juni 2019
M T O T F L S
« maj    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
Arkiver

Ghost Ship

Ghost ShipJeg havde set slutningen på Ghost Ship i tv engang men havde aldrig fået starten med, så da chancen bød sig, snuppede jeg et gensyn med denne “haunted house” film, som foregår på et forladt skib.

Murphy (Gabriel Byrne) ejer en rednings-/bugseringsbåd, og en dag får han og hans besætning et tip om en stor luksusliner, som ligger herreløst i internationalt farvand. Findelønnen for et sådan skib er stor, og Murphy med mænd har ikke mange betænkeligheder ved at tage af sted. De finder også skibet, og ombord opdager de for millioner af dollars guldbarrer. Men noget er ikke helt som det skal være ombord, og da skibet er ved at synke, og ender de med at lade skib være skib og i stedet “nøjes” med guldet. Før de kommer tilbage til deres egen båd, springer den dog i luften, og nu hænger de på spøgelsesskibet, som viser sig at have en ualmindelig grum historie bag sig.

Jeg har tidligere set Thir13en Ghosts af samme instruktør. Det var en kulørt, actionfyldt B-film, som jeg var helt vild med. Ghost Ship er også både underholdende og vellavet. I ekstra-materialerne ser man, hvordan special-effects folkene har bygget de to både som modeller, og det er fantastisk med alle detaljerne. Samtidig er det hele filmet, så størrelsesforholdet hele tiden virker rigtigt. Det føles som om vores helte går rundt i den store luksusliner, som nu kun er et vrag af fortidens storhed.

Der kunne godt være gjort mere ud af spøgelseshistorien, og slutningen er ikke min kop te. Ikke desto mindre synes jeg bestemt godt om Ghost Ship, og er man til spøgelseshistorier, og synes man, at historien om Mary Celeste er interessant, så prøv Steve Becks udlægning.

Om Ghost Ship:

Instruktør: Steve Beck
Udgivelsesår: 2002

Besøg filmens hjemmeside

Skriv en kommentar