september 2019
M Ti O To F L S
« aug    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘1960-1969’

Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Otte science fiction noveller redigeret af Jannick StormFor nyligt læste jeg Dommedagskometen af Erik Juul Clausen. I den forbindelse blev jeg gjort opmærksom på en novelle af Arthur C. Clarke med titlen ‘Stjernen’, som netop findes her i Otte science fiction noveller, en antologi udvalgt og oversat af Jannick Storm.

I indledningen kommer JS blandt andet ind på, hvordan man definerer science fiction som genre. At kalde det videnskabelig skønlitteratur er ikke dækkende, men videnskaben har gjort genren mulig. Snarere mener JS, at det er måden forfatterne anskuer tilværelsen på, et “hvad nu hvis-mønster”. Helt grundlæggende skal science fiction dog være overbevisende, skriver JS og fortsætter:

“Fremtiden er noget underligt futilt noget at beskæftige sig med, siger man. Men disse historier beskæftiger sig jo heller ikke med fremtiden; de beskæftiger sig med nutiden, med nutidens problemer. Man benytter fremtiden til at isolere de ting man vil undersøge og beskrive, og fri af de realistiske detaljers bundethed kan man sige: Hvad nu hvis …” (side 8)

Antologien starter med ‘Stakkels lille kriger!’ af Brian W. Aldiss. Claude Ford er rejst tilbage i tiden for at skyde en brontosaurus. Mens han har dyret på kornet, står han og filosoferer over menneskets samvittighedsfulde overlegenhed. Men har det betydning i Juratiden?

En af genrens måske mest kendte noveller er Daniel Keyes ‘Blomster til Algernon’, som vandt en Hugo for Bedste novelle i 1960. Charlie Gordon har en meget lav IQ, men drømmer om at blive dygtigere. Så da han får mulighed for at medvirke i et forsøg, hvor man via kirurgi kan tredoble forsøgspersonens intelligens, springer han til. Ligesom musen Algernon bliver Charlie hurtigt mere intelligent, men øget intelligens har ikke kun positive følger. Og pludselig opstår der uventede problemer med forsøget.

John Wyndham er formentlig mest kendt for romanen Day of the Triffids fra 1951 samt Midwich Cuckoos fra 1957, begge er filmatiserede. I ‘Meteor’ lander en meteor på Graham og Sally Toffts mark. Hendes far er meget interesseret i stenen, så de tager den ind i deres udhus for at se nærmere på den. Sideløbende følger vi en rumskibsbesætnings rejse fra deres egen planet til en fremmed verden. Men selvom man kommer med fred, er det ikke sikkert, at man finder det.

I ‘Den store forhave’ af Clifford D. Simak begynder mærkelige ting at ske for altmuligmanden Hiram Taine og hans hund Towser. Pludselig begynder ødelagte ting i kælderen at reparere sig selv, og endda meget bedre end Hiram kan gøre det. Langsomt går det op for ham, at han har fået ukendte logerende på besøg.

Isaac Asimov er kendt som “opfinderen af den moderne robot” og ikke mindst robotikkens tre love. ‘Robbie’ stammer fra novellesamlingen I, Robot (1950) og handler om Gloria, en lille pige der får en af de første robotter, som barnepige. Gloria elsker Robbie, som hun kalder den, men hendes mor bryder sig ikke om robotten og får til sidst overtalt sin mand til at skaffe sig af med den. Men det er ikke så let at få Gloria til at glemme sin bedste ven.

For snart mange år siden læste jeg romanen Gateway af Frederik Pohl, som er første bog i Heechee-serien, og som jeg varmt kan anbefale. ‘Midasplagen’ er bestemt også værd at læse. Historien udspiller sig i en fremtid, hvor der er overflod af materielle goder. Men da spild er forbudt, er man forpligtet til at forbruge, og jo lavere man er i det sociale hierarki, jo mere skal man forbruge. Nygifte Morey Fry er fattig og bor derfor i et kæmpe stort hus og er forpligtet til at forbruge meget af både materielle ting men også af koncerter mm. af robot-entertainere. Fry er ved at bukke under i forsøget på at forbruge det krævede niveau. Men så får han en idé.

Arthur C. Clarke er forfatteren til 2001: A Space Odyssey, der blev filmatiseret af Stanley Kubrick. I ‘Stjernen’ er en jesuitisk chef-astrofysiker på vej tilbage efter at have deltaget i udforskningen af en supernova i stjernetågen Føniks. En ekspedition der har sat hans tro på en alvorlig prøve. Novellen vandt i øvrigt en Hugo for Bedste novelle i 1956.

