august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2012’

Monstrologi – Frygtens manifestationer / red. Jørgen Riber Christensen og Steen Ledet Christiansen

Monstrologi - Frygtens manifestationerMonstrologi – Frygtens manifestationer er udgivet på Aalborg Universitetsforlag, og bogens forfattere er hovedsageligt forskere. Sprogligt er her derfor ikke tale om et festfyrværkeri af sproglig sprudlen, men indholdet er interessant nok, til at man bærer over med de til tider snørklede akademiske sætninger.

Forord
I bogens forord sættes der ord på monstrets betydning i dag, f.eks. kan man se monstret som en måde at fortolke verden på: “Monstre er ikke virkelige, men deres effekter og påvirkninger er virkelige, og den måde de udtrykker noget om verden er også virkelig. På denne måde er monstret en ideologisk konstruktion, som vil tvinge os til at forstå verden på en bestemt måde. Monstret skal måske indfanges og ødelægges, eller det er en fundamental del af vores verden, men monstret er den måde, vores verden giver mening på.

Et andet synspunkt er monstret som grundlag for korruption: “Monstret, hvad enten det er en fundamental del af vores verden eller noget fremmed, som skal indlejres, er altid korrupt og korrumperende. Dette kan være i bogstavelig forstand med monstre som inficerer og forandrer vores kroppe, eller det kan være en psykologisk transformation, hvor monstret får os til at gøre ting, vi aldrig ellers kunne finde på. Menneskelige karakteristika projiceres over på monstret som svagheder for på den måde at afsløre og afbillede vores fejl.”

Det er også vigtigt at se monstrets krop i kulturel sammenhæng: “Den monstrøse krop er altid det, vi finder afskyeligt, ulækkert og abjekt. Monstrets krop afslører altid afvigelse og abnormalitet på mindst én måde og afslører dermed, hvad der er marginaliseret og kulturelt uacceptabelt. Derfor er det altid nødvendigt at påtænke monstrets historicitet og påtænke deres sære genealogier, afskyelige afkom og deforme forfædre. Det er gennem kulturhistoriens optik, at vi kan forklare monstrets uendelige mutationer.”

Det er bl.a. gennem monstret, at samfundets grænser afgrænses: “Det er netop gennem de transgressive, abjekte og korrumperende træk, at monstret viser os, hvad der er uacceptabelt i vores kultur. Dette bringer os tilbage til den første pointe om, at monstre hjælper os med at fortolke verden, for det er i monstres natur, at det overtræder grænserne og også, at det er op til os at bekæmpe dem tilbage over grænsen.”

Endeligt kan vi også se monstret som en form for husdyr: “Det er vigtigt at huske på at gennem den proces, hvor vi gør monstret konkret, gør vi det også kontrollerbart; monstret bliver en måde at håndtere, afgrænse og kontrollere vores frygt. Ved at gøre vores monstre konkrete og synlige, gør vi dem også forståelige og afgrænsede.”

Monstrologi og frygtens kulturhistorie af Jørgen Riber Christensen
I den indledende artikel redegør Jørgen Riber Christensen for, hvad man forstår ved monstrologi. Hvordan monstret ikke er i den virkelige verden men kun eksisterer som semiotik, og hvordan denne semiotik har udviklet sig over årene. Desuden indeholder artiklen en film- og mediehistorisk oversigt over horrorfilmens monsterhistorie samt en monstertypologi:

Fusionsmonstre består af sammensmeltningen af normalt adskilte kategorier, f.eks. en zombie er både levende og død. Fissionsmonstre, f.eks. varulve og dobbeltgængere, er som fusionsmonstre sammensat af forskellige kategorier, men denne sammensætning er splittet i tid og/eller sted: varulven er på skift menneske og ulv, og dobbeltgængeren er adskilt fra sin “original” i sted. Magnifikationsmonstre er en kategori af i forvejen frastødende væsener, der er forstørret eller som optræder i stort tal. 1950’ernes teknogyserfilm myldrer med disse monstre [nutidens zombi-film kan også ses som magnifikationsmonstre] … Kompilationsmonstret hvor et monster eksplicit udviser kendetegn fra forskellige monstre på skift.” [f.eks. Pennywise fra Stephen King’s “It”, som tager form efter sit offers værste frygt]

H. P. Lovecrafts Unseen Terrors af Torben Rølmer Bille
Torben Rølmer Bille fortæller i sin artikel om, hvordan filmfolk gennem tiden har løst opgaven med at vise forfatteren H. P. Lovecrafts monstre. Artiklen tager udgangspunkt i forskellige film, som enten bygger direkte på Lovecrafts fortællinger eller blot er inspireret heraf, og gennemgår hvordan monstret visualiseres i filmen. Desuden indeholder artiklen en kort indføring i H. P. Lovecrafts liv og forfatterskab, som groft opdeles i tre hovedperioder:

Den første strækker sig fra 1905 til 1920 og dækker over, hvad bedst kan beskrives som en række makabre historier, inspireret af forfattere som Edgar Allan Poe og Ambrose Bierce … Fra 1920 til 1927 blev Lovecraft mere interesseret i drømmeverdenen, underbevidstheden og hvilke rædsler, der gemmer sig her, omtrent samtidig med at psykoanalysen også gjorde sine egne opdagelser – her skrev han mange fortællinger der foregik i “The Dreamlands” – bedst kendt er “The Dream Quest og the Unknown Kaddath”. Den sidste periode strækker sig fra 1927 og frem til Lovecrafts død i 1937. Her skrev Lovecraft på en række historier og romaner, der har fået fællesbetegnelsen Cthulhu- eller Lovecraft-Mytologien. Det er disse fortællinger, han er bedste kendt for.”

