Warning: Use of undefined constant MSW_WPFM_FILE - assumed 'MSW_WPFM_FILE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/gyseren.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-file-monitor/wordpress-file-monitor.php on line 39
Gyseren
december 2019
M Ti O To F L S
« nov    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Absurd #1

Absurd #1

Tag med på en underholdende tur ind i mørket med fem nye og upcoming kunstnere

For noget tid siden faldt jeg tilfældigt over tegneserien Volt #3 fra Tegneseriekollektivet Urkraft. Det førte ad kringlede veje til, at jeg hørte om Forlaget Afkom, der blev startet i 2019 med et ønske om at skabe en platform til zines og small press. Så da jeg til Skrækfest i Odense så, at Mephisto solgte et nyt gyserblad Absurd #1, var jeg da nødt til at købe det.

Som Volt består Absurd af en række små gyserfortællinger af forskellige tegnere.  Jeg kendte desværre ingen af navnene på forhånd. Hæftet er i en god papirkvalitet og med et omslag i blank, farvestrålende karton illustreret af Anders Fjølvar.

Første historie hedder Sodapop og er fortalt og tegnet af Maria Tran. Historien handler om en ung pige, der er blevet forladt af sin kæreste, og det har hun meget svært ved at håndtere. Illustrationerne er sort/hvide og meget grafiske, næsten ligesom linoleumstryk. Alligevel er der masser af følelser i billederne, og historien er både sørgelig og grum. Jeg er meget begejstret for både billedeside og selve historien, der har en fantastisk slutning.

Dybet er tegnet og fortalt af Lauge Eilsøe-Madsen. Få dage tidligere blev verden ramt af voldsomme rystelser. En dybhavsekspedition er på vej til bunden af det arktiske ocean, men rystelserne har omformet havbunden. Alt for dybt nede finder de … noget! Tegningerne er sort/hvide og en blanding af meget detaljerede illustrationer og mere grafiske overbliksbilleder. Stemningen er nærmest Lovecraftiansk, så endnu et pletskud i min bog.

I samlingens tredje fortælling Jagt af Bjarke Johansen er tegnestilen helt anderledes. En jæger beslutter sig for at skyde det vildsvin, der ødelægger hans afgrøder og endda har dræbt hans hund. Med fine, bløde streger og brug af grålige nuancer har fortællingen nærmest et sart skær, men det skal man ikke lade sig snyde af. Handlingen er absolut rent gys, og slutningen twister lige alt det, jeg troede ville ske. Kanonflot og overraskende fortælling.

Hytten der dryppede af blod er tegnet og fortalt af Danni Bardlund Christensen. Historien udspiller sig omkring en hytte på stranden, hvor nogle kammerater hygger sig med øl omkring bålet. Pludselig dukker noget op, og hyggen forvandles til blodig rædsel. Tegningerne er lidt uslebne i en stil næsten som blyantstegninger. Det er ikke den stil, jeg holder mest af, men til gengæld må jeg lette på hatten for de overdådige blodsprøjt og den indvoldsflænsende fortælling, der kan have fundet inspiration hos både John Carpenters The Thing, John McTiernans Predator og Ridley Scotts Alien. What’s not to like.

Samlingens sidste historie er Gæsten, som er tegnet og fortalt af Matias Gedtek. En kvinde ser et opslag om at passe en lejlighed og en kat samme aften. Lønnen er god, så hun ringer straks op på nummeret. Umiddelbart virker det som et let job, men selvfølgelig er der en hage. Tegningerne er holdt i gråtoner med en close-up billedside. Historien fortælles næsten kun via detaljer fra det store billede. For eksempel ser vi kun hånden tage et telefonnummer fra opslagstavlen. Vi ser kun munden, der svarer på hendes telefonopkald, og så videre. Enkelte billeder viser hele situationen, og så er der billeder, hvis tegnestil har en helt anden tone, men det vil jeg ikke afsløre. Den fragmenterede måde at fortælle på er effektiv til at skabe suspense, så Absurd #1 slutter stærkt af.

Absurd #1 er en underholdende tur ind i mørket og et spændende kig på nye og upcoming kunstnere. Så har du lyst til et godt gys til billige penge, får du fuld valuta og støtter samtidig tegneserie-undergrunden.

Om Absurd #1:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Forlaget Afkom, 48 sider
Omslag: Anders Fjølvar

Indhold: 

Sodapop af Maria Tran
Dybet af Lauge Eilsøe-Madsen
Jagt af Bjarke Johansen
Hytten der dryppede blod af Danni Bardlund Christensen
Gæsten af Matias Gedtek
Enkelte ting dør aldrig af Martin Zauner

Illustrationer af Maria Tran, Lauge Eilsøe-Madsen, Bjarke Johansen, Danni Bardlund Christsensen og Matias Gedtek

Det tavse vidne af Elly Griffiths

Det tavse vidne af Elly GriffithsEn død studiekammerat, et opsigtsvækkende arkæologisk fund og en buttet arkæolog med speciale i biologisk antropologi. Min yndlingsenglænder er på banen igen.

Jeg kan godt være ret dårlig til at læse krimi-serier. Det ender desværre tit med, at jeg bare læser de første par bind, og så bliver det ikke til mere, selvom serien er nok så god. Men det har ikke været tilfældet med serien om Ruth Galloway, den midaldrende, buttede arkæolog fra University of North Norfolk.

Ruth har på en eller anden måde fanget mig, så jeg er nødt til at følge med i hendes liv. Hendes nye tilværelse som alenemor. Hendes kontakt med vicekriminalkommisær Harry Nelson der til at begynde med var noget irriteret på den kvindelig akademiker. Hendes venskab med druiden Cathbad der til tider irriterer Ruth grænseløst. Og ikke mindst de mange spændende begivenheder hun uforvarende bliver involveret i.

Her i Det tavse vidne bliver Ruth kontaktet af en tidligere studieveninde, som fortæller at deres fælles ven, arkæologen Dan Golding, er død i en brand. Ruth er rystet over nyheden, men værre bliver det, da hun kort efter modtager et brev fra Dan. Her hentyder han til et opsigtsvækkende fund, som han beder om Ruths hjælp til. For tilsyneladende er stærke kræfter imod Dan.

Brevet får Ruth til at kontakte Nelson. Han trækker i trådene til en gammel politikammerat i Blackpool – som kan afsløre, at Dan blev myrdet.

Alligevel får Ruths nysgerrighed hende til at sige ja, da lederen af Pendle University’s historiske institut, Clayton Henry, beder hende om at se på Dans opdagelse. Hun slår to fluer med et smæk og holder sommerferie i Blackpool med sin datter og Cathbad, og så kan hun undersøge Dans udgravning ved samme lejlighed.

