juni 2017
M T O T F L S
« maj    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2010-2019’

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars Gabel

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars GabelSkæbnemageren er en spændende fortalt og flot tegnet fantasy graphic novel om jalousi, mod og troen på den frie vilje.

Jeg ville ønske, han aldrig var født!” Simon og Tim er tvillinger, men Simon har altid følt sig i skyggen af Tim. En aften koger alting over, og Simon ønsker inderligt, at Tim aldrig var blevet født. Næste dag er Tim væk, og ingen aner, at han har eksisteret.

Da det går op for Simon, hvad han har gjort, fortryder han bitterligt, og pludselig får han en chance for at gøre det godt igen. Et gammelt maleri, som har hængt i huset, siden de flyttede ind, viser sig nemlig at være en portal til en anden verden. Her bor spindlerheksen, som stjal Tim. Men også skæbnemageren som kan ændre ens skæbne og dermed redde Tim.

Heldigvis møder Simon Tom, som lover at hjælpe ham med at finde skæbnemageren og Tim. Heksen må Simon dog selv møde. Hendes mose tør Tom ikke vove sig ind i. Men det er ikke kun heksens mose, der er farlig. Overalt lurer farer, og Simon er i konstant livsfare. Spørgsmålet er, om han kan overleve længe nok til at redde Tim. Om det er hans skæbne …

Skæbnemageren er en spændende fortalt og flot tegnet fantasy graphic novel, skrevet af Kenneth Bøgh Andersen og illustreret af Lars Gabel. Kenneth Bøgh Andersen, som bl.a. har skrevet serien om Den Store Djævlekrig, er altid garant for en god historie, og det er også tilfældet her. Fortællingen om den jaloux Simon, der i et dystert øjeblik ønsker sin mere populære bror væk, indeholder både drama og eksistentielle spørgsmål formidlet underholdende i et lettilgængeligt sprog.

Lars Gabel kendes bl.a. for sine illustrationer til Fra vand til blod skrevet af Morten Dürr, Mette Finderups Gemini-serie m.fl., og med “Skæbnemageren” er han atter medvirkende til en virkelig lækker udgivelse. Lige fra den flotte hardcover forsides edderkoppespind med maleriportalen i midten, til det tykke glitrede papir med perfekt farvelægning.

Lars Gabel rammer helt i plet med illustrationerne, og bruger både sort/hvid, farver, billedbeskæring og sideopsætningen til at understøtte fortællingen. Den del af historie, der foregår i vores verden, er f.eks. holdt i sort/hvid. Når der er tilbageblik, tegnes de mere gennemsigtigt, så man tydeligt fornemmer den tidsmæssige distance. Lige så snart vi kommer over i den anden verden, er farverne strålende, og billederne myldrer af liv. I nærheden af skæbnemageren bliver farveskalaen rødbrun, og i heksens mose dukker en giftiggrøn farve op i det sorte, mens teksten pludselig omgærdes af en pang rød kant.

En anden lækker detalje er den måde, Lars Gabel flytter perspektivet. F.eks. da Simon kravler ind gennem maleriportalen. Her er vi også nødt til at flytte bogen rundt for at kunne se og læse videre. Det er rigtig fedt tegnet.

Skæbnemageren er en historie om jalousi, mod og troen på den frie vilje. Simon er jaloux på Tim, men elsker ham alligevel. Så da Tim forsvinder, vil Simon gøre alt for at redde ham. Det fører ham på en farlig færd, der sætter hans mod på prøve. Men Tim nægter at give op – skæbne eller ej.

Jeg var meget begejstret for Skæbnemageren, som måske nok har målgruppen børn og unge, men en voksen læser kan bestemt sagtens være med. En klar anbefaling herfra.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Skæbnemageren:

Udgivelsesår: 9. juni 2017
Forlag: Høst & Søn, 176 sider
Omslag: Lars Gabel

Besøg Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside
Besøg Lars Gabels hjemmeside

Tropika – Ainukka Heikkinens forandring af Jon Tejre Østberg

Tropika - Ainukka Heikkinens forandring af Jon Terje ØstbergFra forlagets hjemmeside:
”TROPIKA – Ainukka Heikkinens forandring” handler om længsel, ærgerrighed, forræderi og kampen for overlevelse i et strabadsfyldt tropemiljø, omgærdet af sære skabninger, svævende byer, kamprobotter og blå, lysende solkugler. Et actioneventyr som ender i både destruktion og oprejsning.

I 2057 er de nordiske lande dækket af en nærmest evig vinter. Samtidig hjemsøges jordens befolkning af en dødelig virus, kaldet Virus B, som med jævne mellemrum flammer op og hærger Europa og dele af resten af verden.

Den paramilitære sikkerhedskoncern ISoB har patent på en vaccine, som bygger på planter fundet på den afrikanske savanne. Men Stabiligen-medicinen virker kun, hvis man tager sine piller hver dag, så truslen fra Virus B er langt fra udryddet.

Nu er patentet på vaccinen ved at udløbe, og ISoB sender i samarbejde med New National Geographic en ekspedition af sted til Novgorod, knap 500 km fra den finsk/russiske grænse. Her er nemlig dukket efterretninger op, om at ukendt plantevækst dækker området. Et fænomen som også fandt sted i Tanzania hvor vaccinen først blev fundet.

