januar 2019
M T O T F L S
« dec    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2015-2019’

DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu / red. Kristian Nordestgaard & Jette Holst

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuMå jeg præsentere: DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu

For et års tid siden blev jeg kontaktet af Kristian Nordestgaard fra Forlaget SerieKlubben, der ville høre om jeg havde lyst til at være med til at lave en bog med danske gys gennem tiderne sammen med forlaget. Det havde jeg bestemt, og nu foreligger resultatet i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Vi vidste allerede fra begyndelsen, at vi ikke ville lave en ’almindelig’ antologi. Det skulle således ikke blot være et udpluk af de mest kendte danske gysernoveller, for de findes jo allerede trykt mange andre steder. I stedet ville vi, i en række kronologiske nedslag og via forskellige former for tekster, vise udviklingen i det danske gys uden skelen til litteraturhistoriens kanon. Vi ville med andre ord vise bredden i genren uden at rynke på næsen ad hverken den gode eller den dårlige smag.

Det første kriterium var, at teksterne skulle være komplette (altså ingen uddrag af romaner og lignende), og samtidig ville vi gerne bringe digte, essays, myter med mere, så vi ikke kun præsenterede det moderne format, som novellen repræsenterer.

Derudover forsøgte vi også at sprede historierne tematisk, for også her at vise gysets mangfoldighed ved at bringe historier med blandt andet vampyrer, gengangere, spiritisme, science fiction-gys, psykologiske gys, mord, hævn og direkte splatter fremfor kun at servere den klassiske spøgelseshistorie.

Endelig skulle teksterne være skrevet med henblik på at vække gys og ubehag i læseren, og selvom nogle af de ældre tekster nok ikke ligefrem skræmmer bukserne af folk i dag, så er der ingen tvivl om, at de i datiden havde den virkning.

Man kan altid diskutere, hvilke tekster en sådan antologi skal medtage, og det var bestemt ikke uproblematisk at vælge – og ikke mindst at fravælge! Af samme grund har vi et kapitel bagerst i bogen, hvor du finder forslag til flere gode danske gysere, som også kunne have fortjent en plads i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Jeg håber, at det er lykkes os at give et repræsentativt (og spændende) billede af dansk gys’ udvikling, men det er selvfølgelig op til læserne at vurdere. Under alle omstændigheder finder du 1000 års danske gys i DET GRUFULDE BIBLIOTEK med historier lige fra de nordiske myter og danske folkeeventyr, over skillingsviser og beskrivelsen af den sidste henrettelse i Danmark i fredstid, til essays om vandrehistorier, haikudigte og noveller skrevet af både nutidige og ældre forfattere, samt en enkelt tegneserie.

Jeg vil da også lige nævne, at ud af de 23 historier, vi har med i bogen, er tre skrevet/tegnet direkte hertil og dermed aldrig trykt før. Dertil har Nicolas Barbano leveret et flot forord, og den stemningsfulde forside af Peter Nielsen fortjener også ros.

Du kan læse om bogen på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Indhold:

Nicolas Barbano: Forord
Redaktørerne: Velkommen til DET GRUFULDE BIBLIOTEK
Henning Kure: Vølunds kvide (2018)
B.S. Ingemann: Niels Dragon (1847)
Vilhelm Bergsøe: Et Eventyr fra Regensen (1867)
Alex. Schumacher: Vampyren – Af en Afdøds Dagbog (1870)
Evald Tang Kristensen: Søstrene i Bjærgmandens Høj (1881)
Holger Drachmann: Basilisken (1890)
Henrik Cavling: Jens Nielsens henrettelse (1892)
Julius Strandberg: Marie Sørensen Hjortshøjs ulykkelige Død (1902)
Tom Kristensen: Hævnen (1923)
Otto Rung: Anderssons forbedrede Tilstand (1927)
Harald Thomsen: Dyret (1947)
Niels E. Nielsen: Febernatten (1957)
Per Sanderhage: Woodoo over Harlem (1973)
Rolf Gjedsted: Dekoratørens yndlingsdukke (1982)
Grete Roulund: Hunden i Qutab Minar (1999)
Steen Langstrup: Indbrud (2001)
Sarah Fürst: Cikadernes sang (2007)
Jacob Hedegaard Pedersen: Horrorhaiku (2011)
Jonas Wilmann: Sammenhold (2011)
Mikkel Harris Carlsen: Lilith – Frit efter et vestjysk sagn (2014)
Henrik R. Lassen: Gys & Skræk – danske vandrehistorier (2018)
Rasmus Hastrup: Det sidste hus (2016)
Karoline Lindebjerg: En skygge af sig selv (2018)
Teksterne (bibliografiske data)
Jette Holst: Blod på tanden

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 24.01.2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

Justitia af Kim Schrewelius

Justitia af Kim SchreweliusBagsidetekst:

Hvad enten du tror på retfærdighed, uhyggelige klovne, væsner fra en anden planet eller spøgelser, så er der alligevel en grund til at læse denne bog. Historierne forsøger at drive din fantasi rundt i manegen, så du til sidst måske ikke aner om det er der i virkeligheden. Måske er det ikke kun din fantasi der spiller dig et puds?

Her er der fire noveller, der tager udgangspunkt i det du håber der ikke sker, men hvem ved? Ved du det?

Spørg dig selv inden du læser novellerne.

Har du været retfærdig i hele dit liv? Kan du sige det til dit spejlbillede?
Er klovne kun for børn? Eller kan de skræmme voksne? Og hvorfor?
Ville du tage på motel og tro alt det bedste om dem der er der i forvejen?
Kan du bevise at der ikke findes spøgelser? Tror du at de kommer tilbage til os?

