september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

H. P. Lovecraft

H. P. LovecraftDen tidlige barndom
Et sygt barn
High School tiden
Skriveriet tager form
Ægteskabet med Sonia Greene
Nederlag på stribe
Sygdom og død
Om tematikker
Indflydelse
Udvalgt bibliografi
Udvalgt filmografi
Læs mere
Links

Den tidlige barndom
Howard Phillips Lovecraft blev født d. 20. august 1890 og døde knap 50 år senere d. 15. marts 1937. Hans far, Winfield Lovecraft, var omrejsende handelsmand, og døde i 1898 efter at være blevet indlagt på sindssygehospitalet Butler i Providence. Man mener, at han muligvis led af syfilis, og at det var sygdommen, som gjorde ham sindssyg. Lovecrafts mor var Susie Phillips Lovecraft, og også hun havde psykiske problemer. Hele livet led hun af vrangforestillinger, og i Lovecrafts unge år klædte hun ham ud som en pige.

Efter farens død flyttede mor og søn ind hos Susies forældre, Whipple og Robie Phillips, hvor Susies to søstre, Lillian og Annie også boede. Familien havde både råd til tjenestefolk og eget bibliotek, og det blev dette hus, som Lovecraft siden betragtede som sit hjem.

Lovecraft lærte at læse og skrive i en tidlig alder takket være bedstefarens undervisning. Det var også ham, som gav Lovecraft kærligheden til spøgelses- og gotiske historier. Noget af det første, Lovecraft læste, var “1001 nats eventyr”. Historierne inspirerede ham til at lege, at han var Abdul Alhazred – et navn han senere brugte i sine fortællinger, om den gale araber der nedskrev den forbudte bog, Necronomicon.

Hele sit liv var Lovecraft ateist. Til gengæld troede han som barn en overgang på de græske og romerske mytologier.

Et sygt barn
H. P. Lovecraft var ofte syg som barn, og hans yderst beskyttende mor holdt ham inde en stor del af tiden. Derudover led han af dårlige nerver, noget som dog forsvandt med alderen. I 1899-1900 tog Susie ham ud af skolen pga. helbredsproblemer, og i de næste par år blev han undervist af privatlærere og af moren og bedstefaren. Det var i denne periode, at han opdagede Edgar Allan Poe, som gjorde et stort indtryk på ham. Han blev også interesseret i naturvidenskab og brugte meget tid på et kemisæt, han havde fået. Den viden han her indhentede, brugte han senere i de første blade, han skrev og delte ud til familie og venner.

Det begyndte at gå dårligt for bedstefarens firma, og da han døde i 1904, var familien tvunget til at flytte fra det store hus og opgive tjenestefolkene. Det var et hårdt slag for Lovecraft, der resten af sit liv drømte om at købe huset tilbage og genskabe de gode gamle dage. Et andet hårdt slag var, at hans kat Nigger-Man forsvandt. Katten var i perioder hans bedste ven, og han fik aldrig en ny kat. Til gengæld navngav han en figur i historien “The Rats in the Wall” efter Nigger-Man.

High School tiden
Lovecraft startede på high school, men fik et nervøst sammenbrud og modtog aldrig sin eksamen. Det ærgede ham, da han gerne ville have gået på universitetet, idet han mente, at en gentleman burde have en universitetsuddannelse. Denne gentlemans indoktrinering betød også, at det var meget svært for ham at skrive for penge. Noget han og familien ellers i høj grad havde brug for, da de stort set levede af den lille arv, bedstefaren havde efterladt.

I næste fem år i tiden fra 1909 til 1914 lavede H. P. Lovecraft stort set ikke andet end at læse og skrive om natten og sove om dagen. Denne indelukkede periode gjorde ham til lidt af en excentriker. Han blev dog involveret i forskellige amatørudgivelser, ligesom han førte en meget omfattende brevkorrespondance med helt op til 10-15 breve om dagen. I en periode udgav Lovecraft selv amatørbladet “The Conservative” som udkom kvartalvis, men efter 13 numre stoppede han igen.

