oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2014’

De utilpassede af John Kenn Mortensen

De utilpassede af John Kenn MortensenEt blodigt eventyr fra Udkantsdanmark” er undertitlen på John Kenn Mortensens vampyrroman fra 2014. Den har længe stået på min læse-liste, men først for nyligt fik jeg gjort noget ved det. Nu vil jeg så skynde mig at anbefale den videre, for De utilpassede er vitterlig både blodig og sjov, og er som altid mesterligt illustreret af John Kenn Mortensen selv.

Johan bor på Lolland sammen med sine forældre og storesøsteren Mette. Hans bedste ven er Jacob. De har holdt sammen altid, selvom Jacob er både lille og lidt mærkelig. En dag kommer en gammel lastbil til byen. Ud stiger to grimme, gamle kvinder, som hænger en plakat op på byens opslagstavle:

VIGTIGT! VIGTIGT!
INFOMØDE
Mød op i forsamlingshuset i aften kl. 20
og hør, hvordan vi vil bringe velstand
tilbage til jeres vidunderlige by!
GRATIS FORFRISKNINGER
(KUN for voksne)

Siden sukkerfabrikken lukkede, er økonomien gået ned ad bakke i byen, så alle de voksne tager naturligvis med til mødet. Johan må blive hjemme, hvor hans babysitter (den lidt ældre Dorthea som han hemmeligt er forelsket i) passer ham. Om aftenen bliver det et frygteligt uvejr, og Johan og Dorthea ender med at falde i søvn under billiardbordet. Men da de vågner næste dag, er Johans forældre stadigvæk ikke kommet hjem.

Herfra går det fra skidt til værre. Det viser sig, at alle de voksne er blevet forvandlet til vampyrer, og nu må børnene forsøge at overleve. Men i stedet for at holde sammen bliver børnene delt op i fraktioner, og til sin store skræk ender Johan sammen med byens rod, Jackie. Johan har engang sladret om Jackie, og nu er han overbevist om, at Jackie vil slå ham ihjel.

Det er dog langt fra det eneste problem. For hvad er der sket med Jacob? Hvad er det for nogle skikkelser, der gemmer sig i skoven? Og hvordan slipper de væk fra Lolland?

De utilpassede er en yderst underholdende roman for børn fra 10-12 år og op, fortalt i et let og ligetil sprog og med en konstant vibrerende spændingskurve. Der er fart over feltet fra første side, og John Kenn Mortensen lader aldeles politisk ukorrekt sine unge hovedpersoner opleve den ene blodige episode efter den anden, mens den lollandske soveby forvandles til et vampyrmekka, hvor ingen er fredet.

Selve bogen er også lækker. Der er arbejdet med layoutet, så hvert kapitel er illustreret med fine vignetter, der passer til netop det kapitel. Ligeledes er romanen fyldt med fede illustrationer holdt i John Kenn Mortensens velkendte stil. Så selvom man er ovre sin første ungdom, så er det en ren fornøjelse at dykke ned i dette syrede udkantseventyr, hvor humor og splat går hånd i hånd.

Om De utilpassede:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Carlsen, 312 sider
Omslag: John Kenn Mortensen

Udvalgt bibliografi:

Mareridtsfabrikken og andre rædsler, 2016
Monstre, 2016
Turen gennem Midnatsskoven, 2015
Flere post-it monstre, 2012
Post-it monstre, 2011

Besøg John Kenn Mortensens hjemmeside
Læs også anmeldelsen af De utilpassede på Kulturkapellet

Arvingen af Michael Sørensen

ArvingenSasja er netop flyttet til Køge. Efter en langvarig sygemelding er hun nu klar til at begynde på en frisk og glæder sig til at starte på sit nye job ved kommunen. Men fortiden har tilsyneladende ikke helt sluppet sit tag i Sasja. På trods af at hun tager sin medicin, begynder hun at opleve hallucinationer og får blackouts, og snart er hun overbevist om, at der er noget helt alvorligt galt. For hvem er den sære klient, der påstår, at hun er født i 1570? Hvorfor ser hun hele tiden en lille pige? Og hvad er der lige med den nye nabo?

Ifølge forfatter Michael Sørensen baserer Arvingen sig på hekseprocessen Køge Huskors, der foregik fra 1608 til 1615, hvor en lang række kvinder blev brændt på bålet for hekseri. Hovedparten af oplevelserne, som Sasja udsættes for i romanen, bygger således på vidneudsagn fra sagen, der blev nedskrevet af præsten Johan Brunsmand i 1674.

Michael Sørensen har udgivet en række børne- og voksnebøger, herunder også Arvingen, som Books on Demand, og det var faktisk en kommentar her på Gyseren, som gjorde mig opmærksom på hans forfatterskab.

