januar 2020
M Ti O To F L S
« dec    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Stephen King Films FAQ af Scott Von Doviak

Stephen King Films FAQ af Scott Von DoviakOmfattende gennemgang af Stephen King filmatiseringer fyldt med interessante facts og anekdoter.

Over the past four decades, the Stephen King movie has become a genre into itself. The Prolific writer’s works have spawned well over one hundred adaptations for both the big and small screen, ranging from modern classics of horror (‘Carrie’, ‘The Shining’) to Oscar-nominated fare (‘The Shawshan Redeption’, ‘The Green Mile’) to unapologetic, B-movie scholck (the King-directed ‘Maximum Overdrive’). The filmmakers who have put their stamp on King’s material include acclaimed auteurs Stanley Kubrick, David Cronenberg, and Brian DePalma, masters of horror Tobe Hooper, John Carpenter, and George Romero; and popular mainstream directors Rob Reiner, Frank Darabont, and Lawrence Kasdan.

Stephen King Films FAQ is the most comprehensive overview of this body of work to date, encompasing well-known hits as well as forgotten obscurities, critical darlings and reviled flops, the films that influenced King as well as those that have followed in his footsteps, upcoming and unmade projects, and selected works in other media, including comic books, radio drama, and the infamous ‘Carrie’-musical.

Scott Von Doviak also provides background information, analysis, and trivia regarding the various films and television productions, including ‘Bloodlines’-sections on related works and ‘Deep Cuts’-sections highlighting additional odd facts and ephemera. All you ever wanted to know about the King of Horror onscreen can be found here.” (fra bagsiden)

Om Stephen King Films FAQ:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Applause Theatre & Cinema Books, 385 sider
Omslag: Adam Fulrath; Shutterstock

Indhold:

Apt Pupil: Precursors and Influences
1976 to 1983: Becoming a Brand Name
1984 to 1989: Overdrive
The 1990’s: The Castle Rock Era
2000 to Present: The Golden Years
Skeleton Crew: Short Subjects
Creepshows: Miniseries, TV series, and TV-Movies
Sometimes They Come Back: Sequels and Remakes
Rock-Bottom Remainders: Oddities and Ephemerea
Bibliography
Index

Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen

Ingenting passer af Anders Jørgen MogensenSyv sære, foruroligende noveller om blandt andet enhjørninge, kærlighed og dæmoner.

Jeg blev gjort opmærksom på novellesamlingen Ingenting passer i forbindelse med nomineringerne til Årets Danske Horrorudgivelse. Hertil kan kun nomineres horror for voksne, så jeg blev overrasket, da jeg opdagede, at bogen på bibliotekerne står i børneafdelingen. Men det skal den voksne læser nu ikke lade sig narre af.

De syv noveller er ikke lette at sætte i bås. Den indledende ‘Det snoede horn’ er en julefortælling, hvor tre brødre går i skoven for at fælde årets juletræ. Da de opdager en enhjørning undervejs, beslutter de sig dog for at tage den med hjem til faren i stedet for.

‘Menneskelig pølsevogn’ handler om Louis, som hver fredag flytter mellem sin mor og sin far. Denne weekend skal han med toget ud til sin far. Men i banegårdens fredagsmylder sker der noget mærkeligt med Louis.

Magda er den første spiller, der møder op i ‘Mågerne kommer af sig selv’. Sammen med syv andre piger udgør hun hjemmeholdet, som trænes af frøken Møller. Reglerne er simple. Et kranie skal ned i målet i modstandernes felt, og undervejs må man tackle, skubbe, sparke og spænde ben, men ikke slå. Og frøken Møller finder sig ikke i nederlag.

I ‘En tur i kælderen’ er Bertram kaldt ind på viceinspektørens kontor. Her får han fortællingen om, hvad der egentlig skete i kælderen, dengang den daværende viceinspektør Pilesen startede en klasse for skolens tunge elever i kælderen.

Bodil elsker Jakob i ‘Slagterens datter’. Så højt at hun vil give ham sit hjerte. Mens jeg-fortælleren i ‘At lære noget’ er uopmærksom et øjeblik i klassen, hvilket får voldsomme konsekvenser.

Samlingens sidste novelle ‘Skoleteaterepisoden’ har nærmest Lovecraftianske toner, da et skoleteaterstykke udvikler sig i en helt uforudset retning.

Selvom alle novellerne har børn i hovedrollerne, er der efter min mening ikke noget barnagtigt over indholdet. De sære og foruroligende noveller lover ingen lykkelig slutning, snarere tværtimod. I stort set hver eneste historie udsættes børn for vold og overgreb, og de voksne er snarere garanti for smerte end for omsorg.

Troen på godhed og kærlighed tæves ud af brødrene i ‘Det snoede horn’. Skilsmissebarnet rives i stykker af voksne, der ikke formår at tøjle deres lyster; og spilleren må bliver mere brutal end træneren for at slippe ud af sin frygt. Det er råt og voldsomt, og efterlader ikke meget håb efter endt læsning.

Anders Jørgen Mogensen er redaktør på forlaget Escho, som sammen med forlaget Sidste Århundrede har udgivet en række ‘glemte’ danske gys. Heriblandt Åndeverdenens dårekiste og Menneskekød. Sidstnævnte er en samling noveller skrevet i 1910’erne, som alle er optaget af det groteske. Lidt samme følelse får jeg her i Ingenting passer. Virkeligheden vendes rundt, og vi kan ikke stole verden.

Jeg forstår ikke helt, hvordan Ingenting passer er endt i børnebiblioteket, for selvom sproget er ligetil og letforståeligt, så synes jeg, indholdet rummer fortolkningsmuligheder, der henvender sig til en moden læser. Jeg blev i hvert fald fascineret af den forvrængede og hensynsløse verden, Anders Jørgen Mogensen præsenterer i sine noveller.

