oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2010-2019’

Leatherface er tilbage – men kun på Blockbuster!

Leatherface 2017Hvis du ikke kan få nok af det ikoniske monster, Leatherface, fra The Texas Chainsaw Massacre, er der godt nyt. Blockbuster tilbyder nemlig filmen Leatherface fra den 20. oktober, samtidig med at den får amerikansk biografpremiere.

Siden Tobe Hooper i 1974 lavede klassikeren The Texas Chainsaw Massacre, har flere forskellige instruktører – med blandet held – forsøgt at gentage successen med Leatherface og hans psykopatiske familie.

Et af de mere vellykkede forsøg – i hvert fald efter min mening – var Jonathan Liebesmans The Texas Chainsaw Massacre – the beginning fra 2006. Filmen var en prequel til genindspilningen af The Texas Chainsaw Massacre fra 2003 af Michael Bay, og skulle forklare, hvordan Leatherface blev denne umenneskelig massemorder med hang til motorsave.

Nu er der så kommet en ny film i rækken, der ligesom Liebesmans film fortæller om begivenheder, der udspiller sig før Tobe Hoopers film.

For at fejre premieren på Leatherface giver Blockbuster alle gyserfans mulighed for at se eller gense Motorsavsmassakren ganske gratis via dette link. Så har du ikke fået set Hoopers klassiker, så er muligheden der nu.

Bagefter kan du jo så kaste dig over Leatherface 2017, som Karina “ScreamQueen” Adelgaard har anmeldt på Heaven of Horror. Hun roser filmen for “at trække på detaljer fra både den originale film fra 1974 og reboot/remake-udgaven fra 2003” og giver den point for “skuespillerne og den visuelle stil“.

Filmen er instrueret af Alexandre Bustillo og Julien Maury, som også har instrueret Inside fra 2007.

Se Motorsavsmassakren via Blockbuster.dk

Se Leatherface via Blockbuster.dk

Film med Leatherface:

The Texas Chainsaw Massacre – 1974, Tobe Hooper
The Texas Chainsaw Massacre 2 – 1986, Tobe Hooper
Leatherface – The Texas Chainsaw Massacre III – 1990, Jeff Burr
The Return of the Texas Chainsaw Massacre – 1994, Kim Henkel
The Texas Chainsaw Massacre – 2003, Marcus Nispel
The Texas Chainsaw Massacre – the beginning – 2006, Jonathan Liebesman
Texas Chainsaw 3D – 2013, John Luessenhop
Leatherface – 2017, Alexandre Bustillo og Julien Maury

Evnen af Siri Pettersen

Evnen af Siri Pettersen”Evnen” er tredje og sidste bind i norske Siri Pettersens episke fantasy-serie om Odinsbarnet Hirka, der blev født uden hale.

Hirka er opvokset i Ymslanda, hvor folket er af Ymsæt, men som 15-årig finder hun ud af, at hun er menskr, hvilket forklarer hendes manglende hale. Samtidig bliver hun involveret i et gryende opgør mellem Mannfalla og det selvstændige Ravnhov. Og ikke mindst i de indbyrdes intriger og magtkampe i Mannfalla hvor Hirkas eneste barndomsven, stolearvingen Rime An-Eldrin mod sin vilje befinder sig.

For at redde Rime forlader Hirka i slutningen af bind 1 Ymslanda via Ravneringene, en portal mellem forskellige verdener, og hun ender i vores verden. Men heller ikke i menneskenes verden er Hirka i sikkerhed. Her har Graal af Dreri-folket nemlig levet i eksil i tusind år, siden han og broderen Naiell stod på hver sin side af den store krig.

Sideløbende følger vi Rimes forsøg på at overbevise Rådet i Mannfalla om, at deres verden er i fare for at blive invaderet af De Blinde, imens han også forsøger at finde en vej til at få Hirka tilbage til Ymslanda. Bind 2 slutter med et voldsomt opgør, hvor Naiell dør, og Hirka opdager, at Graal er hendes far. Det sender Hirka til en ny verden, hvor hun håber på endegyldigt at redde Rime og stoppe krigen mellem Ymsæt og De Blinde.

Her i tredje bind tumler Hirka lige ud i en snestorm. Graal har via Ravneringene sendt hende til Dreysíl hvor Umpiri-folket (De Blinde) bor, og hvor Graals folk venter hende. Som Graals datter har Hirka en høj status, men hun lever på ingen måde op til familiens forestillinger. Umpiri er høje, stærke væsener med kløer og hugtænder. De heler lynhurtigt, føler ikke kulde og aner intet om frygt. Men Hirkas komme er tegnet på, at det igen er muligt at rejse mellem verdenerne, så hun skal oplæres i Umpiri-skikke, så hun kan stå i spidsen for Dreris invasion af Ymslanda, hvor de vil tilbageerobrer Evnen.

