Indlæg tagget med ‘2. verdenskrig’

Tre gode børnegys fra Henrik Einspor

Henrik Einspor driver forlaget Løse Ænder, der udgiver børne- og ungdomsbøger. Altid med et øje for kvalitet, både hvad angår historie, layout og forside. For nyligt fandt jeg tre nye udgivelser fra forlaget i min postkasse: Døden i Råbjerg Mile, Skudt ned og Masser af slim.

Døden i Råbjerg Mile

Døden i Råbjerg Mile af Henrik Einspor

Døden i Råbjerg Mile tilhører Einspors røde serie. Det er bøger skrevet til børn og unge fra 12 år, der har udfordringer med at læse. Bøgernes lixtal starter allerede ved 6, uden at det går ud over læseoplevelsen. På trods af det lette læseniveau passer indholdet nemlig til de lidt mere modne læsere, og det er også tilfældet med Døden i Råbjerg Mile.

En geolog lejer en gammel hytte tæt på Råbjerg Mile. Klimaændringerne har medført tørrere somre og flere storme. En kombination, der får milen til at bevæge sig hurtigere end tidligere. Geologen skal måle, hvor hurtigt den bevæger sig, men hvad kan man gøre for at stoppe en løbsk natur? Og er milen måske mere end det?

Der er en ildevarslende stemning i historien næsten fra første side. Einspor beskriver sandets indtrængen og vindens hylen yderst atmosfærefyldt, og jeg kom til at tænke på historier som fx Martin Wangsgaard Jürgensens novelle ‘Under marehalmen‘, selvom sidstnævnte er et mere sofistikeret gys for voksne.

Uddrag:

“Nå, går alt som det skal?” siger han. Han sender mig et blik som for at antyde, at jeg da vist er lidt tosset. Sådan at gå og måle sand hele dagen.

“Jeg har sand alle vegne,” siger jeg.

“Ja, milen bliver man ikke fri for.” Han nikker mod sandet. “I min tid er den rykket ind på os. Da jeg var barn, lå den helt derude.” Han peger på et punkt bag skoven.

“15 meter om året,” nikker jeg.

“Meget mere nu,” afgør han. Hunden piber lavt. Den virker urolig. Simoni tysser på den og rykker i dens snor.

“Af og til må man bøje sig for moder natur,” siger jeg. “Men ro på. Det tager kun 40 år, så er den forbi.”

Simoni smiler ikke af min spøg. Han kaster et blik på milen.

“Hun vil os ikke noget godt,” siger han. Det ser ud, som om han gyser.

“Hun?”

Simoni rømmer sig. Så giver han sig til at tale om gamle dage. Det viser sig, at hans oldefar havde en gård her for længe siden. Gården og dens jord er nu et sted under sandet. Han blev drevet bort. Som mange andre. (side 21-23)

Skudt ned

Skudt ned af Henrik Einspor

Skudt ned tilhører ligeledes Løse Ænders røde serie.

Joe Hell er agterskytte i et B-17 bombefly, han og de andre besætningsmedlemmer kalder Lucky. 20 gange har hun fløjet dem sikkert ud og hjem på togter over Tyskland. Men denne gang går det galt. Lucky styrter ned, og Joe Hell må springe ud med faldskærm. Han ender på en lille ø i Nordsøen, hvor han beslutter sig for at skjule sig, indtil han kan finde en måde at komme væk på. Han ved, at de allierede soldater skal passe på lokalbefolkningen, som ofte føler et stort had til flyverne for at bombe deres land. Men det viser sig, at det er en helt anden trussel, der gemmer sig på øen. Nazisterne bruger nemlig øen som et laboratorium for udviklingen af uovervindelige supersoldater.

Skudt ned skal helt sikkert nok finde sine fans blandt actionhungrende unge. Med sin blanding af krigsdrama og hemmelige eksperimenter sker der noget på hver eneste side, uden at historiens lave lixtal sænker underholdningsværdien.

Uddrag:

De kom som sværme af hvepse. Det kan nok være, vi fik travlt.

Jeg fik en i sigtet. En Focke-Wulf 190. Hurtigt som et lyn. Men dens pilot var en ren amatør. Nok helt ny. Og uvant med kamp. Han tøvede lidt for længe. Det gjorde jeg ikke. Jeg gav ham to korte salver. Ra ta ta ta! Ra ta ta ta! Jeg så mine kugler danse hen over hans fly. Smadre motor og propel. Det brød straks i brand og gik ned med en hale af ild efter sig. Ingen pilot kom ud. Fint. En mindre. Næste! Jeg så mig om efter et nyt mål. (side 14)

Masser af slim

Masser af slim af Henrik Einspor

Masser af Slim er femte uafhængige bog i serien om Jack Stump. Drengen der drak plantegift, gik i koma og vågnede 20 år senere, helt grøn. Nu driver han detektivbureauet De Grønne Detektiver sammen med Dick og Sue i byen Doom Town. De har fokus på økologien og naturligvis kun blyfrit bly i skyderne.

Historien udspiller sig op til jul, men kan sagtens læses hele året, hvis du er til grinegys og masser af action.

Sue er ved at pynte kontoret op til jul, men hverken Dick eller Jack er i særlig høj julestemning. De kommer ovenikøbet til at ødelægge alle Sues forberedelser, så hun smider dem ud for at skaffe både julestemning og penge. Det lykkes Dick og Jack at få et job i Megaton storcenter, hvor de skal spille julemanden og hans grønne alfehjælper – en rolle Jack er som skabt til. Samtidig skal de holde øje med lommetyve, som Megaton har været plaget af. Men selvfølgelig kommer de to i store problemer. Problemer der involverer både mega meget slim og nisserobotter.

Jeg er vild med den gakkede humor, og hvordan Jack altid får reddet sig ud af de mest tossede situationer – som han ofte selv er skyld i. Her er både action, spænding og masser af grin, og selvom serien er for de +10 årige, så kan man som voksen godt grine med.

Uddrag:

Sue kom ind hidkaldt af støjen. Hun holdt en dåse brunkager i hænderne. Men det var synd at sige, at hun blev begejstret ved synet af kontoret.

