maj 2019
M T O T F L S
« apr    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Strigoi

Ifølge Wikipedia tilhører Strigoi den rumænske mytologi, og er: “… the troubled souls of the dead rising from the grave. Some strigoi can be living people with certain magical properties. Some of the properties of the strigoi include: the ability to transform into an animal, invisibility, and the propensity to drain the vitality of victims via blood loss. Strigoi are also known as immortal vampires…” I denne film er Strigoi meget meget sultne …

Vlad måtte forlade medicinstudiet uden at få beføjelse til at fungere som læge, da han ikke kunne tåle de mere blodige sider af faget. Herefter vendte han til Italien for at prøve lykken. Nu er han tilbage i Rumænien i sin farfars landsby, hvor en ældre, upopulær mand netop er død. Vlad er overbevist om, at der er noget unaturligt ved dødsfaldet, men landsbyboerne virker underligt ligeglade.

Så Vlad beslutter sig for selv at undersøge sagen nærmere. Han er sikker på, at den tidligere kommunist, Constantin Tirescu, har noget med sagen at gøre, men jo mere han finder ud af, jo underligere viser virkeligheden sig at være.

“Strigoi” er ikke dusinvaren blandt vampyr-film. Faye Jackson har instrueret en både intelligent og anderledes film, som er fyldt med kulsort humor. Jeg har læst forskellige anmeldelser af den, og det lader til, at de fleste føler, at den er flot filmet, godt castet men for lang. Sidstenævnte er jeg ikke enig i. Jeg synes, filmen holder hele vejen med sit skæve univers og flerstringede plot, som både fortæller om konspirationer, ejendomsspekulationer og strigoi-myten og dens ritualer.

På plus-siden tæller også det fantastisk underholdende soundtrack, som åbner med “Spirit in the sky” og blander rock med rumænsk folkemusik undervejs.

“Strigoi” vandt da også første-præmien for Best Independent Feature Film på Toronto After Dark Film Festival i 2009, hvilket jeg synes, er fuldt fortjent. Alt i alt kan jeg kun anbefale den, men man skal dog være klar over, at her ikke er vild og bloddryppende action at hente.

Besøg hjemmesiden

Om “Strigoi”:

Instruktør: Faye Jackson
Udgivelsesår: 2009

Skriv en kommentar