Antologiens sidste novelle er skrevet af William Tenn. ‘P÷’ udspiller sig i tiden efter den anden atomkrig. I USA henledes myndighedernes opmærksomhed på en mand ved navn George Abnego, der viser sig på alle områder at være totalt gennemsnitlig. Denne gennemsnitlighed ender med at starte en verdensomspændende omvæltning, som i sidste ende falder meget overraskende ud.

Jannick Storm har udvalgt bidragene til Otte science fiction noveller ud fra egen smag, men formår at præsentere flere af de største navne i genren OG underholde læseren med gode, tankevækkende og velskrevne historier ved samme lejlighed. En fin antologi der tidsmæssigt er skrevet i årene 1941 til 1961.

Om Otte science fiction noveller:

Udgivelsesår: 1968
Forlag: Steen Hasselbalchs Forlag, 227 sider
Omslag: Peder Nyman

Indhold:

Brian W. Aldiss: Stakkels lille kriger! (Poor Little Warrior, 1961)
Daniel Keyes: Blomster til Algernon (Flowers For Algernon, 1960)
John Wyndham: Meteor (Meteor, 1941)
Clifford D. Simak: Den store forhave (The Big Front Yard, 1960)
Isaac Asimov: Robbie (Robbie, 1950)
Frederik Pohl: Midasplagen (The Midas Plague, 1957)
Arthur C. Clarke: Stjernen (The Star, 1959)
William Tenn: P÷ (Null-P, 1951)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Andre verdener / red. Niels Dalgaard
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Tunnelen under verden af Frederik Pohl
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Faderens sønner af A. Silvestri
Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum
De blindes land af H. G. Wells

Manden der tænkte ting af Valdemar Holst

Manden der tænkte ting af Valdemar HolstBoutard er den lukkede afdelings store problem. Skønt indespærret i enecelle forstår han til overlægens raseri at skaffe sig store havannacigarer og ædle vine, og en dag er han trods alle forsigtighedsregler totalt forsvundet.

Han har imidlertid fået tillid til en af lægerne, Dr. Francis, og over for ham letter han sløret for sin hemmelighed. Begivenhederne udvikler sig  med foruroligende hast, og en mystisk dobbeltgænger forpester den unge læges liv. Han trænges ud af sit arbejde, hans kæreste behandler ham som en plattenslager, og han er ved at gå i hundene, mens dobbeltgængeren fejrer triumfer …

Man mindes Peter Schlemihl og dr. Jekyll – mr. Hyde under læsningen af denne mærkelige og rædselsfyldte roman, som er et moderne sidestykke til den klassiske litteraturs mystiske fortællinger. (fra bagsiden)

Jeg blev gjort opmærksom på Manden der tænkte ting under en temadag om science fiction, jeg deltog i tidligere på året. Foredragsholderen roste filmatiseringen for at være en af de bedste danske science fiction film. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte få set på den, og det er hermed gjort.

Hvor filmen udspiller sig i Danmark, er romanens hovedperson den franske læge Francis. Den første del af filmen følger den originale historie ret tæt, men romanen forløber over en længere periode. Dermed får vi et langt mere indgående indblik i Francis deroute, idet vi følger ham fra feteret læge til drukkenbolt på samfundets bund.

Tager man bogens alder i betragtning er Manden der tænkte ting, et spændende bekendtskab. Valdemar Holsts idé om at kunne skabe ting ved tankens kraft underbygger han ganske interessant med tanke på altings opbygning af atomer. Der er også spørgsmålet om identitet. Hvem af Dr. Francis’erne er den rigtige, når Boutard har skabt en dobbeltgænger, der på alle områder er mere perfekt? Har den originale dr. Francis krav på sit liv, når han hurtigt går i hundene uden sin lægetitel?

Endeligt nævner Jens Ravn, der instruerede filmen i 1969, at historien også er en Faust-historie. Boutard tilbyder i starten af fortællingen Dr. Francis alt, hvad han kan drømme om, hvis blot han vil hjælpe ham. Francis siger nej af etiske grunde, men jo længere ned i skidtet han kommer, jo mindre betyder disse grunde til sidst.