Uddrag af ‘Det snoede horn’:

Så knyttede faren sine næver og slog med al sin far-kraft de tre sønner i ansigterne. Blodet flød fra næserne og fra nye sår i panderne, og det blandede sig med noget størknet blod, fra da de tre havde slået enhjørningen ihjel.

Farens knoer begyndte endda også at bløde, og han stoppede først, da både den mindste, den mellemste og den største lå på jorden og hostede blod op i tre forskellige rytmer.

Faren gik ind i huset og vaskede sine hænder, og da han havde tørret dem, gik han ud til de tre og samlede Fjällräven med øksen i op, tog den selv på ryggen og gik ud på den lille sti, der førte hen til skoven.

“Hvis I ikke kan finde ud af det, så må jeg jo selv ordne det,” sagde han, men de tre hørte det ikke, for han var allerede kommet for langt væk, da han sagde det, og selv, hvis han havde været tættere på, havde de ikke hørt det, da deres ører var fulde af størknende blod.” (side 12-13)

Om Ingenting passer:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Calibat, 128 sider
Omslag: Simon Bukhave

Indhold: 

Det snoede horn
Menneskelig pølsevogn
Mågerne kommer af sig selv
En tur i kælderen
Slagterens datter
At lære noget
Skoleteaterepisoden

Udflugt til Hanging Rock af Joan Lindsay

Udflugt til Hanging Rock af Joan LindsayUdflugt til Hanging Rock udspiller sig i Australien i år 1900. Elever fra pigeskolen Appleyard College tager på udflugt til det Hanging Rock, en unik afsidesliggende vulkansk klippeformation i det australske vildnis. Men under udflugten sker der noget, som efterfølgende får vidtrækkende konsekvenser.

Joan Lindsay skrev romanen i 1967, og det lille forord lyder: ”Mine læsere må selv afgøre, om Udflugt til Hanging Rock er en fiktiv eller sandfærdig fortælling. Eftersom den skæbnesvangre udflugt fandt sted i år 1900, og alle de personer, som optræder i bogen, for længst er døde, gør det næppe den store forskel.

Min kollega Janus beskrev Udflugt til Hanging Rock som en overnaturlig gyser uden overnaturlige elementer. Den beskrivelse er jeg meget enig i, for i Joan Lindsays roman lurer det uforklarlige midt i hverdagens virkelighed. Uden store armbevægelser lykkes det hende at få læseren i højeste alarmberedskab, og jeg læste med tilbageholdt åndedræt og forventning om det værste.

Der er noget gådefuldt og drømmende over historien, selvom den fortælles i et ligefremt og naturalistisk sprog. Den vilde australske natur omkranser som en tavs kulisse begivenhedener, og føles skiftevis varm og venlig og truende og fjendtlig. Vi følger en række personer, der på den ene eller anden måde bliver berørt af hændelserne ved Hanging Rock, der som ringe i vandet spreder sig langt ud. Intet forklares, og det er op til læseren at tolke de ting, der beskrives. Det er så godt skrevet.

En artikel i The Sydney Morning Herald i anledning af romanens 50 års jubilæum fortæller blandt andet, hvordan historien kom til Joan Lindsay i en række drømme, og blev skrevet på blot et par uger. Da hun forelagde bogen til et forlag, var man øjeblikkeligt interesseret. Redaktøren foreslog dog, at det sidste kapitel blev fjernet for at gøre historien flertydig. Det gik Lindsay med til, og resten er historie, som man siger.

Romanen blev i 1975 filmatiseret af Peter Weir. Filmatiseringen modtog en række priser og nomineringer, og da den udkom i en restaureret ’director’s cut’ udgave i 1998 var anmelderne stadig begejstret. Blandt andet kaldte San Francisco Chronicle’s Peter Stack den for ”one of the most hauntingly beautiful mysteries ever created on film

I sin anmeldelse af filmen kommer Roger Ebert også ind på romanen. Her fortæller han, hvordan den flertydige indledning efterlod folk i tvivl, om historien reelt var baseret på en virkelig hændelse. Bog og film udviklede sig til et helt fænomen, hvor gamle aviser og arkiver blev gennemsøgt for at finde spor, ligesom der udkom en bog, The Murders at Hanging Rock, der introducerer en række teorier om blandt andet UFO’er og tidsforskydning.

Trods både romanens og filmens klassiker-status, er det først her i 2019, at Udflugt til Hanging Rock er blevet oversat til dansk. De danske anmeldere er dog ligeså begejstrede som resten af verden. Blandt andet skriver Klaus Rothstein i Weekendavisen: ”Udflugt til Hanging Rock er eminent uhyggeligt, gotisk, grotesk, magisk og mystisk (måske nok for ukonkret for det almindelige krimi publikum, der godt kan lide gådernes opklaring) og svært tilfredsstillende, når den hævnfulde natur både får det sidste ord og tager det sidste offer.” Mens Jes Stein Pedersen i Politiken ikke ”tøver et iskoldt gysende sekund med at anbefale denne intense, mageløst godt fortalte og dygtigt oversatte roman til andre, der holder af sproglig magi og langtidsholdbar uhygge.”

Jeg er heller ikke tvivl. Udflugt til Hanging Rock var en foruroligende, intens og uventet læseoplevelse, som jeg på det varmeste kan anbefale. Jeg har også tænkt mig at få set Peter Weirs film, og måske vil jeg også kaste mig over den nyeste filmatisering fra 2018, der er en tv-serie i seks afsnit.

