oktober 2019
M Ti O To F L S
« sep    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2010-2014’

Rød sne af Thomas Ringstedt

Rød sne af Thomas RingstedtI 1918 hærgede den spanske syge verden over og slog flere folk ihjel end 1. verdenskrig.

På et laboratorium i Sverige er det lykkedes en gruppe forskere at fremstille en usædvanlig aggressiv variant af virussen.

I en skov bliver tre dyreaktivister slået ihjel, og tæt på findestedet arbejder en tysk nynazist på at etablere en ny verdensorden.

Da der sker et indbrud i laboratoriet, er det kriminalkommissær Ulf Beow, der skal forsøge at finde hoved og hale på begivenhederne. Til at hjælpe sig får han den unge mikrobiolog, Lotta Nordenflycht. (fra bagsiden)

Jeg har længe haft Rød sne til at ligge i ‘to-read’ bunken, og her i sommervarmen blev Thomas Ringstedts debutroman endelig hevet frem af bunken.

Som bagsideteksten indikerer, er vi i Sverige, hvor Ulf Beow sættes på sagen om indbruddet i Linnéinstituttet for Biomedicin. Tilsyneladende er der blot blevet stjålet nogle forsøgsdyr. Men laboratoriet ligger også inde med nogle farlige virus, og mikrobiologen Lotta Nordenflycht har en grim mistanke i forbindelse med en af kollegaerne.

Da de tre dyreaktivister nogle dage senere findes dræbt, er det nærliggende at tro, at der er en sammenhæng. Kan aktivisterne have stjålet den farlige virus, og være blevet likvideret af deres samarbejdspartnere? Men hvem er det i givet fald? Og hvad vil vedkommende bruge virusset til?

Rød sne er drønspændende. Thomas Ringstedt skriver levende og formår at få den mere videnskabelige del med virus og pandemi-truslen til at falde naturligt ind i fortællingen. Samtidig har han også sans for at opbygge plottet, så der lægges masser af spor ud, men først til sidst samles alle trådene.

Jeg er ret begejstret generelt for videnskabsthrillers, og Rød sne hører bestemt til i den gode ende. Den er både spændende og underholdende, og som alle gode historier rummer den også stof til eftertanke. For selvfølgelig vil en verdensomspændende pandemi være forfærdelig. Men menneskets misbrug af jorden og masseudryddelse af alle andre dyrearter er heller ikke uproblematisk. Og kan man sige, at nogen har mere ret til at overleve end andre?

Uddrag af Rød sne:

“Du har ikke fortalt, hvad det er for nogle sygdomme, I arbejder med.”

“Influenzavirus. Den værste slags.”

Han tænkte på de seneste års katastrofeoverskrifter om influenzapandemier. “Så vi snakker fugle- og svineinfluenza, eller hvad?”

“Nogle gange også det. Men det er desværre ikke alt. Vi har virusstammer, der får både fugle- og svineinfluenza til at ligne en let snue i sammenligning.”

Han svarede først ikke. Han havde altid opfattet influenzapanikken som overdreven. Sikkert fordi han trods alt var født optimist. Samtidig havde den gjort ham klart, at influenzavirus var potentielt dødelige. “I så fald må vi håbe, at nattevagten har ret, og det kun var dyrerummene, de gik efter.”

Hun nikkede. “Det er vel også det sandsynligste. I så fald vil jeg i det mindste selv føle mig roligere.”

“Det vil vi vel alle.”

Hun sendte ham et skævt smil. “Alle? Nja, det er jeg ikke så sikker på.” (side 70)

Om Rød sne:

Udgivelsesår: 21.05.2012
Forlag: Modtryk, 369 sider
Omslag: Nils Olsson/Katslosa Design
Originaltitel: Röd Snö
Oversætter: Anders Johansen

Læs også:

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug
Udryddelsen af Kazuaki Takano

Skyggernes skov af Franck Thilliez

Skyggernes skov af Franck ThillezJeg har på den seneste fået læst op på en del thrillers i forbindelse med et arbejdsprojekt. Blandt dem er franske Franck Thilliez Skyggernes skov.