Det meste af Lovecrafts viden kom fra bøger, og han havde nogle ganske racistiske og fordomsfulde holdninger til tider. Bl.a. udtalte han sig ret negativt om sorte og jøder i en række indlæg, men da han siden mødte nogle jøder, blev de blandt hans bedste venner (bl.a. Robert Bloch), ligesom han giftede sig med en jøde, Sonia Greene, i 1924. Sonia var 7 år ældre end ham, og ægteskabet endte med at blive opløst, efter at parret i en årerække havde boet hver for sig.

Skriveriet tager form
Da USA erklærede Tyskland krig i 1917, forsøgte Lovecraft at melde sig. Han løj om sine sygdomsforløb, men da indkaldelsespapirerne kom, opdagede hans mor dem og tvang ham til at springe fra. Samme år skrev han novellen “Dagon“, som kan ses som ganske betegnende for hans skrivestil, og som blev trykt i “The Vagrant” og senere i 1923 i “Weird Tales”. Også novellen “The Tomb” blev skrevet dette år.

Herefter kastede han sig for alvor over at skrive noveller, og i 1918 tjente han for første gang penge på en af sine historier,da novellen “The Marshes” vandt en kontant pris i en filmkritik-konkurrence. Herefter begyndte Lovecraft at tage penge for at udføre ghostwriting for andre, hovedsageligt omskrivning af noter til færdige tekster, men han kunne godt finde på at omskrive historien totalt, hvis han synes, at han havde en bedre idé.

Lovecraft hentede ofte inspiration til sine historier i sine drømme. Bl.a. novellen “The Statement of Randolph Carter” fra 1919 bygger på en drøm. Her bruger Lovecraft for første gang sit drømme-alias, Randolp Carter, som går igen i flere historier.

I marts 1919 blev moren Susie Phillips Lovecraft indlagt på samme sindssygehospital som faren var død i. Moren levede dog endnu et par år, og de bevarede en tæt kontakt, bl.a. via breve til hendes død d. 21. maj 1921.

Sonia Greene og H. P. LovecraftÆgteskabet med Sonia Greene
Nogle uger efter morens død deltog Lovecraft i en amatør-journalist konvention, og det var her han mødte Sonia Greene, som også skrev lidt, bl.a. fik hun trykt novellen “The Invisible Monster” i “Weird Tales”. Idéen til historien opstod efter en aftentur, hvor de havde hørt en fjern snerren, som de ikke kunne identificere. Lovecraft synes godt om novellen, og da han udtalte sig positivt om den, gav Sonia ham et smækkys – noget som forbavsede den unge Lovecraft såre. De blev som nævnt tidligere gift i 1924, men der opstod hurtigt problemer. Sonias butik gik ned, og hun blev indlagt med et nervesammenbrud. Siden flyttede hun til Cincinnati for at arbejde, og de kom kun til at bo sammen ganske kort igen.

I 1923 startede pulpmagasinet “Weird Tales” ved J. C. Henneberger. Det første nummer udkom i marts 1923, og Lovecraft indsendte fem noveller på opfordring fra sine venner. Alle fem noveller blev optaget, og Lovecraft blev opfordret til at indsende flere. Senere blev han også tilbudt stillingen som redaktør på bladet, men han takkede nej, da det ville indebære, at han skulle flytte til Chicago.

Lovecraft led alvorligt af hjemve, og da hans tante Lillian foreslog, at de skulle flytte sammen i et dobbelthus hjemme i Providence, slog han til. Sonia hjalp med flytningen og boede i huset en kort periode, men Lovecraft (og måske især hans tante) kunne ikke leve med, at hun var forsørgeren, og det endte med, at Sonia flyttede ud igen.

Nederlag på stribe
I 1928 skrev H. P. Lovecraft “The Dunwich Horror” inspireret af en historie, han havde hørt på en månedlang rundrejse i regionen. Historien indbragte ham 240$ hvilket var det største beløb, han endnu havde tjent på en af sine historier. I 1929 blev han og Sonia skilt, selvom det senere  har vist sig, at papirerne var forkert udfyldt, så det blev aldrig korrekt registreret.

I 1931 skrev han “At the Mountains of Madness“, som var alt for lang til at blive trykt i “Weird Tales”. Samtidig fik han et afslag fra forlaget G. P. Patnam’s Sons, som ellers havde kontaktet ham. Afvisningerne førte til, at Lovecraft var ved at opgive skønlitteraturen. Vennen August William Derleth gjorde i denne periode meget for at opmuntre Lovecraft, og skrev bl.a. en del af hans manuskripter ind på maskine og sendte dem ind til forskellige blade.

