oktober 2020
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Skrækfest 2020

Banner for Skrækfest 2020
Velkommen til Skrækfest 2020

Søndag morgen lukkede og slukkede Skrækfest 2020 efter en uges fantastiske foredrag, film, prisoverrækkelse og musik m.m. Desværre kunne jeg ikke deltage alle dagene, og måtte også smide håndklædet i ringen lørdag aften så jeg gik glip af metalkoncerter og vampyr-natfilm-marathon. Heldigvis var andre mere hårdføre end jeg 🙂

Selvom COVID-19 forsøgte at stikke en kæp i hjulet på årets vigtigste arrangement, lykkedes det alligevel arrangørerne at give os en fed festival. Herunder har jeg samlet lidt indtryk fra dagene, og jeg beklager på forhånd billedernes dårlige kvalitet.

Niels Mark introducerer Henrik S. Harksen til Skrækfest 2020
Niels Mark introducerer Henrik S. Harksen

For mig begyndte Skrækfest 2020 onsdag aften, hvor Henrik S. Harksen holdt et spændende foredrag om H.P. Lovecraft. Udover en kort intro til Lovecrafts liv fik vi en indføring i filosofien bag hans forfatterskab eksemplificeret ved novellerne Call of Cthulhu og Color Out of Space.

Efterfølgende stod der Lovecraft-film på programmet. Her var valget faldet på Color Out of Space fra 2019 med bl.a. Nicolas Cage på rollelisten. Filmen er et moderne take på novellen fra 1927, og den fungerede rigtig godt. Billedsiden var fantastisk, og Cage er altid god i roller som galning. Da filmen var slut nævnte én af de øvrige i publikum, at den mindede lidt om Annihilation-filmatiseringen, og det må jeg give ham ret i.

Call of Cthulhu filmatisering

Henrik S. Harksen kom i øvrigt også med en varm anbefaling af filmen The Call of Cthulhu fra 2005, der er indspillet fuldstændig som en stumfilm fra 1920’erne. Den må jeg se, om jeg ikke kan få fingre i.

Cand. mag. i litteraturvidenskab Kathrine Nielsen

Der var vampyrer ud over det hele om torsdagen, som startede med Kathrine Nielsen, der gav en indføring i vampyrens plads i populærkulturen. Hun startede med de østeuropæiske myter om vampyren og fortsatte herfra til vampyrens indtog i litteraturen frem til i dag. Også her fik jeg et godt tip, nemlig til Joe Hills roman NOS4A2 fra 2013, som fuldstændig var fløjet under min radar. Læg i øvrigt mærke til Kathrines nederdel der vakte velfortjent opmærksomhed.

NIcolas Barbano fortæller om alle tiders vampyr-musik fra opera til disco

Herefter indtog Nicolas Barbano scenen for at fortælle om alle tiders vampyr-musik fra opera til disco, og det blev en underholdende oplevelse. Det viser sig, at stort set alle musikgenrer har kastet sig over vampyr-temaet, så vi hørte både opera, disco og motown for blot at nævne lidt af udvalget.

Hot Blood – Soul Dracula (1977)

Fredag fortsatte musik-temaet. Nicolas Barbano var atter på scenen, og denne gang fortalte han om musikken i gyserfilm.

Kronologisk gennemgik han horrorfilm-musik fra Max Steiners King Kong (1933) og frem til det 21. århundrede. Vi hørte om udviklingen i brugen af musikken, og hvordan filmens soundtrack har ændret sig. Det hele blev krydret med masser af anekdoter og spændende facts.

Efter Nicolas Barbanos oplæg blev scenen indtaget af filmkomponist Jesper Hansen, der bl.a. har været med til at lave soundtracket til den russiske gyser The Bride (2017).

Filmkomponist Jesper Hansen

Jesper Hansen fortalte om, hvordan man arbejder som filmkomponist, og det lød ikke umiddelbart som en let opgave. Dels fordi instruktøren ikke altid er let at danse med, og dels fordi musik og lyde er så subjektive. For at bevise det lavede han et lille eksperiment. Vi så et kort klip fra The Shining, hvor en lydeffekt blev afspillet tre forskellige steder i klippet. Herefter spurgte han publikum, hvornår det virkede bedst. En tredjedel mente at første klip var mest uhyggelig, en tredjedel mente at andet klip var mest uhyggelig, og jeg stemte med den sidste tredjedel på klip tre. Så er det jo ikke nemt at ramme alles præference.

Efter de to foredrag der blev holdt på Odense bibliotek, gik turen over til biografen, hvor en særforestilling af Stanley Kubrick’s The Shining fra 1980 blev vist. Billedet herover viser den søde velkomst-pige, der tog imod os, og jeg indrømmer gerne, at jeg var lidt nervøs ved at tage billedet. For hvad hvis hun pludselig kravler ud af min telefon!

Jeg havde kun set The Shining én gang tidligere, og må indrømme at jeg ikke var vild med den dengang. Men gensynet var langt mere positivt. Dels fordi Jesper Hansen gav en kort introduktion, hvor han fortalte lidt om Kubricks brug af musik i filmen. Dels fordi jeg denne gang IKKE havde travlt i mit hoved med at sammenligne filmen med Stephen Kings roman. Og så er der også bare noget særligt over at se film i biografen fremfor hjemme i sofaen.

Lørdagens program var tætpakket med spændende oplevelser. Dagen startede med Nils Anker Tønner-Oldefar fra Forlaget Ildanach, der er aktuel med horrorantologien Frygtelige Fynske Fortællinger. Blandt bidragsyderne er A. Silvestri med novellen ‘Havet sneen himlen’. Jeg var selvfølgelig nødt til at købe bogen, og glæder mig til at læse den.

Den store italienske filmkomponist Ennio Morricone døde d. 6. juli i år. I den anledning var næste punkt på programmet en hyldest til ham. Morricone skrev musik til op mod 500 film og tv-afsnit, heraf tilhørte godt en snes horrorgenren. Nicolas Barbano gav os et indblik i Morricones fantastiske musik, som blandt andet bød på ‘sexliderlig baronesse spøgelses-musik’ samt ‘piratø-musik’. Jeg er bare vild med Barbanos bramfri beskrivelser 🙂

Piratø-musik af Ennio Morricone

Barbano kunne i øvrigt også afsløre at det er ham, der har skrevet teksten om Morricone i Gads Musikleksikon fra 2000. Og at der var en fejl i teksten (men den afslører jeg ikke her).

