april 2019
M T O T F L S
« mar    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2010-2014’

Danske katastrofer af Rasmus Dahlberg

Danske katastrofer af Rasmus DahlbergGennemillustreret, velresearchet og lidt tør bog om danske katastrofer fra 1897 frem til 2001

Rasmus Dahlberg er uddannet historiker og har udgivet en række historiske fagbøger. Han har også undervist i og skrevet om katastrofer både som fiktion og faglitteratur, ligesom han sammen med Lars Vestergaard har udgivet en række krimier under pseudonymet Henrik Desmond.

Danske katastrofer er en grundigt researchet og gennemillustreret bog om 30 katastrofer på dansk jord eller med dansk medvirken fra jernbaneulykken i Gentofte i 1897 frem til flykatastrofen i Linate i 2001. I forordet forklarer Dahlberg, at han har valgt ikke at medtage fyrværkeriulykken i Seest i 2004, da den er grundigt beskrevet i hans bog fra 2012 100 års katastrofer.

Med så mange frygtelige begivenheder samlet i én bog er der risiko for, at en form for samlebåndsfornemmelse rammer under læsningen, selvom Dahlberg har forsøgt at give samtlige kapitler et menneskeligt ansigt ved at medtage udsagn fra vidner og overlevende til hver katastrofe. I sagens natur kan en bog om virkelige katastrofer heller ikke være opmuntrende læsning, og idet Dahlberg samtidig bestræber sig meget på at fremstille begivenhederne korrekt og objektivt, bliver fornemmelsen til tider meget lærebogsagtig under læsningen, og ønsket om at referere detaljer korrekt er til tider lige ved at overskygge læsbarheden.

Om det er etiske overvejelser, der ligger til grund for det, ved jeg ikke, men kapitlerne virker mere refererende end berettende og kunne ind i mellem godt bruge en bedre sproglig bearbejdning. Som for eksempel beskrivelsen af Skageraks forlis i 1966. Dahlberg lader først i et afsnit en 13-årig dreng fra Rask Mølle berette om redningen, for i næste afsnit at skrive at der ombord på skibet også var en skoleklasse fra Rask Mølle. Mon ikke drengen kom herfra?

Når alt dette er sagt, synes jeg dog bestemt ikke, at Danske katastrofer er en dårlig bog. Dels giver den et indblik i, hvordan hver katastrofe har været med til at forbedre sikkerheden fremadrettet indenfor både skibs-, tog- og luftfart samt på farlige virksomheder. Dels fortæller den om – i hvert fald for mig – glemte katastrofer i Danmarkshistorien samt naturligvis også de nyere, som jeg selv kan huske.

Og hvis beskrivelserne af katastroferne til tider bliver lidt tekniske og gentagende, så giver bogens illustrationer klart udtryk for den gru og de menneskelige tragedier, hver enkelt begivenhed efterlod.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Danske katastrofer:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Gyldendal, 326 sider

Læs også:

Solstorm af Rasmus Dahlberg
Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Faldvand af Mikael Niemi
Syndfloden af Carl S. Torgius

Sprækker af Teddy Vork

Sprækker af Teddy Vork“Sprækker” er en ny novellesamling fra altid velskrivende Teddy Vork

Siden jeg læste Teddy Vorks debut, novellesamlingen ”Hvor skyggen falder”, har jeg været begejstret for hans måde at skrive på. Historierne er fyldt med referencer, og sproget er nærmest lavmælt. Alligevel springer gruen ud af hver side, så man sidder med en ustyrlig trang til at tænde alt lys i huset for at jage skyggerne bort.

Hans seneste udgivelse er ligeledes en novellesamling, hvor seks af novellerne har været trykt i andre sammenhænge, mens tre er nyskrevne. Og ligesom debuten (og hans to romaner) er her tale om horror af høj kvalitet, hvor Vork demonstrerer sin alsidig som forfatter. Han kan fortælle sine historier gennem en jeg-fortæller såvel som gennem både mandlige og kvindelige hovedpersoner. Han forankrer sin fortælling i dagligdagen og lader så det uventede opstå, hvorved hverdagslokaliteter forvandles til rædselsvækkende steder. Han er aldrig mild mod sine personer, og han er en af de fineste horror-forfattere i Danmark.

Titlen ”Sprækker” refererer til, at der i hver af de ni noveller opstår en sprække i vores kendte og normale hverdag. Her sniger det ukendte sig pludselig ind, og forandrer de trivielle hverdagsbekymringer til dødelig alvor.

