januar 2020
M Ti O To F L S
« dec    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2015-2019’

Liv på spil af Søren Jessen og Rasmus Meisler

Liv på spil af Søren Jessen og Rasmus MeislerI 2011 udgav Søren Jessen romanen Liv på spil om gameren Mads, der en dag får fingre i et helt særligt spil. I 2019 genudgav han historien som graphic novel spændende illustreret af Rasmus Meisler.

Mads er en ganske almindelig dreng i 7. klasse. Han synes, at skolearbejdet er træls, og vil hellere spille på sin computer. Hvorfor synes de voksne, at det er et problem? En dag får han fat i et nyt spil, hvor han bestemmer over liv og død. Bogstaveligt talt!

Til at starte med synes Mads, det er vildt fedt at lege Gud. Men snart går det op for ham, at det slet ikke er så let. Hver beslutning, han tager, fører uforudsete konsekvenser med sig, og det går op for ham, at verden slet ikke er så let at kontrollere.

Liv på spil er en spændende og tankevækkende fortælling. Historien rummer masser af action, har en troværdig og sympatisk hovedperson, og så behandler den store emner som moral og empati på en letforståelig måde.

Sproget er let og flydende, mens illustrationerne underbygger handlingen og stemningen. Rasmus Meisler bruger både selve sideopbygningen og forskellige farveskalaer til at fortælle, og det gør historien meget levende at læse.

Jeg var godt underholdt af Liv på spil, selvom målgruppen er +12 år.

Om Liv på spil:

Udgivelsesår: 01.03.2019
Forlag: Gyldendal, 136 sider
Omslag og illustrationer: Rasmus Meisler

Læs mere på Søren Jessens hjemmeside

Læs også:

Ender’s strategi af Orson Scott Card
Armada – spillet om jorden af Ernest Cline
Lucas’ Black Friday af Ellen Holmboe
Metrozone af Søren Mosdal

Et satans arbejde af A. Silvestri

Et satans arbejde af A. SilvestriCharmerende og fascinerende roman om Satan og Helvede og en flyttemand ved navn Asger.

Et satans arbejde handler om flyttemanden Asger, der bliver hyret til at flytte en del af Helvede til Hellerup. Romanen er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen og rendyrket horror. Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen. (fra bogens bagside)

Hold nu op en oplevelse! Det er altid interessant at se, hvad A. Silvestri har fundet på, når der kommer en ny udgivelse fra hans hånd. Med Et satans arbejde når han nye højder – eller skulle jeg måske sige nye dybder? – med en charmerende, fascinerende, ækel, interessant og underholdende historie, der efterlader læseren forpustet, forundret og foruroliget.

Historien er i sig selv underholdende og overraskende. Det er ikke hver dag, at man hører om en flytning af Helvede, eller introduceres for de udspekulerede pinsler de fordømte sjæle udsættes for. Ydermere gemmer der sig en række twists i historien, der undervejs udvikler sig i en uventet retning mod sin hæsblæsende slutning. Samtidig er det også en historie venskab og menneskelighed. Om at gøre det rigtige selvom det er svært. Og om at finde ud af hvem man egentlig er.

Men det er kun en del af læseoplevelsen. Flettet ind i Asgers beretning hører vi også hans efterrationaliseringer og senere indsamlede viden, og præsenteres på den måde for en litteraturhistorisk og filosofisk tilgang til Satan, Helvede, Tid og hvad Asger i øvrigt har gået og spekuleret over, uden at det virker påtaget eller opstyltet.

Et satans arbejde er fuld af referencer til litteratur, musik og film, og A. Silvestris store viden skinner tydeligt igennem. Jeg fangede kun en brøkdel, men alligevel kunne jeg sagtens følge med. Blandt andet fordi Silvestri aldrig taler ned til læseren. Tilsyneladende uden anstrengelser får han indarbejdet fagtermer m.m. i et mundret og ligetil sprog, så læsningen flyder ubesværet. Og samtidig holder han en uformel og ofte yderst morsom tone, der gør, at jeg bare havde lyst til at læse videre og videre og videre.

