maj 2017
M T O T F L S
« apr    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2015’

Vildspor af Casper Gjede Jansen

Vildspor af Casper Gjede JansenCasper Gjede Jansen er født i 1983 og opvokset i Dragør på Amager. Han debuterede med novellen “Fyrtårnet” i 2010 i den H.P. Lovecraft-inspirerede antologi Lyden af vanvid (under navnet Casper Gjede Jensen). I 2015 udgav han så sin første selvstændige bog, novellesamlingen Vildspor, som jeg er blevet gjort opmærksom på her på siden.

Jeg bliver altid glad, når forfattere gerne vil have mig til at læse og anmelde deres bøger. Men jeg er også altid spændt, for ikke alt, hvad der bliver udgivet, er nødvendigvis godt. Samtidig er jeg jo godt klar over, at forfatteren lægger sit hjerteblod frem, så jeg forsøger derfor på fair vis at finde det bedste i bogen, men naturligvis også nævne det mindre heldige.

Vildspor er dog overordnet set en vellykket udgivelse. CGJ fortæller i forordet, hvordan han med novellerne ønsker at udforske de mørkeste tanker og hemmeligheder med udgangspunkt i, hvor godt vi egentlig kender vores medmennesker. Hvad sker der, når harmonien brydes. Når situationer opstår, der bringer uro i balancen og kan slå selv den stærkeste ud af kurs.

“Historien om Mads” er en af mine favoritter. En fredag bliver filialchefen Jacob lidt længere på arbejde for at færdiggøre den ugentlige statistik. Men da alle er gået, bliver han pludselig slået ned, og da han kommer til sig selv, befinder han sig nøgen og bundet i bankens boksrum. Sammen med ham er medarbejderen Mads, der føler sig underkendt og mobbet af Jakob. Så nu vil han gerne have en lille sludder med chefen.

“Historien om Mads” er god, fordi den overrasker. Man tror, man ved, hvordan det hele må ende, men så vender CGJ lige bøtten. Det lykkes desværre ikke på samme måde i “Dræbende tanker”, der på mange måder har samme tema.

Fortælleren bliver mobbet på sit arbejde, og chefen er aldrig tilfreds med hans indsats. Heldigvis har fortælleren en støttende kæreste derhjemme, men en dag går det alligevel galt. “Dræbende tanker” forsøger sig også med et twist i slutningen, men bliver aldrig ligeså vedkommende som “Historien om Mads”. Muligvis fordi CGJ føler meget stærkt for emnet, og derfor beskriver alt for faktuelt om virkningerne af mobning i stedet for at lade læseren mærke følelsen.

Til gengæld var jeg ret begejstret for “Celinas dagbog”. Her lader CGJ os læse med i teenageren Celinas dagbog. Celina er godt træt af sin mor, er forelsket i Markus og er bedste-veninder med Trine, der lærer hende at kysse – og i øvrigt har den mest cool mor man kan ønske sig. Her er det særligt skrivestilen, jeg er vild med, og så synes jeg også, at det lykkes godt for CGJ at sætte sig ind i hovedet på en lettere utilpasset teenagepige.

Mor v ik’ ha’, at jeg får lavet et komplet snake bite i læben. Fuck hende! Trine tog med mig ind til Wildcat. D gjorde ik’ særlig ondt & d ser bare megafedt ud! Nogle af de andre piercinger har gjort mere ondt & dem har mor vænnet sig t nu. Trine fik lavet en tungepiercing. Mor blev godt nok sur, da jeg vist hende de nye piercinger. ‘Er du da fuldstændig vanvittig!?’ råbte hun, & nu r hun bare totalt sur på mig. Som om dét sku være noget nyt! Fuck hende! D ska hun fandme ik’ blande sig i! Sku have været sammen med Trine i aften, men mor forbød mig d & sagde at jeg sku blive på mit værelse. Hvad sker der for hende? Ventede til hun var på toilettet & så tog jeg af sted alligevel, LOL!

Portrættet af Celina er rigtig godt, og det er en fin historie om køn og kærlighed – også mellem forældre og børn. Derfor er det lidt ærgerligt i mine øjne, at CGJ føler det nødvendigt at putte en ‘forsvunden teenager’-ramme omkring, for det tilfører ikke rigtigt historien noget i mine øjne. Til gengæld har CGJ selv illustreret novellen, og disse små stregtegninger passer perfekt til Celinas stil.