Samlingen åbner med ”De rette omgivelser”. Her møder en forfatter den anmelder, som jordede hans første udgivelse, på et værtshus. Anmelderen forstår ikke, hvorfor forfatteren skriver horror og nedgør pr automatik alt indenfor genren. Det fører til et væddemål, hvor forfatteren opfordrer anmelderen til at læse en nyskrevet novelle på en nedlagt fiskefabrik ved midnatstid med en garanti for, at han bliver skræmt.

”De rette omgivelser” blev første gang bragt i antologien ”Vampyr”, hvor betingelsen var, at vampyren som væsen skulle fra pigeværelset tilbage til mørket. Det gør Vork i allerhøjeste grad i sin novelle med vampyr-væsen churellen. Samtidig er hans brug af den gamle fiskefabrik som lokalitet fremragende som præmis for historien.

I ”Mare mare minde” bringer Vork vores alle sammens Ole Lukøje ind i en ny kontekst. Drengen Peter er alvorlig syg, og denne aften er han alene med babysitteren. Peter kan ikke sove, og selvom han prøver at overbevise sig om, at der ikke gemmer sig noget i skyggerne, så lykkes det ikke helt. Pludselig får han hjælp fra en uventet kant – men er det for sent?

Ikke alene lykkes det for Vork at fremmane de monstre i børneværelset, som jeg også husker fra min egen barndom, men han sætter dem også ind i en mytologisk kontekst, der giver fortællingen et ekstra lag. Ole Lukøje bliver til Morfeus, drømmenes gud i græsk mytologi, mens væsnet under sengen er Fobetor, personificeringen af mareridt. Også det sidste væsen, Thanatos, har sin oprindelse fra grækerne. Samtidig er fortællingen om den syge dreng i sig selv alle forældres mareridt, så igen tilføjes et lag.

”In spe” har kvinden Camilla i hovedrollen. Hun har hele sit liv drømt om at blive en vampyr, så da hun en aften møder Marcus på et discotek, er hun klar over, at nu har hun chancen. Så hun går med Marcus hjem, men aftenen får en anden slutning end forventet.

Novellen blev oprindelig skrevet til antologien ”Drifter – 13 mørke erotiske noveller”, hvor kravene bl.a. var, at novellerne skulle indeholde både horror OG erotik. Begge dele giver Vork læseren her i novellen, som også tager en lille smule gas på endnu et af kravene, som kan ses her.

I ”Folden” har Martin og Tina lige købt en tidligere præstebolig, som han er ved at sætte i stand. Tina er højgravid, og den hårde graviditet har fået hende til at flytte hjem til sin mor, mens Martin knokler løs i det gamle hus. Under arbejdet med at sætte tapet op får han lavet et hul i væggen, som dog løser sig med en masse spartel og ny tapet ovenpå. Men da han næste gang ser på væggen, opdager han en lille bule, som vokser sig større og større.

Teddy Vork er selv far, og ”Folden” handler om de rædsler, man som forældre forestiller sig, der kan ske med ens barn. Martin har f.eks. skræmmende forestillinger om, at barnet dør under fødslen eller er misdannet, og for hver angstfyldte tanke vokser bulen sig større. Og så finder han en plade gemt i kaminen, med navnet Chambion – et væsen fra mytologiens verden.

Jan er dybt forelsket i novellen “Isolde”. Han har købt en smuk sexdukke, og i hans tanker er hun virkelig. Det eneste, han savner ved hende, er, at hun ikke kan tale, for han ønsker at dele sine tanker og følelser – alt – med Isolde. Så han sætter sig for at vække hende til live og søger vejledning i gamle værker i overbevisningen om, at det kun er et spørgsmål om vilje.

Om novellen har Teddy Vork fortalt, at han ville skrive en historie om den faustiske handel, der er et centralt motiv i gotisk litteratur, men at han ville bringe den til nutiden. Det lykkes glimrende i fortællingen om Jan Pedersen, der kæmper for at give sin drømmekvinde liv – uanset omkostningerne.

I ”Hic sunt dracones” undersøger Vork mørket. På sin vis er mørke jo blot fravær af lys, men i visse situationer er det meget mere end det. Det opdager Jannie, da hun småfuld efter en hyggelig aften med veninderne kommer hjem til et tomt hus og opdager, at lyset er gået. Selvom hun forstandsmæssigt siger til sig selv, at der ikke er noget at frygte, begynder hjernen at lege med hende, og trods alle sine forsøg på at berolige sig selv, presser frygten sig ind over hende.