David Miller er bedemand. Han er gift med Cathy, som han har datteren Clara med. I sin sparsomme fritid skriver han kriminalromaner. En dag bliver han opsøgt af den invalide rigmand, Arthur Doffre. Doffre har læst Davids bog ‘På vegne af de døde’ og er meget begejstret. Han vil hyre David til at skrive historien om en særlig seriemorder, der begik selvmord for 25 år siden. Men Doffret har ikke meget tid, og har brug for et svar stort set med det samme. Til gengæld er lønnen høj, og Doffret sørger for alt, David kan få brug for under arbejdet.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men David lader sig overtale, og snart giver Cathy også efter. For at sørge for den helt rette stemning inviterer Doffret nemlig Davids familie med til en skovhytte i Schwarzwald, hvor de kan feriere, mens David arbejder på bogen. Cathy håber på, at opholdet kan blive en ny start for hende og David, for ikke alt er rosenrødt mellem parret.

Udover Miller-familien har Doffret inviteret escorten Adeline til hytten. Hun skal være hans personlige hjælper, når chaufføren forlader selskabet. Snart er de fem alene i hytten dybt inde i skoven, hvor vejen hurtigt bliver lukket af sne. Den klaustrofobiske hytte er den perfekte kulisse for David til at fordybe sig i ‘Bøddel 125’, men mens han graver sig ned i fortidens grusomheder, forværres stemningen i hytten. Og så dukker en uventet gæst op …

Skyggernes skov er på mange måder vellykket. Plottet er ikke umiddelbart gennemskueligt med sin blanding af krimi, gys og splat, ligesom selve set-uppet med en lille gruppe mennesker indespærret langt fra civilisationen emmer af uhygge. Personskildringerne står desværre ikke lige så skarpt. Særligt kvinderne virker nærmest som karikaturer, men det kan være den franske oprindelse, der gør det. Til gengæld synes jeg, at det er fantastisk fundet på, at bruge en bedemand/forfatter som udgangspunkt. Og så må jeg ganske enkelt give Franck Thillez, at jeg trods mine anker nærmest slugte bogen i en mundfuld.

Bo Tao Michäelis skrev i sin anmeldelse i Politiken: “Thilliez’ groteske krimier er en spøjs og meget fransk blanding af Stephen King og Sebastien Japrisot, pulp fiction møder gotiske fortællinger. Faktisk minder denne her om Kings ’Ondskabens hotel’ med samme klaustrofobiske skizofreni og gys.” Personligt synes jeg ikke, at Thillez er på højde med King, men der er ingen tvivl om, at Skyggernes skov er glimrende underholdning. Så er du til thrillers, hvor død, tortur og nervepirrende rædsel fylder siderne, er her et godt bud.

Uddrag af Skyggernes skov:

– En simpel bog, siger De? Nej, det er en genistreg! Jeg læser utrolig mange kriminalromaner, og jeg må indrømme, at De virkelig fik mig på krogen. 

– Nu smigrer De, men jeg er glad for at høre, at De kunne lide den. Der er faktisk flere, der har kritiseret den og sagt, den var for ulækker og dyster.

Doffre hvilede sit hoved mod nakkestøtten. Hans højre hånd skinnede i lyset fra loftslampen. Det var en protese.

– Læsere er til tider nogle mærkelige skabninger, svarede han. De svælger i blod og alle de uhyrligheder, som man finder til overflod i de fleste knaldromaner … men kun så længe de ikke selv føler sig rigtigt berørt af det. De føler sig hævet over den slags. Men De derimod, De slår ned dér, hvor det gør ondt. De konfronterer dem med alt det, som de med vold og magt prøver at fortrænge. Deres egen død og de realistiske beskrivelser af kroppe i opløsning.

David satte stor pris på den bemærkning. Endelig en læser som forstod ham. (side 29-30)

Om Skyggernes skov:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Labyrint Forlag, 395 sider
Omslag: Arnaud De Grave
Originaltitel: La Forêt des ombres, 2006
Oversætter: Lone Garde

Læs også:

Bjerget af Luca D’Andrea
Triggereffekten af Wulf Dorn
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
Lyst af Åsa Schwarz
Close-up af Esther Verhoef
Kaldet af Inger Ash Wolfe

Suffløren af Donato Carrisi

Suffløren af Donato CarrisiSpecialagaent Mila Vasquez er ekspert i at spore forsvundne børn. Sammen med kriminologen Goran Gavila og et specialiseret efterforskningshold bliver hun sat til at lede efter ligene af fem brutalt myrdede småpiger. Eneste spor i sagen er pigernes afhuggede arme.

