juli 2019
M Ti O To F L S
« jun    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2. verdenskrig’

Spøgelsesbåden af George E. Simpson og Neal R. Burger

Spøgelsesbåden af George E. Simpson og Neal R. BurgerSpøgelsesbåden er en underholdende gyser, om en ubåd der forsvinder sporløst under 2. verdenskrig – for at dukke op i perfekt stand, men uden sin besætning, 30 år senere.

Kommandør Ed Frank har i årevis interesseret sig for forsvindingerne i området kaldet Bermuda-trekanten, og han er overbevist, at der findes et tilsvarende område i Stillehavet. Han ser derfor genkomsten af ubåden ‘Candlefish’, som en fantastisk mulighed for at finde ud af, hvad disse områder gemmer af hemmeligheder. Det lykkes ham at få overtalt sine overordnede til at finansiere en gentagelse af ‘Candlefish’s sidste togt, ned til sidste detalje. Håbet er, at ved at genskabe omstændighederne for ubådens forsvinden vil man finde ud af, hvorfor skibe og fly forsvinder i særlige områder.

‘Candlefish’ havde en enkelt overlevende. Søløjtnant Jack Hardy befandt sig på dækket, da ‘Candlefish’ måtte dykke, og han blev efterfølgende reddet af en japansk fiskerbåd. Efter krigen vendte han sig mod havstudier og i nutiden er han dr. phil og ansat ved Scripps Institution of Oceanography. Ed Frank ønsker at få Hardy med på toget, men spørgsmålet er, om professoren har lyst til at sætte sine ben på ‘Candlefish’ igen?

Jeg var godt underholdt af Spøgelsesbåden. Den første halvdel, hvor Ed Frank forsøger at få togtet på benene, og vi hører om alle forberedelserne, er måske lidt tør. Men til gengæld er sidste halvdel vellykket. Det lykkes forfatterne at skabe en klaustrofobisk og uheldsvanger atmosfære i ubåden, der på alle måder skal gennemføre sit sidste togt en gang til. Og hvor det i starten er tydeligt, hvad formålet med Candlefish’s rejse er, bliver det sværere og sværere for besætningen at holde fokus på målet, jo tættere de kommer den 30. breddegrad, hvor skibet forsvandt i 1944.

Spøgelsesbåden er ikke nytænkende eller vildt overraskende. Men den er underholdende og har sine skumle momenter. Og så er det længe siden, jeg har læst om mystiske forsvindinger i Bermuda-trekanten (som godt nok her er i nærheden af Japan). Så alt i alt en hyggelig sommergyser, der nok fortjener et gensyn.

Uddrag af Spøgelsesbåden:

Hardy kravlede gennem lugen op i den sorte nat over Stillehavet. Diselmotorernes brummen og havets dæmpede brusen var lyde, som han var fortrolig med. Hans øjne vænnede sig langsomt til mørket. Han åndede dybt ind af den fugtige luft for at rense sine lunger for oliestank. Han tog en redningsvest i et hjørneskab og trak den på. Den beskyttede bedre mod kulden end olietøjet.

Bag ham sad udkigsfolkene på hver sin side af periskopet, i en slags kragerede, der var det højeste observationspunkt på ‘Candlefish’. Oven over dem var tvillingperiskoperne og radio- og radarantennerne. Ellers ikke andet end himlen.

Hardy så forbavset op, da de første tågeklatter kom drivende. Han så store, forrevne stumper glide forbi tæt ved havfladen, enkelte hen over dækket neden for hans plads. Han tog sekstanten for at sikre sig en observation, mens der endnu var klar himmel, og gik hen til broens styrbords side. Han indstillede sekstantens kikkert mod Nordstjernen og derefter mod to andre fikspunkter. Han skrev resultatet af observationerne på sin blok, men standsede pludselig, da der gik en voldsom skælven gennem broen under hans fødder. 