Jeg kan rigtig godt lide ”Hic sunt dracones”, som meget sagligt diskuterer mørkets evne til at skabe angst, og som alligevel får én til at føle med hovedpersonen. Slutningen fik mig til at tænke på Steen Langstrups novelle ”Indbrud”, der er en af de fedeste lytteoplevelser, jeg har haft (hørte den nemlig som lydbog).

”Den usynlige verdens undere” blev første gang trykt i PIX. 12 forfattere fik sendt et billede til deres mobiltelefon, og så skulle de ellers skrive en gotisk fortælling sat i nutiden ud fra det. Det blev til fortællingen om bogelskeren Asger Schmidt.

Asger elsker bøger. Da han får fat i en førsteudgave af Cotton Mathers “Wonders of the Invisible World” til en klient, kan han ikke lade være med at bladre i den. Han falder over en usynlighedsformular, og udtaler besværgelsen nærmest for sjov. I første omgang virker det heller ikke til, at der er sket noget, men da han bevæger sig ud, opdager han, at han virkelig er blevet usynlig. Det fører ham over til genboen Aya, som han er stærkt tiltrukket af. Her opdager han nogle af hendes mest intime hemmeligheder. Men usynligheden gør til gengæld andre ting synlige.

De flere lag i Vorks historier viser sig også her. Jeg kom til at tænke på H. P. LovecraftsFrom Beyond“, som også handler om, at der er flere planer i vores verden, end vi normalt ser, og i selve novellen trækker hovedpersonen “Green Tea” af Le Fanu frem sammen med et maleri af Henry Fuseli kaldet “Mareridtet“. Teddy Vork fremkalder nogle foruroligende billeder i læserens hoved, som forfølger én, også efter at historien for længst er læst. Det er også tilfældet med ”Den usynlige verdens undere”.

“Delilas lokker” var den allerførste historie, jeg læste, af Teddy Vork. Rengøringsassistenten Michelle gør sommerhuse rene på Fanø. Da hun når til Solhjem, viser det sig dog, at lejerne har forladt det i en rædsom tilstand – og sikke deres hund har fældet …

Selvom novellen oprindelig er fra 2008 holder den stadigvæk. Vork skaber en intens stemning i det ellers lyse og dejlige sommerhus, og slutningen er ond som bare pokker.

Samlingens sidste novelle hedder ”Og de kommer ind og tager bolig der”. Gitte er dagplejer og mistede for nyligt sin far, en pensioneret præst der til sidst led af Alzheimers. Sorgen har gjort hende træt, men hverdagen går videre, og dagpleje-børnene Loke, Gustav og Karen-Johanne fylder dagen ud. Men denne dag kan Gitte ikke rigtig slippe tankerne om faren, og pludselig hører hun hans stemme.

Novellen handler om tro, og om hvad der kan ske, hvis man mister den. Rent strukturelt er den opdelt i fire afsnit, hver med titel efter en af den katolske kirkes tidebønner.  Blandt de nyskrevne noveller er den min favorit – dog kun med et mulehår for alle ni noveller er så absolut læseværdige.

Også omtalt på Bogrummet.dk og Litteratursiden.dk

Besøg Teddy Vorks hjemmeside eller Forlaget Kandor

Indhold:

De rette omgivelser (tidligere trykt i Vampyr)
Mare, mare minde (tidligere trykt i Til deres dages ende)
In spe (tidligere trykt i Drifter)
Folden
Isolde (tidligere trykt i Velkommen til dybet)
Hic sunt dracones
Den usynlige verdens undere (tidligere trykt i Pix)
Delilas lokker (tidligere trykt i Horror.dk)
Og de kommer ind og tager bolig der

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Wlad74 / Dreamstime.com

Mørke af Rikke Schubart

Mørke_Schubart

2. del af Rikke Schubarts vampyrtrilogi er mere dyster men stadig actionfyldt og underholdende læsning

Tilbage i 2008 udgav Rikke Schubart første bind i sin trilogi om vampyren Natascha og søsteren Helene. Jeg husker “Bid” som underholdende uden dog at føje noget nyt til vampyrmyten. Nu, seks år efter, vender hun tilbage med bind to. Selvom der er gået lang tid, siden jeg læste første bind, sørger Schubart for at læseren ret hurtigt får genopfrisket de vigtigste punkter fra “Bid”, uden at det kommer til at virke påklistret. Jeg vil dog alligevel anbefale, at man læser bind et først for at få det største udbytte af serien.