Historien er som udgangspunkt underholdende. Sasjas figur er interessant, og der er flere gode takter i forhold til plottet, så man læser hurtigt romanens 187 sider. Jeg kommer dog ikke helt op at ringe over Arvingen, da det efter min mening lidt for tydeligt mærkes, at det er en selvudgivelse. Der mangler en kærlig, men fast redaktørhånd til at stramme op.

Jeg fandt f.eks. ikke rigtig ud af, hvad Sasjas drømme/syner/minder om en regnvåd nat havde med historien at gøre, ligesom den lille piges identitet heller ikke står helt klart for mig. Derudover kunne jeg også godt ønske, at man havde gjort lidt mere ud af korrekturen, hvor der dels er en del slåfejl og mærkelige linjeskift, og dels er deciderede fejl, som når Sasja på side 95 taler med kollegaen Anne, som pludselig kaldes Mette, der er navnet på Sasjas nabo. Den slags fejl er med til at ødelægge læseflowet og dermed oplevelsen.

Når alt dette er sagt, så tror jeg, at Arvingen med en professionel redaktør og korrekturlæsning kunne blive en virkelig god bog, for idéen bag er som sagt glimrende. Men den mangler altså efter min mening lige det sidste.

Udgivelsesår: 2014

Besøg Michael Sørensens hjemmeside

Åndemanerne af Martin Wangsgaard Jürgensen

Aandemanerne

Som børn oplever Søren, Matthias, Samuel og Marie hver især noget uforklarligt, der lagrer sig i deres bevidsthed, og måske er det de oplevelser, der ligger til grund for det tætte venskab, der opstår mellem dem, da de starter på gymnasiet. En sommer tager de fire unge til Tisvilde, hvor Sørens fasters hus skal ryddes. Det der skulle have været nogle hyggelige arbejdsdage, ændrer pludselig karakter, da Samuel en aften opdager en skjult bygning i skoven.

”Åndemanerne” er blevet lanceret som en roman, men de 12 kapitler kan næsten læses som små individuelle noveller, idet de veksler (tilsyneladende) uafhængigt mellem hovedpersonerne på forskellige tidspunkter i deres liv. Efter de indledende fire kapitler hvor vi introduceres for de fire ungdomsvenner, hører vi bl.a. om en rejse til Hamborg, hvor Søren og Matthias turnerer rundt i nattelivet med uforudsete konsekvenser, mens Samuel er på jagt efter nogle breve af en digter, som han er dybt fascineret af, et andet sted i Hamborg.

Følgevirkningerne af turen til Hamborg hører vi om i de næste kapitler, hvorefter vi vender tilbage til Marie, som i mellemtiden er blevet gift og nu venter på, at hendes mand skal komme hjem. Denne længsel bringer skyggerne til live, og i et senere kapitel vender fortiden meget bogstaveligt tilbage til hende, og afslutter romanen på grummeste facon.

Det er svært at referere handlingen uden at afsløre for meget, idet en stor del af betydningen ligger i sammenspillet mellem kapitlerne, som ikke bør afsløres i en anmeldelse. På den måde er ”Åndemanerne” en meget fascinerende roman, som i sin opbygning minder lidt om et puslespil, hvor hvert kapitel lægger en ny brik til forståelsen.

Det er også en lidt kompleks roman, idet Martin Wangsgaard Jürgensen ikke lefler for læseren ved at udpensle sine pointer eller forsøger at score hurtige point ved at lade mere klassisk uhygge spille hovedrollen. I stedet er det langt hen ad vejen den underspillede gru og det skjulte begær, der pludselig bliver virkelig, hvilket lader kapitlerne sætte sig i ens underbevidsthed, hvor de rumsterer videre, længe efter at man har lagt bogen fra sig.

Martin Wangsgaard Jürgensen inviterer læserne ind i et tusmørke Danmark, hvor det ukendte lurer under hverdagens grå virkelighed, og hvor ulykkelige skæbner fører læserne helt ud sindets afkroge. Det er både trøstesløst og forfærdeligt, men også ualmindelig godt skrevet, og jeg blev med det samme indfanget af denne anderledes, men meget vellykket roman, som både skræmmer og besnærer.

Martin Wangsgaard Jürgensen er mag.art. i middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet. Han står bag bloggen ”Fra Sortsand” der beskæftiger sig med bøger og musik indenfor horror, science fiction og fantasy. ”Åndemanerne” er hans romandebut, men han har tidligere fået udgivet enkelte noveller, bl.a. “Frelse gennem bod” sammen med Jacob Krogsøe i “Undergang” samt “Under marehalmen” i “Grufulde mørke“.

