“Exorcisten” fik en revival i 2001 med en genudsendelse af den i biograferne i director’s cut, dvs. med nogle scener i som før har været udeladt. Bl.a. er der bygget mere op om undersøgelserne af Regan på hospitalet, og så er der kommet mere på slutningen. Nogle af scenerne kunne sagtens være skåret væk igen efter min mening – fx den nye slutning – men andre tilfører helt klart filmen mere dybde.

Filmen handler om pigen Regan (Linda Blair), som lever alene med sin skuespillerinde mor, Chris (Ellen Burstyn) efter en skilsmisse. Chris har travlt med sin karriere, og faderen er konstant fraværende. Regan har leget med et quijo bræt og begynder at opføre sig mærkeligt, og det bliver værre og værre. Chris forsøger alle læger og psykiatere, men ingen har nogen forklaring på, hvad der sker med Regan, og da en af Chris venner findes død nedenfor trappen til et vindue, der fører ind til Regans værelse, henvender hun sig til en præst for at få foretaget en eksorcisme af Regan. Fader Merrin (Max von Sydow) og fader Damien Karras (Jason Miller) udvælges til opgaven, som ikke går uden problemer.

Filmen er oprindelig fra 1973, og der er selvfølgeligt sket meget med mediet siden den gang, men tager man højde for det, synes jeg stadig, det er en af de bedste gyserfilm nogensinde. Den er fyldt med symboler og fortolkninger, og skuespillerpræstationerne er efter min mening fremragende.

Der er senere lavet tre efterfølgere til Exorcisten: Exorcist II: The Heretic - 1977, D: John Boorman; The Excorsist III – 1990, D: William Peter Blatty; Excorsist – the beginning - 2004, D: Renny Harlin

Instruktør: William Friedkin
Udgivelsesår: 1973

5 Svar to “Exorcisten”