Da Lovecrafts tante Lillian døde i 1932, flyttede hans anden tante Annie ind kort efter.

I 1936 forsøgte William L. Crawford at udgive “The Shadow over Innsmouth“, som blev trykt i 400 eksemplarer. Der blev kun solgt 150 stk, og Crawford måtte opgive. Denne udgivelse var den eneste bogudgivelse af Lovecraft i hans levetid.

Sygdom og død
I 1937 blev Lovecraft syg. Han havde haft helbredsproblemer siden en voldsom influenza vinteren 1936, men nu udviklede det sig langsomt værre. Han tabte sig meget og blev nødt til at holde sengen, og d. 2. marts fik han konstateret kræft. Lovecraft blev indlagt d. 10. marts, men kræften havde bredt sig, og der var intet at gøre.

D. 15. marts døde Howard Phillips Lovecraft, og blev tre dage senere begravet på familiens gravsted på The Swan Point Cementary. Hans navn blev tilføjet til forældrenes sten, og først i 1977 blev der rejst en sten over ham, da hans fans samlede penge ind. Inskriptionen på stenen lyder: “Howard Phillips Lovecraft – August 20, 1890 – March 15, 1937 – I AM PROVIDENCE”.

Boet efter Lovecraft blev gjort op til 500$ som tante Annie arvede. Lovecraft havde udpeget Robert Barlow til at tage sig af det litterære bo, og Derleth havde fået tilladelse til at udgive en række historier. Barlow fik aldrig gjort noget ved papirerne, og det endte med, at Derleth overtog hvervet.

H. P. Lovecraft nåede at skrive ca. 70 historier (hovedsageligt noveller) og skrev indenfor genrerne horror, fantasy og science fiction. Han var især kendt for sine historier i subgenren weird fiction, og udkom hovedsageligt i pulpbladet Weird Tales. Et faktum han ifølge Benni Bødker hadede. Lovecraft hadede de kulørte og sensationslystne forsider, de stereotype historier og redaktørernes ignorance over for god litteratur. Allermest hadede han, at han var nødt til at gå til disse redaktørere for at få udgivet sine historier: “For at sone sin bitre situation udviklede Lovecraft en besættelse af idolet Edgar Allan Poes gamle parole om, at kunst skal laves for kunstens egen skyld … At få penge for en historie nærmede sig for Lovecraft det suspekte … Tit nægtede han endda at renskrive historierne, fordi han ikke mente, det ville være besværet værd, når det var så åbenlyst, at han ikke skrev den slags tjubang eventyr, som bladene gerne ville  have.”

I sin levetid nåede han stort set kun at blive udgivet i pulpblade, men eftertiden har fået øjnene op for hans kvaliteter, ikke mindst pga. det store formidlingsarbejde hans to samarbejdspartnere, August Derleth og Donald Wandrei som Lovecraft skrev sammen med, har udført. Bl.a. stod de bag forlaget Arkham House, som udgav Lovecrafts første bog “The Outsider and Others”, der udkom i 1939 efter Lovecrafts død. Bogen indeholdt 36 historier samt essayet “Supernatural Horror in Literature”, hvor Lovecraft skrev om den overnaturlige gyserhistories litterære og kunstneriske berettigelse. I og med at historierne udspiller en urgammel og fælles-menneskelig følelse, nemlig frygten for det ukendte, er gyset nok et blændværk men i positiv forstand, idet det giver læseren en flugt fra hverdagen men ikke fra livet selv. Som Benni Bødker skriver: “Med disse og lignende tanker søgte Lovecraft bestandigt at påvirke sine ligesindede forfattere til at forstå, at bare fordi man skriver til et muligvist underlødigt kioskmarked, behøver ens litteratur ikke også at være underlødigt.”

