Into the mirror

Jeg så for nyligt, at man er ved at lave en genindspilning af den koreanske film “Into the mirror” som kom for nogle år siden. Det fik mig til at gense originalen, og den var egentlig bedre, end jeg huskede den.

Et stormagasin har været lukket i en periode efter en voldsom brand med flere dødsfald. Nu er det blevet sat i stand og skal genåbnes med fuld musik. Men en uge før åbningen sker en række dødsfald, som alle umiddelbart ser ud som selvmord. Kommisær Woo, som arbejder i sikkerhedsafdelingen, synes dog, det virker mistænkeligt og begynder at efterforske sagen, og det viser sig, at de dræbte alle arbejdede på det samme kontor – og har tilknytning til den eneste medarbejder, som døde under branden.

“Into the mirror” har en fremragende åbningsscene. Det første offer står og ser sig i spejlet, og pludselig gør spejlbilledet ikke, hvad Choi gør. Det giver mig et chok hver gang. Og generelt vil jeg kalde “Into the mirror” en udmærket film. Den er mere vestlig i sin opbygning end fx “Ringu” og “Ju-on”, og alligevel formår den at bevare den særlige asiatiske opbygning af uhyggen. Måske ikke den bedste gyser jeg har set, men i hvert fald både underholdende og med flere fede chok-scener.

Instruktør: Sung-ho Kim
Udgivelsesår: 2003
Originaltitel: Geoul sokeuro

2 tanker om “Into the mirror

  1. Janus siger:

    Hmmm, kunne godt være, at man skulle give den en chance til. Husker den også som okay, men ikke noget særligt. Den må graves frem fra gemmerne.

  2. Jette siger:

    Det synes jeg roligt du kan gøre. Der er altså noget særligt over de gysere, som forstår at bruge spejle i deres historie. Det giver nogle vildt fede og overraskende scener.
    At slutningen så har et twist, jeg ikke helt kan følge er sikkert min egen fejl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.