Jeg har tidligere omtalt Martin Wangsgaard Jürgensens fremragende Skrækvisioner her på Gyseren. I en samtale med Jacob Holm Krogsøe fortalte MWJ om arbejdet med bogen, og det var ret spændende at komme ind i ‘maskinrummet’ på processen. Han kunne også afsløre, at han i øjeblikket arbejder på en bog om fantasy-genren ud fra samme koncept.

Stemningsbillede fra scene 1

Teddy Vork er en af Danmarks bedste horrorforfattere, og han var på scenen sammen med A. Silvestri for at tale om sit forfatterskab og særligt hans seneste roman Mulm. Det blev til en spændende snak mellem de to herrer, hvor det kom frem, at mange af Vorks historier handler om institutioner og omsorgspersoner. Og at mange af hans idéer udspringer af specifikke steder. F.eks. udspiller handlingen i Mulm sig i et hus, Vork tidligere har boet i, som blot er blevet flyttet til en anden by.

Endelig kunne Vork også afsløre, at han har en ungdomsbog på vej med titlen Pigen med det regnvåde hår, som delvist er blevet til i samarbejde med hans søn.

Fra en god forfatter til en anden. På scene 2 uddelte Dansk Horror Selskab nemlig prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2019, som i år gik til Patrick Leis for Pax Immortalis – Opgøret.

Normalt bliver prisen uddelt til Krimimessen i Horsens, men pga. COVID-19 blev messen aflyst, så i stedet modtog Leis prisen til Skrækfest 2020. Jeg havde den store fornøjelse at overrække prisen til Patrick, som bagefter blev interviewet af selskabets formand, A. Silvestri.

Femte og sidste bind af Patricks episke zombie-saga hedder Regnum Mortis – Slutspil og udkommer på forlaget Valeta d. 1 oktober. Jeg glæder mig i den grad til at få slutningen med.

Bandet DUALITY BY PRONE har lavet titelmusik til Necrodemic-serien
Det blev ikke til så mange stemningsbilleder i år, men lørdag fik jeg lov til at tage et billede af disse to unge mænd med de fedeste t-shirts på
Stemningsbillede fra scene 2

Efter prisoverrækkelsen skyndte jeg mig videre, så jeg kunne høre Nicolas Barbano fortælle om Dracula i Danmark. Her blev vi ført igennem ‘danske’ Dracula-produktioner, fra udenlandske Dracula-film med danske instruktører som f.eks. Vampyr af Carl Th. Dreyer over rene danske produktioner til Dracula-film med danske skuespillere osv.

Det er ikke, fordi der findes tusindvis af film, men jeg blev alligevel positivt overrasket over, hvor mange der egentlig er. Ovenstående slides er kun et lille udvalg af Barbanos foredrag, og der var flere gode titler, som jeg hellere må få set. Og så må jeg bare tage hatten af for det kæmpe-arbejde Nicolas Barbano har lagt i at finde frem til dem.

Skrækfest 2020 sluttede for mit vedkommende med filmen Cannibal Holocaust, der blev introduceret af Davide Rota. Jeg var meget i tvivl, om jeg ville se filmen igen, men jeg holdt ud.

Efter filmen kunne Nicolas Barbano, der også var blandt publikum, fortælle en ret interessant anekdote. Da filmen kom til Danmark, var der et stort postyr over den. Flere ønskede at forbyde den, så der blev indkaldt til et møde. Her var Barbano med, og som den eneste talte han imod censureringen af filmen. Heldigvis lyttede man, så i Danmark er vi sluppet for censurens indgriben i den kunstneriske frihed.

Ting jeg gik glip af

Jeg oplevede desværre ikke pre-eventen lørdag d. 19. september med visning af stumfilmen Heksen fra 1922, der er instrueret af Benjamin Christensen, som blev ledsaget af et moderne lydspor komponeret og udført af den danske producer og elektroniske musiker AKELA, og den svensk-britiske percussionist – Greta Eacott.

Jeg gik også glip af forsker Mathias Clasens foredrag om videnskaben bag skræk og rædsel tirsdag d. 22. september. Samme dag viste Odense Filmværksted seks forskellige kortfilm som hver især benytter sig af nogle af horror-genrens velkendte virkemidler. Det gik jeg desværre også glip af. Dog mødte jeg Gilbert Hedegaard bag MagicalMovies.dk senere på festivallen og fik en lille snak om kortfilm der.

Endelig missede jeg koncerterne med Manticora og Awake The Lights lørdag d. 26. september samt marathonen med vampyrfilm frem til søndag morgen.

Farvel til Skrækfest 2020

Nu skulle man nok tro, at jeg ikke fik købt en masse bøger, når Dark Market desværre var lukket pga. COVID-19 restriktionerne. Men så tager man fejl 🙂

Udbyttet fra Skrækfest 2020

Jeg var nemlig en tur omkring Fyns Antikvariat samt Genbrugshallerne, så lidt bøger blev det til. På billedet ses også en cd med soundtracket til The Bride, som Jesper Hansen var så venlig at forære mig efter hans foredrag, samt naturligvis Frygtelige Fynske Fortællinger som jeg købte af forlæggeren. Derudover opdagede jeg undervejs, at forlaget Tellerup i øjeblikket giver massive rabatter på flere af deres udgivelser, så der er flere bøger på vej …

Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at takke ildsjælen Niels Mark og hans kollega Kathrine Nielsen fra Odense Bibliotek for deres kæmpe indsats. Skrækfest 2020 var virkelig en fest. Jeg er så imponeret …

Tak for i år

Lemlæstet af Jonas Wilmann

Lemlæstet af Jonas Wilmann

Efter nogle personlige problemer er politimanden Martin flyttet fra København til Nordjylland, hvor han skal starte på Hobro politistation. Han glæder sig til at skulle arbejde sammen med barndomsvennen Lasse, og i det hele taget til at starte på en frisk.

Men knap har Martin overstået sin første arbejdsdag, før tre maltrakterede lig bliver fundet i Rebild National Park. Det viser sig at være nogle lokale teenagere, men udover den konstatering har politiet absolut ingen spor at gå efter.

For Martin bliver sagen personlig. Han har tidligere haft problemer med at styre sit temperament, og de fuldstændig meningsløse drab på de tre unge får ham helt op i det røde felt. Hvem der end står bag fortjener at blive udryddet, og Martin har tænkt sig at være manden, der gør det.

Det er altid underholdende at læse Jonas Wilmann. Han skriver godt og twister gerne sine historier, så man som læser bliver overrasket hver gang. Det er også tilfældet med Lemlæstet, en hardcore splatterroman “forklædt” som en krimi.