Hirka håber derimod på at kunne stoppe krigen, men det går snart op for hende, at Umpiri lever efter helt andre regler. Så mens hun forsøger at finde en udvej, underkaster hun sig sin oplæring, og undervejs snubler hun over en farlig hemmelighed.

Siri Pettersen fortæller sin historie gennem to spor, hvor hun skiftevis tager læseren med til Ymslanda, hvor rådsmanden Darkdagger er i færd med at overtage Rådet og udslette Rime og Kolkagga; og til Drysíl hvor Hirka desperat forsøger at finde en måde at stoppe Umpiri fra at invadere Ymslanda. Det er en effektiv måde at skabe suspense, fordi læseren hele tiden efterlades med en cliffhanger, og jeg følte mig da også konstant fristet til at læse videre for at få vide, hvad der nu skete.

Jeg er meget begejstret for Siri Pettersens serie, og ”Evnen” er en forrygende afslutning på en eventyrlig serie. I hvert bind har Pettersen skabt nye og fantastiske verdener, og både Ymslanda og Drysíl er fascinerende steder, der sagtens kunne udforskes mere.

Personerne er spændende og nuancerede, og Pettersen falder heldigvis ikke i fælden med at lade Hirka udvikle sig til en utroværdig YA heltinde. Og selvom Pettersen har serveret masser af action og drama undervejs, så samler hun ubesværet alle trådene i en troværdig og overbevisende slutning.

I det hele taget er der ikke meget skidt at sige om serien, som da også sagtens kan læses af voksne. Siri Pettersen har vundet flere priser og fået anerkendelse langt ud over Norges grænser, ligesom serien er solgt til filmatisering. En klar anbefaling herfra, og så glæder jeg mig til at se, hvad Siri Pettersen udgiver næste gang.

(Anmeldt til Himmelskibet.dk, nr. 52)

Om “Evnen”:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Høst & Søn, 468 sider
Originaltitel: Evna
Omslag: Siri Pettersen og Jette Aagaard Enghusen

Dødt kød – dag 1 af Nick Clausen

Dødt kød - dag 1 af Nick ClausenHvad nu hvis du var til stede lige præcis på det tidspunkt den første zombie vågnede? Kunne du stoppe katastrofen, før den begyndte at rulle?

I Nick Clausens zombieroman Dødt kød – dag 1 er det lige præcist, hvad der sker for Thomas, Dan og Jeanette, da de er nået til et af de sidste stop på deres reklamerute. Mens Thomas og Jeanette venter i bilen, hører de pludselig Dan råbe inde fra huset. De skynder sig ind, og før de ved af det, er Jeanette blevet stukket ned af den ældre dame, der ejer huset, og de har søgt tilflugt i kælderen.

Udenfor er det ulideligt varmt, og indenfor er det ikke meget bedre. Oveni er mobilforbindelsen dårlig, så de kan ikke ringe efter hjælp. Jeanette insisterer på, at de skal forsøge at tale fornuft med den gamle dame, der nu traver rundt udenfor kælderdøren, for hun har brug for at komme på skadestuen. Men både Thomas og Dan har set masser af zombiefilm. De ved, at den gamle dame ikke er levende mere – uanset hvor meget hun bevæger sig.

Desværre er der kun én vej ud ad kælderen, og den er spærret af zombien. Samtidig går det op for Thomas og Dan, at Jeanette ikke blev snittet af en kniv, men at den gamle dame rev hende, og så begynder det for alvor at haste med at slippe ud. Hvis det kan lykkes dem, og hvis de kan spærre den gamle dame inde, til politiet dukker op, kan de stoppe zombieudbruddet, før det når at sprede sig. Men tingene er sjældent så simple…

Nick Clausen skriver ungdomsbøger, og han er hammer god til det. Dødt kød – dag 1 er en super spændende, totalt underholdende og nytænkt zombieroman. Jeg kan i hvert fald ikke mindes at have læst en zombieroman før, der handlede lige præcist om selve udbruddet. Samtidig rækker han også tilbage i zombiens historie. Oprindelsen til den første zombie her i romanen er nemlig hverken livsforlængende medicin eller fordærvet oksekød, men derimod god gammeldags voodoo.

De unge hovedpersoner er handlekraftige og gør de rigtige ting. Alligevel eskalerer begivenhederne lynhurtigt omkring dem, og det virker helt troværdigt. Det bliver pludselig forståeligt, hvordan én enkelt smittet med en smule uheld kan ende som en verdensomspændende pandemi.