Kim Schrewelius har i flere år haft hjemmesiden Midnatstimen.dk, som han har skrevet gyserfortællinger til. Nu tager han skridtet fuldt ud og udgiver novellesamlingen Justitia, der indeholder fire historier.

Der er ingen tvivl om, at Schrewelius er stor fan af gysergenren, og at idéerne står i kø hos ham. De fire noveller afprøver forskellige indgange til gyset lige fra spøgelseshistorier til aliens, og glæden ved at fortælle mærkes tydeligt.

Det skinner dog også igennem, at bogen ikke har været igennem en redaktør. Sprogligt kunne den være strammet lidt op, men særlig ærgerligt er det i forhold til tekstlayouten. Især læsningen af novellen ‘Motel Diablo’ blev besværliggjort af, at teksten næsten bare går ud i et, så det var svært ved at holde styr på, hvad der skete med hvem og hvornår.

Jeg er sikker på, at udgivelsen af Justitia har været et kærlighedsprojekt for Schrewelius, en slags kærlighedserklæring til gysergenren. Som sådan er her tale om et fint bidrag. Der er dog stadig et stykke vej, før bogen fremstår som en helstøbt professionel udgivelse. Men øvelse gør mester, og idéerne er der bestemt.

Om Justitia:

Udgivelsesår: 12.10.2018
Forlag: Books on Demand, 116 sider

Indhold: 

Justitia – nede i mørket
Klovnens billede
Motel Diablo
Små kolde øjne

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob EberhardtPest eller kolera? Mon ikke de fleste har hørt talemåden, hvor et dilemma beskrives som et valg mellem disse to sygdomme, der i tidens løb har dræbt et ufattelig antal mennesker. Men hvilken sygdom har været den værste?

Verdenshistoriens største epidemier gennemgår Jakob Eberhardt 10 sygdomme, der har haft så stor historisk betydning, at de har påvirket menneskeheden. Via øjenvidneberetninger og beskrivelser af den historiske kontekst, baggrunden for smitten f.eks. ændringer i klimaet eller sociale/samfundsmæssige forhold og faktabokse, som beskriver forskellige aspekter af sygdommene på mere leksikalsk vis, giver han en letforståelig, kronologisk indføring i 10 af verdenshistoriens største epidemier.

Af pladshensyn er der flere sygdomme, som ikke beskrives i bogen. Bl.a. nævner Eberhardt i sin indledning, at spedalskhed, syfilis, mæslinger og tyfus, som også har dræbt og plaget mennesker op gennem historien, er udeladt.

Den ældste dræber, Eberhardt beskriver, er pesten, som plagede Europa i århundreder, og som anslås at have slået mellem 30 og 60% af befolkningen ihjel. Ironisk nok medførte decimeringen af befolkningen med tiden bedre livsbetingelser for de overlevende.

Herefter følger et kapitel om kopper, som de spanske conquistadorer bragte med til Latinamerika. De lokale havde aldrig været udsat for koppevirussen og havde intet immunforsvar mod den. I Mexico faldt befolkningstallet således i løbet af 1500-tallet fra 25 millioner indfødte til 1,6 millioner i 1620! Det var dog ikke kun Latinamerika, der blev ramt af koppe-epidemien. I slutningen af 1500-tallet spredte en ny stamme af koppevirussen sig i Europa, og gennem 1600-tallet og ind i 1700-tallet var kopper den mest fremherskende og frygtede sygdom i Europa.

Kapitlet om plettyfus fortæller om sygdommens decimering af Napoleons hær i hans felttog mod Rusland i 1812. 690.000 soldater tog fra Frankrig og kun omkring 80.000 vendte tilbage! Af de anslåede 400.000-540.000 omkomne menes det, at mindst 3/4 døde af sygdom (primært plettyfus) samt kulde, sult og tørst.

I 1800-tallet rammes de europæiske befolkninger af en ny dræber, der slår sin ofre ihjel hurtigt og smertefuldt: kolera. Fem store pandemier mellem 1817 og 1896 slog mindst 100 millioner mennesker ihjel på verdensplan, og kolera er blevet kaldet 1800-tallets pest. Kolera er stadig udbredt i visse lande og dræber årligt ca. 200.000 på verdensplan. Der findes en vaccine, men den er kun 70% effektiv og giver kun immunitet i tre år.

Bogens næste sygdom anslås at stå bag en milliard dødsfald i perioden 1700-1900, og tuberkulose er således den mest dræbende sygdom i verdenshistorien. Tuberkulose gav også næring til vampyrmyten, fortæller Eberhardt, og beskriver hvordan folk i det nordøstlige USA åbnede tuberkuloseofres grave for at skære deres hjerter ud og brænde dem og på den måde stoppe vampyren.

I de næste kapitler gennemgås gul feber, den spanske syge, polio, malaria og AIDS. Her hører vi, hvordan man fandt ud af, at gul feber smittede via myg. Hvordan den spanske syge særligt ramte unge og stærke mennesker. Hvordan den danske narkoselæge Bjørn Ibsen stod bag et gennembrud i behandlingen af poliopatienter. Hvordan en malariaepidemi ramte Lolland i 1831, hvor alene i Maribo amt næsten 29.000 mennesker blev ramt, det vil sige ca. halvdelen af befolkningen, og 1000 personer døde. Og slutteligt hvordan AIDS på det afrikanske kontinent hovedsageligt rammer heteroseksuelle, mens det i den vestlige verden mest er homoseksuelle, der rammes.