Den flotte forside, som er tegnet af Aske Schmidt Rose, signalerer giftig uhygge og varulve gru, og det kan ikke være meget mere lige på kornet.

Lemlæstet er blodig underholdning. Er du, som jeg, fan af dystre fortællinger uden garanti for en lykkelig slutning, så kan jeg anbefale en tur til Nordjylland med Jonas Wilmann.

Uddrag af romanen:

Martin fulgte i hælene på Lasse og blev opmærksom på en lugt. Han kendte udmærket lugten af lig. Havde åbnet sin del af københavnerlejligheder hvor en krop havde ligget og gået til. Men det her var ikke helt det samme. Lugten var mere frisk, mere en syrligsød dunst, som i en slagtehal.

Han vidste instinktivt, at det var lugten af indvolde.

“Jeg ville ønske, du ikke skulle se det her, Martin.” Lasse lagde hånden på Martins skulder og kiggede alvorligt på ham.

“Jeg klarer det. Jeg har set masser af døde før.”

Lasse nikkede, trådte så til side og lod Martin komme til lysningen, hvor flere teknikere og betjente var til stede.

Martin var ked af at indrømme det, men han var faktisk ved at blive nervøs, og lugten gjorde ham lidt dårlig.

“Vi er ret sikre på, at det er Noah,” sagde Lasse.

Hvor?

Martin kunne ikke se kroppen. Ud over de mange mennesker i arbejde, var stemningen i lysningen fredlig og morgenlig, nattens nedbør dryppede stadig fra de omkringstående træer, en solsort fløjtede et sted. Ikke noget, der ved første øjekast forstyrrede sceneriet.

Så fik han øje på noget blod i græsset for foden af en død eg, og han bemærkede fluernes summen. Der lå noget i blodet. Nogle klumper og en mængde hvidligt snorværk. Det lignede organer og måske tarme.

En af teknikerne, der havde siddet på hug og skrevet på en blok, flyttede sig, og Martin så, at der lå et afrevet ben på jorden. Buksebenet sad stadig på og var flået op omkring såret. Der hang et ben mere i en busk små ti meter derfra.

Martin hørte noget knirke over sig, og han kiggede op i egens krone, hvor et uforståeligt syn mødte ham. (side 78-79)

Om Lemlæstet:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Kaos, 270 sider
Omslag: Aske Schmidt Rose

Læs også:

Morf af Frank Brahe
Tunnellen af Patrick Leis
Fuldmånehunden af Niels Lindow
Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen
Vrangvendt af Christian Reslow
Varulvenætter af Whitley Strieber
Fuldmånens magt af Kit Whitfield
Smukke Anna af Jonas Wilmann

Conan af Cimmeria: Hinsides den sorte flod efter en historie af Robert E. Howard

Hinsides den sorte flod af Mathieu Gabella og Anthony Jean

Figuren Conan kom til verden i 1932, da Robert E. Howard fik udgivet novellen The Phoenix on the Sword i pulp-magasinet Weird Tales. Siden blev det til flere eventyr – 20 noveller og én roman – som kan læses uafhængigt af hinanden.

I Hinsides den sorte flod er Conan lejesoldat for hyborianer-fortet Tuscelan, der beskytter kolonien Conajohara i grænseområdet af pikternes land. Han redder den unge rejsende Balthus under en rekognoscering, hvor han også finder det hovedløse lig af en af fortets købmænd.

Der er ingen tvivl om, at pikterne har noget under opsejling. Conan og Balthus sendes sammen med et dusin udvalgte mænd ud for at give pikterne, og særligt deres troldmand Zogar, en lærestreg. Men det bliver ingen let opgave.

Med udgivelsen af serien Conan af Cimmeria giver nogle af Frankrig og Belgiens bedste tegneserieskabere deres bud på, hvordan de originale fortællinger skal omsættes til tegneserieform.

Udover at fortolke Howards fortællinger har hvert bind et informativt efterord. Denne gang kan man blandt andet læse, at Howard fandt inspiration i det sydvestlige USA, da han skrev Hinsides den sorte flod. Historien giver således mindelser til mexicanernes belejring af Fort Alamo.

Historien er underholdende i sig selv, men jeg er særlig vild med Anthony Jeans illustrationer. Billederne er fulde af detaljer, og den levende opbygning af billedsiden giver en vitalitet og fremdrift, der intensiverer historiens vildskab. Det er svært at glemme pikterne og deres troldmand Zogar efter at have set dem gennem Anthony Jeans øjne.

Hinsides den sorte flod er endnu en vellykket fortolkning af Howards Conan-univers, og heldigvis er der flere bind under udarbejdelse.

Om Hinsides den sorte flod:

Udgivelsesår: 14.11.2019
Forlag: Shadow Zone, 47 sider
Originaltitel: Conan le Cimmérien – au-delà de la rivière noire
Oversætter: Vigan
Forfatter: Mathieu Gabella
Illustrator: Anthony Jean

Conan af Cimmeria:

Den sorte kysts dronning
Den sorte kolos
Hinsides den sorte flod

Krukken af Chris D’Amato

Krukken af Chris D'Amato

Året er 1915. En ung dansk læge rejser til Utburd i Norge for at afslutte sin uddannelse der. Desværre er han ikke en særlig dygtig læge, og da han dukker op hos stadsfysikussen, har denne ansat en mere lovende assistent. I stedet må den unge læge søge ansættelse hos en af byens fattiglæger.

Trods den uheldige start går tingene dog egentlig udmærket for vores fortæller – indtil en dag han hjælper en gammel sømand, som insisterer på at betale for behandlingen med en gammel krukke.

Krukken er fortalt i den victorianske stil, der kendes fra de engelske spøgelseshistorier fra slutningen af 1900-tallet. En stil jeg holder meget af, og som passer fint til denne lille novelle af Chris D’Amato, der her parafraserer over myten om Pandoras æske og giver fortællingen sit eget twist.

Jeg er vild med illustrationerne af Paul A. Kring, hvis atmosfærefyldte tegninger understreger stemningen af 1900-tals fortælling. De flotte, klassiske tegninger fik mig til at tænke på forlaget Sesams udgivelser fra slutningen af 1980’erne af antologier udvalgt og illustreret af Charles Keeping. Dem har jeg læst mange gange.

Kring har tegnet og skrevet en lang række tegneserier. Derudover kender jeg ham også som en af illustratorerne fra Malmstrømmen om Edgar Allan Poe.

Illustration af Paul A. Kring

Holder du af spøgelseshistorier á la M.R. James eller H.H. Munro, så vil du også være godt underholdt af Krukken. Det var jeg i hvert fald.

