december 2017
M T O T F L S
« nov    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2010-2019’

Ravnens rede af Leif Davidsen

Ravnens rede af Leif DavidsenEn excentrisk millionær, et øde beliggende slot og en journalist, der lige er blevet skilt og fyret med deraf følgende lavvande i pengekassen er ingredienserne i Leif Davidsens gotiske julehistorie Ravnens rede

Susanne Carlsen er ikke længere helt ung. Hun er heller ikke længere gift, og hun har ikke mere et fast arbejde. I stedet klarer hun sig med journalistiske freelance-opgaver, men det giver knap nok smør på brødet. Så da hendes ungdomskæreste Erling Skjold kontakter hende med en opgave, er der ikke meget at betænke sig på.

Susanne drager til Frankrig, hvor Erling ejer et slot på en privat ø uden for Bretagnes forblæste kyst. Her bliver hun indlogeret med al tænkelig luksus, og opgaven lyder ganske tilforladelig. Hun skal være ghostwriter på Erlings biografi.

Der er enkelte betingelser. Hun må ikke tale om opgaven med nogen. Hun skal blive boende på slottet under arbejdet. Og bogen må først udgives efter Erlings død – hvilket sandsynligvis ikke varer længe, da han er dødelig syg af kræft. Til gengæld er betalingen overordentlig gavmild, og Susanne er da heller ikke længe om at svare ja.

Men efterhånden som arbejdet med bogen skrider frem, begynder der at dukke mislyde op i idyllen. Susanne bliver kontaktet af en fransk undercover betjent, som har foruroligende nyt om Erlings forretningsimperium. Og er hun egentlig den eneste, der har modtaget Erlings generøse tilbud?

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Leif Davidsen på Krimimessens stand under Bogforum 2017Leif Davidsen er mest kendt for at skrive politiske thrillers, men i Ravnens rede tager han læseren med til et gotisk slot fyldt med hemmelige gange, skumle kældre og skruppelløse forbrydere. Det er ganske simpelt underholdende, og så alligevel med et strejf af aktuelle problemstillinger, som Davidsen har for vane. Her flygtningekrisen og EU’s problemer med at håndtere denne sammen med Islamisk Stats fremmarch.

Davidsen er en effektiv fortæller, som får sine personer til at fremstå troværdige og ved hvordan han skal spinde et plot, så man som læser ikke kan slippe bogen igen. Det lykkes også til fulde her i Ravnens rede, som jeg læste i et stræk. Det er måske ikke Davidsens mest raffinerede roman, men han udnytter til gengæld de gotiske virkemidler perfekt, hvilket allerede fornemmes i den stemningsfulde forside. Resultatet er en vellykket spændingsroman, som er hurtigt læst, men super underholdende imens. Og hvad kan man egentligt forlange mere?

Andre nyere gotiske spændingsromaner er f.eks. Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov og Ensomheden af Andrew Michael Hurley.

Om Ravnens rede:

Udgivelsesår: 10.11.2017
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 216 sider
Omslag: Collage Mikkel Henssel

Tak til Lindhard & Ringhof for læseeksemplaret

Hviskeren af Karin Fossum

Hviskeren af Karin FossumHviskeren er en stilfærdig krimi hvor spændingen ligger i det fascinerende psykologiske portræt af hovedpersonen.

Ragna Riegel er en stille eksistens. Hun passer sit arbejde i discountbutikken Europris, bor alene i sit barndomshjem efter forældrenes død, og sønnen Rikard Josef flyttede til Berlin for mange år siden. Oveni har en fejloperation efterladt hende med en stemme, der kun kan hviske. Et handicap der sammen med hendes spinkle udseende og selvudslettende opførsel er med til at holde hende ude af syne – lige som hun foretrækker.

Men dette efterår får nogen øje på Ragna. En dag ligger der pludselig et anonymt brev i hendes postkasse med ordene ”DU SKAL DØ”. Fra denne dag af bliver frygten og forvirringen en fast bestanddel af Ragnas dagligdag. Hvem er det, der har besluttet sig for at gå efter hende? Og hvorfor lige netop hende?

Hviskeren er 13. bog i serien om den norske politikommisær Konrad Sejer, en serie hvor bøgerne sagtens kan læses selvstændigt. Som i seriens øvrige bind er Karin Fossums ærinde ikke, at læseren skal gætte, hvem forbryderen er. Vi ved nemlig fra begyndelsen, at Ragna sidder fængslet, sigtet for en forbrydelse, som Sejer forsøger at finde frem til sandheden om. Og det er den sandhed, som læseren også er på jagt efter.