Peter Nielsens flotte illustrationer skal også roses. Særligt den første tegning af den gamle kone, som stirrer frådende på læseren, før man overhovedet er gået i gang med at læse historien, er ubehageligt godt lavet. Hendes tomme blik rammer som en hammer, og på trods af at tegningerne er sort/hvide, er der ingen tvivl om at blodet drypper ud over siderne. Fedt!

En vellykket zombieroman for unge, som den voksne zombieentusiast også sagtens kan nyde.

Om Dødt kød – dag 1:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Facet, 123 sider
Illustrationer: pncreate.com v/Peter Nielsen

Andre bøger af Nick Clausen:

Dødt kød – dag 1, 2017
De hviskende veje, 2012
Silhuet, 2011
De blodige bid, 2011
De sorte symboler, 2011
Ulm, 2010
De døde brødre, 2010
Tidevandet, 2009

Besøg Nick Clausens hjemmeside

Overløber – Kijara 1 af Tatiana Goldberg

Overløber - Kijara 1 af Tatiana GoldbergI fremtiden er Union City hovedstaden for et samlet Europa. Genetiske modifikationer af mennesker er hverdag og udføres af det offentlige, mens politiorganisationen PURGE (Police Unit for Regulation of the Genetically Engineered) sørger for at de uautoriserede modificerede bekæmpes.

I Centrum bor byens borgere. Her lever de et liv fyldt af velfærd og gyldne muligheder. Men i byens udkant, i den forvitrede betonjungle og de udslidte boligkvarterer, bor bærmen – byens kasserede mennesker. Og her leves et liv fyldt af smog, forfald, vold og knuste drømme.

Kijara er et af disse uautoriserede genmodificerede mennesker. Sammen med sine tre brødre, coyoterne, er hun medlem af Klanen. En omfattende forbryderorganisation der beskæftiger sig med alt lige fra stoffer og hvidvaskning til afpresning og menneskehandel. Hvor Kijaras coyotebrødre er fuldt tilfredse med tilværelsen, drømmer Kijara om at slippe væk. Men som ulovlig skabning har hun ingen rettigheder i samfundet – og desuden har Klanen ikke tænkt sig at lade hende forsvinde.

Under et indbrud i Fushenko Industries Laboratorier, som Klanen har tvunget hende til, bliver Kijara fanget af PURGE, og kan ikke forvente andet end tortur og døden som ulovlig. Men måske er der en anden mulighed?

Tatiana Goldberg udgav i 2014 tegneserien Anima, der var blandt de nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse. Nu er hun så aktuel med Overløber, som er første bind i serien Kijara. Jeg købte tegneserien under Art Bubble i foråret, og var så heldig at Tatiana signerede mit eksemplar. Derudover fik jeg en lille snak  med hende om serien, og lad mig sige så meget – jeg glæder mig som et lille barn til fortsættelsen.

For det første tegner Tatiana fremragende. Jeg er vild med hendes dystre fremtidsby, og synes det er lykkes ualmindeligt godt med blandingen af antropromorfe figurer og almindelige mennesker. Dernæst er det befriende med en kvindelig hovedperson, der er klædt fornuftigt på, fremfor at ræse rundt i stiletter og så lidt tøj som muligt. Endelig er universet simpelthen så gennemført og interessant med sin inspiration fra bl.a. nazisternes propagandaplakater, at det er en ren fornøjelse ‘bare’ at nyde illustrationerne. Og så er historien endda spændende ovenikøbet.

Som en bonus fortæller Tatiana bagerst i bogen om sine inspirationskilder og om de grafiske overvejelser hun har haft under arbejdet med Overløber. For mig er det altid interessant med et kig i kunstnerens værktøjskasse, ikke mindst fordi det giver et ekstra lag nuancer på fortællingen.

Der er som sagt endnu to albums på vej i serien om Kijara: Flugten fra Klanen og Naids hemmelighed. Indtil da kan man følge med på seriens hjemmeside kijara.com.

Om Overløber:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Comic Factory, 79 sider
Kunstner: Tatiana Goldberg

Heksens Kald af Mette Sejrbo

Heksens kald af Mette SejrboBegær, blod og fantasygenrens svar på Romeo og Julie – 1. bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga har det hele

18-årige Emilie er en stille og genert pige. Hun er netop startet på HF og møder her sin nærmest diametrale modsætning, Maria, der dyrker Goth og er både selvstændig og udadvendt. De to bliver mod alle odds veninder, og det er Maria, der endelig overtaler Emilie til en bytur i Grotten, et discotek for Gothic-entusiaster med en særlig afdeling for De Royale – de smukke og rige, som alle misunder.