Om Krukken:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Mojibake, 41 sider
Omslag: Paul A. Kring

Læs også:

Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Kvinden i sort af Susan Hill
Otte berømte spøgelseshistorier af M. R. James
Klokkerne og andre sælsomme fortællinger
Spøgelseshistorier fra hele verden udvalgt af Tage la Cour
Ligrøverne af Robert Louis Stevenson

Dyndkongens datter af Karen Dionne

Allerede i 2018 da Dyndkongens datter udkom på dansk, anbefalede en kollega mig at læse den. Hun kaldte den for en “superspændende ødemarksthriller” som man ikke slipper, før sidste side er vendt. Hun havde helt ret.

Dyndkongens datter af Karen Dionne

Fra forlagets hjemmeside:

Helena Pelletier har en hemmelighed: Hendes far kidnappede hendes mor som fjortenårig. Helena er undfanget og opvokset i Michigans ødemark i et bjælkehus, hvor hun boede med sin mor og far og lærte at fiske, jage og spore dyr. Uden nogensinde at møde andre mennesker. Hun elskede sit liv i naturen og anede ikke uråd. Og på trods af sin fars uberegnelige adfærd, så elskede hun ham … indtil hun som tolvårig fandt ud af, hvad han havde gjort. Femten år senere er Helenas far, Dyndkongen, som han blev kaldt af pressen efter et HC Andersen-eventyr, flygtet fra fængslet. Helena begiver sig ud for at fange ham med sin riffel. Hun er den eneste, der kan spore ham, for alt, hun ved om overlevelse og jagt, har hun lært af ham. Men hvem jagter i virkeligheden hvem?

Jeg blev lynhurtigt grebet af romanen, som fortælles i første-person af Helena. Vi starter i nutiden, hvor Helena er voksen og netop har fundet ud af, at hendes far er flygtet fra fængslet og har slået flere betjente ihjel undervejs.

Så springer vi i tiden via Helenas minder, til hendes barndom. En barndom som nok var ualmindelig men ikke uden lykkelige stunder. Dengang tilbad Helena sin far og gjorde alt i sin magt for at blive som ham. Til gengæld anså hun sin mor som svag, og havde ikke noget nært forhold til hende.

Men på et tidspunkt indhenter virkeligheden familien, og Helena og moren vender tilbage til civilisationen. Det er dog ikke en ubetinget lykke for Helena, som intet aner om, hvordan man opfører sig blandt andre.

Karen Dionne skriver godt. Historien flyder som en film for ens indre øje, og beskrivelserne af Michigans vildmark er både betagende og skræmmende. Naturen er nærmest en karakter på linje med personerne i bogen.

Skildringen af Helenas modsætningsfyldte forhold til faren og de psykologiske konsekvenser af årene i vildmarken er overbevisende og stærk. Det er voldsomt at læse om, hvad både mor og datter udsættes for. Men Helena har aldrig kendt til andet.

Dyndkongens datter er fremragende læsning. Jeg har set den omtalt som en blanding af filmene The Room og The Revenant. Det er ikke helt skævt. Under alle omstændigheder får den en stor anbefaling herfra.

Anmelderne mener …:

Lars Poulsen, Bogrummet:
Hvis du læser “Dyndkongens datter” som en spændingsroman, kan jeg frygte at du bliver skuffet. Som sagt er den meget mere end det, og netop derfor bør du unde dig selv at læse bogen.”

Jan Findal, Krimifan:
Jeg tror ikke, at de, der læser denne bog, glemmer den lige med det samme. Den er spændende og anderledes. Jeg har ikke kendskab til andre bøger af Karen Dionne, men jeg læser gerne mere fra hendes hånd, hvis bøgerne har samme kvalitet som denne.”

National Post, Canada:
Karen Dionne takes a standard story involving the kidnapping of a woman and the life she experiences with her captor and elevates it to a new level in “The Marsh King’s Daughter.” […] Dionne has written a book that invokes raw emotion mixed in with the turning of pages.”

Crime Fiction Lover:
It is a tense thriller which will have you nervously peering around the darker corners of your room while turning the pages ever faster. It is also a thoughtful story about the limits of parental love, escaping the past and being at peace with one’s heritage. It is a fantastic book, bursting out of all the artificial constraints the publisher marketing wants to box it in.

Om Dyndkongens datter:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Lindhardt & Ringhof, 303 sider
Omslag: eyelab.dk
Originaltitel: The Marsh King’s Daughter, 2017
Oversætter: Kim Langer

Besøg Karen Dionnes hjemmeside

Læs også:

Vores endeløse dage af Claire Fuller
Udflugt til Hanging Rock af Joan Lindsay
Faldvand af Mikael Niemi
Den sidste af Alexandra Oliva

Blodig Halloween af Henrik Einspor

Blodig Halloween af Henrik Einspor

En meteorit lander i baghaven hos byens eneboer. Alba, som hun hedder, holder sig for sig selv, og har i mange år boet alene i sit hus. Byens børn er bange for hende, og historien går, at hun gemmer på udstoppede børn i sin kælder. Måske på grund af drengen Jim, der forsvandt fra byen for mange år siden.

Alba bliver vældig fascineret af meteoritten. En dag sidder hun med den i hænderne, mens hun tænker på sin afdøde mand Jack. Pludselig begynder stenen at gløde, og Alba befinder sig med et i fortiden. Nærmere bestemt tre uger efter Jims forsvinden. Mens Alba går rundt i de gammelkendte omgivelser, og prøver at forstå hvad der sker, støder hun på Jack. Han genkender hende naturligvis ikke, for hun er jo en gammel dame, mens han endnu er ung. Kort efter vender Alba tilbage til nutiden.

Men det bliver ikke sidste gang, Alba bruger meteoritten til at rejse tilbage i tiden. Og så en dag får hun muligheden for at forhindre Jims forsvinden …

Henrik Einspor er en flittig og effektiv forfatter af gode børne- og ungdomsbøger. Blodig Halloween er skrevet som en del af hans ‘røde serie’, der er spændende, letlæste og alderspassende historier for børn, der ikke er så stærke læsere.

Jeg har efterhånden læst en del af Einspors bøger, og uanset om det har været hans letlæsningsbøger eller andre romaner, så er fællestrækket en god og dramatisk historie fortalt i et flydende og letforståeligt sprog. Det gælder også denne gang.

Der er ikke meget “Bo ser en ko” over Blodig Halloween. Selvom lix-tallet er lavt, er historien spændende og med en tankevækkende slutning, der ikke er for de yngste. Den stemningsmættede forside, tegnet af Anna Laurine Kornum, er også med til at indgyde læseren en følelse af uhygge, og Blodig Halloween vil helt sikkert appellere til målgruppen +10 år.