Besøg Martin Wangsgaard Jürgensens blog

Læs også Jacob Krogsøes omtale af ”Åndemanerne” på Planet Pulp

Se mere og bestil bogen på H. Harksen Productions hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: december 2014
Omslag: Martin Wangsgaard Jürgensen

 

Løbende tjener af Dennis Jürgensen

loebende_tjenerNervepirrende pageturner med en sympatisk hovedperson og et blodigt, men velkonstrueret plot

Da den rige forretningsmand Frans Jessen bliver overfaldet i sin private skov og tvinges til at se sin halshuggede og lemlæstede hund, er det kun begyndelsen på en makaber sag, som ryster Københavns befolkning.

Overfaldet følges nemlig op af flere yderst brutale mord, og fællesnævneren mellem sagerne er Frans Jessens milliardforretning, Løbende Tjener.

I spidsen for opklaringens står efterforskningsleder Roland Triel. Triel var selv midtpunkt for en voldsom sag 4 år tidligere, hvor hans hustru blev myrdet og datteren svært mishandlet. Traumet har gjort hende stum, og hun er nu indlagt på en institution.

I kapløb med tiden forsøger Triel at finde Knoglebrækkeren, som medierne har døbt morderen, men fortiden dukker distraherende op, da han pludselig modtager livstegn fra sin kones morder.

Dennis Jürgensen har haft 30-års jubilæum som forfatter, men har tidligere skrevet for børn og unge. I et interview i Femina fortæller han, hvordan han ofte har mødt læsere, som er vokset op med hans bøger og nu er blevet så gamle, at de selv har børn, som læser ham, og som spørger, hvornår han skriver noget for deres generation. Det har han nu gjort med Løbende Tjener, og jeg må sige, at springet til forfatter af voksen-krimier er faldet yderst heldigt ud.

Løbende Tjener er velskrevet med en solid spændingskurve, der holder læseren fanget hele vejen igennem. Persontegningerne er troværdige, og selvom Triel på sin vis minder meget om andre fordrukne politimænd med en traumatisk fortid, så bliver han aldrig en kliché. I stedet får man sympati med ham, og jeg glæder mig allerede til næste bind i serien.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Tellerup, 489 sider
Omslag: Peter Nielsen

Sprækker af Teddy Vork

Sprækker af Teddy Vork“Sprækker” er en ny novellesamling fra altid velskrivende Teddy Vork

Siden jeg læste Teddy Vorks debut, novellesamlingen ”Hvor skyggen falder”, har jeg været begejstret for hans måde at skrive på. Historierne er fyldt med referencer, og sproget er nærmest lavmælt. Alligevel springer gruen ud af hver side, så man sidder med en ustyrlig trang til at tænde alt lys i huset for at jage skyggerne bort.

Hans seneste udgivelse er ligeledes en novellesamling, hvor seks af novellerne har været trykt i andre sammenhænge, mens tre er nyskrevne. Og ligesom debuten (og hans to romaner) er her tale om horror af høj kvalitet, hvor Vork demonstrerer sin alsidig som forfatter. Han kan fortælle sine historier gennem en jeg-fortæller såvel som gennem både mandlige og kvindelige hovedpersoner. Han forankrer sin fortælling i dagligdagen og lader så det uventede opstå, hvorved hverdagslokaliteter forvandles til rædselsvækkende steder. Han er aldrig mild mod sine personer, og han er en af de fineste horror-forfattere i Danmark.

Titlen ”Sprækker” refererer til, at der i hver af de ni noveller opstår en sprække i vores kendte og normale hverdag. Her sniger det ukendte sig pludselig ind, og forandrer de trivielle hverdagsbekymringer til dødelig alvor.

Samlingen åbner med ”De rette omgivelser”. Her møder en forfatter den anmelder, som jordede hans første udgivelse, på et værtshus. Anmelderen forstår ikke, hvorfor forfatteren skriver horror og nedgør pr automatik alt indenfor genren. Det fører til et væddemål, hvor forfatteren opfordrer anmelderen til at læse en nyskrevet novelle på en nedlagt fiskefabrik ved midnatstid med en garanti for, at han bliver skræmt.

”De rette omgivelser” blev første gang bragt i antologien ”Vampyr”, hvor betingelsen var, at vampyren som væsen skulle fra pigeværelset tilbage til mørket. Det gør Vork i allerhøjeste grad i sin novelle med vampyr-væsen churellen. Samtidig er hans brug af den gamle fiskefabrik som lokalitet fremragende som præmis for historien.

I ”Mare mare minde” bringer Vork vores alle sammens Ole Lukøje ind i en ny kontekst. Drengen Peter er alvorlig syg, og denne aften er han alene med babysitteren. Peter kan ikke sove, og selvom han prøver at overbevise sig om, at der ikke gemmer sig noget i skyggerne, så lykkes det ikke helt. Pludselig får han hjælp fra en uventet kant – men er det for sent?