Men hvem der end stod bag Dans død, holder også øje med Ruth, og snart begynder hun at modtage truende beskeder. Kan Ruth selv være i fare?

Noget af det, jeg elsker ved Det tavse vidne (og serien i det hele taget), er blandingen af krimi med historiske emner. Denne gang hører vi blandt andet, om Englands udvikling efter at romerne forlod øen. Hvordan ældgamle sagn og myter trækker tråde til nynazistiske grupper i nutiden. Og om Englands svar på Holger Danske.

Samtidig lader Elly Griffiths historien udvikle sig i et tempo, så vi kommer helt tæt på seriens personer, hvilket også giver et spændende indblik i nutidens England.

Plotmæssigt er serien realistisk. Jeg kan godt blive lidt træt af de nærmest overnaturlige seriemordere, der kan forudsige alt, som har hovedrollen i nogle krimier. Det er ikke tilfældet i Det tavse vidne. Her er det troværdige forbrydelser og troværdige ”skurke”, og det er et stort plus i min bog.

Elly Griffith skriver, så historien nærmest læser sig selv. Jeg havde i hvert fald svært ved at lægge den fra mig, da jeg gik i gang. De forskellige plottråde er med til at skabe suspense, selvom her ikke er tale om en hæsblæsende pageturner. Mod slutningen sker der dog en voldsom stigning i spændingskurven, hvor jeg alligevel kom ud på kanten af stolen, men også det får Griffith flettet naturligt ind i historien.

I det hele taget har jeg kun godt at sige om Det tavse vidne. Den (og hele serien) er et oplagt bud til læsere af velskrevne puslespilskrimier, hvor personer og miljø er en vigtig del af fortællingen.

En charmerende og underholdende krimi jeg kun kan anbefale – og billetten til arrangementet med Elly Griffiths på Horsens Bibliotek d. 4. december er naturligvis købt 🙂

Uddrag af Det tavse vidne:

“En af vores arkæologer – skøn fyr – døde på tragisk vis i sidste uge. Dan Golding. Ved ikke, om du har hørt om ham.”

“Vi var studiekammerater.”

“Åh.” Clayton trækker vokalen. “Så er jeg meget ked af at være den, der overbringer den dårlige nyhed.”

“Det gør ikke noget. Jeg vidste det godt.”

“Åh.” En lidt anden betoning denne gang. “Nå, men jeg ved ikke, om du vidste, at Dan for nylig havde gjort en opdagelse, som han anså for at være betydningsfuld.”

Ruth venter. Det er et trick, hun har lært af Nelson.

“Knogler,” siger Henry. “På en romersk boplads uden for Ribchester. Den måde, knoglerne var blevet begravet på, fik Dan til at tænke, at disse jordiske levninger kunne være … vigtige.”

“Vigtige?”

“En vigtig historisk skikkelse.”

Ruth ved, at ens grav kan give et fingerpeg om ens status. Et avanceret gravmæle, gravgods, våben og skatte – det er alt sammen tegn på, at den døde var rig eller indflydelsesrig.

“Jeg har spurgt mig lidt for,” sagde Henry, hvis stemme igen har fået et slesk tonefald. “Og du er en af vore fremmeste eksperter inden for knogler.” (side 40-41)

Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Det tavse vidne:

Udgivelsesår: 04.10.2019
Forlag: Gad, 356 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: Dying Fall
Oversætter: Lærke Pade

Ruth Galloway-serien:

Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019

 

De dødes sjæle af Richard Corben

De dødes sjæle af Richard CorbenRichard Corben, hædret med Angoulême tegneseriefestivalens “Grand Prix” 2018 og indsat i Eisner Hall of Fame, bringer i “De dødes sjæle” sine yndlingshistorier og digte af gysets mester, Edgar Allan Poe, til live i tegneserieform. Denne udgave af albummet indeholder femten fortællinger fra den mesterlige amerikanske tegneserieskaber – inklusiv en splinterny Poe-fortolkning af novellen ‘Manden i mængden’. Desuden ses imponerende fortolkninger af klassikere som ‘Ravnen’, ‘Mordene i Rue Morgue’, ‘Den røde døds maske’ samt ‘Huset Ushers fald’ – alt sammen også farvelagt af Richard Corben og Beth Corben Reed. Dette samlede værk er Corbens fineste hyldest til Poe. Med sin fantastiske og karakteristiske tegnestil, får man her en helt uforglemmelig læseoplevelse og dette album er et absolut must for alle elskere af horrorgenren […] (fra bagsiden)

Det var lidt af et tilfælde, at jeg opdagede De døde sjæles nat. Albummet er udkommet på forlaget E-voke, som jeg ikke kendte på forhånd. Til gengæld kendte jeg godt tegneren Richard Corben, blandt andet fra Mike Mignolas Hellboy-serie og fra GRU-bladene.

Thomas Inge, der er viceformand i bestyrelsen for Edgar Allan Poe museet i Richmond har skrevet et interessant og oplysende forord, som man med fordel kan læse til sidst – og så tage historierne én gang til. Han kommer nemlig med lidt spoilers, men giver samtidig en ekstra dybde til historierne.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er så bekendt med Poes digte, men jeg følte, at Corbens fortolkninger i De dødes sjæle ramte Poes ånd med deres surrealistiske sammenblanding af drøm og virkelighed. Novellerne er ligeledes både smukke og grumme. Corben tillader sig en vis kunstnerisk frihed i sine fortolkninger, for eksempel i ‘Huset Ushers fald’ hvor han lader et maleri få en stor rolle i fortællingen. Eller i ‘Mordene i Rue Morgue’ som han giver en poetisk retfærdig slutning.

Richard Corbens tegninger er en blanding af ren realisme og en grotesk kant. Han bruger skyggerne effektivt, og den klare farvelægning på det tykke, blanke papir gør fornøjelsen ved læsningen endnu større.

