november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘økologisk gys’

Kimære af Gert Nygårdshaug

Kimære af Gert NygårdshaugVi befinder os i den nærmeste fremtid, dybt inde i Congos regnskov, hvor det topmoderne forskningscenter CORAC ligger. Her arbejder videnskabsmænd fra vidt forskellige fagområder sammen om at løse jordens klimaproblemer. Blandt dem er den norske zoolog Karl Iver Lyngvin, som en dag får til opgave at skyde en gorilla, der pludselig viser tegn på usædvanlig aggressiv adfærd.

I de indsamlede prøver fra gorillaens lunger og hjerne finder forskerne en hidtil ukendt og meget aggressiv virus, og kort efter opdager Karl Iver, at en lokal landsby er blevet udslettet af samme virus, som – hvis den slipper ud af junglen – vil udslette en stor del af jordens befolkning.

Men virusset kan også blive et frygteligt våben, og en af videnskabsmændene forsøger tilsyneladende at udnytte situationen. Samtidig har chefen for CORAC, franskmanden Gauthier de Payens, en plan, der skal give jordkloden og menneskene en ny chance.

Forlaget betegner Kimære som en øko-thriller, og Gert Nygårdshaug tegner da også et skræmmende scenarie af en ikke så fjern fremtid, når olien slipper op, og kunstgødning bliver en mangelvare, og det dermed bliver endnu vanskeligere at brødføde jordens befolkning.

Nygårdshaug rejser en række ubehagelige etiske spørgsmål, og der er ingen tvivl om, at han har stærke holdninger til emnet. Er det i virkeligheden overbefolkningen, der er vores største problem frem for klima- og forureningsproblematikken? Men han tvinger ikke sine meninger hæmningsløst ned over én, så man får selv lov til at tage stilling.

Kimære er fyldt med videnskabelige fakta blandet ind i plottet. Det kan tiltrække nogle læsere og afskrække andre. Personligt synes jeg dog, at Nygårdshaug holder balancen uden at blive prædikende. Sproget er udover de tekniske termer lige ud ad landevejen, og plottet er nemt forståelige trods de mange personer vi følger.

Romanen er ikke en klassisk thriller, men det er bestemt uhyggelig læsning, så selvom her ikke er tale om decideret horror, så vil jeg alligevel omtale den her på siden. Og selvom jeg ikke blev ligeså så grebet af den, som af f.eks. Liz Jensens The Uninvited, der også bevæger sig indenfor øko-thilleren, er Kimære bestemt stadigvæk værd at læse.

Læs også anmeldelsen på Kulturkapellet
Besøg Forlaget Hovedlands hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Hovedland efter Hans Jørgen Furre Nygårdshaugs omslag

Også omtalt på Bogrummet.dk

 

The Uninvited af Liz Jensen

The UninvitedJeg har tidligere læst Varslet af Liz Jensen, som jeg synes var rigtig interessant. Det var derfor med visse forventninger, at jeg gik i gang med The Uninvited, og de blev heldigvis opfyldt.

Hesketh Lock er uddannet antropolog og arbejder for firmaet Phipps & Wexman, hvor hans utrolige evne til at finde mønstre i informationsstrømme kan bruges til at hjælpe firmaer med at komme videre efter PR-katastrofer. Hesketh lider af Aspergers syndrom, så han har visse mangler i forhold til de sociale omgangsformer, men til gengæld har han en enestående hukommelse for ting, han har læst, og han taler et utal af forskellige sprog.

Da et tømmer-firma i Taiwan bliver afsløret som korrupt af en anonym ansat og tvinges til at lukke, bliver Hesketh sat på sagen. Det lykkes ham af finde frem til angiveren – en mand ved navn Sunny Chen. Men Chen matcher ikke profilen på en utilfreds ansat, og ydermere giver han udtryk for, at han er blevet tvunget til afsløre firmaet af “forfædrenes ånder”. Kort efter begår han selvmord og efterlader en besked, som hans hustru insisterer på, at han IKKE har skrevet.

Samtidig sker en lang række mord, hvor børn fuldstændigt umotiveret slår familiemedlemmer ihjel uden at have nogen hukommelse om det bagefter efter at have drømt om hvide ørkener. Og da andre firmaer over hele verden snart efter rammes af “sabotage-handlinger” som Sunny Chens, går det op for Hesketh, at der er en sammenhæng mellem børnene og de mennesker, som ødelægger deres virksomheder på forskellig vis. Men hvad betyder sammenhængen?