Den alkoholiserede fotograf Ainukka Heikkinen bliver shanghajet til at dokumentere ekspeditionen for New National Geographic, som har fået alle eksklusive rettigheder til et særnummer og en dokumentarserie om ekspeditionen. Nu skal folket have vished og indsigt i processen omkring produktionen af vaccinen.

Snart er Ainukka og resten af ekspeditionen på vej til Novgorod. Men spørgsmålet er, om ISoB nu også har helt rent mel i posen …

Tropika af Jon Terje Østberg var et af de indsendte bidrag til Science Fiction Cirklens romankonkurrence i 2016. Vinderen af konkurrencen blev Nikolaj Johansens science fiction thriller ”Syndfloden og storbyen”. Dommerpanelet fandt dog, at flere af de indsendte romaner fortjente en udgivelse. Blandt dem var Tropika, som bl.a. blev frasorteret fra konkurrencen pga. længden.

Jon Terje Østberg er oprindelig født i Norge. Tropika er hans romandebut, omend han tidligere har fået udgivet en håndfuld noveller i den fantastiske genre.

Historien er elementær spændende med en vellykket opbygning, hvor vi springer mellem romanens nutid og fortid, og mellem forskellige personers synsvinkel. Derudover trækkes der tråde tilbage til en ekspedition i Sydøstasien i 1931, som Ainukka læser om i en gammel dagbog. Heri optræder besynderligheder, der fik mig til at tænke på H. P. Lovecrafts Cthulhu myter og er med til at væve en dyster atmosfære over begivenhederne. En atmosfære som Ainukka rammer præcist med sin beskrivelse af landskabet omkring hende, da de når frem til ekspeditionens bestemmelsessted: ”Et ukendt, forrevet landskab, en glemt ufremkommelig urtidsjungle af råddenskab og fugtigt forfald. En slags dødens ødemark.” (s. 143)

Jeg kunne godt have ønsket at få lidt mere kendskab til forholdene i 2057, som er romanens nutid. Østberg løfter lidt af sløret ved at fortælle, at Skandinavien er blevet slået sammen med Finland, Island og Grønland til Nordisk Alliance, og at den paramilitære sikkerhedskoncern IsoB har stor magt her. Men hvorfor landene er slået sammen, og hvorfor Norden nærmest er dækket af vinter året rundt (for mod slutningen finder vi ud af, at det tilsyneladende ikke gælder resten af jorden), står hen i det uvisse. Det er ikke oplysninger, der er nødvendig for forståelsen af romanen, men jeg synes, det kunne være interessant at kende Østbergs tanker bag.

Hele romanen fortælles i 3. person, hvilket giver den et lidt upersonligt, og til tider for beskrivende præg: ”Hun mandede sig op, tjekkede instinktivt Temp-dragten og dens basisudstyr. Rygbeholder, machete, vandflaske. Så løb hun videre, styrtede af sted mod Transporteren. Hun opfattede pludselig at omgivelserne var forandret. Transporteren burde være der, men alt hun så var en massiv vegetation, enorme planter og svampe og lianer havde dækket det hele. Hun ville ikke tage chancen på at lede lige nu, for ISoB-1 nærmede sig med hastige skridt. Så hun styrtede videre, så et hul i bevoksningen, og kastede sig igennem, kun for på den anden side, at falde ned i en fedtet, muddervåd skråning. Hun kom på benene, og så at hun havde udsyn til toppen af skråningen. Og hun så hvordan ISoB-1 kom til syne, og stod afventende som en vogtende skygge.” (s. 139)

Så selvom vi kommer lidt ind bag Ainukka og et par af de øvrige personer, så fremstår de desværre ret endimensionale, og jeg blev ikke helt grebet af deres baggrundshistorier, der ellers er interessante nok.

På trods af denne anke var jeg nu fint underholdt. Her er masser af action, og så har romanen ganske enkelt har en spændende handling og ikke mindst en overraskende slutning. Så er du til actionfyldt science fiction, hvor ambitioner og drømmen om rigdom og magt har taget overhånd, så læs Tropika og tag en tur til Novgorods tropiske og uheldsvangre jungle.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om “Tropika”:

Udgivelsesår: 6. maj 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 228 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars AhnDet handler om trafiksikkerhed, bizarre sexlege og gendigtede eventyr, når Lars Ahn inviterer læseren på 6 gensyn og 3 nyskrevne noveller i Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos.

Mange kan bedst lide romaner, men jeg kan nu også rigtig godt lide noveller. Og én af Danmarks fineste novelleforfattere er efter min mening Lars Ahn. Han har skrevet en lang række noveller indenfor de fantastiske genrer, og er repræsenteret i et mindre hav af antologier. I 2012 udgav han sin første selvstændige udgivelse, novellesamlingen Månebase Rødhætte og andre SF noveller. Nu er han endelig på banen igen med en ny novellesamling: Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos.

Og den kan absolut anbefales! Lars Ahn skriver ganske enkelt fremragende. Hans noveller er skarpe, og han kender horrorgenrens virkemidler, men er ikke bange for at bruge dem i nye sammenhænge og konstellationer. Og så har han en enestående evne til at få en novelle til at udfolde sig, som læste man en roman. Man fanges lynhurtigt ind og ‘føler’ personerne med det samme.