I det hele taget er De dødes sjæle en lækker udgivelse, jeg kun kan anbefale. Både hvis du er godt bekendt med Poes forfatterskab, eller hvis du endnu har det til gode. Og skulle jeg ikke have overbevist dig, så læs Bjarne Jensens anmeldelse på Bogrummet 🙂

Om De dødes sjæle:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: E-voke, 215 sider
Omslag og illustrationer: Richard Corben
Originaltitel: Spirits of the Dead
Oversætter: Lea Mejdahl Christiansen og Sophie Thorkildsen

Indhold:

Introduktion
De dødes sjæle, 1827
Alene, 1829
Byen i havet, 1831
Den sovende, 1831
Stævnemødet, 1834
Berenice, 1835
Morella, 1835
Skygge, 1835
Huset Ushers fald, 1839
Manden i mængden, 1840
Mordene i Rue Morgue, 1841
Den røde døds maske, 1842
Den erobrende orm, 1843
Levende begravet, 1844
Ravnen, 1845
Amontillado-fadet, 1846
Forsidegalleri

Bogormen tegnet af Richard CorbenFriedhelm den storslåede tegnet af Richard CorbenFrossen skønhed tegnet af Richard Corben

Charons sølv 1-3 af Lasse Bo Andersen

Færgemandens skat af Lasse Bo AndersenEn gammel færgemand, rockere og en helvedeshund – Carl får nok at se til, da hans morfar beder ham om hjælp til at finde Charons sølv …

Carl har aldrig kendt sin far. Han bor med sin mor, som netop er flyttet sammen med Per. Per forstår ikke, at Carl bedre kan lide at sidde stille og tegne, fremfor at drøne rundt udendørs. Men det gjorde Carls morfar – og han er lige død.

Carl får lov at tage med hen på plejehjemmet, hvor morfaren boede. Mens moren kort er ude for at tale med bedemanden, begynder morfar at tale til Carl. Selvom han er død! Morfar fortæller Carl, at færgemanden Charon er vred. Nogen har stjålet hans skat med sølvmønter, som de døde har betalt for at blive fragtet over floden Styx til dødsriget. Og Charon er sikker på, at det er Carls morfar.

Så nu har morfaren brug for Carls hjælp til at finde skatten og levere den tilbage til Charon. Ellers er morfaren fordømt til at blive et genfærd, der plager de levende. Carl vil rigtig gerne hjælpe, men hvordan? Heldigvis er hans gode ven Malthe fuld af gåpåmod, og snart er de to drenge i en kamp mod tiden for at finde sølvskatten. For Charon er ikke en tålmodig herre, og skatten skal leveres tilbage inden morfarens begravelse. Men drengene er ikke de eneste, der leder efter Charons sølv …

Lasse Bo Andersen er en produktiv herre, som skriver nogle actionfyldte og underholdende letlæste historier for børn. Jeg kender ham især fra Zombie Splatter-serierne, som er rent guf for zombiefans. Denne gang bevæger han sig over i den græske mytologi med historien om Carl, der skal hjælpe sin afdøde morfar videre til dødsriget.

Charons sølv består af tre bind: Færgemandens skat, De dødes skygger og I helvedeshundens gab. Hvert bind starter, hvor det foregående sluttede, så man bør læse dem kronologisk for at få fuldt udbytte af historien. Til gengæld betyder det, at handlingen nærmest bare accelerer fra side 1 i første bind til sidste side i bind tre.

Her er fuld skrue på fortællingen hele vejen, men ved at have den lidt forsigtige Carl som hovedperson føles det alligevel troværdigt. Han er nem at identificere sig med for læserne, og med kombinationen af stille Carl og vilde Malthe får vi både lov til at være kede af morfarens død; føle tvivl om forholdet til morens nye kæreste; og være seje helte der kaster sig ud i problemerne med boldtræ og selvtillid.

LBA leverer endnu en gang effektiv og actionfyldt underholdning for de +10-årige, som jeg kun kan anbefale.

Uddrag af Færgemandens skat:

Morfar satte sig op i sengen. Han greb Carl i T-shirten og trak ham nærmere.

Carls hals snørede sig sammen. Han kunne ikke sige et kvæk. Alle ord og lyde sad fast i halsen på ham.

– Færgemanden kommer! Charon … hans … hans sølv er blevet stjålet! 

Morfars stemme var kun en hæs hvisken.

Allerede ved det første ord faldt der noget ud af munden på ham. Noget fladt og rundt. Det landede på gulvet med et pling og trillede ind under sengen.

– Hører du mig, Carl? spurgte morfar skrattende. – Færgemandens skat er blevet stjålet!

– H-hvad for en skat? mumlede Carl. Han kunne næsten ikke få ordene frem. 

Morfar, du er jo død! tænkte han lamslået. Hvad er det, der sker? (side 15-16)

Tak til forlaget Tekst & Tegning som har foræret mig bøgerne til anmeldelse.

Om Charons sølv:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tekst & Tegning, 3 bind
Omslag og illustrationer: Lasse Bo Andersen
Lix: 22-23

Serien:

Færgemandens skat
De dødes skygger
I helvedeshundens gab

Charons sølv af Lasse Bo Andersen

Skrækfest 2019

 

Skrækfest 2019 er nu overstået. Fire dage fyldt med metalmusik og horror i alle afskygninger arrangeret af Odense bibliotek, og jeg var med et par af dagene. Som sidste år tog jeg en masse billeder, og som sidste år er de desværre ikke blevet ret gode. Men det var arrangementet til gengæld, så jeg er allerede begyndt at glæde mig til næste år!

Odense Skrækfest arrangeres af Odense Biblioteker og Borgerservice i samarbejde med en række aktører fra horror-scenen med projektleder Niels Mark i spidsen.

Fredag d. 27. september

Lars F. Larsen, metalbandet Manticora

Det første programpunkt, jeg deltog i, var bogreceptionen for Lars F. Larsens horrorroman To kill to live to kill og metalbandet Manticoras musikalbum af samme navn. Lars er forsanger i bandet og fortalte spændende om processen med at skrive en roman sammen med et konceptalbum.

Bagsiden af To kill to live to kill beskriver romanen som en blanding af den ekstreme vold fra Saw og American Psycho, men får dem begge til at fremstå som en søndagstur i børnehaven. Jeg købte naturligvis et eksemplar og glæder mig til at læse/høre den/det.

Seancen sluttede af med, at vi så videoen Echoes Of A Silent Dream fra albummet, og her er der virkelig smæk for skillingerne.

Mathias Clasen

Næste punkt i programmet var horrorforsker Mathias Clasen, som under overskriften “Når frygt er fedt” fortalte om, hvorfor vi er så tiltrukket af horror. Han kom ind på nogle af sine forskningsprojekter, og kunne blandt andet fortælle, at en undersøgelse han har foretaget i USA viste, at hele 55% af de adspurgte kunne lide horror. Så at horror kun er for et lille sært mindretal er slet ikke sandt.

Mathias Clasen er altid spændende at høre på, og det var han også denne gang.