Liz Jensen skriver fremragende, og at bruge den 100 % rationelle Hesketh som fortæller-stemme giver The Uninvited en helt særlig tone, som jeg var vild med. Om det skriver Jean Bedford på The Newton Review of Books: “Hesketh’s perspective, erudite, self-conscious and naïve all at the same time, adds irony and humour to what is basically a horrific story. It’s a great narrative voice, dispassionate, analytical and unknowingly funny, and Lock can’t lie or be less than objective.”

Og fortsætter: “Jensen borrows from Scandinavian, Celtic and eastern mythology, as well as Gaia theory, to produce a novel that is at once a thriller, a horror story and a piece of speculative fiction. At times it veers almost into the realms of magic realism, and without Lock’s specific and impersonal narration, as well as his careful explanations of fairly complicated technical matters, it could be dismissed as whimsical, doom-saying fantasy. But, as with The Rapture, there is something horribly convincing about the possible future explored here.”

Som i Varslet er The Uninvited et udtryk for bekymring over den måde, vi behandler vores planet på, men tilgangen er helt anderledes, og man sidder ikke med en fornemmelse af forfatterens helligt løftede pegefinger. Tværtimod er romanen spændende og interessant hele vejen igennem, dog ikke nødvendigvis på en pageturner-agtig facon.

Alexandra Heminsley skriver om romanen på The Independent: “As difficult to read as it is to put down, The Uninvited is a masterclass in creepiness – as unsettling as Margaret Atwood or Kazuo Ishiguro but with modern detail such as Skype calls, industrial espionage and Twitter. It is this hybrid of haunted souls and capitalist cautionary tale that gives the novel its power.”

Udkommet på dansk i 2013 under titlen De ubudne

Læs mere:

Læs hele anmeldelsen på The Independent
Læs hele anmeldelsen på The Newton Review of Books

Læs et rigtigt interessant interview med Liz Jensen på Apokalyptisk

 

Fanget i isen af Dean Koontz

Fanget i isen af Dean KoontzI en ikke så fjern fremtid plages jorden af tørke som følge af industrilandenes omfattende forurening af kloden. I håb om at afhjælpe dette er en gruppe forskere taget til indlandsisen, hvor de vil forsøge at sprænge et stort isbjerg af isen og bruge det til at vande landbrugsarealer med.

Alt forløber planmæssigt, indtil en storm forstyrrer nedlægningen af de sidste sprængladninger. Samtidig rystes indlandsisen af en række alvorlige jordskælv – skælv som ender med et brække netop det isbjerg af, som forskerne havde håbet at sprænge løs. Men nu sidder de selv på bjerget, ovenpå 60 aktiverede sprængladninger.

Stormen gør det umuligt for helikoptere og skibe at nå frem til dem, og deres eneste håb er en russisk ubåd. Men selv hvis russerne skulle ønske at hjælpe dem, er spørgsmålet, om de kan nå det …

Jeg har ind i mellem brokket mig over, at jeg ikke synes, at Dean Koontz skriver ligeså godt som Stephen King, men med Fanget i isen forstummer al min kritik. Her er tale om en utrolig spændende thriller, hvor handlingen er henlagt til et af jordens mest ugæstfri miljøer – den arktiske indlandsis. Her er så koldt, at selv i godt vejr risikerer man at dø af kulde, og i en storm som beskrevet i romanen, kan selv et kort ophold uden varmekilder slå dig ihjel.

Historien skifter mellem forskerne på indlandsisen, deres makker i base camp og kaptajnen på den russiske ubåd. Krydsklipningen mellem personerne er med til at øge spændingen, og som om kapløbet om at blive reddet fra kulden og eksplosionerne ikke skulle være nok, smider Koontz lige en ekstra bombe ind. En af forskerne er nemlig en galning, som ønsker at slå et andet medlem af gruppen ihjel. Her er med andre ord masser af action, og det lykkes Koontz at samle alle trådene i et spændende forløb, som først forløses til allersidst.