Han så sig om. De andre på broen reagerede på rystelsen. De to udkigsfolk, Stanhill, der var vagthavende officer, og Lopez, der var vagtchef – alle stirrede de forud i tågen, der var ved at samle sig, og derefter ud til siden. Havde undervandsbåden ramt noget? (side 13)

Om Spøgelsesbåden:

Udgivelsesår: 1976
Forlag: Lademann, 244 sider
Originaltitel: Ghostboat

Læs også:

Bunker 137 af Michael Kamp
Fanget i isen af Dean Koontz
Jagtmarken af Patrick Leis
Skibet af Stefán Máni
Arthur Gordon Pyms eventyr af Edgar Allan Poe

Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund

Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund“Den generindrede smerte er den eneste vej til frelse.” Det er også psykiateren Dr. Zarkowskis mening. Javist, hans behandlingsmetode er måske utraditionel: Patienterne bringes i trance, samtidig med at han eksperimenterer med at projicere deres tanker op på en skærm, så de bagefter bogstaveligt talt kan se deres smerte i øjnene.

Men Chris var ikke bange for fugle, før han mødte Zarkowski. Lisa var ikke bange for nonner, før hun mødte Zarkowski. Bogo var ikke bange for noget som helst, før han mødte Zarkowski. Hvorfor døde Bogo, og hvorfor skulle børnene gå i seng? Hvilke børn?

“Aldrig hos et menneske har jeg oplevet så stærk en kærlighed,” siger en af romanens bipersoner om Dr. Zarkowski. Et hjertensgodt menneske, som kun vil sine patienter det bedste. Men ved han, hvad han gør? Måske er det ikke al smerte, man kan se i øjnene. (fra bagsiden)

Efter at have fået udgivet en roman for fem år siden, har Michael undervist på et universitet i Californien, mens han skrev ved siden af. Men skriveriet går i stå, så han flytter hjem til sin bror, Steve i San Francisco. Kort efter møder han Chris, og de indleder et forhold.

Steve er imod forholdet. Han advarer Michael om Zarkowski, men Michael lytter ikke. Efterhånden går det dog også op for deres fælles veninde Lisa, at der er noget galt. Men hvad? Zarkowski er på den ene side utrolig behagelig og tillidsvækkende, men samtidig bliver folk omkring ham tilsyneladende ramt af irrationel angst. Og hvad bruger Zarkowski alle de hunde til?

Dr. Zarkowskis eksperiment udkom i 1993, og vi føres gennem historien via Michael, Chris, Steve og Lisa, der har hver deres forbindelse til Zarkowski. Som altid viser Grete Roulund sine personer snarere end fortæller dem, og det er indimellem svært at gennemskue, hvad der egentlig foregår. Er her bare tale om misforstået jalousi og manglende kommunikation? Men undervejs hvirvler delvise forklaringer ind, og man forstår noget, uden rigtig at forstå før til allersidst.

Det er aldrig opmuntrende at læse Grete Roulund, og det er heller ikke tilfældet med Dr. Zarkowskis eksperiment. Alligevel kunne jeg ikke lægge den fra mig. Idéen om, under hypnose at projicere folks fortrængte tanker op på et lærred og efterfølgende konfrontere dem med billederne, er både genial og gal. For det kan ganske rigtig være et fantastisk værktøj for politiet, men vil der ikke være situationer, det er bedst IKKE at se i øjnene igen?

Roulund har en helt unik stemme, og at læse hendes fortællinger kan nærmest give fysisk ubehag. Ikke at hun skriver ekspressivt voldsomme scener. Tonen er hele vejen igennem behersket, nærmest underspillet. Alligevel føles det brutalt, og Dr. Zarkowskis eksperiment holdt mig ubrydelig fast i sin dystre trøstesløshed, hvor ingen vil gøre nogen noget ondt, og alligevel er det det, de gør.

Det er smertefuldt fascinerende, uforudsigeligt og begavet. Læs Dr. Zarkowskis eksperiment.

Læs Janus Andersens anmeldelse på scifisiden.

