oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘1950-1959’

Ondskabens sæd af William March

Ondskabens sæd af William MarchEn sociopat er en person, der lider af en særlig form for personlighedsforstyrrelse, der bl.a. kendetegnes ved manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser.  Sociopater er på overfladen ofte mønsterborgere, men ind i mellem er bagsiden fuldstændig anderledes.

Christine Penmark er lykkelig gift med sin mand, Kenneth, og sammen har de datteren Rhonda på 8 år. Kenneth rejser meget pga. sit arbejde, men Christine klarer sig sagtens alene, ikke mindst fordi Rhonda er en nem lille pige, som passer sig selv og er flittig i skolen. Christine har dog på fornemmelsen, at Rhonda er anderledes, og da en dreng fra hendes klasse drukner, og skolen kort efter oplyser, at de ikke længere ønsker at have Rhonda som elev, begynder Christine at se nærmere på fortiden. Det viser sig, at hun selv har en mørk hemmelighed, og at Rhonda måske alligevel ikke er en helt normal lille pige.

“Ondskabens sæd” er skrevet i 1954, og da den udkom vakte den stor opmærksomhed med sit tema om koldblodig, medfødt ondskab eksemplificeret i en lille 8-årig pige. I romanen beskæftiger March sig ikke med den lille piges skyld, for hun ejer ikke den slags følelser. I stedet fokuserer han på moderens skyldfølelse og det ansvar, der hviler på hende. Hvor børnene i f.eks. “Skruen strammes” af Henry James kun måske var onde, så er Rhonda i “Ondskabens sæd” uden nogen tvivl ond, og Marchs blev starten på en række andre fortællinger om onde børn, som man ikke tidligere havde set.

I 1956 blev romanen filmatiseret af Mervyn LeRoy, og filmen blev nomineret til ikke mindre end 4 Oscars, bl.a. for bedste kvindelige birolle til den på det tidspunkt 11-årige Patty McCormack, der spillede Rhonda.

Læs mere:

Joyce Carol Oates: The New York Review of Books (Nov. 6, 1996) “Killer Kids”

Om “Ondskabens sæd”:

Originaludgave: 1954
Originaltitel: Bad Seed

 

Spøgelseskareten og andre noveller af Thit Jensen

SpøgelseskaretenFor nogen tid siden faldt jeg over novellen Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede, og eftersom jeg ikke vidste, at Thit Jensen skrev spøgelseshistorier, var det lidt overraskende. Jeg fik derfor fat i denne novellesamling, som er delt op i fire temaer: Mystiske noveller, Humoresker, Historiske noveller og Jydske noveller. Her på siden vil jeg kun beskæftige mig med de mystiske noveller, som består af 10 historier, bl.a. Øllebrød-Niels.

Hvem var den anden? handler om godsejeren Axel Brams, som er forlovet med den yndige unge Cæcilie. En dag har hun bange anelser, da han skal gå gennem skoven med en stor sum penge, men han lader sig ikke forskrække. På hjemturen bliver han dog alligevel lidt urolig og kommer til at tænke på sin afdøde bror, som han gjorde en stor tjeneste mod slutningen. Nu kommer han i tvivl om, hvorvidt han dengang gjorde det rigtige og beder om et tegn på, at Hilmar var enig, men intet dukker op – den nat.

Den bleggule hest er fortællingen om den lille Elin, som efter forældrenes død bliver plejebarn hos Assessor Gislason i Reykjavik. En nat drømmer hun om Blekur (ifølge islandsk folketro sender Gud en bleggul hest, Blekur, når han henter en af sine hjem), og det bliver begyndelsen på enden.

Spøgelseskareten tager udgangspunkt i dronning Ulrika Eleonora af Danmark, som giftede sig med den svenske kong Karl XI. I novellen er hun netop død og ligger lit de parade på Karlberg Slot. En aften kommer en statelig karet kørende med dronningens bedste veninde, Overhofmesterinde Lilie, som man troede lå syg i Stockholm. Men vagtmesteren lukker hende naturligvis ind, og først flere timer efter ser han ind i værelset, og mødes han af et uventet syn.

Karma handler om det evige hjul og den guddommelige balance. Ethvert liv skaber i sig spiren til det næste. Et smil i julen handler om den gamle frue, som er blevet inviteret til juleaften hos den yngre familie. Hun ved, at det er af ren høflighed, og hun ville egentlig også hellere blive hjemme, men af sted kommer hun i en hestetrukket kane gennem snevejret. Men på turen får hun besøg af en kærkommen gæst.

Bekend synder er fortællingen om en pige, som angiver en forkert mand som fader til sit barn i håbet om, at han vil betale hende for at slippe for at gifte sig med hende. Men i stedet introducerer han hende for Mor-Løtjønen, som kender mange historier om Naturmagterne og andre ondsindede skabninger.

Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede fortæller om den enfoldige Øllebrød-Niels, som hver dag kørte rundt i Himmerlands hedehuse og udflyttergårde og forsynede folk med øl og brød. Niels var en fåmælt mand, men han kørte altid til siden, når han så et begravelsesoptog – og dem så Niels flere af end de fleste, for han så dem nogen gange på forhånd.

Dommer Hoock og hans søn handler om den retsindede dommer, hvis søn allerede som ganske ung slår ind på kriminalitetens kringlede vej. Hvad kan en fader gøre, som ved, at sønnen vil forvolde uendelig meget ondt? Kan man hjælpe og tåle, eller kan man luge det bort?

Placentias brudefærd handler om den unge hjælpepræst, som indlogeres hos provst Sedelius, en meget selvretfærdig og hård mand med to ugifte døtre. Den ældste var Cindacilla på 38 og den yngste Placentia på 30. Placentia var forelsket i en ung bonde, men faderen var lodret imod den forbindelse og gjorde sig store anstrengelser for at forhindre de tos kærlighed. Men i enden må han indse, at tugter vi ikke selv vort hårde sind, gør Gud det for os med så fast en hånd, at hjertet må bløde derved.

Den sidste novelle i samlingen af mystiske noveller er Sort magi om skuespillerinden, som pga. en dårlig anmeldelse må forlade teatret og i stedet gifte sig. Nu har hun kun et ønske tilbage – hævn over uretten.

Novellerne er skrevet på gammeldags dansk, og det er både deres charme og deres svaghed. Hvis man ikke har tålmodighed til at læse om Guds nåde og udrede sætninger som: “Det er Raatrold, hviskede Mor-Løtjønen med sin gamle hæse frygtsmittende Stemme, Raatrold er En som i levende Live har maalt med falsk Maal, flyttet Skelsten fra anden Mands Mark, gjort sig skyldig i Mened. Hver som har gjort saadant er og bliver Raatrold til Dommens store Dag.” Så skal man holde sig fra samlingen. Men giver man sig tid til at smage teksterne, så synes jeg, historierne vinder meget. De er ikke uhyggelige, men de indeholder alle et fantastisk element, og så er Thit Jensen ikke bange for at servere en morale for læseren.

Thit Jensen blev født d. 19. januar 1876 som det fjerde barn i en søskendeflok på elleve, der også talte Nobelpris-modtageren Johannes V. Jensen. Fra 13-års alderen underviste hun sine mindre søskende, mens hendes brødre fik en uddannelse.

I 1903 debuterede hun som forfatter med fortællingen To søstre, og allerede her ser man hendes indignation over samfundets kvindeundertrykkelse. Denne indignation er en rød tråd i Thit Jensens forfatterskab.

Novellerne her i samlingen falder nok mere i tråd med hendes historiske og spiritistiske side, idet hun bl.a. troede fuldt og fast på reinkarnation og interesserede sig for parapsykologi. Spøgelseskareten og andre noveller udkom da også sidst i forfatterskabet i 1955.

Thit Jensen døde i 1957 og opnåede især succes med sine historiske romaner.

Indhold:

Hvem var den anden?
Den bleggule hest
Spøgelseskareten
Karma
Et smil i julen
Bekend synder
Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede
Dommer Hoock og hans søn
Placentias brudefærd
Sort magi

Om bogen:

Udgivelsesår: 1955
Forlag: Grafisk Forlag, 317 sider

Læs mere:

Dansk forfatterleksikon: biografier (Rosinante, 2001)

14 godnathistorier ved Alfred Hitchcock

14 godnathistorier ved Alfred HitchcockJeg ved ikke helt præcist, hvad Alfred Hitchcock har med denne iøvrigt glimrende novelleantologi at gøre udover at lægge navn til, men måske har han virkelig været med til at udvælge de noveller, der er medtaget. Uanset er 14 godnathistorier i hvert fald tale om en underholdende samling historier, som spænder fra spøgelsesfortællinger til regulære krimiplots, som er udvalgt og oversat fra Stories for Late at Night.

Den første novelle i 14 godnathistorier hedder “Døden er en drøm” af Robert Arthur, og handler om David der som barn led af personlighedsforstyrrelser, hvor han udviklede en alternativ personlighed ved navn Richard. David blev dog rask, men nu hvor han står for at skulle giftes, bliver han plaget af en tilbagevendende drøm, hvor hans tidligere hustru vender tilbage fra de døde, og hvor også Richard genopstår.