Hvad er der sket med Ragna i løbet af de mørke efterårsmåneder, hvor hendes verden langsomt bliver mindre og mindre på grund af hendes frygt for den fremmede forfølger. Hvilke hemmeligheder gemmer fortiden, der gør, at hun og sønnen Rikard Josef ikke mere har kontakt? Og hvorfor vil hun gerne tilstå, men føler ikke skyld?

Fossum skriver godt, og hun har et særligt talent for at skrive om samfundets oversete. Beskrivelsen af Ragna er levende og mangefacetteret, og som læser fandt jeg hende både rørende og oprørende. En stakkel, der måske ikke er så stakkels alligevel. Eller …?

Fossum er ekspert i disse fascinerende psykologiske portrætter, som jeg har været fængslet af i tidligere romaner som f.eks. Helvedesilden. Men hvor sidstnævnte er fortalt stramt, og lader fortællingen stå perfekt i sin enkelthed, så synes jeg denne gang, at Fossum går lidt for meget i tomgang midtvejs i romanen. Mod slutningen finder historien sig selv igen, og slutningen tog endnu en gang fusen på mig. Så trods min anke er Hviskeren bestemt stadigvæk værd at læse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Hviskeren:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Gyldendal, 313 sider
Omslag: Terese Moe Leiner/Blæst-design

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016
Hviskeren, 2017

Lyst af Åsa Schwarz

Lyst af Åsa SchwarzUnderholdende chick litt thriller som gør, hvad den skal

Lyst er historien om Sara. Hun er forfatter, og er netop slået igennem med en kærlighedsroman efter flere forsøg. I den forbindelse bliver hun headhuntet af et større forlag, og hun forelsker sig pladask i sin nye redaktør, Anders.

Forelskelsen bliver benzin til en ny roman, selvom Sara i begyndelsen kun drømmer om Anders. Men langsomt går det op for hende, at han også er interesseret, og en aften efter et hyggeligt møde ender de hjemme i Saras lejlighed.

Sara er lykkelig – indtil hun opdager, at Anders er gift og har to børn. Nu er det forræderiet, der driver den nye bogs handling, for ved tasterne kan hun få al sin frustration og vrede ud. Men jo længere hun kommer med manuskriptet, desto flere mærkelige sammentræf opdager hun i den virkelige verden. Har det mon noget at gøre med mormoren, som Sara voksede op hos en stor del af sin barndom?

Åsa Schwarz er et nyt navn i Danmark, men hun er velkendt i hjemlandet Sverige, og er blevet oversat til ikke mindre end 18 sprog. Herhjemme er hun netop udkommet med to romaner: De 7 nøgler og Lyst på forlaget Hoi.

Lyst er en hurtigt læst chick litt thriller, der gør lige det, den skal, nemlig underholder i et par timer uden at kræve det store af sin læser. Det er ikke ment nedladende, for Åsa Schwarz skriver flydende og effektiv med et konstant fremadskridende plot, der dog ikke rummer de helt store overraskelser.

Der sker dog en udvikling med Sara undervejs, som jeg fandt ret interessant. Vi finder hurtigt ud af, at hun har et rigtig skidt forhold bag sig, og i starten styres hun konstant af dårlig samvittighed. F.eks. går hun tilbage til en hjemløs mand for at give ham lidt mad, efter at hun er gået forbi ham, fordi hun ellers ved, at tanken vil martre hende resten af dagen. Men efterhånden som det nye manuskript skrider frem, ændrer hun sig, og det beskriver Schwarz diskret og alligevel meget effektfuldt.

Saras historie krydres med en række tilbageblik fra 1940’ernes England. Her har Aleister Crowley (kaldet Udyret) lejet sig ind på en lille engelsk kro, hvor svenske Margareta arbejder. Hvad sammenhængen er mellem de to tråde, skal naturligvis ikke afsløres her. Men at kalde det “chick litt tilsat gys”, er at overdrive.

Ikke desto mindre var jeg fornøjet under læsningen, og har du brug for lidt kalorielet underholdning, er Lyst af Åsa Schwarz et godt bud. Bare du ikke forventer at komme til at bide negle af spænding.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Lyst:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Hoi, 227 sider
Originaltitel: Lust (svensk)
Forside: Cecilia Pettersson, Pica Pica Design

Besøg Åsa Schwarz’s hjemmeside eller læs mere om Aleister Crowley

Den sorte engel af Nina von Staffeldt

Den sorte engel af Nina von StaffeldtEn død mand i en forladt fiskekutter fuld af smuglervarer er startskuddet på andet bind af Nina von Staffeldts krimiserie om Sika Haslund.

