november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Personlig top 10

Søren fra Skræk og Rædsel er i gang med at lave en liste over de bedste horrorfilm, og inspireret af ham kommer her min personlige top 10 over de bedste gysere, jeg har set gennem tiden. Jeg glæder mig dog vældigt til at se resultatet af den “officielle” liste, for jeg er ret sikker på, at min nummer 1 slet ikke er med her.

Top 10

1. Event Horizon (1997)
Paul W. S. Andersons film fra 1997 er nok den gyser, jeg har set flest gange.
Jeg er enormt fascineret af det univers, filmen åbner, og selvom det ikke er
den mest nytænkende eller overraskende film, så er der bare noget ved den,
som får mig til at kigge mig over skuldrene hver gang.

2. Jacob’s Ladder (1990)
Den første gang, jeg forsøgte at se Adrian Lynes film fra 1990, slukkede jeg,
før den var slut. Men da jeg anden gang gav mig i kast med den, endte det med at blive en af de bedste filmoplevelser nogensinde. ”Jacob’s Ladder” er en intens, forvirrende, ubehagelig og meget skræmmende film, som først falder på plads i filmens sidste 10 minutter. Det er fremragende lavet.

3. [REC] (2007)
Jaume Balaguerós film fra 2007 fortjener også en plads på listen for sin evne
til at skabe en utrolig intens atmosfære i en lukket-rums film. Her gives ikke
store forkromede forklaringer. Her sker bare lige pludselig en hel masse på
meget kort tid. Jeg synes, der er kommet mange spændende spanske
instruktører indenfor de senere år, og Jaume Balagueró er absolut en af mine
favoritter.

4. From dusk till dawn (1996)
Jeg kommer heller ikke uden om Robert Rodriquez’ film fra 1996, som også
er placeret højt på listen over film, jeg kan se igen og igen. Det bedste ved
”From dusk till dawn” er måske i virkeligheden det pludselige genreskift
midtvejs, og så de fantastiske replikker skuespillerne fyrer af. Måske er det
lidt forkert at have den på listen over bedste gysere, men den er nu fed.

5. A nightmare on Elm Street (1984)
Det er ikke så længe siden, at jeg genså Elm Street serien, og selv mere end
20 år senere holder de altså meget godt. Jeg har valgt seriens første til listen
her, fordi den var så nyskabende og anderledes, og fordi Freddy Krueger
efter min mening er en af de bedste monster-skurke gennem alle tider.

6. Night of the living dead (1968)
George A. Romero må betegnes som de moderne zombifilms fader, derfor –
og fordi det stadig er en fantastisk film – har jeg taget ”Night of the living
dead” med på listen.

7. Dark water/Honogurai mizu no soko kara (2002)
Der er kommet masser af fokus på asiatiske film de seneste år, og her er
”Honogurai mizu no soko kara” blandt mine yndlings. Hele filmen er
gennemsyret af trøstesløshed, og slutningen fik mig næste til at hoppe ud af
stolen. Instruktøren Hideo Nakata er vel mest kendt for ”Ringu”, men jeg
synes nu, at ”Dark Water” er den bedste af de to.

8. Exorcisten (1973)
William Friedkins fantastiske filmatisering af William Peter Blattys roman må
også nødvendigvis være på min liste over de 10 bedste gysere. Jeg husker,
at jeg genså den som voksen og tænkte, at nu var jeg ikke bange for den
mere, men da Max von Sydow står ude i ørkenen og stirrer på statuen, måtte
jeg sande, at det var jeg så alligevel.

9. The Signal (2007)
Jeg havde ikke hørt om ”The Signal”, før jeg så den, og jeg husker den som
en meget anderledes oplevelse. Filmen giver ingen forklaringer, udover en af
hovedpersonernes lidt forvirrede teorier, man introduceres stort set ikke til
personerne, og alligevel blev jeg fanget fuldstændigt ind. Dels af den
anderledes opbygning af historien, og dels fordi at trods den manglende
opbygning af personernes karakter, så fascinerede deres “skæbne” mig.
Filmen er instrueret af tre forskellige instruktører: David Bruckner, Dan Bush
og Jacob Gentry, og er en meget speciel oplevelse.

10. Død snø (2009)
Film nummer ti var svær at vælge. Der er så usandsynligt mange gode film,
som burde have været på listen, men nu har jeg besluttet at slå et slag for
broderfolket Norge, som har lavet den vanvittig morsomme, totalt splattede
og overraskende gode ”Død snø”. Instruktøren er Tommy Wirkola, og han har
skruet en fantastisk nazi-zombi historie sammen som krydres med masser af
humor. Og det er tydeligt at Peter Jackson ikke har levet forgæves…

Boblere:
Child’s play (1988)
Re-animator (1985)
Henry – portrait of a serial killer (1986)
The Amityville horror (1979)
In the mouth of madness (1994)

2 Svar to “Personlig top 10”

  • jonas wilmann:

    Hej Jette

    Faldt lige over din liste. Jeg er overrasket over “Død sne” på din liste, jeg har lige været rimelig hård ved den inde på horrorsiden.

    Her er min top 10 (ikke i rækkefølge. Det kan jeg ikke.)

    Hellraiser (I)
    Texas Chainsaw Massacre (original)
    The Shining
    The Brood
    Exorcisten III
    28 days later
    The Descent
    The Thing
    The fly (1986)
    Invasion of the bodysnatchers (1978)

    “Jacobs ladder” ville også være en bobler på min liste.

    -Jonas

  • Nej, jeg kan godt se, at du ikke ligefrem faldt sammen i fryd over “Død snø” 🙂
    Jeg havde ikke hørt noget om den i forvejen, og det kan godt være grunden til, at jeg blev så positivt overrasket. Og så har jeg vist til tider også en ret dårlig smag 🙂
    Men jeg kan bestemt godt glæde mig over flere titler på din liste også, bl.a. “Invasion of the bodysnatchers” og “Texas Chainsaw Masscre” burde også være på min, men det er svært, når man skal begrænse det til 10.
    Glæder mig til at se Sørens samlede liste. Forhåbentlig skriver han lidt om resultatet.

Skriv en kommentar