I “Hele byen sover” af Ray Bradbury bliver en lille by plaget af en morder, der i folkemunde kaldes “den ensomme”. Miss Lavina Nebbs har dog ikke tænkt sig at lade sig forskrække af denne ubudne gæst, og insisterer på at tage i biografen med to veninder. Men det er måske ikke en klog beslutning. Slutningen fik mig til at tænke på Steen Langstrups fremragende novelle “Indbrud” fra samlingen “9 før døden“, som bestemt også er en læsning værd.

Damernes mand” af Ruth Chatterton er fortællingen om et hjemsøgt værelse, hvor spøgelset kun viser sig for de overnattende kvinder. “Kokonen” af John B. L. Goodwin er en af perlerne i antologien. Drengen Denny bor alene sammen med sin distræte far, hvis kontor er overdynget med trofæer af næsehorn, sneleoparder m.m., som faren har skaffet sig på lange farefulde togter. Dennys værelse har også sine trofæer, nemlig sommerfugle i alle afskygninger. En dag falder Denny over en særlig interessant larve, som han tager med sig for at se den forvandle sig til en sommerfugl. Men da forvandlingen sker, ændrer verden sig for Denny.

Også “Sølvpenge” af Brett Halliday hører til blandt antologiens bedste, selvom den er en helt anden slags fortælling end “Kokonen”. Her hører vi om amerikaneren Thurston, som tilsyneladende er forsvundet i bjergene, og nu forsøger forsikringsselsskabet at finde ud af, hvad der er sket. Thurston var bestemt ikke elsket af de lokale, og helt galt bliver det, da han kaster sine øjne på halvkastepigen Lolita. Det skulle han ikke have gjort.

Det fløjtende værelse” af William Hope Hodgson er historien om et hjemsøgt værelse, og hører til de mere klassiske gyserfortællinger i samlingen, mens “Fortalt under fire øjne” af Cyril Hume er en slags grotesk kærlighedshistorie. Hunter har hele sit liv været opslugt af dyr, og ingen forventede, at han ville gifte sig. Men en dag dukker han op med en meget smuk og sært skræmmende ung kvinde, som drager mænd til sig og virker lige modsat på kvinder. Hunters bedste ven begærer denne kvinde så meget, at han endda overvejer at slå Hunter ihjel for at få hende for sig selv. Men naturligvis gemmer hun på en hemmelighed. Novellen bringer tankerne hen på H. G. Wells roman Doktor Moreaus ø fra 1896, men har alligevel sin egen stil.

Asketræet” af Montague R. James er klassisk antiquarian ghoststory og en af mine favoritter. På Suffolk egnen blev der i slutningen af 1600-tallet afholdt en lang række hekseprocesser. En af de kvinder, som blev anklaget og hængt som heks, blev det i særdeleshed på herremanden Sir Matthew Fells udsagn. Han var en ærlig mand og gav sit ærlige vidensbyrd, men da dommen blev afsagt, hvislede hun de tilsyneladende meningsløse ord “Der vil komme gæster på herregården”. Dagen efter blev Sir Matthew fundet død i sin seng. Nu blev værelset låst af, og først mange år efter forsøgte Sir Matthews barnebarn at sove i værelset igen, men overtroen siger, at det bringer ulykke at sove nær et asketræ, og lige udenfor soveværelsesvinduet stod et stort gammelt asketræ… Noget af det bedste ved M. R. James’ historier er, at han har flyttet det klassiske gys fra det gotiske stormvejr og labyrintiske kældre til den moderne tid, og alligevel lykkes det ham uden brug af store ord og falbalader at skræmme bukserne af læseren i historiens sidste linjer.

Æresgæld” af Will F. Jenkins hører også til blandt de bedste i antologien. Det er en lidt skæv historie om en sømand, som strander på en øde klippeø med kun ganske lidt mad og drikke. Efter få dage opdager han dog, at han alligevel ikke er alene. En rotte har tilsyneladende også overlevet forliset, og nu er det et spørgsmål og om liv og død mellem de to skibsbrudne. Historien er fantastisk fortalt, og slutningen er både overraskende og anderledes.

Anden nat til søs” af Frank Belknap Long handler om en mand, som tager på krydstogt, blot for at opdage at krydstogtskibet hjemsøges af et forfærdeligt væsen.

I græsset derinde” af Gouverneur Morris handler om en botaniker, som samler græsarter til den botaniske have i Bronx. Han er ankommet til øen Batengo i det sydlige stillehav, hvor han møder telegrafisten Graves. Graves kender lidt til græsarter, men advarer botanikeren om, at de indfødte ikke vil hjælpe ham, da det er stort TABU at gå ind i græsset. Og det er der en grund til.

Overfaldet” af Edward L. Perry er en grum fortælling om to unge mænd, som beslutter sig for at overfalde en mand på gaden ved at narre ham til at følge med deres veninde ind i en gyde. Overfaldet får dog en anden afslutning end oprindelig tænkt.