Under besøget i Grotten får Emilie for første gang øje på den karismatiske Sebastian, og han tænder helt nye fornemmelser i hende. Samtidig begynder hun at se lidt til den nye HF-studerende, Jonas, som hun hjælper med at læse op på pensum.

Men Sebastian er langt over Emilies liga, og Jonas sender miksede signaler, så Emilie er ved at blive rundtosset. Værre bliver det, da hun tager med til en Wicca-sabbat med én af Marias bekendte, og opdager at hun tilsyneladende besidder kræfter, hun slet ikke var klar over.

Så da hun dagen efter nærmest bliver bortført af tre kvinder, der påstår, at Emilie er Kaldet, og at et ondt, ukendt Mørke truer, ved hun ikke sine levende råd. Skal hun følge vølverne, der arbejder for at opretholde naturens balance? Eller skal hun glemme alt og følge sit hjerte? Og hvad er det for et Mørke, der truer balancen, og som vølverne mener, at Emilie har en plads i kampen mod?

Heksens kald er første bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga, en mytologisk fantasyserie for unge og voksne. Fortællingen er bygget op omkring den nordiske mytologi med dens sagnvæsener og Wicca-kulten med sin forankring i naturmagi og ønsket om at leve i harmoni med omverdenen. Oveni smider Sejrbo så både vampyrer og varulve ind i ligningen, og laver således en krølle på det vi tror, vi ved.

Det mærkes tydeligt, at Mette Sejrbo har lagt et kæmpearbejde i researchen til bogen. Hun får flettet et hav af detaljer ind om Wicca kulten, om runetegn, om urters helbredende virkninger (og det modsatte), om jætter, elvere, lygtemænd og så videre, uden at det på noget tidspunkt føles opremsende eller bliver kedeligt.

Hun er også en underholdende forfatter, der skriver levende, og får scenarierne til at køre som en indre film bag øjenlåget under læsningen. Her er både spænding, erotik, humor og gys, og historien fortælles flydende med spændende skift i fortælle-stemmen, som meget vellykket opbygger suspensen undervejs.

Det, jeg står lidt af på, er Emilie som det attråværdige omdrejningspunkt for alle de overnaturlige væseners interesse. Det er langt fra fair overfor Mette Sejrbo, hvis hovedperson er langt mere nuanceret og interessant, men jeg får simpelthen Bella-fobi over det set-up. Jeg er dog samtidig sikker på, at alle fans af Twilight m.m. ikke har det mindste imod det, så jeg er godt klar over, at det er min helt personlige fordom, som ikke bør tælle negativt her.

Langt det meste af Heksens kald læste jeg med stor fornøjelse, og det var fedt at nå slutningen og blive snydt. Jeg troede, at jeg havde regnet det hele ud, men Sejrbo smed lige et twist ind, som jeg overhovedet ikke havde set komme. Så selvom jeg tror, at jeg ved, hvad bind 2, Varulvens forbandelse handler om, så kan det være, at jeg tager helt fejl.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 52)

Om Heksens kald:

Serie: Ulfhedin-saga, 1
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Candied Crime, 478 sider
Omslag: Caroline Kjellberg Juul Mortensen

Besøg også Mette Sejrbos hjemmeside

Længe leve alfa-generationen af Martin Hans Jensen

Længe leve alfa-generationen af Martin Hans JensenLænge leve alfa-generationen er Martin Hans Jensens debutroman. Vi følger den 26-årig Mikkel i året 2036. Mikkel betegner sig selv som ‘last mover’. Han er altid sidst med det nye og holder stadigvæk meget af både sin mikrobølgeovn og sin pladespiller. Først sent udskiftede han sin mobiltelefon med en BodyScreen – men naturligvis til en af de tidligste modeller. Så da produktet Eternal Life Oil – ELO – pludselig dukker op på markedet, er Mikkel naturligvis skeptisk.

ELO er en pille, der stopper aldringsgener og genstarter ungdomsgener, og selvom firmaet bag ikke lover, at man kan leve for evigt, tør de godt garantere et liv på mindst 150 år OG med forbedret livskvalitet.

Mikkel har mange overvejelser om ELO. For ham virker det helt forkert at forlænge livet kunstigt, og han er sikker på, at menneskeheden vil stagnere, hvis man kunne leve for evigt. Men vennerne er helt uenige. I en diskussion påpeger Mikkel, at mennesket ikke bør lege Gud og rode sig ud i noget, man ikke ved, hvad fører til, men til det svarer en veninde, at det samme argument blev brugt, da man opfandt penicillinen, og den vil ingen jo undvære.