“Stuen til venstre” er også en favorit. Jeg-fortælleren har gennem længere tid iagttaget kvinden, han kalder Laura. Han er forelsket i hende, og er sikker på at hun også bliver forelsket i ham, når først de mødes. Men hvordan skal han gribe det an? Og hvad med kvindens kæreste? Her er det lykkes rigtig godt for CGJ at skrive en creepy stalker novelle, hvor hovedpersonen er yderst overbevisende, og slutningen temmelig grum.

Ikke mindre grum, men alligevel helt anderledes er novellen “Sandra”, som jeg også faldt for. Thomas er til fest hos Michael, og det har været vildt. Nu er deltagerne ved at rykke videre i byen, og kun Michael – som ligger med hovedet i toilettet – og Sandra og Thomas er tilbage. Sandra har det ikke godt, og pludselig går det helt galt. Igen lykkes det CGJ at fortælle en lille stram historie, som går op i en højere enhed, og efterlader læseren med følelsen af selv at have været i lejligheden.

Med “Soulmate” bevæger CGJ sig over i horror. Den amerikanske læge Duncan MacDougall beviste i 1907, at sjælen vejer præcis 21 gram. Det er dog aldrig lykkes nogen at finde ud af, hvor sjælen sidder. Det er hovedpersonens projekt, og heldigvis har han masser af villige testobjekter. Eller …?

I “Brændende kærlighed” er kæresteparret Jane og Brian på ferie sammen med deres lille dreng. En nat da Jane ammer, aner hun røglugt. Hun får vækket Brian, og ganske rigtigt viser det sig, at hotellet brænder. Nu er de fanget på 7. etage i et brændende helvede. CGJ fortæller her meget vellykket med både ofrenes og pyromanens blik, og det lykkes ham at gengive den panikfyldte kærlighed, som forældreparret finder ind til.

Slutteligt vil jeg også lige nævne “IKEA”, om parret der skal købe en sofa, men så bryder et skænderi løs. Historien er  måske ikke blandt de bedst skrevne, men til gengæld er forholdet til IKEA så genkendelig, at jeg kunne se både mig selv og flere bekendte i situationen.

Jeg kan rigtig godt lide, at CGJ udfordrer sig selv undervejs ved at eksperimentere med både form og stil. Samlingen indeholder både noveller, digte og breve, og så er der sørme også en pastiche over Stephen Kings “Manden som elskede blomster”. Det hele lykkes ikke 100%, men her er alligevel flere rigtig fine noveller. Så selvom der også var nogle stykker, som ikke sagde mig så meget, så synes jeg alligevel overordnet, at Vildspor er en ganske vellykket debut. For mig er det i hvert fald tydeligt, at Casper Gjede Jansen har talentet. Nu skal det bare pudses til.

Indhold:

Gløder i asken
Historien om Mads
Pølsesnak
SK237
Dræbende tanker
Familieidyl
Manden med blomsterne
Taxa
Celinas dagbog
Stuen til venstre
Sandra
Soulmate
Brændende kærlighed
Det perfekte liv
IKEA
Ved verdens ende

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Brian Vegas Jørgensen
Forlag: PrintXpress, 136 sider

Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp

Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp“Bedemandens hemmelighed” er første bind i Michael Kamps serie for børn, “Nekromathias”, og det er en forrygende start.

13-årige Mathias er en ganske almindelig dreng, som lever et ganske almindeligt liv. Indtil hans farfar Poul en dag beder ham hjælpe i butikken. Farfaren er bedemand, og Mathias skal hjælpe ham med at våge over den afdøde fru Pedersen. I starten er det lidt spændende, men snart bliver Mathias træt og søvnig. Men så vågner fru Pedersen pludselig op.

Det viser sig, at det at være bedemand ikke er helt så fredeligt som Mathias troede. Langt de fleste mennesker bliver nemlig til gengangere, når de dør, med mindre der udføres et ritual over dem. Bedemændene tilhører en hemmelig orden af vogtere, som kender til ritualet og sørger for, at grænsen mellem de levende og de døde ikke bliver overtrådt.