Personligt kunne jeg bedre lide bogen end filmen, der har en spændende billedside, men som tempomæssigt i høj grad er ‘barn af sin tid’. Romanen ‘lider’ ikke på samme måde under sin alder, men fungerer ligeså godt i dag, som da den udkom for 54 år siden.

Uddrag af Manden der tænkte ting:

“De ved, at den moderne videnskab er gået bort fra den antagelse, at stoffet er noget i sig selv. Stof er en form for energi, bestående af kraftcentrer, der for hver enkelt stofs vedkommende svinger på en særegen måde. Ved at betragte stoffet i dets forskelige former, altså genstandene, dannes der billeder i hjernen; billeder, der består af svingninger, som nøje korresponderer med genstandens energisystemer.

Disse billeder tændes og slukkes, efter som øjnene ser, men gennem hukommelsen kan de uden det ydre synsapparat fremkaldes til en indre beskuelse. 

Denne fremkaldelse af én gang sete ydre ting kan være af højst forskellig art og styrke. Nogle mennesker husker dårligt, har en svag indbildningskraft; hos andre er den stærk og hos mig enorm!

Hør efter, nu var min hypotese følgende: Dersom man kunne koncentrere sine indtryk til en vis styrkegrad, ville svingningerne i hjernebillederne dels forstærkes, så de nærmede sig genstandens i intensitet, dels forlænges som strålerne fra en lyskaster med hjernen som centrum, så der dannedes et ydre billede.

Begynder De nu at forstå. Min hypotese var, at ved tilstrækkelig koncentration ville der dannes en bevidst hallucination, et ydre billede, et hukommelsesduplikat, der, når svingningerne havde nået en tilstrækkelig styrkegrad, også ville blive synligt for andre. Er De med?” (side 39-40)

Om Manden der tænkte ting:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Stjernebøgerne, Vintens Forlag. 152 sider

Filmatiseret i 1969. Læs en anmeldelse af filmen på Kulturkapellet.

Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson

Vi har altid boet på slottet af Shirley JacksonBagsidetekst:

Lige siden giftmordet, der tog livet af næsten hele familien Blackwood, har de lokale set skævt til huset bag det høje hegn. Merricat Blackwood bor der stadig med sin søster Constance og deres gamle onkel, og livet går roligt videre for dem alle tre. Constance pusler I haven og køkkenet, onkel Julian nusser med sine papirer, og Merricat begraver sølvmønter ved bækken og hvisker hemmelige ord i mørket for at holde dem fri for onde øjne. Men der er forandring på vej. Da søstrenes fætter Charles trænger ind i huset og begynder at forstyrre de faste rutiner, er det kun Merricat, der aner faren. Og kun hun kan drive ham bort, før det er for sent, og Blackwoodfamiliens hemmeligheder kommer frem i lyset.

Jeg har tidligere kun læst novellen Lotteriet af Shirley Jackson, men til gengæld har jeg med stor fornøjelse set flere af filmatiseringerne af hendes mest kendte roman The Haunting of Hill House. Jeg var derfor spændt på at læse Vi har altid boet på slottet, som nu er udkommet på dansk for første gang, med et introducerende forord af Leonora Christina Skov.

Jeg blev heldigvis ikke skuffet over romanen, men jeg har en klar anke i forhold til forordet. Det skulle have været et efterord i stedet for. Leonora Christina Skov ved en masse om Shirley Jackson og hendes forfatterskab, og hun er dygtig til at formidle det. Men for mig var noget af det, hun skrev om jeg-fortælleren Merricat en gigantisk spoiler, der tog overraskelseselementet ud af romanen. Det var lidt ærgerligt.

Ikke desto mindre kan jeg bestemt anbefale at læse Vi har altid boet på slottet. Bare vent med at læse forordet til sidst.

Læs eventuel også Pia Bechmanns anmeldelse på Litteratursiden

Om Vi har altid boet på slottet:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Alhambra,
Omslag: Saga Wendotte, Maija Heigaard
Originaltitel: We Have Always Lived in the Castle (1962)
Oversætter: Rebekka Hjelholt Svendsen

Læs også:

Rebecca af Daphne du Maurier
Ensomheden af Andrew Michael Hurley
13 trin ned af Ruth Rendell
Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov
Genfærdets anatomi af Andrew Taylor
Lille fremmede af Sarah Waters

Den sidste seance / red. Mogens Toft

Den sidste seance / red. Mogens ToftDen sidste seance indeholder 12 noveller om mærkelige og overnaturlige hændelser. Blandt forfatterne ses bl.a. Patricia Highsmith og Agathe Christie, der er bedre kendt for at skrive krimier, men deres bidrag hører til blandt samlingens bedste.