Så da Mikkel møder pigen Emma, som også ser ELO som en gevinst for menneskeheden, begynder han at genoverveje sin beslutning. Samtidig åbner Emma hans øjne for en helt anden problemstilling ved ELO, nemlig at kun de velhavende har råd til at købe det gennem hele livet. Og den uretfærdighed vil Emma gøre noget ved.

Længe leve alfa-generationen er ikke en science fiction roman med fokus på den teknologiske eller samfundsmæssige udvikling, men snarere en kortroman der diskuterer dilemmaerne ved at leve for evigt. Vil menneskeheden stagnere, hvis vi kan leve evigt? Hvad nu hvis din bedste ven vælger at blive gammel for øjnene af dig? Osv.

Historien virker rettet mod et ungdomspublikum. Dels på grund af det korte omfang og letlæselige sprog; dels fordi romanens etiske overvejelser virker lidt overfladiske. Dog er selve sprogtonen ikke så ungdommelig, og særligt personernes samtaler virker kunstige.

Endelig er slutningen meget ‘happy-go-lucky’-agtig, men jeg indrømmer, at jeg er en sur gammel kone, der har svært ved at være særlig optimistisk på menneskehedens vegne.

Jeg kunne godt have ønsket, at Martin Hans Jensen havde gjort mere ud af at beskrive samfundet i 2036. Ved at bruge den gammeldags Mikkel som hovedperson synes jeg, at forfatteren slipper lidt for let om ved den del. Vi hører hvordan Mikkel har et gammeldags 8 til 16 job, men får ikke at vide hvordan flertallet af befolkningen tjener penge, andet end at de er ‘freelancere’. Ligeledes er mikrobølgeovnen et eksotisk levn fra fortiden, men ikke noget om hvordan man så spiser. Men det er selvfølgelig forfatterens ret.

Når alt dette er sagt, er Længe leve alfa-generationen dog en hæderlig debut. Den er hurtig læst og kan godt give den unge læser lidt at tænke over, mens den erfarne læser vil mangle lidt kalorier efter endt læsning.

Forsiden med den blå himmel og en sky formet som symbolet for uendelighed passer godt til romanens indhold.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 52)

Om Længe leve alfa-generationen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Books on Demand, 114 sider
Omslag: Martin Hans Jensen

Besøg Martin Hans Jensens hjemmeside

Farlig fisketur af Henrik Einspor

Farlig fisketur af Henrik EinsporJeg var så heldig tidligere på året at få tilbudt tre læse-eksemplarer fra forlaget Løse Ænder med ordene “No strings attached”. Selvom jeg ikke så tit læser børnebøger, sagde jeg straks ja tak, for Henrik Einspor har skrevet nogle gode historier, der også kan læses af voksne, bl.a. I klovnenes kløer.

Ret hurtigt fik jeg læst De døde dukkers hævn og De to myr, som jeg syntes godt om, så de fik en omtale her på siden. Men så kom jeg lidt fra den sidste: Farlig fisketur. Nu er den også læst, og jeg må sige, at jeg gemte det bedste til sidst.

Hovedpersonen bor sammen med sine forældre og storebroren Mads i nærheden af en mose. I mosen bor en kæmpestor gedde, der florerer mange historier om. Drengen må dog ikke gå ned i mosen, som er bundløs, og hvor man kan synke ned i hængedyndet. Og selvom drengen er fascineret af mosen, holder han sig dog fra den.

Indtil en dag den lidt ældre kammerat Kaj, som holder ferie i området hver sommer, hører historien om Grum, som kæmpe gedden bliver kaldt. Kaj har nemlig en flot fiskestang, og han får snart overtalt drengen til, at de skal fange Grum.

Men måske er der noget sandt i de mange historier om Grum og mosen?

Farlig fisketur er en slags coming-of-age fortælling iblandet et drys gys, og jeg faldt fuldstændigt for historiens stemning, der giver mindelser om Stephen Kings Liget i skoven.

Henrik Einspor får virkelig sin hovedperson til at leve, og jeg var helt med, når han gysede over ord som hængedynd og filosoferede over, hvordan mosen kunne være bundløs. Måske fordi jeg selv husker, hvordan voksne ord kunne være genstand for mange grublerier i min egen barndom.

Derudover er stemningen i bogen så fin. Det er måske forkert at skrive, når historien ender uhyggeligt. Men hele setuppet med den farlige mose, forholdet til storebroren, kampen for at få fat i en fiskestang og ikke mindst selve fisketuren, hvor drengen lærer at fiske, er simpelthen så velskrevet og genkendelig – selvom jeg hverken fisker eller er af hankøn. Det er bare selve barndommens essens, Einspor har fanget.