Anne-Marie Vedsø Olesen

Herefter kom Anne-Marie Vedsø Olesen på scenen. Hun er både opera-og metal-elsker, hvilket skinner igennem i flere af hendes bøger. Hun fortalte blandet andet om arbejdet med at skrive novellen ‘Orkestergraven’ fra antologien Poe – 4 makabre hyldester. Novellen, der handler om en dirigent, der bliver besat af en operasangerinde, har AMVO efterfølgende også skrevet om til en opera, der blev opført af Den Fynske Opera i 2012. Yderligere var novellen også drivkraft til romanen Glasborgen, der ligeledes udkom i 2012, og som AMVO iøvrigt også blev inspireret til af Bela Bartóks operea Hertug Blåskægs borg fra 1918.

Under fortællingen om ‘Orkestergraven’ kom AMVO med en meget præcis pointe. Hun fortalte, hvordan dirigenten i novellen troede, at han kunne undslippe sit begær ved at dræbe genstanden for det. Men begæret er i ham selv, og derfor hjælper det ikke at fjerne Isabella. Det fik mig til at tænke på diverse religioners påbud om, hvordan kvinden skal klæde sig, og hvordan disse påbud jo i virkeligheden også har bund i mænds begær. Og påbud som i bund og grund ikke har anden virkning end at skabe ulighed mellem kønnene.

Der var også lidt musik med i AMVOs oplæg, hvor vi hørte uddrag af operaen ‘Orkestergraven’ samt både Rammstein og Bela Bartók.

Han Duo (Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot)

Så blev scenen overtaget af Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot, der er mændene bag den populære podcast Han Duo. Han Duo udgiver hver 14. dag deres podcast, der beskæftiger sig med genrefilm, spil og tv-serier. Den dynamiske duo gav et meget underholdende og passioneret bud på henholdsvis fem gode indie filmgys og fem gode indie spilgys.

De fem film var: The Void, The Vvitch, It Follows, Bone Tomahawk og Heredity og jeg skal helt bestemt have set The Void, der var den eneste af dem, jeg ikke kendte i forvejen.

Freddy Krueger kom på besøg under visningen af Morderisk Mareridt i Nordisk Film Biografer Odense

Aftenens sidste programpunkt foregik i Nordisk Film Biografers lokaler, hvor vi så Nightmare on Elm Street (1984) samt den danske kortfilm Nu er solen død instrueret af Daniel Bødker Sørensen. Han Duo introducerede filmene sammen med Daniel Bødker Sørensen, og som ovenstående billede viser, kom Freddy Kruger på et kort visit i tilfælde af at nogen skulle falde i søvn under forestillingen 🙂

Lørdag d. 28. september

Dansk Horror Selskabs stand: Anne-Marie Vedsø Olesen og Jette Holst

Lørdag var der Skrækmarked. Sammen med Anne-Marie Vedsø Olesen skulle jeg passe Dansk Horror Selskabs stand, hvorfra vi blandt andet solgte DET GRUFULDE BIBLIOTEK. Heldigvis for mig dukkede Kristian Nordestgaard op og hjalp i standen, så jeg fik mulighed for at høre nogle af de mange spændende foredrag, der foregik andetsteds i biblioteket.

Claus Markussen

Første mand på scenen var historiker Claus Markussen, der fortalte om (var)ulve – dødsdrift og dødsmetal. Jeg kendte ikke til foredragsholderen på forhånd, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Men jeg blev meget positivt overrasket. Claus Markussen gav en slags historisk oversigt over menneskets forhold til ulven både i hverdagen og i kunsten. For eksempel fortalte han, hvordan biblen udpeger ulven som et absolut onde, og dermed direkte har været med til en årtusind lang dødelig forfølgelse. Han kom også ind på, hvordan ulven og myter om denne har indvirket på kunsten, blandt andet indenfor metalgenren. Det var virkeligt spændende, og jeg ville gerne have hørt meget mere end den halve time foredraget varede.

Nicolas Barbano

Dernæst skulle Nicolas Barbano have taget os på en guidet tur gennem skrækfilmens mest hårrejsende og ikoniske kompositioner. Desværre var der kludder med teknikken, så foredraget endte med at blive udsat til senere på dagen, hvor jeg beklageligvis ikke kunne deltage. Men jeg nåede dog at høre Nicolas nynne et lille uddrag af Tchaikovskys Svanesøen, der blev brugt i Tod Brownings version af Dracula fra 1931.

Line Lybecker og Jess Lindholm

Line Lybecker fra forlaget Ulven og Uglen debatterede sammen med Jess Lindholm fra LAMBDA efterfølgende LGBT-personers repræsentation i genrelitteratur. Der er lang vej igen, før for eksempel homoseksuelle portrætteres ligeværdigt som heteroseksuelle – også i genrefilm – men heldigvis kunne de konstatere, at det dog går den rigtige vej.

Søren Staal Balslev, Jacob Hedegaard Pedersen og Aske Munk-Jørgensen

Næste punkt på programmet hed Showcase. Her præsenterede Jacob Hedegaard Pedersen fra forlaget Kandor to nye udgivelser og fik en snak med forfatterne bag. Søren Staal Balslev fortalte om sin post-apokalyptiske roman De rensede, mens Aske Munk-Jørgensen er aktuel med Gamle venner. Jeg købte begge på Skrækmarked, og glæder mig som et lille barn til at læse dem.

A. Silvestri 2019

A. Silvestri efterfulgte Kandor-snakken med et foredrag om ‘Rædselsfulde Silvestri’. Her kom han omkring horror-delen af sit forfatterskab og løftede sløret for et par af de kommende udgivelser. Silvestri er utrolig underholdende på en scene, og det var super interessant at høre hans egne betragtninger over sine bøger.

A. Silvestri, Henrik S. Harksen, Rikke Schubart, Espen Rasmussen og Jess Lindholm

Jeg gik desværre glip af Rikke Schubarts foredrag ‘Mastering Fear – women, emotions and contemporary horror’, og nåede kun at få lidt af paneldebatten om dansk gys og gru med. Men jeg fik da lige et billede af paneldeltagerne, der bestod af: Henrik S. Harksen, Rikke Schubart, Espen Rasmussen og Jess Lindholm med A. Silvestri som ordstyrer.

Skrækfest 2019 

I år fik jeg også oplevet lidt af Double Death Fest, der foregik mellem kl. 19 og 21.30. Her spillede to metalbands, Undergang og Arsenic Addict samt ambient/IDM kunstneren SECONDFACE.

Alt ondt fra havet med introduktion af Christian Bogh og Jacob Holm Krogsøe

Ligesom sidste år sluttede Skrækfest 2019 af med en marathonfilmfest til den lyse morgen. Planet Pulps Christian Bogh og Jacob Krogsøe stod for introduktionen af nattens tema: Alt ondt fra havet. Vi fik både skrøner om Jacobs morfar, samt et overblik over de mange hajfilm der findes. Faktisk findes der så mange, at Christian Bogh er i gang med at skrive en bog om dem. Den glæder jeg mig til at få fat i.