Oprindeligt udgav Koontz Fanget i isen under pseudonymet David Axton og titlen Et fængsel af is. Opfordringer fra fans fik ham til at genudgive den, dog i en revideret udgave som efter sigende er mindre barsk end originalen, men til gengæld ført up-to-date mht. de teknologiske og kulturelle referencer.

I efterordet skriver Koontz, at Fanget i isen skal ses som en hyldest til Alistair MacLean, der bl.a. har skrevet S.O.S. Nordpolen. Koontz ville skrive en roman magen til, hvor de vigtigste elementer var spænding, fart og handling – og helst en handling med en række overraskelser og tiltagende fysiske udfordringer for personerne. Jeg synes, det er lykkes for ham. I hvert fald læste jeg Fanget i isen i et stræk og har fået mod på at læse meget mere Koontz.

Om Fanget i isen:

Udgivelsesår: 1995
Originaludgivelse: 1976
Omslag: Chris Moore/Peter Stoltze

Varslet af Liz Jensen

Varslet af Liz JensenHvad nu hvis en psykiatrisk patient, dømt for mord, kunne forudsige naturkatastrofer, og ingen troede på hende? Og hvad nu hvis man troede?

Efter en ulykke som har kostet hende brugen af sine ben, er psykologen Gabrielle Fox stik mod alle anbefalinger vendt tilbage til arbejdsmarkedet. Hun har fået job på en lukket ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor hun bliver terapeut for den 16-årige Bethany Krall, som er skizofren og dømt for mordet på sin egen mor. Bethanys tidligere terapeut er stoppet, og Gabrielle kan ikke få besked om hvorfor eller få lov til at se terapeutens noter om Bethany.

Bethany er både farlig og uforudsigelig, og som en del af behandlingen får hun elektrochok. Efter hver behandling fremsiger hun voldsomme forudsigelser om forskellige naturkatastrofer – forudsigelser af nærmest religiøs karakter – men det er først efter flere tilfælde, hvor det går op for Gabrielle, at forudsigelsen er gået i opfyldelse, at hun begynder at spekulere på, om Bethany rent faktisk kan forudsige disse katastrofer?

Ved en fest møder Gabrielle fysikeren Frazer Melville, og da hun præsenterer ham for nogle af Bethanys forudsigelser og tegninger, bliver han nysgerrig. Det ser ud til, at der rent videnskabeligt kan findes en forklaring på Bethanys evne. Men kan de overbevise nogen om, at det er sandt? Og vil det overhovedet gøre nogen forskel?

Varslet er en interessant og spændende øko-thriller, der foregår i vores nærmeste fremtid, hvor jorden plages af voldsomme naturkatastrofer og stigende temperaturer. Det har fået to ”bevægelser” til at blomstre op; den religiøse Trosbølgen som tror på, at Gud vil hente de retfærdige i en Bortrykkelse før udrensningen af jorden; og Planetarierne der ønsker at lade naturen gå sin gang, så de stærkeste kan overleve. Og så er der alle de almindelige mennesker, som blot tror, at her er tale om et år med særlige vejrforhold.

Liz Jensen skriver godt. Hun kræser for læseren med sproglige perler, men man skal give sig ro til at læse Varslet og ikke begynde på den, lige før man skal sove. Her er snarere tale om en thriller end en gyser, men alligevel synes jeg, at den skal have en omtale her på siden, for sin skræmmende skildring af jordens mulige undergang.

Liz Jensen har også skrevet den ligeså spændende De ubudne, der også handler om hvordan vi mishandler jorden og de følger, det har.

Om Varslet:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Politiken, 348 sider
Originaltitel: The Rapture

 

Læs et rigtigt interessant interview med Liz Jensen på Apokalyptisk

Slayer

Ind i mellem falder jeg over en film, hvor jeg tænker: “Den er sikkert så dårlig, at den er god”. Det var tilfældet med “Slayer”, men desværre måtte jeg konstatere, at den var så dårlig, at den var rædselsfuld dårlig i stedet for.

Filmen starter ellers med et rigtig fedt billede, af en fod som tramper ned i en pøl beskidt vand ude i junglen. Jeg tænkte: “Fedt! En teknisk flot film”, men desværre går det stort set kun ned ad bakke derfra.