Farlig fisketur kan læses fra +10 år, men efter min mening hører den ligeså vel hjemme i en novellesamling for voksne. Jo vist er her uhyggelige elementer med sagnet om bjergmanden og den mystiske pige, der viser sig for drengen flere gange i historien, og naturligvis den skræmmende kæmpe gedde. Men for mig er det oplevelsen af at have besøgt barndommens land der står stærkest ved endt læsning.

Tommy Kinnerup har tegnet forsiden, som meget fint fanger bogens stemning. Den lidt nostalgiske himmel, den bange dreng – og i dybet lurer monstret. For selvom barndommen i bagspejlet ses i et mere lyserødt skær, kunne det nu være vældig skræmmende at være barn.

Ikke langt fra hvor vi boede, lå mosen. Og alle vidste, at der gik en stor gedde i den mose. En ren kæmpe. Grum blev den kaldt. Der var nogle, som mente, at Grum var lige så gammel som mosen selv. At den havde været der altid. En masse havde selvfølgeligt prøvet at fange den. Der var vist ikke den dreng på egnen, som ikke på et tidspunkt havde forsøgt. Altid uden held og ofte med mistede blink som resultat. Netop derfor var Grum en af den slags gedder, som gav næring til gode lystfiskerhistorier.

Også jeg drømte om at fange den, men dels havde jeg ingen fiskestang, dels var mosen lukket land for mig. Min far forbød mig at gå derned. Man kunne drukne. Eller synke i hængedyndet langs bredden. Hængedyndet! Bare ordet fik én til at gyse.”

Om Farlig fisketur:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Løse Ænder, 75 sider
Omslag: Tommy Kinnerup

Tak til forlaget Løse Ænder for læse-eksemplaret. Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.

Læs også:

I klovnenes kløer, 2017
Farlig fisketur, 2017
Drengen der tænkte ting, 2015
Alt godt fra havet, 2014
Max Skræk – mere død end levende, 2010
Porcelænsdukken, 2009
Den yderste dag, 2009

Bjerget af Luca D’Andrea

Bjerget af Luca D'AndreaItaliensk thriller-sensation” står der på forsiden af Bjerget, og på bagsiden fortsætter roserne: “Kan uden overdrivelse sammenlignes med Stephen King og Jo Nesbø“. Den slags superlativer sætter unægtelig forventningerne i vejret, når man som læser sætter sig til rette med en bog. Heldigvis lever Luca D’Andreas Bjerget fuldt ud op til de mange lovprisninger.

Jeremiah Sallinger er en amerikansk manuskriptforfatter. Sammen med vennen og instruktøren Mike McMellan står han bag succes-serien ‘Road Crew’, som kører på 4. sæson, men som hænger dem begge ud af halsen.

Derfor er Sallinger hurtig til at sige ja, da hans hustru Annelise foreslår, at de skal tilbringe nogle måneder i hendes fødeby Siebenhoch, en lille landsby i Sydtyrols bjerge, langt væk fra verdens larm og støj.

For Sallinger er det kærlighed ved første blik. Han falder for den lille bys charme, og da han finder ud af, at svigerfaren, Werner Mair, var blandt foregangsmændene for den lokale redningstjeneste Dolomitternes Alpine Redningstjeneste, fødes idéen til en ny tv-serie. Men under optagelserne sker et frygteligt uheld, og Sallinger overlever kun med nød og næppe.

Mens Sallinger kæmper for at slippe af med de psykiske følger af ulykken, støder han på et 30 år gammelt mysterium. Under et voldsomt uvejr tilbage i 1985 blev 3 lokale unge mennesker dræbt på bestialsk vis. Morderen blev aldrig fundet, og landsbyen lider stadig under historien.

Selvom alle advarer Sallinger om at begynde at efterforske den gamle tragedie, bliver han alligevel fanget ind af den grusomme historie. Langsomt forvandles interessen til besættelse, og pludselig befinder Sallinger sig midt i brændpunktet. Siebenhoch er nemlig slet ikke den idylliske plet, han først troede, og beboerne er overhovedet ikke interesseret i, at en udenforstående begynder at dykke ned i fortidens hemmeligheder. Og hvad er det for noget, med en gammel ondskab der lurer i bjergets dyb?

Jeg kan ligeså godt erkende, at jeg var solgt, med det samme jeg begyndte at læse. Luca D’Andrea har som manuskriptforfatter på en tv-dokumentar om bjergredningshold en baggrundsviden om forholdene i bjergene, som han omsætter til en nervepirrende spændingsroman i Bjerget, der både er solgt til udgivelse i 35 lande og til filmatisering.

Det forstår jeg så godt. D’Andrea skriver nemlig fantastisk, og samtidig er plottet både spændende og fyldt med overraskelser. Bedst som jeg troede, at nu havde jeg regnet det ud, tager historien en ny og uventet drejning, så jeg var hele tiden nødt til at læse videre.