Efterhånden som holdet tror, at sagen nærmer sig en opklaring, åbner der sig en bundløs afgrund af nye makabre mord. Det ene mere gruopvækkende og rystende end det andet. 

Agenterne står over for en uhyggelig og udspekuleret seriemorder, der ondskabsfuldt agerer fra sit skyggested og langsomt, men sikkert, bevæger sig ind på dem. Det bliver et kapløb på liv og død, hvor det ikke længere står klart for nogen, hvem der er til at stole på … (fra bagsiden)

Som det fremgår af bagsideteksten, er Suffløren en seriemorder-thriller. Vi følger efterforskningen af en seriemorder (kaldet Albert), der har dræbt fem piger og begravet deres venstre arm som en ledetråd til politiet. Efterforskningsholdet ledes af kriminologen Goran Gavila, der er ekspert i seriemordere. Til det faste hold tilføres også specialagenten Mila Vasquez, der ikke har ekspertise i mord, men forsvundne børn, og som foretrækker at arbejde alene.  Men hun indordner sig gruppen, som snart står over for et gennembrud i sagen. Tror de …

Jeg har længe tænkt, at jeg skulle have læst noget af italienske Donato Carrisi, som er blevet sammenlignet med Thomas Harris. I forbindelse med noget arbejde fik jeg så muligheden.

Suffløren er Carrisis debutroman, og er man til seriemorder-thrillers, får man fuld valuta. Her er grumme scener, men ikke udpenslet vold. I stedet er her en fornemmelse af ondskab, der ikke kan forklares, men som bliver tydeligere jo længere ind i romanen, vi kommer.

Plottet er sindrigt udtænkt. Hvem står bag mordene på pigerne? Hvad er motivet? Og hvorfor afslører morderen placeringen af deres lig i en bestemt rækkefølge? Carrisi lægger små spor ud undervejs, så man som læser kan gætte med. Nogle af sporene fangede jeg, andre ikke, men det gør blot historien mere spændende.

Jeg var i det hele taget godt underholdt af Suffløren. Sproget er letlæst, selvom man kan mærke den lidt mere formelle italienske sprogtone. Carrisi er uddannet jurist med speciale i kriminologi, og hans store viden om kriminologi giver historien troværdighed, om end han ind i mellem er tilbøjelig til at ‘holde foredrag’ for læseren. Det ødelagde dog på ingen måde min oplevelse, og jeg kan bestemt anbefale Suffløren til fans af seriemorder-thrillers.

Donato Carrisi har efterfølgende udgivet endnu to bøger på dansk: Forvandleren fra 2012 samt Pigen i tågen fra 2019.

Uddrag fra Suffløren:

“Og hvad ved man om uhyret?” spurgte hun i et forsøg på at komme væk fra den tanke.

“Vi kalder ham ikke uhyret,” forklarede Boris hende. “Ved at gøre det afpersonificerer man ham.” Da han sagde det, vekslede Boris et indforstået blik med Rosa. “Det kan professor Gavila ikke lide.”

“Professor Gavila?” gentog Mila.

“Du skal nok lære ham at kende.”

Milas ubehag voksede. Det var klart, at hendes knappe  kendskab til sagen stillede hende ufordelagtigt i forhold til hendes kolleger, som derved kunne gøre hende til grin. Men heller ikke denne gang sagde hun et ord til sit forsvar.

Rosa havde derimod ikke til hensigt at lade hende være i fred og forfulgte hende i et overbærende tonefald: “Bare rolig, skat, du skal ikke blive overrasket, hvis det ikke lykkes dig at forstå, hvordan tingene forholder sig. Du er helt sikkert god til dit arbejde, men her er det en anden historie, for seriemord gælder andre regler. Også for ofrene. De har ikke gjort noget for at blive ofre. Deres eneste fejl plejer at være, at de har befundet sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Eller at de har klædt sig i én farve i stedet for en anden, da de gik hjemmefra. Eller også har de, som i vores tilfælde, begået den fejl at være piger af kaukasoid race mellem syv og tretten år … Du skal ikke tage det personligt, men den slags ting kan du ikke vide. Ikke noget personligt.”