Jeg blev meget betaget af Et satans arbejde, og vil anbefale den til alle der holder af god litteratur. Her er ikke tale om én genreroman, men om en roman som rummer forskellige genrer lige fra humor til horror til filosofi til magisk realisme og alt der i mellem. Og er du ikke blevet overbevist af mine ord, så læs Litteratursidens og Bogrummets anmeldelser. De er nemlig helt enige med mig …

Uddrag af Et satans arbejde:

På Jorden er der kort, veje, retninger og tidspunkter. Intet af dét gør sig gældende i Helvede. Selv om jeg havde været sikker på, at vi faldt oppefra og ned, skulle det hurtigt vise sig, at de begreber ikke gav den mindste mening. Jo længere vi gik i Helvede, desto sikrere blev jeg på, at ikke alene havde Escher og Giger spist en lille frokost sammen og derefter kollaboreret, de havde også indtaget et syv-retters middagsmåltid, drukket sig fuldkommen i hegnet og lige snuppet sig et par hiv fra æterflasken, før de rablende og halvblinde havde ringet til Lovecraft for at spørge om et par ting og derefter var gået i gang med yderligere at skitsere deres forestilling om Helvede, og først da de ud på de sene timer bevidstløse styrtede omkuld i et par bløde lænestole, havde Djævelen nakket deres tegninger, brummet tilfreds for sig selv og indrettet Helvede derefter. Retrospektivt, selvfølgelig.

Det var et snurrende virvar af ingen og samtidig alle retninger. Min hjerne insisterede på, at det, jeg gik på, måtte være gulvet, at det, der var til siderne, var højre og venstre, og op måtte være op. Mit øres gyroskop var ligeglad med, hvad hjernen sagde, og nægtede at fastholde nogen retning. Derfor vaklede jeg af sted som en and, der havde været i de gærede æbler på møddingen. Min taske i den ene hånd, guitaren i den anden. Bag mig kravlede Rodriguez og Viktor, førstnævnte med en smøg i den ene hånd, sidstnævnte med et æble, som han skrællede med sin lommekniv. Kun Susan Apollyon vaklede ikke. Hun måtte vel også være vant til det. (side 89-90)

Om Et satans arbejde:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Brændpunkt, 414 sider
Omslag: Søren Klok

Læs om arbejdet med romanen på A. Silvestris hjemmeside

Læs også:

Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen
Hels rejse af Signe Fahl
I helvede flyder en flod af Morten Leth Jacobsen
Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav Bøgelund
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Helvede af Jonas Wilmann

Det er bare en virus af Anders Fomsgaard

Det er bare en virus af Anders FomsgaardJeg hørte Anders Fomsgaard fortælle om sin bog Det er bare en virus på Bogforum i BellaCenteret i efteråret 2019. Fomsgaard fortalte utroligt spændende, så jeg skyndte mig efterfølgende at købe bogen. Nu har jeg også fået den læst, og den kan bestemt anbefales.

Også i 2019 så jeg tv-serien The Hot Zone, der tager udgangspunkt i en virkelig begivenhed. Lidt udenfor Washington DC dukkede der i 1989 pludseligt dødssyge aber op i et forskningscenter. Prøver fra disse aber blev sendt til Fort Detrick, Maryland hvor USAMRIID kunne undersøge dem, og det viste sig, at aberne var inficeret med ebola! Heldigvis ikke en type der smittede mennesker, men det vidste man jo ikke i første omgang. I samme periode var Anders Fomsgaard i USA og oplevede selv samme sygdomsudbrud, og fortæller om det i Det er bare en virus.

Bramfrit og uhøjtideligt beretter Fomsgaard om sit liv i forskningens tjeneste, hvor han og mange andre forskere arbejder med både almindelige og livsfarlige virus på daglig basis. I en kombination af faktuelle beskrivelser af de forskellige virus og personlige oplevelser i forbindelse hermed, kommer han igennem alt lige fra hundegalskab over hiv til zikavirus og ebola. Det er dybt fascinerende – og lidt skræmmende.

Han fortæller blandt andet om, hvordan han arbejdede på en hurtig katastrofevaccine med DNA-teknologi, da en zikavirus ramte Brasilien i 2015, og medførte, at gravide kvinder fødte børn med alt for små hoveder. Hvordan han opdagede et område udenfor Bornholm, hvor flåter smittede flere mennesker med TBE-virus i Danmark. Hvordan vestnilvirus endte i New York i 1999 via trækfugle fra Afrika, og hvordan Danmark også kan være udsat for farlige virus via trækfugle. Og så kommer han med et bud på, hvorfor så mange nye virus dukker op, samtidig med at vi bliver flere og flere mennesker på jorden.

Trods de ind i mellem lidt tekniske beskrivelser er Det er bare en virus spændende læsning, som samtidig gør læseren klogere. Og det gør jo kun bogen endnu bedre.