I “Nødråb fra taget” af Henry Slesar bliver Chet Brander lukket ud på en tagterrasse en iskold vinteraften uden overtøj. Brander har lånt penge til ejeren af penthouse-lejligheden, og de penge har ejeren ikke tænkt sig at betale tilbage.

Sidste novelle er “Naboerne” af Pauline C. Smith, en spidsfindig lille historie om konen, som har lidt af svage nerver, og nu opdager at naboerne har nogle underlige vaner.

Indhold:

Døden er en drøm af Robert Arthur (Death is a Dream, 1957)
Hele byen sover af Ray Bradbury (The Whole Town’s Sleeping, 1950)
Damernes mand af Ruth Chatterton (Lady’s Man, 1961)
Kokonen af John B. L. Goodwin (The Cocoon, 1946)
Sølvpenge af Brett Halliday (Pieces of Silver, 1948)
Det fløjtende værelse af William Hope Hodgson (The Whistling Room, 1910)
Fortalt under fire øjne af Cyril Hume (Told for the Truth, 1927)
Asketræet af Montague R. James (The Ash-Tree, 1904)
Æresgæld af Will F. Jenkins (Side Bet, 1937)
Den anden nat til søs af Frank Belknap Long (Second Night Out, 1933)
I græsset derinde af Gouverneur Morris (Back There in the Grass, 1911)
Overfaldet af Edward L. Perry (The Mugging, 1956)
Nødråb fra taget af Henry Slesar (A Cry from the Penthouse, 1959)
Naboerne af Pauline C. Smith (The People Next Door, 1952)

Om 14 godnathistorier:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Hasselbach, 255 sider
Udvalgt og oversat af Poul Ib Liebe

Gøgene i Gorby af John Wyndham

Gøgene i GorbyFor nogen tid siden genså jeg filmatiseringen af John Wyndhams roman Midwich Cuckoos, der blev filmatiseret som Village of the Damned. Jeg var ret betaget af den og fik lyst til at læse romanen bag. Desværre er den eneste udgave på dansk en forkortet og bearbejdet udgave til børn. Det bedste, man kan sige om Gøgene i Gorby, er, at filmen tilsyneladende følger oplægget temmelig nøjagtigt, og at idéen til toeren også kan findes i bogforlægget. Jeg må vist hellere få fat i originaludgaven.

John Wyndham har bl.a. også skrevet Da Trifitterne kom, hvor jorden bliver invaderet af menneskeædende planter, og Invasion fra dybet som jeg endnu har til gode at læse.

Om bogen:

Originalt udgivelsesår: 1957
Originaltitel: Midwich Cuckoos

Masser af spøgelser red. Michael Tejn

I 1966 udgav Steen Hasselbalchs Forlag to antologier med horror-noveller: “Masser af gys” og “Masser af spøgelser“. Der er desværre intet forord i nogen af udgivelserne, men begge bøger indeholder en række gode noveller. En del har dog også været trykt i andre antologier.

Blandt mine favoritter af ikke tidligere omtalte historier her på siden er bl.a. “Væsenet i hall’en” af E. F. Benson, som minder lidt i stil om H. P. Lovecraft. Fortælleren har efter diktat nedskrevet sin ven, dr. Asshetons, beretning. Dr. Assheton havde få dage før denne samtale erklæret sin ven Louis Fielder død som et selvmord begået i et øjebliks sindsforvirring, men nu er han ikke længere sikker på dette. Han beretter om, hvordan Louis begynder at fifle med spiritisme og kontakt med “den anden side”, og hvordan han selv oplever nogle uforklarlige hændelser under besøg hos vennen men tilskriver det Louis fantasi. Langsomt begynder Louis at ændre personlighed, og da han dør, findes han med begge halspulsårer revet over. Værst er det dog, at dr. Assheton har en besynderlig fornemmelse af, at en skygge smuttede med fra huset, da han forlod sin døde ven – og denne gang kan det ikke være Louis fantasi …

En anden historie, der er værd at fremhæve, er “Grev Magnus” af M. R. James, som finder sted i Sverige. Forfatteren har tilfældigt fået fat i papirerne, der fortæller mr. Wraxalls uforklarlige oplevelser i Vestgötland, hvor han besøgte herregården Råbäck for at studere familiens korrespondance og regnskabsbøger fra godsets første ejer, Magnus de la Gardie. Det viser sig, at Magnus var en hård herre, som underkuede sin bønder på brutal vis, men det er mere end vanskeligt for mr. Wraxall at få nogen til at fortælle om ham. Til sidst får han dog en grusom historie ud af kromanden, men ikke nok til at afskrække ham fra at fortsætte sine undersøgelser af grev Magnus sidste hvilested …

