maj 2017
M T O T F L S
« apr    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Tomie: Replay

En lille pige bliver bragt ind på hospitalet med en kæmpesvulst i mavesækken. Da lægerne opererer hende, finder de noget højest usædvanlig, og kort efter er overlægen forsvundet, den assisterende læge begår selvmord, og de fire sygeplejesker siger op og rejser øjeblikkeligt.

Den forsvundne overlæges datter, Yumi, ønsker at finde ud af, hvad der er sket med hendes far, og hun slår sig sammen med den udskrevne patient, Fumihito, hvis ven har forandret sig fuldstændigt efter mødet med en ung pige, som han har “reddet” på hospitalet.

De finder snart ud af, at Yumis far er stødt på den mystiske Tomie, før han forsvandt, og det er også Tomie, der er skyld i Fumihitos vens galskab. Og nu er hun på sporet af dem…

Der er mere gang i historien om Tomie i denne ombæring. Både Yumi og Fumihito er aktive deltagere i jagten på Tomie, som denne gang gør meget ud af at beskrive, hvordan hun tvinges frem af mænds lyster, og dræbes når de går i stykker, for så at blive født igen til endnu en cyklus.

Der er klart flere uhyggelige scener i “Tomie: Replay” end i første film. Bl.a. starten på hospitalet  med den lille piges operation er ret creepy, ja faktisk er hele hospitalet indhyllet i en dunkel og ubehagelig atmosfære, som bestemt ikke kan være gavnlig for folkesundheden, men som så absolut fremmer uhyggen. Alligevel fik filmen mig ikke helt oppe at ringe. Jeg synes, slutningen bliver noget rod – men måske forstår jeg det bare ikke, da Yumis far pludselig dukker op, og så er han væk igen, og jeg ved ikke, hvad han skulle. Og så er jeg lidt irriteret over, at Tomie er så talende denne gang. Når det er sagt, så synes jeg dog langt bedre om “Tomie: Replay” end første film, og den kan sagtens ses en mørk og stormfuld aften, hvis fjernsynet viser det sædvanlige bras.

Instruktør: Tomijiro Mitsuishi
Udgivelsesår: 2000

Tomie-serien:

Tomie (1999, D: Ataru Oikawa)
Tomie: Another Face (1999, D: Toshirô Inomata)
Tomie: Replay (2000, D: Tomijiro Mitsuishi)
Tomie: Re-birth (2001, D: Takashi Shimizu)
Tomie: Final Chapter (2002, D: Shun Nakahara)
Tomie: Beginning (2005, D: Ataru Oikawa)
Tomie: Revenge (2005, D: Ataru Oikawa)
Tomie vs. Tomie (2007, D: Tomohiro Kubo)

Skriv en kommentar