PS. Der er i øvrigt mulighed for at høre et streamet foredrag af Anders Fomsgaard via Aarhus Universitet d. 3. marts 2020. Se hvor foredraget vises HER.

Om Det er bare en virus:

Udgivelsesår: 04.10.2019
Forlag: Gyldendal, 285 sider
Omslag: Sune Ehlers

Indhold:

Forord
Tyve spørgsmål til professoren. Om virus
Indledning:  Fra læge til forsker. Jeg ville jo gerne redde verden
Første del: De grove
– “Det er en virus!” Om hiv
– Outbreak. Om ebola-, marburg- og lassavirus
– Når helvede bryder løs. Om influenzavirus
– Den onde og den grusomme. Om koppe- og poliovirus
Anden del: De utilpassede
– De farlige myg. Om vestnil-, chikungunya-, zika-, gul feber-, dengue-, japansk hjernebetændelse- og usutuvirus
– Skovflåten, Danmarks farligste dyr? Om tick-borne encephalitis-virus og Tokkekøb Hegn
– The Hell Hound. Om hundegalskab
Tredje del: De klamme
– Sex, nonner, kønsvorter og det, der er værre. Om human papillonmavirus eller HPV
– Dadler, sex og pølser. Om leverbetændelserne, hepatitis ABC
– Peter og Panum. Om mæslinger
Fjerde del: De virkelig syge
– Bomberne, der bor i dig. Om kyssesyge, helvedsild og de andre herpesvirus
– Kæmpevirus fra Mars? Om pandoravirus og de andre
Tak
Noter
Oversigt over virus og deres familier

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt

Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug
Farezone 4 af Richard Preston

Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic

Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Sandsynlighedskrydstogt - LUO 14 / red. Carl-Eddy SkovgaardEt af årets boglige højdepunkter for mig er udgivelsen af Science Fiction Cirklens antologi Lige under overfladen. Jeg har læst med lige fra første bind i 2007 og er stor fan af serien. I år er vi nået til bind 14, og Sandsynlighedskrydstogt er som altid en blanding af nye og garvede forfattere, med emner der spænder lige fra noveller om klimaet over en manual til en tidsrejsemaskine til drager i rummet.

Hele 26 noveller er der fundet plads til i år. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller i forordet, hvordan de indsendte noveller er udvalgt uden kendskab til forfatteren bag, og at kriteriet har været at vælge de bedste og samtidig give en bred præsentation af genren. Det må siges at være opnået, for novellerne er vidt forskellige i både temaer og skrivestil.

Selvsagt er det ikke alle noveller i samlingen, jeg synes lige godt om. Men overordnet set er Sandsynlighedskrydstogt et spændende indblik i den danske science fiction scene lige nu, og er helt sikkert et bekendtskab værd.

Blandt mine favoritter er åbningsnovellen ‘Fire år senere’ skrevet af Lars Ahn, der hører til de garvede bidragsydere. Helt simpelt handler historien om, at alle på jorden en dag vågner op og opdager, at der er gået fire år, som de intet husker af. Hvad eller hvem står bag og hvorfor? Ahn er en fremragende novelleforfatter, der kan få de mest utrolige scenarier til at fremstå troværdige, og samtidig tager han hverdagens trivialitet og viser det fantastiske heri. Han er altid værd at læse.

I den mere humoristisk ende er Flemming Johansens ‘En skidt dag for Danmark’, hvor de to knap så kloge kammerater, Torsten og Ejvind, opdager en UFO, der lander i nabolaget. Novellen har en morsom vinkel på et “first contact”-scenarie, og er underholdende læsning.

Freddy E. Silva kender jeg blandt andet fra romanerne Mediatropolis og Virtropolis, og hans novelle ‘Shenzhen hardware’ udspiller sig i samme univers. Jake skylder mange penge til Sun Yee On-triaden, og hans eneste chance er at klare et job for dem. Sammen med en hacker skal han bryde ind i en virksomhed og stjæle nogle eksperimentelle data. Et job, der nærmest er dømt til at mislykkes. Novellen skal fremhæves for sit fremragende univers, der bringer mindelser til Blade Runner, og så er historien elementært spændende.

Danmark er en svinenation, og mange danskere synes nærmest det er blasfemisk, hvis man ikke spiser svin. Helene Toksværd vender denne tradition på hovedet i ‘I Danmark spiser vi hunde’, og spidder selvfedme og angsten for det anderledes i sin novelle.