Endelig vil jeg også fremhæve Thit Jensens historie “Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede“. Her fortæller hun om den enfoldige Øllebrød-Niels, som hver dag kørte rundt i Himmerlands hedehuse og udflyttergårde og forsynede folk med øl og brød. Niels var en fåmælt mand, men han kørte altid til siden, når han så et begravelsesoptog – og dem så Niels flere af end de fleste, for han så dem nogen gange på forhånd. Jeg synes egentlig ikke, at historien er en decideret horror-novelle, men den skal alligevel fremhæves for sine spekulationer over tro og den frie vilje. Novellen blev trykt i samlingen “Spøgelseskareten og andre noveller” fra 1955, som jeg også hellere må prøve at få fat i.

Indhold:

Spøgelsesskuden af Robert Middleton (Ghost Ship, også udgivet i “Den nye spøgelsestime“)
Hånd i handske af Elizabeth Bowen (Hand in Glove, 1952. Også udgivet i “Gys og Genfærd“)
En mordsag for retten af Charles Dickens (A Trial for Murder, 1865)
Kejser Tiberius’ lille kæledægge af Rose Macaulay (Whitewash, 1952)
Huset i kløften af John Connell (House in the Glen, 1955)
Farven fra verdensrummets dyb af H. P. Lovecraft (The Colour Out of Space, 1927. Også udgivet i “Farven fra rummet“)
Væsenet i hall’en af E. F. Benson (The Thing in the Hall, 1912. Også udgivet i “Mine bedste gysere“)
En historie om Don Juan af V. S. Prichett (A story of Don Juan, 1952)
Grev Magnus af M. R. James (Count Magnus, 1904)
Alle sjæles dag af Robert Aickman (Ringing the Changes, 1964)
Kong Pest af Edgar Allan Poe (King Pest, 1835. Også udgivet i “Samlede fortællinger“)
Bombeflyenes nat af Evelyn Fabyan (Bomber’s Night, 1952)
Genfærdet af en hånd af J. Sheridan Le Fanu (The Ghost of a Hand, 1863)
Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede af Thit Jensen (1955)

Udgivelsesår: 1966

Masser af gys udvalgt af Michael Tejn

Masser af gysDer er desværre ikke skrevet et forord til denne glimrende samling af gyser-noveller: Masser af gys, udvalgt ved Michael Tejn, så hvorfor netop disse 13 historier er udvalgt, vides ikke. Men det gør ikke historierne mindre gode, og holder du som jeg af det fortættede gys i novelleform, så prøv denne antologi fra 1966 hvor den ældste novelle er fra 1845 og den nyeste fra 1962.

Jord til jord (Earth to Earth) af Robert Graves udkom i 1955 og er en lidt pudsig historie om ægteparret Elsie og Robert Hedge, som bliver fuldstændig besat af dr. Eugen Steinpilz teorier om havekompost, og efterlever hans påskrifter mere end punktligt.

Hvad der virkelig hændte M. Valdemar (The Facts in the Case of M. Valdemar) af Edgar Allan Poe udkom i 1845. Fortælleren har gennem flere år beskæftiget sig med hypnose, og da en bekendt, M. Valdemar, ligger for døden, beder fortælleren om lov til at hypnotisere Valdemar i dødsøjeblikket. Valdemar siger ja, og det lykkes fortælleren mod alle forventninger. Men under hypnosen står Valdemar udenfor tiden, og da hypnosen afbrydes, er virkningen øjeblikkelig og rystende. Novellen er blevet filmatiseret flere gange, bl.a. af Roger Corman i Tales of Terror som består af tre filmatiseringer af Edgar Allan Poe noveller.

Værtinden (The Landlady) af Roald Dahl er fra 1959. Den unge Billy Weaver er taget til Bath for at søge arbejde. Nu leder han efter et sted at bo, og selvom han egentlig helst vil bo på det lokale værtshus, hvor der er masser af liv og gæster, bliver han alligevel draget af et skilt i et vindue med en vase med gule krysantemum. På skiltet står: Pensionærer modtages, og da Billy ringer på, står den venlige, men glemsomme værtinden klar til at byde ham velkommen med en kop te. “Værtinden” har et af den slags overraskende twist i slutningen, som giver en lyst til at genlæse den med det samme. En humorfyldt uhyggelig lille sag.

