maj 2019
M T O T F L S
« apr    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Jaws – the revenge

Jaws - the revengeI Jaws – the revenge er Brody-sønnerne blevet voksne. Den yngste, Sean, bor stadig i Amity, hvor han er blevet betjent, mens Michael, den ældste, bor på Bahamas, hvor han studerer til marinebiolog. En aften op til jul bliver Sean sendt ud for at fjerne en træstamme som blokerer havnen, men da han når der ud, bliver han slået ihjel af en haj.

Til begravelsen kommer Michael og hans familie hjem, og Ellen Brody prøver at overtale ham til at stoppe med at arbejde i havet. Hun er overbevist om, at hajen er efter familien. Det lykkes hende dog ikke at overtale Michael, som i stedet tager hende med til Bahamas. Men de har ikke været der ret længe, før en haj dukker op. Og den er tilsyneladende særligt interesseret i Brody-familiens medlemmer…

Jeg synes ikke, at Jaws – the revenge er noget mesterværk. Idéen om at hajen skulle være særligt efter Brody-familien (og er den i øvrigt ikke også død hver gang?) virker ret søgt på mig. Ligeledes virker det også ude i hampen, at Ellen Brody egenhændig sætter efter hajen på et tidspunkt – uden våben – for hvad har hun tænkt sig at gøre? Skælde den ud? Endelig er hajen heller ikke spor overbevisende denne gang, selvom filmen her er 12 år nyere end etteren.

Men – kan man lide haj-film, så er det da ikke helt spildt at se denne hajfilm. Om ikke andet får man da en yngre Michael Caine med i købet.

Om filmen:

Instruktør: Joseph Sargent
Udgivelsesår: 1987

Jaws-serien:

Jaws, 1975 – D: Steven Spielberg
Jaws 2, 1978 – D: Jeannot Szwarc
Jaws 3D, 1983 – D: Joe Alves
Jaws – the revenge, 1987 – D: Joseph Sargent
Cruel Jaws, 1995 – D: Bruno Mattei

Skriv en kommentar