oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

House of 1000 corpses

House of 1000 corpses. Hentet på www.moviezoo.dkTo unge par er på rejse gennem USA for at samle materiale til en bog om, hvilke seværdigheder man finder langs USA’s highways. Nærmest ved et tilfælde falder de over Kaptajn Spauldings Museum for mordere og monstre, hvor de hører legenden om Doktor Satan. De bestemmer sig for at prøve at finde hans grav, men i stedet for ender de hos en bizar familie, som ikke lader familien fra “Motorsavsmassakren” noget tilbage.

Der er ingen tvivl om, at Rob Zombie har været stærkt inspireret af den originale “Motorsavsmassakren”, da han skrev og instruerede “House of 1000 Corpses”, men det gør faktisk ikke filmen dårlig. Her er tværtimod tale om en meget interessant gyser, som virkelig prøver at arbejde med billedsiden og laver nogle fantastiske skud ind i mellem historien. Lydsiden er ligeledes fremragende, og skuespillet er såmænd heller ikke dårligt. Historien er ikke så overraskende, men der er alligevel gode gys i oveni alt det andet positive, jeg kan sige om filmen. Absolut værd at se!

Instruktør: Rob Zombie
Udgivelsesår: 2003

6 Svar to “House of 1000 corpses”

  • […] skal ikke være en hemmelighed, at jeg var ret vild med Rob Zombies tidligere film “House of a 1000 corpses“. Den beskrev jeg som: absolut værd at se. Hmm – det er “The devil’s […]

  • […] og sprunget “Halloween II” over, som jeg først tænkte efter at have set Rob Zombies genindspilning af John Carpenters klassiker. Jeg må i hvert fald erkende, at jeg synes endnu mindre om denne toer […]

  • Morten Knudsen:

    Hold da op, hvor blev jeg overrasket, da jeg først filmen rullede hen over skærmen. Totalt gennemsyret af gyser-genrens mest effektive elementer, banker ‘House of 1000 corpses’ derudaf, og byder i bogstaveligste forstand velkommen til helvede.
    Jeg har set en del gyser-film gennem flere årtier nu, men denne hører helt klart til i den gode ende.
    Hvis man kan tale om kunst i forhold til at visualisere mareridtsagtige grusomheder, så er der ingen tvivl om, at filmen her er stor kunst. Jeg gyste og væmmede mig, men jeg nød faktisk filmen i fulde drag.

  • Den husker jeg også, at jeg var positivt overrasket over. Havde nok skruet forventningerne ned, fordi jeg tænkte, at Rob Z er lidt for karikeret, men det var en god film. Måske tid til et gensyn 🙂

  • Jeg var i hvert fald vældig positivt overrasket over den og tænker ind i mellem på at snuppe et gensyn med den. Men er lidt bange for om den pludselig forvandles til “The Devils Rejects” 🙂

Skriv en kommentar