En nat snart efter har farfar Poul igen brug for Mathias’ hjælp, og denne gang er problemet ikke en tandløs gammel dame…

Michael Kamp vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2015 med sin roman “Samlerne“. Selvom flere af hans tidligere udgivelser er blevet placeret på ungdomshylden på biblioteket, har han i mine øjne klart skrevet til voksne. Serien “Nekromathias” er dog skrevet til børn, og også det klarer Kamp fint.

“Bedemandens hemmelighed” er både sjov og lidt uhyggelig, og understøttes fremragende af Kent Overby Stücks fine (og lidt klamme) sort/hvide illustrationer, der af uvisse årsager minder mig om filmen “Ghostbusters”.  Målgruppen er måske nok børn fra 10 år, men jeg glæder mig nu alligevel til at læse de næste bind også.

Besøg Michael Kamps hjemmeside eller læs mere på forlaget Tellerups hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Kent Overby Stück
ISBN: 978-87-588-1801-6
Sider: 116
Forlag: Tellerup

Overlevernes by af Lise Bidstrup

Overlevernes_by”Overlevernes by” er tredje selvstændige bog i Lise Bidstrups dystopiske og samfundskritiske serie. De to foregående bind, som jeg desværre ikke har læst endnu, hedder ”Spillets by” og ”Idolernes by”, men så vidt jeg kan læse ud fra beskrivelserne, handler de om helt andre personer, og serien ser heller ikke ud til at bygge videre på foregående begivenheder, men tager i stedet i hvert bind udgangspunkt i en samfundstendens som føres ud i sin yderste konsekvens.

I ”Overlevernes by” er samfundet brudt sammen under ikke nærmere forklarede omstændigheder. Det eneste, vi ved, er, at den globale økonomi er krakket, og at det de fleste steder på jorden er alles kamp mod alle.

I Danmark nåede regeringen at lukke grænserne, før landet blev oversvømmet af flygtninge, og dermed er landet et af de få samfund, der stadigvæk er relativt stabile. Godt nok er der mangel på alt, og madvarer m.m. er derfor rationeret og udleveres kun mod visning af ens borgerchip. Men da ikke alle er registrerede, er en stor gruppe overladt til privat godgørenhed eller til at sulte ihjel.

Den snart 16-årige Malte hører til blandt de heldige. Hans familie får tilstrækkeligt med V-klip til, at de kan blive boende i deres hus (som godt nok langsomt falder sammen om ørerne på dem), og de får nogenlunde madrationer. Trods de barske livsvilkår hænger han ud med vennerne, forelsker sig i søde piger og er en ung fyr som så mange andre.

Kort før Maltes fødselsdag bliver han indkaldt til militæret. Alle unge skal ind og hjælpe med at holde Danmark hermetisk lukket for indvandring, hvilket betyder, at de patruljerer grænserne og kyststrækningerne – og skyder enhver som vover sig i land. Selvom Malte har svært ved at forholde sig til de nye omstændigheder, falder han alligevel til, og bliver også gode venner med pigen Agnes som også kommer fra Holte.

Men så falder grænsen mod Tyskland, og det får uforudsete konsekvenser i resten af landet. Pludselig befinder Malte sig på flugt igennem Danmark sammen med Agnes og sin tidligere skolelærer, Vitus. En flugt der skal bringe dem til et utopia i Europa.

”Overlevernes by” er en underholdende og letlæst ungdomsbog. Hovedpersonen Malte står levende og sympatisk for læseren, og det er nemt at sætte sig ind i hans tanker og følelser om de forfærdelige ting, han udsættes for.

Beskrivelsen af det opløste samfund, som nu er blevet en slags militærstat, er for så vidt vellykket, men jeg kunne nu godt tænke mig at høre mere om, hvordan og hvorfor økonomien brød sammen, og hvorfor Danmark endte som det gjorde, f.eks. hvorfor man tilsyneladende ikke kan dyrke jorden mere. Men da det er en ungdomsbog, tænker jeg, at det er helt bevidst, at forfatteren har koncentreret sig om menneskeskildringen frem for baggrunden.