“Nå, så det mener du,” tænkte Mila – fra det øjeblik, de havde lært hinanden at kende, havde Rosa gjort ethvert emne til noget personligt. “Jeg lærer hurtigt,” svarede Mila. (side 46)

Om Suffløren:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: People’s Press, 445 sider
Omslag: Rasmus Funder
Originaltitel: Il suggeritore
Oversætter: Anders Toftgaard

Læs også:

Ondskabens hjerte af Chelsea Cain
Øjensamleren af Sebastian Fitzek
Den røde drage af Thomas Harris
Blodmanden af Robert Pobi
Kaldet af Inger Ash Wolfe

Danske katastrofer af Rasmus Dahlberg

Danske katastrofer af Rasmus DahlbergGennemillustreret, velresearchet og lidt tør bog om danske katastrofer fra 1897 frem til 2001

Rasmus Dahlberg er uddannet historiker og har udgivet en række historiske fagbøger. Han har også undervist i og skrevet om katastrofer både som fiktion og faglitteratur, ligesom han sammen med Lars Vestergaard har udgivet en række krimier under pseudonymet Henrik Desmond.

Danske katastrofer er en grundigt researchet og gennemillustreret bog om 30 katastrofer på dansk jord eller med dansk medvirken fra jernbaneulykken i Gentofte i 1897 frem til flykatastrofen i Linate i 2001. I forordet forklarer Dahlberg, at han har valgt ikke at medtage fyrværkeriulykken i Seest i 2004, da den er grundigt beskrevet i hans bog fra 2012 100 års katastrofer.

Med så mange frygtelige begivenheder samlet i én bog er der risiko for, at en form for samlebåndsfornemmelse rammer under læsningen, selvom Dahlberg har forsøgt at give samtlige kapitler et menneskeligt ansigt ved at medtage udsagn fra vidner og overlevende til hver katastrofe. I sagens natur kan en bog om virkelige katastrofer heller ikke være opmuntrende læsning, og idet Dahlberg samtidig bestræber sig meget på at fremstille begivenhederne korrekt og objektivt, bliver fornemmelsen til tider meget lærebogsagtig under læsningen, og ønsket om at referere detaljer korrekt er til tider lige ved at overskygge læsbarheden.

Om det er etiske overvejelser, der ligger til grund for det, ved jeg ikke, men kapitlerne virker mere refererende end berettende og kunne ind i mellem godt bruge en bedre sproglig bearbejdning. Som for eksempel beskrivelsen af Skageraks forlis i 1966. Dahlberg lader først i et afsnit en 13-årig dreng fra Rask Mølle berette om redningen, for i næste afsnit at skrive at der ombord på skibet også var en skoleklasse fra Rask Mølle. Mon ikke drengen kom herfra?

Når alt dette er sagt, synes jeg dog bestemt ikke, at Danske katastrofer er en dårlig bog. Dels giver den et indblik i, hvordan hver katastrofe har været med til at forbedre sikkerheden fremadrettet indenfor både skibs-, tog- og luftfart samt på farlige virksomheder. Dels fortæller den om – i hvert fald for mig – glemte katastrofer i Danmarkshistorien samt naturligvis også de nyere, som jeg selv kan huske.

Og hvis beskrivelserne af katastroferne til tider bliver lidt tekniske og gentagende, så giver bogens illustrationer klart udtryk for den gru og de menneskelige tragedier, hver enkelt begivenhed efterlod.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Danske katastrofer:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Gyldendal, 326 sider

Læs også:

Solstorm af Rasmus Dahlberg
Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Faldvand af Mikael Niemi
Syndfloden af Carl S. Torgius

Dræbersvin af Morten Dürr

Dræbersvin af Morten Dürr

Hvis du tror, at grise er dumme og kun glæder sig til at blive bacon på morgenbordet – så vil Dræbersvin få dig på andre tanker …

Onkel Torben har en svinefarm. Det er dog svært at få den til at løbe rundt, så Torben køber noget forbudt foder til grisene, så de vokser hurtigere.

