november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

The Midnight Meat Train

The Midnight Meat TrainThe Midnight Meat Train bygger på en novelle af Clive Barker, og når man ved det, burde man være forberedt på lidt af hvert. Jeg blev dog lidt skuffet over filmen, som jeg synes, var utrolig lang tid om at komme i gang for så at ende meget brat.

Fotografen Leon Kaufman drømmer om at slå igennem, og da han en dag bliver præsenteret for den succesfulde galleriejer Susan Hoff, og hun opfordrer ham til at forfølge storbyens mørke mere intenst, gør han det. En nat opdager han en gruppe unge mænd, som virker opsat på ballade. Han følger dem ned i metroen og ser dem chikanere en smuk ung kvinde. Leon fotograferer løs, og først da han har billeder nok, giver han sig til kende og stopper episoden, så kvinden kan nå sit tog. Men næste dag ser han i avisen, at hun er forsvundet …

Leon opdager en sammenhæng mellem en lang række forsvundne personer og en slagter (Vinnie Jones), som arbejder lige ovenover en gammel metrostation. Men jo mere han forsker i sagen, jo værre får han det. For at gøre en ende på det og give politiet beviser på, at han har ret og ikke er ved at blive skør, følger Leon slagteren på en tur med nattoget. Men er det lykkes Leon at overliste slagteren?

På nogen måder er The Midnight Meat Train rigtig underholdende. Der er nogle grafisk udpenslede scener af slagteren, når ham myrder løs i nattoget, og bl.a. en scene, hvor han slår hovedet af en kvinde, og kameraet følger hendes synsvinkel, mens hovedet flyver gennem luften og til slut ser tilbage på sin egen krop, er visuelt interessante. I det hele taget synes jeg, at billedsiden er det bedste ved filmen. Jeg har ikke tidligere set noget af Ryûhei Kitamura, men han har nogle gode visuelle idéer, som f.eks. når Vinnie Jones sidder fuldstændig stille på metrostationen, mens passagerer myldrer omkring ham i highspeed – lige indtil nattoget ankommer og Vinnie går ombord. Eller da Leons kæreste undersøger Vinnies hotelværelse sammen med en ven, og kameraet følger dem lodret oppe fra.

Men andre ting fungerer ikke ligeså godt. Jeg lader mig f.eks. irritere over, at uanset hvor meget blodet sprøjter, når Vinnie slagter folk i toget, så får han aldrig den mindste dråbe på sig selv. Jeg ved, at det bør jeg overse, men det generer mig. Opbygningen af personerne mangler også noget, og bl.a. er skiftet fra Leons normalitet til hans pludselige besættelse slet ikke er bygget ordentlig op. Og selvom filmen er godt fyldt op med brutale nedslagtninger, så synes jeg alligevel, at den er lidt kedelig i starten, for der er ikke rigtig nogen forklaringer som gør det spændende eller interessant med de mange mord. Forklaringer får vi først til sidst, og jeg kan afsløre, at H. P. Lovecraft helt sikkert har haft indflydelse på den unge Clive Barker.

Om The Midnight Meat Train:

Instruktør: Ryûhei Kitamura
Udgivelsesår: 2008

Se også omtalen på The Cut Up

Skriv en kommentar