I 2016 modtog Nina von Staffeldt Det Danske Kriminalakademis Debutantdiplom for Frosne beviser, der var første bog om grønlandske Sika. Nu kommer så efterfølgeren Den sorte engel.

Efter en personlig tragedie rejste Sika efter flere år i Danmark tilbage til Grønland sammen med sønnen Mathias. Her har hun bosat sig i Nuuk, hvor hun nu arbejder som kommunikationskonsulent hos Go Greenland, det grønlandske selvstyres paraplyorgan for erhverv og turisme.

Sika hører om den døde mand i radioen, og selvom det ikke er så heldigt for Grønlands omdømme med en smuglerisag, forestiller hun sig ikke, at sagen vil få international bevågenhed. Men sådan går det. Greenpeace opsnapper nemlig nyheden og lægger an til den helt store kampagne, da de sender skibet Arctic Sunrise til Uummannaq, hvor båden blev fundet. Spørgsmålet er dog, om det egentlig er beskyttelse af truede dyrearter, der er deres agenda, eller om det snarere handler om Statoil-Cairn-Nuanoil-konsortiet, som laver prøveboringer i nærheden?

Og i Uummannaq spidser situationen til. En lokal fisker forsvinder, og noget grus fundet på den forladte fiskekutter tyder på, at smugleriet er orkestreret fra udlandet. Samtidig begynder mod-demonstranter til Greenpeaces aktion at dukke op, og på trods af forstærkninger udefra er det lokale politi hårdt presset.

For at hjælpe de lokale myndigheder med at håndtere den internationale presse bliver Sika sendt til Uummannaq, og før hun ved af det, er hun blevet involveret i sagen om smugleriet og den myrdede mand, oveni sagen med Greenpeace.

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Nina von Staffeldt på Krimimessens stand under Bogforum 2017Nina von Staffeldts krimier om Sika er blevet kaldt alt fra sympatiske thrillers over femikrimi til arctic noir. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der passer bedst, men sikkert er det, at jeg følte mig i ualmindelig godt selskab under læsningen.

Her er på ingen måde tale om hæsblæsende action, og nogle vil måske synes, at der går lidt for meget børnepasning og gåture i den. Personligt er jeg dog vild med den afdæmpede fortællestil, som lader læseren få et spændende indblik i Grønlands natur og befolkning ved siden af krimi-intrigen.

Det mærkes tydeligt, at Staffeldt kender Grønland, som hun har boet, arbejdet og rejst i siden 1997. Udover et omfattende kendskab til geografi og samfundsforhold, så flyder grønlandske vendinger og ord ubesværet ind i fortællingen og afslører en ægte kærlighed til landet, og gav mig lyst at besøge Grønland.

Selve plottet hænger udmærket sammen, og fungerer fint som motor for historien, men egentlig er det mest spændende næsten fortællingen om menneskene og landet. Staffeldt tegner nogle fantastiske billeder og får også flettet en masse interessante oplysninger og facts ind, og så er personerne bare generelt sympatiske og troværdige.

For mig lever Den sorte engel helt sikkert op til første bind. Så hvis du holder af en atmosfærefyldt og velfortalt historie, kan jeg kun anbefale at gribe fat i bøgerne om Sika. Du bliver ikke skuffet.

Andre danske forfattere, der har skrevet krimier fra Grønland, er f.eks. Mads Peder Nordbo med Thuleselskabet og Robert Zola Christensen Is i blodet.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Den sorte engel:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Milik Publishing, 315 sider
Omslag: Marivik & Deluxus Studio

Blodmåne af Katrine Engberg

Blodmåne af Katrine EngbergUnder modeugen i København findes en mand død på en legeplads. Først tror politiet, at der er tale om en hjemløs, som er faldet i søvn og frosset ihjel, men det viser sig snart, at her er tale om mord. Og at ofret er en kendis fra modeverdenen, Alpha Bartholdy.

Jeppe Kørner sættes på sagen sammen med kollegaen Anette Werner, og de har snart en mistænkt i sigte. Skuespilleren Johannes Ledmark blev set i skænderi med den afdøde på mordaftenen, og forsvandt efterfølgende i over et døgn. Nu hvor han er tilbage, er han mildest talt ikke særlig samarbejdsvillig overfor politiet. Der er kun et problem med den teori. Johannes er Jeppes kammerat gennem mange år, og Jeppe kan simpelthen ikke tro, at han er en morder.