Samlingen starter med den nyskrevne novelle “Fortovsdrab”. Fortælleren skal til gammel elev fest på sin tidligere folkeskole og kombinere festen med et besøg hos sine forældre, som han ikke ser ret tit. Ikke fordi han har noget imod dem, men opholdet i barndommens hjemby bringer minder frem. Minder om den sommer hvor han opdagede det skjulte fortov. Jeg fik næsten Stephen King-fornemmelse under læsningen. Ahn beskriver barndommens evighed og tanker så det næsten gør ondt, og så leverer han lige den ondeste slutning på falderebet.

Novellen “Langt ude i skoven” handler om en trafikforsker, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene. En dag kommer han dog selv ud for et uheld, og da han kommer til bevidsthed, ser han en lille pige i vejkanten. Forvirret prøver han at få fat i pigen, som han er sikker på må være kommet til skade. Men i stedet kommer han længere og længere ind i skoven. Udgangspunktet i novellen er den klassiske gysersituation, hvor en person farer vild i en skov. Ahn sammenkobler derpå historien med den kendte børnesang “Langt ude i skoven lå et lille bjerg” for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Grebet med børnesangen virker rigtig godt, og giver novellen det grimme tvist i slutningen, der ændrer stemningen fra uhyggelig til grusom.

Også i “Blomstervanding” leger Ahn med fortællingens form, idet novellen er skrevet som en række indlæg på Facebook. Peter Larsen opretter en profil på Facebook, og selvom han i starten sværger, at han aldrig vil poste indlæg med ligegyldige opdateringer, varer det dog ikke længe, før den regel er brudt. Gennem Peters indlæg og vennernes kommentarer følger vi nu Peters liv, og – naturligvis – har novellen en uventet slutning. Hvad jeg særligt godt kan lide i “Blomstervanding” er den elegante måde, Ahn beskriver en menneskelig deroute uden at sige det direkte. Samtidig er novellen udover at være en god historie også et tankevækkende indlæg i brugen af de sociale medier.

En usædvanlig dreng dukker op på dørtrinnet hos et nyforlovet par i novellen “Donation”. Parret er lykkelige og forelskede, og da drengen beder om lov til at låne deres toilet, får han naturligvis lov til det. Men pludselig sidder han ved deres morgenbord og begynder at stille dem ubehagelige spørgsmål. Ahn stiller her spørgsmålet, hvad gør vi egentlig, hvis al almindelig opførsel suspenderes? Og hvor ærlige er vi overfor hinanden?

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos er endnu en af de nyskrevne noveller. Jimmy og Martin er bedste venner med en særlig forkærlighed for B-film. Da Jimmy en dag meddeler, at han har fået en kæreste – den perfekte Milla – ændrer det langsomt deres venskab. Måske er det bare fordi, de vokser fra hinanden? Eller måske har Martin ret i sin mistanke om, at Milla er FOR perfekt? En underholdende novelle med masser af filmreferencer som Ahn selv kalder for “en mareridtsudgave af hvad der kan ske, når ens interesse for noget får lov at overtage ens liv på bekostning af alt andet.”

“Telefon fra afdøde” mister Robert sin nye mobiltelefon. Da han ikke har råd til at købe en ny, siger han ja tak til at overtage en kammerats afdøde farmors. Kort efter begynder han at modtage sære opkald om natten, og efterhånden går det op for ham, at dem der ringer ikke længere er blandt de levende. Men hvad vil de? Novellen er en moderne spøgelseshistorie, og Ahn har fortalt, at han ser den som sit forsøg på at gå imod den hæderkronede gysertradition med, at det kun er gamle ting, der kan være hjemsøgte og uhyggelige. En drejning han også bruger i “Blomstervanding”.

Orgasme kaldes på fransk for den lille død, og den vending er udgangspunkt for novellen “La petite mort“. Her begynder et ægtepar at eksperimentere med stoffet LPM, der efterlader brugeren i en dødlignende tilstand i en halv times tid, før de atter vender tilbage til livet. I starten er manden frastødt ved tanken, mens konen er begejstret. Snart får de dog begge smag for legen – som bliver mere og mere bizar. Novellen er erotisk horror, og Ahn leger her med nekrofili og den store kærlighed.

Den sidste af de nyskrevne noveller hedder “Lauras forudsigelige skæbne”. Som 14-årig besøger Laura en spåkone, som forudsiger, at Laura vil finde sit livs kærlighed – men at han vil ende med at slå hende ihjel. Besøget hjemsøger Laura i mange år efter, selvom hun til sidst gifter sig med den ihærdigt bejlende Jakob. Efter flere års ægteskab begynder hun dog at irriteres over Jakob, og spørgsmålet er, om hun har fundet sit livs kærlighed? Jeg læser novellen som en tanke på, at vi skal huske at være til stede i nuet, for vi har alligevel ikke kontrol over fremtiden.