I slutningen af bind et flygter Natascha sammen med Helenes mand, Anders, som også er blevet til en vampyr. Sammen med dem er Rosa, Helene og Anders 12-årige datter. Nataschas ønsker at gøre Rosa til vampyr for at bruge hende i sin plan om at skabe sin egen vampyrklan og gøre op med det etablerede vampyrsamfund.

Men Helene har ikke opgivet håbet om at redde Rosa. Sammen med dennes veninde Asta og den italienske retsmediciner Maria (som begge blev forvandlet til vampyrer i bind et) forfølger hun parrets spor til Polen, efter en tur omkring London hvor de møder sandsigeren Peter Lee.

Også den italienske kommissær Croce, der i bind et forfulgte Natascha til København, er på sporet af parret. Han har dog ingen anelse om, hvad han har med at gøre, og tror stadig, at der er tale om seriemordere, som er medlemmer af en form for sekt, der kræver blod.

Undervejs i den intense jagt gennem Europa får vi også præsenteret en lovende vampyr-mytologi. Nataschas skaber, Mahmêt, er Tegnbærer for De Vise, et råd på 13 vampyrer (som i øvrigt tæller ganske underholdende navne). Rådet styrer vampyrsamfundet efter fire bud givet af De Oprindelige, bl.a. med det formål at holde balance mellem vampyrsamfundet og menneskene. Nataschas mange brud på buddene får Mahmêt til at indse, at et opgør er på vej, og han samler rådet for at få hende stoppet. Men det er lettere sagt end gjort – og så er der også lige sagen om profetien om den udvalgte …

Handlingen her i bind to er langt mere kompleks end i første bind, hvilket absolut er positivt ment, for historien er stadigvæk actionfyldt og underholdende. Idéen om at flytte handlingen til Polen, hvor der også trækkes tråde tilbage til 2. verdenskrig, virker rigtig godt, og er med til at gøre stemningen i romanen mere dyster og ubehagelig.

Samtidig føler jeg mig vældig underholdt af Schubarts mange vampyr-referencer, hvor navnevalget til Helene Mina Greve blot er en af de mere åbenlyse. Men det vil andre måske ikke synes er lige så sjovt.

Alt i alt har Rikke Schubart hævet niveauet en tand (hø hø) her i “Mørke” i forhold til “Bid”, hvilket tegner yderst lovende for bind tre, “Engel”, der er sat til at udkomme i efteråret 2015.

Læs mere på Rikke Schubarts hjemmeside

Også omtalt på Bogrummet.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Boglayout.dk

Drifter – 13 mørke erotiske noveller / red. Nikolaj Højberg

Drifter / red. Nikolaj HøjbergBagsidetekst:

I mørk erotik kombineres gys og lyst. Effekten kan være ganske foruroligende, hvilket du opdager, når du læser denne bog. Her møder du blandt andet ægteparret, der pifter deres sexliv op ved at invitere døden ind i ægtesengen. Du kommer også til at møde manden, der en dag får en henvendelse fra en søn, han ikke anede eksisterede. Og som ikke burde eksistere. Og så er der kvinden, der efter en skilsmisse og hensynende sexliv en dag kommer til at røre en ældre kvindes hånd. Og mærker knoglerne under den tynde hud. Alle tre foruroligende noveller. Og der er yderligere 10 i samlingen.

 

Fra forordet:

Nu har jeg brugt genrebetegnelsen mørk erotik flere gange, men hvad er det egentlig for en størrelse? Jeg har ikke kunne finde en klokkeklar definition. Nogle steder defineres genren som en erotisk historie, hvor døden spiller en central rolle. Andre steder defineres den som en historie, hvor erotik kombineret med frygt. Jeg har valgt den sidste definition i forbindelse med udvælgelsen af novellerne til denne antologi. I nogle af novellerne spiller døden dog også en væsentlig rolle.

En af udfordringerne ved at sammensætte nærværende antologi var spændviden i de to bærende følelser. Nogle af novellerne er eksplicitte i deres håndtering af erotikken, andre er underspillede. Det samme gør sig gældende med frygten, der spænder fra almindelig hverdagsfrygt for at blive afsløret i en prekær situation, til den voldsomme frygt associeret  med voldtægt og død. Jeg har forsøgt at vise hele spektret mellem de to følelsers yderpunkter.

Ud over lyst og frygt varierer novellerne også i graden af realisme. Nogle af novellerne er tro mod virkelighedens verden, andre bevæger sig bort fra den. Jeg har valgt at bruge realismen som rettesnor i forbindelse med organiseringen af antologien. Novellernes rækkefølge er sat efter graden af realisme, med de realistiske først og de fantasifulde til sidst.