De fem udvalgte film var: Deep Rising, Dagon, Black Water, Bait og House Shark. Desværre var jeg alt for træt, så jeg nåede kun gensynet med Deep Rising, før jeg måtte overgive mig og gå i seng. Men det var nu også et herligt gensyn, og jeg ved helt sikkert, at jeg skal have set både Bait og House Shark snarest.

Skrækmarked

Som tidligere nævnt var der et stort skrækmarked i stueetagen af Odense Bibliotek, hvor man kunne købe alskens spændende bøger, musik m.m. Her kommer lidt stemningsbilleder fra markedet.

AMO Musicam

Flinke Jakob Nielsen fra AMO Musicam som hjalp os med at finde vores stand lørdag morgen.

Ancient Darkness Productions

Ars Bene Moriendi

Hos Ars Bene Moriendi fik jeg købt en gave til en veninde. Jeg kan ikke afsløre hvad, for hun har ikke fået den endnu 🙂

Poe Selskabets stand

Jeg købte ikke noget hos Poe-selskabet, men så en lækker Poe tegneserie – som jeg så senere købte andetsteds 🙂

Nedgangen til Haunted Maze

I år nåede jeg ikke engang ned ad trappen til Haunted Maze, men heldigvis gik nogle af skuespillerne fra Haunted Park også rundt ovenpå.

Skuespillere fra Haunted Park

Forlaget Ulven og Uglen

Forlaget Ulven og Uglen havde stand lige over Dansk Horror Selskab. Her kom jeg til at købe Sumpbaronens rejse af Christina E. Ebbesen, hvor der fulgte det fineste lille agern med.

Nikolaj Johansen

Nikolaj Johansen havde reception for sin nye roman Manden som træerne elskede et par dage før, men heldigvis kom han forbi om lørdagen, så jeg kunne købe bogen og få en autograf. Her står han ved H. Harksen Productions stand.

Mephisto

Mephisto havde også alt for mange gode sager, blandt andet flagermusekranier og gode horror-tegneserier.

Søren Staal Balslev og Aske Munk-Jørgensen

forlaget Kandors stand fangede jeg Søren Staal Balslev og Aske Munk-Jørgensen, som venligt stillede op til fotografering.

 

Martin Schjønning og Viola Frøjk

Skrækfest 2019 var også en mulighed for at få hilst på folk, jeg ellers mest “møder” på Facebook, blandt andre Martin Schjønning og Viola Frøjk, der stod på Rollespilsforeningen Føniks’ stand.

Rollespilsforeningen Føniks

Phantasmo DVD

Hos Phantasmo DVD faldt jeg for nogle filmplakater.

Det var dog ikke kun de voksne, der fik lov at hygge sig til Skrækfest 2019. Der var også flere tilbud til børnene.

Tusind tak til arrangørerne af Skrækfest 2019 for nogle forrygende dage i Odense. Årets høst kan ses herunder 🙂

Skrækfest 2019

 

Tænkehatten præsenterer: Er jeg smuk? af Michael Kamp

Er jeg smuk? af Michael Kamp

En smuk (?) japansk dame, en morderisk kaninmand og en grisedame der har fået nok. Michael Kamps nyfortolkninger af kendte vandrehistorier skal nok få hårene til at rejse sig hos målgruppen

Nu jeg ret stor fan af Michael Kamp. Til gengæld kendte jeg slet ikke Tænkehatten. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte læse bogserien, der er kommet ud af de herrers samarbejde. Også selvom jeg egentlig er flere årtier ældre end målgruppen.

På sin hjemmeside skriver Michael Kamp lidt om samarbejdet. Han fortæller, hvordan danske børn og unge læser mindre og mindre, mens de til gengæld bruger mere tid på for eksempel Youtube. Derfor har han indgået et samarbejde med youtuberen Tænkehatten, der har en serie kaldet Uhyggelige Historier på sin kanal, hvor han fortæller vandrehistorier fra hele verden.

Indtil videre kommer der fem bøger i serien, og alle er løst baseret på et udvalg af de vandrehistorier, der har været præsenteret på Tænkehattens kanal. Jeg har læst de tre første og kan kun anbefale dem.

Er jeg smuk? handler om de to brødre, Noah og Lucas. I SFO’en hører de en uhyggelig historie om en japansk spøgelsesdame, der dukker op, hvis man tænker på hende. Kuchisake-Onna bliver hun kaldt, og selvfølgelig tror drengene ikke på hende. Alligevel stikker de af, da en sorthåret dame indhyllet i et tørklæde pludselig står foran dem på hjemvejen. Men kan de slippe væk?

I Kaninmanden er Anton og lillesøster Ida sammen med deres forældre flyttet fra byen til et nedslidt hus ude på landet. Et hus de lokale kalder Dødshuset. Det eneste positive ved flytningen er, at Idas kaniner nu kan få et bur ude i haven i stedet for kun at gå indenfor. Men en nat dukker noget op i haven, og kort efter støder Anton på den lokale Laura, som kan fortælle en skræmmende historie, om noget der hjemsøger området i tiden omkring Halloween.  Heldigvis er det jo bare en historie … eller er det?

I Grisedamen er Clara lige begyndt i 5b. Hun har skiftet skole flere gange, fordi kommunen bliver ved med at genere hendes mor, så hun bliver overrasket og glad, da en gruppe piger inviterer hende med efter skole. På vejen beslutter de sig for at vise Clara Grisedamens gård. En forladt gård der fortælles en væmmelig historie om. Clara har egentlig ikke lyst, men går alligevel med. Det skulle hun ikke have gjort.

Hver bog i serien indeholder en uafhængig historie, men efterhånden som jeg fik læst mig gennem Er jeg smuk?, Kaninmanden og Grisedamen gik det op for mig, at der alligevel er en gennemgående figur. Michael Kamp sender nemlig ganske snedigt en lille hilsen af sted til Tænkehatten hver gang. Derudover indledes hvert bind med en kort introduktion til de to bagmænd, og afsluttes med et kort faktaafsnit hvor den bagvedliggende vandrehistorie præsenteres.

Serien er rettet mod de +10 årige, og sproget er i den lette ende. men der er bestemt ikke noget sødsuppe over Er jeg smuk? Uhyggen er i højsædet, og Michael Kamp skåner ikke sine hovedpersoner. Her er ingen garanti for en lykkelig slutning.

