Shortlisten 2019

Shortlisten 2019. De fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse

For nogle dage siden blev shortlisten for de nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2019 offentliggjort. Feltet i år er en blanding af etablerede og mindre forlag, og indeholder både en tegneserie, en genfortælling samt tre meget forskellige romaner.

De fem nominerede på Shortlisten 2019 er:

Manden som træerne elskede af Nikolaj Johansen
Den aldrende skovrider David Bittacy drages af det libanesiske cedertræ, der står på grænsen mellem hans hjem og den ældgamle og vildsomme Skov. I mørket hører han kaldet fra Skoven. Hans hustru Sophia ser, hvordan hendes elskede mand forandrer sig. Skoven trækker ham langsomt, men ubønhørligt, væk fra hende og Gud. Hun ser, hvordan Skoven langsomt opsluger ham. Når Sophia at redde David inden han forsvinder helt ind i Skovens skygger?

Dansk Standard af Kim Leine
Manden E lever en ensom og anonym tilværelse dedikeret til virksomheden Dansk Standard, som standardiserer størrelsen på alt fra indkøbskurve til fatninger på elpærer. Arbejdet holder kaos under kontrol, som hans søster, Mette, siger. Hun er læge, plages af et formørket sind og prøver jævnligt at tage livet af sig. Da hun bliver indlagt med alvorligt blodtab efter at have foretaget en abort på sig selv, begynder E’s ordnede tilværelse at blive gennembrudt af en anden skræmmende og voldelig virkelighed, og snart ved han ikke længere, hvem han selv er.

Pax Immortalis – Opgøret af Patrick Leis
“Grågrønne hænder rev fat om våben og uniformer, en ung konstabel blev bidt i ansigtet og hans sidemand nåede aldrig væk før kadaverne var over ham. Stillingen gik i opløsning, soldaterne flygtede over hals og hoved gennem hallen og den sidste af dem fik næsten lukket yderdøren…”
Efter af Svøben havde lagt det meste af verden i grus, forskansede de overlevende sig i små, isolerede enklaver. Men noget tyder på, at der faktisk eksisterer hemmelige megabyer bag ødemarken… Og at en hær af teknokrater bruger zombierne til uhyrlige eksperimenter.

Fribryderen af John Kenn Mortensen
Forhammer havde i årevis fribryderverdenens tungeste næver. Og drabeligste. Indtil han en dag slog Painkiller ihjel i ringen. Siden har han ikke kæmpet. 25 år efter sidder han desillusioneret og alkoholiseret på et værtshus og opdager en person overfor. Han har rullekrave, briller og mappe. Manden ser bekendt ud, og han har til godt tilbud til Forhammer …

Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen
En sommerdag tager Mike på udflugt med sin ven i skovene omkring Aarhus. De to drenge vil undersøge det gamle hus, hvis ejer hængte
sig. Det bliver en dag, der ændrer deres liv. Mange år senere har Mike fået både villa, kæreste og barn, men sommerdagens hændelser kalder på ham. Han må tilbage ad stier, han har betrådt før, for at se både sig selv og gamle venner i øjnene.

Se alle de nominerede på årets longliste HER og læs mere om prisen for Årets Danske Horrorudgivelse HER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.