God læselyst
Nikolaj Højberg, Redaktør

 

Indhold:

Forord
La petite mort af Lars Ahn Pedersen
Kongler af Anika Eibe
In spe af Teddy Vork
Drifter af Flemming Rasch
Store bryster af Alice Aagaard
Hjemkomsten af Jesper Rugård
Dronningen af Maria Bache Andersen
Parringsdans af Carina Evytt
Sort undfangelse af Jonas Wilmann
Aftenens vinder af Pernille Eybye
Liliths døtre af Luna Pedersen
I nationens tjeneste af Thomas Vernon Nielsen
I røg og dis af Louise Floor Frellsen

Om Drifter:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Kandor, 344 sider
Omslag: Luca Oleastri

Sjælesluger af Gail Carriger

SoullessAlexia Tarabotti er 26 år, halvt italiensk, intelligent, rapkæftet og lever i et Victoriatidens London, hvor vampyrer og varulve lever åbenlyst sammen med menneskene. Hun er registreret som værende sjælløs hos BRU (Bureau til Registrering af Unaturlige). En sjælløs er en person, der kan neutralisere vampyrer og varulves evner og gøre dem menneskelige, når hun rører dem. Bogens danske titel kommer fra vampyrernes betegnelse for den slags personer, nemlig sjælesluger.

Alexias familie kender ikke til hendes manglende sjæl og deraf følgende evner. De bekymrer sig til gengæld meget over, at hun endnu ikke er blevet gift, og at hun interesserer sig alt for meget for upassende emner for en ung dame fra 1800-tallets overklasse.

Under et visit bliver Alexia overfaldet af en udannet vampyr, hvilket ender med, at hun kommer til at slå ham ihjel. Det blander hende ind i en farlig ballade om uregistrede vampyrer, da dronning Victoria sender Lord Maccon fra BRU (som i øvrigt er en varulv) for at undersøge sagen.

Oveni alt dette finder Alexia sig pludselig også som genstand for en amerikansk forskers romantiske interesser, mens hun selv kæmper med uanstændige følelser for en helt anden.

”Sjælesluger” er Gail Carrigers første bog på dansk, og er en del af The Parasol Protectorate Series på fem bøger. Carriger beskriver selv serien således: ”Imagine Jane Austen dabbling in science and steam technology. Then imagine P.G. Wodehouse suddenly dropped vampires into the Drones Club. The Parasol Protectorate-books are the resulting progeny.”

Jeg læste ”Sjælesluger” som e-bog, og den gled ned som kold is en varm sommerdag. Der er fuld knald på historien fra første side. Alexia er en underholdende hovedperson, som man straks holder af med hendes selvironiske betragtninger, stærke vilje og rapkæftede facon. Hun mindede mig lidt om Sookie Stackhouse i de første bind af ”True Blood-serien”, før alt gik op i, hvem Sookie nu var kæreste med, frem for en god historie.

Jeg glæder mig allerede til, Tellerup udgiver de næste bind om den parasolbærende pebermø med ben i næsen og noget både til gården og gaden, efter denne underholdende danske debut som både kan læses af den unge og den voksne læser.

Besøg Gail Carrigers hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Originaltitel: Soulless

The Parasol Protectorate Series:

Timeless
Heartless
Uskyldig (Blameless)
Forbandelsesbryder (Changeless)
Sjælesluger (Soulless)

Doktor Søvn af Stephen King

DSI 1977 skrev Stephen King romanen The Shining om drengen Danny med de særlige evner, og her knap 40 år efter udgiver han nu fortsættelsen Doktor Søvn.

Danny er blevet voksen, og plages stadig af mareridt om Hotel Overlook, hvor hans far døde, og hvor både han selv om moren var tæt på at blive slået ihjel. Han har også stadig sine syner og fornemmelser, men gør sit bedste for at holde dem nede med stoffer og alkohol.

Samtidig flakker han fra by til by og job til job og er godt på vej til at drikke sig ihjel, indtil særligt én episode får ham til at stoppe op og overveje, om han behøver at leve sådan resten af livet. Tilfældet får ham til at ende i den lille by Fraizer, hvor han slår sig ned og begynder hos AA og langsomt skaber sig en tilværelse.