“Hvad har I to klaphatte gang i?” råbte hun.

“Det var ikke mig,” sagde jeg.

Sue så sig om. Vores kontor var forvandlet til et julelandskab, men ikke på den gode måde. Alt var dækket af hvidt skum, selv Dick lignede en snemand.

“Alt er under kontrol,” lød det inde fra skummet.

Sue fik et udtryk i ansigtet, som gjorde, at jeg var glad for, at det ikke var mig, som stod med brandslukkeren. Det kan godt være, at ilden var under kontrol, men det var Sues humør ikke.

“Store, julehadende turbotorsk,” skreg hun og fyrede hele dåsen med økologiske brunkager efter ham.

Dick nåede ikke at dukke sig og fik kagedåsen lige i låget. Og låget gik af (altså kagedåsens låg), og så var der ellers økologi ud over hele kontoret. (side 9-10)

Reklame: Tak til forlaget Løse Ænder der har foræret mig bøgerne til anmeldelse

Om bøgerne:

Titel: Døden i Råbjerg Mile
Udgivelsesår: juli 2021
Forlag: Løse Ænder, 48 sider
Omslag: Johannes Bojesen
Lix: 8

Titel: Skudt ned
Udgivelsesår: juli 2021
Forlag: Løse Ænder, 88 sider
Omslag: Peter Snejbjerg
Lix: 8

Titel: Masser af slim
Udgivelsesår: 2021
Forlag: Løse Ænder, 109 sider
Omslag: Tommy Kinnerup

Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen

Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen

Den 5. maj 1945 fejrede Danmark befrielsen, men for beboerne i det lille fiskerleje Klintholm Havn på Møn bliver det en noget anderledes dag. I havnen ligger nemlig den ramponerede flodpram Breslau, som viser sig at indeholde 345 syge og udsultede kz-fanger fra koncentrationslejren Stutthof. Fanger som ingen har ansvaret for, og som det lille samfund slet ikke er gearet til at modtage.

Alligevel påtager den lokale modstandsgruppe sig opgaven under ledelse af baron Niels Rosenkrantz fra avlsgården Liselund, de lokale læger Rasmus Fenger og Bendt V. Mortensen samt sidstnævntes hustru, Helene Mortensen, der er leder af den lokale Røde Kors afdeling på Møn. For sig har de en kæmpe opgave med at skaffe mad, tøj og medicin til fangerne, samt ikke mindst sengepladser så de kan komme væk fra det sygdomsbefængte skib uden at smitte lokalbefolkningen. Mange af fangerne er nemlig syge med plettyfus, tyfus og andre alvorlige sygdomme, ligesom de alle har lus.

Skibet fra helvede er historien om et lille lokalsamfund som ved et tilfælde bliver hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviser både stort sammenhold og hjælpsomhed. Men forfatterne kigger også tilbage på tiden, før skibet lander på Møn, og giver os indblik i historien bag skibet og ikke mindst enkelte af fangernes baggrund og historie.

Vi hører bl.a. om polakken Zygmunt Szatkowski, der blev fangernes talsmand, fordi han kunne tale tysk; om Piotr Mierzejewski som ender med at blive tankpasser i Gedser med kaldenavnet Peter Veedol; og om sygeplejersken Hilda Novachová fra Tjekkoslovakiet som har overlevet opholdet i tre koncentrationslejre, før hun endte ombord på flodprammen Breslau.

Hovedparten af fangerne var polske, men også russere, lettere, tjekkoslovakkere og en enkelt franskmand var ombord på skibet. Der var både kvinder og mænd, og ombord var også 13 Jehovas vidner, som nazisterne forfulgte på linje med jøderne.

Det er barsk læsning, når vi hører om forholdene i koncentrationslejrene, og hvordan hadet mellem forskellige nationaliteter fortsætter, selvom krigen er slut. Alligevel giver historien også grund til optimisme, når man f.eks. ser Mønboerne uselviske hjælp til de strandede fanger.

Skibet fra helvede er skrevet af journalisterne Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen. Clemmensen har bl.a. skrevet Flugtrute: Østersøen, der i 2012 blev kåret til årets historiske bog og arbejder som tilrettelægger af dokumentarfilm for DR og TV2. Albrektsen arbejder for TV2 Østjylland, og begge stammer fra Lolland.

Undervejs i bogen nævner forfatterne kort, hvordan en flydedok med krigsfanger drev i land ved Langeland d. 4. maj. Den historie kendte jeg fra romanen Dancing Charlie af Lars Johansson. Men jeg må indrømme, at jeg slet ikke kendte historien om kz-fangerne på Møn, før jeg læste Skibet fra helvede. Det gør jeg så nu, og bogen kan varmt anbefales til alle, der interesserer sig for 2. verdenskrig og for menneskelig ondskab og heltemod.

Forlagets beskrivelse:
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse. 

Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne – med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen – satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger. 

Skibet fra helvede er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed – og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

Uddrag af bogen:

Doktoren har i radiotransmissioner fra London hørt meldinger om koncentrationslejre, men har næsten ikke kunnet tro historierne. Det lød for vanvittigt, når der blev talt om lejrene. Nu ser han, at historierne må være sande. Stående midt i et bevis på nazisternes værste forbrydelse kan han i øjeblikket kun komme på ét ord, der beskriver hans oplevelser: “Forfærdeligt!” Og så indser han, at opgaven er for uoverskuelig for ham alene. Han får brug for hjælp.