Things Come Alive. Rise of the Zombies af Steen Ledet Christiansen
Steen Ledet Christiansen tager i sin artikel udgangspunkt i spredningsaspektet ved monstret, hvordan deres grænseløse overskridelse kan ses som et udtryk for en kulturel angst for de netværkssamfund vi lever i. Her er zombi-film en yderst relevant genre, idet frygten for bioteknologi, terrorisme og globaliseringen smelter sammen i et monstrøst udtryk.

What I want to show here, then, is composed of three points. First, that the new zombies are viral terrorists. Second, that these new zombies are uncanny things best understood as swarms. And third, that the zobies infect and exploit the global networks of our current moment. In this way, I will point out not just how the new zombies differ from their younger cousins but also show how these zombies, like all monsters, reveal the anxieties of their time. In this case, pandemics, epidemics and terrorist attacks are the immediate, visible symptoms of a deeper lying fear of the results of being connected and living i the network society.”

Biokulturel monstrologi – illustreret ved Dennis Jürgensens Relief af Mathias Clasen
I sin artikel introducerer Mathias Clasen en nyere tilgang til monstrologien, nemlig den evolutionære som anvender et biokulturelt syn for at passe de historisk kulturelt bestemte monstre sammen med menneskets evolutionshistorie og de trusler, som har præget os i vores udviklingshistorie. Clasen tager udgangspunkt i romanen “Relief” og belyser bogens monstre ud fra en biokulturel monstrologi.

Vi mennesker er nok bange af os, men vi er ikke bange for hvad som helst. Fobier er ikke tilfældige. Det vi typisk frygter, er det, som har udgjort en trussel for vores forfædre over evolutionær tid, og det reflekteres også i den morderne horrorfiktion. Når mørket falder på, er vi alle stenalderfolk, bange for rovdyr og puslelyde i mørket. Monstrene i “Relief” er variationer over evolutionært relevante frygttemaer. Men de synes samtidig at have en tidstypisk resonans, primært som den specifikke frygt for kropsligt forfald og smittefare, som aids-epidemien i slutningen af 1980’erne og op i 19990’erne bragte med sig.”

Indhold:

Forord – bogens artikler
Monstrologi og frygtens kulturhistorie af Jørgen Riber Christensen
Monstervisualiseringer af Jørgen Riber Christensen
Beowulf’s Monsters From the Mere to the Movies af Robert W. Rix
H. P. Lovecrafts Unseen Terrors. Et studie i hvorledes filmmagere har forsøgt at visualisere det umulige af Torben Rølmer Bille
Sonic Monstrosity af Isabella van Elferen
Things Come Alive. Rise of the Zombies af Steen Ledet Christiansen
Zombie, Romance, Comedy (Horror, Humour and Hypermodernity) af Fred Botting
Biokulturel monstrologi – illustreret ved Dennis Jürgensens Relief af Mathias Clasen
Kropslig deformitet i japansk cyperpunk af Thomas Mosebo Simonsen
Batailles godnathistorie – Jean Rollin, True Blood og den erotiske vampyr af Kim Toft Hansen
Värt behov av monster och skräck. Fiktiva berättelser som rollspel och social träning af Yvonne Leffler
Virkelighedens monstre. Den historiske og samtidshistoriske krimidokumentar af Gunhild Agger

Om Monstrologi – Frygtens manifestationer:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Ernst-Ullrich Pinkert
En del af serien Interdisciplinære kulturstudier

Hør Jørgen Riber Christensens forelæsning i Danskernes Akademi

Videnskab.dk’s store guide til monstre

Læs en omfattende anmeldelse på Kulturkapellet

Porcelænskvinden af Annegret Friedrichsen

Porcelænskvinden“Porcelænskvinden” er en lille tætskrevet psykologisk spøgelseshistorie, som udspiller sig på Designmuseum Danmark (det tidligere Kunstindustrimuseum) i København.

Hovedpersonen er Marthe, der gør rent på museet. Marthe er meget stille og indelukket, og kontakten med kollegaerne medfører næsten altid, at hun står umælende og virker dum. I virkeligheden ved hun meget om samlingen og nyder hver nat stilheden og roen, når hun går sin daglige rengøringsrunde i museets samlinger,  kun omgivet af møbler, gobeliner, glas og porcelæn.