Ikke alene lykkes det for Vork at fremmane de monstre i børneværelset, som jeg også husker fra min egen barndom, men han sætter dem også ind i en mytologisk kontekst, der giver fortællingen et ekstra lag. Ole Lukøje bliver til Morfeus, drømmenes gud i græsk mytologi, mens væsnet under sengen er Fobetor, personificeringen af mareridt. Også det sidste væsen, Thanatos, har sin oprindelse fra grækerne. Samtidig er fortællingen om den syge dreng i sig selv alle forældres mareridt, så igen tilføjes et lag.

”In spe” har kvinden Camilla i hovedrollen. Hun har hele sit liv drømt om at blive en vampyr, så da hun en aften møder Marcus på et discotek, er hun klar over, at nu har hun chancen. Så hun går med Marcus hjem, men aftenen får en anden slutning end forventet.

Novellen blev oprindelig skrevet til antologien ”Drifter – 13 mørke erotiske noveller”, hvor kravene bl.a. var, at novellerne skulle indeholde både horror OG erotik. Begge dele giver Vork læseren her i novellen, som også tager en lille smule gas på endnu et af kravene, som kan ses her.

I ”Folden” har Martin og Tina lige købt en tidligere præstebolig, som han er ved at sætte i stand. Tina er højgravid, og den hårde graviditet har fået hende til at flytte hjem til sin mor, mens Martin knokler løs i det gamle hus. Under arbejdet med at sætte tapet op får han lavet et hul i væggen, som dog løser sig med en masse spartel og ny tapet ovenpå. Men da han næste gang ser på væggen, opdager han en lille bule, som vokser sig større og større.

Teddy Vork er selv far, og ”Folden” handler om de rædsler, man som forældre forestiller sig, der kan ske med ens barn. Martin har f.eks. skræmmende forestillinger om, at barnet dør under fødslen eller er misdannet, og for hver angstfyldte tanke vokser bulen sig større. Og så finder han en plade gemt i kaminen, med navnet Chambion – et væsen fra mytologiens verden.

Jan er dybt forelsket i novellen “Isolde”. Han har købt en smuk sexdukke, og i hans tanker er hun virkelig. Det eneste, han savner ved hende, er, at hun ikke kan tale, for han ønsker at dele sine tanker og følelser – alt – med Isolde. Så han sætter sig for at vække hende til live og søger vejledning i gamle værker i overbevisningen om, at det kun er et spørgsmål om vilje.

Om novellen har Teddy Vork fortalt, at han ville skrive en historie om den faustiske handel, der er et centralt motiv i gotisk litteratur, men at han ville bringe den til nutiden. Det lykkes glimrende i fortællingen om Jan Pedersen, der kæmper for at give sin drømmekvinde liv – uanset omkostningerne.

I ”Hic sunt dracones” undersøger Vork mørket. På sin vis er mørke jo blot fravær af lys, men i visse situationer er det meget mere end det. Det opdager Jannie, da hun småfuld efter en hyggelig aften med veninderne kommer hjem til et tomt hus og opdager, at lyset er gået. Selvom hun forstandsmæssigt siger til sig selv, at der ikke er noget at frygte, begynder hjernen at lege med hende, og trods alle sine forsøg på at berolige sig selv, presser frygten sig ind over hende.

Jeg kan rigtig godt lide ”Hic sunt dracones”, som meget sagligt diskuterer mørkets evne til at skabe angst, og som alligevel får én til at føle med hovedpersonen. Slutningen fik mig til at tænke på Steen Langstrups novelle ”Indbrud”, der er en af de fedeste lytteoplevelser, jeg har haft (hørte den nemlig som lydbog).

”Den usynlige verdens undere” blev første gang trykt i PIX. 12 forfattere fik sendt et billede til deres mobiltelefon, og så skulle de ellers skrive en gotisk fortælling sat i nutiden ud fra det. Det blev til fortællingen om bogelskeren Asger Schmidt.

Asger elsker bøger. Da han får fat i en førsteudgave af Cotton Mathers “Wonders of the Invisible World” til en klient, kan han ikke lade være med at bladre i den. Han falder over en usynlighedsformular, og udtaler besværgelsen nærmest for sjov. I første omgang virker det heller ikke til, at der er sket noget, men da han bevæger sig ud, opdager han, at han virkelig er blevet usynlig. Det fører ham over til genboen Aya, som han er stærkt tiltrukket af. Her opdager han nogle af hendes mest intime hemmeligheder. Men usynligheden gør til gengæld andre ting synlige.

