februar 2017
M T O T F L S
« jan    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728  
Arkiver

Hvem vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2016?

Shortlisten til Årets Danske Horrorudgivelse 2016Hvert år uddeler Dansk Horror Selskab prisen for Årets Danske Horrorudgivelse, og de seneste par år har jeg haft fornøjelsen af at sidde i 5-mands juryen, der har det sidste ord. Men før vi kommer på banen, skal der både findes en longlist og en shortlist.

I år nåede longlisten op på 23 titler, som bredte sig over titler indenfor såvel fantasy, sword & sorcery, graphic novels og sms-udgivelser som rene horror-antologier og -romaner. Titlerne er alle indsendt til Dansk Horror Selskab af forlagene og forfatterne bag udgivelserne.

Fra longlisten blev der så stemt blandt Dansk Horror Selskabs medlemmer, som fik kortet listen ned til 5 titler. Og det er disse titler, som juryen skal tage stilling til og herfra kåre Årets Danske Horrorudgivelse 2016.

Kritierierne, der stemmes ud fra, lyder:

  • Værket skal tilstræbe at skabe en følelse af uhygge, skræk og/eller foruroligelse for læseren
  • Sproget skal være fængende og fascinerende
  • Værket skal kunne underholde, udfordre og fastholde den voksne læser

De fem titler, der gik videre til shortlisten, var:

  • Mikkel Harris Carlsen: Fuglene
  • Steen Langstrup: Ø
  • Patrick Leis: Necropolis
  • Thomas Strømsholt: Dr. Wunderkammers oversættelser
  • Peter Tudvad: Manteuffel

Longlisten for Årets Danske Horrorudgivelse 2016:

Hvis jeg overlever natten - fortællinger fra mørketHvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket red. Lars Grill Nielsen, forlaget Enter Darkness
7 uhyggelige noveller, der befinder sig indenfor horror og science fiction genren. Gennemgående omhandler novellerne det mørke sind

——————————————————————————————-

Monster af Teddy Vork o.a., forlaget Kandor
11 uhyggelige historier om utraditionelle monstre

——————————————————————————————-

Mørke Guders Templer red. Rasmus Wichmann/H. Harksen, forlaget H. Harksen Productions
11 noveller, som alle er inspireret af genren “Sword & sorcery fantasy”

——————————————————————————————-

Vand til blod af Morten Dürr/Lars Gabel, forlaget Carlsen
Der er sket noget med Lea. Hun hører til Guds udvalgte og har Stemmen i sig. Nu kan hun ikke læse ordene i kristendomstimen. Gør hun det, så betyder det enden på alting

——————————————————————————————-

Syndefald af Stephan Garmark, forlaget Kandor
Fortælleren svigtes af sin kone, da hun har en affære med en rig og indflydelsesrig mand. Da fortælleren opsøger elskeren, tilbydes han en million for at tilbringe et par dage sammen med elskeren

——————————————————————————————-

M af Mikkel Harris CarlsenM af Mikkel Harris Carlsen, forlaget Kandor
En ung forfatter indlogerer sig i en tarvelig lille lejlighed i 1930’ernes London, for at kunne blive inspireret til at skrive. Snart finder han ud af at lejlighedens tidligere lejer er forsvundet og selv hvirvles han ind i sælsomme begivenheder

——————————————————————————————-

Fuglene af Mikkel Harris Carlsen, forlaget Æther
John, som lever i et trivielt ægteskab med Kirsten, er i midtvejskrise og oplever hvordan tingene smuldrer for ham i ofte groteske situationer, både privat og i arbejdslivet

——————————————————————————————-

Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft, forlaget Calibat
12 foruroligende noveller, der kredser om død og forfald så forskellige steder som et forskningscenter i Nevada, et hjem for voldsdømte unge på Langeland og i verdenslitteraturens klassikere

——————————————————————————————-

Ø af Steen Langstrup, forlaget 2Feet Entertainment
Noa og hans kæreste Selina bliver forladt på en øde ø i Sydøstasien, og to dage senere bliver kun Noa fundet i live. Repræsentanten fra den danske ambassade prøver at nå til bunds i den mystiske sag, men intet er som det ser ud til at være