Men denne nat er samlingen ikke det stille tilflugtssted, den plejer at være. Museet har tidligere været det kongelige Frederiks Hospital, og som fortid og nutid smelter sammen møder Marthe en desperat ung kvinde, en lille pige og en uhyggelig sanger, som vækker fortrængte tab og navnløs sorg til live. For det er ikke kun spøgelserne, som har svært ved at slippe fortiden.

Flensborg Avis kalder “Porcelænskvinden” for: “… på samme tid en fantastisk fortælling om skæbnemøder på tværs af alder og århundreder, en rejse ind i et skrøbeligt sind – og et lille intenst kammerspil om kærlighedens forgængelighed og evighed.”

En fin og velskrevet lille roman der dog reelt set slet ikke hører hjemme her på siden på trods af sine spøgelser.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: IGM Design Grafisk efter foto af Klemp & Woldbye

Besøg Annegret Friedrichsens hjemmeside

[Intet nummer] af Irene Pedersen

Ualmindelig grum thriller om en stalker der terroriserer en ganske almindelig familie – tilsyneladende helt uden grund!

Johanne og Sander lever et fredeligt liv i Brønshøj med Johannes 7-årige søn, Emil. De arbejder begge som lærere, Sander på en privatskole og Johanne på en skole for udsatte unge, hvor de elever, som er blevet smidt ud fra alle andre skole, får en sidste chance.

Hverdagen går sin stille gang, men så begynder Emil at lide af mareridt om monstre. Kort efter begynder både Johanne og Sander at modtage opringninger fra et ukendt nummer, hvor ingen siger noget. I starten er det blot et irritationsmoment, men da det bliver ved, begynder det at blive en alvorlig belastning. Da de kontakter politiet får de blot at vide, at de kan skifte nummer eller få hemmeligt nummer. Men intet hjælper.

Og så accelerer forfølgelsen. Emils bamse forsvinder, bilen bliver vandaliseret, de modtager kasser med rådden frugt og andre modbydeligheder. Efterhånden er både Sander og Johanne stærkt belastet af situationen, som også forvandler Emil fra at være glad og tillidsfuld til en bange og usikker lille dreng.

Også på jobbet har de hver især problemer. Før chikanen startede, involverede Johanne sig for meget med en elev, som fik en abort. Nu har hun problemer med at sige fra overfor pigen, og det skaber ekstra spændinger i hverdagen. Imens har det psykiske pres gjort Sanders undervisning til et helvede, hvilket naturligvis også belaster familien.

Til sidst bliver chikanen for meget, og Johanne beslutter sig for at flytte. Men er det en løsning, eller vil stalkeren blot følge med?

[Intet nummer] er en ualmindelig ubehagelig psykologisk thriller om hvad en stalker kan gøre ved en helt almindelig familie. Hvor få midler man har til at forsvare sig mod ukendte gerningsmænd, der terroriserer uden brug af fysiske midler. Og hvor alvorlige følger det kan få for ofrene, både psykisk og fysisk.

Hele vejen igennem stiger spændingskurven, og jeg havde svært ved at slippe bogen. Forklaringen på stalkeren lever måske ikke helt op til optakten, men til gengæld er den så ædende ond, at jeg fik det helt skidt.

Irene Pedersen har tidligere skrevet ungdomsbøger samt et par letlæsningskrimier for voksne. Hendes potentiale i thriller-genren virker dog stort, så jeg håber, at hun forsøger sig her igen.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Ida Balslev-Olesen

Midtland af Chris D’Amato

Midtland“Midtland” er seks korte fortællinger, der befinder sig i det fantastiske univers. Det lille hæfte kan downloades ganske gratis via mojibake.dk, men kan også erhverves i fysisk form via Fantask i København eller Stribeladen og Komics i Århus.

De seks historier udspiller sig i Midtland. En verden der på mange punkter ligner vores, men som alligevel adskiller sig fundementalt. Det er ikke kun motorvejsnavnene, der er anderledes, men det faktum at Midtland ikke følger de naturvidenskabelige love, som vores solide og stabile verden gør.

Hver historie introduceres med en lille forhistorie, hvis karakter gav associationer (på den gode måde) til tegneserien “Tales from the Crypt”, hvor The Cryptkeeper hver gang gav en skæv indledning til historierne.

Min favorit er samlingens første novelle: “Chefen”, der handler om den nogen og tredive årige Linda Hansen, en ambitiøs mellemleder indenfor det offentlige. På vej ud til motorvej E46 kører hun forkert og må standse og spørge om vej. Det viser sig dog, at det ikke er så nemt at finde tilbage igen, når man først er gået ad den forkerte sti, og at fortiden har en tendens til at indhente én, uanset hvor meget man spræller.

I “Henry” er Søren sammen med en låsesmed ved at åbne døren ind til Henry Olsen. Også Søren arbejder for det offentlige (formentlig endda for Linda Hansen), og han er rigtig træt af, at særlingen Henry ikke er blevet set i månedsvis. Det kan blive en uheldig sag for afdelingen. Heldigvis finder de intet lig i lejligheden. I stedet for finder Søren en bog med et omslag af krydsfinér og lakeret med stor omhu. Bogen har titlen “Henrys utrolige flugt”, og da Søren begynder at læse i den, åbner sig en ny verden for ham.