Rystet klatrer Fenger op gennem lugen og henvender sig straks til et par af de modstandsfolk, som efter ordre fra baron Niels Rosenkrantz bevogter prammen. Smittefaren fra koncentrationslejrfangerne er direkte synlig, meddeler doktoren og tilføjer, at fangerne under ingen omstændigheder må blande sig med lokalbefolkningen. Baronen kommer til for at få et kig ned gennem lugen. Det er chokerende, hvad han ser. Han har aldrig troet, at mennesker kunne se sådan ud, fortæller han senere: “Det var meget ubehageligt, og da jeg kom hjem om aftenen og havde oplevet det, blev jeg ligefrem syg. Den oplevelse af at have set det gjorde mig fuldstændig ude af den.” (side 52)

Anmelderne skriver:

Jyllands-Posten:
Den historie, som blev udrullet i JP Bøger den 1. maj, gengiver de to forfattere med nerve og indlevelse. Med afsæt i en fornem research, fornyet perspektivrig tilgang til arkivmateriale og interviews med aktørernes børn og børnebørn har de skrevet en bevægende lovsang til den betingelsesløse hjælpsomhed, da krigens umenneskelighed gik i land og krævede humanitær katastrofehjælp. Det er en stærk og smuk bog, som vil bevæge sine læserne, men som også vil hjemsøge dem efterfølgende. Den beskriver det ufattelige, som 76 år senere stiller de samme rædselsvækkende eksistentielle spørgsmål. Når bogen bliver unik, skyldes det, at den også hæver blikket fra det lokale epicenter. Det sker ved at kæde hændelsen ind i en verdenshistorisk forståelsesramme. De fleste fanger i prammens stinkende dyb var polske, og ved at lade beretningen løbe ad to spor, et dansk og polsk, kommer tingene til at hænge sammen på en næsten bevidsthedsudvidende måde.” (Læs hele anmeldelsen i Jyllands-Posten d. 8. maj 2021)

Historie-Online.dk:
Det var svært at lægge denne bog væk. Det er en så voldsom, så stærk, så gribende og så overraskende fortælling, at jeg måtte læse videre. Det er vel nok noget af det bedste, man kan sige om en bog. Den vil sin læser – og den kræver sin læser. Det fremgår vist tydeligt, at jeg er mere end begejstret for de oplevelser, den viden, bogen har givet mig. Jeg kendte godt nok historien om prammen. Men iler med at tilføje: troede jeg. Det skulle hurtigt vise sig, at jeg tog aldeles fejl. Og så afslører ’Skibet fra Helvede’ flere dimensioner. Den ene er selve historien, som den har udspillet sig under disse voldsomme omstændigheder. Og så den anden dimension: formidlingen. Hvis der fandtes en ”Hall of Fame” for historieformidling, så ville jeg ikke et sekund tøve med at placere Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen som oplagte kandidater. Det, der her er oplevet, er historieformidling af allerhøjeste valeur – så fornemt, at det er en bog, alle kan gå til. Og komme beriget fra.” (Læs hele anmeldelsen HER)

Om Skibet fra helvede:

Udgivelsesår: 03.05.2021
Forlag: Lindhardt & Ringhof, 328 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Stemmer fra graven af Elly Griffiths

Stemmer fra graven af Elly Griffiths

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bare er begejstret for Elly Griffiths serie om arkæologen Ruth Galloway. Stemmer fra graven er 7. bind i serien, og jeg synes stadig, den holder.

Forlagets beskrivelse:
Ruth Galloway tilkaldes, da et jagerfly fra Anden Verdenskrig dukker op under udgravningsarbejdet på en byggegrund. I cockpittet sidder liget af en mand, der ved første øjekast ser ud til at være flyets pilot. En dna-test viser dog, at der er tale om Fred Blackstock, en lokal aristokrat, som angiveligt blev skudt ned over Nordsøen under krigen – men i et helt andet fly. Sagen bliver endnu mere indviklet, da kriminalinspektør Harry Nelson og hans team gør et mistænkeligt fund på en svinefarm, og en af Blackstocks efterkommere tilmed bliver overfaldet. Snart må Ruth og Nelson indse, at de jagter en langt farligere gerningsmand, end de først troede.

Anmelderne skriver:

Mie Petersens anmeldelse i Kristeligt Dagblad:
Hører man til dem, der mest er til krimier af den lidt mere stilfærdige slags med en heltinde, der også er af den mere stilfærdige type, måske lidt akavet, men bestemt charmerende og samtidig en person, man føler sig i godt selskab med. Så kender man uden tvivl engelske Elly Griffiths’ krimiserie med arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway i hovedrollen, og hvis man ikke gør, så har man virkelig noget godt til gode. […] Griffiths lægger stor vægt på, at alle historiske begivenheder er korrekt beskrevet, både når det drejer sig om arkæologiske udgravninger af for eksempel en ringvold og om opførelsen af hundredvis af RAF-flyvepladser under krigen. […] Samtidig er hun lige så omhyggelig, når hun beskriver den gamle folketro. […] De elementer, der adskiller Galloway-krimierne fra mange andre, er selve substansen i historierne, som må siges at være repræsenteret ved hovedpersonens arbejde, det er de spændende, ja, ligefrem fascinerende personkarakteristikker og et højt spændingsniveau. (Læs hele anmeldelsen i Kristeligt Dagblad, 28.11.2020)

Lene Jensens anmeldelse på Litteratursiden:
’Stemmer fra graven’ er en velkomponeret og fængslende krimi, hvor handlingen hele tiden twister, og hvor spændingskurven er konstant opadgående. Det skudsikre plot holder hele vejen, og jeg blev på bedste krimimanér overrasket over slutningen. Også på det private område udvikler romanen sig fra sine forgængere, da den noget akavede Ruth pludselig er vældig ombejlet, hvilket hun slet ikke er vant til. Da Ruth er min favorit hovedperson, trækker indblikket i deres privatliv min anmeldelse i en særligt positiv retning, da jeg efterhånden føler, at jeg har udviklet et mangeårigt venskab med seriens karakterer. Selvom jeg er så stor fan af Ruth og alle de andre, er jeg sikker på, at det aldrig fylder for meget. Krimi og spænding er stadig i centrum, og det er præcis sådan, det skal være. (Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden)

Krimiormen:
Månedens absolut bedste krimi er ”Stemmer fra graven” […] Det er ganske imponerende at møde en serie hvor hver enkelt bind kan stå alene uden at miste spændingen. Tilsat et passende skvæt humor. “Stemmer fra graven” får mine varmeste anbefalinger med på vejen. (Læs hele anmeldelsen på Krimiormen)

Om Stemmer fra graven:

Udgivelsesår: 30.09.2020
Forlag: Gad, 351 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Ghost Fields
Oversætter: Lærke Pade

Ruth Galloway-serien:

Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019
De udstødte, 2020
Stemmer fra graven, 2020

Stalingrads engel af Torkild Thellefsen og Louise H.A. Trankjær

Stalingrads engel af Torkild Thellefsen og Louise H.A. Trankjær

Michael Beck er lektor i historie ved Københavns Universitet. Her nyder han at fange de studerendes interesse med sine levende beskrivelser af historiske øjeblikke som for eksempel 2. verdenskrig. Samtidig føler han sig dog lidt som en svindler, for han har jo ikke personligt oplevet krigens rædsler, og kan man så formidle dem korrekt?

