The oily maniac

The oily maniac“The oily maniac” er den første asiatiske gyser, jeg har set, som indeholder masser af kungfu action og viser bare bryster i massevis. Det er måske ikke så uhyggeligt, men det er ret underholdende 🙂

Hovedpersonen er Yue, der som barn led af polio, og derfor bruger krykker. Da hans onkel dør, er står Yang-brødrene klar til at presse Yues kusine ud og overtage onklens oliefabrik. Men Yue har fået overdraget en hemmelighed fra onklen. Nemlig en forbandelse som giver Yue superkræfter, så længe han bruger dem i det godes tjeneste.

“The oily  maniac” er ikke noget mesterværk, men det er en sjov kuriøsitet. Den minder mig på en måde om de danske sengekantsfilm, som også viser bare bryster i mangel af bedre manuskript. Men samtidig virker effekterne i den meget gennemtænkte, selvom de selvfølgelig er håbløst gammeldags set med nutidens øjne. Yues forvandling er dog okay lavet, omend monstret ligner en joke.

Se den, hvis du har lyst til et blik i historien, men ikke hvis du vil se en uhyggelig gyser, der giver dig noget at tænke over.

Om “The oily maniac”:

Instruktør: Meng Hua Ho
Udgivelsesår: 1976
Originaltitel: You gui zi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.