Reklame: Tak til forlaget Løse Ænder der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Blodig Halloween:

Udgivelsesår: 30.06.2020
Forlag: Løse Ænder, 98 sider
Omslag: Anna Laurine Kornum
Lix: 10

Læs også:

Charons sølv af Lasse Bo Andersen
Meteor af Henrik Einspor
Virus af Henrik Einspor
Det tager kun fem minutter af Ellen Holmboe
Blodige Mary af Michael Kamp
X fra det ydre rum af Kramhøft og Kristensen
Alle de andre er åndssvage af Patrick Leis

Program for Skrækfest 2020

Om tre uger slår Odense Bibliotek dørene op for endnu en omgang Skrækfest. Jeg har for længst sat kryds i kalenderen, og selvom COVID-19 situationen har ændret lidt på programmet, er der heldigvis stadigvæk masser af oplevelser for os horror-entusiaster.

Nedenfor har jeg samlet et udvalg af ugens programpunkter. Selv kan jeg desværre først deltage fra om onsdagen, men jeg ville have elsket at være med til det hele.

Lørdag d. 19. september

Heksen – stumfilmskoncert – kl. 16
Skrækfest “tyvstartes” om lørdagen, når Musikbiblioteket varmer op med en filmvisning af stumfilmen Heksen fra 1922, der er instrueret af Benjamin Christensen. Filmen vises med et moderne lydspor komponeret og udført af den danske producer og elektroniske musiker AKELA, og den svensk-britiske percussionist – Greta Eacott.
Læs mere om tilmelding HER

Tirsdag d. 22. september

Mød Mathias Clasen på Skrækfest 2020

Videnskaben bag skræk og rædsel – kl. 18
Hvad er horror? Hvem tiltrækkes af genren, og hvorfor? Hvordan virker genren, rent psykologisk? Er det sundt eller usundt at se horrorfilm? Og hvordan forsker man i det hele taget i horror? Få svarene på disse spørgsmål, når horrorforsker Mathias Clasen, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, holder åbningsforedrag for Skrækfest 2020. Mathias vil fortælle om sin forskning i horrorlitteratur, -film og -computerspil og i haunted house-fænomenet.
Læs mere om tilmelding HER

Showcase med horrorfilm fra Odense Filmværksted – kl. 19.15
Odense Filmværksted viser et lille program af korte gyserfilm som er produceret gennem værkstedet. Programmet består af 6 meget forskellige kortfilm som hver især benytter sig af nogle af horror-genrens velkendte virkemidler. Der vil yderligere være Q&A med både Mathias Clasen og flere af filmskaberne bag de viste film.
Læs mere om tilmelding HER

Onsdag d. 23. september

Henrik S. Harksen

Cthulhu Mythos & H. P. Lovecraft – Kl: 19:00
Hvem skabte Necronomicon, Cthulhu, Nyarlathotep, det kravlende kaos og de andre unævnelige rædsler i Cthulhu Mythos? Kom og hør om pulp-forfatteren som døde nærmest ukendt i 1937, men som skabte en kult, der fra generation til generation har vokset sig større. Foredrag ved Henrik Sandbeck Harksen, Danmarks førende Lovecraft-ekspert.
Læs mere om tilmelding HER

Legendarisk skrækfilm baseret på H.P. Lovecrafts univers – kl. 20
Læs mere om tilmelding HER

Torsdag d. 24. september

I lyst og død af Rikke Schubart

Vampyrernes indtagelse af pop-kulturen – kl. 18
Vampyrer har været kendt længe, men de har udviklet sig meget gennem tiden. Kandidat i Litteraturvidenskab Kathrine Nielsen sætter med sit foredrag fokus på vampyrernes udvikling fra de første myter om vampyrerne, til de første store litterære værker omkring vampyrerne til vampyrerne i populærkulturen. Endelig gives der et bud på, hvad fremtiden byder for vampyrerne.
Læs mere om tilmelding HER

Den afskyelige, den sexede og den humane vampyr – kl. 19
Vampyren på film er ofte inspireret af flagermusen, og bruger især dens vinger, hoved, og ikke mindst dens tænder. Filmforsker Rikke Schubart fortæller om tre typer vampyrer – den afskyelige, den sexede og den humane – og forklarer hvorfor vampyren bliver ved at fascinere os.
Læs mere om tilmelding HER

Dracula cha cha cha: alle tiders vampyr-musik fra opera til disco – kl. 20
Horrorekspert og kulturformidler Nicolas Barbano tager os på en guidet rejse gennem et udvalg af vampyrmusikkens pulserende højdepunkter.
Læs mere om tilmelding HER

Fredag d. 25. september

The Shining

Gysets musikalitet – kl. 18.30
Kulturformidler Nicolas Barbano, kendt fra bl.a. DR P2’s Filmharmonikerne, tager os på en guidet rejse gennem skrækfilmens mest hårrejsende og ikoniske kompositioner.
Læs mere om tilmelding HER

Musikalske virkemidler i film – kl. 19.30
Foredrag ved komponist og medlem af Dansk Filmkomponistforening Jesper Hansen.
Læs mere om tilmelding HER

The Shining – 40 år med én af horror-genrens store klassikere – kl. 21
Stanley Kubricks, The shining, er én af de helt uforglemmelige filmoplevelser, og et mesterværk vi har set igen og igen. I samarbejde med Nordisk Film Biografer Odense inviterer Skrækfest 2020 til filmaften i biografens mørke i selskab med Jack Torrance, Danny, Wendy, Lloyd the Bartender og alle de andre.
Bestil billetter HER

Lørdag d. 26. september

Skrækvisioner af Martin Wangsgaard Jürgensen

Skrækvisoner: Bogreception – kl. 12
Kom til bogreception for Martin Wangsgaard anmelderroste bog Skrækvisioner – Den moderne gysers udvikling. Tendenser, temaer og mønsterbrydere, hvor du naturligvis også kan købe et signeret eksemplar af bogen.