Jakob Eberhardt er en god formidler, og Verdenshistoriens største epidemier er fyldt med interessante – og skræmmende – fakta og fortællinger om de ti sygdomme og deres følger. Det er ikke uden grund, at mange nutidige film og bøger handler om pandemier, for fortiden er fuld af skræmmende eksempler på sammenbrud og kaos som følge af disse. Og selvom vi i dag har langt mere viden om smittekilder, vacciner osv., giver globaliseringen nye udfordringer, idet spredningen af virus kan ske langt hurtigere end tidligere.

Jeg har tidligere læst Den blodrøde flod om den finske borgerkrig af Jakob Eberhardt. Den kan bestemt også anbefales.

Om Verdenshistoriens største epidemier:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: FADL’s Forlag, 264 sider
Omslag; Bjørn Ortmann

Indhold:

Indledning
Pesten – et spøgelse i Europa gennem 400 år
Kopper – Latinamerikas erobrer
Plettyfus – Napoleons overmand
Kolera – 1800-tallets hurtige dræber
Tuberkulose – den episke død
Gul feber – USA’s store plage
Den spanske syge – et globalt mareridt
Polio – den skandinaviske plage
Malaria – Europas glemte sygdom
AIDS – en afrikansk tragedie
Noter
Litteratur

Læs og se også:

Opgøret af Stephen King
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug

Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America

Under overfladen af Claus Lohman

Under overfladen af Claus Lohman

Dramatisk og actionfyldt videnskabsthriller om virus, sunkne skibe og gamle hemmeligheder

Til Bogforum 2018 havde jeg fornøjelsen af at høre min kollega Thomas Behrmann interviewe Claus Lohman om Under overfladen. Interviewet løftede sløret for en spændende videnskabsthriller med tråde tilbage til Den Spanske Syge. En pandemi som rasede i 1918 og krævede over 50.000.000 dødsofre. Jeg blev fascineret af samtalen, og nu har jeg så også fået læst bogen.

Martin Henderson er virolog og bor i New York sammen med kæresten, kriminalassistent Tina Sanders. Da to dykkere dør pludseligt af en tilsyneladende ukendt virus kort efter en dykkertur, kommer Martin på sagen. Snart stiger dødsfaldene, og presset for at finde frem til en vaccine bliver af største vigtighed, hvis man skal undgå en pandemi.

Men der foregår mærkelige ting omkring Martin. Han undslipper med nød og næppe en kidnapning på åben gade, og det bringer ham i kontakt med den arkæologistuderende Emma Fitzgerald. Hun drømmer i virkeligheden om at blive journalist, og fik på forhånd et tip så hun kunne være på stedet, da kidnapningsforsøget fandt sted. Og hendes kilde ved tilsyneladende også andre ting vedrørende Martin.

Mens Martin forsøger at vinde kapløbet om at udvikle en vaccine, før det er for sent, forsøger Tina og Emma uafhængigt af hinanden at finde ud af, hvem der er efter Martin. Det fører historien langt omkring lige fra sunkne skibe med skjulte skatte til glemte familiehemmeligheder og nutidigt bedrag.

Under overfladen er første bind i en serie om virologen Martin Henderson. Claus Lohman har tidligere udgivet trilogien Genstart, Genspejl og Genkald, som også er blevet oversat til engelsk og italiensk. Det er dog første gang, jeg stifter bekendtskab med forfatterskabet.

Der er ingen tvivl om, at der ligger et stort researcharbejde bag romanen, og bagerst er indsat et baggrunds-kapitel, hvor Lohman adskiller fakta fra fiktion i romanen. Den grundige research tager dog aldrig overhånd i historien, som i korte kapitler der springer mellem personerne, fortælles i et nærmest hæsblæsende tempo. Plottet bevæger sig ad uforudsigelige stier, men samles til sidst i en overraskende – og lidt urealistisk – sløjfe.

Jeg kan altid lide en god videnskabsthriller, og Under overfladen er underholdende og dramatisk. Fokus er på action og fremdrift via plot-twists fremfor personskildringerne, der står lidt unuancerede. Til gengæld kombinerer Lohman vellykket genkomsten af et gammelt og dødsensfarlig virus med en spændende skattejagt, hvor særligt de videnskabelige dele af historien fungerer for mig. Jeg er ikke ubetinget begejstret for slutningen, der bliver en lille smule for fantastisk for mig. Men jeg er også en gammel kyniker.

Kan du lide amerikanske Clive Cussler og hans spændingsbøger, så kan Under overfladen også være noget for dig.

Uddrag af Under overfladen:

Jack lyttede interesseret. 
– Jeg har læst lidt om det i videnskabsmagasinet Science, sagde han, – men hvad er det helt præcist, der gør, at influenzatypen er så farlig?

– Dens evne til at mutere og tilpasse sig, så det menneskelige immunsystem ikke kan genkende den, svarede Martin og fortsatte: – Det er en af de farligste misforståelser, at influenza ikke er værre end en almindelige forkølelse, og sygdommen er faktisk den, sundhedseksperterne frygter allermest.

–  Hvorfor? udbrød praktikanten.

– På grund af pandemierne, som man siden Middelalderen har fastlagt 13 af, svarede Martin. – Selvom vi måske opfatter influenza som en menneskesygdom, stammer den i virkeligheden fra fugle. Influenzavirus A har været i fuglene så længe, at de og virussen har nået en slags evolutionær våbenstilstand, hvor fuglene kun sjældent bliver syge. Virus findes derfor frit i fuglenes tarme, hvor den via afføringen kan hoppe fra fugl til fugl, så der altid er et kæmpe reservoir af forskellige virustyper gemt i dem.

– Men influenza er jo ikke som sådan farlig, mente Jack.
Centrifugeringen var færdig, og Martin løftede reagensglassene ud. Han hældte på skift væskerne over i nye reagensglas og tilsatte forskellige analysestoffer, inden han satter prøverne tilbage i centrifugen.