Så forsøges endnu en kendis myrdet, og Jeppe får svært ved at bevare optimismen. Da pensionisten Esther derfor kommer med en vild teori om, at mordet kan have forbindelse til et radioprogram, griber Jeppe ud efter halmstrået. Men hvor godt kender man nogensinde et andet menneske?

Blodmåne er Katrine Engbergs anden bog om det umage makkerpar, Jeppe Kørner og Anette Werner. Selvom vi kommer lidt ind under huden på både Kørner, der er ved at komme sig efter et turbulent år i privaten, og Werner, der frygter en dårlig nyhed fra lægen, så er hovedvægten lagt på opklaringen af forbrydelsen, og bøgerne kan sagtens læses selvstændigt.

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Katrine Engberg på Krimimessens stand til Bogforum 2017Her er tale om en effektiv og velturneret krimi med en god spændingskurve og et vellykket persongalleri. Plottet er solidt skruet sammen, og Engberg sørger for at kaste flere ledetråde ud undervejs, som alle samles op og binder en tilfredsstillende sløjfe til slut. Samtidig er persongalleriet interessant, og så er det fedt at læse en roman, hvor der er så mange stærke kvindefigurer, uden at det virker påtaget eller som en kliché.

Jeg var godt underholdt under læsningen, og er du til realistiske, velskrevne politiromaner, så er Blodmåne et godt bud.

Om Blodmåne:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: People’s Press, 366 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri

Fast arbejde af A. SilvestriEt jobtilbud du ikke kan sige nej til, enhjørninge, rumskibe midt i Central Park, tidsrejser, Døden himself, den ultimative mand og selve sjælens eksistens er blandt temaerne i A. Silvestris seneste udgivelse Fast arbejde

Det gik op for mig, da jeg skulle til at skrive dette indlæg, at A. Silvestri faktisk er den eneste forfatter udover Stephen King, som er tagget så mange gange her på Gyseren, at hans navn fast står i ‘tagskyen’ på forsiden. Det er ret imponerende med sådan en produktivitet. Især når Silvestri stort set hver gang leverer høj kvalitet.

Fast arbejde er nummer to ud af tre planlagte bøger, hvor Silvestri samler et udvalg af sine tidligere udgivne noveller + en nyskrevet og udgiver dem med en kort kommentar efter hver enkelt novelle. Den første samling bestod af science fiction noveller og hed Sand og sten, stål og glas. Fast arbejde har humor og handler til fælles. Og allerede den første novelle, som også er titelnovellen, fik mig til at klukke af grin!

Simon er arbejdsløs og fanget i det kommunale beskæftigelsescirkus, hvor firkantede regler og blindt bureaukrati ødelægger livsviljen. En dag bliver han opsøgt af en lille mand, som har et jobtilbud, Simon bogstaveligt talt ikke kan sige nej til. Det fører ham til en kælder, men også til en nyfunden livsglæde. Novellen er på alle måder fin. Den har en god pointe vedrørende samfundets behandling af arbejdsløse. Den overrasker med sin udvikling, og så er den ganske enkelt sjov og godt fortalt. ‘Fast arbejde’ er den nyskrevne novelle i samlingen.

I ‘Benspænd’ har Viggo Konradsen levet så længe, at Døden efterhånden er blevet helt frustreret. Så da Viggo endelig dør, regner Døden det som en stor triumf. Men afhentningen slår i den grad skår i glæden, da Viggo nærmest virker glad for at se Døden. Hvorfor nu det?

I novellen leger Silvestri med personificering af begreber. I efterlivet møder vi f.eks. ikke blot Døden, men også Skæbnen, Tiden og mere abstrakte begreber som Sodoma og Gomorra for ikke at nævne Det Skal Man Jo. Begreberne optræder med hver deres personlighed, og det giver nogle virkelig morsomme episoder. Novellen er en sprudlende, fabulerende fest, hvor jeg flere gange måtte grine højt. Også selvom knebet med begreberne til sidst bliver trukket lidt for langt ud efter min smag.

Lidt i samme boldgade befinder ‘Sjæleforsørger’ sig. Her har Tobias for år tilbage solgt sin sjæl til Djævelen. Siden har han arbejdet hårdt på at opfinde en kunstig sjæl til sig selv, og da det lykkes, står der pludselig op til flere købere for døren. Novellen giver udover den umiddelbare fornøjelse også plads til lidt eftertanke. For hvor tit sætter vi egentlig rigtig pris på livet?