I “Konstruktioner” bliver psykologen Frederik sat på en særlig sag. Drengen Andreas har givet afdelingen grå hår i hovedet, og men heldigvis ved Frederik, at ondskab kun er en sproglig konstruktion, og at han er mand for at klare selv det mest vanskelige sag.

I “Egg” springer vi ind i en tegners liv på forskellige tidspunkter i hans liv startende med hans dødsannonce. I “Astronauten” opdager en fremmed, at intelligent liv ikke betyder det samme alle steder, og i “Farvel” må en mand endnu engang erkende, at livet er, som det er.

Hele hæftet er kun 28 sider, og det giver dermed sig selv, at historierne er ganske korte. Jeg vil endda sige for korte. Man når kun lige at skrabe overfladen, før fortællingen slutter, og det er ærgerligt, for der er masser af potentiale til stede.

Jeg ville elske at få uddybet historien om Linda Hansen, eller få flere ord på drengen Andreas og den selvglade psykolog Frederik i stedet for kun lige at få præsenteret essensen af historierne. Især fordi det sproglige er fint på plads, og pointerne er både gode og overraskende.

Jeg håber, at Chris D’Amato giver sig tid til at se på Midtland endnu engang og male sine fortællinger med en lidt bredere pensel. Det fortjener de. Og så vil jeg med glæde læse dem igen.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Sider: 28
Forlag: Mojibake

Urban Cthulhu: Nightmare Cities / red. Henrik Sandbeck Harksen

Urban Cthulhu: Nightmare Cities / red. Henrik Sandbeck HarksenJeg er tit lidt doven, når det gælder om at få læst udgivelser på engelsk. Men på en ferie fik jeg endelig taget mig sammen til at læse Urban Cthulhu: Nightmare Cities, som er nyeste bind i HPLMythos serien, der udgives af danske Henrik S. Harksen, som er Lovecraft entusiast, og har tidligere udgivet flere novelleantologier på både dansk og engelsk. Det viste sig (selvfølgelig burde jeg vel næsten skrive), at da først jeg gik i gang, kunne jeg nærmest ikke lægge bogen fra mig igen. De ti noveller er generelt af høj kvalitet, og jeg må endda med glæde konstatere, at de to danske bidragsydere er helt i topklasse.

I forordet skriver Harksen om novellerne:

Welcome to a book rife with urban nightmares – each nightmare a disturbing twist to the dark vision of the world first presented to us by H. P. Lovecraft (1890-1937). Some of the stories include Cthulhu Mythos elements, sure, but first and foremost the words you find herein demonstrate a varied and powerful wrestling with the underlying, pessimistic or indifferentist ideas that were the essential core of Lovecraft’s writings. All of these tales, one way or the other, in a shadowy and eerie urban setting.”

Novellerne spænder vidt både geografisk og indholdsmæssigt, men fælles for dem er mørket, forfaldet og desillusionen.

Som sagt er de to danske bidrag blandt de bedste. Thomas Strømsholt fortæller i “Architect Eyes” historien om Luka, der lider af søvnbesvær blandet med mareridt om en forladt by. Da han bliver fyret, må han flytte fra sin lejlighed, og det bringer ham til Tawil Street i Old Town, hvor han flytter ind i et pensionat. På sine gåture rundt i området støder han en dag på en bygning fra sin drøm, og det bliver starten på en lang søgen.

The houses stood dense and brooding, but as I rounded a corner, something at the end of the street caught my eye, and I was unable to move. What I saw was a black tower, its smooth surface and shape marking it out from its old and drab surroundings. Everything around me seemed to vibrate while my mind tried to make sense of the visual input. So reminiscent was this tower of the buildings in my nightmare that for at brief moment I thought the latter had segued into reality, or, more likely, that I was the victim of a halucination; neither possibility was preferable to the other. It was extremely tempting to simply turn around and walk away, but in order to prove the reality of the thing, I willed it otherwise.”

Thomas Strømsholt har bl.a. fået udgivet novellesamlingen De underjordiske, som jeg synes var interessant, velskrevet, uhyggelig og stemningsfuld læsning. Her i “Architect Eyes” lykkes det ham igen at fange læserens interesse med sit fine sprog og sin fascinerende vinkel på Lovecrafts verden.

Også Morten Carlsen skal fremhæves for “Ozeelah’s Lake”. Hovedpersonen er journalist og skriver for bladet Bizarre Legends & Occult Myths. I den forbindelse leder han efter Ozeelah’s Lake, og det fører ham til Raleygh Creek, hjemsted for 93 indbyggere og for baren The Crooked Room. Her spørger han om vej til søen, men intet er som det ser ud til.

Well, I think I can guide you back on track, he said with his eyebrows raised, nodding his head slowly. His face went dark and mysterious. But I wouldn’t recommend you to visit Ozeelah’s Lake, son. It’s not a friendly place, to say the least. In my humble opinion that place ought to be blocked off forever. He poured himself a shot of bourbon and hurled i down. Look, like I said, I’ve come all the way from Boston. I can’t go back without having visited the place and made some first-hand observations for my piece. Besides, I’ve been tracking down these haunted places for almost ten years and lived to write about every single one of them. It’s what I do, it’s my job. And you know what? I haven’t pissed my pants from fear yet.”