I ‘Symbionter’ af Richard Ipsen handler det om kødspisere og veganere. Efterhånden er ingen vel i tvivl om, at det er bedre for verden, hvis vi spiste mindre kød, men hvad nu hvis veganerne fandt en måde at gøre tanken om kød ubehagelig?

Også Karsten Brandt-Knudsens novelle ‘Farmer’ undersøger fremtidens ernæring. I Danmark er man for alvor begyndt at spise insekter, og det har ført til nye former for farme. Dyrerettighedsforkæmpere findes dog stadig, og som i vore dage er deres aktioner ikke altid hensigtsmæssige for hverken dyr eller mennesker.

Ovenstående er kun et udpluk fra Sandsynlighedskrydstogt, der også rummer interessante og spændende noveller af blandt andre A. Silvestri, Gudrun Østergaard, Jesper Rugård Jensen, Mette Markert, Louise Floor Frellsen og Sara Buch.

Har du lyst til et kig ind i den danske science fiction scene, så grib fat i Sandsynlighedskrydstogt. Jeg er lige imponeret hver gang over den sprudlende idérigdom hvert bind i Under Overfladen afspejler.

Om Sandsynlighedskrydstogt:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Science Fiction Cirklen, 433 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Fire år senere af Lars Ahn
Fjernt bekendt af Hans Peter Madsen
Taking Care of Business af Hans Peter Kjær
En skidt dag for Danmark af Flemming Johansen
Byen lidt senere af Ellen Miriam Pedersen
Dødeliv af Lars Behn-Segall
Manden der kunne undværes af Kenneth Hansen
Shenzhen hardware af Freddy E. Silva
Marmor af Susan Toldam
Sandsynlighedskrydstogt af Jakob Drud
I Danmark spiser vi hunde af Helene Toksværd
Hjem fra de ydre galaxer af Viggo Madsen
Beautiful Budapest af A. Silvestri
Landlov af Mette Markert
Udsigt til regn af Sara Buch
Xact FAQ af Kenneth Krabat
En tur i parken af Jesper Rugård Jensen
Øjnene lyver aldrig af Ida Maria Bonnevie
Hovmodets kurs af Louise Floor Frellsen
Fortrydelsespiller af Maria Fuhlendorff
En chance i livet af Gudrun Østergaard
Uden filter af Maria Frantzen Sanko
Symbionter af Richard Ipsen
Hver for sig af Marie Bachmann Pedersen
Farmer af Karsten Brandt-Knudsen
Flinck og Willy En feuilleton i seks overgreb af Henning Andersen

Lige under overfladen:

De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

Pigen som ikke var der af Nick Clausen

Pigen som ikke var der af Nick ClausenNick Clausen tager denne gang læseren med til ‘X-files’-land kombineret med Stephen King’ske børneportrætter fortalt i et letlæst sprog. Med andre ord er Pigen som ikke var der en glimrende ungdomsthriller, der også kan læses af voksne.

Andy elsker at læse. Så da han en dag på vej hjem fra skolen vil ind på biblioteket for at låne en bog med hjem, beder han lillesøsteren Rebekka om at vente på ham. Han er kun væk kort tid, men da han kommer ud igen, er hun væk.

Først tror Andy, at lillesøsteren bare driller ham. Men som tiden går, og hun ikke dukker op igen, går det op for ham, at hun virkelig er forsvundet. Så starter den helt store eftersøgning, men politiet finder ingen spor af Rebekka.

Andy føler, at det er hans skyld, så han starter sin egen eftersøgning. Og her får han hjælp fra en uventet hjælper på biblioteket. Men hvad er der egentligt sket med Rebekka?

Nick Clausen er en dygtig fortæller, og Pigen som ikke var der er underholdende fra først til sidst. Jeg blev hurtigt grebet af historien, som skiftevis er skræmmende og sørgelig. For nok er her tale om en thriller, men Clausen lader også historien ramme lidt dybere ved at lade familiens sorg over den forsvundne datter fylde i handlingen. Og så giver slutningen også lige lidt ekstra kant på den rigtig gode måde.

Pigen som ikke var der har en spændende opbygning, der er med til at øge suspensen. Bogen er opdelt i kapitler, der dag for dag beretter historien. Men så sker der et skift, og som læser får vi pludselig et nyt fokus. Det er rigtig fint lavet, og jeg vil ikke afsløre for meget for ikke at spolere overraskelsen.