——————————————————————————————-

Necropolis af Patrick Leis, forlaget Valeta
Dette er begyndelse på fortællingen om, hvordan menneskeheden næsten blev udslettet af de levende døde, og de begivenheder der ledte til skabelsen af Megabyerne

——————————————————————————————-

Mareridtsfabrikken af John Kenn Mortensen, forlaget Carlsen
Gyser-digte hvor små uhyggelige og makabre vers udbygges og illustreres med endnu mere uhyggelige tegninger. Bogen indeholder 34 rædselsdigte om alt fra aliens, klovne og spøgelser til ansigtsløse piger

——————————————————————————————-

Hytten af Helle Perrier, forlaget Smspress
Johan er taget i en hytte i Sverige sammen med sine to venner Adam og Martin. Han skriver til sin kæreste Emilie. På en vandretur kommer Adam til skade. Han hævder, at han er blevet bidt af et dyr. Og så går det ellers løs

——————————————————————————————-

Killing Birch af Ranna SaltoftKilling Birch af Ranna Saltoft, forlaget Candied Crime
Where do you go, when home is the place that scares you the most? This modern-day saga revolves around a brutal murder and offers a story of love and heartbreak, set in a picturesque village on the West Coast of Jutland.

——————————————————————————————-

Afsind af Martin Schjönning, forlaget Kandor
Gregor er psykisk syg, men må alliere sig med sin gamle læge, da almindelige mennesker på uforklarlig vis bliver vanvittige og i en tilsyneladende blodrus dræber tilfældige mennesker. Alt sammen foranlediget af nogle umættelige monstre

——————————————————————————————-

De Dødes Nat af Charlie Schneider, forlaget Tværveje/DreamLitt
Du vågner op i en by inficeret af zombier. Med terning, blyant og papir skal du træffe de rette valg, undersøge huse og områder og finde hjælpere, der kan få dig ud af byen inden natten er omme

——————————————————————————————-

To Those Who Are Asleep af Bo SejerTo Those Who Are Asleep af Bo Sejer, forlaget Victory Publishing
How the world ended and no one noticed
It is my theory, that there are only three types of people in the world: Sleepers, ghosts, and spiders. Most people are sleepers.

——————————————————————————————-

Kolde Facts af Amdi Silvestri, forlaget Smspress
Sms-novelle fyldt med facts der tilsammen skaber et skræmmende mønster

——————————————————————————————-

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt, forlaget H. Harksen Productions
Noveller, der på én gang er eftertænksomme, uhyggelige og magiske. Lige noget for dig, der alligevel ikke skal sove i nat

——————————————————————————————-

Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten, forlaget Carlsen
Den 17-årige Anne får et drømmeagtigt syn, hvor hun oplever et gammelt bestialsk mord på en ung rødhåret pige, i hvis ryg morderen har skåret et runetegn. Snart florerer en serie af voldsomme mord på egnen. Alle ofrene er rødhårede piger, og på dem alle er det mystiske runetegn

——————————————————————————————-

Manteuffel af Peter TudvadManteuffel af Peter Tudvad, forlaget Rosinante
Grev Manteuffel, der er optændt af Luthers reformatoriske tanker, bliver i 1525 såret i kamp, hvorefter han på mystisk vis får evigt liv og overnaturlige kræfter. I optegnelser og brevform fortælles om hans blodige liv, og om hvordan man i en proces forsøger at definere, hvad han er for et væsen; betegnelsen “vampyr” bliver først gangbar hundrede år senere

——————————————————————————————-

Frygtfilerne 3 af Jonas Wilmann, forlaget Kaos
Korte historier om de mørkeste sider af mennesker – og om hvor lidt, der skal til, før det normale forvandler sig til ren horror

——————————————————————————————-

Frygtfilerne-trilogi af Jonas Wilmann, forlaget Kaos

——————————————————————————————-

Diego & Dolly af Jesper Wung-Sung/Palle Schmidt, forlaget Høst og Søn
Den ensomme Diego er besat af filmstjernen Dolly og følger hende på afstand. Stille og roligt bliver hans besættelse dødsensfarlig

 

Skriv en kommentar