Derfor er Michael ikke i tvivl, da han modtager et brev fra det ekstreme rejseselskab ’Autentiske Rejser’ med en invitation til at opleve slaget ved Stalingrad. Over 14 dage kommer deltagerne i et genopført Stalingrad helt tæt på soldaternes hverdag, så realistisk som muligt. Så på trods af prisen på 50.000 kr. og på trods af at kæresten Lisl er gravid, tager Michael af sted.

I Berlin støder Michael på de øvrige rejsedeltagere, som blandt andet tæller den kejtede bibliotekar Heinrich, Rikke en studerende fra universitetet og eks-kæresten Paula.

Turen viser sig dog hurtigt, at blive mere autentisk end Michael havde forventet. I stedet for en hyggelig sammenkomst hvor deltagerne lærer hinanden at kende over en flaske rødvin, som han havde forestillet sig den første aften udspille sig, er det kæft, trit og retning fra første sekund.

”En mand i en SS-uniform trådte ud. Hagekorset lyste rødt på hans arm, og i de første lange sekunder var det alt, jeg kunne se. Selvom det var skuespil, var det utroligt at se det på en helt almindelig gade, på et levende menneske, at nogen turde, ville, iklæde sig det symbol. Mine øjne løb op til hans ansigt, op til hans isblå, kolde øjne. Han spillede fænomenalt! En helt utrolig arrogance udløb fra hans væsen og fik øjeblikkeligt samtlige 100 mennesker til at tie og fryse på stedet. Den eneste lyd kom nu fra den ridepiske, som han holdt i den ene hånd og langsomt, men rytmisk, slog mod sin anden behandskede hånd. En hvislende, rytmisk kliché, der gik lige i rygraden. SS stod der på hans kasket med rigsørn og dødningehoved. Den voldsomme anakronisme gled ubesværet ind i dagslys og nutid.

”Fald i geled, to og to. Macht schnell!” brølede han pludselig.

Det gav et gib i alle, også mig, men samtidig lød det fjollet, og jeg fik lyst til at grine. Jeg skævede til Heinrich, men han så ikke ud til at have det på samme måde. Hans øjne hvilede på officeren, og han var blevet bleg. Det slog morskaben ud af mig. Jeg prikkede ham let på armen, og vi faldt sammen ind i geleddet, der formede sig omkring os. Folk havde ændret sig. Før havde de mest af alt lignet en flok forventningsfulde turister, hvilket vi vel også var. Nu var der tvivl på alles ansigter, anspændthed.” (side 33)

Endnu værre bliver det, da gruppen efter en barsk togtur når frem til Stalingrad, hvor slaget er i fuld gang. Alle detaljer er så realistiske, at Michael har svært ved at skelne begivenhederne fra virkeligheden. For det er vel bare skuespil?

Jeg begyndte egentlig at læse Stalingrads engel uden at vide, hvad jeg kunne forvente mig, men jeg skal love for, at jeg hurtigt blev fanget ind. Louise H.A. Trankjær og Torkild Thellefsen har skrevet en helt unik roman, som på den ene side er rigtig spændende på en tjubang-agtig måde, samtidig med at den eftertænksomt beskriver krig og soldaterliv i en etisk sammenhæng.

Efter 2. verdenskrig nedsatte de allierede Nürnbergprocessen, hvor de større nazistiske krigsforbrydere blev stillet for retten. Her havde de samtaler med forskellige psykologer og psykiatere, som skulle undersøge om de var mentalt egnede til at blive stillet for retten. Samtidig håbede man at finde frem til nogle fællestræk, der gjorde dem i stand til at udføre så grumme forbrydelser. Men man fandt ingen fællestræk, intet abnormt som adskilte dem fra andre. De var helt almindelige mennesker. (Læs mere her)

Så hvad fik dem til at deltage i masseudryddelsen af jøder, handicappede og andre ’uønskede elementer’?

Det kommer Michael tættere på at forstå undervejs i romanen. Vi følger hans etiske udvikling fra at være humanist med en teoretisk og moralsk forestilling om krig, til en deltager der bid for bid bliver indlemmet i en krig, han slet ikke tror på, men som han alligevel deltager skånselsløst i. Det er yderst vellykket.

”Hvad fanden laver du? Er du blevet gal?”

Jeg stirrede lidt forbavset på ham. Jeg fattede ikke selv, hvad jeg lavede. Jeg ville bare se dem. Se virkeligheden. Jeg tænkte på ansvarsfraskrivelsen, på Ivan og alle de russiske soldater, jeg havde set dø. De var bare turister, ligesom mig. Jeg tænkte på Paula, officeren og de syge. Jeg så mig selv på podiet på universitetet. Hørte lyden af min stemme, når jeg opstemt formanede om krigens gru og uforståelighed. Så mig selv skrive under på kontrakten. Det gav ingen mening. Jeg havde fået svar på alt, hvad jeg ønskede, men hvem ville med vilje gå igennem alt det her?

Det ville du Michael. Men jeg havde jo aldrig forstået, hvad det var, jeg ønskede.” (side 173)

Stalingrads engel er ikke en almindelig spændingsroman, men det gør den bestemt ikke mindre læseværdig. Jeg var i hvert fald fængslet af fortællingen om historieprofessoren, der kommer tættere på den brutale virkelighed end forventet.