Nick Clausen er en produktiv forfatter som alene i 2019 udgav tre romaner (Dødt kød – dag 2, Dødt kød – dag 3 og Pigen som ikke var der). Jeg er imponeret over hans fantasi men også over, at kvaliteten af historierne kan vedblive at være så høj. Jeg har i hvert fald følt mig utroligt godt underholdt uanset om Clausen fortæller om zombie-apokalypse eller gule varevogne og forsvundne piger.

Uddrag af romanen:

I søvne drager Andy til de canadiske skove for at jage elge. Pludselig får han øje på Rebekka mellem træerne. Hun står med ryggen til. Andy løber mod hende. Det er svært at bevæge benene rigtigt. Han kommer kun langsomt nærmere.

“Bekka!” kalder han. “Bekka, jeg kommer nu!”

Rebekka drejer hovedet til siden, som om hun hører ham. Men der er noget galt med hendes øjne. Hun græder. Nej, det er ikke tårer, der løber ned over kinderne. Det er blod.

Andy gisper. 

Så træder wendigoen frem fra træet, hvor den har stået skjult. Den er endnu mere gruopvækkende end beskrivelsen i bogen. Den ligner lidt et menneske, men alligevel ikke. Den er højere og tyndere, huden er askegrå og sidder stramt over knoglerne. Øjnene er små og dybtliggende, læberne er sprukne og blodige. 

Andy kan kun se til i rædsel, mens væsenet går hen og tager Rebekkas hånd. Hun lader sig lydigt føre med. Andy vil skrige, men kan ikke få en lyd frem.

Netop da Rebekke forsvinder ud af syne, sætter Andy sig op med et halvkvalt skrig. Han glor rundt i værelset. Hans hjerte føles, som om det sidder oppe i halsen.

“Wendigoen tog Bekka,” hvisker han hæst. “Det var wendigoen …” (side 19-20)

Tak til forlaget Facet som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Pigen som ikke var der:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 276 sider
Omslag: Nick Clausen
Lix: 23

Besøg Nick Clausens hjemmeside

Læs også:

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars Gabel
Drømmeland af Nick Clausen
I klovnenes kløer af Henrik Einspor
Let bytte af Carina Evytt
Dukkehuset af D. S. Henriksen
Små onde svin af John Kenn Mortensen

Volt #5

Volt nr. 5, 2019Hovmod står for fald, er et af temaerne i Volt #5, som både præsenterer mord, hævn, vampyrjægere og den sidste rejse for læserne.

Forlaget Afkom opstod i 2019 ud fra et ønske om at skabe en platform for zines og small press udgivelser. Forlaget har blandt andet startet en ny tegneserie-antologi Absurd, hvor første nummer kom i 2019, men har også videreført hæftet Volt, der oprindelig udkom på Urkraft. Volt #5 bliver dog desværre sidste udgivelse i serien.

Hæftet indledes med Rebecca Russels ‘Karma’. Den unge Frederick Mortensen har besøg af en forsvarsadvokat. Tilsyneladende har han rodet sig ud i noget, som familiens penge skal få ham ud af. Spørgsmålet er, om det virkelig er sådan en bagatel, som han påstår.

Jeg kan godt lide Russels bløde tegnestil holdt i gråtoner. Historien fortælles lige ud ad vejen, men ved at lege lidt med perspektiv og sideopsætning bliver fortællingen alligevel ret dynamisk. ‘Karma’ er Russels første trykte tegneserie, og det fortæller hun lidt om HER.

‘Splattercamping’ af Peter Keller Hansen er en underholdende historie á la Urban Legend. Fire unge er taget på camping og sidder og hygger sig ved bålet. Her fortæller den ene historien om en mand, hvis kone for mange år siden blev anklaget for hekseri. En brutal død ramte dem begge, og nu går sagnet, at han vender tilbage og slår folk ihjel med sin muggert. Men er det kun et sagn?

Historien indledes af en skikkelse á la fætter Maddike fra Gru, der løbende kommenterer undervejs som den herligt splattede fortælling udvikler sig.

Kasper Clemmensen har tegnet og skrevet hæftets tredje historie: ‘Vampyrjægerne’. Clemmensen stod bag den spændende ‘Skorstensfejeren’ i Volt #3, og også her i Volt #5 er hans bidrag bemærkelsesværdigt. Denne gang handler det om en gruppe vampyrjægere, der er samlet en weekend for at indspille en reklame for deres ydelser. Et femte medlem er på vej, og skal møde de andre for første gang.