Sideløbende med Dannys historie hører vi om pigen Abra, der ligesom han har særlige evner. Allerede som spæd får hun en forudanelse om terrorangrebene d. 11. september 2001, og hendes evner ender ikke her. Men efterhånden som hun bliver ældre, bliver hun bedre til at skjule dem for sine forældre, så de ikke er nervøse for hende.

Men en dag opdager hun en efterlysning på en forsvunden dreng, som hun har haft syner om, og nu kan hun ikke skjule sig mere. Dem, der står bag drengens forsvinden, har nemlig fået øje på hende, og de er meget interesseret i hendes særlige evner.

Herefter flettes Danny, Abra og De Sande Forbundnes skæbner sammen frem til afslutningen, der trækker tråde tilbage til The Shining.

Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ikke ville sammenligne de to romaner, eller i det hele taget tænke på at Doktor Søvn var en fortsættelse, og ud fra den forudsætning var Doktor Søvn en udmærket roman et stykke hen ad vejen. Jeg blev holdt fanget af plottet, og jeg blev også grebet af Dannys kamp mod misbruget og minderne fra barndommen.

Idéen med De Sande Forbundne som et broderskab, der rejser rundt på Amerikas veje og kidnapper og myrder børn, var som sådan også rigtig god. Men Kings forsøg på at portrættere dem som en slags vampyrer, der suger livsessensen ud af børnene, fejler i mine øjne. Det bliver simpelthen aldrig rigtig uhyggeligt, og med Abras overlegne kræfter kom jeg heller aldrig i tvivl om, hvorvidt hun ville klare sig. Dermed fuser slutningen ud i sandet, og resultatet ender lidt skuffende og meget langt fra den grusomme King fra tidligere, som ikke havde det fjerneste imod at lade sine hovedpersoner lide eller ligefrem dø.

Doktor Søvn er ikke en dårlig roman. Den er velskrevet og velfortalt med fantastiske personportrætter og et godt indblik i familierelationer. Men den mangler den grundlæggende uhygge, som King ellers er fabelagtig til at fremmane, og derfor hører den bare ikke til blandt Kings bedste romaner efter min mening.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Hr. Ferdinand, 545 sider

Også omtalt på Bogrummet.dk

Lidenskabens pris af Niels Ole Busk

Lidenskabens_prisVelskrevet gotisk krimi, der suger læseren ind i et dystert og fordærvet mørke

Da filosofilæreren Maurice ser billedet af den brændte mand i lænestolen på Internettet, er han straks klar over, at noget er helt galt. Så da hans gamle veninde, Eva, som nu arbejder for Odense politi, kontakter ham umiddelbart efter, er han forberedt – tror han.

Det viser sig nemlig, at der er endnu et offer i sagen. Den brændte mands hustru, hvis krop er fuldstændig dækket af pulserende pusfyldte blærere, blev fundet i badeværelset og er nu blevet indlagt i koma på hospitalet.

Sagen virker uforklarlig, og det er derfor, Eva beder Maurice om hjælp. Han har nemlig evnen til at se ting, der er skjult for almindelige mennesker. Og han er slet ikke i tvivl om, at noget umenneskeligt er på spil, men hvad? Opklaringen bringer Maurice dybt ind i mørket, hvor lidenskab og menneskeligt fordærv kræver uhyrlige ofre.

Niels Ole Busk debuterer som romanforfatter med ”Lidenskabens pris”, der udkommer som en del af serien Gotisk Krimi fra H. Harksen Productions. Jeg har dog tidligere læst novellen ”Nysgerrighed” af ham fra antologien ”Pix”.

Først i bogen definerer Harksen, hvad der forstås ved en gotisk krimi: et skønlitterært værk om forbrydelser, der er dystre, uhyggelige og groteske, og opklaringen af disse forbrydelser. Og det er lige hvad ”Lidenskabens pris” er – grotesk, skræmmende og samtidig løber der en tør, sort humor som en befriende tråd under uhyggen.

Jeg kom til at tænke på Mike Careys okkulte detektiv John Constantine, som blev spillet af Keanu Reeves på det store lærred i filmen ”Constantine” fra 2005. Samme blanding af tør humor og det okkulte smurt ud over en krimigåde er med til at gøre ”Lidenskabens pris” til en virkelig underholdende oplevelse.

Min eneste anke er egentlig, at jeg overhovedet ikke bryder mig om forsiden. Med sin kedelige typografi, lyse baggrund og en sløret kvindesilhuet yder den slet ikke romanen retfærdighed.

Bogens univers er mørkt og emmer af uhygge og mørkets ukendte og farlige drifter. Men omslaget får mig blot til at tænke på en dårlig krimi.