Senere udgav August Derleth og Donald Wandrei også fem bind af Lovecrafts breve i “Selected Letters”, der giver et godt indblik i hans liv, ligesom det også var Derleth, som organiserede The Cthulhu Mythos. Han selv skrev en del historier i mytologien, som blev udgivet som et samarbejde mellem ham og Lovecraft, selvom de blot byggede på nogle få notater af Lovecraft. Lovecraft selv omtalte aldrig selv sine historier som Cthulhu Mythos, han kaldte dem for Cthulhuism eller Yog-Sothothery. Og selvom han ofte brugte de samme navne, steder og bøger i sine fortællinger, så var de ikke tænkt som en sammenhængende og gennemarbejdet mytologi, selvom idéen tiltalte ham.

Om tematikker:
Jakob Friis Andersen skriver i sit essay fra “Ved vanviddets bjerge” om temaerne i H. P. Lovecrafts fortællinger. Her kommer han ind på, at Lovecrafts univers nok er enestående p.g.a. sin mytologi, men at det langt fra er fyldestgørende at gøre mytologien til det væsentligste. Hvor uhyrer i forskellige myter og religioner skal belære eller forklare og moralisere, så er uhyrerne i Lovecrafts univers “monstret i dets renhed. Hos Lovecraft står mennesket overfor det i egentlig forstand fremmede.” Ligeledes sætter JFA fingeren på, hvordan mennesket ikke spiller nogen stor rolle i Lovecrafts univers, og at det er en af de væsentlige årsager til, at fortællingerne er så skræmmende. Universet har eksisteret i milliarder af år, og andre langt mægtigere væsener har beboet det, så mennesket er blot et blik med øjet i den sammenhæng.

Lovecrafts ateisme viser sig også i hans forfatterskab. Hvor der grundlæggende findes en tro på, at mennesket kan frelses via Gud i de store religioner, så er Lovecrafts forfatterskab præget af: “… et fuldstændigt fravær af forsonende, formildende eller frelsende elementer; Lovecrafts “mytologi” består i, at mennesket overlades til sig selv og til en fjendtligt, nærmest hånende kosmos.”

Selvom Lovecraft var dybt fascineret af naturvidenskab og det ofte fyldte en del i hans fortællinger, så kan hans forfatterskab ifølge Jakob Friis Andersen nærmest ses som et modstykke til den moderne verdens tro på fremskridt, oplysning og beherskelse: “Den moderne naturvidenskab og den tekniske viden (men også humanismen for den sags skyld) kommer til kort i fortællingerne. I “Ved vanviddets bjerge” havner en af ekspeditionsdeltagerne selv på dissektionsbordet, og i det hele taget kan mennesket i Lovecrafts forfatterskab siges at blive fremstillet som et objekt og ikke som et subjekt. Fortællingerne må betragtes som et opgør med forestillingen om menneskets uforbeholdne autonomi, rationalitet og herskerstatus.

I mange af Lovecrafts historier fortælles om civilisationens uundgåelige undergang. Hans hovedpersoner beretter gang på gang om: “… hvordan de har set galskaben, det fortrængte og det uforståelige sejre over civilisationen og oplysningen.” Jakob Friis Andersen er inde på, at det kan være oplevelsen af 1. verdenskrigs barbariske vanvid, som har lagt grund for denne pessimisme hos Lovecraft.

Indflydelse:
H. P. Lovecraft har øvet stor indflydelse på eftertidens gyserforfattere. Han var selv stærkt inspireret af forfattere som Edgar Allan Poe, Algernon Blackwood og Arthur Marchen, mens nutidige forfattere som Stephen King, Alan Moore og Neil Gaiman nævner Lovecraft som en af deres store inspirationskilder. Også August William Derleth, Robert Bloch, Fritz Leiber, Ramsey Cambell og George R. R. Martin hører til blandt forfattere, der har fundet inspiration i Lovecrafts univers.

