november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Leatherface – The Texas Chainsaw Massacre III

Tobe HoopersLeatherface - The Texas Chainsaw Massacre III “The Texas Chainsaw Massacre” var en fremragende film på flere måder, og gode film får ofte dårlige efterfølgere. Det må man sige er tilfældet med “Leatherface”, hvor instruktøren Jeff Burr tilsyneladende har troet, at bare man genbrugte en ikonisk skikkelse som Leaterface, så pyt med resten.

Michelle og Ryan er på vej gennem Texas med deres fars bil, da de på en tankstation møder den sympatiske Tex (en meget ung Viggo Mortensen). Han vil godt have et lift, men Benny siger nej. De har ikke tid. De kommer dog endnu hurtigere end beregnet af sted, for pludselig bliver de truet med et haglgevær af tankstationens ejer, og mens de kører væk, ser de Tex blive skudt.

De er ikke kommet langt væk, før de opdager, at de bliver forfulgt. Det ender med at de punkterer, og mens de skifter hjul, dukker Leaterface op med en kædesav. Det lykkes dem at slippe væk – for kort efter at køre galt igen, da de med nød og næppe undviger en anden bil.

Snart er både Michelle, Ryan og Benny som var i den anden bil, på flugt fra Leatherface og familien, og det viser sig selvfølgeligt, at vi ikke har set det sidste til Tex. Som man næsten kan regne ud, går Ryan i en fælde, og Michelle indfanges og føres hjem til middag, og så følger nogle triville scener med tortur, flugt og slagsmål, før filmen slutter uden de store overraskelser.

Viggo Mortensen er ganske delikat at se på, men han er ikke overbevisende som morderisk galning, og set-uppet i huset rammer langt fra den intense og skræmmende atmosfære som den originale film havde. Her er simpelthen tale om, at man har brugt historien en gang til bare uden alt det skræmmende. Selv Leatherface er det lykkes at få til at ligne en sovebamse.

Om Leatherface – The Texas Chainsaw Massacre III:

Instruktør: Jeff Burr
Udgivelsesår: 1990

Film med Leatherface:

The Texas Chainsaw Massacre – 1974, Tobe Hooper
The Texas Chainsaw Massacre 2 – 1986, Tobe Hooper
Leatherface – The Texas Chainsaw Massacre III – 1990, Jeff Burr
The Return of the Texas Chainsaw Massacre – 1994, Kim Henkel
The Texas Chainsaw Massacre – 2003, Marcus Nispel
The Texas Chainsaw Massacre – the beginning – 2006, Jonathan Liebesman
Texas Chainsaw 3D – 2013, John Luessenhop
Leatherface – 2017, Alexandre Bustillo og Julien Maury

Skriv en kommentar