Det er super ærgerligt, når man tænker på, hvor lækkert omslaget til ”Killer Killer” af Morten Ellemose (den første udgivelse i serien) med sin blodrøde baggrund og spændende brug af typografien, var. Her passede indhold og omslag langt bedre sammen.

Men det kedelige omslag bør ikke afholde nogen fra at læse ”Lidenskabens pris”, for her er tale om en velskrevet, dyster og grotesk rejse ind i mørket.

Kom bare i gang,” sagde jeg uden synderlig interesse. Jeg havde rigelig travlt med at lade være med at kommentere på billedet. Det var ikke min opgave at opfordre eleverne til at se på den slags i mine timer. Jeg var der i min egenskab af gymnasielærer. For det er det, jeg er. Eller det kæmper jeg for at være. Det kan være svært at fastholde den slags dagligdags aktiviteter, når man skal forholde sig til forbrændte mænd med strittende pikke, hvilket jeg ret beset heller ikke var tvunget til. Som min far altid havde sagt, var der et alternativ. Jeg kunne vælge at gøre noget andet. Bare fordi jeg havde en viden, betød det ikke, at jeg skulle lade den diktere mine handlinger. Langt det meste af tiden gør vi alligevel ikke noget ved det, vi ved noget om. Sandt nok. Jeg blandede mig ikke i politik og sociale aktiviteter og filosofiske debatter, selvom jeg vidste noget om alle dele. Det var de færreste mennesker, der vidste halvt så meget som mig. Til gengæld kunne jeg ikke lade være med at blande mig, når der dukkede en sag som denne op. Den ’stakkels mand’ på billedet kunne for andre ligne en konstruktion i en syg sminkørs hjerne. For mig var han noget helt andet … For mig var det ikke bare et billede. Det var et tegn.”

Også omtalt på Bogrummet.dk og Litteratursiden.dk 

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: H. Harksen Productions
Sider: 133

Velkommen til Kadaverkøbing af Jonas Wilmann

kadaverkoebingSjov, uhyggelig og velskrevet børnebogsdebut fra en af den danske horrorscenes største talenter

Forestil dig at du kunne rejse til en anden verden, hvor alting var præcis efter dit hoved. Det drømmer 12-årige Gordon om. Han er vild med horror, men ingen andre forstår ham. Hans forældre forbyder ham ikke at interessere sig for det, men de driller ham og er slet ikke engagerede i hans hobby. Hans bedste ven, Andreas, interesserer sig kun for fodbold og kunne ikke kende en vampyr fra en varulv, og i skolen får Gordon ene lave karakterer for sine stile, fordi de er alt for blodige.

Men en dag får Gordon en gave af ejeren af byens antikvariat, hvor han køber de fleste af sine bøger, og næste dag ser verden meget anderledes ud. Vømstrup er blevet forvandlet til Kadaverkøbing, og pludselig er horror det eneste, alle går op i. Først synes Gordon, at det er rigtig fedt, men efterhånden går det op for ham, at det ikke altid er lykken at få sine drømme opfyldt.

Jonas Wilmann er en yderst produktiv forfatter, som siden 2011 har udgivet 6 bøger, hvoraf den ene, ”Frygtfilerne”, modtog Dansk Horror Selskabs pris for Årets Bedste Horrorudgivelse i 2012. Nu debuterer han som børnebogsforfatter med ”Velkommen til Kadaverkøbing”, og jeg er imponeret over, hvor godt det er lykkes.

Sproget er klart og lettilgængeligt uden at give køb på handlingen, som i en støt stigende spændingskurve rummer både humor og uhygge. Også den grafiske del er vellykket med bloddryppende kapitel-angivelser og sort/hvide stregtegninger i bedste ”MAD”-stil, som Wilmann i øvrigt selv har tegnet.

Jeg synes måske, at slutningen bliver lidt brat, men det ændrer ikke ved et overordnet meget positivt indtryk af Wilmanns seneste udgivelse, hvor det er lykkes at transformere forfatterens store kærlighed og kendskab til horrorgenren om til en underholdende og letlæst gyserroman for børn. En klar anbefaling herfra.

Besøg Jonas Wilmanns blog

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Jonas Wilmann

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Blodrus af Sebastià Alzamora

Blodrus af Sebastià AlzamoraGotisk roman om umenneskelighed, krig og vampyrer

Da jeg læste pressemeddelelsen for Blodrus, var jeg slet ikke i tvivl om, at det lige var en bog for mig: ”Blodrus er en gotisk fortælling om det monstrøse i mennesket og om kampen mellem det gode og det onde; om fornuft og videnskab på den ene side og det okkulte og irrationelle på den anden – fortalt med en detektivromans fremdrift.”