Samlingens sidste novelle hedder “Fortsættelse til et eventyr”. Her har kongen og dronningen inviteret forfatteren til slottet, for at han skal skrive historien om, hvordan de to mødte hinanden. Det er ikke første gang, at Ahn arbejder med videredigtning af eventyr, omend der her snarere er tale om en fortsættelse – akkurat som titlen siger. Jeg vil ikke afsløre, hvilket eventyr vi hører fortsættelsen på, blot sige at nogle morderiske hunde og en magtgal konge er blandt fortællingens ingredienser.

I alt indeholder samlingen 9 noveller og et kort efterord, hvor læseren kan få lidt at vide om baggrunden for de enkelte noveller. Her er tale om noveller af høj kvalitet, og jeg kan faktisk ikke pege på en eneste, som jeg ikke synes holder standarden. Lars Ahn er en eminent novelleforfatter, og jeg kan kun anbefale hans nye udgivelse. Også selvom du måske har læst nogle af historierne før. Personligt havde jeg læst de 6 gengangere, men var nu alligevel nødt til at købe Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, for dels glædede jeg mig til at læse de 3 nye noveller, og dels kan jeg godt lide at have rene samlinger. Lidt nørdet er man vel altid 🙂

Om Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos:

Udgivelsesår: 31. maj 2017
Forlag: Kandor, 319 sider
Omslag: Rasmus Hjulgaard

Indhold:

Fortovsdrab, 2017
Langt ude i skoven, 2011 (tidligere trykt i Velkommen til dybet)
Blomstervanding, 2011 (tidligere trykt i Dystre Danmark 2)
Donation, 2013 (tidligere trykt i Vampyr)
Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, 2017
Telefon fra afdøde, 2013 (tidligere trykt i Pix)
La petite mort, 2014 (tidligere trykt i Drifter)
Lauras forudsigelige skæbne, 2017
Fortsættelse til et eventyr, 2013 (tidligere trykt i Forvandlinger)
Bag kameraet

Besøg Lars Ahns hjemmeside
Besøg forlaget Kandors hjemmeside

Ildbarnet af S. K. Tremayne

Ildbarnet af S. K. Tremayne

Rachel Daly har ikke haft det let. Hun er født og opvokset i et socialt belastet område i London, med forældre der ikke just var gode rollemodeller. Så da hun møder den lidt ældre enkemand David Kerthen, der ejer et smukt landsted i Cornwell, kan hun næsten ikke tro på lykken. Men David er lige så forelsket i hende som hun i ham, og efter få måneder er de gift, og hun flytter ind på Carnhallow sammen med sin nye mand og stedsønnen, Jamie.

Huset er smukt, men trænger til istandsættelse. Et projekt som Davids første hustru, Nina, var i fuld gang med da hun døde i en tragisk ulykke. For Rachel er det noget af en opgave, da hun slet ikke har prøvet noget lignende. Ligeledes er dagligdagen med Jamie også mere krævende end forventet.

Da hun først mødte Jamie, faldt hun for ham ved første blik. Faktisk var han grunden til, at hendes forelskelse i David blev til kærlighed. Nu er Jamie dog anderledes. Indelukket og tavs som om han bevidst lægger afstand til Rachel. David prøver at overbevise Rachel om, at det blot er fordi Jamie stadigvæk sørger over sin mor. Men Rachel er ikke overbevist, og da Jamie begynder at komme med dystre forudsigelser og påstår, at Nina stadigvæk taler med ham, kryber angsten ind over hende. Hun begynder at tvivle på alt – sig selv, David, virkeligheden. Hvorfor har David aldrig fortalt hele sandheden om Ninas ulykke? Er hun overhovedet død? Og hvorfor skræmmer tanken om julen Rachel så stærkt?

Ildbarnet er en fængslende domestic noir thriller, der holder læseren fast til sidste side. Jeg kom til at tænke på Daphne Du Mauriers klassiker Rebecca, der ligeledes handler om en ung kvinde, en enkemand og et landsted hjemsøgt af mindet om den perfekte første-hustru. Og ligesom Rebecca udvikler også Ildbarnet sig til en næsten gotisk roman, hvor man ikke ved, hvad der er virkeligt, og hvad der er indbildning.

Historien fortælles af jeg-fortælleren Rachel, med enkelte kapitler fortalt gennem David. Men selvom vi følger Rachels synsvinkel, er det dog langt fra alle hendes hemmeligheder, vi lærer at kende, før til allersidst hvor plottet tager en overraskende drejning. Også David gemmer på hemmeligheder, som afsløres undervejs, og mens sommeren glider over i efterår og vinter, ændrer atmosfæren på Carnhallow sig fra nygift lykke til kuldslået mørke.

S. K. Tremayne er en mester i at fremmane en næsten ubærlig atmosfære. Han beskriver fremragende, hvordan hemmeligheder og usagte ting forpester forholdet mellem Rachel og David, uden på noget tidspunkt at afsløre så meget for læseren, at vi kan regne plottet ud. I stedet sad jeg som på nåle og læste og læste for at finde ud af, hvad der egentlig foregik, mens jeg bandede bogens personer langt væk, over at de ikke bare kunne tale med hinanden.