Tommelfingeren (Thompson) af George A. Zorn fra 1962 er en af samlingens længste noveller. Sælgeren Thompson er på vej hjem, da han kører forkert og må spørge en kvinde om vej. Hun svarer venligt nok, men Thompson bliver alligevel grebet af uro. Uroen bliver værre, da hans bil pludselig ikke kan starte, og da han bliver nødt til at låne telefonen i huset, slår panikken ham næsten ud. Men værst bliver det, da alt ellers ser ud til at være gået i orden igen. “Tommelfingeren” er en rigtig ubehagelig historie, hvor atmosfæren er langt værre end selve handlingen. Hvad er der egentlig sket med Thompson inden denne afstikker? Og hvorfor er kvinden og barnet så skræmmende?

Tårnet (The Tower) af Marghanita Laski er fra 1955 og handler om en ung kvinde, som på sin bryllupsrejse er ude på egen hånd. Hendes mand er vældigt interesseret i italiensk historie, så da hun falder over ruinen efter Niccolo di Ferramanos “Offer-Tårn”, beslutter hun sig for at gå op i det. Men det bliver en skæbnesvanger beslutning.

Det tredje område (The Third Circle) af Frank Norris fra 1909 er historien om en hvid kvinde, som forsvinder sporløst under en tur til San Franciscos Chinatown. Mere end 20 år senere fortælles historien om miss Ten Eyck stadigvæk.

Natviolen (Evening Primrose) af John Collier fra 1941 foregår i et stormagasin. En digter beslutter sig for at stige af verdens stress og jag og vil bosætte sig i den lokale stormagasin. Men han opdager, at han langt fra er den første, som har fået den idé, og at der blandt de nuværende beboere er et strengt hieraki. Så da han forelsker sig i den unge Ella, får det alvorlige konsekvenser. Novellen danner baggrund for en tv-musical fra 1966 med titlen Evening Primrose.

Hindbærsyltetøj (Raspberry Jam) af Angus Wilson fra 1949 er trods sin søde titel en grum historie om drengen Johnnie, som hygger sig med at besøge to gamle pebermøer. Men en dag ser han noget skrækkeligt hos dem.

Nattens musik (The Music of Erich Zann) af H. P. Lovecraft er fra 1922. Fortælleren beretter om dengang han boede på Rue d’Auseil i et hus, som han siden de omtalte begivenheder aldrig har kunne finde igen. I perioden havde han ikke særligt mange penge og boede derfor til leje i dette ikke særligt velholdte hus. I huset boede også en ældre tysk mand, som spillede violin. En nat hørte fortælleren en sælsom vidunderlig og samtidig skræmmende musik oppe fra tyskerens etage, men da han ved lejlighed komplimenterede hans musik, blev tyskeren nærmest vred i stedet for. Den natlige musik fortsatte dog, og en nat overhørte fortælleren den gamle mands desperate koncert, som denne nat endte i kaos. “Nattens musik” er en skræmmende og velskrevet novelle, som meget godt demonstrerer H. P. Lovecrafts særlige fortælle-stil og introducerer hans rædselsfulde parallelunivers.

Den lille snigmorder (The Small Assassin) af Ray Bradbury fra 1946 handler om et uskyldigt lille spædbarn, der måske ikke er så uskyldigt alligevel. En glimrende novelle med en grum slutning.

En rose til Emily (A Rose for Emily) af William Faulkner er fra 1930. Frøken Emily havde i levende live været en slags tradition i byen. Mens faderen levede, holdt han hende i kort snor, og efter hans død havde hun en kort opblomstring, hvor hun bl.a. så en del til en herre, der dog slet ikke var i hendes klasse. Han forsvandt dog også igen efter nogen tid. Men nu er frøken Emily død … Novellen er filmatiseret som kortfilm af Lyndon Chubbuck i 1983 under titlen Rose for Emily.

Kispus (Georgy Porgy) af Roald Dahl er fra 1960, og handler om præsten som er hundeangst for kvinder, samtidig med at han er betaget af dem på afstand. Denne splittethed får alvorlige konsekvenser, da byens damer tilsyneladende indleder en klapjagt på ham. “Kispus” er anden novelle af Roald Dahl i samlingen, og er en helt anden slags historie end “Værtinden”, selvom den underliggende humor strømmer igennem dem begge.

Enoch (Enoch) af Robert Bloch fra 1945 er 13. og sidste novelle i samlingen. Fortælleren bor alene efter moderens død – pånær den lille usynlige Enoch, som bor på hans hoved. Enoch får ham til at slå forbipasserende ihjel, men til gengæld giver Enoch også glemsel. En dag bliver fortælleren dog fængslet og anklaget for mordene, men da han fortæller anklageren om Enoch, får historien pludselig en helt ny drejning. “Enoch” er en perle af en novelle, som på ganske få sider giver læseren myrekryb. Tænk at have et lille usynligt væsen boende på sig, som kun drømmer om død og ødelæggelse – og som fuldstændig har magten over dig, men ingen tror dig …

Indhold:

Jord til jord af Robert Graves
Hvad der virkelig hændte M. Valdemar af Edgar Allan Poe
Værtinden af Roald Dahl
Tommelfingeren af George A. Zorn
Tårnet af Marghanita Laski
Det tredje område af Frank Norris
Natviolen af John Collier
Hindbærsyltetøj af Angus Wilson
Nattens musik af H. P. Lovecraft
Den lille snigmorder af Ray Bradbury
En rose til Emily af William Faulkner
Kispus af Roald Dahl
Enoch af Robert Bloch

Læs mere:

FantasticFiction
Enotes.com
Wikipedia

Rædslernes hus

Rædslernes husMichel Delassalle er en sadistisk rektor på en fransk drengeskole. Skolen tilhører i virkeligheden hans hustru, Christina, der lider af dårligt hjerte, men Michel behandler både hende og skolen, som det passer ham. Ganske ublu har han en affære med en af skolens lærere, Nicole Horner, men da han også er grusom mod hende, finder de to kvinder sammen i en overraskende alliance. De beslutter sig for at slå Michel ihjel, og lokker ham væk fra skolen under en forlænget weekend. Her lykkes det dem at slå ham ihjel og slippe af med liget i skolens swimmingpool. Men da poolen nogle dage senere tømmes for vand, er liget forsvundet. Og det er blot starten på en lang række mystiske hændelser.

Den franske film Rædslernes hus fra 1955 er snarere en thriller end en gyser, men en glimrende en af slagsen trods sine mere end 50 år på bagen. Overraskelsen i slutningen er nok ikke så stor i dag som dengang, men alligevel synes jeg, at historien i det store hele holder vand. Derudover er skuespillet i top, ikke mindst de to kvindelige hovedpersoner Véra Clouzot (Christina) og Simone Signoret (Nicole) gør det ualmindelig godt.

Filmen bygger på romanen Celle qui n’était plus af Pierre Boileau og Thomas Narcejac, og Clouzots filmatisering regnes i dag for en klassiker, som ligger på 49. pladsen på listen Bravo’s 100 Scariest Movie Moments. Filmen blev genindspillet i 1996 med titlen Diabolique med Sharon Stone i rollen som Nicole.

The TerrorTrap skriver, at Alfred Hitchcock rent faktisk fik tilbudt filmen først, men af forskellige årsager røg det i vasken og i stedet for løb Henri-Georges Clouzot med den. Siden skulle den så efter sigende have inspireret Hitchcock på flere måder, bl.a. Clouzots bøn til publikum om ikke at afsløre slutningen for kommende seere, som Hitchcock selv benyttede sig af i Psycho. Læs mere på TerrorTrap.

Om Rædslernes hus:

Instruktør: Henri-Georges Clouzot
Udgivelsesår: 1955
Originaltitel: Les Diaboliques

The Beast from 20.000 Fathoms

Nær ved den arktiske cirkel foretages en atomprøvesprængning, og da professor Nesbit efterfølgende skal indsamle prøver, ser han et forhistorisk uhyre i sneen. Ingen tror naturligvis på ham, og han sendes tilbage til New York, hvor han indlægges. Men da han efterfølgende læser i avisen om et skib, som er blevet sænket af et søuhyre, kontakter han den anerkendte palæontolog professor Elson, for at høre om denne kan hjælpe ham med at undersøge sagen. Det bliver dog hans assistent, Lee Hunter, som i første omgang hjælper til, og da det lykkes dem at bevise, at et forhistorisk dyr har overlevet i den arktiske is og nu er på vej mod New York, sætter professor Elson sit renommé ind på at hjælpe dem. Men bæstet har kurs mod New York, og intet lader til at kunne stoppe det …

Filmen er instrueret af Eugène Lourié, der også stod for production design på filmen. Historien bygger på en novelle af Ray Bradbury, og special effect er af Ray Harryhausen, der også stod for animationen i film som “The Valley of Gwangi” og “Clash of the Titans” fra 1981.

“The Beast from 20.000 Fathoms” indeholder ikke de store overraskelser historiemæssigt, og jeg synes heller ikke, at animationen var så fantastisk, som jeg havde hørt, den skulle være. Egentlig synes jeg, at Willis O’Brian gør et bedre job i stumfilmen “The Lost World” fra 1925. Men når det er sagt, så er “The Beast from 20.000 Fathoms” heller ikke dårlig. Skuespillet er ok, og slutningen har garanteret virket spektakulær i tiden. Jeg havde bare håbet på et lidt bedre monster.

Instruktør: Eugène Lourié
Udgivelsesår: 1953

Psycho af Robert Bloch

Psycho af Robert BlochJeg har efterhånden set Psycho en del gange, men havde endnu til gode at læse bogforlægget. I weekenden tog jeg mig dog sammen, og jeg må sige, at filmen følger bogen næsten 100 %.