Kort efter kommer Thor og Freja på ferie sammen med to af Thors venner, Jonas og Alexander. De glæder sig til alletiders ferie, og sådan starter det også. Men om natten hører Torben mærkelige lyde ovre fra stalden. Han skynder sig derover – for at opdage at noget har dræbt fem svin i en bås. Men hvad? Og har det noget med det forbudte foder at gøre?

Dræbersvin af Morten Dürr hører til serien Sort Chok, og det var min 12-årige nevø, der anbefalede mig den. Han kan nemlig lide et godt gys, og det får vi i Dræbersvin. Historien er fuld af action, fortalt i et lettilgængeligt sprog, og Erik Petri står for de bloddryppende illustrationer, der passer perfekt til fortællingen.

Jeg har tidligere læst Øksemorderens kranium i samme serie, og kan bestemt også anbefale Dræbersvin. Dog skal man være opmærksom på, at Morten Dürr ikke er bleg for at smide godt med splatter ind, og at ikke alle personerne overlever.

For de lidt mere garvede gyserfans +10 år.

Uddrag fra bogen:

Torben afsikrede sit haglgevær. Det puslede i buskadset. Endnu et skrig. Denne gang tættere på. Og pludselig fik han øje på det. Monstret. Det havde sort pels og faldt i ét med natten. Man kunne kun se små rødglødende øjne, der svævede ildevarslende i mørket. Torben kastede geværet til skulderen og skød. Skuddet ramte rent. Monsteret hylede. Men det faldt ikke. Dyret løb direkte hen mod Torben, alt imens det skreg. Et skrig så skingert, at det overdøvede det næste skud. Hans sidste skud.

Torben vågnede op på sofaen, svedig og forvirret. Stearinlysene var næsten brændt ned. Fjernsynet stod og flimrede. Lyden var dæmpet for ikke at vække børnene. Men filmen var kedelig. Derfor var han faldet i søvn. Torben slukkede for apparatet.

Stilhed.

Han sad stille og lyttede lidt. Ingen lyde ovenfra. Børnene sov. Et sært ubehag sad i kroppen. Han havde drømt, men allerede glemt drømmen. Noget med en skov …

Men med ét kom drømmens billeder tilbage. For pludselig hørte han skriget. Skriget fra drømmen. Han blev kold over hele kroppen. Dér. Der lød skriget igen. Et panisk skrig. Det kom fra grisestalden.” (s. 20-21)

Om Dræbersvin:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Alinea, 85 sider
Omslag og illustrationer: Erik Petri

Serien Sort Chok:

Vampyren i 7A og andre sorte chok (2014)
Dræbersvin (2012)
Dæmonen fra Notre Dame (2012)
En papfar fra Helvede (2011)
Alligatorblod (2010)
Øksemorderens kranium (2010)

Læs også:

Vampyrjægernes klub (R.I.P. 1) af Lasse Bo Andersen
Øksemorderens kranium af Morten Dürr
Vild med blod af Henrik Einspor
De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe
Det onde hus af Michael Næsted Nielsen
Öjvind Kramers monstre – og andre grusomme gys af Jonas Wilmann

Ready Player One af Ernest Cline

Ready Player One af Ernest ClineI en verden hvor sult og fattigdom er reglen snarere end undtagelsen, er det virtuelle univers OASIS tilflugtssted for alle, som kan skrabe penge nok sammen til et visir. Det gælder også for den forældreløse Wade, som hutler sig gennem tilværelsen og drømmer om at blive den, der finder Hallidays ‘æg’. Da grundlæggeren af OASIS, James Halliday, døde, efterlod han nemlig et anderledes testamente. OASIS samt hele Hallidays formue tilfalder den, som kan løse en række gåder, der er gemt rundt i OASIS.

Wade – eller Parzival som han kalder sig i OASIS – er dog langt fra den eneste, der leder efter ægget. Over hele verden har ‘jæggere’ kastet sig ind i jagten, og også den multinationale koncern Innovative Online Industries, IOI, håber på at finde ægget. Faktisk bruger de alle midler, for den som vinder OASIS får nærmest ubegrænset magt.