Men jeg må erkende, at under de første hundrede sider havde jeg mest lyst til at lægge bogen fra mig, og det var kun, fordi jeg skulle anmelde den, at jeg holdt ud. Når det så er sagt, blev jeg til gengæld grebet af fortællingen i de sidste to tredjedele af romanen, så jeg var alligevel glad for, at jeg holdt ved.

Romanen foregår i Barcelona i 1936 i begyndelsen af Den Spanske Borgerkrig. En præst og en lille dreng findes myrdet med bidemærker i halsen, og politiinspektør Gregori Muñoz sættes på efterforskningen. Men det er ikke let i en tid, hvor kirker og klostre hærges af yderligtgående anarkister, og hvor præster og andre religiøse bliver slået ihjel, uden at nogen tør forsvare dem.

Samtidig hører vi om de 27 kapucinernonner, som har overlevet og gemmer sig i deres kloster beskyttet af anarkisten Manuel Escorza fra FAI, som ellers står bag både mord og tortur, men som har sine egne grunde til at beskytte klosteret samt om en dommer og en læge, som har et helt eget eksperiment i gang.

Alzamora indlejrer en vampyrfortælling i en reel historisk ramme, og romanen handler i høj grad om umenneskelighed. Men ikke kun vampyrens umenneskelighed, for i krig er det svært for alle at bevare menneskeligheden og troen. En filosofisk, men også bloddryppende roman, som kræver lidt af sin læser.

Sebastià Alzamora er fra Mallorca, og Blodrus er hans første bog på dansk.

(Anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Blodrus:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Turbine, 284 sider

Ambrosia/Live af A. Silvestri

AmbrosiaBegyndelser og undergange er temaerne i denne sprogligt flotte dobbeltroman fra A. Silvestri

Man ved aldrig helt, hvad man kan forvente, når A. Silvestri udgiver noget nyt, bortset fra at man kan være sikker på, at det er sprogligt lækkert. Således er denne nye dobbeltroman velskrevet, men svær at anmelde. I Live følger vi dokumentaristen Sander, mens han filmer en fødsel på Rigshospitalet. Samfundet er brudt sammen, og nu er der et kapløb i gang mellem nationerne om at sende den sidste fødsel live på tv, før menneskeheden går under.

Udover Sander og den vordende (narkoman-)mor er overlæge Conradsen og sygeplejersken Elise samt Sanders hjælper Markus, en dybt religiøs ung mand, til stede ved fødslen. De fem personer tackler visheden om menneskeracens udslettelse dybt forskelligt, og det får A. Silvestri mange interessante betragtninger ud af.

I Ambrosia udgraver man en gigantisk kvinde, som har ligget begravet i Yding Skovhøj i 3000 år. Hun er dog ikke død, og før hun udånder, føder hun 26 børn. Børnene opfostres i en flyhangar under konstant overvågning, men det er ikke helt almindelige børn, og alle omkring dem påvirkes. Men ligesom i Live er påvirkningen forskellig fra person til person.

A. Silvestri fortæller på sin blog om nogle af de overvejelser, han har haft med de to kortromaner, som her samles i en bog. Ambrosia blev skrevet tilbage i 2007, men lå stille hen på harddisken indtil Silvestri i 2012 skrev Live og opdagede, at historiens elementer var et forvrænget spejlbillede af Ambrosia. Dermed opstod idéen til at udgive de to fortællinger sammen.

Jeg må indrømme, at jeg ikke lige umiddelbart fangede, at historierne afspejler hinanden (bortset fra det åbenlyse tema, fødslen), men efter endt læsning, hvor tankerne blev ved med at kredse om dem, var der alligevel noget. Hvor den ene fortælling handler om en begyndelse, handler den anden om en afslutning; begge fortællinger har personer som mister deres tro, mens andre finder den igen, og i begge fortællinger forsvinder samfundet, som vi kender det i dag. Andre kan sikkert finde flere fællesnævnere/spejlinger.

Ambrosia/Live er måske ikke Silvestris bedste bog, men med sin skæve tankegang og flydende pen er han altid værd at læse, så indtil næste udspil kommer, er denne dobbeltroman udmærket tidsfordriv.

Læs A. Silvestris overvejelser på bloggen Forfatter på halv tid

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Valeta

Også omtalt på Litteratursiden.dk