Om Stalingrads engel:

Udgivelsesår: 26.03.2020
Forlag: Dreamlitt, 208 sider
Omslag: Ann Kirstine Brøgger Sørensen

Læs også:

Mønstereleven af Stephen King
I gode hænder af Christian Mørk
Den sidste af Alexandra Oliva
A.I. af Torben Pedersen
Den højeste dom af Torbjørn Rafn
Sandhedens labyrint af Jørgen Steines

Spøgelsesbåden af George E. Simpson og Neal R. Burger

Spøgelsesbåden af George E. Simpson og Neal R. BurgerSpøgelsesbåden er en underholdende gyser, om en ubåd der forsvinder sporløst under 2. verdenskrig – for at dukke op i perfekt stand, men uden sin besætning, 30 år senere.

Kommandør Ed Frank har i årevis interesseret sig for forsvindingerne i området kaldet Bermuda-trekanten, og han er overbevist, at der findes et tilsvarende område i Stillehavet. Han ser derfor genkomsten af ubåden ‘Candlefish’, som en fantastisk mulighed for at finde ud af, hvad disse områder gemmer af hemmeligheder. Det lykkes ham at få overtalt sine overordnede til at finansiere en gentagelse af ‘Candlefish’s sidste togt, ned til sidste detalje. Håbet er, at ved at genskabe omstændighederne for ubådens forsvinden vil man finde ud af, hvorfor skibe og fly forsvinder i særlige områder.

‘Candlefish’ havde en enkelt overlevende. Søløjtnant Jack Hardy befandt sig på dækket, da ‘Candlefish’ måtte dykke, og han blev efterfølgende reddet af en japansk fiskerbåd. Efter krigen vendte han sig mod havstudier og i nutiden er han dr. phil og ansat ved Scripps Institution of Oceanography. Ed Frank ønsker at få Hardy med på toget, men spørgsmålet er, om professoren har lyst til at sætte sine ben på ‘Candlefish’ igen?

Jeg var godt underholdt af Spøgelsesbåden. Den første halvdel, hvor Ed Frank forsøger at få togtet på benene, og vi hører om alle forberedelserne, er måske lidt tør. Men til gengæld er sidste halvdel vellykket. Det lykkes forfatterne at skabe en klaustrofobisk og uheldsvanger atmosfære i ubåden, der på alle måder skal gennemføre sit sidste togt en gang til. Og hvor det i starten er tydeligt, hvad formålet med Candlefish’s rejse er, bliver det sværere og sværere for besætningen at holde fokus på målet, jo tættere de kommer den 30. breddegrad, hvor skibet forsvandt i 1944.

Spøgelsesbåden er ikke nytænkende eller vildt overraskende. Men den er underholdende og har sine skumle momenter. Og så er det længe siden, jeg har læst om mystiske forsvindinger i Bermuda-trekanten (som godt nok her er i nærheden af Japan). Så alt i alt en hyggelig sommergyser, der nok fortjener et gensyn.

Uddrag af Spøgelsesbåden:

Hardy kravlede gennem lugen op i den sorte nat over Stillehavet. Diselmotorernes brummen og havets dæmpede brusen var lyde, som han var fortrolig med. Hans øjne vænnede sig langsomt til mørket. Han åndede dybt ind af den fugtige luft for at rense sine lunger for oliestank. Han tog en redningsvest i et hjørneskab og trak den på. Den beskyttede bedre mod kulden end olietøjet.

Bag ham sad udkigsfolkene på hver sin side af periskopet, i en slags kragerede, der var det højeste observationspunkt på ‘Candlefish’. Oven over dem var tvillingperiskoperne og radio- og radarantennerne. Ellers ikke andet end himlen.

Hardy så forbavset op, da de første tågeklatter kom drivende. Han så store, forrevne stumper glide forbi tæt ved havfladen, enkelte hen over dækket neden for hans plads. Han tog sekstanten for at sikre sig en observation, mens der endnu var klar himmel, og gik hen til broens styrbords side. Han indstillede sekstantens kikkert mod Nordstjernen og derefter mod to andre fikspunkter. Han skrev resultatet af observationerne på sin blok, men standsede pludselig, da der gik en voldsom skælven gennem broen under hans fødder. 

Han så sig om. De andre på broen reagerede på rystelsen. De to udkigsfolk, Stanhill, der var vagthavende officer, og Lopez, der var vagtchef – alle stirrede de forud i tågen, der var ved at samle sig, og derefter ud til siden. Havde undervandsbåden ramt noget? (side 13)

Om Spøgelsesbåden:

Udgivelsesår: 1976
Forlag: Lademann, 244 sider
Originaltitel: Ghostboat
Oversætter: Mogens Boisen

Læs også:

Bunker 137 af Michael Kamp
Fanget i isen af Dean Koontz
Jagtmarken af Patrick Leis
Skibet af Stefán Máni
Arthur Gordon Pyms eventyr af Edgar Allan Poe

Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund

Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund“Den generindrede smerte er den eneste vej til frelse.” Det er også psykiateren Dr. Zarkowskis mening. Javist, hans behandlingsmetode er måske utraditionel: Patienterne bringes i trance, samtidig med at han eksperimenterer med at projicere deres tanker op på en skærm, så de bagefter bogstaveligt talt kan se deres smerte i øjnene.

Men Chris var ikke bange for fugle, før han mødte Zarkowski. Lisa var ikke bange for nonner, før hun mødte Zarkowski. Bogo var ikke bange for noget som helst, før han mødte Zarkowski. Hvorfor døde Bogo, og hvorfor skulle børnene gå i seng? Hvilke børn?

“Aldrig hos et menneske har jeg oplevet så stærk en kærlighed,” siger en af romanens bipersoner om Dr. Zarkowski. Et hjertensgodt menneske, som kun vil sine patienter det bedste. Men ved han, hvad han gør? Måske er det ikke al smerte, man kan se i øjnene. (fra bagsiden)

Efter at have fået udgivet en roman for fem år siden, har Michael undervist på et universitet i Californien, mens han skrev ved siden af. Men skriveriet går i stå, så han flytter hjem til sin bror, Steve i San Francisco. Kort efter møder han Chris, og de indleder et forhold.

