februar 2019
M T O T F L S
« jan    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728  
Arkiver

Prisvindere i DET GRUFULDE BIBLIOTEK

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuDe næste par smagsprøver fra DET GRUFULDE BIBLIOTEK er begge prisvindende forfattere udgivet i det 21. århundrede. Som altid kan du også læse mere på den officielle Facebook-side.

Indbrud af Steen Langstrup

Steen Langstrup debuterede som forfatter med gyserromanen ”Kat” i 1995, og var dermed, sammen med Patrick Leis, med til at genindføre gyserromanen som litteratur for voksne i Danmark. Han har siden udgivet en række bøger indenfor blandt andet genrerne gys og krimi, hvoraf flere er blevet filmatiseret eller radiodramatiseret. Han er oversat til en række sprog, og han er siden 2002 udkommet på sit eget forlag: 2 Feet Entertainment. Og så modtog Langstrup som den første Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse, da den blev introduceret i 2011.

Det skal da også lige nævnes, at Langstrup er en af de få forfattere, der er blevet meldt til politiet for sit arbejde. Dette skete ikke blot én, men hele tre gange i 2012, da SMS-novellen ‘I morgen skal du dø’ udkom. Historien var simpelthen lidt for livagtig for læserne.

Langstrup har altså om nogen udforsket gyset. Han startede med en række klassiske monster-fortællinger, og har med tiden bevæget sig ud i alle afkroge af genren, lige fra okkulte thrillers over historier om dræbersnegle og torture porn til socialrealistisk coming of age med dystre undertoner. Jeg kaldte ham engang en af genrens grand old men i en anmeldelse, men personligt føler han sig stadigvæk lidt som en af de unge løver.

Uanset hvilken betegnelse man vælger, er han dog ikke til at komme udenom, når man taler danske gyserforfattere. Og det er novellen ‘Indbrud’, der er vores første besøg ind i det 21. århundrede, heller ikke.

Sammenhold af Jonas Wilmann

Næste prisvinder i DET GRUFULDE BIBLIOTEK er en meget produktiv herre, der hverken er bange for at blande sig i den litterære debat eller for at udfordre læserne med sine fortællinger.

Jonas Wilmann debuterede med den engelsksprogede selvudgivelse ”The End” i 2009. De følgende år fik han udgivet en række noveller i forskellige antologier, blandt andet ’Sammenhold’, der oprindeligt udkom i ”Dystre Danmark 2” i 2011. Samme år udgav han romanen ”Mutagen” på forlaget Valeta OG sprang ud som selvudgiver igen, med ”Smukke Anna” der udkom på hans eget forlag KAOS.

I 2012 modtog han prisen for Årets Danske Horrorudgivelse for novellesamlingen ”Frygt-filerne”, som juryen kaldte: ’en fandens klam og ubehagelig oplevelse’. Og i dag tæller forfatterskabet næsten 20 bøger plus en lang række noveller i diverse antologier.

‘Sammenhold’ stammer måske nok fra begyndelsen af forfatterskabet, men novellen indeholder tydelige Wilmannske træk. Jeg er for eksempel sikker på, at læserne vil kunne genkende juryens ord: ‘en fandens klam og ubehagelig oplevelse’ …

Du kan følge DET GRUFULDE BIBLIOTEK på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

Skriv en kommentar