– Selv i et år uden influenzaepidemi dør 36.000 amerikanere af sygdommen, så her tager du fejl, forklarede han og startede maskinen igen. – Men hvis en ny influenzavirus opstår, vil den formentlig i betragtning af menneskets rejsemønstre, spredes meget hurtigere end i 1918 og sandsynligvis inficere flere hundrede millioner, ja, måske endda en milliard. (s. 95-96)

Om Under overfladen:

Udgivelsesår: 11.06.2018
Forlag: Aronsen, 335 sider
Omslag: Imperiet

Læs også:

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Det fjerde menneske af David Garmark
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Dragon af Thomas C. Krohn
Metusalemgenet af Michael Lycke
Martyrens sang af Stephen Miller
Udryddelsen af Kazuaki Takano

Claus Lohman bliver interviewet af Thomas Behrmann på Krimimessens stand, Bogforum 2018

Blodets bånd af Christian Kronow

Blodets bånd af Christian Kronow

De gamle danske sagn genopstår i Christian Kronows vellykkede fantasy-debut for de +12-årige

Den 13-årige Saxo bor alene sammen med sin far. Han har aldrig kendt sin mor, der døde kort efter hans fødsel. Saxos far arbejder på skolebiblioteket, men for nogle måneder siden var han ude for en ulykke, og nu sidder han i kørestol. Siden ulykken har faren været nervøs, og på sin 13 års fødselsdag finder Saxo ud af hvorfor.

Saxo har så længe, han kan huske, haft et tilbagevendende mareridt om en kvinde, der bliver dræbt. Nu viser det sig, at det slet ikke er en drøm, men et minde! Saxos mor var blodmagiker i et parallelt univers kaldet Orator, hvor hun havde evnerne til at vække figurerne fra de gamle sagn til live og holde den parallelle verden fri fra monstre. Efter at hun blev dræbt, har faren skjult Saxo, men nu har den onde magiker, Brage, fundet dem.

Saxo har meget svært ved at tro på historierne om trolde og magikere, og ikke mindst at faren skulle være en slags hemmelig agent. Men da han pludselig står ansigt til ansigt med en trold, er han nødt til at acceptere fakta. Så da oratoragenten Bitten bliver dødeligt såret, må Saxo og faren sammen med sagnfiguren Holger Danske tage til Orator for at redde Bitten og standse Brage.

Blodets bånd er dansk fantasy, der tager udgangspunkt i danske myter og sagnfigurer, og fører dem ind i nutiden, hvor oratoragenter bruger plasmapistoler og granater til at bekæmpe trolde og andre eventyrlige væsner. Romanen er Christian Kronows debut, og jeg synes, han er sluppet godt fra det. Tempoet er støt stigende gennem historien, som er fyldt med action og også lidt humor.

Jeg kan godt lide idéen om at genbruge vores gamle sagn, som ofte er både blodige og underholdende. Og jeg er helt på linje med Christian Kronow, som i et interview opfordrer til at ”pille lidt i vores egen navleuld”. Mange af de gamle sagn og myter har noget eviggyldigt over sig, så hvorfor ikke udnytte den skattekiste af fortællinger i stedet for altid at se mod USA efter inspiration?

I Blodets bånd hører vi bl.a. sagnet om Beowulf og hans kamp mod Grendel, historier om Holger Danske, om trolden fra Lønne og mange andre mytiske skabninger. Det er både farverigt og spændende, og jeg er sikker på, at målgruppen +12 år vil leve sig helt ind i historien.

Blodets bånd er illustreret af Kim Herlig Holm. Der indledes med et kort over Orator, som det hører sig til i en rigtig fantasyroman, mens flotte afdæmpede akvarel-tegninger pryder enkelte kapitler undervejs. Jeg må indrømme, at jeg ikke kendte illustratoren på forhånd, men han kan klart anbefales. Tjek eventuelt hans hjemmeside og nyd flere af hans monstre.

Også andre forfattere har ladet sig inspirere af den danske kulturarv. Bl.a. har Teddy Vork udgivet Diget i 2010, om drengen Knud der bliver begravet levende som offer til guderne og beroliger sig selv ved at genfortælle de gamle sagn, mens mørket omkring ham vågner op. Det er også en roman, der kan anbefales.

Selvom jeg ikke som sådan tilhører målgruppen, var jeg vældig underholdt af Blodets bånd. Sproget flyder let, og historien er spændende. Og så er jeg som sagt vild med, at forfatteren giver vores gamle sagn nyt liv. Så har du lyst til at udforske de danske sagn i en ny kontekst, kan Blodets bånd anbefales.

(anmeldt til Himmelskibet.dk)

Læs interview med Christian Kronow

Om Blodets bånd:

Udgivelsesår: april 2018
Forlag: mellemgaard, 293 sider
Illustrator: Kim Herlig Holm

Læs også:

Den barske sandhed om Thor og Loke af Emil Blichfeldt
Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Djævlens hjerte af Lars Kramhøft
Ulfhedin-sagaen af Mette Sejrbo
Diget af Teddy Vork

Du skulle være gået af Daniel Kehlmann

Du skulle være gået af Daniel KehlmannEt ungt ægtepar har lejet en hytte i bjergene sammen med deres lille datter, Esther. Han skriver på et filmmanuskript, og ellers skal de nyde freden og blot være sammen. Men de har ikke været der længe, før en uforklarlig uro falder over ham. Han sover dårligt og har mareridt. Husets indretning synes på uforklarlig vis at ændre sig fra dag til dag. Og da han en aften kigger på sin refleksion i ruden, er han der ikke.

De mærkelige oplevelser får parret til at beslutte at rejse hjem før tid. Men så ser han en besked på Susannas telefon. En besked der vender op og ned på alting.

