The Nun

Jeg har ellers en svaghed for spanske horrorfilm, efter jeg tilfældigt faldt over serien “Films to keep you awake”, men selvom instruktøren Luis de la Madrid er spansk og har været involveret i film som “The devil’s backbone” og science fiction filmen “Stranded”, så bliver “The Nun” aldrig rigtig uhyggelig.

6 kvinder, som alle gik på den samme katolske kostskole i Spanien for 18 år siden, deler en hemmelighed, som nu hjemsøger dem. En for en dør de under mystiske omstændigheder, men den enes datter beslutter sig for at tage til Spanien og finde ud af hemmeligheden.

Det viser sig, at en nonne forsvandt for ca. 18 år siden – en nonne som havde sat sig for at rense skolens unge piger for synd, og som nu er tilbage for at gøre jobbet færdig.

Som sagt blev det aldrig rigtigt uhyggeligt, og det bedste jeg kan sige om “The Nun” er, at der er nogle ganske fede visual effects, når nonnen dukker op.

Instruktør: Luis de la Madrid
Udgivelsesår: 2005

2 tanker om “The Nun

  1. Lars siger:

    Havde glædet mig til denne spanske horrofilm.
    MEN MEN som filmen skred frem voksede iritationen, det endte med at filmen var alt for lang. Bliver så træt af det evige løbende rundt i gammel bygninger i mørket.. Gab..
    Første gang den druknede nonne optræder er det ok, flot effekt. Men lynhurtige bliver man træt af den våde nonne der har en forkærlighed for VVS..
    Blev ikke underholdt særligt godt, desværre:-(.
    Lars.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.