De flere lag i Vorks historier viser sig også her. Jeg kom til at tænke på H. P. LovecraftsFrom Beyond“, som også handler om, at der er flere planer i vores verden, end vi normalt ser, og i selve novellen trækker hovedpersonen “Green Tea” af Le Fanu frem sammen med et maleri af Henry Fuseli kaldet “Mareridtet“. Teddy Vork fremkalder nogle foruroligende billeder i læserens hoved, som forfølger én, også efter at historien for længst er læst. Det er også tilfældet med ”Den usynlige verdens undere”.

“Delilas lokker” var den allerførste historie, jeg læste, af Teddy Vork. Rengøringsassistenten Michelle gør sommerhuse rene på Fanø. Da hun når til Solhjem, viser det sig dog, at lejerne har forladt det i en rædsom tilstand – og sikke deres hund har fældet …

Selvom novellen oprindelig er fra 2008 holder den stadigvæk. Vork skaber en intens stemning i det ellers lyse og dejlige sommerhus, og slutningen er ond som bare pokker.

Samlingens sidste novelle hedder ”Og de kommer ind og tager bolig der”. Gitte er dagplejer og mistede for nyligt sin far, en pensioneret præst der til sidst led af Alzheimers. Sorgen har gjort hende træt, men hverdagen går videre, og dagpleje-børnene Loke, Gustav og Karen-Johanne fylder dagen ud. Men denne dag kan Gitte ikke rigtig slippe tankerne om faren, og pludselig hører hun hans stemme.

Novellen handler om tro, og om hvad der kan ske, hvis man mister den. Rent strukturelt er den opdelt i fire afsnit, hver med titel efter en af den katolske kirkes tidebønner.  Blandt de nyskrevne noveller er den min favorit – dog kun med et mulehår for alle ni noveller er så absolut læseværdige.

Også omtalt på Bogrummet.dk og Litteratursiden.dk

Besøg Teddy Vorks hjemmeside eller Forlaget Kandor

Indhold:

De rette omgivelser (tidligere trykt i Vampyr)
Mare, mare minde (tidligere trykt i Til deres dages ende)
In spe (tidligere trykt i Drifter)
Folden
Isolde (tidligere trykt i Velkommen til dybet)
Hic sunt dracones
Den usynlige verdens undere (tidligere trykt i Pix)
Delilas lokker (tidligere trykt i Horror.dk)
Og de kommer ind og tager bolig der

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Wlad74 / Dreamstime.com

Mørke af Rikke Schubart

Mørke_Schubart

2. del af Rikke Schubarts vampyrtrilogi er mere dyster men stadig actionfyldt og underholdende læsning

Tilbage i 2008 udgav Rikke Schubart første bind i sin trilogi om vampyren Natascha og søsteren Helene. Jeg husker “Bid” som underholdende uden dog at føje noget nyt til vampyrmyten. Nu, seks år efter, vender hun tilbage med bind to. Selvom der er gået lang tid, siden jeg læste første bind, sørger Schubart for at læseren ret hurtigt får genopfrisket de vigtigste punkter fra “Bid”, uden at det kommer til at virke påklistret. Jeg vil dog alligevel anbefale, at man læser bind et først for at få det største udbytte af serien.

I slutningen af bind et flygter Natascha sammen med Helenes mand, Anders, som også er blevet til en vampyr. Sammen med dem er Rosa, Helene og Anders 12-årige datter. Nataschas ønsker at gøre Rosa til vampyr for at bruge hende i sin plan om at skabe sin egen vampyrklan og gøre op med det etablerede vampyrsamfund.

Men Helene har ikke opgivet håbet om at redde Rosa. Sammen med dennes veninde Asta og den italienske retsmediciner Maria (som begge blev forvandlet til vampyrer i bind et) forfølger hun parrets spor til Polen, efter en tur omkring London hvor de møder sandsigeren Peter Lee.

Også den italienske kommissær Croce, der i bind et forfulgte Natascha til København, er på sporet af parret. Han har dog ingen anelse om, hvad han har med at gøre, og tror stadig, at der er tale om seriemordere, som er medlemmer af en form for sekt, der kræver blod.

Undervejs i den intense jagt gennem Europa får vi også præsenteret en lovende vampyr-mytologi. Nataschas skaber, Mahmêt, er Tegnbærer for De Vise, et råd på 13 vampyrer (som i øvrigt tæller ganske underholdende navne). Rådet styrer vampyrsamfundet efter fire bud givet af De Oprindelige, bl.a. med det formål at holde balance mellem vampyrsamfundet og menneskene. Nataschas mange brud på buddene får Mahmêt til at indse, at et opgør er på vej, og han samler rådet for at få hende stoppet. Men det er lettere sagt end gjort – og så er der også lige sagen om profetien om den udvalgte …

Handlingen her i bind to er langt mere kompleks end i første bind, hvilket absolut er positivt ment, for historien er stadigvæk actionfyldt og underholdende. Idéen om at flytte handlingen til Polen, hvor der også trækkes tråde tilbage til 2. verdenskrig, virker rigtig godt, og er med til at gøre stemningen i romanen mere dyster og ubehagelig.