Morten Carlsen blander western-stemning med Lovecraftian horror, og det lykkes overraskende godt i denne velskrevne, underholdende og svimlende novelle.

Blandt de øvrige bidrag vil jeg også fremhæve “The Neighbors Upstairs” af John Goodrich. Hovedpersonen Jeremy lider af søvnløshed. Hver weekend hører han ovenboerne feste, men en aften ender festen med mærkelige lyde – som om nogen bliver dræbt!

With a thump, the conversation stopped. In the silence, Jeremy still listened, and when that provided nothing, he stood on his bed, and trying to hear more. No more conversation, no more noise at all. He was wondering if there had been an accident when he heard something being dragged. Toward the bathroom. Following the sound, he stole toward his bathroom, directly under theirs, quiet as he could. Was someone hurt? Had they gotten drunk and fallen over? Somebody grunted and what sounded like at pile of books slammed into the bathtub upstairs. After that, silence, and the sound of blood hammering in his ears. The long, empty hush was broken by a black and hateful laugh. And then a sloppy sound like a jowly Saint Bernard working its way through a trough of chopped meat. Nauseated, Jeremy stared up at the dark ceiling. What was going on up there?”

Også Robert Tangiers “Slou” skal fremhæves for sin skræmmende vision af en bys forfald, og T. E. Graus novelle “The Screamer” skal fremhæves for sin nærmest poetiske fortælling om undergang og død.

Endelig vil jeg også gøre opmærksom på Tom Kristensens fantastiske illustrationer, som understøtter og fremhæver historierne. Flot flot arbejde. Tom Kristensen er i øvrigt også aktuel med online tegneserien Made Flesh, som jeg med stor fornøjelse læser et nyt afsnit af hver fredag.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Paul Carrick
Illustrationer: Tom Kristensen
Forlagets danske hjemmeside

Indhold:

Introduction: Urban Nightmares af Henrik Sandbeck Harksen
Dancer of the dying af Jayaprakash Satyamurthy
The Neighbors Upstairs af John Goodrich
Cacosapunk af Glynn Owen Barrass
Architect Eyes af Thomas Strømsholt
Slou af Robert Tangiers
Ozeelah’s Lake af Morten Carlsen
The Statement of Frank Elwood af Pete Rawlik
The Shadow of Bh’Yhlun af Ian Davey
The Screamer af T. E. Grau
… the guilt of each … at the end … af Joseph S. Pulver, Sr.

Flugten fra Roskilde af Michael Kamp

Hvad ville du gøre, hvis din kæreste – som du tror arbejder som nattevagt på et bosted for unge med sociale problemer – ringer hjem midt om natten og uden forklaring beder dig tage børnene med ud af byen – NU. Du har ikke engang tid til at samle lidt tøj sammen.

Det spørgsmål må hovedpersonen i Michael Kamps nye e-bogs novelle tage stilling til, og efter lidt tøven ender det med at Camilla følger kæresten Mathias’ besked og flygter ud af Roskilde. Undervejs møder hun en hel kolonne af lastbiler fyldt med soldater, og hvor skræmmende det end er, er det endnu mere skræmmede, at de er iført gasmasker. Hvad er der sket? Og hvor kan hun tage hen?

Michael Kamp er en dygtig forfatter. Han mestrer den gode historie både som roman og i novelleform, og “Flugten fra Roskilde” er en skarptskåren fortælling om, hvad vi gør, hvis det værste sker. Hvor langt vil vi gå for at beskytte vores nærmeste? Og hvor langt vil samfundet gå for at beskytte sig selv?

Historien flyder let fra første side, og selvom “Flugten fra Roskilde” ikke er ikke Kamps mest opfindsomme plot, (historien er set i forskellige former tidligere, f.eks. i Stephen KingsThe Stand“), så giver han fortællingen sit eget præg og tilføjer masser af intensitet og nerve.

Som en mundsmag mens vi venter på Michael Kamps næste roman, er “Flugten fra Roskilde” derfor underholdende læsning – og så koster den kun kr. 9,95.

Besøg Michael Kamps hjemmeside
Køb e-bogen hos Tellerup

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Henriette Hesselholdt

Først

Kimæren af Christian Reslow

Christian Reslow debuterede i 2010 med romanen “Miraklets fald“, en slags fantasy science thriller, som jeg omtalte her på siden på grund af dens nærmest splatteragtige afslutning. Senere samme år kom endnu en roman “Micki 19.50“, som tog splatterniveauet højere op og på alle måder var en fremragende lille kortroman. Siden har jeg så ventet på at høre nyt fra Reslow, og d. 20. december 2012 udkom så endelig hans tredje roman “Kimæren”. Og lad mig blot afsløre med det samme – den var værd at vente på!