Om Udflugt til Hanging Rock:

Udgivelsesår: 06.09.2019
Forlag: Forlaget Feldtfos, 235 sider
Omslag: Alette Bertelsen, aletteb.dk
Originaltitel: Picnic at Hanging Rock (1967)
Oversætter: Søren Feldtfos Thomsen

Læs også:

Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist
The Haunting of Hill House af Shirley Jackson
Manden, som træerne elskede af Nikolaj Johansen
Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen
Intet på jord af Conor O’Callaghan

Passagen af Simon Stålenhag

Passagen af Simon StålenhagÅret er 1997. En bortløben teenager rejser med sin gule legetøjsrobot gennem et besynderligt USA. Resterne af gigantiske kampdroner ligger spredt ud over landskabet sammen med affald fra et højteknologisk forbrugersamfund i forfald. I takt med at deres bil nærmer sig kontinentets kant, falder verden uden for vinduerne sammen – som om civilisationens kerne er kollapset et sted bag horisonten. (fra bagsiden)

Jeg kendte ikke på forhånd til Simon Stålenhag, men syntes at beskrivelsen af Passagen lød spændende. Så jeg bestilte den, og da jeg fik den i hænderne, var følelsen WAUW. Sikke en smuk bog!

Historien om et USA i forfald, hvor langt de fleste mennesker er forsvundet ind i telehjelmenes neurografnet, er ledsaget af smukke, dystre illustrationer. Jeg kender ikke den rigtige betegnelse, men de semirealistiske billeder minder til tider mere om fotografier, og det er fremragende lavet. Tegnestilen fik mig til at tænke på serien Fall of the Gods af Rasmus Berggren og Michael Vogt, der tematisk er noget helt andet, men hvor illustrationerne er ligeså smukke.

Vi følger pigen Michelle på hendes rejse over USA. Undervejs får vi drypvise glimt af hendes fortid. På den måde kommer vi også nærmere en forklaring af, hvorfor verden ser ud, som den gør. Historien udspiller sig i et futuristisk USA, men Michelles historie om en barsk barndom med misbrug, svigt og manglende forståelse fra omverdenen er desværre alt for genkendelig. Det er også misbruget af telehjelme, som jeg ikke kan lade være med at tolke som vores brug af Internet og Smartphones trukket til det ekstreme.

Passagen er en vidunderlig smuk bog, og trods den dystre og ildevarslende stemning aner jeg et glimt af håb i slutningen. En stor anbefaling herfra.

Ifølge Wikipedia solgte Stålenhag filmrettighederne i 2017 til Andy Muschietti og Barbara Muschietti, der står bag genindspilningerne IT: Chapter One og IT: Chapter Two.

Om Passagen:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Alvilda, 137 sider
Omslag og illustrationer: Simon Stålenhag
Originaltitel: Passagen, 2017 (svensk)
Oversætter: John Lysmand

Besøg Simon Stålenhags hjemmeside

Læs også:

Ruiner af Adam O
De rensede af Søren Staal Balslev
Fall of the Gods af Rasmus Berggren og Michael Vogt
Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder Riis
Vejen af Cormac McCarthy
Metrozone af Søren Mosdal
Thornhill af Pam Smy

Illustration fra PassagenIllustration fra Passagen af Simon Stålenhag

H. P. Lovecraft’s Haunt of Horror af Richard Corben

H. P. Lovecraft's Haunt of Horror af Richard Corben

 

Efter at jeg for nyligt faldt over De dødes sjæle,hvor Richard Corben gendigter og illustrerer Edgar Allan Poes historier, har jeg lånt flere af hans ældre albums. Blandt andet fandt jeg H. P. Lovecraft’s Haunt of Horror, som virkelig er en lækker udgivelse.

Ligesom i Poe albummet gendigter og illustrerer Corben nogle af Lovecrafts digte og historier. Her er tegningerne dog sort/hvide, og efter hver fortælling er den originale tekst trykt. Det fungerer rigtig godt, da jeg må indrømme, at jeg ikke kendte digtene eller alle historierne på forhånd.

Læs eventuelt Jonas Wilmanns anmeldelse af albummet på Horrorsiden.dk eller Jakob Emiliussens anmeldelse på Den elektriske kanin.

Om H. P. Lovecraft’s Haunt of Horror:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Marvel, 112 sider
Omslag og illustrationer: Richard Corben

Indhold:

Dagon
The Scar (efter Recognition)
A Memory
The Music of Erich Zann
The Canal
The Lamp
Arthur Jermyn
The Well
The Window

Dagon af Richard CorbenThe Window af Richard CorbenThe Music of Erich Zann af Richard Corben

Det lille træ af Patrick Leis

Det lille træ af Patrick LeisPatrick Leis er en mand med mange talenter. Han skriver romaner for både børn og voksne. Han er en internationalt anerkendt bodypainter. Og så er han en fantastisk illustrator. Punkt et og tre får børn på +8 år glæde af her i  gåsehudsfablen Det lille træ.

I skoven levede alle planter, træer, buske og blomster i fred og fordragelighed. De deltes om vandet og pladsen, og alle var tilfredse. På nær et lille træ som voksede dybt inde i skoven. Det lille træ var rigtig trist og ulykkelig. Det kunne kun se et lille glimt af den blå himmel, og det ønskede sig så brændende at finde ud af, hvad der gemte sig bag skovbrynet.

Nogle af birketræerne drillede det lille træ lidt, fordi det var så ulykkelig. Men et gammelt egetræ hviskede til det, at det nok skulle vokse sig stort. Bare det væbnede sig med tålmodighed.

Men det lille træ ville være stor NU, og uden hensyn til de andre planter begyndte den at suge vand som aldrig før. Men selv det højeste træ kan væltes…

Jeg er vild med Patrick Leis’ illustrationer, og her er hver side i bogen er fyldt med stemningsfulde tegninger. De understreger historien og giver noget at tale om ved højtlæsning, men er også vidunderlige at gå på opdagelse i for en voksen læser.