Clemmensens bidrag er sjovt, frækt og overraskende, og jeg håber på at se mere til ham i fremtiden.

Det sidste bidrag ‘Havet’ er skrevet af Frederik Schock og tegnet af Amalie Martens. Sidstnævnte havde historien ‘Skype’ med i Volt #3. Læs mere om hende HER.

Jeg er fuld af beundring for den glæde ved tegneseriemediet, der strømmer ud af Volt-serien. Selvom ikke alle historier nødvendigvis falder i min smag tegnemæssigt, så kan jeg kun tage hatten af for projektet, der lader nye og upcoming kunstnere få en chance. Og generelt må jeg sige, at underholdningsværdien er helt i top, så støt de unge talenter og køb Volt #5 for blot 30 kr. 🙂

Om Volt #5:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Afkom, 32 sider
Omslag: Simon Quitzau

Indhold:

Karma af Rebecca Russel
Splatter camping af Peter Keller Hansen
Vampyrjærgerne af Kasper Clemmensen
Havet af Amalie Martens og Frederik Schock

Læs også:

Absurd #1
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft
Gigant af Rune Ryberg
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Volt #3

De to myr 2 af Henrik Einspor

De to myr 2 af Henrik EinsporDa jeg læste første bind om De to myr i 2017, blev jeg fuldstændig grebet af historiens uhyggelige stemning trods det lave lix-tal. Nu udgiver Henrik Einspor så en fortsættelse.

De to myr 2 fortsætter kort efter første bind slutter. Det forfaldne hus i skoven står atter forladt, efter at politiet har gennemsøgt det for at finde de forsvundne børn. De fandt ingen, og nu må børn kun komme i skoven i følgeskab med voksne.

De to myr har i mellemtiden gemt sig i en rævehule, men de er sultne og savner Lis og deres hus. Så de vover sig tilbage, og forsøger endda at nærme sig byen i deres søgen efter Lis. Men tør alligevel ikke gå derind.

Lis har også tænkt på de to myr. Hun vil gerne være biolog, når hun bliver voksen, og hun er overbevist om, at de to myr er en helt ny race, som hun kan blive berømt for at finde. Så en dag går hun tilbage til huset i skoven …

Jeg var som sagt helt vild med første bind om de to myr, og selvom jeg ikke er lige så højt oppe at ringe over De to myr 2, så er jeg sikker på, at målgruppen vil elske den. Henrik Einspor kan bare noget, når det gælder letlæst uhygge, for selvom selve teksten er let at læse, er historien ikke for de mindste.

Kristian Eskild Jensen står endnu engang for den stemningsfulde forside.

Uddrag af bogen:

En mørk skov. Et hus. Gå forbi. Gå ikke ind.

Her holdt de to myr til. Engang. Hvem ved, om de er her endnu? Godt, huset ligger langt fra alt. Folk har næsten glemt, det findes. Eller også vil de bare ikke tænke på det. Alle er bange for skoven nu.

Det er ikke sommer mere. Løvet er gult, og visne blade daler ned.

Skoven virker øde og tom. Men det er den ikke. De to myr venter. Lis har lovet at komme. Men hun kommer ikke. Lis tør ikke gå ind i skoven mere. Det gør ingen. Flere børn er blevet væk i denne skov. Nu må børn ikke komme her mere. Eller kun sammen med voksne. (side 5-6)

Tak til forlaget Løse Ænder som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om De to myr 2:

Udgivelsesår: 02.12.2019
Forlag: Løse Ænder, 47 sider
Omslag: Kristian Eskild Jensen
Lix: 6

Løse Ænders ‘røde’ serie er ekstremt letlæste bøger for større børn, som stadig er læsemæssigt udfordrede, men som ikke vil røre gængse letlæsningsbøger med en ildtang. (fra forlagets hjemmeside)

Læs også:

De to myr af Henrik Einspor
Meteor af Henrik Einspor

Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen

Ingenting passer af Anders Jørgen MogensenSyv sære, foruroligende noveller om blandt andet enhjørninge, kærlighed og dæmoner.

Jeg blev gjort opmærksom på novellesamlingen Ingenting passer i forbindelse med nomineringerne til Årets Danske Horrorudgivelse. Hertil kan kun nomineres horror for voksne, så jeg blev overrasket, da jeg opdagede, at bogen på bibliotekerne står i børneafdelingen. Men det skal den voksne læser nu ikke lade sig narre af.