Langsomt forvandler Carnhallow sig til et dystert sted, hvor alt kan ske og intet er sikkert, imens personerne lige så stille går i opløsning. Slutningen var som sagt ret overraskende, og jeg synes måske, den er lidt snyd. Det afholder mig dog ikke fra at være vældig godt underholdt af Ildbarnet, som måske ikke helt når op på højde med Tremaynes første roman. Mindre kan dog også gøre det, og hvis du er fan af velskrevne, spændende og overraskende psykologiske thrillers med et gotisk islæt, så er Ildbarnet absolut et godt bud.

S. K. Tremayne er et pseudonym for journalist og forfatter Sean Thomas, hvis første udgivelse på dansk hedder Faldet.

Om Ildbarnet:

Udgivelsesår: 7. juni 2017
Forlag: Gads Forlag, 359 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Fire Child

Tak til Gads Forlag for læseeksemplaret

Drengen & Dæmonen af Jens Østergaard

Drengen & Dæmonen af Jens Østergaard

Bind 2. i Jens Østergaards serie om Thomas Nyland får læseren til at sidde med tilbageholdt åndedræt

I 2012 debuterede Jens Østergaard med den spændende krimi Dragen, sangeren, helten. Her introducerede han Thomas Nyland, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet. Nyland er en kæmpe af en mand, men også en meget stille og tilbageholdende person, og helt klart en karakter jeg fik lyst til at læse mere om. Den lyst fik jeg endelig opfyldt med anden bog i serien Drengen & Dæmonen.

Handlingen udspiller sig over ganske få dage med en prolog og et efterord. Vi følger opklaringen, da Nylands kollega ringer ind for at anmelde et trafikuheld, men da politi og ambulancer ankommer til stedet, er både kollegaen og det lille barn fra bilen borte. Kun en døende kvinde er tilbage. Politiet sætter hele styrken ind for at finde de forsvundne, men opklaringen bliver ikke nemmere af, at kvinden fra ulykken tilsyneladende ikke eksisterer.

Jens Østergaard skriver godt og fængende. Jeg blev grebet fra første side, og historien udvikler sig grumt og et langt stykke hen ad vejen uforudsigeligt. Der fortælles i et højt og effektivt tempo, og som læser ånder man først op, når den sidste linje er læst.

Drengen & Dæmonen indeholder alt det, jeg kan lide i en krimi – et spændende plot og godt persongalleri, samtidig med at sproget flyder, og spændingskurven nærmest er konstant stigende. Jeg glæder mig allerede til bind tre og kan kun anbefale bøgerne om Thomas Nyland til alle, som holder af en god krimi.

Om Drengen & Dæmonen: 

Udgivelsesår: 2013
Forlag: EC Edition, 295 sider

Serien med Thomas Nyland:

Dragen, sangeren, helten, 2012
Drengen & dæmonen, 2013
Ritualet, 2014

Bag lukkede døre af B. A. Paris

Bag lukkede døre af B. A. ParisBag det perfekte ydre lurer ondskaben

Jack og Grace er perfekte. Han er en 40-årig, succesfuld advokat med speciale i at hjælpe voldsramte kvinder – og har aldrig tabt en sag. Hun er 34 år, indkøber for Harrods hvor hun rejser jorden rundt.

Da de møder hinanden, siger det BANG. De forelsker sig, og selv det løfte, som Grace har givet sin 17 år yngre lillesøster, Millie, der lider af Downs Syndrom, om at hun må flytte ind hos Grace, når hun er skal flytte fra sin kostskole, har ikke skræmt Jack væk. Tværtimod glæder han sig ligeså meget som Grace til den dag.

Så de bliver hurtigt gift, og Grace siger sit job op for at passe huset og få alt på plads, før Millie skal flytte ind.

Men hjemmets fire vægge er ikke kun en ramme for perfektion. Ondskaben skjuler sig bag de lukkede døre.

”Bag lukkede døre” af B. A. Paris føjer sig fint til rækken af domestic noir thrillers, der er skudt frem de seneste år. Historien fortælles af Grace, i kapitler der skiftevis kaldes NU og FØR. Springene i tid er med til at skabe suspense ved at lade læseren modtage drypvise informationer, som man så skal forsøge at koble sammen.

Her er tale om en underholdende og letlæst thriller, hvor der lige går lidt tid, før sammenhængen går op for læseren. Jeg køber nok ikke helt præmissen om, hvor let det er at miskreditere en ægtefælle, men i det store hele fungerer plottet fint. “Bag lukkede døre” bliver betegnet som gys, men så langt vil jeg dog ikke gå. Det er derimod en vellykket domestic noir thriller á la ”Den anden” af Harriet Lane og “Mørke afkroge” af Elizabeth Haynes.

Om “Bag lukkede døre”:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Jentas, 303 sider
Originaltitel: ”Behind Closed Doors”

Operation: Blå Beluga af Kristoffer J. Andersen

Operation: Blå Beluga af Kristoffer J. AndersenPeter går i 9. klasse. Han er hemmeligt forelsket i Anna, dårlig til sport, men elsker kaffe. Og så er hans lillesøster Rosa blevet besat af spøgelset af en russisk KGB agent ved navn Boris…

Peter bor sammen med sine forældre og lillesøsteren Rosa. Han er en god dreng, men i dag er han alligevel lidt træt af Rosa, som bliver ved med at påstå, at hendes usynlige ven Boris er virkelig. For én gang for alle at overbevise hende om, at Boris ikke eksisterer, udfordrer han hende til at bevise det. Men da hun gør det, går alting helt galt.