Samtidig føler jeg mig vældig underholdt af Schubarts mange vampyr-referencer, hvor navnevalget til Helene Mina Greve blot er en af de mere åbenlyse. Men det vil andre måske ikke synes er lige så sjovt.

Alt i alt har Rikke Schubart hævet niveauet en tand (hø hø) her i “Mørke” i forhold til “Bid”, hvilket tegner yderst lovende for bind tre, “Engel”, der er sat til at udkomme i efteråret 2015.

Læs mere på Rikke Schubarts hjemmeside

Også omtalt på Bogrummet.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Boglayout.dk

Lidenskabens pris af Niels Ole Busk

Lidenskabens_prisVelskrevet gotisk krimi, der suger læseren ind i et dystert og fordærvet mørke

Da filosofilæreren Maurice ser billedet af den brændte mand i lænestolen på Internettet, er han straks klar over, at noget er helt galt. Så da hans gamle veninde, Eva, som nu arbejder for Odense politi, kontakter ham umiddelbart efter, er han forberedt – tror han.

Det viser sig nemlig, at der er endnu et offer i sagen. Den brændte mands hustru, hvis krop er fuldstændig dækket af pulserende pusfyldte blærere, blev fundet i badeværelset og er nu blevet indlagt i koma på hospitalet.

Sagen virker uforklarlig, og det er derfor, Eva beder Maurice om hjælp. Han har nemlig evnen til at se ting, der er skjult for almindelige mennesker. Og han er slet ikke i tvivl om, at noget umenneskeligt er på spil, men hvad? Opklaringen bringer Maurice dybt ind i mørket, hvor lidenskab og menneskeligt fordærv kræver uhyrlige ofre.

Niels Ole Busk debuterer som romanforfatter med ”Lidenskabens pris”, der udkommer som en del af serien Gotisk Krimi fra H. Harksen Productions. Jeg har dog tidligere læst novellen ”Nysgerrighed” af ham fra antologien ”Pix”.

Først i bogen definerer Harksen, hvad der forstås ved en gotisk krimi: et skønlitterært værk om forbrydelser, der er dystre, uhyggelige og groteske, og opklaringen af disse forbrydelser. Og det er lige hvad ”Lidenskabens pris” er – grotesk, skræmmende og samtidig løber der en tør, sort humor som en befriende tråd under uhyggen.

Jeg kom til at tænke på Mike Careys okkulte detektiv John Constantine, som blev spillet af Keanu Reeves på det store lærred i filmen ”Constantine” fra 2005. Samme blanding af tør humor og det okkulte smurt ud over en krimigåde er med til at gøre ”Lidenskabens pris” til en virkelig underholdende oplevelse.

Min eneste anke er egentlig, at jeg overhovedet ikke bryder mig om forsiden. Med sin kedelige typografi, lyse baggrund og en sløret kvindesilhuet yder den slet ikke romanen retfærdighed.

Bogens univers er mørkt og emmer af uhygge og mørkets ukendte og farlige drifter. Men omslaget får mig blot til at tænke på en dårlig krimi.

Det er super ærgerligt, når man tænker på, hvor lækkert omslaget til ”Killer Killer” af Morten Ellemose (den første udgivelse i serien) med sin blodrøde baggrund og spændende brug af typografien, var. Her passede indhold og omslag langt bedre sammen.

Men det kedelige omslag bør ikke afholde nogen fra at læse ”Lidenskabens pris”, for her er tale om en velskrevet, dyster og grotesk rejse ind i mørket.

Kom bare i gang,” sagde jeg uden synderlig interesse. Jeg havde rigelig travlt med at lade være med at kommentere på billedet. Det var ikke min opgave at opfordre eleverne til at se på den slags i mine timer. Jeg var der i min egenskab af gymnasielærer. For det er det, jeg er. Eller det kæmper jeg for at være. Det kan være svært at fastholde den slags dagligdags aktiviteter, når man skal forholde sig til forbrændte mænd med strittende pikke, hvilket jeg ret beset heller ikke var tvunget til. Som min far altid havde sagt, var der et alternativ. Jeg kunne vælge at gøre noget andet. Bare fordi jeg havde en viden, betød det ikke, at jeg skulle lade den diktere mine handlinger. Langt det meste af tiden gør vi alligevel ikke noget ved det, vi ved noget om. Sandt nok. Jeg blandede mig ikke i politik og sociale aktiviteter og filosofiske debatter, selvom jeg vidste noget om alle dele. Det var de færreste mennesker, der vidste halvt så meget som mig. Til gengæld kunne jeg ikke lade være med at blande mig, når der dukkede en sag som denne op. Den ’stakkels mand’ på billedet kunne for andre ligne en konstruktion i en syg sminkørs hjerne. For mig var han noget helt andet … For mig var det ikke bare et billede. Det var et tegn.”