Lise Bidstrup giver nogle virkelig barske beskrivelser af gruppens rejse gennem Danmark, efter at den tyske grænse er faldet, men herefter bliver turen – trods visse vanskeligheder – lidt for heldig. Gruppen møder nærmest ingen mennesker, selvom de kører på den nedslidte og ødelagte motorvej gennem Europa og med deres lastbil burde være et ønskemål for alle overlevende. Jeg undrede mig over, hvor flygtningestrømmen pludselig var henne? Og folk i det hele taget? På et tidspunkt bliver de godt nok fanget i Frankrig, men det er tilsyneladende det eneste ”samfund”, de støder på, og de møder tilsyneladende heller ingen andre biler undervejs.

For mig fungerede første halvdel rigtig godt, mens sidste del af bogen bliver lidt for tynd. Jeg var ikke så vild med Bidstrups forklaring af Maltes ”skytsengel”, men måske vil andre læsere mene det er en sjov gimmick.

Det er som sagt en ungdomsroman, og som sådan er den både velskrevet og underholdende med masser af action, samtidig med at den giver den unge læser stof til eftertanke med sine skarpt optrukne holdninger og de mange lighedstræk med det samfund, vi kender i dag, hvor flygtningestrømme og overforbrug ikke er ukendte størrelser.

Der er de seneste år udkommet en lang række dystopiske ungdomsromaner efter Suzanne Collins kæmpesucces med ”Hunger Games”. Her er Lise Bidstrup et godt dansk bud sammen med f.eks. Line Kyed Knudsens ”Hvidt støv” og Nicole Boyle Rødtnes’ ”Ilttyv” serier.

Oprindeligt anmeldt til Himmelskibet, nr. 47

Besøg Lise Bidstrups hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Stoltze Design
ISBN-13: 9788763841542
Sideantal: 289
Forlag: Høst & Søn

Zam af Jesper Wung-Sung

Zam

Tankevækkende og mørk roman om identitet, ensomhed, venskab – og zombier

Zam er en ganske almindelig dreng. Hver dag står han op, siger farvel til sin familie og går i skole, og efter skolen går han over i parken og hygger sig med at kigge på mennesker og egern, indtil han går hjem til sin familie igen om aftenen. Bortset fra at Zam slet ikke er en almindelig dreng. Han er nemlig en zombie, og selvom han er en klog og dygtig zombie, går det alligevel galt i skolen en dag, da hans evige plageånd driller ham med det forkerte én gang for meget.

Jesper Wung-Sung har skrevet en række fremragende ungdomsromaner, og ‘Zam’ føjer sig smukt til rækken.

I romanen er zombier en naturlig del af samfundet. De bor som familier i ghetto-områder, men enkelte arbejder eller går i skole som Zam.

Det er dog ikke alle, som bryder sig om, at zombierne er integreret i samfundet. Bl.a. er Zams veninde Sofie’s politiker-far meget imod zombierne, og gennem romanen bliver hans forslag til at adskille de to befolkningsgrupper mere og mere radikale, fra Z-mærkning hvor zombierne skal bære et stort Z tydeligt på tøjet, til oprettelse af lejre hvor zombierne kan gemmes af vejen under kummerlige forhold. Og det er ikke kun politikerne, der er imod zombierne. Selvtægtsbevægelsen Blå Himmel jagter og dræber zombier, først i det skjulte men siden på åben gade midt om dagen.

Midt i alt dette forsøger Zam at leve sit liv så normalt så muligt. Han vil gerne huske noget af sit liv, fra før han blev en zombie, og han prøver ihærdigt på at gøre sin familie mere menneskelige, selvom de hovedsageligt lever for at spise (råt kød) og se tv-serier, der foregår på hospitaler (for her er der ofte blod).

Historien om Zam er en fin og endda til tider rørende fortælling om at være anderledes og forsøge at passe ind, der samtidig rammer lige midt ned i tidens flygtninge- og migrant-debat. Jesper Wung-Sung trækker tråde til både nazisterne og Ku Klux Klan på zombie-modstandernes side, og selvom Zam rent faktisk overfalder og zombificerer en dreng fra klassen – godt nok stærkt provokeret – så får man alligevel ondt af ham, fordi han så gerne vil være en almindelig dreng, men ikke hører til hos hverken mennesker eller zombier.