Patricia Highsmith har skrevet novellen ‘Manden der holdt af snegle’, som måske er verdens første sneglegys. Peter Knoppert arbejder på et vekselererkontor. En dag overværer han to snegle parre sig og bliver dybt fascineret. Det bliver starten på en hobby, der efter fru Knopperts mening tager overhånd. Men hr. Knoppert er ligeglad. Hans livslyst stiger, og det samme gør hans effektivitet på jobbet. Indtil en dag …

Titelnovellen Den sidste seance står Agathe Christie for. Madame Simones er et yderst talentfuldt medie, som i mange år har hjulpet folk med at få kontakt til deres kære på den anden side. Men nu er hun ved at være træt. Da hun også snart skal giftes med Raoul, har hun besluttet sig for at stoppe efter denne sidste seance for madame Exe, hvis lille datter er død.

Frank Belknap Long var stor fan af H. P. Lovecraft og er kendt for sine bidrag til Cthulhu Mythos, men i ‘Havuhyret’ kommer rædslerne fra verdensdybet fremfor verdensrummet. Til gengæld er rædslen indvendig i ‘Lukundoo’ af Lucas White, hvor vi hører om en ekspedition til Afrika.

Jeg kan også anbefale novellen ‘Jeg vil elske dig – altid’ af Adobe James, som er en mere frivol historie, end gyserantologierne normalt tager med. Teaterinstruktøren Dan Spencer køber en gammel plantage i sin barndomshjemby for at trække sig tilbage fra ræset i New York. Huset siges at være hjemsøgt, men den slags tror Spencer ikke på. Heller ikke da en yppig, ung kvinde dukker op i hans soveværelse midt om natten.

‘Tilbagekomsten’ af G. M. Glaskin er også en perle. En 17-årig pige har gemt sig neden ved floden. Det er hendes 17-års fødselsdag, og hun glæder sig til at blive fejret om aftenen. Men da hun går hjem, er intet som det skal være.

Nigel Kneale har skrevet ‘Lille spejl på væggen’, om tante som holder så forfærdelig meget af sin lille Judith. I ‘Boomerang’ af Oscar Cook ender en affære med ægtemandens grumme hævn, der kryber ind under huden. Også ‘Drømmehuset’ af Dulcie Gray handler om ægteskab, og desværre ikke et lykkeligt et af slagsen.

Stig Vendelkærs forlag udgav med rund hånd genrelitteratur som science fiction, krimi og gys, men også populær-forfattere som Ib Henrik Cavling og litterære forfattere som Dostojevskij fandt plads blandt forlagets udgivelser. Den sidste seance er en af de mange novelle-antologier, som forlaget udgav, og som fan af disse gyser-samlinger kan jeg kun sige – læs også denne.

Indhold:

Lukundoo af Edward Lucas White (1907)
Jeg vil elske dig – altid af Adobe James (I’ll Love You – Always, 1964)
Manden der holdt af snegle af Patricia Highsmith (The Snail Watcher, 1964)
Den sidste seance af Agathe Christie (The Last Seance, 1933)
Havuhyret af Frank Belknap Long (The Ocean Leech, 1925)
Boomerang af Oscar Cook (1931)
Drømmehuset af Dulcie Gray (Dream House, 1966)
Den anden passager af John Keir Cross (The Other Passenger, 1944)
Tilbagekomsten af G. M. Glaskin (The Return, 1966)
Lille spejl på væggen af Nigel Kneale (Oh, Mirror, Mirror, 1949)
Fædrenes synder af Christianna Brand (The Sins of the Fathers, 1964)
Mareta af John D. Keefauver (1966)

Om Den sidste seance:

Udgivelsesår: 1968
Forlag: Stig Vendelkær, 171 sider
Omslag: Ole Vedel

10 engelske spøgelseshistorier i udvalg ved Tage La Cour

10 engelske spøgelseshistorier udvalgt af Tage La CourTage La Cour er manden bag en lang række antologier. Her har han samlet 10 engelske spøgelseshistorier, der i udgivelsesår strækker sig lidt over 100 år. Antologien indeholder et par klassikere som ‘Abehånden‘ af W. W. Jacobs og ‘Hedebølge‘ af W. F. Harvey, men også flere historier jeg ikke havde læst før.