Selvom Wade er en enspænder, har han dog også et par venner. I OASIS hænger han tit ud med Aech, som også er inkarneret jægger. Og da det lykkes for Wade at løse Hallidays første udfordring, møder han Art3mis, hvilket fordobler hans vennekreds.

Men IOI er lige i hælene på Wade, og snart er udvikler jagten sig til en dyst på liv og død.

Lad det være sagt med det samme. Jeg var vild med Ready Player One. På trods af at jeg er meget lidt interesseret i computerspil, så var de 634 sider ikke én side for meget. Jeg blev lynhurtigt fanget ind af historien, og Ernest Cline får den virtuelle verden til at fremstå troværdig og forståelig. Der er ingen tvivl om, at levede jeg i Wades verden á la 2045, ville jeg også hellere tilbringe min tid i en virtuel virkelighed. For det er garanteret ikke en tilfældighed, at OASIS eller Ontologically Anthropocentric Sensory Immersive Simulation som akronymet står for, på engelsk betyder oase.

Ready Player One er fyldt med referencer til film, spil og musik fra 1970’erne og 1980’erne. OASIS grundlæggeren Halliday var bidt af den periode, så for at kunne løse hans opgaver er jæggerne nødt til at sætte sig grundigt ind i den tid. Da jeg selv har været barn og ung samtidig, er det sjovt at genkende de mange referencer. Men – da Cline bruger samme 80’er tema i romanen Armada, som jeg læste for ikke så længe siden, så føles det ikke helt så sjovt denne gang. Det er dog ikke noget, som ødelægger læseoplevelsen. Det giver bare ikke helt samme sjove pust som i Armada.

Da her er tale om en ungdomsroman, er slutningen ikke den helt store overraskelse. Ikke desto mindre er vejen dertil både underholdende og til tider endda temmelig nervepirrende. Jeg var godt underholdt under læsningen, og kan kun anbefale Ready Player One – også selvom du ikke er computernørd eller var ung i 1980’erne 🙂

Steven Spielberg står bag filmatiseringen af Ready Player One, som havde premiere d. 29. marts 2018. Jeg har ikke fået set filmen endnu, men brugerne på IMDB.com har ratet den til 7.8. Noget tyder således på, at Spielberg ikke har skudt helt ved siden af.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Ready Player One:

Udgivelsesår: 2013/2018
Forlag: Tellerup, 634 sider
Omslag: Warner Bros. Entertainment Inc.
Originaltitel: Ready player one
Oversætter: Valdemar Tellerup

Læs også:

Armada – spillet om jorden af Ernest Cline
Rygtet om hendes død af Kasper Hoff
Syndfloden og storbyen af Nikolaj Johansen
Mimesis af Thomas Kampmann Olsen
Metrozone af Søren Mosdal

Is i blodet af Robert Zola Christensen

Is i blodet af Robert Zola ChristensenIs i blodet er en spændende thriller om miljø og udenrigspolitik i Grønland

Et hold danske geologer dør under mystiske omstændigheder, mens de er i gang med at undersøge indlandsisen på Grønland. Lederen af teamet, Hans-Jesper Theis, finder alle i gruppen frossen ihjel – på nær én – Vibe, som Theis har et forhold til. Det danske politi sættes på sagen i form af bosnieren Aslam, og Bent Kastrup som er blevet udstationeret af PET. Sagen viser sig dog at have tråde ud til udlandet, og pludselig går der dansk politik i sagen.

Is i blodet er Robert Zola Christensens første spændingsroman. Jeg synes, det er lykkes ham at skabe et underholdende og yderst aktuelt plot, baseret på kampen om minedrift og olieudvinding i Grønlands undergrund kombineret med en forsvunden atombombe og de døde forskere. Jeg kan godt lide kombinationen af den videnskabelige og historiske baggrund med krimiplottet, som starter lige på og hårdt, men jeg har læst andre anmeldelser, som følte, at spændingskurven blev ødelagt af de faktuelle afsnit.