Udvalgt bibliografi (udgivelsesår i parentes):

The Tomb, 1917 (1922)
Dagon, 1917 (1919)
– oversat til dansk i NYARLATHOTEP nr. 1, 2003, som “DAGON”
The Statement of Randolph Carter, 1919 (1920)
– oversat til dansk i Klassiske Makabre Historier, 1991, som “Randolph Carters erklæring
The White Ship, 1919 (1919)
– oversat til dansk i Farven fra rummet, 2004, som “Det hvide skib”
The Terrible Old man, 1920 (1921)
– oversat til dansk i NYARLATHOTEP nr. 1, 2003, som “Den frygtindgydende gamle mand”
From Beyond, 1920 (1934)
– oversat til dansk i Farven fra rummet, 2004, som “Fra det hinsides
Nyarlathotep, 1920 (1920)
– oversat til dansk i NYARLATHOTEP nr. 1, 2003, som “Nyarlathotep”
The Music of Erich Zann, 1921 (1922)
– oversat til dansk i “Masser af gys“, 1966, som “Nattens musik
The Outsider, 1921 (1926)
Herbert West–Reanimator, 1922 (1922)
The Rats in the Walls, 1923 (1924)
– oversat til dansk i Skyggen over Innsmouth, 1995 som “Rotterne i murerne”
The Unnamable, 1923 (1925)
– oversat til dansk i Fra Skyggerne, 2008 som “Det unævnelige”
The Call of Cthulhu, 1926 (1928)
– oversat til dansk i Frygtens herre, 1983 som “Når Cthulhu kalder
The Case of Charles Dexter Ward, 1927 (1941)
– 0versat til dansk i 1991 sin “Tilfældet Charles Dexter Ward
The Colour out of Space, 1927 (1927)
– oversat til dansk i Farven fra rummet, 2004, som “Farven fra rummet”
The Dunwich Horror, 1928 (1929)
– oversat til dansk i Rædslen fra Dunwich, 1994 som “Rædslen fra Dunwich”
The Wisperer in Darkness, 1930 (1931)
– oversat til dansk i Skyggen over Innsmouth, 1995 som “Den hviskende i mørket”
At the Mountains of Madness, 1931 (1936)
– oversat til dansk i Vanviddets bjerge, 1995 som “Vanviddets bjerge”
The Shadow over Innsmouth, 1931 (1936)
– oversat til dansk i Skyggen over Innsmouth, 1995 som “Skyggen over Innsmouth”
The Dreams in the Witch House, 1932 (1933)
The Thing on the Doorstep, 1933 (1937)
– oversat til dansk i Rædslen fra Dunwich, 1994 som “Tingen på tærsklen”
In the Walls of Eryx (med Kenneth Sterling), 1935 (1939)
– oversat til dansk i Farven fra rummet, 2004, som “Murene på Eryx
The Shadow out of Time, 1935 (1936)
– oversat til dansk i Farven fra rummet, 2004, som “Tidens skygge”
The Haunter of the Dark, 1935 (1936)
– oversat til dansk i Vanviddets bjerge, 1995 som “Den som hjemsøger mørket”

Der kan findes andre oversættelser af novellerne end de her nævnte.

Udvalgt filmografi:

Colour from the Dark (2008) D: Ivan Zuccon – “The Colour out of Space”
The Tomb (2007) D: Ulli Lommel – “The Tomb”
The Call of Cthulhu (2005) D: Andrew Leman – “The Call of Cthulhu)
Dreams in the Witch-House (2005) D: Stuart Gordon – “Dreams in the Witch House”
The Thing on the Doorstep (2003) D: Eric Mogret – “The Thing on the Doorstep”
Dagon (2001) D: Stuart Gordon – “Dagon”
Castle Freak (1995) D: Stuart Gordon – “The Outsider”
Shatterbrain (1992) D: Dan O’Bannon – “The Case of Charles Dexter Ward”
Re-Animator (1985) D: Stuart Gordon – “Herbert West, Re-Animator”
Die, Monster, Die! (1965) D: Daniel Haller – “The Colour Out of Space”
The Haunted Palace (1963) D: Roger Corman – “The Case of Charles Dexter Ward”

Læs mere:

Nyarlathotep nr. 1, 2003
– Biografi af Thomas Winther
– Mellem drøm og mareridt af Benni Bødker
Ved vanviddets bjerge af H. P. Lovecraft, essay af Jakob Friis Andersen “Temaerne i fortællingerne: Mytologi, Subjektets opløsning og Tekstualitet
Wikipedia
IMDB

Links:

Harksen’s H. P. Lovecraft Page
The H. P. Lovecraft Archive
The Complete Works of H. P. Lovecraft
Arkham House
Interessant artikel om at forstå Lovecrafts Cthulhu Mythos

Skriv en kommentar