Historien er en fin lille fabel om, hvad egoisme kan føre med sig. Og selvom her ikke er tale om en decideret letlæsningsbog, så gør illustrationerne, at også mindre garvede læsere alligevel kan læse med.

Det lille træ af Patrick LeisOm Det lille træ:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Calibat, 48 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

Andre titler i serien En gåsehudsfabel:

Det lille træ, 2019
Alle de andre er åndssvage, 2018

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside

Nordiske guder af Johan Egerkrans

Nordiske guder af Johan EgerkransOdin og Tor. Midgårdsormen. Jætter. Valhal og ragnarok. Den nordiske mytologi er fyldt med fængslende beretninger om heltemod, svig og mærkelige væsener. Johan Egerkrans har udvalgt en række af dem i Nordiske guder, et smukt illustreret og velfortalt værk for såvel unge som gamle.

Bogen er opdelt i fire overordnede afsnit: Skabelsen; Guder og Gudinder; Jætter, væsener og vidundere samt Ragnarok. Hvert afsnit indeholder en række kapitler, hvor Egerkrans dels genfortæller sagnene og dels beskriver de mest kendte guder, jætter osv. Hvert afsnit er illustreret, og for mig som er opvokset med Peter Madsens Valhalla, er det interessant at se, hvor anderledes Egerkrans ser flere af guderne, selvom jeg naturligvis godt er klar over, at fortolkningen også har med de forskellige formater at gøre. Valhalla er en tegneserie beregnet på underholdning, Nordiske guder er en gendigtning rettet mod at give viden.

Et kapitel handler om Freja. Om hende fortæller Egerkrans, at hun er en modsætningsfyldt gudinde, der både råder over frugtbarhed, kærlighed og attrå, samtidig med at hun er en krigs- og dødsgudinde. Hun er trolddomskyndig og gudernes mægtigste vølve. Og som Odin kan Freja optræde både grådigt, lusket og svigefuldt.

Af de, som falder på slagmarken, tilfalder halvdelen som bekendt Odin, men den anden halvdel har Freja ret til. Disse kæmper havner efter døden i hendes rige, Folkvang, som betyder ‘kampplads’, i den enorme hal Sesrumner. Her vier Frejas krigere sig til lignende kamplege som Odins einherjer. Til Sesrumner kommer også højtstående og modige kvinder i efterlivet.” (side 57)

Med et navn som Jette er jeg naturligvis tiltrukket af jætterne fra den nordiske mytologi. En af de jætter, Egerkrans fortæller mere om, er Angerbode. Hun er en jætteheks, der bor i en oldgammel, mørk skov ved navn Jernveden. Hendes navn betyder ‘sorgbringeren’, og hun er “[…] mor til de horder af varulve, som hjemsøger skoven. Skoll og Hate – de rædselsvækkende jætter i ulveskikkelse, som jager solen og månen – er også hendes afkom. Hun har desuden taget guden Loke som sin elsker og sammen med ham avlet de tre afskyelige børn, der alle er dømt til at føre ulykke med sig. Det første er Fenrisulven, som vil dræbe Odin i Ragnarok. Det andet er Midgårdsormen, som slynger sig omkring verdenshavet og vil blive Thors endeligt i den sidste strid. Det tredje er dødsgudinden Hel, som af guderne er sat til at herske over dødsriget.” (side 116)

Egerkrans beskriver jætterne som: “[…] er overnaturlige væsner nært knyttet til naturkræfter og urtidens kaos. De fleste nedstammer fra Ymer og er gudernes evige fjender.” Men til tider kan det være svært at skelne dem fra guderne, som også kan opføre sig svigefuldt. “I sidste ende ligger forskellen snarere i funktion end i herkomst: Guderne står for orden, frugtbarhed og fremskridt, mens jætterne repræsenterer tilværelsens mørke sider.” (side 114)

Nordiske Guder af Johan Egerkrans side 151Bogens sidste afsnit omhandler Ragnarok, som på mange måder er den del af mytologien, som jeg personligt holder mest af. For selvom alt slutter i et grusomt blodbad, så stiger en ny verden op af asken. Og for mig er det livssyn vederkvægende – at livet fortsætter, uanset hvor tosset vi bærer os ad.

Surt står alene tilbage og skuer enøjet ud over ødelæggelserne. Han lader sit flammende sværd feje ud over verden, og ilden brænder alt, der er tilbage, inklusive ildjætten selv. Jorden omsluttes af luer, revner og styrter i havet. Alt går tilbage til, hvad der var engang: kaos, ild og is … Men intet varer evigt, end ikke verdens undergang. En ny verden vil grøn og urørt rejse sig af havet, renset for ondskab og lidelse. Agre med gylden sæd vil vokse frem, og fosserne vil atter være fulde af fisk.” (side 148-152)

Svenske Johan Egerkrans er en gudsbenådet tegner, og samtidig er han en fantastisk fortolker af de gamle myter og sagn. I De udøde fra 2018 fortæller han om en lang række udøde væsener fra hele verden og giver sin egen kunstneriske fortolkning af dem. Her i Nordiske guder genfortæller han de nordiske gudesagn og fortolker guderne, jætterne og alle de andre væsener i sin egen stil.

Danske Peter Madsen har skrevet forordet, som han slutter af således: “[…] på trods af inspiration fra både fortid og samtid er Johans illustrationer først og fremmest hans helt eget, personlige udtryk. En både modig og overraskende fremstilling af den nordiske gudeverden, hvor læseren igen og igen kan drage på nye opdagelsesrejser. I mit atalier har jeg allerede adskillige hyldemeter med bøger om den nordiske mytologi. Men denne bog MÅ have sin plads i samlingen. Og det skal være en hædersplads!