Artist talk: Martin Wangsgaard Jürgensen
Det er begrænset, hvad der findes af dansk faglitteratur om gysergenren; og det er endnu mere sjældent, at denne litteratur omhandler andet end film. Det råder Martin Wangsgaard Jürgensen bod på med Skrækvisioner. Et værk der tager læseren på en rejse, der begynder i starten af 1900-tallet og slutter i nutiden, og undervejs gennemgår gysets udvikling i den engelsksprogede litteratur med stort overblik og spændende analyser. Redaktør på Planet Pulp og cand. mag i Filmvidenskab Jacob Holm Krogsøe interviewer.
Læs mere om tilmelding HER

Teddy Vork – En mester i hverdagens gys – kl. 13
Teddy Vork, der i 2014 vandt prisen for årets bedste horrorudgivelse for novellesamlingen Sprækker, er et kendt navn i dansk horror. Teddys bøger tager især udgangspunkt i den nære horror, de rædsler der kan vokse frem af og i hverdagen. Det er også tilfældet med den anmelderroste Mulm, som udkom i begyndelsen af året. Netop Mulm og resten af Teddys forfatterskab vil være nexus i en samtale med formand for Dansk Horror Selskab, A.Silvestri.
Læs mere om tilmelding HER

Mød Patrick Leis på Skrækfest 2020

Årets Danske Horrorudgivelse – kl. 14
I 2020 vandt Patrick Leis Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse. Prisen blev givet for romanen Pax Immortalis – Opgøret, der er fjerde bind i den stort anlagte Necrodemic-epos, som beskriver zombieudbruddet fra ground zero og flere hundrede år ud i fremtiden. Normalt uddeler Dansk Horror Selskab prisen på Krimimessen i Horsens, men helt i zombieapokalypsens ånd blev dette forhindret af en smitsom sygdom. Derfor uddeles prisen på Skrækfest 2020, og efterfølgende interviewer formanden for Dansk Horror Selskab Amdi Silvestri Patrick Leis om storværket, hvor sidste bind udkommer i år.
Læs mere om tilmelding HER

Dracula i Danmark – kl. 15
Vampyrforskeren Nicolas Barbano præsenterer en perlerække af danske blodsugere, fra de mest ækle til de mest sexede, fra Clara Pontoppidan til Claes Bang. Dernæst, efter en kort pause, viser vi noget meget, meget sjældent: En skarptandet milepæl, som de fleste danske horrorfans har hørt om, men aldrig haft chancen for selv at se – før nu!
Læs mere om tilmelding HER

Kannibal-film og foredrag – kl. 17
For 40 år siden udkom Ruggero Deodatas famøse kannibalfilm. Filmen skabte stor skandale, og Ruggero Deodato blev efter sigende anholdt for mordet på skuespillerne i filmen. Han havde nemlig bedt dem om at forsvinde i et år efter filmens premiere, så illusionen om deres drab blev opretholdt. Skrækfest viser en film af den kontroversielle instruktør med introduktion af den italienske journalist Davide Rota.
Bestil billetter HER

Dobbeltkoncert med Manticora og Awake The Lights – kl. 19.30
Det bliver tungt, larmende og bloddryppende, når Metal Mekka præsenterer dobbeltkoncert på Skrækfest 2020. Vær opmærksom på at det er en siddekoncert.
Bestil billetter HER

Night of the Vampires til Skrækfest 2020

Night of the vampires: Filmfest til den lyse morgen – kl. 22
Madrasserne smides på gulvet, og læderstolene rykkes frem til et nattelangt filmmarathon med en række af de stærkeste film indenfor vampyr-genren. Husk, at tage behageligt tøj på/med, et tæppe at gemme sig under, og hvad du eventuelt vil få lyst til at spise/drikke i løbet af natten. Efter en lang og blodig nat i selskab med vampyrer siger Skrækfest tak for i år med hyggelig morgenmad til tonerne af behagelig elektronisk chill-out.
Læs mere om tilmelding HER

Programmet for Skrækfest 2020

Skrækfest 2020

Syrenbusken af Thomas Dinesen

Syrenbusken af Thomas Dinesen

Atmosfærefyldt novellesamling om det sære og uforklarlige.

Syrenbusken består af seks noveller omgivet af en rammehistorie. På en skibsrejse mødes passagererne om aften med kaptajnen og fortæller historier, om mærkelige hændelser de har oplevet.

‘Stendyssen’ fortælles af den engelske ingeniør Sir Christopher Baber. Historien udspillede sig for år tilbage, mens Sir Christopher var på rejse i Britisk Somaliland. Med sig havde han sin fører Haji Dudha samt seks unge somaliere. Under turen i ørkenen støder de på flere stengrave, som folkene under ingen omstændigheder vil opholde sig i nærheden af. Men et voldsomt regnvejr tvinger dem til at søge ly i nærheden af en sådan stengrav, og det er denne begivenhed Sir Christopher mange år senere beretter om med gru.

Den franske oberst Miramont fortæller historien ‘Skuespillerinden’ den næste aften. Under en rejse i Bretagne overnattede Miramont på et lille hotel, hvor et engelsk par boede i værelset ved siden af. Om natten vågner han ved kvindens klagen og en ondsindet vedvarende latter, men næste morgen er der tilsyneladende ikke noget i vejen. Mange år senere læser obersten om parret i aviserne efter en frygtelig ulykke. Miramont tror dog, at sandheden er en anden end avisernes.

Den tredje aften er det den unge skotte Sam Mac Kenzies tur til at fortælle. Hans historie hedder ‘Tusmørke’ og udspiller sig i Kenya. Her overværede Sam for år tilbage et motorcykeluheld. Den hvide fører kørte en lille, sort pige ihjel, men slap for at betale erstatning til familien da dommeren vurderede, at det ikke var hans skyld. Pigens bedstemor var ikke tilfreds med dommen og kastede en forbandelse over den unge fyr. Heldigvis tror hvide mennesker ikke på den slags hekserier, eller …

Den fjerde historie, ‘Barclays hytte’, fortælles af den amerikanske Mr. Waller. Egentlig begyndte passagererne med disse fortællinger, fordi Waller gav udtryk for, at spøgeri og deslige ikke findes. Alligevel har også Waller en fortælling, nemlig historien om en sommer han tilbragte i Canada med nogle venner. Under en jagttur sakker han bagud, og da et uvejr er under optræk må han søge ly i en hytte. Hyttens beboer er dog meget ugæstfri, og først da Waller møder ham igen mange år senere, finder vi ud af hvorfor.

Samlingens næstsidste fortælling, ‘Barken Capella’ er kaptajnen van Laars’. Som 10-årig dør kaptajnens forældre, og han flytter ind hos en onkel. Van Laars stikker dog til søs som 15-årig, men i Amerika rømmer han skibet, og her møder han sømanden Nobby. De to slår sig sammen og bliver på et tidspunkt ansat på Capella, hvor det viser sig, at Nobby kender andenstyrmanden. Det bekendtskab er andenstyrmanden dog ikke glad for, men Nobby bakker aldrig væk fra et opgør.