Steve er imod forholdet. Han advarer Michael om Zarkowski, men Michael lytter ikke. Efterhånden går det dog også op for deres fælles veninde Lisa, at der er noget galt. Men hvad? Zarkowski er på den ene side utrolig behagelig og tillidsvækkende, men samtidig bliver folk omkring ham tilsyneladende ramt af irrationel angst. Og hvad bruger Zarkowski alle de hunde til?

Dr. Zarkowskis eksperiment udkom i 1993, og vi føres gennem historien via Michael, Chris, Steve og Lisa, der har hver deres forbindelse til Zarkowski. Som altid viser Grete Roulund sine personer snarere end fortæller dem, og det er indimellem svært at gennemskue, hvad der egentlig foregår. Er her bare tale om misforstået jalousi og manglende kommunikation? Men undervejs hvirvler delvise forklaringer ind, og man forstår noget, uden rigtig at forstå før til allersidst.

Det er aldrig opmuntrende at læse Grete Roulund, og det er heller ikke tilfældet med Dr. Zarkowskis eksperiment. Alligevel kunne jeg ikke lægge den fra mig. Idéen om, under hypnose at projicere folks fortrængte tanker op på et lærred og efterfølgende konfrontere dem med billederne, er både genial og gal. For det kan ganske rigtig være et fantastisk værktøj for politiet, men vil der ikke være situationer, det er bedst IKKE at se i øjnene igen?

Roulund har en helt unik stemme, og at læse hendes fortællinger kan nærmest give fysisk ubehag. Ikke at hun skriver ekspressivt voldsomme scener. Tonen er hele vejen igennem behersket, nærmest underspillet. Alligevel føles det brutalt, og Dr. Zarkowskis eksperiment holdt mig ubrydelig fast i sin dystre trøstesløshed, hvor ingen vil gøre nogen noget ondt, og alligevel er det det, de gør.

Det er smertefuldt fascinerende, uforudsigeligt og begavet. Læs Dr. Zarkowskis eksperiment.

Læs Janus Andersens anmeldelse på scifisiden.

Om Dr. Zarkowskis eksperiment:

Udgivelsesår: 1993
Forlag: Chr. Erichsens forlag, 262 sider
Omslag: Henrik Koitzsch

Læs også:

Varsleren af Karin Fossum
Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup
I gode hænder af Christian Mørk
Den røde tråd af Vicki Pedersen
Blot en drengestreg af Villy Sørensen

Huset på klippen af Elly Griffiths

Huset på klippen af Elly GriffithsDa et hold arkæologer i gang med at lave en undersøgelse om kysterosion finder menneskeknogler skjult under et stenskred, tilkaldes politiet. Er der tale om historiske knogler, eller skjuler de en forbrydelse?

Ruth Galloway er arkæolog og biologisk antropolog med speciale i gamle knogler. Hun finder hurtigt ud af, at knoglerne formentlig stammer fra tiden omkring 2. verdenskrig. At få identificeret dem er straks vanskeligere. Der er ikke mange tilbage på egnen, som husker begivenhederne, og de der gør, er ikke meget for at sige noget.

Efterforskningen får dog en hjælpende hånd, da en militærhistoriker, som forsker i rygterne om en invasion af Norfolk, pludselig dukker op. Men hans tilsynekomst medfører nye dødsfald, og spørgsmålet er, hvorfor sandheden om skeletterne på stranden ikke må komme frem?

Jeg er ganske enkelt vild med den småtykke, kiksede Ruth Galloway, der fagligt har styr på alt, men som nybagt alene-mor kæmper for at få hjemmefronten til at hænge sammen. Hun er netop vendt tilbage til sit job på universitetet, og har endnu langt fra vænnet sig til at være mor. Samtidig kæmper hun med forholdet til vicekriminalkommisær Harry Nelson, som er den hemmelige far til datteren Kate. Og så kommer en veninde fra Ruths tid i Bosnien pludselig på besøg, hvilket ripper op i en masse ubehagelige minder om massegravene, hvor Ruth hjalp med at identificere ofrene.

Huset på klippen er tredje bind i Elly Griffiths krimiserie om Ruth Galloway. Jeg kan endnu en gang kun anbefale den på det varmeste. Denne gang er et underliggende tema krigsforbrydelser, og de ar i befolkningen de medfører. Det er let at se på nazisterne eller De Røde Khmerer og udpege de skyldige bag ugerningerne. Men sandheden er ikke altid så simpel. Den lektion lærer Ruth og Harry denne gang.

Elly Griffiths fortæller i et letforståeligt sprog, men formår samtidig at fylde faglige termer og faktuelle detaljer ind i historien uden at bremse hverken tempo eller underholdningsværdi. Derudover har hun en god balance mellem hvert binds krimiplot og den gennemgående fortælling om Ruth, Harry og de øvrige faste figurer. At hun i Huset på klippen trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig er kun endnu et plus i min bog.

Serien om Ruth Galloway er ikke hæsblæsende action, hvor blodet sprøjter fra siderne. Men er du til mere ’hyggelige’ puslespils-krimier, hvor plottet er veltænkt og varme personbeskrivelser og et unikt landskab er vigtige bestanddele, så er Huset på klippen” – og serien i øvrigt – ikke til at komme udenom.

Tak til Gads forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Huset på klippen:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gads forlag, 349 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The House at Sea’s End
Oversætter: Lærke Pade

Ruth Galloway-serien:

Huset på klippen
Løgnens hus
Pigen under jorden

Læs også:

Pigen under jorden af Elly Griffiths
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt
Den tavse dreng af Andrew Taylor
Natstorm af Johan Theorin

Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt

Skibet fra Isfjorden af Nina von StaffeldtSkibet fra Isfjorden er tredje bog i Nina von Staffeldts krimiserie om Sika Haslund. Som forgængerne er læsningen en udsøgt og spændende fornøjelse.