Jeg kan kun være enig. Nordiske guder er både informativ, letlæst og fantastisk illustreret, og har du den mindste interesse i nordisk mytologi, bør du unde dig selv at læse den.

Om Nordiske guder:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Alvilda, 159 sider
Omslag og illustrationer: Johan Egerkrans
Originaltitel: Nordiska gudar, 2016
Oversættelse: Annette Lerche Trolle

Læs også:

Fall of gods: she is gone af Rasmus Berggreen og Michael Vogt
Fall of gods: the faceless king af Michael Vogt
Den barske sandhed om Thor og Loke – Prøven af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo
Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen
De udøde af Johan Egerkrans
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Hels rejse: Den 6. bog om Satan af Signe Fahl

Nordiske guder, Freja side 56 Nordiske guder, jætte side 112

Den glemte inkvisition – 100 danmarkshistorier af Lars Andersen

Den glemte inkvisition af Lars AndersenJeg har egentlig altid tænkt på Danmark som en retsstat. Et land hvor borgerne kan føle sig sikre, og hvor man kan stole på, at myndighederne ikke begår overgreb mod individet. Det er dog ikke mere end 100 år siden, at man afviklede et hemmeligt retssystem baseret på inkvisitionsprincippet. Den historie fortæller Lars Andersen i Den glemte inkvisition, hvor han giver en kort gennemgang af retssystemets historie suppleret med fortællinger om virkelige sager og personer.

Siden 1660 og frem til 1849 blev Danmark regeret af en enevældig konge, der både var lovgiver, regent og øverste dommer. Her var således ingen adskillelse af den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Og selv da vi i 1849 fik Grundloven, blev retssystemet ikke ændret. Der var stadig ingen adskillelse af dem, der anklagede og dem, der dømte. Det kom først den 1. oktober 1919, da en ny retsreform efter mange års tilløb blev vedtaget.

1800-tallets retssystem var bygget på inkvisitionsprincippet. Det betød, at den anklagede ikke stod overfor en neutral dommer og en anklager sammen med sin forsvarer, men at man stod alene overfor dommeren, som OGSÅ var den, der undersøgte én. Dommeren stod for den kriminelle forundersøgelse og sendte en skriftlig rapport til amtet, hvor en anklager og en forsvarer blev udnævnt i sagen. Her havde de mulighed for at føre vidner og tilføje beviser. Men fra 1819 forsvandt den mulighed, og nu skulle enhver videre undersøgelse foretages af den oprindelige forhørsdommer, som således havde den fulde kontrol over straffesagen.

De to forordninger fuldendte en lang historisk proces, der langsomt havde fjernet de folkelige elementer i retsvæsenet. I århundreder før enevælden havde landets underretter været et mødested for borgere, hvor tinget var sat af lokalsamfundets estimerede borgere, og procesformen var offentlig og mundtlig. I midten af 1800-tallet var situationen en ganske anden. Underretterne var nu domineret af professionelle jurister, retsmøderne var lukkede, proceduren var skriftlig, og procesformen var inkvisitorisk.” (side 20)

Det er svært at forestille sig, at den almindelige borger kunne gøre ret meget til eller fra, hvis man blev anklaget. Lars Andersen giver da også nogle horrible eksempler på sager, hvor rettens håndtering var mere end tvivlsom. For eksempel fortæller han om dommere, som varetægtsfængslede familiemedlemmer for at fremtvinge tilståelser hos den anklagede. Om brug af fysisk tvang og om langvarig varetægtsfængsling på vand og brød under elendige forhold.

Men selv når dommere blev afsløret som korrupte eller endda sindssyge, som det skete med birkedommer Carl Anton Freuchen, var det begrænset, hvilke følger det fik. Freuchen anklagede og dømte flere unge kvinder for barnemord i 1880’erne. En fængselslæge opdagede dog, at en af pigerne stadig var jomfru, så hun kunne ikke have dræbt sit eget barn. Der blev nedsat en undersøgelseskommision, som fandt frem til, at Freuchen havde manipuleret kvinderne til at tilstå. Det endte med at kvinderne blev frikendt, og Freuchen blev indlagt på et sindssygehospital. Og selvom han blev afskediget så var det ”i Naade og med Pension”, så efter indlæggelsen kunne han flytte til København uden yderligere følger.

De mange historier om tvivlsomme eller direkte forkerte domme som pressen var begyndt at trykke, førte dog til massiv kritik af retssystemet. Et systemskifte i 1901 førte til at Venstre kunne danne regering, og da de var yderst skeptiske over den herskende retstilstand, var det herefter blot et spørgsmål om tid.

Reformen kom i 1919. Inkvisitionsprincippet blev afskaffet og den offentlige anklagemyndighed blev indført. Den anklagede fik ret til juridisk forsvar og havde ikke længere pligt til at udtale sig under retssagen. Desuden blev Københavns Kriminal- og Politiret nedlagt, og alle sager skulle fremover føres for en neutral dommer i den nyoprettede Københavns Byret.

Der kom således et stort løft af den sigtedes rettigheder, og ”på strafferetsplejens område havde Danmark forladt politistatens tid og var trådt ind på retsstatens vej.” (s. 93)

Men selvom Danmark i dag er en retsstat, kaster historien stadigvæk skygger. For eksempel er der stadig en vis modstand mod nævningeting. I 1936 indførte man domsmandsinstitutionen for at imødegå problemet, og i dag bliver en del sager afgjort med domsmænd. Domsmænd deltager i vurdering af skyldsspørgsmål og strafudmåling, men altid sammen med juridiske dommere. Den rene jury har ikke vundet indpas i Danmark.