Der er noget helt galt i den lille by Rowley. To betjente bliver sendt ud til en lokal landmand, hvis kvæg er blevet parteret og dræbt på marken. Før de kommer så langt, bliver de dog involveret i en ulykke, hvor en alvorligt såret kvinde må bringes i sikkerhed. Samtidig rammer en række alarmkald centralen – alle fra Rowley. Nogen beretter om et vildt dyr, andre skriger bare på hjælp.

Sherif Leis beslutter sig for at undersøge sagen nærmere med en gruppe betjente, før han sender bud efter kavaleriet. Men Rowley ligner en krigszone. Lig og kropsdele ligger spredt ud over hovedgaden, som er tom for levende væsener – undtagen ét – og det går hurtigt op for Leis og hans folk, at de langt fra er nok til at stoppe, hvad der foregår.

Christian Reslow fortæller i et hæsblæsende tempo, som river læseren med sig fra første side. Vi præsenteres hurtigt for Kimæren, men for bogens hovedpersoner går der længere tid, før de finder ud af, hvad de er oppe imod. En kimære, forklarer Reslow, er et individ, der består af celler fra flere forskellige arter. Kimæren er ikke som sådan blodtørstig, den søger blot føde for at udvikle sig, og desværre for Rowleys beboere har den opdaget, at mennesker er en kilde til helt nye bevidstheder og former.

Som sagt er historien fyldt med action – og splat – og det er ment i ordets allerbedste betydning. Ikke mange danske forfattere tør kaste sig ud i den slags lemlæstelser, som Reslow smider om sig med her i “Kimæren”, og det er måske meget heldigt for min nattesøvn, for Reslow formår virkelig at skabe de mest sindssyge billeder i læserens hoved. Men det er også samtidig det, som er med til at gøre historien så sært fascinerende.

I mørket kunne han ikke tydeligt se livsformen, der holdt ham, men han fornemmede med ærefrygt dens skikkelse. Blødende fra alle – nu ledløse – led og med luften hvinende ind og ud af halsen, sad han ansigt til ansigt med den, da blodbadet var ovre. En kropsdel, som hans hjerne ikke kunne identificere, blev placeret imod hans mave. Ikke for at penetrere, ikke denne gang. I stedet blev han presset med bagdelen først, ned igennem den smalle åbning i beholderen.

Den eksisterende smerte forhindrede ham i at mærke det lag af hud, der blev skrabet af hans ryg, mens han sank ned igennem hullet. Han mærkede heller ikke væsken. Ikke før den nåede de dybe, udhulede huller, hvor hans bøjelige dele havde siddet placeret for et minut siden. Mens hans udtømte krop blev fyldt af syren, sendte hans nervesystem en fornyet bølge af energi igennem ham og han så tydeligt sine egne skinneben, presset imod sit ansigt, da hans hoved blev presset under overfladen. Hans øjne var åbne, hans krop forsøgte stadig at trække vejret, forsøgte stadig at fungere. Mens hans øjne rullede hjælpeløst op imod overfladen af den orangegule væske, så han væsenet trække sine kropsdele til sig, ud af syltekarret. Den betragtede ham et øjeblik, mens marinade strømmede igennem hans hals og fyldte hans brystkasse. Og så lukkede den låget …”

Reslow lader fortællingen udspille sig i USA. Det virker fint og mere troværdigt, end hvis politiet i Horsens pludselig skulle rykke ud med masser af automatvåben. Ligeledes virker brugen af hæren og diverse lyssky afdelinger for terrorbekæmpelse også mere realistisk i et amerikansk setup. Og ved at gøre omgivelserne realistiske, bliver personerne troværdige, og dermed kommer kimæren også til at føles meget virkelig – og meget skræmmende…

Sprogligt flyder historien godt, plottet holder og slutningen – ja, den vil jeg ikke sige noget om, andet end at den er skruet effektivt sammen, og at tempoet holder hele vejen igennem.

“Kimæren” er sin helt egen historie, men skal jeg sammenligne den med andet, må det blive en blanding af Dean Koontz “Skygger” (fra dengang han skrev forrygende) møder Stephen KingsDesperation” med et lille stænk “The Crazies” ind over.

Forsiden er lavet af Martin Zauner, som også var manden bag “Micki 19.50“s fantastiske forside. Igen synes jeg, at det er lykkes for Zauner” at skabe en foruroligende atmosfære, før man overhovedet åbner bogen, og den ildevarslende fornemmelse holder hele bogen igennem. Jeg kan kun sige: Læs den!

Besøg Christian Reslows hjemmeside
Besøg forlaget Valetas hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Martin Zauner

Miraklernes tid af Karen Thompson Walker

Miraklernes tidJeg har fået læst en del katastrofe-romaner her på den sidste, og blandt de bedste hører Miraklernes tid af Karen Thompson Walker. Her følger vi den 11-årige Julia, som bor med sine forældre i Californien.

Som voksen tænker hun tilbage på den dag, hvor videnskabsfolkene bekendtgjorde, at jordens rotation i et stykke tid var blevet langsommere og langsommere – decelerationen kaldte de det – og hun fortæller hvordan livet herefter udformede sig.

