H. H. Munro (Saki)

H. H. MunroHector Hugo Munro skrev under pseudonymet Saki og er blevet kaldt for “en mester i noveller”.

H. H. Munro blev født i 1870 i Burma, og døde i 1916. Hans far, Charles Augustus Monro, var skotte og arbejdede for det burmesiske politi. Hans moder var Mary Frances født Mercer. Hans to søskende var en bror, Charles og en søster, Ethel.

Moderen døde i 1872 i en tragisk ulykke, og børnene blev sendt til en tante, som opdragede dem strengt og med fysiske afstraffelser. Børnene blev undervist af en guvernante, og først da H. H. Munro var 12 år, blev han sendt i skole.

I 1893 vendte H. H. Munro tilbage til Burma, hvor han blev ansat ved the Colonial Burmese Military Police, men dårligt helbred tvang ham tilbage til England allerede efter et år. Her startede H. H. M. sin karriere som journalist og skrev bl.a. i Daily Express, The Morning Post, the Outlook og the Westminster Gazette. H. H. M. var en  satirisk forfatter, der brugte skjulte antydninger og ofte var meget ukonventionel.

I 1900 udkom H. H. M’s første bog, en historisk afhandling om det russiske imperium, og i 1902 udkom hans novellesamling “Not so short-stories”.

I perioden 1902 til 1908 arbejdede H. H. M. som udenrigskorrespondent for The Morning Post, bl.a. på Balkan. Da 1. verdenskrig brød ud, meldte H. H. M. sig som soldat, selvom han på det tidspunkt var 44 år. Munro blev skudt af en tysk snigskytte i 1916 tæt på den franske by Beaumount-Hamel. Efter sigende var hans sidste ord: “Put that damned cigarette out!

Udvalgt bibliografi:

1899: “Dogged” (short story, appeared as written by H. H. M. in St. Paul’s, February 18)
1900: The Rise of the Russian Empire] (history)
1902: “The Woman Who Never Should” (political sketch, in Westminster Gazette, July 22)
1902: The Not So Stories (political sketches, in Westminster Annual)
1902: The Westminster Alice (political sketches, with F. Carruthers Gould)
1904: Reginald (short stories)
1910: Reginald in Russia (short stories)
1911: The Chronicles of Clovis (short stories)
1912: The Unbearable Bassington (novel)
1913: When William Came (novel)
1914: Beasts and Super-Beasts (short stories)

Udvalgt filmografi:

Who Killed Mrs De Ropp? (2007)
The Open Window (bl.a. 1984, 1972)
Sredni Vashtar (bl.a. 2003, 1995, 1979, 1954)

Læs mere:

Online-literature.com
Wikipedia
Gutenberg.org (download tekster af H. H. Munro)

Se The Open Window

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.