Pludselig er deres forældre væk – bortført af russere påstår Rosa. Som nu også siger, at Boris’ spøgelse har overtaget hendes krop. Men heldigvis kan Boris hjælpe. Han er nemlig Ruslands bedste agent, en mester i kampsport, uovertruffen i våbenbrug og kan bryde en dør op hurtigere end du kan blinke. Han skal bare lige overbevise Peter om, at han ikke er et produkt af Rosas fantasi.

Operation: Blå Beluga er en fandenivoldsk actionfyldt agenthistorie for børn og unge, men som voksen følte jeg mig nu også vældig underholdt. Kristoffer J. Andersen skriver nemlig veloplagt og fuld af humor, og selvom det ikke er så svært at gennemskue plottet (for en voksen), så er det hamrende underholdende at følge Peter og Boris’ bestræbelser på at finde de bortførte forældre.

Jeg er også vild med, hvordan forfatteren smider små samfundsrevsende kommentarer ind i romanen, uden at det virker hverken moraliserende eller påklistret. Som når Boris bliver helt salig, da det går op for ham, at i Danmark kan firmaer og regeringen helt lovligt se og høre gennem folks mobiltelefoner, mens offentlighedsloven skjuler politikernes gerninger for befolkningen. For en tidligere KGB agent er det jo simpelthen himmelsk.

I det hele taget er der ikke meget skidt at sige om Operation: Blå Beluga. Den er sjov, actionfyldt og spændende, og så hænger plottet rigtig fint sammen. Med andre ord – læs den. Også hvis du er over din først ungdom.

Rosa,” sagde Peter. “Hold så op. Det er ikke sjovt, det der.”
“Nej, det er det ikke,” sagde Rosa. “Dine forældre er lige blevet kidnappet. Jeg var her, og jeg så det.”
Peter blinkede forvirret.
“Jeg kender de typer. Har jagtet dem i hele min karriere,” sagde Rosa. “Og hvis du ringer til politiet, er dine forældre døde inden er der er gået en time. Sandsynligvis inden et kvarter. Jeg …” hun slog sig i brystet med en knyttet næve “… er den eneste der kan hjælpe dig. Så fortæl mig hvad jeg skal gøre for at overbevise dig om at jeg ikke er en lille pige på syv år.”
“Jeg …” Peter gik i stå. Havde hun fået en psykose?
“Nå, men hvad skal jeg gøre?” spurgte Rosa. “Men ikke noget med matematik, sømand.” Hun stak underlæben frem og skulede. “Som om nogen an huske det efter de er gået ud af skolen.” Rosa pegede på Peter med sin lillefinger. “Jeg kan godt sige dig det er spild af tid. Så snart du går ud af skolen, får du aldrig brug for det igen. Aldrig. Og hvis du vil vide hvor højt det lokale vandtårn er, slår du det op! Du står ikke og fedter med en vinkelmåler
.”

Om Operation: Blå Beluga:

Udgivelsesår: 17. maj 2017
Forlag: Tellerup, 240 sider
Omslag: Danielle Finster

Tak til forlaget Tellerup for læseeksemplaret

Syndfloden og Storbyen af Nikolaj Johansen

Syndfloden og Storbyen af Nikolaj JohansenSpændende og velskrevet science fiction thriller der tager læseren med til et regnfyldt Odense og tættere på udødeligheden

Den danske medicinal virksomhed Medici har udviklet biokernen. Et kunstigt organ, der løbende reparerer cellernes forfald og holder mennesket sundt og ungt frem til udløbsdatoen. Den danske stat samarbejder med Medici, for jo flere der får indsat en biokerne, jo billigere er udgifterne til sundhedsvæsenet. Så nu har op til 99% af befolkningen biokerner – og i fremtiden vil de måske allerede kunne indopereres i fosterstadiet.

Men ikke alle er ubetinget begejstret for hverken biokerneteknologien eller Medici. En hackergruppe, der gemmer sig på Netværket, er modstandere af, at et privat firma har så meget magt og har frivilligt undergået operationer for at få fjernet deres biokerner igen.

Det var det faktum, at hun fint kunne klare sig uden, som for alvor havde overbevist hende om, at biokerneteknologien ikke bare var kapitalistisk, men at den var fjendtlig for hele menneskeheden, at den var direkte ond. Et menneske kunne sagtens klare sig uden en biokerne, men Medici havde manipuleret folk til at tro, at det var umuligt, og at indoperationen af en biokerne var det eneste logiske valg, det eneste samfundstjenstlige valg. Ja, biokernen holdt måske nok folk sunde, men dens bagside var enorm, og for Katrine fyldte bagsiden det hele. Når kernen kunne hackes, som Netværket havde demonstreret, man kunne gøre, blev alles liv bragt i fare, og når klip kunne stjæles, som det var sket for Konrad, så beviste det, at biokernen kun havde de to funktioner og ingen nuancer derimellem. Det var enten unaturlig sundhed eller øjeblikkelig død. Hak. Den magt burde intet privat firma have over menneskekroppen, og den magt burde intet menneske tvinges til at underkaste sig.”