Den sidste passager er en ung norsk digter ved navn Guttorm Aabel. Hele rejsen har han holdt sig for sig selv og ikke deltaget i samtalen, men den sjette aften fortæller han sin historie: ‘Syrenbusken’. Som barn og ung havde Aabel meget livagtige drømme, blandt andet om en lille død pige under en syrenbusk. To år tidligere end den nuværende skibsrejse var Aabel taget til Jugoslavien, hvor han havde mødt en ung kvinde. De forelskede sig, og Aabel var overbevist om, at han havde mødt pigen fra sin drøm. Men lykken varede ikke ved. Sygdom ramte dem, og mens han var indlagt, døde hans elskede. Nu rejser han hvileløst rundt i sin søgen efter hende.

Jeg blev positivt overrasket over Syrenbusken. Thomas Dinesen er i dag nok mest kendt for at være Karen Blixens bror, men med denne novellesamling beviser han i mine øjne, at han er en dygtig forfatter i egen ret. Novellerne er meget stemningsfulde, og et par af dem gav mig mindelser til Ambrose Bierce.

Er du til atmosfærefyldte fortællinger, hvor det sære og uforklarlige trænger ind i hverdagens trummerum, så giv Syrenbusken en chance.

Om Syrenbusken:

Udgivelsesår: 1986
Forlag: Lindhardt og Ringhoff, 190 sider
Omslag: Des Asmussen
Originaludgave: 1951 på Jespersen og Pios Forlag

Indhold:
Indledning
Stendyssen
Skuespillerinden
Tusmørke
Barclays hytte
Barken Capella
Syrenbusken
Epilog

Stalingrads engel af Torkild Thellefsen og Louise H.A. Trankjær

Stalingrads engel af Torkild Thellefsen og Louise H.A. Trankjær

Michael Beck er lektor i historie ved Københavns Universitet. Her nyder han at fange de studerendes interesse med sine levende beskrivelser af historiske øjeblikke som for eksempel 2. verdenskrig. Samtidig føler han sig dog lidt som en svindler, for han har jo ikke personligt oplevet krigens rædsler, og kan man så formidle dem korrekt?

Derfor er Michael ikke i tvivl, da han modtager et brev fra det ekstreme rejseselskab ’Autentiske Rejser’ med en invitation til at opleve slaget ved Stalingrad. Over 14 dage kommer deltagerne i et genopført Stalingrad helt tæt på soldaternes hverdag, så realistisk som muligt. Så på trods af prisen på 50.000 kr. og på trods af at kæresten Lisl er gravid, tager Michael af sted.

I Berlin støder Michael på de øvrige rejsedeltagere, som blandt andet tæller den kejtede bibliotekar Heinrich, Rikke en studerende fra universitetet og eks-kæresten Paula.

Turen viser sig dog hurtigt, at blive mere autentisk end Michael havde forventet. I stedet for en hyggelig sammenkomst hvor deltagerne lærer hinanden at kende over en flaske rødvin, som han havde forestillet sig den første aften udspille sig, er det kæft, trit og retning fra første sekund.

”En mand i en SS-uniform trådte ud. Hagekorset lyste rødt på hans arm, og i de første lange sekunder var det alt, jeg kunne se. Selvom det var skuespil, var det utroligt at se det på en helt almindelig gade, på et levende menneske, at nogen turde, ville, iklæde sig det symbol. Mine øjne løb op til hans ansigt, op til hans isblå, kolde øjne. Han spillede fænomenalt! En helt utrolig arrogance udløb fra hans væsen og fik øjeblikkeligt samtlige 100 mennesker til at tie og fryse på stedet. Den eneste lyd kom nu fra den ridepiske, som han holdt i den ene hånd og langsomt, men rytmisk, slog mod sin anden behandskede hånd. En hvislende, rytmisk kliché, der gik lige i rygraden. SS stod der på hans kasket med rigsørn og dødningehoved. Den voldsomme anakronisme gled ubesværet ind i dagslys og nutid.

”Fald i geled, to og to. Macht schnell!” brølede han pludselig.

Det gav et gib i alle, også mig, men samtidig lød det fjollet, og jeg fik lyst til at grine. Jeg skævede til Heinrich, men han så ikke ud til at have det på samme måde. Hans øjne hvilede på officeren, og han var blevet bleg. Det slog morskaben ud af mig. Jeg prikkede ham let på armen, og vi faldt sammen ind i geleddet, der formede sig omkring os. Folk havde ændret sig. Før havde de mest af alt lignet en flok forventningsfulde turister, hvilket vi vel også var. Nu var der tvivl på alles ansigter, anspændthed.” (side 33)

Endnu værre bliver det, da gruppen efter en barsk togtur når frem til Stalingrad, hvor slaget er i fuld gang. Alle detaljer er så realistiske, at Michael har svært ved at skelne begivenhederne fra virkeligheden. For det er vel bare skuespil?

Jeg begyndte egentlig at læse Stalingrads engel uden at vide, hvad jeg kunne forvente mig, men jeg skal love for, at jeg hurtigt blev fanget ind. Louise H.A. Trankjær og Torkild Thellefsen har skrevet en helt unik roman, som på den ene side er rigtig spændende på en tjubang-agtig måde, samtidig med at den eftertænksomt beskriver krig og soldaterliv i en etisk sammenhæng.

Efter 2. verdenskrig nedsatte de allierede Nürnbergprocessen, hvor de større nazistiske krigsforbrydere blev stillet for retten. Her havde de samtaler med forskellige psykologer og psykiatere, som skulle undersøge om de var mentalt egnede til at blive stillet for retten. Samtidig håbede man at finde frem til nogle fællestræk, der gjorde dem i stand til at udføre så grumme forbrydelser. Men man fandt ingen fællestræk, intet abnormt som adskilte dem fra andre. De var helt almindelige mennesker. (Læs mere her)

Så hvad fik dem til at deltage i masseudryddelsen af jøder, handicappede og andre ’uønskede elementer’?

Det kommer Michael tættere på at forstå undervejs i romanen. Vi følger hans etiske udvikling fra at være humanist med en teoretisk og moralsk forestilling om krig, til en deltager der bid for bid bliver indlemmet i en krig, han slet ikke tror på, men som han alligevel deltager skånselsløst i. Det er yderst vellykket.

”Hvad fanden laver du? Er du blevet gal?”