Daniel Kehlmann er en prisbelønnet tysk forfatter, som bl.a. har skrevet romanen Opmålingen af verden, der er oversat til 40 sprog og er en af efterkrigstidens største tyske litterære successer.

Du skulle være gået er en kort, fortættet psykologisk thriller skrevet i et umiddelbart lettilgængeligt sprog, hvor det usagte dog hele tiden spiller mellem linjerne. Den unavngivne jeg-fortæller har problemer med at få hul på sit nye manuskript. Samtidig lider han af mindreværdskomplekser overfor hustruen, Susanna, en smuk og dygtig skuespillerinde. Ferien i bjergene skal være en ny start, men i stedet falder alt fra hinanden.

Du skulle være gået kan på den ene side læses som ægteskabsdrama, hvor jeg-fortællerens indre uro og psykologiske opløsning manifesterer sig i feriehusets atmosfære. På den anden side er huset måske ikke en psykologisk metafor, men et sted, hvor gardinet mellem vores verden og andre er så tyndt, at der er slidt huller? Måske skér de uforståelige begivenheder rigtigt?

Uanset om man læser romanen på den ene eller anden måde, er resultatet en urovækkende og knugende læseoplevelse.

Jeg skulle lige vænne mig til skrivestilen, hvor Kehlmann lader jeg-fortælleren fortælle via sin notesbog, hvor  brudstykker af manuskriptet, han skriver på, blandes med dagbogsnotater. Ret kort inde i fortællingen blev jeg dog fanget af atmosfæren i huset, der langsomt udvikler sig mere og mere foruroligende.

Har du lyst til at prøve et anderledes tysk gys så prøv Du skulle være gået, der efterlader læseren lige så forvirret og skræmt som jeg-fortælleren.

Uddrag af Du skulle være gået:

Det sker igen.

Det må være et optisk bedrag.

Men det bliver ved. Jeg ser det. Og ser det stadig. Skriver det op. Må tage et billede af det, men jeg ved ikke, hvor min telefon 

Altså: Jeg sidder ved det lange bord, udenfor begynder det at blive mørkt, spejlbilledet i ruden af rummet er meget tydeligt: køleskab, komfur, køkkenbord, døren til gangen, fladskærms-tv’et, den lave grågrønne sofa, lampen over bordet, bordet selv, stolen ved bordet. Jeg ser også plasticposen, som der var varer i lige før, den ligger sammenkrøllet på køkkenbordet. Jeg ser et tomt glas ved siden af den sammenkrøllede pose – her i stuen, der i spejlbilledet.

Men jeg kan ikke se mig selv. Der er ikke nogen i stuen, i spejlbilledet.

Langsomt, se godt efter. Hvis du ser godt efter og skriver det hele op, vil du

Jeg burde ikke kunne se dørhåndtaget på stuedøren, jeg sidder jo mellem den og vinduet, det burde være skjult af mig, men det er der! Jeg kan også se ryglænet på min stol og bordpladen, som jeg støtter mig til. Og den åbne notesbog. Jeg lægger hånden på den. Nu burde man ikke kunne se den længere. Men jeg ser hele bogen. Det værelse, der spejler sig i ruden, er mennesketomt. Ligesom i forgårs. Men i forgårs varede det kun et øjeblik, denne gang bliver det ved.

Det bliver stadig ved.

Stadig.

(side 32-33)

Om Du skulle være gået:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Lindhardt & Ringhof, 91 sider
Omslag: Eyelab.dk
Originaltitel: Du hättest gehen sollen

Læs også:

Hændelsen af Anne Sofie Allarp
Triggereffekten af Wulf Dorn
Terapien af Sebastian Fitzek
Lejligheden af S. L. Grey
Ondskabens hotel af Stephen King
Den lukkede af Lene Toscano
Forglemmigej af Teddy Vork

Hotellet af Jonas Wilmann

Hotellet af Jonas WilmannEn forfatter på vej mod sin helt store chance. En ulykke. Et gammelt, nedslidt hotel. Et mareridt uden ende …

Roland Andersen skriver horror. Når folk spørger, om han er kendt, får de svaret, at han er ‘et undergrundsnavn’, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, og at han foretrækker friheden i den kunstneriske proces fremfor store salgstal. Sandheden er dog, at Roland gerne vil have flere læsere, og nu er han blevet tilbudt en kontrakt med et stort britisk forlag.

På vej til mødet kører Roland galt, og da han kommer til sig selv, befinder han sig i et gammelt, nedslidt hotel. Han har bøjet nogle ribben, har et brud på venstre skinneben, masser af skrammer og muligvis en mindre hjernerystelse.

Skaderne viser sig dog snart at være hans mindste problem. Hvor skørt det end lyder, lader det til, at hotellet, som han nu befinder sig på, ikke findes! Men hvis Sycamore Grove ikke findes, hvor er Roland og hotellets øvrige gæster så?

Jonas Wilmann er en yderst produktiv forfatter, der skriver til både børn og voksne. Han er ikke bange for at udfordre sine læsere, så nogle udgivelser har været både eksperimenterende og grænsesøgende. Hotellet hører til blandt de lettere tilgængelige romaner. Det skal forstås positivt, for når Wilmann giver den fuld gas med parallelle virkeligheder og blodtørstige monstre, så er underholdningsværdien helt i top. Han er ekspert i at male miljøer, der får klaustrofobien op i læseren, mens han slipper monstre løs der trodser enhver beskrivelse.