I denne fremtidige verden møder vi Anna og Konrad. De har været gift i mange år, men for et par måneder siden fik Anna en umulig besked. En ondartet kræftknude breder sig i hendes indre, og der er intet at gøre. Konrad forsøger at overføre nogle af sine klip til hende, men en regnvåd nat bliver han overfaldet og får selv frarøvet alle sine klip. Nu er de begge dødsdømte.

Men Anna har en hemmelighed. Hun er gravid. I et desperat håb fortæller hun det til sin arbejdsgiver, Medici, for Anna vil gøre alt for at barnet skal overleve. Så da Medici tilbyder hende at indoperere en biokerne i fostret, hvis hun vil være deres spion i Netværket, har Anna ikke andet valg end at sige ja.

I 2016 udskrev Science Fiction Cirklen en romankonkurrence, som Nikolaj Johansen vandt med sit bidrag Syndfloden og Storbyen.

Her er tale om en velskrevet og nervepirrende science fiction thriller, som både har et elementært spændende plot, men som også giver stof til eftertanke. Det dystre regnvåde Odense er en perfekt kulisse for fortællingen, hvor befolkningens rettigheder langsomt skylles bort af fremskridtets syndflod. Det emmer af noir.

Syndfloden og Storbyen er også en interessant roman. Dels er det første gang (så vidt jeg husker), at jeg læser en historie med en ‘ond’ danskejet virksomhed som skurk. Endda i tæt samarbejde med den danske stat/det danske forsvar. Medici er naturligvis en forkortelse af medicin, men det er også navnet på den florentinske Medici slægt, der med få afbrydelser sad på magten i Firenze og Toscana i næsten 300 år (1434-1737). Blandt andet var pave Leo 10., som bandlyste Martin Luther i 1521, af Medici-slægten. Altså et magtforum som romanens medicinalfirma.

Ligeledes er det interessant at følge Johansens overvejelser om biokernen: hvordan den kan bruges og misbruges. Som læser må vi i det hele taget løbende tage stilling til moralske problemstillinger. Kan man f.eks. retfærdiggøre et mord i en højere sags tjeneste? Hvad er en højere sag? Og hvor langt vil man gå for at redde sit eget liv?

Endelig er persontegningerne af Anna og Konrad både overraskende og nuancerede. De to sidste hovedpersoner er hackeren Katrine og privatdetektiven Kurt, og selvom de ikke fremstår helt så facetterede som Anna og Konrad, så virker også de troværdige. Jeg har måske ikke altid har sympati for personernes overvejelser og handlinger, men jeg kan forstå dem.

I det hele taget er Syndfloden og Storbyen langt mere end en standard thriller, og jeg blev hurtigt grebet af historien, som fortælles på skift gennem de forskellige personer. Johansen afslører detaljer undervejs, så noget af plottet gættede jeg godt. Men slutningen var alligevel en stor overraskelse, og jeg brygger stadigvæk videre på den i mit hoved. Og det er altså godt gået af forfatteren.

Skulle du ikke være science fiction læser, så lad dig ikke skræmme væk af den label. Læs i stedet Syndfloden og Storbyen som en etisk thriller, for jeg garanterer, at du vil føle dig godt underholdt.

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet horrorromanen ”Skygger fra oktoberland”, ligesom flere af hans noveller er udkommet i forskellige antologier.

(også anmeldt på Litteratursiden.dk)

Om Syndfloden og Storbyen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 281 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Adams forbandelse af Robert Zola Christensen

Adams forbandelse af Robert Zola ChristensenDa nogle spejderdrenge under et natløb finder et nedgravet lig, sættes Bent Kastrup på sagen. Offeret identificeres som gen-forskeren Gunnar Kollte-Hansen, der var i gang med at lave et genom-katalog over befolkningen på Færøerne. Da hans forskningsassistent også er færøsk, drejer efterforskningen naturligt nordpå, men hvad kan være så interessant ved et genom-katalog, at nogen skal myrdes for det?

Oveni har Kollte-Hansen tilsyneladende ikke efterladt nogle forskningspapirer på arbejdspladsen, og indholdet på hans computer er krypteret. Og da en ransagning i hjemmet afslører, at Kollte-Hansen samlede på nazi-effekter, tager sagen pludselig en helt ny drejning.

Mens Kastrup kæmper med at få hoved og hale på sagen, hvor der hele tiden dukker nye ofre op, er der også problemer på hjemmefronten og ikke mindst blandt kollegaerne, hvor Kastrup har en fornemmelse af at blive modarbejdet frem for hjulpet.

For nogen tid siden læste jeg Is i blodet, som er første bog i serien om Bent Kastrup og Robert Zola Christensens første krimi. Det var en velskrevet, underholdende og overraskende fortælling, så forventningerne var høje til Adams forbandelse.

Der er ingen tvivl om, at Zola Christensen skriver forrygende og formår at skabe en interessant hovedperson. Kastrup er en dygtig efterforsker, men ikke ubetinget et behageligt menneske. Til gengæld er han vidende, og Zola Christensen lader sin kærlighed for godt sprog vise sig, når Kastrup smider ord som eksorbiante og evident ind i sine sætninger, uden at det føles påtaget. Sådan taler han blot.