For et års tid siden vendte Sika Haslund tilbage til Grønland med sin søn Mathias, efter at hendes mand Casper omkom i en ulykke i Danmark. Nu er hun bosat i Nuuk og arbejder som kommunikationskonsulent i Go Greenland; hjemmestyrets paraplyorganisation for erhverv og turisme.

Denne dag ser hun frem til at høre sin gudfar, professor dr. Phil. Thyge Høyer-Larsen, holde en forelæsning om Grønlands politiske situation under 2. verdenskrig, og forhåbentlig nå at få indhentet lidt forsømt tid med ham bagefter. Men Thyge dukker ikke til deres aftalte møde, og senere viser det sig, at han er omkommet i en ulykke.

Et par uger efter Thyges begravelse løber Greenland Future Destination af stablen – et stort anlagt turist- og erhvervsfremstød som Sika er med til at afholde. Her hilser hun på Thyges kollega Kista Brünner, der optræder som stand-in for Sikas gudfar med et oplæg om nazisternes hemmelige vejrstationer m.m. under overskriften ’Storytelling in Modern Tourism’. De to kvinder falder i snak, og Sika bliver fascineret af Thyges sidste forskningsprojekt. Det ender med, at hun får lov til at låne noget af hans materiale for at skrive en artikel til Go Greenland, mod at Kista får teksten til gennemsyn først.

Men Sika er ikke den eneste, der er interesseret i Thyges forskning. Også nogle udenlandske forskerkollegaer er meget opsatte på at få fingre i hans papirer. Efterhånden som Sika dykker ned i materialet, går det op for hende, at Thyge tilsyneladende var på sporet af en hemmelighed, der er alt andet end tør og akademisk. For måske var det ikke blot vejrstationer, der trak nazisterne til Grønland under krigen. Måske havde en hemmelig mission i september 1944 et helt andet formål.

Jeg har nærmest ikke andet end godt at sige om Nina von Staffeldts tredje bog med Sika Haslund. Skibet fra Isfjorden er både underholdende, spændende og overraskende. Sika er en sympatisk hovedperson, ligesom jeg nød gensynet med flere af de centrale bifigurer, som journalisten Thormod Gislasson.

En del af charmen ved serien er, at den foregår i Grønland. Det mærkes tydeligt at Nina von Staffeldt kender landet, og det er fascinerende at blive introduceret til naturen og kulturen, som altid spiller en stor rolle i historierne om Sika. Grønlandske ord og begreber såvel som forskelle og ligheder på det grønlandske og det danske samfund flettes ubesværet ind i handlingen og giver en hel særlig tone til bøgerne. Det er også tilfældet i Skibet fra Isfjorden.

Denne gang udspiller dele af romanen sig i 1944 under nazisternes hemmelige mission til Grønland, og skiftet mellem fortid og nutid giver en ekstra dimension til plottet. Jeg kendte ikke meget til forholdene i Grønland under 2. verdenskrig, så også det var rigtig interessant at læse om. Historien trækker derudover tråde til de højre-nationalistiske tendenser rundt om i verden, som desværre virker til at have vind i sejlene, også i virkeligheden.

Interview med Nina von Staffeldt på Bogforum, 2018Jeg er rigtig glad for serien om Sika, og Skibet fra Isfjorden lever helt op til forgængerne. Nina von Staffeldt har styr på plottet, der som sagt væver sig ud og ind af fortid og nutid. Sika-serien er normalt ikke bloddryppende action, men her i tredje bind er der dog nogle ret barske scener. Bl.a. det indledende kapitel om en voldsom brand står stærkt. Her skriver Staffeldt, så jeg havde lyst til at kigge væk.

Hvis du ligesom jeg er glad for krimier med sympatiske hovedpersoner og en anderledes setting, så kan jeg kun anbefale bøgerne om Sika Haslund. Det er ikke nødvendigvis hårrejsende pageturners, men det er altid en spændende historie med et godt turneret plot. Og ikke mindst er de et fascinerende indblik i den grønlandske kultur.

En stor anbefaling herfra.

Om Skibet fra Isfjorden:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Milik Publishing, 326 sider
Omslag: Marivik & Ivalu Risager

Læs også:

Pigen under jorden af Elly Griffiths
Fra ryggen af Steen Langstrup
Manden der glemte han var død af John Lorentz
Thuleselskabet af Mads Peder Nordbo
Sagen Collini af Ferdinand von Schirach
Frosne beviser og Den sorte engel af Nina von Staffeldt
Kaldet af Inger Ash Wolfe
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Sandhedens labyrint af Jørgen Steines

Sandhedens labyrint af Jørgen SteinesHvad nu hvis den tyske befolkning var blevet gjort opmærksom på nazisternes udryddelseslejre allerede under krigen? 

Jeg blev positivt overrasket af denne kontrafaktiske spændingsroman af Jørgen Steines, Sandhedens labyrint. Romanen udspiller sig i sidste halvdel af 1943. Anden verdenskrig er på sit højeste. Nazisterne er blevet bremset ved Stalingrad, hvor det ser ud til, at krigslykken er vendt.

Major Johann Richter fra den tyske udenrigspolitiske efterretningstjeneste Abwehr indkaldes af sin øverste chef, admiral Canaris, der har en specialopgave til ham. Noget tyder på, at der er en forræder i egne rækker, og Canaris ønsker, at Richter diskret skal finde frem til vedkommende. Uanset hvor højt oppe i systemet, han befinder sig.

Richter er mildest talt ikke begejstret for opgaven, som bringer ham på kollisionskurs med RSHA, der har ansvaret for den indre sikkerhed. Under RSHA gemmer Gestapo, Kripo og Sicherheitsdienst sig nemlig. Det er tjenester, som ikke bekymrer sig om borgernes retssikkerhed, og Richter er klar over, at han risikere at gøre sig upopulær, når han skal snuse alle steder. Men han kan ikke undslå sig, og snart bringer jagten på forræderen ham på sporet af hemmeligheder, som civilbefolkningen ikke har kendskab til. Hemmeligheder som ryster Richters tro på Føreren og Det Tredje Rige.

