Friday the 13th – The new blood

friday-the-13th-part-vii-the-new-blood7 del af Fredag d. 13.-serien er bedre end de foregående. Ikke god, men dog bedre. Som i de første afsnit starter filmen med at vise klip fra tidligere film, mens en speakerstemme fortæller legenden om Jason, der venter i dybet – gemt og glemt af alle.

Som barn døde Tinas far ved Crystal Lake, hvor familien har et sommerhus. Tina har stærke skyldfølelser over det, for det skete efter et skænderi, hvor hun ønskede ham død. Nu er hun sammen med moderen og doktor Crews, der gennem mange år har behandlet hende på en mentalinstitution, taget tilbage til Crystal Lake for at konfrontere fortiden i håb om at helbrede Tina.

I huset ved siden af holder en gruppe unge mennesker til. De er taget op for at holde et surprise-party for vennen Michael – men han dukker aldrig op. Og som de fleste sikkert har regnet ud, forsvinder de unge mennesker en efter en, for Jason er tilbage. Denne gang har han dog en overraskende modstander i Tina, som har en trumf i baghånden, da det virkelig gælder.

Som sagt er “Fredag d. 13. – The new blood” ikke en specielt god film, men den er dog mere underholdende end de fleste andre i serien. Tinas særlige evner giver nyt liv til historien, og så er der lidt mere kød på personerne denne gang. De bliver stadig slagtet som får, men i det mindste er det en lille smule troværdigt denne gang. Som en ekstra overraskelse får vi denne gang Jasons ansigt at se, og tro mig – han er kønnere med maske på.

Jason spilles i denne ombæring af Kane Hodder, som har æren af figuren resten af serien. John Carl Buechler, der instruerer del 7, er mere kendt for sine speciel effects og special makeup effects og har her været med på film som: “Re-animator”, “A nightmare on Elm Street 4 – The dream master” og “Hatchet“.

Instruktør: John Carl Buechler
Udgivelsesår: 1988

Fredag d. 13. serien:

Friday the 13th – 1980, D: Sean S. Cunningham
Friday the 13th, part 2 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, part 3 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, the final chapter – 1984, D: Joseph Zito
Friday the 13th, a new beginning – 1985, D: Danny Steinmann
Jason lives, Friday the 13th part VI – 1986, D: Tom McLoughlin
Friday the 13th, part VII: The New Blood – 1988, D: John Carl Buechler
Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan – 1989, D: Rob Hedden
Jason Goes to Hell: The Final Friday – 1993, D: Adam Marcus
Jason X – 2001, D: James Isaac

Spin-off:
Freddy vs. Jason – 2003, D: Ronny Yu

Besøg seriens hjemmeside

Skriv en kommentar