En militærenhed er på job i den sydamerikanske regnskov. Lederen er Hawk (Casper Van Dien), og der gøres meget ud af at vise, at han er best-buddies med den kæmpestore sorte Grieves og den lille sjove hispanic Alex. Tilfældigt falder de over en by fuld af vampyrer, som ikke er bange for kors, og som uden besvær bevæger sig rundt i dagslys. Samtidig er de nogle værre spring-badutter som kan hoppe flere meter op i luften uden problemer.

Det lykkes selvfølgelig Hawks og co at udslette dem, men hjemme tror man ikke på deres vampyrhistorie, og Hawks må i psykologbehandling for at blive overbevist om, at vampyrer ikke findes. Da han er færdig med det, viser det sig dog alligevel, at hæren godt ved besked om vampyrerne. I hvert fald sendes Hawk af sted som backup til Grieves, der befinder sig i junglen igen for at bekæmpe vampyrer. Samme sted befinder i øvrigt også Hawks ex sig, og selvfølgelig skal Hawks redde hende.

Men før Hawks når frem, er Grieves blevet snuppet af vampyrerne, og nu leder han dem for at lære dem militær-taktik. Så pludselig er vampyrerne organiserede og endnu  mere farlige. Men mon ikke Hawks klarer skærerne?

Der er enkelte humoristiske øjeblikke, som når Alex begejstret fortæller om, hvor mange fuglearter man finder i junglen, og Grieves tørt spøger: “Står der noget i din bog om, hvor mange vampyrarter der er?” Men det er kun glimt, og i det store hele er filmen for usammenhængene og tåbelig. F.eks. bliver der slået utrolig mange soldater ihjel undervejs, men alligevel er gruppen lige stor, når den bevæger sig rundt.

Og så slutter filmen med en lektion i økologi, for vampyrerne er kun begyndt at myrde mennesker, fordi deres naturlige levested, junglen, er ved at forsvinde pga. vores misbrug af naturens resurser. Halleluja!

Udgivelsesår: 2006
Instruktør: Kevin VanHook

Arctic Outbreak

Arctic Outbreak aka The ThawDr. Kruipen er miljø aktivist og forsker. Sammen med nogle kollegaer studerer han Canadisk Arktis for at finde ud af mere om den globale opvarmning. Et hold studerende er på vej der op for at følge studierne, og det samme er Kruipens datter, Evelyn, som har nogle alvorlige problemer med faderen, som hun synes har svigtet hende og moderen.

Men da de ankommer til forskningsstationen er den tom. Kun liget af en udmagret isbjørn ligger i laboratoriet, og mens de prøver at finde ud af, hvad de så skal, dukker Jane, en af forskerne, pludselig op. Hun er frygtelig syg, men før hun dør, beder hun Evelyn om “not to let them leave“. Hvad det betyder, finder vi snart ud af, for da gruppen vil flyve efter hjælp, ser de, at Jane har saboteret helikopteren, og nu begynder de også selv at blive syge. Men hvad forårsager det?

På forsiden af filmen fra Blockbuster er titlen Arctic Outbreak, men originaltitlen er The Thaw, som betyder tø. Og det er pga. den globale opvarmning, at nogle insekter fra før istiden pludselig tør op igen og begynder at formere sig i dyr og mennesker. En trussel, der kan slå millioner af mennesker ihjel, hvis den slipper ud til befolkede egne.

Idéen er god, og jeg kom til at tænke på The Thing, da jeg læste bagsiden. Det lagde nok et urimeligt pres på filmen, som ikke helt levede op til forventningerne. Her er dog flere gode elementer, og insekterne er virkelig ubehagelige. Jeg var lidt træt af Martha Maclsaac, der spillede Evelyn, fordi hun næsten var for meget heltinde. Det er da dejligt at se en kvindelig figur med både mod og overblik, men det virkede bare ikke særligt realistisk, at Maclsaac var en sådan kvinde. Og det var også for urealistisk at de tilstedeværende mænd generelt var ligeså passive, som kvinderne var i de gamle gyserfilm.

Men bortset fra det så var Arctic Outbreak ganske underholdende, og Val Kilmer har en lille rolle undervejs, så der er også lidt øjenguf at hygge sig med. Ikke en film der vil stå forrest i min bevidsthed i fremtiden, men en okay underholdende film med et miljøbevidst budskab (ikke særligt godt) skjult i gys.

Om Arctic Outbreak:

Instruktør: Mark A. Lewis
Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: The Thaw