Valget af lokaliteten i Sydtyrols bjerge giver romanen en helt unik atmosfære. Bjerget er nærmest en karakter i fortællingen på linje med Sallinger, Werner og de andre. Derudover har regionen en kompleks historie fyldt med fordomme mellem folkeslagene, terrorisme og national patriotisme, der ikke altid har udmøntet sig fredeligt. Endeligt fortæller D’Andrea ikke blot en lige ud ad landevejen mordgåde, men krydrer historien med lokale myter, palæontologi og et fremragende indblik i den menneskelige psyke. Resultatet er en kompleks og alligevel letlæst thriller, der er umulig at lægge fra sig. En stor anbefaling herfra.

“I det øjeblik jeg bøjede mig ned for at lægge kameraet i rygsækken, opsnappede jeg et brudstykke af en samtale mellem Ilse og to ældre turister med bare ben, hvide ankelsokker i de obligatoriske Birkenstock-sandaler og tydelige åreknuder på benene. Somme tider kan nogle få ord være mere end nok. Så har skæbnen allerede lagt sin løkke om halsen på dig.
‘Det var i 1985, frue.’
‘Er De sikker?’
‘Jeg er født det år. Det år, massakren i Bletterbach fandt sted. Min mor plejede altid at sige: Du er født det år, den forfærdelige ting skete, og det er derfor, du er så ustyrlig. Hun var traumatiseret over det, der var sket. Hun var nemlig en fjern slægtning til familien Schaltzmann.’
‘Fandt man nogensinde ud af, hvem der stod bag blodbadet?’
En kort pause. Et suk.
‘Nej, aldrig.'”

Bjerget af Luca D’Andrea er læst som et anmelder-eksemplar sponseret af Bog & Idé. Den kan bestilles her.

Om Bjerget:

Udgivelsesår: 04.09.2017
Originaltitel: La Sostanza del Male
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 493 sider
Omslag: Imperiet

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn PedersenEn af dansk science fictions mest interessante forfattere, Lars Ahn Pedersen, udgav i 2012 sin helt egen novellesamling fyldt med både nye fortællinger og de bedste af de tidligere udgivne

Temaerne i Månebase Rødhætte spænder lige fra tidsrejser, besøg på fremmede planeter, menneskelignende robotter, havfruer og varulve. Her er med andre ord ikke tale om helt almindelig science fiction. Lars Ahn begrænser sig nemlig ikke til kun at skrive i en genre, men blander glad og gerne science fiction med de øvrige fantastiske genrer og vender alle konventioner på hovedet i sine fortællinger.

I ”Månebase Rødhætte”, leverer Lars Ahn 10 noveller af høj kvalitet. Jeg kunne fremhæve dem alle, men vil nøjes med at omtale ”Kongens nytårstale”, som er et strålende eksempel på, hvordan Lars Ahn leger med både form og genre, og samtidig på humoristisk vis sætter fingeren på mere betændte emner.

”Kongens nytårstale” fortælles som en tale tilføjet fodnoter. Her fraviger kongen det aftalte manuskript, idet han fortæller befolkningen, at en dansker vil opfinde tidsmaskinen næste år. De øvrige nationer er ivrige efter at få fingre i opfindelsen, men ingen ved noget om det udover, at man har fundet nogle uforklarlige spor i fortiden efter en Hans-Georg Brøns (en cadeau til H. G. Wells). Blandt forskerne er der stor uenighed om Brøns’ aktiviteter – er de til skade eller til gavn for Danmark, og hvad er hans motiv?

Efterhånden som talen skrider frem, går det op for læseren, at selvom verden umiddelbart virker, som den plejer, så har Danmark f.eks. IKKE tabt slaget på Reden i 1801, tyskerne invaderede os IKKE i 1940, vi har været udsat for et terrorangreb med den smitsomme virus Reptilicus-varianten, der findes en skånsk separatistbevægelse ved navn Snaphanerne osv. Det er både morsomt, men samtidig også tankevækkende, fordi læseren pludselig ser, hvor lidt der skal til for at ændre historiens gang.

Lars Ahn er en dygtig fortæller med en fantastisk evne til at gribe en idé og så tage den hele vejen. Det er underholdende på alle planer, så giv Månebase Rødhætte en chance hvis du har lyst til en velskrevet og anderledes samling noveller.