Om Dr. Zarkowskis eksperiment:

Udgivelsesår: 1993
Forlag: Chr. Erichsens forlag, 262 sider
Omslag: Henrik Koitzsch

Læs også:

Varsleren af Karin Fossum
Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup
I gode hænder af Christian Mørk
Den røde tråd af Vicki Pedersen
Blot en drengestreg af Villy Sørensen

Huset på klippen af Elly Griffiths

Huset på klippen af Elly GriffithsDa et hold arkæologer i gang med at lave en undersøgelse om kysterosion finder menneskeknogler skjult under et stenskred, tilkaldes politiet. Er der tale om historiske knogler, eller skjuler de en forbrydelse?

Ruth Galloway er arkæolog og biologisk antropolog med speciale i gamle knogler. Hun finder hurtigt ud af, at knoglerne formentlig stammer fra tiden omkring 2. verdenskrig. At få identificeret dem er straks vanskeligere. Der er ikke mange tilbage på egnen, som husker begivenhederne, og de der gør, er ikke meget for at sige noget.

Efterforskningen får dog en hjælpende hånd, da en militærhistoriker, som forsker i rygterne om en invasion af Norfolk, pludselig dukker op. Men hans tilsynekomst medfører nye dødsfald, og spørgsmålet er, hvorfor sandheden om skeletterne på stranden ikke må komme frem?

Jeg er ganske enkelt vild med den småtykke, kiksede Ruth Galloway, der fagligt har styr på alt, men som nybagt alene-mor kæmper for at få hjemmefronten til at hænge sammen. Hun er netop vendt tilbage til sit job på universitetet, og har endnu langt fra vænnet sig til at være mor. Samtidig kæmper hun med forholdet til vicekriminalkommisær Harry Nelson, som er den hemmelige far til datteren Kate. Og så kommer en veninde fra Ruths tid i Bosnien pludselig på besøg, hvilket ripper op i en masse ubehagelige minder om massegravene, hvor Ruth hjalp med at identificere ofrene.

Huset på klippen er tredje bind i Elly Griffiths krimiserie om Ruth Galloway. Jeg kan endnu en gang kun anbefale den på det varmeste. Denne gang er et underliggende tema krigsforbrydelser, og de ar i befolkningen de medfører. Det er let at se på nazisterne eller De Røde Khmerer og udpege de skyldige bag ugerningerne. Men sandheden er ikke altid så simpel. Den lektion lærer Ruth og Harry denne gang.

Elly Griffiths fortæller i et letforståeligt sprog, men formår samtidig at fylde faglige termer og faktuelle detaljer ind i historien uden at bremse hverken tempo eller underholdningsværdi. Derudover har hun en god balance mellem hvert binds krimiplot og den gennemgående fortælling om Ruth, Harry og de øvrige faste figurer. At hun i Huset på klippen trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig er kun endnu et plus i min bog.

Serien om Ruth Galloway er ikke hæsblæsende action, hvor blodet sprøjter fra siderne. Men er du til mere ’hyggelige’ puslespils-krimier, hvor plottet er veltænkt og varme personbeskrivelser og et unikt landskab er vigtige bestanddele, så er Huset på klippen” – og serien i øvrigt – ikke til at komme udenom.

Tak til Gads forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Huset på klippen:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gads forlag, 349 sider
Omslag: Anders Timrén

Ruth Galloway-serien:

Huset på klippen
Løgnens hus
Pigen under jorden

Læs også:

Pigen under jorden af Elly Griffiths
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt
Den tavse dreng af Andrew Taylor
Natstorm af Johan Theorin

Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt

Skibet fra Isfjorden af Nina von StaffeldtSkibet fra Isfjorden er tredje bog i Nina von Staffeldts krimiserie om Sika Haslund. Som forgængerne er læsningen en udsøgt og spændende fornøjelse.

For et års tid siden vendte Sika Haslund tilbage til Grønland med sin søn Mathias, efter at hendes mand Casper omkom i en ulykke i Danmark. Nu er hun bosat i Nuuk og arbejder som kommunikationskonsulent i Go Greenland; hjemmestyrets paraplyorganisation for erhverv og turisme.