Også omtalt på Bogrummet.dk og Litteratursiden.dk 

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: H. Harksen Productions
Sider: 133

Undergang / red. Martin Schjönning

UndergangFængslende og meget forskellige noveller om menneskehedens undergang

I februar 2013 udskrev forlaget Valeta sammen med bloggen Apokalyptisk en konkurrence for apokalyptiske noveller. Reglerne var simple; novellerne skulle udspille sig under eller efter en global katastrofe, hvor jorden/menneskeheden går helt eller delvist under. Dog ingen historier om zombier!

Ud af de halvfjerds modtagne noveller blev femten udvalgt til antologien Undergang, og vindernovellen blev ganske fortjent Mikkel Harris Carlsens velskrevne ’La Gioconda ved Tidernes Ende’ om kunsthistorikeren Pawel, som står og nyder maleriet af Mona Lisa på Louvre, da bygningen pludselig styrter sammen omkring ham. Med døde og sårede omkring sig men selv uskadt tager han maleriet med sig for at beskytte det. Men efterhånden, som katastrofens omfang bliver klar, ændrer kunstens rolle sig.

De femten noveller tager meget forskelligt fat på emnet, og på trods af, at det umiddelbart ville være let at forfalde til rene horror-scenarier, så er novellerne andet og langt mere end det.

Åbningsnovellen ’Skriften på væggen’ af Inge Pernille er for eksempel en ganske humoristisk fortælling i to spor. Et, hvor den fåmælte forfatter forsøger at finde på en original apokalyptisk idé og et, hvor den gode doktor skal behandle en patient med en vorte. De to spor krydses til sidst i en finurlig og tankevækkende slutning.

’Sværmen’ af Manfred Christiansen er en mere klassisk undergangsfortælling i science fiction-regi, hvor en barriere lukker af for solens stråler og efterlader civilisationen i opløsning. Det lykkes for en gruppe overlevere at bryde barrieren, men ikke alle er glade for dette.

I ’Frelse gennem bod’ af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen er katastrofen for længst indtruffet, og nu forsøger de overlevende at klare sig igennem på bedste beskub. De to brødre, Peter og Jeppe, bor alene sammen med deres lille søn, Søren, men på en nærliggende herregård holder en religiøs gruppe til, som med alle midler forsøger at få brødrene med ind i fællesskabet. Her handler det ikke om selve katastrofen, men om de eftervirkninger den har på menneskeheden og civilisationen.

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve, er Kasper Grandetofts ’Klong Prem’. I et thailandske fængsel sidder fortælleren, en vesterlænding, og venter på en dødsstraf. Han vil gøre alt for at flygte og har allieret sig med en lokal mafialeder, men før dagen for flugten oprinder, falder fængslets rutiner fra hinanden. Først begynder vagterne at opføre sig mærkeligt og endnu mere voldeligt, end de plejer, og så efterfølges et enormt brag af sprækker i fængslets mure. I kaosset slipper fortælleren ud, men til hvad?

Som det fremgår af ovenstående er novellerne, trods det fælles udgangspunkt, meget forskellige. Generelt synes jeg, at de er velskrevne og spændende tænkt, og det er også dejligt forfriskende, at der er flere nye navne blandt bidragsyderne, blandt andet en debutant på 70 år! Der var dog også enkelte noveller, som ikke sagde mig så meget, eksempelvis ’Lys, levende og langt væk’, som bestemt er velskrevet, men hvor jeg simpelthen ikke forstår historien. Men det kan jo være min dumhed.

Udover de femten noveller indeholder Undergang også et kort forord, hvor redaktøren fortæller om konkurrencen samt et interessant essay til slut om de apokalyptiske genrer. Desuden er der en kort introduktion til forfatterne sidst i bogen.