Flemming Schmidts fantastiske sort/hvide illustrationer bidrager til yderligere at hæve den dystre stemning, så serien er absolut ikke for svage sjæle. Men kender du en ung gyserentusiast, vil Er jeg smuk? med sikkerhed være et hit. Selvom her næsten er garanti for onde drømme …

Illustration af Flemming Schmidt side 27 i "Er jeg smuk?"Uddrag af Er jeg smuk?:

“Har du hørt om den smilende dame?” spurgte Lucas til sidst.

Noah rystede på hovedet. “Det er ikke noget klamt, vel?”

Lucas ignorerede spørgsmålet. “Hun hedder Kutisake Onna, tror jeg. Jeg kan ikke rigtig udtale det. De kalder hende Den Smilende Dame. Ved du hvorfor?”

Noah rystede på hovedet.

“Hun har fået skåret munden op fra øre til øre, så hele hendes ansigt er ét stort smil.”

“Ad.”

“Nu går hun rundt med en maske for munden – du ved, sådan én fra hospitalet – så hun kan skjule sårene. Hun stopper tilfældige mænd og spørger om de synes hun er smuk, og hvis de svarer ja, viser hun dem sit ansigt og spørger igen. Hvis de nu svarer nej, dræber hun dem med en saks, og hvis de svarer ja … ja, det kan jeg faktisk ikke huske, men de dør vist også. Man skal forvirre hende hvis man vil overleve.” (side 22-23)

Tak til Michael Kamp og forlaget Tellerup som har givet mig bøgerne til anmeldelse.

Om Er jeg smuk?:

Udgivelsesår: 14.09.2019
Forlag: Tellerup, 57 sider
Omslag og illustrationer: Flemming Schmidt

Læs mere på Michael Kamps hjemmeside eller besøg Tænkehattens Youtube-kanal

I samme serie:

Er jeg smuk?
Kaninmanden
Grisedamen
Blodige Mary
Sorte øjne

 

Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen

Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen

 

Politiassistenten Anders Øhrgaard er sendt på tvunget orlov efter en ubehagelig mordsag. Navnet på den formodede gerningsmand blev lækket til pressen, men manden viste sig at være uskyldig. Der er ingen beviser imod Anders, men han er kendt for ikke altid at følge retningslinjerne, så han sendes hjem. Her martres han af skyldfølelse og mindreværd, for selvom han ikke har sagt det til nogen, er det ham, der lækkede navnet.

Så en dag ringer Ole Dahl, lederen af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Den pædofili-anklagede Dennis Schmidt frikendes i retten, men bliver efterfølgende skudt og dræbt lige udenfor retsbygningen. Nu er der brug for alle mand på dæk, og Anders hentes tilbage i tjeneste. Da sagen også har stor bevågenhed i medierne, har politiinspektør Tom Holst selv påtaget sig ledelsen af opklaringen, og det er Ole Dahl langt fra tilfreds med.

Desværre er der ikke mange spor at gå efter. Den første indskydelse – at det er ofrets familie eller venner der står bag – virker ikke troværdigt, da mordet er professionelt udført. Spørgsmålet er, om det overhovedet har noget med Dennis Schmidts pædofile tendenser at gøre, eller om svarene snarere skal findes i hans omgang med HA?

Anders har svært ved at komme op i gear, og kæmper med angsten og den nylige separation fra eks’en Dorthe, så i starten følger han bare ordrer og hjælper kollegaerne Line, John og Nashwan med deres opgaver. Men så får han færten af et spor, der fører til Polen, og pludselig er Anders igen på kant med ledelsen for at følge sine egne veje.

Jeg har tidligere læst Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen, som trods sit korte format i den grad ramte mig. Retfærdig vold er en anden type roman, men også den giver stof til eftertanke. I krimiens form stiller forfatteren nemlig spørgsmål ved emnet selvtægt. Jeg kan godt forstå, at man kan føle trang til at tage retfærdigheden i egne hænder, hvis retssystemet gør knuder. Men hvad så hvis man tager fejl? Hvilke følger får det ikke for den uretfærdigt anklagede? Og hvad er forskellen på at tage sagen i egen hånd og på at bestille et mord? Er det også retfærdig selvtægt?

Portrættet af Anders er meget vellykket. Jeg synes, det lykkes forfatteren at gøre ham til et mangefacetteret menneske, som både rummer sårbarhed og styrke. Selve krimiplottet er troværdigt og hænger fint sammen. Personligt er jeg ikke så vild med det sideplot, der snor sig ind i fortællingen. Mest fordi jeg synes, at det afslører for meget for tidligt. Men det kan sagtens bare være mig.

Trods den lille anke var jeg godt underholdt af Retfærdig vold. Sproget flyder let, historien er underholdende og med bid i krimi-intrigen. Aske Munk-Jørgensen serverer her et spændende bud på en god politikrimi med fokus på plot og personer, som også rummer action uden at der dog går Mission Impossible i den.

Uddrag af Retfærdig vold:

Folk drev ud af situationsrummet. Ole Dahl og Tom Holst forsvandt. Tilbage sad Nashwan og Anders.

“Nå,” sagde Nashwan. Han hentede en kop kaffe, kom tilbage med den i en plastickop og satte sig på sin kontorstol. Anders havde ikke flyttet sig.

“Så fik perkeren og den suspenderede lov til at sortere kartotekskort …”

“Øh,” udbrød Anders, “jeg …”

“Undskyld, det var ikke for at gøre dig flov.”

Anders rystede på hovedet. Han vidste stadig ikke, hvad han skulle sige. Nashwan kastede ham et vurderende blik.

“Anders, hør engang. Vi ved godt alle sammen, at du var på orlov.” Han lavede gåseøjne med den frie hånd. “Men vi ved også godt alle sammen, at hvis du ikke havde taget den orlov, så var du blevet suspenderet.”

Anders sank mundvandet og så over mod døren.

“Men du skal også vide, at vi er mange herinde, der er skide ligeglade. Der er ingen af os, der ved, om du virkelig lækkede navnet – eller hvem der gjorde det.”

Anders begyndte at høre efter.

“Lige meget, hvem det var, så kunne vi alle sammen have gjort det. Alle troede, at han var skyldig, og vi kunne ikke finde nogen beviser. Men vi troede, det var ham. Ole havde brug for en syndebuk. Og det blev dig.” (side 28-29)

Om Retfærdig vold:

Udgivelsesår: 16.03.2018
Forlag: Dreamlitt, 262 sider
Omslag: Diana Sørensen

Læs også:

Øje for øje af Paul Cleave
Varsleren af Karin Fossum
Fantomsmerter af Stephan Garmark
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Ormeføde af Irene S. Rasmussen
Havhvepsen af Tommy Thorsteinsson

Krigens første offer af Ben Elton

Krigens første offer af Ben Elton

Midt i 1. verdenskrigs myrderier findes en britisk officer dræbt på et rekonvalescenthospital. Hvem står bag? Og betyder en enkelt mands død overhovedet noget midt i en krig?