Flere af Wilmanns fortællinger kredser om forfatterrollen, og det er også tilfældet i Hotellet. I det danske horrormiljø dukker debatten om kvalitet og salgstal med mellemrum op, og netop den vinkel, spinder Wilmann lidt på gennem Roland Andersens tanker: “Min trøst havde været, at den sultende kunstner i det mindste var fri. Så længe man ikke havde succes, var skriveprocessen ren, ikke besudlet af kommercielle interesser og alt det. Ja, om ikke andet havde man jo sin høje hest, men den var også blevet et sølle, udmarvet øg med årene.” (s. 8) Et lille sarkastisk pust før gruen bryder løs.

Hotellet er underholdning af høj karat, men romanen har som sagt også en mere alvorlig tone. Wilmann demonstrerer en ny, mere empatisk side af sit forfatterskab ved at lade en slags ømhed snige sig ind i Rolands forståelse af hotellets øvrige gæster, som historien skrider frem, og han lærer dem bedre at kende. Midt i mareridtet er der således nogle fine menneskelige relationer.

Jeg var rigtig godt underholdt af Hotellet, som jeg læste nærmest i én køre. Det positive indtryk forstærkes yderligere af forsiden, som Aske Schmidt Rose har tegnet. Han rammer romanens stemning lige på kornet med den nedslidte bygning, der hvirvler rundt i et ækelt grønt lys midt i tomheden. En klar anbefaling herfra.

Kort om Hotellet:

Udgivelsesår: 01.10.2018
Forlag: Kaos, 251 sider
Omslag: Aske Schmidt Rose

Læs også:

Oceanet hvor grusvejen endte af Neil Gaiman
Samlerne af Michael Kamp
Duma Key af Stephen King
Micki 19.50 af Christian Reslow
Lovecraft af Hans Rodionoff
Rummets guder: Den mystiske eneboer af Jonas Wilmann

Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri

Jeg ved godt, du er der af A. SilvestriVampyrer, varulve, cirkusklovne og psykopater – Jeg ved godt, du er der har det hele – og mere til

Jeg ved godt, du er der er tredje novelleopsamling fra den flittige A. Silvestris hånd på blot tre år. Endnu mere imponerende bliver det, når man ser på den samlede udgivelsesportefølje, der lyder på 14 selvstændige udgivelser siden debuten i 2010 plus et hav af noveller udgivet i diverse antologier og blade. Og ser man så yderligere på, at her i 2018 er A. Silvestri kommet med ikke mindre 5 (FEM!) udgivelser, så må de fleste blive forpustet. Man kunne da også godt frygte, at kvaliteten daler, når udgivelsesfrekvensen er så høj, men det har ikke været tilfældet, så vidt jeg har kunne konstatere.

Som i de to tidligere opsamlinger er Jeg ved godt, du er der et mix af tidligere udgivne noveller og en ny (her får vi dog to nye).

Silvestri beskriver selv samlingen på sin hjemmeside: “Tredje opsamling handler om dilemmaer og valg, og om de mennesker, der er fanget i dem. Der er otte fortællinger, de seks har været udgivet før, og der er både plads til nogle af de klassiske monstre som vampyrer og varulve, men fortællingerne selv er langt fra klassiske. ‘Jeg ved godt, du er der’ indledes med novellen ‘Udyr’, der vandt Kandors novellekonkurrence ‘Varulv’ i 2014 og afsluttes med fortællingen ‘Sølvsilkenætter’, der aldrig før har været udgivet.

Hvor forskellige novellerne ellers er, så er én ting fælles for dem – gruen. Hver eneste novelle invaderede mig under læsningen. Selv de historier jeg på forhånd kendte, fik mig til at tænke ‘Åh nej’ under læsningen. Lige fra ‘Udyr’ som twister varulvemyten, og hvor man som læser er lige ved at heppe på varulven, fordi den menneskelige del af historien næsten ikke er til at bære. Over ‘Forhæng’ hvor en far vil give sine døtre en lektion for livet, og afstumpetheden nærmest siver ud af siderne. Til ‘Jacobs stige’ hvor et cirkusbesøg er alt andet end hyggelig familieunderholdning.

De to nye noveller lever også helt op til forventningerne. Titelnovellen ‘Jeg ved godt, du er der’ handler om en mand, der har arvet penge nok til aldrig at røre en finger. Efter en del år som playboy begynder han at udforske sindets dybder og menneskets eksistens. Det fører ham ad nye og ikke helt ufarlige veje.

‘Sølvsilkenætter’ starter som en forførelse. En mand og en kvinde mødes, og intentionen om sex er mere end tydelig. Alligevel skal spillet køres til ende, og som læser tror vi, at vi ved, hvor handlingen bevæger sig hen. Men pludselig ændres spillets regler, og nu kan alt ske. Og det gør det så …

For mig er det altid interessant at læse A. Silvestri. Han skifter genre, skrivestil, tema og medie, som vi andre skifter underbukser – og som regel gør han det godt. Det er også tilfældet her i Jeg ved godt, du er der, hvor de 8 noveller alle står skarpt og velskrevet.

Som en lille bonus har hver novelle et efterord, hvor Silvestri fortæller lidt om tankerne bag og arbejdet med den enkelte historie. Det, synes jeg altid, er interessant at få et indblik i, men vil man hellere bare læse novellerne, så kan man sagtens det.

Har du mod på en tur i mørket, hvor moralen får nogle skrammer, og hvor det værste monster ikke altid er varulven, der lurer bag den låste dør, så grib fat i Jeg ved godt, du er der. Jeg var i hvert fald godt underholdt – på den grufulde måde.