Sproget er i centrum i ‘Den jeg elsker’, til hvis tone Silvestri har brugt dameblads-jargon. Her får vi en salgstale rettet mod den unikke kvinde, der leder efter den perfekte mand. Novellen hører til i science fiction genren, og det gør ‘When the Music’s Over’ også. Her lander et rumskib i Central Park, men før man finder ud af, hvad de fremmede vil, er der gået mange år. Novellen handler bl.a. om kreativitet, og pointen er værd at bide mærke i.

”Et horn i siden” tilhører fantasy genren. Her fanger lykkeridderen Erdengard en enhjørning ved hjælp af svig, men det går ikke helt, som han har planlagt. Her leger Silvestri med udviklingen af sagn og myter gennem tid, for kan man nu stole helt på, hvad de fortæller?

‘BjørnBjørn’ og ‘Mester Prosopido’ er samlingens sidste noveller. Sidstnævnte er også samlingens mest dystre novelle, og handler om en ung mand der gerne vil vinde en kvindes hjerte. Han opsøger Mester Prosopido for hjælp dertil, men nogle gange har små handlinger store følger.

Det samme kan på en måde siges om ‘BjørnBjørn’. Her handler det om en jogger, der bare gerne vil have lov til at løbe sin rute uden forstyrrende elementer. Han opfinder derfor sit helt eget kronometer, men med uforudsete følger.

Nogle gange har jeg en del “arbejdsbøger” liggende, som jeg har lovet at lave en anmeldelse på. Selvom det som oftest er dejligt, fordi jeg selv har indflydelse på, hvilke bøger det drejer sig om, så betyder det også, at læsning for sjov bliver skubbet i baggrunden. Det er grunden til, at jeg først har fået læst Fast arbejde nu. Til gengæld opfylder samlingen i den grad ordene “læsning for sjov”.

De otte noveller bobler af fortælleglæde, og som altid er det imponerende hvor forskelligt A. Silvestri kan skrive. Han sætter sig mål for stil eller indhold, og alligevel er det yderst sjældent, at det går op for læseren undervejs. Simpelthen fordi det stort set altid lykkes ham at få indhold og stil til at gå op i en højere enhed på trods af benspændene. Det gør også Silvestri til en fascinerende forfatter at læse, fordi man aldrig rigtig kan regne ud, hvad man kan forvente, når man starter på en ny fortælling.

Hatten af for denne produktive forfatter, der siden sin debut i 2008, har optrådt i 50 antologier og udgivet otte bøger i eget navn. Og skulle du ikke have læst noget af Silvestri endnu, så er Fast arbejde et fremragende sted at starte.

Indhold:

Fast arbejde
Benspænd (Bag Adonais spejl, 2011)
Den jeg elsker (Science Fiction nr. 18, 2011
Et horn i siden (Til deres dages ende, 2012)
When the Music’s Over (I overfladen, 2008)
Sjæleforsørger (Ti noveller fra fantasiens univers, 2011)
BjørnBjørn (Proxima nr. 96, 2013)
Mester Prosopido (Mestertyvens sidste ønske, 2013)

Om Fast arbejde:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat, 237 sider
Omslag: Anna Degnbol

Besøg A. Silvestris hjemmeside

Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum, illustreret af Mads H. Johansen

Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum og Mads H. JohansenZombier, drager, mumier og orker – de får alle et rim med på vejen i Når en drage drager ud.

Alle børn elsker monstre – nogle ved det bare ikke endnu“. Sådan skrev folkene bag Når en drage drager ud, da de gik på Kickstarter for at samle penge ind til udgivelsen. Idéen med bogen var at give en sjov og alternativ introduktion til både klassiske monstre fra folkesagnene og nyere monstre som zombier og orker. Kickstarter-projektet lykkedes til fulde, og resultatet er blevet en flot bog fuld af sjove, skøre og lidt uhyggelige monster-rim.

I alt 20 monstre bliver præsenteret, og så er der yderligere blevet plads til 4 sider med skitsemonstre bagerst i bogen. Hvert monster har fået et dobbeltopslag med et rim på venstre side og en illustration på højre side. Og så går det ellers derudaf startende med zombien.