(anmeldt til Litteatursiden.dk)

Om Månebase Rødhætte og andre SF noveller:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 252 sider

Indhold:

Turisterne
Afhøring af offer nr. 5, 2008 (tidligere trykt i I Overfladen)
Mordene på Katrina, 2009 (tidligere trykt i Dystre Danmark)
Kongens nytårstale
Månebase Rødhætte
Har du hørt havfruerne synge? 2008 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 18)
Rudolf, 2010 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 26)
Havfruens himmelfærd, 2009 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 21)
Alien Ghost Ballet, 2009 (tidligere trykt i Den hemmelige dal)
Arthur Solo, 2012 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 32)

Orbital 1: Nærkontakt skrevet af Sylvain Runberg og illustreret af Serge Pellé

Orbital 1: Nærkontakt skrevet af Sylvain Runberg og illustreret af Serge PelléKan to agenter fra forskellige planeter forhindre en blodig krig? Spændende og velillustreret 1. bind af en ny tegneserie der tager læseren med over 200 år ud i fremtiden.

Som barn og ung læste og genlæste jeg Pierre Christins fantastiske serie om Linda og Valentin igen og igen. Men selvom det altid er godt tidsfordriv at tage en elsket serie frem endnu en gang, så er det også fantastisk, når en ny og spændende serie dukker op. Så da jeg fik fingrene i Orbital 1: Nærkontakt var mit håb, at den ville fange mig på samme måde som Linda og Valentin gjorde. Og jeg må sige – potentialet til at blive en klassiker er her.

I 2278 står jorden foran indlemmelse i Konføderationen, en intergalatisk sammenslutning bestående af 781 racer. Isolationisterne forsøgte med et terrorangreb at stoppe indlemmelsen, men fejlede. To år senere lykkedes det dog for dem at erobre regeringsmagten, hvilket førte til en krig med Sandjarr folket i forsøget på at sikre menneskeheden energimæssig uafhængighed. Konføderationen slog dog igen, og menneskene undgik kun med nød og næppe total udslettelse.

Nu er de mange års repressalier mod menneskeheden dog ophævet. Mennesker har fået adgang Konføderationens organisationer, og som det første menneske har Caleb Swany opnået status som agent i det Interplanetariske Diplomat Bureau. Som makker får han ret kontroversielt tildelt Sandjarr agenten Mezoke Izzua. Lige præcis den race som menneskeheden næsten udryddede.

Det umage makkerpars første mission fører dem til månen Senestam, hvor overlevende menneske-kolonister har slået sig ned efter krigen. Men månen hører til Jävloidernes planetsystem, og nu ønsker de selv at overtage den, for undergrunden er fyldt med det værdifulde mineral Trelium.

Kolonisterne har dog ikke tænkt sig at forlade Senestam frivilligt, så Caleb og Mezokes mission er at finde en løsning. Det er dog lettere sagt end gjort. Racehad og jagten på profit har forgreninger langt ind i selve Konføderationen, og ikke alle er tilsyneladende interesseret i en fredelig løsning.

Lad det være sagt med det samme: Jeg er vild med Orbital 1: Nærkontakt! Jeg er vild med historien, jeg er vild med illustrationerne, og jeg er vild med, at der er yderligere 6 bind at se frem til.

Sylvain Runberg har bl.a. skrevet serien Hammerfall og står bag bearbejdningen af Stieg Larssons Millennium-trilogi til tegneserie-formatet, så han er en erfaren herre. Her i første bind introducerer han seriens univers og personer, og det er gjort både elegant og spændende. Historien udspiller sig måske nok et par hundrede år ude i fremtiden, men problemstillingerne med racisme og fremmedhad er desværre også sørgeligt aktuelle i nutiden. Runberg forfalder dog ikke til at moralisere, så historien kan sagtens læses bare for underholdningsværdien, for den indeholder heldigvis også masser af action.

Illustrationerne står Serge Pellé for. Jeg kendte ham ikke på forhånd, men han var en positiv overraskelse. Pellé har en realistisk streg, fyldt med detaljer, og billedsiden er meget vellykket. Farverne er overordnet holdt i afdæmpede brunlige og grålige toner, som understreger den lidt rå atmosfære. For hvor tegningerne i de gamle Linda og Valentin hæfter var organiske og ofte farvestrålende, så er Runberg og Pellés version af rummet mere beskidt og slidt. Lidt á la Alien-filmene og tv-serien Firefly som bagmændene da også har nævnt som inspirationskilder.

Jeg er med andre ord hooked på Orbital-serien og kan ikke vente til næste bind udkommer på dansk. Indtil da må jeg ”nøjes” med Linda og Valentin. Eller måske tage et smut i biografen og se Luc Bessons Valerian, en spillefilm bygget på netop Linda og Valentin-serien, som er udkommet her i 2017 i anledning af 50 års dagen for det første albums udgivelse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Orbital 1: Nærkontakt:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Cobolt, 104 sider
Originaltitel: ORBITAL 1: Cicatrices