En anden skygge er brugen af varetægtsfængsling. Danmark er et af de lande i verden, der bruger mest varetægtsfængsling. Hver tredje indsat i et dansk fængsel er varetægtsfængslet. Til sammenligning er det hver tiende i Storbritannien. Ydermere sidder folk varetægtsfængslet længere tid i Danmark, end de gør i vores nabolande. Som Lars Andersen slutter:

Retsstaten kom sent i Danmark sammenlignet med vore nabolande, og den kom ikke til verden uden store kampe. Men det er en historie, som ikke mange har interesseret sig for. Det er næppe overraskende, eftersom den ikke passer ind i vores grundfortælling om moderniseringen og demokratiseringen af Danmark i 1800-tallet. Alexis de Tocquevilles bog fra 1835 om demokratiet i Amerika vandt hurtigt 1800-tallets liberale bevægelser for sagen, men selve dannelsen af nye retsstatslige institutioner tog lang tid for Danmarks vedkommende.

Retsstaten faldt ikke ned fra himlen.” (s. 99)

Læs mere om serien 100 danmarkshistorier HER

Om Den glemte inkvisition:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Aarhus Universitetsforlag, 100 sider
Omslag: Camilla Jørgensen, Trefold

Læs også:

Ondskabens øjne – en biografi om Jens Nielsen af Poul Duedahl
Forbrydelsens ansigt af Poul Duedahl, Peter Wodskou Christensen og Gitte Bergendorff Høstbo
Det sidste skridt – danske dødsdomme gennem 500 år af Hans Gregersen
Sikringen – sikringsafdelingen i dansk psykiatri 1918-2018 af Jesper Vaczy Kragh
Det store natmandskomplot – en historie om 1700-tallets kriminelle underverden af Tyge Krogh

GRU – magasinet om hekse, varulve, troldmænd, monstre m.m.

I forbindelse med at jeg for nyligt læste Richard Corbens De dødes sjæle, kom jeg til at kigge i min samling af gamle GRU blade. Samlingen er hverken komplet eller i ‘mint condition’, men jeg syntes alligevel, at det kunne være skægt at give et overblik over indholdet.

Om GRU skriver Comic Wiki:
“Dansk gysermagasin fra perioden 1972-75, udgivet i 30 hæfter, 4 album og 1 minialbum. Indeholdt blandet materiale fra det amerikanske forlag Warren Publishings udgivelser Eerie og Creepy. Ud over det amerikanske materiale indeholder bladet også en brevkasse bestyret af “Fætter Maddike” som i virkeligheden var den daværende redaktør Uno Krüger, der forsøgte at lægge lidt personlighed ind i figuren “Crypt-keeper” fra de gamle EC-udgivelser. Der er også ofte noveller, for eksempel med Luckner.”

GRU nr. 2, 1972Nr. 2

Alrunens forbandelse (Henrik Olsen)
Gæster ombord?
Døren
Djævelen fra Oceankløften
Mumiens hævn
Det der i brønden
Møde med mit lig
Ublid opvågnen (tegnet af Alex Toth, historie af Archie Goodwin)
Kikkeren (C. Peroni)

Gru nr. 3, 1972Nr. 3

Ligrøverne – en Robert Louis Stevenson historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Den sindsyge djævel
Trækorset (tegnet af Rich Buckler, historie af Steve Skeates)
Forbandelsen (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Wurdalak blodsugeren
Rædselsgalleriet (C. Garzon)
Liget fra katakomberne
Varulvens blod
Wampy’s mini-gyser (Tom Sutton)

Gru nr. 4, 1972Nr. 4

Fra den grusomme virkelighed: Levende begravet
Døden i ørkenen (tegnet af Al Williamsson, historie af Archie Goodwin)
Shock (Alfonso)
Den frygtelige leg med blod
Den afskyelige snemand (tegnet af John Severin, historie af Bill Pearson)
Den sorte panter
Døden i sumpen (tegnet af Angelo Torres, historie af Archie Goodwin)
Fætter Maddikes ækle småsnak (Gray Morrow)
Hjemsøgt (tegnet af Gray Morrow, historie af Archie Goodwin)
Fætter Maddikes ækle småsnak
Gravens kald
Tilbageturen (tegnet af Joe Orlando, historie af Arthur Porges)
Fra den grusomme virkelighed: Dræbende planter

Gru nr. 5, 1972Nr. 5

Fra den grusomme virkelighed: Ligrøverne, der stjal en kæmpe
Dr. Morbius mærkelige eksperiment (tegnet af Angelo Torres, historie af Archie Goodwin)
Grufulde noter, sælsomme hændelser
Gargoylen (tegnet af Angelo Torres, historie af Goodwin & Krenkel)
Brevkassen
Giv mig min krop! Giv mig min krop!
Fuldmånens vanskabning (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Den nat vampyrerne kom (tekst af KRIS)
Dantes mange mareridt (tegnet af Reed Crandall, historie af Bill Parente)
Øjet der ser (tegnet af Jay Taycee, historie af Archie Goodwin)
Fra den grusomme virkelighed: Manden, der spillede gud

Gru nr. 6, 1972Nr. 6

Fætter Maddikes ækle småsnak (Frank Frazetta)
Kannibalisme
Stamgods (skrevet og tegnet af Pat Boyette)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Madro (tegnet af Tom Sutton, historie af Bill Parente)
Miraklet (tegning S. Reinholdt)
Dø mens du lever (skrevet og tegnet af Juan Boix)
Brevkasse
Jack the Ripper
At dræbe en gud (skrevet og tegnet af Wally Wood)
Menneskets bedste ven (tegnet af Marco Rostagno, historie af Alfredo Castelli)
Bogormen (tegnet af Richard Corben, historie af Gerald Conway)
Fætter Maddikes ækle småsnak: Ghouls

