september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Haute tension

 

Haute TensionJeg havde fornyligt fornøjelsen af at interviewe Rikke Schubart til Litteratursiden på dk4, og ved den lejlighed udvekslede vi titler på film, som absolut bør ses. Rikke Schubart anbefalede mig Haute tension (eller Switchblade Romance som er den engelske titel), og jeg må sige, at det var en god anbefaling.

Marie og Alex er to veninder. De er på besøg hos Alexs familie langt ude på landet, da en mystisk mand pludselig dukker op midt om natten og slagter hele Alexs familie og tager Alex med sig. Det er lykkes Marie at gemme sig for manden, og hun sniger sig ud i kassevognen for at befri Alex, men ender i stedet for med at blive lukket inde sammen med hende. På en tankstation lykkes det hende dog at slippe fri, men politiet når ikke at dukke op, før morderen kører videre, så Marie må tage sagen i egen hånd endnu en gang.

Marie spilles fremragende af Cécile De France, en spinkel kvinde med helt kort hår og store udtryksfulde øjne. Hun er spiller efter min mening helt fantastisk og virker totalt overbevisende både som skræmt kvinde og som aggressiv hævner.

Instruktøren er franske Alexandre Aja på kun 30 år, som bl.a. også har instrueret 2006-udgaven af The hills have eyes. Han har lavet et godt stykke arbejde i Haute tension, og det twist han putter ind i mod slutningen af historien virker rigtig godt.

Her er masser af blod og splat (og når nu motorsaven er brugt før, må man jo finde andre værktøjer frem), og effekterne er udmærket lavet. Samtidig er historien okay, og selvom den starter lidt forudsigeligt op, så synes jeg, at slutningen til fulde kompenserer for det. Så snup en fransk film og blær dig overfor Ole Michelsen …

Om Haute Tension:

Instruktør: Alexander Aja
Udgivelsesår: 2003

Se et uddrag af interviewet med Rikke Schubart

8 Svar to “Haute tension”

  • Hej Jette
    Hmm, så vidt jeg kan se, står der godt nok ikke på din blog, hvem bagmanden (kvinden) er, men jeg går ud fra, du er den samme, eftersom du referere til et interview med Rikke Schubart på DK4 og denne “Jette” gjorde det samme på Sørens “Skræk og Rædsel” (LOL). Og det er sjovt nok netop det Schubart-interview, jeg lige ville spørge om; Sig mig, har det været sendt eller hvordan? Jeg har søgt på DK4’s hjemmeside, men kan ikke finde oplysninger om hverken tidligere eller fremtidige sendinger.
    mvh
    Jack

  • Hej Jack
    Ja, det har været sendt på dk4. Det kan ses via deres arkiv (se bunden af siden): http://www.dk4.dk/?p=plug-arkiv-item;id=5715 men man skal være medlem, og det koster 199,- om året.
    Du kan dog se de første 5 minutter af interviewet gratis på litteratursiden.dk: http://www.litteratursiden.dk/sw128818.asp
    Og du har helt ret! Jeg skal have gjort noget, så jeg får besked ved kommentarer 🙂
    mvh
    Jette

  • […] har tidligere set “Haute tension” af Aja, som jeg også faldt fuldstændig for. Denne genindspilning af Wes Cravens klassiker […]

  • […] har været meget begejstret for Alexandre Ajas tidligere film (”Haute tension” og genindspilningen af “The hills have eyes“), så jeg så frem til denne […]

  • […] måde at spille angst på. Der synes jeg, at en skuespiller som Cecile de France i “Haute tension” formår at bringe meget mere liv – og rædsel – ind i sit […]

  • […] House of voices (2004) Haute Tension (2003) Eyes without a face (1960) Rædslernes hus […]

  • Jannik:

    Må endnu engang undres over alle de positive anmeldelser denne skodfilm får. INTET i den holder vand, twistet er tåbeligt og usammenhængende – og hele første halvdel af filmen er direkte stjålet fra Intensity af Dean Koontz.

  • […] blev i øvrigt filmatiseret i 2013 af instruktør Alexandre Aja (Haute Tension og The hills have eyes) med Daniel Radcliffe som Ignaitus Martin […]

Skriv en kommentar