Denne dag ser hun frem til at høre sin gudfar, professor dr. Phil. Thyge Høyer-Larsen, holde en forelæsning om Grønlands politiske situation under 2. verdenskrig, og forhåbentlig nå at få indhentet lidt forsømt tid med ham bagefter. Men Thyge dukker ikke til deres aftalte møde, og senere viser det sig, at han er omkommet i en ulykke.

Et par uger efter Thyges begravelse løber Greenland Future Destination af stablen – et stort anlagt turist- og erhvervsfremstød som Sika er med til at afholde. Her hilser hun på Thyges kollega Kista Brünner, der optræder som stand-in for Sikas gudfar med et oplæg om nazisternes hemmelige vejrstationer m.m. under overskriften ’Storytelling in Modern Tourism’. De to kvinder falder i snak, og Sika bliver fascineret af Thyges sidste forskningsprojekt. Det ender med, at hun får lov til at låne noget af hans materiale for at skrive en artikel til Go Greenland, mod at Kista får teksten til gennemsyn først.

Men Sika er ikke den eneste, der er interesseret i Thyges forskning. Også nogle udenlandske forskerkollegaer er meget opsatte på at få fingre i hans papirer. Efterhånden som Sika dykker ned i materialet, går det op for hende, at Thyge tilsyneladende var på sporet af en hemmelighed, der er alt andet end tør og akademisk. For måske var det ikke blot vejrstationer, der trak nazisterne til Grønland under krigen. Måske havde en hemmelig mission i september 1944 et helt andet formål.

Jeg har nærmest ikke andet end godt at sige om Nina von Staffeldts tredje bog med Sika Haslund. Skibet fra Isfjorden er både underholdende, spændende og overraskende. Sika er en sympatisk hovedperson, ligesom jeg nød gensynet med flere af de centrale bifigurer, som journalisten Thormod Gislasson.

En del af charmen ved serien er, at den foregår i Grønland. Det mærkes tydeligt at Nina von Staffeldt kender landet, og det er fascinerende at blive introduceret til naturen og kulturen, som altid spiller en stor rolle i historierne om Sika. Grønlandske ord og begreber såvel som forskelle og ligheder på det grønlandske og det danske samfund flettes ubesværet ind i handlingen og giver en hel særlig tone til bøgerne. Det er også tilfældet i Skibet fra Isfjorden.

Denne gang udspiller dele af romanen sig i 1944 under nazisternes hemmelige mission til Grønland, og skiftet mellem fortid og nutid giver en ekstra dimension til plottet. Jeg kendte ikke meget til forholdene i Grønland under 2. verdenskrig, så også det var rigtig interessant at læse om. Historien trækker derudover tråde til de højre-nationalistiske tendenser rundt om i verden, som desværre virker til at have vind i sejlene, også i virkeligheden.

Interview med Nina von Staffeldt på Bogforum, 2018Jeg er rigtig glad for serien om Sika, og Skibet fra Isfjorden lever helt op til forgængerne. Nina von Staffeldt har styr på plottet, der som sagt væver sig ud og ind af fortid og nutid. Sika-serien er normalt ikke bloddryppende action, men her i tredje bind er der dog nogle ret barske scener. Bl.a. det indledende kapitel om en voldsom brand står stærkt. Her skriver Staffeldt, så jeg havde lyst til at kigge væk.

Hvis du ligesom jeg er glad for krimier med sympatiske hovedpersoner og en anderledes setting, så kan jeg kun anbefale bøgerne om Sika Haslund. Det er ikke nødvendigvis hårrejsende pageturners, men det er altid en spændende historie med et godt turneret plot. Og ikke mindst er de et fascinerende indblik i den grønlandske kultur.

En stor anbefaling herfra.

Om Skibet fra Isfjorden:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Milik Publishing, 326 sider
Omslag: Marivik & Ivalu Risager

Læs også:

Pigen under jorden af Elly Griffiths
Fra ryggen af Steen Langstrup
Manden der glemte han var død af John Lorentz
Thuleselskabet af Mads Peder Nordbo
Sagen Collini af Ferdinand von Schirach
Frosne beviser og Den sorte engel af Nina von Staffeldt
Kaldet af Inger Ash Wolfe
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Sandhedens labyrint af Jørgen Steines

Sandhedens labyrint af Jørgen SteinesHvad nu hvis den tyske befolkning var blevet gjort opmærksom på nazisternes udryddelseslejre allerede under krigen? 