Gru nr. 7Nr. 7

Fætter Maddikes ækle småsnak (tegnet af Richard Corben, historie af Bill Dubay)
Dommerens hus – en Bram Stoker historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Shock (Alfonso Figueras)
Dødens klo (tegnet af Michael Gesteban, historie af Raymond Hervas)
Brevkasse
Amontilladofadet – en Edgar Allan Poe historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Regnvejr (tegning S. Reinholdt)
Tommelen ned! (tegnet af Al Williamson, historie af Anne T. Murphy)
Hjerne for to (tegnet af Angelo Torres, historie af Archie Goodwin)
Knudsen med stolen
Spøgefuldt samarbejde (fortalt af Carsten Jørgensen, tegnet af Per Sanderhage)
Fætter Maddikes ækle småsnak: Bødlen fra London (Richard Bassford)

Gru, nr. 9Nr. 9

Fætter Maddikes ækle småsnak (tegnet af Frank Frazetta, historie af Archie Goodwin)
Monsterværk (tegnet af Rocco Mastroserio, historie af Archie Goodwin)
Slimverdenen (tegnet af Ralph Reese, historie af Chuck McNaughton)
Frankenstein, frygtens herre
Den forkerte døde (tegnet af Reed Crandall, historie af Bill Parente)
Brevkasse
Vampyrens forbandelse (tegnet af Neal Adams, historie af Archie Goodwin)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Ådselsborgen (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)

Gru nr. 10Nr. 10

Fætter Maddikes ækle småsnak (tegnet af Roy G. Krenkel, bearbejdet af U. Krüger)
Forbandelsen (tekst og tegning af Wally Wood)
Brevkasse
Den “kære” gamle dame (tegnet af Sal Trapani, historie af Archie Goodwin)
Shock (Alfonso Figueras)
De smukke, de døde og de rådne (En sag for Luckner fortalt af Per Sanderhage)
Rotteræset (tegnet af Rocco Mastroserio, historie af Ron Parker)
Vampyrens offer (tegnet af Frank Bolle, historie af Vern Bennett)
Huset med de onde drømme (tegnet af Angelo Torres, historie af Archie Goodwin)
En chance til??? (tegnet af Steve Ditko, fortalt af Archie Goodwin)

Gru nr. 12Nr. 12

Fætter Maddikes ækle småsnak
Velkommen fremmede (tegnet af Al Williamson, historie af Archie Goodwin)
Brevkasse
Ortaa (tegnet af Jaime Brocal, historie af Kevin Pagan)
Soul Power (tekst og tegning af Don Glut)
Dræb Frankenstein – en sag for Luckner (fortalt af Per Sanderhage)
Det grædende tårn (tegnet af Frank Bolle, historie af Larry Herndon
Superhelt (tegnet af Tom Sutton, historie af Steve Skeates)
Maleriet i tårnet (tegnet af Pat Boyette, historie af Gardner Fox)
Forfattere og deres opfindelser: Edgar Allan Poe’s “Brønden og pendulet” (tekst og tegning af Pablo Marcos)

Gru nr. 13Nr. 13

Shock (Alfonso Figueras)
Squawen – en Bram Stoker historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Første varsel (tegnet af Jerry Grandenetti, historie af Archie Goodwin)
Conquestadores: Døden i junglen (af Per Sanderhage)
Shock (Alfonso Figueras)
Hjertet der sladrede – en Edgar Allan Poe historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Rock og blod (fortalt af Per Sanderhage)
Henris ømme plet (tegnet af Joe Orlando, historie af Archie Goodwin)
Shock (Alfonso Figueras)
Det halvrådne lig i sengen
Voodoo (tegnet af Joe Orlando, historie af Russ Jones og Bill Pearson)
Brevkasse
Springfrøen – en Edgar Allan Poe historie (tegnet af Reed Crandall, historie af Archie Goodwin)
Dødens sommerfugl
Varulv (tegnet af Frank Frazetta, historie af Larry Ivie)
Fætter Maddikes ækle småsnak (tegnet af Luis Garcia, historie af Douglas Moench)

Gru nr. 15Nr. 15

Indviet i Voodoo (tegnet og fortalt af Hewetson og Marcos)
Edderkopper er afskyelige (tegnet af Tom Sutton, historie af Bill Warren)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Seje kunder (tegnet af Tom Sutton, historie af R. Michael Rosen)
Brevkasse
Retfærdighed! (tegnet og fortalt af Pat Boyette)
Ormene æder min sjæl
Du gør noget ved mig (tegnet af Tom Sutton, historie af Bill Parente)
Tingen i hulen (tegnet af Mike Royner, historie R. Michael Rosen)
Shock (Alfonso Figueras)
Vrykolakas Ø (tegnet af Ernie Colon, historie af Don Glut)
Guillotinen (tegnet og fortalt af Hewetson og Dela Rosa)

Gru nr. 16Nr. 16

Shock (Alfonso Figueras)
Den der ler sidst er … grotesk (tegnet af Mike Royer, historie af Alan Hewetson)
Krigeren Dax: Skak! (tegnet og fortalt af Esteban Maroto)
Brevkasse
Friedhelm den storslåede (tegnet af Richard Corben, historie af Greg Potter)
Huset med de lukkede skodder (tegnet af Ruddi Windeløv, historie af Carsten Jørgensen)
Den sidste ingrediens (tegnet og fortalt af Bill Dubay)
Grufulde (film) noter, Sælsomme hændelser
For jeres børns skyld (tegnet af Jamie Brocal, historie af E. A. Fedory)
Mefistos mærke (Fedory & Suso)