Bogen starter med, at Norman Bates sidder og læser om det gamle Inka-rige, da hans mor skælder ham ud for at læse den slags snavs. Skænderiet afbrydes, da en bil dukker op ved motellet, og så skifter scenen til Mary Crane, som arbejder for ejendomsmægleren Mr. Lowery. Han har lige fået 40.000$ kontant, og har bedt Mary kører i banken med dem. De mange penge får Mary til at tænke på, hvordan hun har arbejdet hele sit liv for at forsørge sin mor og søster, og hvordan hun ikke kan blive gift med Sam Loomis, før han har betalt sin gæld af. Og i et nu beslutter hun sig for at tage pengene og ændre sit liv.

I stedet for at køre i banken kører hun til Sam. Undervejs skifter hun bil flere gange, men til sidst er hun så træt – vejret er så dårligt, og hun er kørt forkert – at hun beslutter sig for at overnatte på Bates Motel, som hun tilfældigt er nået frem til. Her møder hun Norman, som  bliver betaget af hende og inviterer hende med op at spise i huset. Men Mary er en æggende bitch, og mor kommer på banen, da hun går i bad.

Herefter følger vi Normans oprydning efter det hele. Hvordan Marys søster Lila opsøger Sam for at høre, om han ved, hvor Mary er. Om detektiven Aborgasts eftersøgning og til slut afsløringen på hele hemmeligheden.

Alfred Hitchcocks film er så tæt Robert Blochs bog, at det kan være svært at skelne dem. Vi får lidt mere indblik i Norman Bates og Mary Cranes psykologi her i bogen, og det fungerer fint. Setuppet med Normans hemmelighed virker også rigtig godt her i bogen – også selvom man har set filmen. Alt i alt kan Psycho anbefales, hvis man holder af en god thriller.

Om Psycho:

Udgivelsesår: 1952

Horror of Dracula

Horror of DraculaPå forsiden står der “Christopher Lee’s fang-tastic, first-ever performence as the Lord of the Undead“, og han er virkelig ikonisk i rollen som grev Dracula.

Jonathan Harker er blevet inviteret til Draculas slot under dække af at være en bibliotekar, som skal indeksere grevens bibliotek. I virkeligheden kommer Harker for at tilintegøre ondskaben, for han ved, hvem og hvad Dracula er. Desværre bliver han bidt af en kvindelig vampyr, og selvom det lykkes ham at dræbe hende, får Dracula fat på ham.

Da Harker ikke vender tilbage, tager Van Helsing til Draculas slot for at finde ud af, hvad der er sket. Netop som han ankommer, ser han en vogn med en kiste i haste ud gennem slottets port. Og da han senere vender tilbage for at fortælle Harkers forlovede, Lucy, at Harker er død, er hun blevet syg. Van Helsing finder ud af, at Dracula er i byen, og at han ønsker Lucy, som sin nye ledsager.

“Horror of Dracula” blev lavet umiddelbart efter Hammer Films store succes “The Curse of Frankenstein”, og udover Christopher Lee er også Peter Cushing med i rollen som Van Helsing. De to herrer skulle senere krydse klinger i endnu en Dracula-film “Dracula A.D.”. “Horror of Dracula” er inspireret af Bram Stokers roman, men følger ikke oplægget udover genbrug af navnene (som endda bruges forskelligt fra bogen idet Mina var Harkers forlovede i bogen, mens Lucys tilbeder var Arthur), og blev en af mange Dracula film fra Hammer. Oprindeligt kaldte man blot filmen “Dracula”, men for at undgå forveksling med Tod Brownings film “Dracula” fra 1931, omdøbte man den til “Horror of Dracula”.

Filmen indeholder flere vellavede special effects, bl.a. da Harker spidder vampyrkvinden i hendes kiste, og Van Helsing og Draculas endelige opgør i slutningen af filmen.

Om filmen:

Instruktør: Terence Fisher
Udgivelsesår: 1958

Hammer Films Dracula:

Horror of Dracula (1958) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing, Christopher Lee
The Brides of Dracula (1960) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing
Dracula – Prince of Darkness (1966) Instr. Terence Fisher, med Christopher Lee
Taste the Blood of Dracula (1970) Instr. Peter Sasdy, med Christopher Lee
Scars of Dracula (1970) Instr. Roy Ward Baker, med Christopher Lee
Dracula A.D. (1972) Instr. Alan Gibson,med Peter Cushing, Christopher Lee
The Satanic Rites of Dracula (1973) Instr. Alan Gibson, med Christopher Lee, Peter Cushing
The Legend of the 7 Golden Vampires (1974) Instr. Roy Ward Baker, med Peter Cushing