Udover at påvirke dagenes længde ændrede decelerationen også jordens tyngdekraft, og blandt de første ofre var fuglene. Senere ændres også jordens  magnetfelt af decelerationen, hvilket medførte kraftig stråling på jorden.

Mens alle disse begivenheder skyller ind over menneskeheden, følger vi Julias hverdag, som naturligvis ændrer sig, men ikke kun pga. decelerationen. Veninden Hanna finder en ny bedsteveninde, og pludselig er Julia meget alene i en skræmmende verden.

Miraklernes tid er på alle leder en fin roman. Det er et smukt portræt af en ung pige på tærsklen til at blive en ung kvinde med de forandringer det medfører: drengene bliver interessante; barndomsvenskaber bliver pludselig komplicerede og intrigante; og Julia må også erkende, at forældrene ikke blot er forældre, men også mennesker med dertil hørende fejl, Ved siden af Julias udvikling får vi et skræmmende billede af en fremtid, hvor naturen endelig siger fra overfor menneskene. Trods alle vores tekniske fremskridt er vi stadig hjælpeløse, når moder jord slår til, og den ydre verdens langsomme sammenbrud beskrives troværdigt og overbevisende.

“I et stykke tid føltes dagene stadig som dage. Solen stod op, og solen gik også ned. Mørke blev efterfulgt af lys. Jeg kan huske morgenernes dejlige kølighed, eftermiddagenes sløvende varme og den langstrakte skumring. Tusmørket dvælede i flere timer, før det omsider fortonede sig og gled over i nattemørke. Tiden sneglede sig dovent af sted, langsommere og langsommere.

For hver dag der gik, kom vi stadig mere ud af trit med urenes tidsangivelse. Jorden drejede stadg rundt, og urene gik stadig, men nu opererede de med hver sin tid. I løbet af en uge var det ikke nødvendigvis midnat, mens det var mørkt om natten. Uret kunne vise, at klokken var ni om morgenen midt på dagen. Til tider var klokken 12 middag ved solnedgang.

Dagene var kaotiske. Det var, som om vi befandt os i undtagelsestilstand. Hver morgen bekendtgjorde embedsmænd, hvor mange minutter døgnet var tiltaget med – som regnvand opsamlet i spande. Antallet af  minutter varierede kraftigt, og vi vidste aldrig, hvad vi skulle forvente. Hver dag ved solopgang blev det besluttet, hvad tid vi skulle møde i skole – tidspunktet var aldrig det samme, og jeg kan huske, jeg så den lokale nyhedskanal sammen med min mor om morgenen for at høre, hvilket tidspunkt de ville vælge. Der kom stadig færre børn i skole.

Der var pludselig flere timer mellem skifteholdsarbejdernes mødetider. Rutefly var grounded i dagevis, og togvogne stod stille på skinnerne, indtil der var udarbejdet nye afgangstider som erstatning for de gamle. Hver dag måtte man udsende nye køreplaner og kyle de gamle ud.

Vi improviserede. Vi tilpassede os. Vi levede med det.”

Læs mere på forlagets hjemmeside

Om Miraklernes tid:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Håkan Liljemärker

Solstorm af Rasmus Dahlberg

Solstorm af Rasmus DahlbergSolstorm er ikke en horror-roman, men scenariet heri er desværre både skræmmende og realistisk. Så hvis du er til jordens undergangs-thrillere, er Rasmus Dahlbergs nyeste roman et godt bud på en underholdende søndag.

Lisbeth Storm er vant til katastrofer. Da jordskælvet rystede Haiti, var hun en af de første på pletten til at hjælpe det katastroferamte område sammen med andre katastrofemedhjælpere fra FN, ngo’er m.fl. Nu er hun dog på vej hjem til det fredelige Danmark efter en ubehagelig oplevelse, som har rystet den ellers garvede kvinde.

Desværre får Lisbeth ikke megen ro. En solstorm rammer nemlig jorden, og følgevirkningerne forårsager et nedbrud i det elektriske net over det meste af Europa med et efterfølgende sammenbrud i samfundets infrastrukturer. Pludselig er det danskerne, som har brug for hjælp, og det viser sig, at katastrofeberedskabet slet ikke er gearet til en sådan situation.

Uden strøm går alt i stå. Den offentlige trafik kollapser; sygehusene må indstille operationerne og kan kun opbevarer patienterne, for medicinen når ikke frem; butikkerne får ikke nye varer, så der bliver hurtigt mangel på mad o.s.v.

Og oven i samfundets kollaps har Lisbeth egne problemer. En eks-kæreste har parkeret sin søn hos hende kort før solstormen, og nu er han forsvundet, og så er der den ubehagelige oplevelse på hendes sidste tur, som ikke vil slippe hende selv her i Danmark.

Solstorm er en sand pageturner. Fra jeg begyndte at læse, og til bogen var færdig, så jeg stort set ikke op fra siderne. Rasmus Dahlberg skriver effektivt og fængende, og han får katastrofescenariet til at stå lyslevende for læseren. Heldigvis er det dog ikke kun vold og afmagt, som spirer under katastrofens åg, også sammenhold og viljen til at overleve blomstrer op og skaber et håb for menneskene.