Jeg var dog godt underholdt, og kan anbefale Is i blodet, som en interessant og spændende thriller, der tager samtidig fat på store spørgsmål om bl.a. miljø og udenrigspolitik.

Om Is i blodet: 

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Gyldendal, 319 sider

Triggereffekten af Wulf Dorn

Triggereffekten af Wulf DornTriggereffekten af den tyske debutant Wulf Dorn er et godt bud på en effektiv thriller

Psykiateren Ellen Roth overtager en voldsomt mishandlet kvinde som patient, da hendes kæreste, som også er psykiater, er nødt til at rejse væk. Kvinden taler som et lille barn og advarer Ellen om ‘den sorte mand’, men hun giver ingen oplysninger om, hvem hun er. Så da hun pludselig forsvinder, og alle papirer vedrørende hendes indlæggelse også er væk, står Ellen i en umulig situation. Ingen andre har set kvinden, og kollegaerne tror, at Ellen har haft for meget om ørene og derfor tager fejl. Men Ellen giver ikke op. Hun vil gøre alt for at redde kvinden, om det så betyder, at hun skal konfrontere ‘den sorte mand’.

Jeg har efterhånden opdaget, at der findes flere interessante tyske forfattere, og debutanten Wulf Dorn tegner til at blive et lovende bekendtskab. Triggereffekten er en effektiv og spændende psykologisk thriller om sindets hemmeligheder, og selvom jeg måske nok havde regnet noget af plottet ud, så smider Dorn alligevel lidt overraskelser ind mod slutningen, så man holdes fanget hele vejen igennem.

Om Triggereffekten:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Mrs. Robinson, 388 sider
Originaltitel: Trigger (tysk)
Oversætter: Jacob Wisby

 

Galaktiske forestillinger af Manfred Christiansen

Galaktiske forestillinger af Manfred ChristiansenMed humor, horror og hjernespind tager Manfred Christiansen læseren med på en galaktisk rejse, der strækker sig fra kosteskabet til kosmos.

Manfred Christiansen har efterhånden udgivet noveller i mange forskellige sammenhænge. Galaktiske forestillinger var hans første selvstændige udgivelse og er en del af Science Fiction Cirklens serie med danske forfattere, som omfatter bl.a. Lars Ahn Pedersens Månebase Rødhætte og Faderens sønner af A. Silvestri.

Om samlingen skriver Christiansen i sit forord, at han egentlig bare vil ønske læseren god fornøjelse. Hans mening har aldrig været at moralisere eller skabe opbyggelig litteratur, og når man alligevel ind i mellem kan ane en ”løftet pegefinger”, så er det kun fordi, at historierne har udviklet sig sådan. Det skal Christiansen ikke høre et ondt ord for, og jeg følte mig underholdt hele vejen igennem.

Galaktiske forestillinger består af 14 noveller, hvoraf halvdelen er nyskrevne, mens den anden halvdel har været trykt i diverse antologier, tidsskrifter og medlemsblade.

Blandt mine favoritter er ”Karmacorp”, hvor en kvinde er i gang med at udfylde et spørgeskema. Hun er ikke klar over hvorfor, og ved i øvrigt heller ikke hvor hun er. Spørgsmålene virker ligegyldige og uforståelige, og kvinden bliver mere og mere frustreret. Men det viser sig naturligvis, at der er en grund til hendes situation – den er bare slet ikke, hvad man havde forventet.

I ”RT2200-DragonFly TM – transpeeding er en livsstil” forestiller Christiansen sig, hvad der kan ske, hvis befolkningen fik adgang til et ultimativt produkt, i dette tilfælde en 2-personers transpeeder med Userhappiness installeret.

Privathospitaler er på dagsordenen i ”BetaLife TM”, hvor et privathospital er blevet fjendtligt overtaget af en konkurrent, som nu vil tjene på at udskille dele af hospitalet og fyre personalet. De fleste patienter er komatøse langtidspatienter (op til 593 år!), og så er en del af de ansatte delvis maskiner.

Reklamefinansiering får en hel ny betydning i ”Sundgatan”, hvor en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg bliver en realitet, mens titelnovellen Galaktiske forestillinger giver os Christiansens forestilling om mødet med en fremmed civilisation.