Jeg blev positivt overrasket af denne kontrafaktiske spændingsroman af Jørgen Steines, Sandhedens labyrint. Romanen udspiller sig i sidste halvdel af 1943. Anden verdenskrig er på sit højeste. Nazisterne er blevet bremset ved Stalingrad, hvor det ser ud til, at krigslykken er vendt.

Major Johann Richter fra den tyske udenrigspolitiske efterretningstjeneste Abwehr indkaldes af sin øverste chef, admiral Canaris, der har en specialopgave til ham. Noget tyder på, at der er en forræder i egne rækker, og Canaris ønsker, at Richter diskret skal finde frem til vedkommende. Uanset hvor højt oppe i systemet, han befinder sig.

Richter er mildest talt ikke begejstret for opgaven, som bringer ham på kollisionskurs med RSHA, der har ansvaret for den indre sikkerhed. Under RSHA gemmer Gestapo, Kripo og Sicherheitsdienst sig nemlig. Det er tjenester, som ikke bekymrer sig om borgernes retssikkerhed, og Richter er klar over, at han risikere at gøre sig upopulær, når han skal snuse alle steder. Men han kan ikke undslå sig, og snart bringer jagten på forræderen ham på sporet af hemmeligheder, som civilbefolkningen ikke har kendskab til. Hemmeligheder som ryster Richters tro på Føreren og Det Tredje Rige.

Sideløbende med Richters historie følger vi en polsk kaptajn, der er flygtet til England fra Auschwitz samt politikere og militærfolk i England, der får indblik i koncentrationslejrenes rædsler og skal afgøre, hvilke foranstaltninger de allierede skal tage.

Som nævnt er her tale om en kontrafaktisk spændingsroman, hvor forfatteren tager udgangspunkt i virkelige historiske personer og hændelser, men så forestiller sig, hvordan begivenhederne kunne have udspillet sig med få ændringer.

I Sandhedens labyrint får de allierede f.eks. uigendrivelige beviser på nazisternes koncentrationslejre, og Churchill beslutter sig for at handle på den viden. Bl.a. ved at sørge for, at den tyske befolkning får kendskab grusomhederne i lejrene. Spørgsmålet er så, om denne ændring af historien gør en forskel?

Jeg blev nærmest øjeblikkeligt fanget ind af romanen, der både er spændende og tankevækkende. Jørgen Steines fortæller levende og får historien til at stå skarpt for læseren. Selvom Richter er overbevist nazist, er han også et moralsk menneske, som tror på lov og orden. Det er interessant at følge hans tanker, efterhånden som hans undersøgelser afslører systemets umenneskelige sider og sætter hans loyalitet på prøve.

Steines betragtninger om, hvordan få ændringer kunne have drejet forløbet af 2. verdenskrig, og hvilke følgevirkninger det kunne afstedkomme, er troværdige og spændende. Og så fører de til en overraskende slutning, som samtidig viser, hvor komplekst krig og storpolitik er.

Udover de interessante tankeeksperimenter er selve plottet simpelthen godt skruet sammen med en stigende spændingskurve og nogle troværdige personer. Afsløringen af forræderen gemmes til allersidst, og jeg tror, at den vil overraske de fleste.

Jeg er stor fan af velunderbygget kontrafaktisk litteratur, og det er Sandhedens labyrint af Jørgen Steines. Der ligger tydeligvis en stor mængde research bag romanen. Alligevel overvældes man som læser ikke af detaljer. Tværtimod. Sproget er letforståeligt, og romanen er opbygget i korte, overskuelige kapitler, der skaber suspense ved at springe mellem de forskellige handlingstråde, og dermed hele tiden lokker læseren til at læse videre.