Dahlberg har tidligere skrevet flere fagbøger om katastrofer, bl.a. 100 års katastrofer, så han ved, hvad han taler om. Det virker både troværdigt – og meget skræmmende – hvor hurtigt Danmark bryder sammen, når civilisationens tynde fernis brydes af en katastrofe. Samtidig er Dahlberg også en del af duoen Plan B, som har skrevet flere krimier, så han har også styr på suspensen og måden at skrue en effektiv thriller sammen.

Selvom jeg var dybt fascineret af Solstorm, så må jeg dog indrømme, at set i bagspejlet så bæres handlingen igennem af en lang række usandsynligt heldige sammentræf, og at Dahlberg til tider smører lidt rigeligt på. Uanset disse anker, følte jeg mig dog totalt underholdt, og kan sagtens anbefale Solstorm til alle som holder af en spændende thriller.

Til slut lidt facts om solstorme fra Illustreret Videnskab:

Solen har et konstant skiftende magnetfelt. Indimellem frigives en del af den magnetiske energi i kraftige eksplosioner i Solens øvre atmosfære. De voldsomme soludbrud kaldes også for solstorme, specielt når de skaber problemer her på Jorden. Ved et soludbrud kan der kastes enorme mængder stof ud i rummet, og hvis skyen af varme gasser med tilhørende magnetfelt (en såkaldt koronal masseudkastning) rammer vores klode, kan det give forstyrrelser i Jordens magnetfelt. Disse forstyrrelser er størst i nærheden af polerne, hvor de giver anledning til ekstra flot polarlys, men også kan inducere fejlstrømme i elektriske kredsløb. Lange højspændingslinjer er særligt udsatte, og således mistede seks millioner cana­diere strømmen den 13. marts 1989, da elnettet i Québec kollapsede efter et soludbrud. Radiokommunikationen og signaler for gps-systemet kan blive forstyrret i dagevis, og elektronikken i satellitter og rumsonder er også i farezonen. Derfor kan en meget voldsom solstorm få store konsekvenser. Myndighederne sørger for at overvåge Solens aktivitet og giver et varsel, hvis en solstorm er på vej til at ramme Jorden, så elselskaber fx kan nå at frakoble sårbare transformerstationer.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Besøg også Rasmus Dahlbergs hjemmeside og Solstorm.dk

Også anmeldt på Litteratursiden.dk

Hændelsen af Anne Sofie Allarp

Danske Cecilie har fundet den perfekte mand i spanske Gabriel, som hun møder i London, hvor hun er på besøg hos en veninde, og han studerer på London School of Economics. De forelsker sig og rejser sammen rundt i verden, indtil hun bliver gravid. Herefter bosætter de sig i Madrid, hvor de flytter ind i en smuk gammel lejlighed på Plaza Santa Ana.

Til at begynde med er alt godt, men efter fødslen begynder tingene at ændre sig. Cecilie kommer ikke så godt ud af det med svigerfamilien, og det kommer til et brud, som går Gabriel alvorligt på. Langsomt ændrer han sig til en fordrukken tyran, og Cecilie murer sig mere og mere inde.

Men også i lejligheden er der noget galt. Lysene tænder af sig selv om natten, døre og skabe åbner og lukker sig, uden at der er nogen i nærheden, og det er blot begyndelsen. Det viser sig, at lejligheden har en ubehagelig historie, og snart frygter Cecilie for både sit og sønnens liv.

”Hændelsen” er en rigtig velskrevet psykologisk gyser, som man ikke lige kan slippe igen. Samtidig er det også en interessant indføring i kulturforskellene mellem det danske og det spanske samfund, og det mærkes tydeligt, at Anne Sofie Allarp har førstehåndskendskab til nogle af de frustrationer, som Cecilie gennemgår.

Historien fortælles dels gennem Cecilie og dels gennem forskellige rapporter og uddrag af bøger, som handler om det, der skete, på Plaza Santa Ana d. 12. juni. Mikset mellem Cecilies fortælling og de faktuelle dokumenter er med til at højne spændingskurven, for vi ved næsten fra starten, at noget forfærdeligt er på vej, men vi ved ikke hvad, og derfor bliver uroen for Cecilie så meget desto større, efterhånden som begivenhederne accelererer.

Måske vil nogle horror-fans føle, at der går lidt for meget fødsel- og moderskabstendenser i fortællingen, men jeg kunne egentlig godt lide, at fokus ikke er så meget på, hvad der sker i lejligheden, men derimod på hvad der sker i Cecilie. Det giver plads til fortolkning, og så fik jeg også stor sympati for Cecilie undervejs.

Anne Sofie Allarp har tidligere udgivet den politiske thriller ”Falske stemmer”, som jeg ikke har læst. Jeg håber dog, at hun har lyst til at udforske de overnaturlige lidt mere i sine kommende romaner, for her synes jeg klart, at hun er et spændende og læseværdigt indslag. Og så vil jeg da også lige rose Rasmus Funder for en yderst stemningsfuld forside, der fanger læserens øje og opfordrer til at studere den nærmere.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Rasmus Funder