Gru nr. 17Nr. 17

Det onde øje (tegnet af Clif Jackson, historie af Charles Richard Grose)
Ærlig byttehandel (tegnet af Neal Adams, historie af Archie Goodwin)
Harmachis øjne (historie af Erwin Neutzsky-Wulff)
Mordkontrakten (tegnet af Dave Cockrum, historie af Dave Wood)
Brevkasse
Jeg gør det kun for penge (tegnet af Juan Lopez, historie af Al Hewetson)
Skrig bare (af Court Helmer)
Lukket inde (tekst og tegninger af Tom Sutton)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Frossen skønhed (tegnet og fortalt af Richard Corben)
Den skælvende rædsel (tegnet af Auraleon, historie af Gardner Fox)

Gru nr. 18Nr. 18

Fætter Maddikes ækle småsnak: Vlad Spidderen (tegnet af Auraleon, historie af Fred Ott)
Søvngængersken (tegnet af Mike Royner, historie af Gerald Conway)
Dræberen fra underbevidstheden
En fremmed i helvede! (tegnet af Esteban Maroto, historie af T. Casey Brennan)
Kometens forbandelse (tegnet af Frank Brunner, historie af Buddy Saunders)
Brevkasse
Jeg er død, Egypten, død (tegnet af Victor Fuente, historie af Douglas Moench)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser: Heksejagt i Danmark
Gengældelse (tegnet af Steve Englehart, historie af Ardner Fox og Steve Englehart)
Doktor Joker
Evig dødelighed (tegnet af Jerry Grandennetti, historie af Douglas Moench)

Gru nr. 19Nr. 19

Tænk på mig … og jeg vil være der (tegnet af Martin Salvador, historie af Jack Butterworth)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser
Sort messe (Dela Rosa)
Maya (fortalt af Wulf, tegnet af Henning Kure)
Gravkammerets rædsel (tegnet af Rocco Mastroserio, historie Archie Goodwin)
Livskysset, Dødskysset (fortalt af Michael Bishop, tegnet af Per Sanderhage)
Mod fyret (tegnet af Mike Royer, historie af Bill Parente)
Brevkasse
Skeletternes land (tegnet af Esteban Maroto, historie af Buddy Saunders)

Gru nr. 24Nr. 24

Krigeren Dax: Den onde sove (tegnet og fortalt af Esteban Maroto)
Brevkasse
Den tredje hånd (tegnet af Suso, historie af Alan Hewetson)
Python (fortalt af Wulf)
Småfyrene (tegnet af Tom Sutton, historie af R. Michael)
Lad ilden fortære deres syndige krop
Dødemandsløbet (tegnet af Martin Salvador, historie af Jack Butterworth)
Grufulde noter, Sælsomme hændelser: Hope diamanten
Mickey gled click flip (tegnet af Richard Corben, historie af Doug Moench)

Gru samlealbum nr. 2Samlealbum nr. 2

Nr. 13
Nr. 9
Nr. 12
Nr. 11

  • Fætter Maddikes ækle småsnak (tegnet og fortalt af Roy G. Krenkel)
  • Slottet (tegnet og fortalt af Pat Boynette)
  • Den sorte gryde (Carsten Jørgensen)
  • Junglen (tegnet af Al Williamson, historie af Archie Goodwin)
  • Brevkasse
  • Frygten har tusinde ansigter (tegnet af Domingo, historie af Anderson)
  • Kraken, den evige rædsel (fortalt af Uno Kruger)
  • Familiegenforening (tegnet af Joe Orlando, historie af Archie Goodwin)
  • Hovedshop (tegnet af Jose M. Bea, historie af Don Glut)
  • Fætter Maddikes pin-up samling: Vendigoen (tegnet og fortalt af Roy G. Krenkel)

Nr. 7

Læs også:

De dødes sjæle af Richard Corben
Freakshow af Bruce Jones & Bernie Wrightson
Lovecraft af Hans Rodionoff
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Skræk
Creepy presents: Bernie Wrightson
Historien om EC Comics

Monsters in the movies : 100 years of cinematic nightmares af John Landis

Monsters in the Movies af John LandisI 1982 vandt filmen An American Werewolf in London en Oscar for Bedste Makeup. Manden bag make-uppen var Rick Baker, og instruktøren var John Landis, der også har instrueret film som Innocent Blood og Michael Jacksons fantastiske musikvideo Thriller. Og så er han manden bag Monsters in the Movies, en utrolig flot fotobog om 100 års gyserfilm.

I sit forord gør John Landis opmærksom på, at Monsters in the Movies IKKE er tænkt som en udtømmende oversigt over monsterfilm, ikke er et debatindlæg eller et bud på de bedste film eller en genrediskussion, eller noget som helst andet end et udpluk af de monsterfilm, som John Landis har haft lyst til at vise billeder fra.

Indholdet er inddelt efter forskellige typer monstre, så her er et kapitel om vampyrer, om varulve, om gale videnskabsmænd, zombier, spøgelser, mumier osv. Hvert kapitel indledes med en kort beskrivelse af monstret og eksempler på film. Herefter kommer billeder fra forskellige film med netop dette monster, hvor Landis kort beskriver hvilken film, billedet er fra.

Endelig indeholder bogen også en række interviews med en række filmfolk, der har arbejdet med monsterfilm, ligefra makeup og special effects folk som Rick Baker og Ray Harryhausen over skuespilleren Christopher Lee til fantastiske instruktører som John Carpenter og Guillermo Del Torro.

Monsters in the Movies, side 105Monsters in the Movies er en skatkiste af flotte billeder, og så fik jeg samtidig inspiration til en række film, som jeg vist bliver nødt til at se.

Om Monsters in the Movies:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Dorling Kindersley, 319 sider

Læs også:

Horror: A Tematic History in Fiction and Film af Darryl Jones
The Fearmakers: the screen’s directorial masters of suspense and terror redigeret af John McCarty
The Lurker in the Lobby – a guide to the cinema of H. P. Lovecraft af A. Migliore og J. Strysik
101 Horror Movies You Must See Before You Die / red. Steven Jay Schneider