Sandhedens labyrint er en fornem debut, og jeg kan kun anbefale den til alle, der elsker en god roman. Også selvom du måske ikke kender til kontrafaktiske romaner.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Sandhedens labyrint:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: mellemgaard, 457 sider
Grafisk produktion: KWG Design
Grafiker: Kasper Olsen

Læs også:

Den der bliver tilbage har ret af Richard Birkefeld
Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Fædrelandet af Robert Harris
Sagen Collini af Ferdinand von Schirach

Dukkehuset af D. S. Henriksen

Dukkethuset af D. S. HenriksenI en støvet antikvitetsforretning står et gammel dukkehus. Et dukkehus der gemmer på en dyster hemmelighed

Line og David er søskende. En dag får Line et gammelt dukkehus af deres far, som han har fundet i en antikvitetsforretning. Først er Line ikke særligt imponeret, men da veninden Mira dukker op og bliver helt opslugt af huset, tør Line også op.

Om natten kommer David hjem efter en aften sammen med vennerne. Mira overnatter hos Line, men døren står åben ind til Lines værelse – noget som aldrig sker – så David kigger ind, og opdager at Mira ikke ligger på sin madras. Og så ser han noget i et af vinduerne i dukkehuset.

Sideløbende med den nutidige historie om Mira og David, som pludselig vågner op inde i dukkehuset, løber en tråd tilbage til 1944, hvor kommandanten for en koncentrationslejr forærer sin datter et fint dukkehus. Men hvor har han fået det fra?

Efterhånden som fortællingen skrider frem, ændrer stemningen i bogen sig. Fra hyggelig dansk provinsidyl trækkes vi ind i en parallelverden, hvor intet er, hvad det ser ud til at være. Mens trøstesløsheden breder sig, kravler ondskaben ud af skyggerne, og hvad der skulle have været en redning viser sig at være helvede.

Jeg må indrømme, at jeg havde regnet med noget helt andet, da jeg begyndte at læse Dukkehuset. På biblioteket står den blandt børnebøgerne, så jeg havde forventet et uforpligtende gys, måske endda med nogle gode grin i. Men i stedet er Dukkehuset en grum fortælling, der absolut også kan røre den voksne læser.

D. S. Henriksen skriver godt. Historien flyder let, og personerne fremstår levende. Forlaget beskriver bogen som en hjemsøgt hus-fortælling, og dukkehuset gemmer da også på spøgelser fra fortiden. Men efterhånden som vi lærer Mira og David at kende, finder vi ud af, at det gør de også, og på den måde bliver romanen mere kompleks og interessant.

Jeg var godt underholdt undervejs, og havde ikke gennemskuet slutningen. Forfatteren har nemlig en spændende vinkel på, hvad dukkehusets formål er, som vender op og ned på, hvad man forventer.

D. S. Henriksen har også skrevet den forrygende In Absentia, der absolut er for voksne. Mens en anden dukkehus-roman, Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg, er dark fantasy for børn.

“Han kunne ane Lines værelse, hendes teenageplakater, dukker, bamser, kanten af bordet, og over bordkanten Line, der stadig lå og sov på en madras på gulvet. Det hele så alt for stort ud, næsten enormt.

Og det var ikke bare perspektivet.

David forstod hvad det betød, og en erkendelse skyllede ind over ham, som om han hele tiden havde det på fornemmelsen, men bare ikke ville lade tanken registrere – 

Dukkehuset. Jeg er i dukkehuset.
Inde i dukkehuset –
Umuligt.

– for hvis han accepterede det, og hvad det betød, hvor lå grænserne så for, hvad han kunne acceptere?

Bamser på lilla enhjørninger i et land af vingummi?
At de androgyne figurer var levende?” (s. 111-112)

Om Dukkehuset:

Udgivelsesår: 15.11.2017
Forlag: Valeta, 332 sider
Omslag: Boglayout.dk

Below

BelowFra coveret:
“Below er en overnaturlig thriller, som fører os ned i den dybe klaustrofobi og følelsesmæssige tomhed i verden under havet. Poltegeist møder Das Boot. Af manden bag Pitch black.”