Plottet laver flere overraskende spring undervejs, som dog til tider føles lidt utroværdige. Men Zola Christensen samler trådene til sidst i en både interessant og lidt kontroversiel slutning. Der er derfor ikke noget decideret dårligt at sige om Adams forbandelse. Alligevel synes jeg, at den mangler lidt i at nå første bind. Det skal dog ikke afholde nogen fra at læse den, for jeg har bestemt også læst langt dårligere krimier.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Adams forbandelse: 

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Gyldendal, 339 sider

Lejligheden af S. L. Grey

Lejligheden af S. L. Grey

Intens, skræmmende og velskrevet psykologisk thriller/horrorroman om drømmeferien, der forvandles til et mareridt

Stephanie og Mark bor i Cape Town med deres to-årige datter, Hayden. Pengene er små, og et indbrud i deres hus for nogle måneder siden har efterladt dem paranoide og ude af stand til at sove. De trænger i den grad til at komme væk fra hverdagens stress og bekymringer.

Da et vennepar foreslår dem at prøve boligbytte i stedet for at købe en dyr rejse, er Stephanie fyr og flamme, mens Mark ikke mener, at de har råd. Alligevel bider drømmen om en uge i Paris sig fast hos ham, så da Stephanie nogle dage efter afslører, at hun har fået kontakt med et fransk par som vil bytte bolig, kan Mark ikke modstå. Og snart efter er de på vej til Paris.

Lejligheden er dog slet ikke, som de er blevet lovet. Faktisk er hele ejendommen nedslidt og ubeboet, på nær en sær kunstner der holder til øverst oppe. Alligevel forsøger Stephanie og Mark at få det bedste ud af ferien. Men det varer ikke længe, før lejlighedens dystre atmosfære lægger sig som en tung dyne over parret. Mark begynder at opføre sig mere og mere irrationelt, og spørgsmålet er, om han er ved at blive sindssyg? Eller om lejligheden gemmer på noget?

Jeg må indrømme, at jeg er helt pjattet med “Lejligheden”. Jeg elsker den slags historier, der lokker læseren ind i et hverdagsunivers, for så langsomt at trække gardinet fra til galskaben og afsløre alle mørkets beskidte hemmeligheder.

I drys hører vi lidt om det aldersmæssigt – og på mange andre måder – umage par. Hvordan de mødtes. Om den brændende forelskelse der meget hurtigt resulterede i en ikke-planlagt graviditet. Om hverdagen med et kolik barn. Om Marks første ægteskab og datteren Zoë og hvordan de følelser stadig påvirker nutiden. Og om hvordan indbruddet i deres hus har traumatiseret dem. Så ferien virker som en rigtig god idé. Både for at komme væk fra hjemmets dårlige vibrationer, men også for at forsøge at få deres forhold på ret køl igen. Men i stedet forvandler drømmeferien sig til et mareridt.

“Lejligheden” er skrevet af Sarah Lotz og Louis Greenberg under pseudonymet S. L. Grey.

Det er en roman om et par, hvis almindelige liv får et grimt puf. Selvom de fysisk klarer sig igennem, er de psykisk skubbet ud af balance, og det tillader fortidens traumer og fortrængte følelser få frit spil. Og pludselig er de på vej ud over kanten.

Her er ikke tale om en thriller fyldt med hæsblæsende action, hvor siderne drypper af blod. I stedet lader forfatterne usikkerheden og angsten snige sig langsomt ind i fortællingen. Vi ved et langt stykke hen ad vejen ikke helt, hvad der foregår, for vi får kun drypvise oplysninger om fortiden, og har dermed svært ved at gennemskue begivenhederne i nutiden.

Historien fortælles skiftevis i jeg-form af Mark og af Stephanie, og forfatterne har begået en genistreg ved at lade læseren høre de samme begivenheder fortalt fra begge parter, henholdsvis i nutid og datid. For hvad den ene oplever og føler, er langt fra det samme, som den anden part opfatter. Usikkerheden blandes med en vedvarende følelse af at noget er helt galt, og læseren holdes i tvivl om, hvorvidt det, Mark og Stephanie oplever, reelt sker. Intensiteten stiger, og vi sidder hele tiden og forventer, at NU sker det. Men hvad er det egentlig, der truer dem? Det er simpelthen blændende godt skrevet.

Jeg kan kun anbefale “Lejligheden”, som er en fremragende blanding af en psykologisk thriller og vaskeægte horror. Atmosfæren i romanen bliver langsomt mere og mere ubehagelig, og jeg blev holdt fast i et jerngreb, til sidste side var vendt. For som Culture Crypt skriver i sin anmeldelse af “Lejligheden”:

“… this is a story where satisfaction comes from the eerie journey rather than its final destination. In that regard, quiet reflections combined with intelligent frights from two unique perspectives make “The Apartment” an ideal choice for late nights alone or a red eye flight. Particularly if that plane is headed overseas. If the destination is a suspiciously unfamiliar Airbnb? Even better.”

Har du lyst til at læse en dansk roman om parforhold og skræmmende lejligheder, så prøv også “Hændelsen” af Anne Sofie Allarp.

Om “Lejligheden”:

Udgivelsesår: 16. maj 2017
Forlag: Gads Forlag, 315 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Apartment

Tak til Gads Forlag for læseeksemplaret