I 1917 er 1. verdens krig i fuld gang, og skyttegravene i Frankrig opsluger hele generationer af mænd. Alligevel er krigen omgærdet af patriotisme, så da politikommissær Douglas Kingsley nægter at melde sig af intellektuelle årsager, sendes han i fængsel. Hans unge hustru kan ikke leve med hans fejhed (hvilket alle anser det som) og søger skilsmisse. Og i fængslet udsættes han for overgreb og overfald af såvel personalet, der afskyr ham, som indsatte der kan takke Kingsley for at være blevet fængslet.

Imens bliver en britisk officer, der er berømt for sine krigsdigte, myrdet, mens han er indlagt på et hospital for sårede soldater i Frankrig. Fra officiel side dysses sagen dog ned og man påstår, at han er faldet i kamp. Ikke alle stiller sig dog tilfreds med den forklaring, så efterretningstjenesten må finde en uvildig efterforsker til at finde frem til sandheden.

Ad kringlede veje ender Kingsley således ved fronten i Frankrig, hvor han skal forsøge at opklare mordet på officeren. Ingen ved, at han er der, og spørgsmålet er, om ”man” overhovedet ønsker at få sandheden frem. Kingsley gør dog sit bedste midt i krigens grusomheder, hvor han pludselig må se på sin egen modstand mod krigen med nye briller.

Jeg har tidligere læst I kamp mod tiden af Ben Elton, som udspiller sig i optakten til 1. verdenskrig. Det var en yderst læseværdig spændingsroman, som bevægede sig på flere tidsplaner og gav stof til eftertanke. Denne gang er vi midt i krigen, og Krigens første offer er bestemt også værd at læse, om end tempoet er mere afdæmpet her.

Krigens første offer er en blanding af historie og drama. Her er både lagt vægt på at fortælle den historiske del korrekt, men også på at lavede spændende personer, som det er interessant at følge. Endelig er der også krimi-krøllen, der er med til at give historien i fremdrift, men som slet ikke er det vigtigste.

Jeg var godt underholdt under læsningen. Særligt beskrivelserne af livet i skyttegravene ramte mig. Her er gruen lyslevende. Elton beskriver de elendige sanitære forhold, den evige frygt for bomber og gasangreb og manglen på alt fra rent vand til uniformer. Men også om sammenholdet mellem mændene og deres ønske om at skåne familierne hjemme for soldatens hæslige hverdag.

En gribende roman om 1. verdenskrig.

Uddrag af Krigens første offer:

”De der!” råbte en stemme, der forsøgte at overdøve de tordnende brøl fra kanonerne bagude. ”Militærpolitiet! Passér. Jeg må forbi. Jeg skal forbi.”

Måske hørte manden det, måske ikke – men selv om han så gjorde, gav han ikke plads; han blev bare ved med at traske troligt frem mod målet. Officeren kunne ikke gøre andet end at følge i hælene på ham, mens han bandede over dette klodsede og tunge lastdyr og håbede på at finde et sted, hvor gangbrædderne var brede nok, til at han kunne komme sikkert forbi. […]

Så gled æslet. Hans ene tunge sømbeslåede støvle skred på de våde gangbrædder, og han faldt næsen uden en lyd sidelæns ned i mudderet og blev øjeblikkeligt suget ned under overfladen.

”Mand i mudderet!” råbte officeren, selv om han godt vidste, at det allerede var for sent. ”Kom med et reb! Et reb, for guds skyld!”

Men der var ikke noget reb ved hånden. Selv om der havde været et, og der havde været tid til at slå det om den synkende mand, var det tvivlsomt, om fire af hans kammerater havde haft kræfter til at trække ham op af dyndet, der sugede ham ned. Og der var ikke plads på gangbrædderne, til at fire mand kunne stå ved siden af hinanden, ikke engang to kunne der være, og der var så glat på brædderne, der blev holdt sammen af ståltråd, at ethvert redningsforsøg ville være endt med, at redningsmændene havde lidt samme skæbne som den mand, de håbede på at kunne redde.
Derfor druknede en mand i mudderet. Han var død, og der var ingen at begrave. (side 7-8)

Om Krigens første offer:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Turbulenz, 415 sider
Omslag: Nic Oxby
Originaltitel: The First Casualty
Oversætter: Poul Henrik Westh

Læs også:

Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Dødszoner af Simon Pasternak
Barn nr. 44 af Tom Rob Smith
Sandhedens labyrint af Jørgen Steines

En anden ensomhed / red. Palle Juul Holm

En anden ensomhed: en science fiction antologiI denne antologi af moderne, engelsksproget science fiction, her for første gang oversat til dansk, præsenterer fire danske science fiction fans otte af deres favoritnoveller – noveller, der i deres tema, problemstilling og stofbehandling når langt ud over triviallitteraturens ensformighed, ja, ofte røber skarp psykologisk indsigt.

De fleste af novellerne i dette bind handler på én eller anden måde om den enkeltes ensomhed og manglende kontakt i verdener, som, hvor farvestrålende og fantastiske de end tager sig ud, dog er afspejlinger af vor egen genstridige hverdag. Novellerne rummer besk humor, nøgtern alvor og melankolsk poesi. Ingen af dem efterlader en upåvirket. (fra bagsiden)

Lys fra svundne dage
Et ægtepar på ferie lader sig friste af et skilt, som tilbyder trægt glas af høj kvalitet til billige penge. Skiltet fører dem til Mr. Hagan, der ganske rigtigt sælger trægt glas. Mens han finder sit udvalg frem, ser ægteparret en ung kvinde og en lille dreng i stuehusets vinduer. Hvem er de?

Mødestedet
For hundrede år siden byggede man mødestedet, en rumstation yderst i solsystemet, hvor man kunne møde eventuelle fremmede racer. I nutiden ankommer Paul Wesson. Han er den udvalgte mellem jordens milliarder, der skal mødes med en fremmed, som man har gjort hvert 20. år siden kaptajn Pigeon første gang mødte et væsen, der ikke kom fra solsystemet. Men hvorfor er møderne arrangeret som de er? Og hvad sker der egentlig med de udvalgte bagefter?

Dommedagstrip
Nick og Jane har været på en ‘besøg jordens undergang’-tur for at have noget specielt at snakke om til Mike og Rubys fest. Desværre er de ikke de eneste, der har været af sted, men måske er undergangen nærmere end forventet.

Ja, og Gomorra …
Menneskeheden er opdelt i kosmere og frelke. Sidstnævnte er ubønhørligt tiltrukket af kosmerne. Hvorfor? Novellen var blandt de nominerede til en Hugo for Bedste novelle i 1968 og vandt Nebula-prisen i samme kategori.

