august 2018
M T O T F L S
« jul    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

In the spider’s web

Man kan sige meget om Maneater serien, men det er ikke ret tit, at special effects og visual effects er særlig overbevisende. Det er de bestemt heller ikke her i “In the spider’s web”, og alligevel sad jeg med en yderst kriblende følelse ned ad ryggen, mens jeg så den.

 En gruppe turister er på trekking-tur i det nordlige Indien. Det er deres sidste nat i junglen, og pludselig vækkes de af skrig. Geraldine er blevet bidt af en edderkop, og de må skaffe hjælp i en fart. Guiden Brian har hørt om en landsby i nærheden, hvor en amerikansk doktor bor, og efter sigende er han ekspert i edderkopper.

Gruppen når frem til landsbyen, hvor doktor Lecorpus indvilliger i at hjælpe Geraldine. Brian og den amerikanske pige, Stacy, bliver i landsbyen hos Geraldine, mens resten af gruppen går videre for at skaffe mere hjælp. Brian og Stacy opfordres til at besøge den lokale helligdom – et tempel for edderkopper, der af landsbyens beboere ses som guder. Men opholdet i templet ender grueligt galt.

Imens har de øvrige meldt episoden til den lokale politimester Sajan, men Stacys veninde Gina kan ikke vente og beslutter sig for at vende tilbage til landsbyen sammen med John fra gruppen. Da de når frem, opdager de, at landsbyen gemmer på en mørk hemmelighed, og at doktor Lecorpus ikke er den, de troede.

Jeg er helt med på, at historien til tider er rigtig forudsigelig, at visual effects ind i mellem er skræmmende dårlige, og at “In the spider’s web” på ingen måde er god smag. Alligevel følte jeg mig rigtig godt underholdt, og scenerne hvor der er brugt virkelige edderkopper, fik det til at risle koldt ned ad ryggen på mig. Puh hvor var jeg glad for, at det ikke var mig, de kravlede rundt på!

På plus-siden er også, at man i Maneater serien aldrig kan være helt sikker på, om vores helte klarer den. Nogen gange gør de – andre gange trækker naturen det længste strå…

Instruktør: Terry Winsor
Udgivelsesår: 2007

Andre film i Maneater Serien:

Eye of the beast, 2007 – Gary Yates
Grizzly Rage, 2007 – David DeCoteau
Black Swarm, 2007 – David Winning
Blood Monkey, 2007 – Robert Young

Hive, 2008 – Peter Manus
Hybrid, 2007 – Yelena Lanskaya
In the Spiders Web, 2007 – Terry Winsor
Maneater, 2007 – Gary Yates
Sea Beast, 2008 – Paul Ziller
Shark Swarm, 2008 – James A. Contner
Swamp Devil, 2008 – David Winning
Vipers, 2008 – Bill Corcoran
Wyvern, 2009 – Steven R. Monroe
Yeti, 2008 – Paul Ziller
Croc, 2007 – Stewart Raill

Besøg Maneater Series hjemmeside

Også omtalt på Horrorsiden

Skriv en kommentar