Alt i alt en spændende og velredigeret antologi, som kan læses af alle og ikke kun genre-entusiaster.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Valeta

Indhold:

Inge Pernille: Skriften på væggen
Maria Kjær-Madsen: Kromoson Y
Gudrun Østergaard: Ord har hærget
Paul Calderara Eskekilde: Mui Ne
Manfred Christiansen: Sværmen
Jacob Holm Krogsøe og Martin Vangsgaard Jürgensen: Frelse gennem bod
Mikkel H. Carlsen: La Gioconda ved tidernes ende
Rasmus Wichmann: Den forkerte art
Jeppe Bisbjerg: Sort sol
Merete Richter: Mycelium
Nikolaj Johansen: Døde mænd
Kasper Grandetoft: Klong Prem
Michael Toubro: Røvbøde
Martin Paludan: Lys, levende og langt væk
Amdi Silvestri: Den allersidste dans

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Velkommen til Kadaverkøbing af Jonas Wilmann

kadaverkoebingSjov, uhyggelig og velskrevet børnebogsdebut fra en af den danske horrorscenes største talenter

Forestil dig at du kunne rejse til en anden verden, hvor alting var præcis efter dit hoved. Det drømmer 12-årige Gordon om. Han er vild med horror, men ingen andre forstår ham. Hans forældre forbyder ham ikke at interessere sig for det, men de driller ham og er slet ikke engagerede i hans hobby. Hans bedste ven, Andreas, interesserer sig kun for fodbold og kunne ikke kende en vampyr fra en varulv, og i skolen får Gordon ene lave karakterer for sine stile, fordi de er alt for blodige.

Men en dag får Gordon en gave af ejeren af byens antikvariat, hvor han køber de fleste af sine bøger, og næste dag ser verden meget anderledes ud. Vømstrup er blevet forvandlet til Kadaverkøbing, og pludselig er horror det eneste, alle går op i. Først synes Gordon, at det er rigtig fedt, men efterhånden går det op for ham, at det ikke altid er lykken at få sine drømme opfyldt.

Jonas Wilmann er en yderst produktiv forfatter, som siden 2011 har udgivet 6 bøger, hvoraf den ene, ”Frygtfilerne”, modtog Dansk Horror Selskabs pris for Årets Bedste Horrorudgivelse i 2012. Nu debuterer han som børnebogsforfatter med ”Velkommen til Kadaverkøbing”, og jeg er imponeret over, hvor godt det er lykkes.

Sproget er klart og lettilgængeligt uden at give køb på handlingen, som i en støt stigende spændingskurve rummer både humor og uhygge. Også den grafiske del er vellykket med bloddryppende kapitel-angivelser og sort/hvide stregtegninger i bedste ”MAD”-stil, som Wilmann i øvrigt selv har tegnet.

Jeg synes måske, at slutningen bliver lidt brat, men det ændrer ikke ved et overordnet meget positivt indtryk af Wilmanns seneste udgivelse, hvor det er lykkes at transformere forfatterens store kærlighed og kendskab til horrorgenren om til en underholdende og letlæst gyserroman for børn. En klar anbefaling herfra.

Besøg Jonas Wilmanns blog

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Jonas Wilmann

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Blodrus af Sebastià Alzamora

Blodrus af Sebastià AlzamoraGotisk roman om umenneskelighed, krig og vampyrer

Da jeg læste pressemeddelelsen for Blodrus, var jeg slet ikke i tvivl om, at det lige var en bog for mig: ”Blodrus er en gotisk fortælling om det monstrøse i mennesket og om kampen mellem det gode og det onde; om fornuft og videnskab på den ene side og det okkulte og irrationelle på den anden – fortalt med en detektivromans fremdrift.”

Men jeg må erkende, at under de første hundrede sider havde jeg mest lyst til at lægge bogen fra mig, og det var kun, fordi jeg skulle anmelde den, at jeg holdt ud. Når det så er sagt, blev jeg til gengæld grebet af fortællingen i de sidste to tredjedele af romanen, så jeg var alligevel glad for, at jeg holdt ved.

Romanen foregår i Barcelona i 1936 i begyndelsen af Den Spanske Borgerkrig. En præst og en lille dreng findes myrdet med bidemærker i halsen, og politiinspektør Gregori Muñoz sættes på efterforskningen. Men det er ikke let i en tid, hvor kirker og klostre hærges af yderligtgående anarkister, og hvor præster og andre religiøse bliver slået ihjel, uden at nogen tør forsvare dem.

Samtidig hører vi om de 27 kapucinernonner, som har overlevet og gemmer sig i deres kloster beskyttet af anarkisten Manuel Escorza fra FAI, som ellers står bag både mord og tortur, men som har sine egne grunde til at beskytte klosteret samt om en dommer og en læge, som har et helt eget eksperiment i gang.

Alzamora indlejrer en vampyrfortælling i en reel historisk ramme, og romanen handler i høj grad om umenneskelighed. Men ikke kun vampyrens umenneskelighed, for i krig er det svært for alle at bevare menneskeligheden og troen. En filosofisk, men også bloddryppende roman, som kræver lidt af sin læser.

Sebastià Alzamora er fra Mallorca, og Blodrus er hans første bog på dansk.

(Anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Blodrus:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Turbine, 284 sider