Den gule pille
Dr. Cedric Elton får morderen Gerald Bocek som patient. Bocek har tilsyneladende skudt fem mennesker i et supermarked, men lider af tvangstanker som gør, at han er sikker på, at det var blåskællede øgler fra Venus, han dræbte, og at han i øvrigt gjorde det i selvforsvar.

En anden ensomhed
På en rumstation ved Cerberus-ringen venter en mand på sin afløser, mens han betjener nulrumsmotorerne, der sender ringskibe til nye verdener. I ventetiden tænker han på, hvad der drev ham til at søge denne ensomme post, og hvordan han har udviklet sig i løbet af sit ophold.

En rose til prædikeren
Digteren Gallinger får efter længere forhandlinger mellem marsboere og mennesker tilladelse til at studere deres religøse skrifter. Under forløbet oplever han Locars danse og bliver dybt betaget af danserinden Braxa. En betagelse der får vidtrækkende konsekvenser.

For evigt opsteg røgen
I en række erindringsglimt oprulles Peters livsforløb frem mod en overraskende slutning.

Om En anden ensomhed:

Udgivelsesår: 1978
Forlag: Notabene, 160 sider
Omslag: Lars Beierholm

Indhold:

Bob Shaw: Lys fra svundne dage (Light of Other Days, 1966)
Damon Knight: Mødestedet (Stranger Station, 1956)
Robert Silverberg: Dommedagstrip (When We Went to See the End of the World, 1973)
Samuel Delany: Ja, og Gomorra …. (Aye, And Gomorrah, 1967)
Rog Phillips: Den gule pille (The Yellow Pill, 1958)
George R.R. Martin: En anden ensomhed (The Second Kind of Loneliness, 1972)
Roger Zelazny: En rose til Prædikeren (A Rose for Ecclesiastes, 1963)
James Tiptree: For evigt opsteg røgen (Her Smoke Rose Up Forever, 1974)

Novellerne er udvalgt af Palle Juul Holm, Svend Kreiner Møller, Erik H. Swiatek og Niels Søndergaard. Hver novelle indledes af en kort introduktion.

Læs også:

Babysæsonen v. Ane C. Ruge og Jannick Storm
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Find masser af science fiction HER

Dødt kød – dag 3 af Nick Clausen

Dødt kød af Nick ClausenDet er sommer i Danmark – og det er nu to dage siden, at et dødsfald satte gang i en blodig kæde af begivenheder.

Dødt kød – dag 3 er tredje bind af Nick Clausens zombieserie, og her slækkes hverken på blodet, uhyggen eller underholdningen. I første bind fulgte vi Jeanette, Thomas og Dan, som på sidste stop af deres reklamerute bliver overfaldet af en zombie. Med store omkostninger lykkes det dog at slå smitten ned. Eller gør det?

I andet bind viser det sig nemlig, at smitten også kan overføres indirekte via zombieblod, og Dan fortsætter kampen for at overbevise omverdenen om, at noget er grueligt galt. Han får hjælp af Selina, og endnu en gang tror de unge, at det er lykkes dem at stoppe smitten. Men nu er det dag tre, og desværre tager de fejl …

William er portør. Det er mandag d. 28. juli, og han er på arbejde i gangene under hospitalet. Pludselig opdager han, et dørhåndtag der bevæger sig, som om nogen står bagved og forsøger at komme ud. Men da William åbner døren, mødes han ikke af en forvirret patient, der er gået forkert. I stedet overvældes han af en stank af blod, og af synet af noget der umiskendeligt er en død person, der bevæger sig.

William er ikke i tvivl. Skrækscenariet over dem alle er blevet til virkelighed. Zombierne er over os! Heldigvis har han et sted at tage hen. Men kan han nå at redde venner og familie?

Her i tredje bind begynder zombiesmitten for alvor at løbe ud af kontrol. Fra at være isoleret udenfor byen er der pludselig smittede flere steder, og ikke alle er så hurtigt opfattende som William. Langt de fleste bliver smittet, fordi de forsøger at hjælpe, hvad de tror er alvorligt sårede mennesker. Og pludselig begynder det at gå stærkt.

Jeg er zombiefan, og Nick Clausens Dødt kød-serie er forrygende underholdning. Derudover er det interessant at følge smitten udvikle sig minutiøst. Clausen giver et skræmmende indblik i forløbet af en epidemi. Hvor hurtigt det kan gå, hvis en farlig smitte ikke inddæmmes nærmest øjeblikkeligt.

Det bliver spændende at se hvad der sker i bind fire. I slutningen af Dødt kød – dag 3 tyder det på, at historien udvikler sig i retning af den lidt mere gængse zombiefortælling, hvor vi følger en gruppe overlevende. Det er også godt, men jeg kunne godt drømme om, at Clausen endnu en gang kan overraske og trække læserne ind i et nyt og uventet hjørne af zombieuniverset.

Under alle omstændigheder så er jeg stadig ‘bidt’ af Dødt kød-serien, og kan klart anbefale bøgerne til så vel unge som voksne.

Uddrag af Dødt kød – dag 3:

Synet, som møder William, får ham dog omgående til at glemme alt om lugten.

Midt i rummet ligger en fyr på hans egen alder. Han er klædt i en hospitalskittel og er viklet ind i en kørestol, som er væltet om på siden. Begge håndled er bundet fast til stolen, hvilket forhindrer fyren i at komme på benene. Han vrider sig besværet og forsøger at mave sig frem. Omkring ham er gulvet overstrintet med blod.

“Fucking shit,” hvisker William og skal lige til at træde ind for at hjælpe. Det er tydeligt, at der er sket et eller andet forfærdeligt med den stakkels fyr. Han har ikke bare forvildet sig herned af egen kraft; nogen har bundet ham og muligvis forsøgt at slå ham ihjel.

Men et eller andet dybere instinkt får William til at tøve i døråbningen. Måske er det hans hjerne, som i sidste øjeblik kommer i tanke om håndtaget, som hoppede op og ned. 

Og i det samme træder pigen frem fra bag døren. (side 9-10)

Om Dødt kød – dag 3:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 151 sider
Omslag: pncreate.com v/Peter Nielsen
Lix: 26

Dødt kød-serien:

Dødt kød – dag 1
Dødt kød – dag 2
Dødt kød – dag 3

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
De døde vågner af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 1)
Sex gotiske fortællinger af Jes Larsen
Necrodemic-sagaen af Patrick Leis
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kværnen af Martin Schjönning og Tom Kristensen
Pandaemonium af A. Silvestri