De syv noveller er ikke lette at sætte i bås. Den indledende ‘Det snoede horn’ er en julefortælling, hvor tre brødre går i skoven for at fælde årets juletræ. Da de opdager en enhjørning undervejs, beslutter de sig dog for at tage den med hjem til faren i stedet for.

‘Menneskelig pølsevogn’ handler om Louis, som hver fredag flytter mellem sin mor og sin far. Denne weekend skal han med toget ud til sin far. Men i banegårdens fredagsmylder sker der noget mærkeligt med Louis.

Magda er den første spiller, der møder op i ‘Mågerne kommer af sig selv’. Sammen med syv andre piger udgør hun hjemmeholdet, som trænes af frøken Møller. Reglerne er simple. Et kranie skal ned i målet i modstandernes felt, og undervejs må man tackle, skubbe, sparke og spænde ben, men ikke slå. Og frøken Møller finder sig ikke i nederlag.

I ‘En tur i kælderen’ er Bertram kaldt ind på viceinspektørens kontor. Her får han fortællingen om, hvad der egentlig skete i kælderen, dengang den daværende viceinspektør Pilesen startede en klasse for skolens tunge elever i kælderen.

Bodil elsker Jakob i ‘Slagterens datter’. Så højt at hun vil give ham sit hjerte. Mens jeg-fortælleren i ‘At lære noget’ er uopmærksom et øjeblik i klassen, hvilket får voldsomme konsekvenser.

Samlingens sidste novelle ‘Skoleteaterepisoden’ har nærmest Lovecraftianske toner, da et skoleteaterstykke udvikler sig i en helt uforudset retning.

Selvom alle novellerne har børn i hovedrollerne, er der efter min mening ikke noget barnagtigt over indholdet. De sære og foruroligende noveller lover ingen lykkelig slutning, snarere tværtimod. I stort set hver eneste historie udsættes børn for vold og overgreb, og de voksne er snarere garanti for smerte end for omsorg.

Troen på godhed og kærlighed tæves ud af brødrene i ‘Det snoede horn’. Skilsmissebarnet rives i stykker af voksne, der ikke formår at tøjle deres lyster; og spilleren må bliver mere brutal end træneren for at slippe ud af sin frygt. Det er råt og voldsomt, og efterlader ikke meget håb efter endt læsning.

Anders Jørgen Mogensen er redaktør på forlaget Escho, som sammen med forlaget Sidste Århundrede har udgivet en række ‘glemte’ danske gys. Heriblandt Åndeverdenens dårekiste og Menneskekød. Sidstnævnte er en samling noveller skrevet i 1910’erne, som alle er optaget af det groteske. Lidt samme følelse får jeg her i Ingenting passer. Virkeligheden vendes rundt, og vi kan ikke stole verden.

Jeg forstår ikke helt, hvordan Ingenting passer er endt i børnebiblioteket, for selvom sproget er ligetil og letforståeligt, så synes jeg, indholdet rummer fortolkningsmuligheder, der henvender sig til en moden læser. Jeg blev i hvert fald fascineret af den forvrængede og hensynsløse verden, Anders Jørgen Mogensen præsenterer i sine noveller.

Uddrag af ‘Det snoede horn’:

Så knyttede faren sine næver og slog med al sin far-kraft de tre sønner i ansigterne. Blodet flød fra næserne og fra nye sår i panderne, og det blandede sig med noget størknet blod, fra da de tre havde slået enhjørningen ihjel.

Farens knoer begyndte endda også at bløde, og han stoppede først, da både den mindste, den mellemste og den største lå på jorden og hostede blod op i tre forskellige rytmer.

Faren gik ind i huset og vaskede sine hænder, og da han havde tørret dem, gik han ud til de tre og samlede Fjällräven med øksen i op, tog den selv på ryggen og gik ud på den lille sti, der førte hen til skoven.

“Hvis I ikke kan finde ud af det, så må jeg jo selv ordne det,” sagde han, men de tre hørte det ikke, for han var allerede kommet for langt væk, da han sagde det, og selv, hvis han havde været tættere på, havde de ikke hørt det, da deres ører var fulde af størknende blod.” (side 12-13)

Om Ingenting passer:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Calibat, 128 sider
Omslag: Simon Bukhave

Indhold: 

Det snoede horn
Menneskelig pølsevogn
Mågerne kommer af sig selv
En tur i kælderen
Slagterens datter
At lære noget
Skoleteaterepisoden

Passagen af Simon Stålenhag

Passagen af Simon StålenhagÅret er 1997. En bortløben teenager rejser med sin gule legetøjsrobot gennem et besynderligt USA. Resterne af gigantiske kampdroner ligger spredt ud over landskabet sammen med affald fra et højteknologisk forbrugersamfund i forfald. I takt med at deres bil nærmer sig kontinentets kant, falder verden uden for vinduerne sammen – som om civilisationens kerne er kollapset et sted bag horisonten. (fra bagsiden)

Jeg kendte ikke på forhånd til Simon Stålenhag, men syntes at beskrivelsen af Passagen lød spændende. Så jeg bestilte den, og da jeg fik den i hænderne, var følelsen WAUW. Sikke en smuk bog!

