George A. Romero
Født 4. februar 1940 i New York.
Romero er specielt kendt for sin zombie-triologi: “Night of the Living Dead” (1968), “Dawn of the Dead” (1978) og “Day of the Dead” (1985).
Romero har en karakteristisk stil, og så er han meget opmærksom på at skabe stærke skuespilpræstationer i suspensfyldte scener, hvilket har medvirket til at placere ham i den gode ende af amerikanske instruktører – også udenfor gysergenren.
Han debuterede med “Night of the Living Dead”, en sort/hvid film med uprøvede skuespillere, som med et slag ændrede hele gyserfilm industrien. Dels var den nyskabende med sine udpenslede splattereffekter og den stramme fortællestil, men dels beviste Romero også, at det var muligt at producere film med langtrækkende popularitet uden at have et stort selskab i ryggen.
Romero bryder sig ikke om at blive sat i bås som en instruktør af film med budskaber, men hans film har ofte budskaber, og “Night of the Living Dead” giver som de fleste af hans film det budskab, at mennesket er for småligt og for selvoptaget til at overleve.
Efter “Night of the Living Dead” lavede Romero flere film, bl.a. en utraditionel vampyrfilm “Martin” (1978), før han i 1979 lavede film nr. to i sin zombie-triologi: “Dawn of the Dead”. Også denne film indeholder masser af sort humor blandet med en dyb underliggende pessimistisk bekymring for vores kultur og samfund. Selvom “Dawn of the Dead” er meget blodig, er det alligevel en seriøs og intelligent film om det amerikanske samfund og civilisationen. Den er blevet kaldt “an epic view of a civilization in decline” (Michael J. Collins).
Herefter lavede Romero “Knightriders” (1981) og “Creepshow” (1982). “Creepshow” bygger på historier skabt af Stephen King og er Romero’s pastiche på 50’ernes EC horror comics. Tematisk falder filmen indenfor Romero’s stil med den nådesløse parodi og kritik af samfundets social institutioner – familie, rigdom, ægteskab og samfundsklasser.
I 1985 kom så den sidste af zombie-triologien “Day of the Dead”, som blev en mere ubarmhjertig og streng film end de to foregående. Det ubarmhjertigt klaustrofobiske set, den konstante bagende vrede og mistro mellem personerne og den apokalyptiske finale tilbyder kun lidt af den ‘slap-stick’ ironi, som zombierne i mall’en i toeren gav så rigeligt af. lligevel ender “Day of the Dead” lykkeligere end de to andre film, idet de tre helte undslipper til en tropeø, hvor zombierne ikke findes. I toeren ser man godt nok de to overlevende helte slippe bort i en helikopter, men det er i en verden, hvor zombierne stadigt regerer, og derfor er slutningen ikke ren idyl. Hvorfor Romero vælger at lade treeren slutte lykkeligt, kan være fordi han trods alt mener, at der er håb for menneskeheden.
Som et hele betragtet er Romero’s film forenet af en blanding af kynisme, bekymring og medfølelse. I alle hans film eksisterer der en udtalt optagethed for den kulturelle outsider, og ingen anden instruktør bruger så ofte kvinder, sorte, handicappede eller andre uprivilligerede i helteroller.
Af andre film af Romero kan nævnes “Monkey shines” (1988), “Two evil eyes” (1990), Tales from the Darkside: the movie” (1990), “The Dark Half” (1993) og “Land of the dead” (2005).
George A. Romeros zombi-serie:
Night of the living dead – 1968
Dawn of the dead – 1978
Day of the dead – 1985
Land of the dead – 2005
Diary of the dead – 2008
Survival of the dead – 2009
Læs mere:
The Fearmakers af John McCarty
Uncut.dk
[…] George A. Romero Udgivelsesår: […]
[…] George A. Romero Udgivelsesår: […]
[…] George A. Romero Udgivelsesår: […]
[…] George A. Romero Udgivelsesår: […]
[…] George A. Romero Udgivelsesår: […]
[…] 1978 var George A. Romeros anden zombi-film ”Dawn of the dead” blevet et kæmpehit, og dermed var zombierne for […]
[…] Miner skriver i starten af filmen, at den bygger på George A. Romeros film “Day of the dead” fra 1985. Der er dog ikke meget tilfælles i historien, udover at […]
[…] George A. Romero Udgivelsesår: […]
[…] ved New York City Horror Film Festival. Corman var den fjerde som modtog denne udmærkelse efter George A. Romero, Tom Savini og Tobe Hooper, og fire år senere i 2009 modtog han den prestigefyldte […]
[…] 60′erne og frem med en smuttur omkring H. P. Lovecraft. Monster creators er interviews med George A. Romero, Stephen King og Clive Barker. Fright X ser nærmere på special effects og Horror heroes ser på […]
[…] zombi-roman. Dennis Jürgensen skriver i efterskriften, at han blev inspireret til romanen af George A. Romeros tre zombifilm ”Night of the Living Dead” (1968), ”Dawn of the Dead” (1978) og ”Day of the […]
[…] smider også referencer ind til både H. C. Andersen og Astrid Lindgren, men ligesom George A. Romero får en hilsen med på vejen. Zam holder nemlig vældig meget af at være i byens indkøbscenter, […]
[…] halvdel blev filmatiseret i 1993. Kings gode ven George A. Romero instruerede. Timothy Hutton, som både spiller Thad og Stark, gør det rigtig godt. Filmen er […]
[…] From the Dark Side består af tre historier af henholdsvis George A. Romero, Arthur Conan Doyle og Stephen King, som indrammes af en omkringliggende historie om en avisdreng, […]
[…] D: George A. Romero (filmen blev ikke en stor økonomisk succes, men er efter sigende Romeros personlige favoritfilm) […]
[…] om H.G. Wells The War of the Worlds, James Herberts The Rats, John Wyndham Gøgene i Gorby og George A. Romeros […]