Zombier zombier – levende men døde
Zombier zombier – ikke særligt søde
Kødet er råddent og gustent og gråt
Lyden er som en forkølet fagot
Zombier vakler med stavrende gang
og så har de en helt umættelig trang
Man si’r det er hjerner en zombie kan li’
men de spiser det hele for sådan er de

Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum og Mads H. JohansenNår en drage drager ud er en virkelig dejlig bog. Dels er den simpelthen flot. Lige fra de fede tegninger af Mads Herman Johansen, over det lækre, blanke papir, til omhuen der er lagt i de grafiske detaljer. Læg f.eks. mærke til overskriften på de enkelte monstre. Stort set alle har fået en lille krølle, således at du kan se hugtænder på Vampyr, et hul i ryggen på Ellepige og en økse i Ork. Det er så fedt. Og så er der ovenikøbet en plakat med, lige til at smække op på væggen.

Derudover synes jeg også, at stort set alle rimene er vellykkede. Mads L. Brynnum leger med ordene og skaber finurlige billeder i læserens fantasi, mens han tilpasser teksten til monstrets egenskaber eller kendetegn.

Udvalget dækker bredt, så vi præsenteres for både kendte og mindre kendte monstre. Jeg havde f.eks. ikke hørt om Uglebjørnen før, men nu ved jeg, at den er farlig, og at den ofte tuder for sig selv (tøhø).

Bagerst i bogen sluttes som nævnt af med 4 sider med skitsemonstre. Det vil sige monstre hvis rim eller tegninger ikke blev helt færdige til bogen. Ét af dem er mit yndlingsmonster – en Jette, øhh Jætte 🙂

Når en drage drager udJættens vers lyder:

Når Ragnarok kommer
gudernes krig
skal jætternes vrede
igen slippes fri

Enkelte af rimene skal man måske lige læse et par gange, før de sidder helt i skabet med versefødderne, men jeg forudser allerede nu, at min nevø vil elske at læse Når en drage drager ud sammen med mig. Også selvom han er blevet 11 år. Personligt er jeg nu også faldet pladask for bogen, og ser frem til at genlæse den så jeg kan nyde sproget og de flotte og detaljerede tegninger.

Mads L. Brynnum har også udgivet den Lovecraft-inspirerede roman Skyggen over Mundstrup i 2017, samt rimbogen Mythos ABC i 2015 hvor væsenerne fra Cthulhu Mythos bruges som ABC.

Om Når en drage drager ud:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat,
Illustrationer: Mads Herman Johansen 
Alder: Højtlæsning fra +5 år, men også monstre-glade voksne vil nyde den

Tak til forlaget Calibat for læseeksemplaret

Besøg Mads L. Brynnums Facebook-side eller Mads H. Johansens blog

Håb – Død verden 3 af Louise Haiberg

Håb - Død verden 3 af Louise HaibergEr det muligt at bevare håbet i en verden, hvor selv din nærmeste kan vise sig at blive din død?

Nera og Aidan nåede i Utopia sammen med deres gruppe frem til den sikre zone kaldet Vita, og blev indplaceret i det nye, trygge samfund. Aidan faldt hurtigt til, men Nera er kun i ro, når hun er sammen med Bane. Han giver hende tryghed og holder hendes mareridt på afstand.

Men Bane drager stadigvæk ud for at redde flere mennesker fra zombierne, og overlader Nera til at kæmpe mod sine indre dæmoner. Hun hader de mange hemmeligheder, vampyrelverne har for menneskene, og selvom hun burde føle sig tryg i Vita, så er hun i stedet for bange for, at hun er ved at blive sindssyg.

Så da hun får en idé, der kan give hende et nyt formål i livet, sætter hun alt ind på at føre den ud i livet. Også selvom Bane ikke just klapper i hænderne over den.

Håb – Død verden er tredje og sidste bind i Louise Haibergs trilogi om Nera, en overlevende i en zombiinficeret verden. Jeg synes, tempoet har holdt hele vejen, og selvom der også er blevet plads til en kærlighedshistorie undervejs, forfalder Haiberg bestemt ikke til sukkersød romantik.

Personerne virker troværdige, og Haiberg har i alle bindene haft sans for detaljerne. F.eks. synes jeg, at det har været forfriskende at læse en zombiroman, hvor den kvindelige hovedperson har nederdel på – fordi det gør det nemmere at komme væk, hvis man bliver overfaldet af zombier, mens man tisser eller skider!

Ligeledes er jeg imponeret over det store arbejde forfatteren har lagt i dagbogssiderne. Alle er håndskrevne og illustreret af Louise Haiberg og efterfølgende skannet ind i bøgerne. Det er meget virkningsfuldt, og igen har Haiberg tjek på detaljerne, for da Nera får en ny pen at skrive med, ændres skriften en smule.