Den største overraskelse var nok, at Sir Walter Scott der har skrevet bøger som Ivanhoe og Robin Hood, også har skrevet spøgelseshistorier. Hans novelle ‘Vandringsmanden Willies fortælling” er samlingens ældste, men er bestemt stadig læseværdig.

Samlingens nyeste novelle er ‘Den fuldkomne butler’ fra 1939 skrevet af Margery Allingham. Heller ikke hun er en typisk spøgelses-forfatter, idet hun hovedsageligt er kendt for sine detektivhistorier om gentlemanen Albert Campion.

Jeg holder meget af disse gyser-antologier, og min eneste anke er, at der ikke er en introduktion, som forklarer hvorfor de enkelte historier er valgt. Trods denne anke kan jeg kun anbefale 10 engelske spøgelseshistorier, som et herligt tidsfordriv til spøgelses-entusiaster.

Indhold:

Margery Allingham: Den fuldkomne butler (The Perfect Butler, 1939)
E. F. Benson: Skridtene (The Step, 1926)
Charles Dickens: “Historien om in handelsrejsendes onkel” (The Story of the Bagman’s Uncle, 1837)
W. F. Harwey: Hedebølge (August Heat, 1910)
W. W. Jacobs: Abehånden (The Monkey’s Paw, 1902)
M. R. James: Advarsel til nyfigne (A Warning to the Curious, 1925)
Rudyard Kipling: “De” (“They”, 1904)
Richard Middleton: På landevejen (On the Brighton Road, 1912)
Walter Scott: Vandringsmanden Willies fortælling (Wandering Willie’s Tale, 1824)
R. L. Stevenson: Skæve Janet (Thrawn Janet, 1881)

Om 10 engelske spøgelseshistorier:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Spektrum, 152 sider

Læs også:

8 berømte spøgelseshistorier af M. R. James
10 danske gysere udvalgt af Tage La Cour
Den levende døde – 10 nordiske spøgelseshistorier udvalgt af Tage La Cour
Spøgelseshistorier fra hele verden udvalgt af Tage La Cour
Klassiske spøgelseshistorier udvalgt af Charles Keeping
Sælsomme historier ved Sigurd Hoel
Masser af spøgelser red. Michael Tejn
Gys og genfærd red. Kathleen Lines

Djævelens tunger / red. Mogens Toft

Djævelens tunger / red. Mogens ToftDjævelens tunge er en del af serien En SV gyser og består af 12 noveller.

Indhold:

M. S. Waddell: Menneskehud
Rosemarie Timperley: Harry
Hester Holland: Biblioteket
Rene Morris: Den levende skygge
Oscar Cook: Hans smukke hænder
John D. Keefauver: Det sidste eksperiment
Walter Winward: Djævelens tunger
Adobe James: Hævnen
Bram Stoker: Squaw
Alan Wykes: Mareridt
Richard Davis: Lemmet
Sir Frederick Treves: Elefant-mennesket

Om Djævelens tunger:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkær, 177 sider
Omslag: Ole Vedel
Originaltitel: The Pan Books of Horror Stories

Fra en død mands lommer / red. Mogens Toft

Fra en død mands lommer / red. Mogens ToftFra en død mands lommer tilhører serien En SV gyser. Antologien indeholder 11 noveller.

Indhold:

L. P. Hartley: W.S.
C. S. Forrester: Angstens fysiologi
H. G. Wells: Pollock og Porroh-manden
Jack Finney: Fra en død mands lommer
Oscar Cook: Bid for bid
Flavia Richardson: Bag den gule dør
Geoffrey Household: Tabu
Martin Waddell: Den gamle Adam
Abraham Ridley: Min lille mand
John D. Keefauver: Ræk mig din kolde hånd
A. L. Barker: Under vandet

Om Fra en død mands lommer:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkær, 192 sider
Originaltitel: The Pan Book of Horror Stories

Troldmandens sværd af Niels E. Nielsen

Troldmandens sværd af Niels E. NielsenUnderholdende og tankevækkende fremtidsroman sat i en verden, hvor miljøet er gået amok.

Som ung slugte jeg alt, hvad jeg kunne finde af Niels E. Nielsen på biblioteket. Det var derfor med forventning iblandet skræk, at jeg læste Science Fictions Cirklens genudgivelse af Troldmandens sværd, der oprindeligt udkom i 1967, for kunne den nu leve op til mine erindringer?