Sideløbende med Richters historie følger vi en polsk kaptajn, der er flygtet til England fra Auschwitz samt politikere og militærfolk i England, der får indblik i koncentrationslejrenes rædsler og skal afgøre, hvilke foranstaltninger de allierede skal tage.

Som nævnt er her tale om en kontrafaktisk spændingsroman, hvor forfatteren tager udgangspunkt i virkelige historiske personer og hændelser, men så forestiller sig, hvordan begivenhederne kunne have udspillet sig med få ændringer.

I Sandhedens labyrint får de allierede f.eks. uigendrivelige beviser på nazisternes koncentrationslejre, og Churchill beslutter sig for at handle på den viden. Bl.a. ved at sørge for, at den tyske befolkning får kendskab grusomhederne i lejrene. Spørgsmålet er så, om denne ændring af historien gør en forskel?

Jeg blev nærmest øjeblikkeligt fanget ind af romanen, der både er spændende og tankevækkende. Jørgen Steines fortæller levende og får historien til at stå skarpt for læseren. Selvom Richter er overbevist nazist, er han også et moralsk menneske, som tror på lov og orden. Det er interessant at følge hans tanker, efterhånden som hans undersøgelser afslører systemets umenneskelige sider og sætter hans loyalitet på prøve.

Steines betragtninger om, hvordan få ændringer kunne have drejet forløbet af 2. verdenskrig, og hvilke følgevirkninger det kunne afstedkomme, er troværdige og spændende. Og så fører de til en overraskende slutning, som samtidig viser, hvor komplekst krig og storpolitik er.

Udover de interessante tankeeksperimenter er selve plottet simpelthen godt skruet sammen med en stigende spændingskurve og nogle troværdige personer. Afsløringen af forræderen gemmes til allersidst, og jeg tror, at den vil overraske de fleste.

Jeg er stor fan af velunderbygget kontrafaktisk litteratur, og det er Sandhedens labyrint af Jørgen Steines. Der ligger tydeligvis en stor mængde research bag romanen. Alligevel overvældes man som læser ikke af detaljer. Tværtimod. Sproget er letforståeligt, og romanen er opbygget i korte, overskuelige kapitler, der skaber suspense ved at springe mellem de forskellige handlingstråde, og dermed hele tiden lokker læseren til at læse videre.

Sandhedens labyrint er en fornem debut, og jeg kan kun anbefale den til alle, der elsker en god roman. Også selvom du måske ikke kender til kontrafaktiske romaner.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Sandhedens labyrint:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: mellemgaard, 457 sider
Grafisk produktion: KWG Design
Grafiker: Kasper Olsen

Læs også:

Den der bliver tilbage har ret af Richard Birkefeld
Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Fædrelandet af Robert Harris
Sagen Collini af Ferdinand von Schirach

Dukkehuset af D. S. Henriksen

Dukkethuset af D. S. HenriksenI en støvet antikvitetsforretning står et gammel dukkehus. Et dukkehus der gemmer på en dyster hemmelighed

Line og David er søskende. En dag får Line et gammelt dukkehus af deres far, som han har fundet i en antikvitetsforretning. Først er Line ikke særligt imponeret, men da veninden Mira dukker op og bliver helt opslugt af huset, tør Line også op.

Om natten kommer David hjem efter en aften sammen med vennerne. Mira overnatter hos Line, men døren står åben ind til Lines værelse – noget som aldrig sker – så David kigger ind, og opdager at Mira ikke ligger på sin madras. Og så ser han noget i et af vinduerne i dukkehuset.

Sideløbende med den nutidige historie om Mira og David, som pludselig vågner op inde i dukkehuset, løber en tråd tilbage til 1944, hvor kommandanten for en koncentrationslejr forærer sin datter et fint dukkehus. Men hvor har han fået det fra?

Efterhånden som fortællingen skrider frem, ændrer stemningen i bogen sig. Fra hyggelig dansk provinsidyl trækkes vi ind i en parallelverden, hvor intet er, hvad det ser ud til at være. Mens trøstesløsheden breder sig, kravler ondskaben ud af skyggerne, og hvad der skulle have været en redning viser sig at være helvede.

Jeg må indrømme, at jeg havde regnet med noget helt andet, da jeg begyndte at læse Dukkehuset. På biblioteket står den blandt børnebøgerne, så jeg havde forventet et uforpligtende gys, måske endda med nogle gode grin i. Men i stedet er Dukkehuset en grum fortælling, der absolut også kan røre den voksne læser.

D. S. Henriksen skriver godt. Historien flyder let, og personerne fremstår levende. Forlaget beskriver bogen som en hjemsøgt hus-fortælling, og dukkehuset gemmer da også på spøgelser fra fortiden. Men efterhånden som vi lærer Mira og David at kende, finder vi ud af, at det gør de også, og på den måde bliver romanen mere kompleks og interessant.

Jeg var godt underholdt undervejs, og havde ikke gennemskuet slutningen. Forfatteren har nemlig en spændende vinkel på, hvad dukkehusets formål er, som vender op og ned på, hvad man forventer.

D. S. Henriksen har også skrevet den forrygende In Absentia, der absolut er for voksne. Mens en anden dukkehus-roman, Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg, er dark fantasy for børn.

“Han kunne ane Lines værelse, hendes teenageplakater, dukker, bamser, kanten af bordet, og over bordkanten Line, der stadig lå og sov på en madras på gulvet. Det hele så alt for stort ud, næsten enormt.

Og det var ikke bare perspektivet.

David forstod hvad det betød, og en erkendelse skyllede ind over ham, som om han hele tiden havde det på fornemmelsen, men bare ikke ville lade tanken registrere – 

Dukkehuset. Jeg er i dukkehuset.
Inde i dukkehuset –
Umuligt.

– for hvis han accepterede det, og hvad det betød, hvor lå grænserne så for, hvad han kunne acceptere?

Bamser på lilla enhjørninger i et land af vingummi?
At de androgyne figurer var levende?” (s. 111-112)

Om Dukkehuset:

Udgivelsesår: 15.11.2017
Forlag: Valeta, 332 sider
Omslag: Boglayout.dk