Jeg kunne godt have tænkt mig at lære mere om vampyrelverne, men bortset fra det synes jeg, at Haiberg får samlet trådene op fra de forgående bind. Vi finder ud af, hvordan zombiepidemien startede, og Nera finder tilbage til sit tidligere handlekraftige jeg. Samtidig er slutningen forholdsvis åben, hvilket jeg personligt godt kan lide.

Håb – Død verden lever helt op til de forgående bind, og hvis du er til zombier, action, lidt kærlighed og en god historie, så kan jeg kun anbefale Louise Haibergs trilogi.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Håb – Død verden:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Tellerup, 288 sider
Omslag: Danielle Finster
Bind: Monstre, Utopia, Håb

Død verden-serien:

Monstre
Utopia
Håb

Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen

Transformationsmaskinen af Nikolaj JohansenDer er action fra start til slut i Transformationsmaskinen, hvor djævelske robotter bringer død og ødelæggelse over en befolkning, der ikke aner, hvad der rammer dem

Argone de Bellegarde er rejst til landet Occitanien, fordi han drømmer om en ny start i et nyt land. Men Occitanien – eller Eire Nua som det kaldes nu – er blevet koloniseret af riget Eire, som har ambitioner om at skabe et imperium, hvor solen aldrig går ned. Argone er forbitret over Eires behandling af kolonierne og den oprindelige befolkning og ønsker at rejse de oprindelige folk til oprør mod undertrykkerne. Men det går ikke så godt. Tilsyneladende accepterer, eller ligefrem omfavner man besættelsen, som da også har bragt industrialisering og handel med sig.

Overvejelserne om oprør må Argone dog gemme til side, da byen pludselig overfaldes af nogle dødbringende dampdrevne robotter, der ikke opfører sig som nogen maskine, Argone før har set. Sammen med præsten Eamonn, opfinderen Finnegan, tyven Lewis og krigeren Rosheen tager han kampen op mod maskinerne.

Men for at ødelægge robotdæmonerne én gang for alle er de først nødt til at finde ud af, hvem der har lavet dem og hvorfor?

Jeg skal love for, at der er smæk for skillingen i Nikolaj Johansens underholdende og hæsblæsende steampunk roman Transformationsmaskinen, der er skrevet til steampunk-elskende unge og voksne, som ikke er bange for lidt vold og død.

Aske Schmidt Roses flotte forside giver løfter om masser af action, og allerede på første side overfalder robotterne vores hovedperson, mens han søger råd hos den lokale præst. Og så går det ellers over stok og sten. Først på flugt for maskinerne og siden på jagt efter opfinderen af dem i håbet om at bremse dem. Det kunne blive lidt ensidigt, men dels er Johansen god til at skildre kampscenerne overbevisende og med masser af saft og kraft. Dels er her også gjort rum til lidt filosofiske overvejelser om tro og frihed.

Ofte udspiller steampunk romaner sig i et victoriansk univers, som f.eks. Gail Carrigers Soulless-univers. Johansen har i stedet for hensat handlingen til kolonitiden, og bringer for den voksne læser således mindelser om både Englands imperie-bygning og koloniseringen af Amerika. Det virker rigtig godt og understøtter Argones drømme om revolution.

Johansen bruger ikke tid på dybe personportrætter, men alligevel virker hovedpersonerne levende. I hvert fald sad jeg undervejs og heppede på dem, når en ny dræberrobot indtog scenen. Jeg kunne godt have brugt lidt mere indledning om Argone og hans baggrund, før kaosset brød ud, men det kan godt være, at det blot er min alder, der spiller ind.

Nikolaj Johansen har dog indsat et kapitel bagerst i bogen, hvor han fortæller mere om Occitanien-universets opbygning og historie. Så om ikke før så fik jeg min nysgerrighed styret her. Her afslører han også, at Transformationsmaskinen er første bind i en serie, så det bliver spændende at se hvilke nye eventyr, Argone springer ud i fremover.

Jeg sidder i hvert fald klar til at læse fortsættelsen.

 

Til hans højre side blev endnu et anker kastet over rællingen, og endnu en af de utallige balloners passagerer steg om bord. På trods af panikken omkring sig kunne Argone ikke lade være med at standse op og råbe til den nyankomne: “Skibet er fyldt med monstre. Lad være med at komme om bord!”

“Jeg er ligeglad med, om I siger, at der ikke er plads,” lød svaret ligegyldigt. Manden vendte sig ikke engang om mod Argone, men trak i stedet uskyldig passager efter uskyldig passager om bord i luftskibet, trak dem fra et helvede til det næste.