Historien om et USA i forfald, hvor langt de fleste mennesker er forsvundet ind i telehjelmenes neurografnet, er ledsaget af smukke, dystre illustrationer. Jeg kender ikke den rigtige betegnelse, men de semirealistiske billeder minder til tider mere om fotografier, og det er fremragende lavet. Tegnestilen fik mig til at tænke på serien Fall of the Gods af Rasmus Berggren og Michael Vogt, der tematisk er noget helt andet, men hvor illustrationerne er ligeså smukke.

Vi følger pigen Michelle på hendes rejse over USA. Undervejs får vi drypvise glimt af hendes fortid. På den måde kommer vi også nærmere en forklaring af, hvorfor verden ser ud, som den gør. Historien udspiller sig i et futuristisk USA, men Michelles historie om en barsk barndom med misbrug, svigt og manglende forståelse fra omverdenen er desværre alt for genkendelig. Det er også misbruget af telehjelme, som jeg ikke kan lade være med at tolke som vores brug af Internet og Smartphones trukket til det ekstreme.

Passagen er en vidunderlig smuk bog, og trods den dystre og ildevarslende stemning aner jeg et glimt af håb i slutningen. En stor anbefaling herfra.

Ifølge Wikipedia solgte Stålenhag filmrettighederne i 2017 til Andy Muschietti og Barbara Muschietti, der står bag genindspilningerne IT: Chapter One og IT: Chapter Two.

Om Passagen:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Alvilda, 137 sider
Omslag og illustrationer: Simon Stålenhag
Originaltitel: Passagen, 2017 (svensk)
Oversætter: John Lysmand

Besøg Simon Stålenhags hjemmeside

Læs også:

Ruiner af Adam O
De rensede af Søren Staal Balslev
Fall of the Gods af Rasmus Berggren og Michael Vogt
Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder Riis
Vejen af Cormac McCarthy
Metrozone af Søren Mosdal
Thornhill af Pam Smy

Illustration fra PassagenIllustration fra Passagen af Simon Stålenhag

Det lille træ af Patrick Leis

Det lille træ af Patrick LeisPatrick Leis er en mand med mange talenter. Han skriver romaner for både børn og voksne. Han er en internationalt anerkendt bodypainter. Og så er han en fantastisk illustrator. Punkt et og tre får børn på +8 år glæde af her i  gåsehudsfablen Det lille træ.

I skoven levede alle planter, træer, buske og blomster i fred og fordragelighed. De deltes om vandet og pladsen, og alle var tilfredse. På nær et lille træ som voksede dybt inde i skoven. Det lille træ var rigtig trist og ulykkelig. Det kunne kun se et lille glimt af den blå himmel, og det ønskede sig så brændende at finde ud af, hvad der gemte sig bag skovbrynet.

Nogle af birketræerne drillede det lille træ lidt, fordi det var så ulykkelig. Men et gammelt egetræ hviskede til det, at det nok skulle vokse sig stort. Bare det væbnede sig med tålmodighed.

Men det lille træ ville være stor NU, og uden hensyn til de andre planter begyndte den at suge vand som aldrig før. Men selv det højeste træ kan væltes…

Jeg er vild med Patrick Leis’ illustrationer, og her er hver side i bogen er fyldt med stemningsfulde tegninger. De understreger historien og giver noget at tale om ved højtlæsning, men er også vidunderlige at gå på opdagelse i for en voksen læser.

Historien er en fin lille fabel om, hvad egoisme kan føre med sig. Og selvom her ikke er tale om en decideret letlæsningsbog, så gør illustrationerne, at også mindre garvede læsere alligevel kan læse med.

Det lille træ af Patrick LeisOm Det lille træ:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Calibat, 48 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

Andre titler i serien En gåsehudsfabel:

Det lille træ, 2019
Alle de andre er åndssvage, 2018

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside