Quentin Tarantino

Quentin TarantinoFødt 27. marts 1963 i USA.
Quentin Tarantino er ikke en typisk gyserfilminstruktør, men “From dusk til dawn“, som han har lavet sammen med Robert Rodriques hører til blandt gyserne og er en af de film, jeg kan se igen og igen.

Quentin Tarantino blev født i Knoxville, Tennessee  og voksede i Los Angeles, hvor han en tid arbejdede i en videobutik. Mens han arbejdede her, tog han timer i skuespil ved siden af. I den forbindelse lavede han et CV over sin – ikke-eksisterende – skuespillerkarrierer. Her gav han bl.a. sig selv en rolle i Jean Luc Godards “King Lear” samt en rolle i Romeros “Dawn of the Dead”, hvor han lignede en af bipersonerne.

I 1987 skrev han sit første manuskript “True Romance”, som han solgte for 50.000 $ i 1990. Hans andet manuskript blev til i 1988 og var “Natural Born Killers”, og herefter fulgte manuskriptet til “Reservoir Dogs”, som han besluttede at filme med sine venner i hovedrollerne. Før dette projekt kom i gang, førte omstændighederne ham dog sammen med Harvey Keitel, som blev så imponeret over manuskriptt, at han hjalp med at rejse penge til filmen samt med at besætte rollelisten. “Reservoir Dogs” blev færdig i 1992 og blev vist frem ved flere filmfestivaller over hele verden, bl.a. i Cannes hvor den vandt de Gyldne Palmer.

Imens skrev Quentin Tarantino på sit næste manuskript “Pulp Fiction”, der blev John Travoltas store come-back, og som vandt en Oscar for bedste originale manuskript. Efter denne succes blev Tarantino sammenlignet med både Hitchcock og Orson Welles, så han havde ikke svært ved at rejse penge til sin næste film.

“From Dusk Till Dawn” blev oprindeligt til i 1990, hvor Tarantino skrev manuskriptet efter en story af Robert Kurtzman, som ønskede en historie, der kunne vise, hvad Kurtzman’s make-up og special effects firma kunne. Tarantino fik kun 1500$ for manuskriptet, men til gengæld stod Kurtzman så også for special effects i “Reservoir Dogs” og “Pulp Fiction”. Da Tarantino besluttede sig for at lave filmen, spurgte han sin ven Robert Rodriguez, om han ville directe den, og det ville han efter en omskrivning.

Siden har Rodriguez og Tarantino også arbejdet sammen om deres Grindhouse projekt (“Planet Terror” og “Death Proof“) samt filmen “Sin City”.

Quentin Tarantino er tit at finde for den anden ende af kameraet også, og har haft mindre roller i bl.a. “Planet Terror”, “Little Nicky” og “Desperado”.

Udvalgt filmografi:

2015 The Hateful Eight
2012 Django Unchained
2009 Inglourious Basterds
2007 Death Proof
2004 Kill Bill: Vol. 2
2003 Kill Bill: Vol. 1
1997 Jackie Brown
1994 Pulp Fiction
1992 Håndlangerne

6 tanker om “Quentin Tarantino

  1. Pingback: Gyseren » Death Proof

  2. Pingback: Analyse af From Dusk Till Dawn

  3. Pingback: Death Proof

  4. Pingback: From Dusk Till Dawn

  5. Pingback: Planet Terror

  6. Pingback: Gør det af med Ramirez af Nicolas Petrimaux

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.