“Det handler ikke om plads, din tåbe! Se dig dog omkring! Kan du ikke se maskinerne? Kan du i det mindste ikke høre dem?”

Manden skubbede voldsomt Argone baglæns. “Fem mennesker fra eller til gør ingen forskel på et skib så stort, og så kan du fortælle alle de historier, du vil. Jeg er fuldstænd…”

Han nåede ikke at afslutte sin sætning, før hans hoved blev revet af. Argone tog et enkelt skridt tilbage, men var allerede blevet oversprøjtet af mandens blod, og det samme blev de nyankomne passagerer, som manden havde hjulpet om bord for et øjeblik siden.

De kunne alle høre den mekaniske skræppen af den flagermus, der havde stjålet hans hoved. De kunne høre den dumpe lyd, det gav, da det tomme ansigt og den nu ubrugelige hjerne faldt ned på dækket. Argone lagde mærke til, at et par centimeter af mandens rygrad stak ud af den afskårne hals. Ujævnt, hakket, forrevet.” (s. 155)

 

Nikolaj Johansen debuterede som forfatter i 2012 med Skygger fra Oktoberland, og i 2016 udgav han science fiction thrilleren Storbyen og Syndfloden, som vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence. Her ind i mellem har han skrevet flere noveller til forskellige antologier, bl.a. den fremragende ‘Genfærdenes tårn’ fra Lidenskab og lysår.

Om Transformationsmaskinen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Calibat, 216 sider
Omslag: Aske Schmidt Rose
Alder: +12 år

Tak til forlaget Calibat for læseeksemplaret.

Besøg Nikolaj Johansens hjemmeside eller klik ind på hans Facebook-side.

Utopia – Død verden 2 af Louise Haiberg

Utopia - Død verden 2 af Louise HaibergI en verden overløbet af zombier, hvor mennesker ikke engang kan stole på hinanden, dukker en ny allieret op i kampen mod de udøde.

Da vi forlod Nera og Aidan i første bind, var de og deres gruppe netop blevet reddet ud af den mugbefængte kælder, hvor de ellers havde været sikre på at skulle dø. Men pludselig hørte de kamptummel udenfor døren, og ind væltede to overnaturligt smukke mennesker i højt humør.

Kirsta og Bane, som de to hedder, tilbyder gruppen en handel. De vil sørge for at få dem alle levende med til en sikker zone, de har oprettet sammen med deres fæller. Det eneste menneskene skal gøre til gengæld er at afgive lidt blod. Det viser sig nemlig, at gruppen er blevet reddet af vampyrelvere, som er blevet tvunget til at handle, hvis ikke de selv skal uddød sammen med menneskene.

Spørgsmålet er, om gruppen overhovedet kan stole på vampyrelverne? Og hvad er det for en underlig påvirkning de har på mennesker. Nera kan nærmest ikke tænke, når Bane er i nærheden af hende, og Aidan har det på samme måde med Kirsta.

Men i virkeligheden er der ikke så meget at vælge imellem. Enten dør de i kælderen eller følger med til vampyrelvernes by. Og for Nera gælder det om at leve så længe så muligt. For så længe der er liv, er der håb.

Men selv hvis det lykkes gruppen at nå frem til den sikre zone, og hvis de kan stole på vampyrelvernes løfte, om at de kan leve frit her – er det så muligt at glemme årene med mistro, frygt og evig vagtsomhed?

Utopia – Død verden 2 er andet bind i Louise Haibergs zombi-trilogi. Den startede ud som en “almindelig” zombifortælling, men med vampyrelvernes ankomst er vi pludselig over i noget helt nyt. Og det er bestemt ikke dårligt.

Haiberg skriver godt. Hun får sine personer til at fremstå levende og troværdige, og den stædige, modige Nera er en sympatisk hovedperson, som jeg ikke kunne lade være med at holde af. Hun er ikke ufejlbarlig, og det er interessant at følge hendes forsøg på at modstå vampyrelvernes påvirkning, fordi noget, der er så godt, kan umuligt være sandt.

Det er også godt fundet på, at introducere et nyt væsen ind i zombiuniverset, og jeg glæder mig til at få afdækket flere hemmeligheder om denne race, der har levet skjult blandt menneskene, længe før zombierne dukkede op.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Utopia – Død verden 2:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Tellerup, 255 sider
Omslag: Danielle Finster
Bind: Monstre, Utopia, Håb

Død verden-serien:

Monstre
Utopia
Håb