Patrick Leis vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2019

"Pax Immortalis - Opgøret" af Patrick Leis vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2019

Her under COVID-19 pandemien endte zombierne øverst på skamlen, da juryen valgte Pax Immortalis – Opgøret af Patrick Leis som vinder af Årets Danske Horrorudgivelse 2019.

Juryens motivation for prisen lyder:
Patrick Leis skriver blodige gyserromaner, og det er han god til.
Patrick Leis har i mange år skrevet blodigt, effektivt og underholdende i horrorgenren (og i øvrigt også været en vedholdende illustrator inden for genren). Leis hengiver sig helhjertet til sin særlige afdeling af genren. ”Pax Immortalis – Opgøret” er en bog med en fuldstændig og overbevisende verden og et fuldt ud realiseret horror-univers. Bogen giver et spændende og nuanceret billede af historien med lister, kort, tegneserie-elementer og illustrationer. Zombie-fortællinger er set før, men her er virkelig skruet en helstøbt fortælling sammen. Sproget er præcist og enkelt, så det leder læseren direkte ind i handlingen med zombier, mennesker, videnskabsmænd, fremtidsteknologi og udvikling af donorer. Alt er gennemtænkt og har så mange detaljer, at man nærmest ser en hel film for sig, mens man læser.
”Pax Immortalis – Opgøret” er et værk skrevet af en erfaren horrorforfatter og en værdig vinder af prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2019.

Læs hele pressemeddelelsen på Dansk Horror Selskabs hjemmeside

Den nye Necrodemic-saga

Regnum Mortis (udkommer juli 2020)
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Ferguson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Besøg Patrick Leis hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.