Romanen foregår i en fremtid, hvor jorden har oplevet et økologisk sammenbrud. De overlevende er stuvet sammen i BYEN, et totalt lukket samfund, som ledes af Tante Kluk og hendes 12 Inderste. Ressourcerne er knappe, så alt er strengt reguleret – også fødselstallet. Ikke desto mindre fødes der år for år flere og flere ”lykkebørn”, som må klare sig ved at stjæle og gemme sig. For at bremse overbefolkningen udfører Børnepolitiet razziaer, og de indfangede lykkebørn henrettes og indgår igen i kredsløbet.

BYENs indbyggere husker ikke verden udenfor kuplen, men Kaninen – et lykkebarn – har været der. Majoren sender ham regelmæssigt ud for at se, hvordan det står til derude, så da Kaninen finder ud af, at pigen Bi-P er gravid med hans barn, planlægger han at tage hende med ud, så hans barn ikke skal friste samme kummerlige skæbne som de andre lykkebørn. Men Bi-P er ikke interesseret i hans plan. Hun vil møde tante Kluk og tale fornuft med hende. Så Kaninen må finde frem til tante Kluk, før han kan overbevise Bi-P, men Børnepolitiet er lige i hælene på dem, og denne gang kan Majoren ikke hjælpe.

Niels Dalgaard har skrevet et uddybende efterord, hvor han sætter Troldmandens sværd i kontekst med Niels E. Nielsens øvrige forfatterskab. Her er overbefolkning og forurening med deraf øget belastning af miljøet et tilbagevendende tema, i en tid hvor problemerne knapt var opdaget af det vestlige samfund.

Det er desværre problemer, som stadigvæk er sørgeligt aktuelle. Dermed er Troldmandens sværd også stadig interessant for nutidens læsere. Fortællingen virker ikke sprogligt bedaget, blandt andet fordi personerne ikke forstår de tekniske virkemidler i BYEN, og dermed giver dem deres egne navne. På den måde sætter læseren sit eget forståelsesbillede ind og gør fortællingen up to date.

Et andet plus er, at personerne ikke er sort/hvide. Nok styrer tante Kluk BYEN med fast hånd og slår ned på uregelmæssigheder som lykkebørn, men hun gør det for at passe på flertallet. Og Kaninen er nok vores helt, men han er også tyv og kriminel. Desuden er han den, der – selvom han sætter spørgsmålstegn ved tante Kluk – samtidig forstår, hvorfor det er vigtigt, at der ikke kommer for mange indbyggere i BYEN.

Jeg må sige, at Troldmandens sværd levede op til mine erindringer, og selvom jeg hist og pist blev lidt irriteret over, at genoptrykket tilsyneladende har ændret en masse ø’er til o’er, så er teksten generelt både pæn og læsbar, og sprogligt er der som nævnt heller ikke noget at komme efter.

Alt i alt en både underholdende og tankevækkende roman som jeg kun kan anbefale.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014/1967
Forlag: Science Fiction Cirklen, 228 sider

The Wasp Woman

Janice Starlin ejer kosmetik-firmaet, Janice Starlin Enterprise, som efter mange års succes nu stagnerer. Miss Starlin er besat af tanken om ungdom og skønhed, og da en medarbejder under et redaktionsmøde drister sig til at sige, at hun ikke længere er frontfigur for sit mærke, går det hende voldsomt på. Så da forskeren Eric Zinthrop kort efter dukker op, og påstår at han ved hjælp af enzymer fra hvepsedronninger, kan stoppe aldringsprocessen – ja, endda vende den – lader miss Starlin sig overtale. Hun installerer Zinthrop i et laboratorium og giver ham alt, hvad han ønsker.

I begyndelsen ser Zinthrops eksperimenter ud til at virke, og da han begynder at give stoffet til miss Starlin, bliver hun da også yngre at se på. Men stoffet viser sig at have alvorlige bi-virkninger.

Roger Corman har i spøg fået øgenavnet “King of B’s” pga. de mange B-film, han har lavet. I dette tilfælde kunne han i stedet kaldes for “King of Wasps” 🙂

“The Wasp Woman” er en typisk Corman-film. Den blev indspillet på blot en uge med et mikroskopisk budget, og er uden tvivl et rip-off af Kurt Neumans “The Fly” fra 1958. Historien er temmelig forudsigelig, har temmelig dårlige special effects, og er alligevel ret underholdende, netop fordi den er så typisk for Roger Corman. Som Chris Justice skriver: “The film is filled with flaws, as are so many of Corman’s flicks, but who cares? Why would a bee handler not use gloves? Do wasps suck blood? How could a corporation get away with such cavalier use of bug juice (shouldn’t a government agency such as the FDA stepped in?)? None are fatal, and with Corman, mistakes are part of the aesthetic that complements his theory of “guerilla cinema”: take chances, have fun, and let viewers decide.”