Endelig vil jeg også fremhæve ”Second Contact”, hvor vigtigheden af kommunikation uden misforståelser bliver udpenslet.

Manfred Christiansen skriver godt. Selvom hans mål har været at underholde (hvilket han bestemt gør), og de fleste noveller har en humoristisk undertone, så er der dog også alvor at spore i samlingen, når Christiansen f.eks. diskuterer etikken i at genoplive mordere, mens deres ofre ikke får chancen.

Der udgives ikke så meget dansk science fiction. Science Fiction Cirklen gør dog en stor indsats for at ændre på det, og Manfred Christiansens Galaktiske forestillinger understreger, at man både kan finde kvalitet og underholdning i genren.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Galaktiske forestillinger:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 210 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Solformørkelsen
Karmacorp
RT2000-DragonflyTM – transpeeding er en livsstil
Nøjsomhed
Den indre fjende
BetalifeTM
Sundgatan
Gallaktiske forestillinger
Det danske tillæg
Det tabte tordenæg
Sky City
Glitch
Second Contact
I morgen

Besøg Manfred Christiansens hjemmeside

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn PedersenEn af dansk science fictions mest interessante forfattere, Lars Ahn Pedersen, udgav i 2012 sin helt egen novellesamling fyldt med både nye fortællinger og de bedste af de tidligere udgivne

Temaerne i Månebase Rødhætte spænder lige fra tidsrejser, besøg på fremmede planeter, menneskelignende robotter, havfruer og varulve. Her er med andre ord ikke tale om helt almindelig science fiction. Lars Ahn begrænser sig nemlig ikke til kun at skrive i en genre, men blander glad og gerne science fiction med de øvrige fantastiske genrer og vender alle konventioner på hovedet i sine fortællinger.

I ”Månebase Rødhætte”, leverer Lars Ahn 10 noveller af høj kvalitet. Jeg kunne fremhæve dem alle, men vil nøjes med at omtale ”Kongens nytårstale”, som er et strålende eksempel på, hvordan Lars Ahn leger med både form og genre, og samtidig på humoristisk vis sætter fingeren på mere betændte emner.

”Kongens nytårstale” fortælles som en tale tilføjet fodnoter. Her fraviger kongen det aftalte manuskript, idet han fortæller befolkningen, at en dansker vil opfinde tidsmaskinen næste år. De øvrige nationer er ivrige efter at få fingre i opfindelsen, men ingen ved noget om det udover, at man har fundet nogle uforklarlige spor i fortiden efter en Hans-Georg Brøns (en cadeau til H. G. Wells). Blandt forskerne er der stor uenighed om Brøns’ aktiviteter – er de til skade eller til gavn for Danmark, og hvad er hans motiv?

Efterhånden som talen skrider frem, går det op for læseren, at selvom verden umiddelbart virker, som den plejer, så har Danmark f.eks. IKKE tabt slaget på Reden i 1801, tyskerne invaderede os IKKE i 1940, vi har været udsat for et terrorangreb med den smitsomme virus Reptilicus-varianten, der findes en skånsk separatistbevægelse ved navn Snaphanerne osv. Det er både morsomt, men samtidig også tankevækkende, fordi læseren pludselig ser, hvor lidt der skal til for at ændre historiens gang.

Lars Ahn er en dygtig fortæller med en fantastisk evne til at gribe en idé og så tage den hele vejen. Det er underholdende på alle planer, så giv Månebase Rødhætte en chance hvis du har lyst til en velskrevet og anderledes samling noveller.

(anmeldt til Litteatursiden.dk)

Om Månebase Rødhætte og andre SF noveller:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 252 sider

Indhold:

Turisterne
Afhøring af offer nr. 5, 2008 (tidligere trykt i I Overfladen)
Mordene på Katrina, 2009 (tidligere trykt i Dystre Danmark)
Kongens nytårstale
Månebase Rødhætte
Har du hørt havfruerne synge? 2008 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 18)
Rudolf, 2010 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 26)
Havfruens himmelfærd, 2009 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 21)
Alien Ghost Ballet, 2009 (tidligere trykt i Den hemmelige dal)
Arthur Solo, 2012 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 32)