En amerikansk ubåd samler under 2. verdenskrig tre overlevende op efter et forlis. De kommer fra et hospitalsskib, som er blevet sænket af tyskerne. Den ene er sygeplejersken Claire. Hendes tilstedeværelse gør mændene utrygge, og snart begynder der også at ske andre mystiske ting ombord.

Below er både en rigtig god ubåds-film, fordi den på bedste vis skildrer de klaustrofobiske forhold, sømændene har i en ubåd. Den er også ret uhyggelig i perioder, og så spiller skuespillerne rigtig godt. Bruce Greenwood er overbevisende som Brice, der må overtage kommandoen efter kaptajnens uheld, og også Zach Galifianakis er ret underholdende som weird Wally.

The New York Times skriver om Below:
David Twohy is turning out to be one of those rare screenwriters who are actually better as directors. His films are distinguished by a clean, classic direction of action; a sophisticated sense of the relationships between people under stress; and a camera style that keeps the viewer intrigued without calling attention to itself.” Læs hele anmeldelsen her.

Om Below:

Instruktør: David N. Twohy
Udgivelsesår: 2002
Tagline: Six hundred feet beneath the surface terror runs deep

Fra ryggen af Steen Langstrup

Fra ryggen af Steen LangstrupUnderholdende og letlæst spændingsroman, som man ikke har lyst til at lægge fra sig, før den sidste side er læst

Stine og Jakob kommer hjem efter en glad aften i byen, kun for at opdage, at døren til deres lejlighed er blevet brudt op. Ved første øjekast ser der ikke ud til at mangle noget, men ved nærmere eftersyn er der forsvundet et billede, de kalder “Damen med den store røv”, som Stine har arvet efter sin mormor. Nærmest samtidig med at Jakob opdager det manglende billede, bliver han overfaldet af indbrudstyven, der har gemt sig i lejligheden. Og ved et uheld slår Jakob tyven ihjel.

Og så starter balladen. Det viser sig, at det stjålne billede er malet af Hitler og forestiller hans niece Geli, der var Hitlers store kærlighed. Indbrudstyven var en 18-årig svensk nynazist, og efter hendes død får Stine og Jakob organisationen 88 Landskrona på nakken med telefontrusler og dødslister.

Men det er ikke alt. På en tur hjem til sin mor opdager Stine, at hun bliver forfulgt af en grå Volvo, og føreren ligner bestemt ikke en svensk nynazist. Så da det stjålne billede kort efter dukker op igen på sin plads i lejligheden, står det helt klart for Stine og Jakob, at der er flere aktører involveret i sagen. Da det danske politi tilsyneladende ikke kan hjælpe, må Stine og Jakob selv tage affære, og det gør de med bravur.

Steen Langstrup er mest kendt for sine gysere, bl.a. debutromanen Kat – ondskaben lurer i regnen, der blev filmatiseret i 2001. Med Fra ryggen har han dog begået en gedigen spændingsroman med masser af action, tjubang og hurtig handling.

I korte kapitler fortælles Stine og Jakobs historie med små flash backs til Anden Verdenskrig, hvor vi hører om en tysk SS doktor Ludwig Berger. Der er tilsyneladende en forbindelse mellem Berger og Stine og Jakob, men hvori den består, holder Steen Langstrup godt skjult det meste af romanen.

Fra ryggen er en rigtig underholdende roman. Den er letlæst og uden de store dybdepsykologiske portrætter af personerne, men spændingen i historien gør, at man bestemt ikke har lyst til at lægge bogen fra sig, før den sidste side er læst.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Udvalgte bøger af Steen Langstrup:

Kat – ondskaben lurer i regnen
Blodets nætter
Pyromania
Forvandling
Fluernes hvisken
9 før døden
Poe – 4 makabre hyldelster
Den hvilende ondskab – Plantagen 1
Intet er, som du tror – Plantagen 2
Porten til Helvede – Plantagen 3
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod

Om bogen:

Udgivelsesår: 2002
Forlag: Gyldendal, 183 sider