Ifølge Classic-Horror.com anser nogle filmkritikere “The Wasp Woman” for at være en af de første feminist-horror film, fordi den kvindelige hovedrolle leder et stort forretningsimperium, og bruger mændene efter behov – ja, endda dræber dem, hvis de kommer i vejen. Præmissen holder dog ikke  hele vejen igennem, idet miss Starlin lader sig lede af sin forfængelighed, og  modsat mænd, som bliver klogere med alderen, blot bliver grimmere med alderen, Jeg tvivler da også på, at Corman havde den slags idéer, da han lavede filmen.

Har du lyst til at se eller gense en kult-klassiker, så giv “The Wasp Woman” en chance. Filmen kan ses i en streamet version på Classic Cinema Online.

Læs også Chris Justice’s anmeldelse på Classic-Horror.com

Instruktør: Roger Corman
Udgivelsesår: 1960

Også omtalt på Horrorsiden.dk

The Curse of the Mummy’s Tomb

Jeg synes ofte, at der er noget vældigt charmerende over de gamle Hammer Film, og “The Curse of the Mummy’s Tomb” er også til tider charmerende. Der er dog også irritationsmomenter, som ind i mellem overskygger charmen og fik mig til at tænke “bras”.

Under en ekspedition i Kongernes Dal i 1900 finder egyptologen Dubois sammen med sin gruppe kongegraven for den store farao Ra-Antef. Der hviler dog en forbandelse over graven, som siger, at alle der forstyrrer Ra-Antefs gravfred skal dø. Og der går da heller ikke længe før Dubois findes myrdet og med sin ene hånd skåret af.

Datteren Annette er naturligvis knust, men det går hurtigt over, så på tilbagerejsen har hun masser af kræfter til at flirte med den mystiske Adam Beauchamp, der dukker op på skibet – på trods af at hun er forlovet med faderens hjælper John Bray. Ekspeditionen drager nemlig til USA med alle fundene (meget mod den egyptiske regerings vilje), for rigmanden Alexander King, der har finansieret ekspeditionen, vil vise alle genstandene på en rundrejse i staterne.

Men i USA er problemerne ikke slut. Mumien søger nemlig sin hævn over alle, der var med til åbningen af dens kiste, og både John og Annette er i farezonen. Og så er der altså noget sært ved Adams viden om det gamle Egypten.

Hvad der især irriterer mig er, at Annettes rolle er så ufattelig tom. Hun skal bare se godt ud og fyre lidt replikker af om egyptiske sagn, og så ellers forelske sig i først den ene og så den anden. Det klarer Jeanne Roland sådan set til UG, men det undrer mig bare, hvorfor kvinderne ofte er så hjernedøde i Hammer filmene. Et andet irritationsmoment er plottet, som starter interessant nok i Egypten, hvor der lægges op til forskellige scenarier. Men så rejser gruppen til USA, og pludselig blandes nye personer ind, og der dukker genstande op, som vi slet ikke vidste eksisterede – genstande som er afgørende for historien.

Så rigtig sammenhængende, velspillet eller uhyggelig er “The Curse of the Mummy’s Tomb” ikke, men lidt hyggelig var det alligevel at se den. 

Hammers første mumie-film kom i 1959 “The Mummy”, som ligesom Hammers successer med Dracula og Frankenstein byggede på Universals film fra 1940’erne. Selvom “The Mummy” ikke nåede samme højder som de to førnævnte, så spandt den alligevel endnu to mumie-film af: “The Curse of the Mummy’s Tomb” (1964) og “The Mummy’s Shroud” (1967). Godt nok indspillede Hammer også i 1971 “Blood From The Mummy’s Tomb“, men den var baseret på Bram Stokers historie “The Jewel Of Seven Stars“, som handler om egyptisk mystik og dermed ganske anderledes fra Hammer’s tidligere mumie-film.

Instruktør: Michael Carreras
Udgivelsesår: 1964

Se forfilmen på YouTube