Om Jeg ved godt, du er der:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Calibat, 215 sider
Omslag: Anna Degnbol

Indhold:

Udyr
Forhæng
I fædrelandets tjeneste
Jacobs stige
Jeg ved godt, du er der
Hvor vinden blæser
Itu
Sølvsilkenætter

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn
Fuglene af Mikkel Harris Carlsen
De ting der sker af Rasmus Hastrup
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Sand og sten, stål og glas – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt
Sprækker af Teddy Vork
Frygtfilerne af Jonas Wilmann

Fyrtårnet af Nikolaj Johansen

Fyrtårnet af Nikolaj JohansenVelkommen til Fyrtårnet – en fortælling hvor det er dine valg, der bestemmer handlingen.

Du får noget af et chok, da du efter mange år vender hjem til din fødeø Rurholm og opdager, at din far er blevet myrdet. En hektisk jagt efter sandheden går i gang. Ikke bare om motivet bag mordet, men også om dig selv og dit ophav. Øboerne har deres egne hemmeligheder og skjulte motiver, og det er op til dig at gennemskue dem, hvis du vil slippe fra øen med livet og forstanden i behold.

Fyrtårnet er en labyrintisk roman fyldt  med uhyrlige bæster, onde drømme og grusomme hemmeligheder, hvor du som læser skal vælge din egen vej gennem historien.

Dine valg, din historie.
(fra bagsiden)

I 1980’erne var Sværd og Trolddom-bøgerne et hit i mit barndomshjem. Min bror sad tit med en bog, terning og papir og udkæmpede drabelige kampe. Jeg prøvede også et par gange, men det fangede mig ikke rigtigt. Jeg kunne bedre lide at blive slugt af bogens historie end selv at skulle skabe den. Dovenskab måske?

Siden er der gået en hel del år, og forleden fik jeg så tilsendt Nikolaj Johansens Fyrtårnet. Det blev en chance til at finde ud af, om spilbøger stadig ikke er mig.

Som bagsiden beskriver, starter historien med, at læseren kommer tilbage til sin fødeø Rurholm for at opdage, at faren er blevet myrdet. Herfra udvikler historien sig så alt efter hvilke valg, man selv tager undervejs. Jeg kan dog godt afsløre, at her er hints til H. P. Lovecrafts Cthulhu Mythos, og at familiehemmeligheder får en helt ny betydning.

Jeg prøvede at spille bogen igennem flere gange for at få forskellige slutninger, og det kan man sagtens. Hver gennemspilning gav nye lag til historien, og jeg oplevede både at dø en grusom død, at slippe væk fra øen men blive vanvittig, og endelig at slippe væk med forstanden i behold. Og jeg tror, her er mange flere muligheder, for hver gang jeg startede på historien igen, stødte jeg på nye veje rundt i labyrinten uden mange overlap.

Nu kan jeg vældig godt lidt Nikolaj Johansens forfatterskab, hvilket var grunden til, at jeg overhovedet kastede mig ud i Fyrtårnet. Historien er da også spændende, og jeg kan godt forstå, hvordan nogle bliver helt grebet af universet. Jeg er dog stadig mere til at fordybe mig i et færdigt univers, end til at skulle nedkæmpe fjender med terningekast og håbe det bedste.

Når det er sagt, er jeg dog helt overbevist om, at min bror ville have elsket Fyrtårnet i sine Sværd og Trolddoms-dage, og det samme vil unge spilbogs-entusiaster i dag.

Tak til forlaget Tværveje/Dreamlitt som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Fyrtårnet:

Udgivelsesår: 18.10.2018
Forlag: Tværveje, 276 sider
Omslag: PN-Create v/Peter Nielsen

Læs også:

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann

Krinoline & kedsomhed: danske steampunk noveller

Krinoline & kedsomhed / red. Knud LarnHvad nu hvis man kunne ændre tiden? Hvad hvis tanken om lysets konstante hastighed var forkert? Hvad hvis Danmark besluttede sig for at opdyrke jorden på Grønland? Eller hvad hvis en lovmand på jagt efter djævelen finder ham?

De 13 steampunk noveller i Krinoline & kedsomhed kommer langt omkring, og titlen til trods er der ingen kedsomhed for læseren her. Tværtimod.

I Knud Larns efterord forklarer han, hvordan idéen til en dansk steampunk antologi opstod i samarbejde med formanden for forfatterforeningen, A. Silvestri. Larn kontaktede en række forfattere, der tidligere har bidraget til Science Fiction Cirklens serie Lige Under Overfladen, og spurgte om de ville bidrage til en sådan antologi. Som opdrag fik de et kort oplæg om steampunk, og så var der ellers frit slag.

Jeg har ikke læst voldsomt meget steampunk, så jeg kan ikke vurdere, hvor præcist de enkelte noveller falder indenfor genren. Men overordnet kan jeg sige, at antologien indeholder 13 meget forskellige og som hovedregel gode historier.

Manfred Christiansen (som også står bag den stemningsfulde forside til antologien, samt de fine illustrationer der pryder starten af hver enkelt novelle) åbner samlingen med ‘Træsko‘. Christiansen beskriver selv novellen som en klassisk dystopi, og forklarer at titlen kommer af det franske ord for træsko, sabot som i sabotage. Træsko spiller dog også en vigtig rolle sammen med hulkort i historien, hvor Ronald Brandt forsøger at få sin plads tilbage i samfundets øvre del efter et ophold i fattiggårdens arbejdshus.

Djævelens korsvej‘ er skrevet af Freddy E. Silva og udspiller sig i en western-agtig verden, hvor en lovmand rider gennem ørkenen i sin søgen efter guvernørens datter, som er blevet bortført. Umiddelbart lyder det ikke særligt steampunk-agtig, men ikke desto mindre dukker der masser af møtrikker og dampmaskiner op i løbet af fortællingen.