Jeg stirrede lidt forbavset på ham. Jeg fattede ikke selv, hvad jeg lavede. Jeg ville bare se dem. Se virkeligheden. Jeg tænkte på ansvarsfraskrivelsen, på Ivan og alle de russiske soldater, jeg havde set dø. De var bare turister, ligesom mig. Jeg tænkte på Paula, officeren og de syge. Jeg så mig selv på podiet på universitetet. Hørte lyden af min stemme, når jeg opstemt formanede om krigens gru og uforståelighed. Så mig selv skrive under på kontrakten. Det gav ingen mening. Jeg havde fået svar på alt, hvad jeg ønskede, men hvem ville med vilje gå igennem alt det her?

Det ville du Michael. Men jeg havde jo aldrig forstået, hvad det var, jeg ønskede.” (side 173)

Stalingrads engel er ikke en almindelig spændingsroman, men det gør den bestemt ikke mindre læseværdig. Jeg var i hvert fald fængslet af fortællingen om historieprofessoren, der kommer tættere på den brutale virkelighed end forventet.

Om Stalingrads engel:

Udgivelsesår: 26.03.2020
Forlag: Dreamlitt, 208 sider
Omslag: Ann Kirstine Brøgger Sørensen

Læs også:

Mønstereleven af Stephen King
I gode hænder af Christian Mørk
Den sidste af Alexandra Oliva
A.I. af Torben Pedersen
Den højeste dom af Torbjørn Rafn
Sandhedens labyrint af Jørgen Steines

Klokkerne og andre sælsomme fortællinger

Klokkerne og andre sælsomme fortællinger

Min gode kollega Janus er bogelsker med stort B, så ind i mellem opdager han, at hjemmebiblioteket rummer flere eksemplarer af den samme titel. Under en sådan oprydning forærede han mig en række af sine dubletter, blandt andet Klokkerne og andre sælsomme fortællinger der består af 12 historier om genfærd og uforklarlige hændelser.

De 12 forfattere er alle engelske. Nogle af dem kendte jeg på forhånd, andre var mig ukendte. Og selvom enkelte af novellerne ikke helt lever op til bagsidens løfte om “lekture af højeste kvalitet“, så er langt de fleste så absolut værd at læse.

Fra bagsiden:
Klokkerne og andre sælsomme fortællinger er skrevet af 12 toneangivende engelske novellister, og hver novelles handling er bygget over en uforklarlig eller overnaturlig hændelse.

Bortset fra dette fællespræg er novellerne indbyrdes såre forskellige, og temaet veksler fra det fint poetiske i John Connells ‘Huset i højlandet’, der handler om en overanstrengt rejsendes forunderlige oplevelser i en afsidesliggende egn af Skotland, til det fuldkomment groteske i ‘Huset, der ikke ville stå stille’ af L.A.G. Strong. Videre til de makabre optrin i titelnovellen af Robert Aickman: ‘Klokkerne’, om to mennesker der tilbringer deres bryllupsrejse ved et fordums rigt besøgt, men efterhånden glemt badested […].

I Elizabeth Taylors fortælling ‘Stakkels pige’ identificeres en stilfærdig præstedatter og privatlærerinde uafvidende med sin sensuelle elevs tilkommende hustru; og således skifter scenerne i denne samling fortællinger, der endvidere rummer følsomme, realistiske og humoristiske passager, men frem for alt er spændende lekture af højeste kvalitet.

Blandt mine favoritter er titelnovellen af Robert Aickman. ‘Klokkerne’ er også trykt i antologien Masser af spøgelser under titlen ‘Alle sjæles dag’. Jeg har således læst den tidligere, men ikke desto mindre blev jeg fuldstændig overrumplet af historiens klimaks. Det er pudsigt, hvordan den samme novelle kan ramme så forskelligt, afhængigt af hvornår man læser den.

Hvor Aickmans novelle er ret barsk, tilhører ‘Den rette ejer’ af Elizabeth Bowen snarere de klassiske engelske spøgelseshistorier. Her har et pensioneret ægtepar købt deres drømmehjem, et ensomt beliggende hus i det vestlige England. Men bedst som de har fået indrettet sig, modtager de et brev fra husets tidligere ejers nevø. Denne er overbevist om, at huset er hans, og nu starter en besynderlig tovtrækning mellem stærke viljer. Jeg har tidligere læst ‘Hånd i handske‘ af Elizabeth Bowen, som også kan anbefales.

Endeligt vil jeg også fremhæve ‘Manden i elevatoren’ af L.P. Hartley. Her er en lille dreng vældig fascineret af elevatoren på familiens feriehotel, samtidig med at han frygter skyggeskikkelsen heri. Hartleys noveller kan findes i flere danske antologier, blandt andre Fra en død mands lommer og Spøgelseshistorier fra hele verden.

Antologien er som sagt fuld af glimrende fortællinger, så jeg kunne også have fremhævet ‘Hvem er Sylvia?’ af Cynthia Asquith, ‘Vær så god at inklinere’ af Ronald Blythe, ‘Der er nogen, der kalder’ af James Laver og ‘Harry’ af Rosemary Timperley.

Klokkerne og andre sælsomme fortællinger er et udvalg af novellerne fra The Third Ghost Book fra 1955. Ud fra hvilke kriterier de 12 noveller er udvalgt, og de sidste 15 noveller er fravalgt fremgår desværre ikke, ligesom den originale introduktion af L.P. Hartley heller ikke er medtaget i den danske oversættelse. Dette til trods er Klokkerne herlig læsning, hvis du som jeg holder af gode historier om genfærd og andre uforklarlige hændelser.

Om Klokkerne og andre sælsomme fortællinger:

Udgivelsesår: 1956
Forlag: C.A. Reitzels Forlag, 154 sider
Omslag: Povl Kolind
Originaltitel: The Third Ghost Book / ed. Cynthia Asquith
Oversætter: Johanne Marie Larsen

Indhold:
Klokkerne af Robert Aickman (Ringing the Changes, 1955)
Hvem er Syliva? af Cynthia Asquith (Who Is Sylvia? 1955)
Vær så god at inklinere af Ronald Blythe (Take Your Partners, 1955)
Den rette ejer af Elizabeth Bowen (The Claimant, 1955)
Mrs. Smiff af Collin Brooks (Mrs. Smiff, 1955)
Huset i højlandet af John Connell (The House in the Glen, 1955)
Lægen af Mary Fitt (The Doctor, 1955)
Manden i elevatoren af L.P. Hartley (Someone in the Lift, 1955)
Der er nogen, der kalder af James Laver (Somebody Calls, 1955)
Huset, der ikke ville stå stille af L.A.G. Strong (The House That Wouldn’t Keep Still, 1955)
Stakkels pige af Elizabeth Taylor (Poor Girl, 1955)
Harry af Rosemary Timperley (Harry, 1955)