Mere tydelig videnskabelig er Jesper Golls ‘Ætervind‘, hvor den danske ekspert i regnemøller, Jakob Jørgensen, er taget til Bern for at hjælpe professor Alfred Kleiner med et stort projekt, der har til formål at skabe det mest nøjagtige interferometer i verden. Blandt bipersonerne i historien finder vi bl.a. blikkenslageren Albert Einstein, der engang havde en skør idé om at ætervinden ikke findes, og at lysets hastighed altid er konstant.

Første kvindelige indslag er ‘Fordærvets sommer‘ af Maybrit Høyrup. Her bor fortælleren i en enklave, hvor teknologi og sociale omgangsformer er som i Victioria-tiden. Rundt om enklaven findes andre samfund, hvor andre regler regerer. Fortælleren skriver et brev til en dr. Oloson, som er meget interesseret i fortællerens mor, der var en berømt fotograf, men nu befinder sig på et plejehjem.

Dødens sø‘ af Richard Ipsen udspiller sig ved Kivusøen, hvor Kabakaen tvinger sine slaver til at udvinde helium til luftskibe. Hertil sendes den engelske oberst Gordon Pasha af Egyptens Kediv Ismail for at forhandle med Kabakaen om placeringen af en handelsrute. Rejsen forløber dog ikke uden problemer – og heller ikke opholdet.

Blandt mine yndlingsnoveller i Krinoline & kedsomhed er Nikolaj Johansens bidrag: ‘Sandet rinder til evig tid‘. Her ligger fortællerens kone for døden. I sin jagt efter at redde hende har han fundet oplysninger om en afdød urmager ved navn Frederik Gallinghof, der efter sin død blev genstand for de okkulte kredses store interesse. Han forsøgte nemlig at lave et ur, der kunne få tiden til at gå baglæns.

Svanesang‘ af Kenneth Krabat er en humoristisk historie, om en magister der lægger sag an mod sin afdøde onkels tidligere samarbejdspartnere. Tilsyneladende har onklen fået patent på en opfindelse, der med tiden vil kunne udkonkurrere dampmaskinen. Magisteren har arvet patentet, men onklens tidligere partnere bliver ved med at løbe ham på dørene for at få fingre i papirerne. Og de vil ikke lytte til, hvad han siger.

Bjarke Schjødt Larsen har skrevet den sørgmodige novelle ‘Et hus med barnelatter‘ om ægteparret Ebelhart, der mister deres søn ved fødslen. Sorgen er overvældende, men hr. Ebelhart har en plan, der skal bringe barnelatter tilbage i huset, og snart er han opslugt af arbejdet.

I ‘Engle og støv‘ af Lars Ahn er fortælleren en ung pige. Farens arbejde for Selskabet har bragt dem til Støvby, en lille støvet by langt fra alt. En dag dukker en kvinde op hos familien. Baronesse Iva viser sig at være en gammel ven af familien – og så er hun opfinder, og har brug for farens hjælp til at få en maskine til at flyve.

Endnu en yndlingsnovelle er Jesper Rugårds bidrag ‘Som markens fugle‘. Her har Danmark tabt krigen mod tyskerne i 1865 (og nej, jeg tror ikke, at det er en slåfejl). Tabet har dog ikke slået nationalismen ned, og særligt en ung våbenopfinder H. O. Madsen fængsler folkets opmærksomhed med sin plan om at beplante Grønland med hvede. Ud af det blå bliver Madsen sendt til Grønland i selskab med bl.a. korporal Jensen for at opfylde løfterne om Grønland under ploven. Men alt går ikke helt som planlagt.

Også A. Silvestri tager i sin novelle på opdagelse. ‘Til Polen, hurra!‘ udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

Jeg finder dig‘ af Camilla Wandahl handler om den unge tyv, som er dybt fascineret af ure. En dag stjæler hun et helt usædvanligt ur fra en gentleman, men uret gemmer en besked.

Titelnovellen ‘Krinoline & kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde‘ er skrevet af Gudrun Østergaard og er samlingens sidste fortælling. Fabrikanten Henry forelskede sig i en af fabrikkens arbejdere, den unge og smukke Bea, som nu sidder som en fin frue i et stort hus. Men trygheden og pengene forhindrer ikke Bea i at føle, at noget er helt galt, så Henry sender hende til en læge for at kurere hende. Nok samlingens mindst tekniske novelle men til gengæld handler den om Victoriatidens kvinderolle, og falder således godt ind i antologien alligevel.

De 13 noveller i Krinoline & kedsomhed er generelt af højt niveau, og alle 13 forfattere er da også garvede fortællere. For mig var novellerne et interessant og underholdende indblik i steampunk genren, og jeg kunne sagtens have fremhævet flere. Nu glæder jeg mig så til at læse de internationale bidrag i antologien Damphammeren, der også er udgivet af Science Fiction Cirklen i forbindelse med Fantasticon 2018.

Om Krinoline & kedsomhed

Udgivelsesår: 21.09.2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 267 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Manfred Christiansen: Træsko
Freddy E. Silva: Djævelens korsvej
Jesper Goll: Ætervind
Majbrit Høyrup: Fordærvets sommer
Richard Ipsen: Dødens sø
Nikolaj Johansen: Sandet rinder til evig tid
Kenneth Krabat: Svanesang
Bjarke Schjødt Larsen: Et hus med barnelatter
Lars Ahn: Engle og støv
Jesper Rugård Jensen: Som markens fugle
A. Silvestri: Til Polen, hurra!
Camilla Wandahl: Jeg finder dig
Gudrun Østergaard: Krinoline og kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde

Læs også:

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
Sjælesluger af Gail Carriger
Destin – seerkrystallen af Danny Biltoft Davidsen
Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen
Tidskortet af Felix J. Palma
Den gyldne dronning af Dave Wolverton