Wung-Sung smider også referencer ind til både H. C. Andersen og Astrid Lindgren,  ligesom George A. Romero får en hilsen med på vejen. Zam holder nemlig vældig meget af at være i byens indkøbscenter, fordi lyset er så underligt, at alle andre også bliver blege og trætte at se på.

‘Zam’ er ikke en bloddryppende action fortælling, men en tankevækkende og mørk roman om identitet, ensomhed og venskab, som endda kommer i en særdeles flot indpakning med illustrationer af fantastiske John Kenn Mortensen og et gennemført layout hvor der bogstaveligt talt er taget en bogbid.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Alette Bertelsen/aletteb.dk
ISBN-13: 9788763840095
Sideantal: 169
Forlag: Høst & Søn

 

Den røde tråd af Vicki Pedersen

den-røde-tråd1Den røde tråd løber gennem villavejene. Villaveje, hvor ikke alt er, som det ser ud til at være. En villavej fuld af hemmeligheder, der gemmes bag lukkede døre. Bag lukkede døre, hvor galskaben trives bedst.” (fra bagsideteksten)

‘Den røde tråd’ er Vicki Pedersens debut og blandt de fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2015. De øvrige er Martin Schjönnings ‘Deroute‘, Michael Kamps ‘Samlerne‘, A. Silvestris ‘Kærlighedsfrugt‘ og Mikkel Harris Carlsens ‘Midnatsmuse‘.

Som den eneste udgivelse befinder ‘Den røde tråd’ sig 100% i den realistiske verden. Her er altså intet overnaturligt tvist eller udenjordisk ondskab, hvilket dog heller ikke er et kriterium for at blive nomineret. Dansk Horror Selskab har fastsat følgende tre kriterier, der skal opfyldes:

  • Værket skal tilstræbe at skabe en følelse af uhygge, skræk og/eller foruroligelse for læseren
  • Sproget skal være fængende og fascinerende
  • Værket skal kunne underholde, udfordre og fastholde den voksne læser

Og personligt synes jeg bestemt, at det lykkes Vicki Pedersen at forurolige og udfordre med ‘Den røde tråd’, mens det kniber lidt mere, når det kommer til selve sproget.

Forlaget kalder bogen for en novellesamling, men de 19 korte tekster glider ind og ud af hinanden, og personer går igen og forholder sig til hinanden, så udgivelsen alligevel ender som en form for enhed, uden dog at være en roman.

Det kan derfor være lidt svært at give et referat af indholdet, men som bagsideteksten angiver, så udspiller historierne sig på en ganske almindelig villavej, hvor hjemmets mure gemmer på hemmeligheder, som hver historie løfter en flig af sløret for. Hvorfor er forespørgslen  på røde trusser f.eks. så grænseoverskridende for den prostituerede i ‘Lille luder’? Hvad er det for tal, der ødelægger livet for Maria i ‘Indkøbsposer’? Hvorfor er ritualet i ‘Velourhud’ så forkert? Hvilken hemmelighed kommer frem i lyset i ‘Indtil døden skiller jer ad’? Hvorfor synger fuglene ikke i ‘Den morgen hvor fuglene ikke sang’? Og hvor meget ved Klara egentlig i ‘Paralyseret virkelighed’?

Det er ikke småting, der afsløres undervejs. Incest, abort, transseksualitet, religiøst vanvid, snagen og psykisk sygdom er blot et lille udpluk af villavejens foruroligende hemmeligheder, som Vicki Pedersen lader læseren få indsigt i. Ikke alle 19 tekster er lige vedkommende, men de fortællinger, der virker, er både grumme og gribende.

Desværre skæmmes udgivelsen lidt af kiks i korrekturen. Flere steder brydes en kursiveret tekst umotiveret: “Jeg håber på din diskretion, Klara?” Hans øjne undviger mig ikke længere… Ligesom en del stavefejl ikke er blevet fanget, f.eks. “utrygsløse øjne”, “indkøbt poserne” osv. Endeligt afslører nogle lidt kluntede formuleringer ind i mellem, at her er tale om en debutantudgivelse, ligesom Vicki Pedersen ind i mellem glemmer det gode råd: “Show, don’t tell”.

Trods lidt malurt i bægeret synes jeg dog udmærket om ‘Den røde tråd’, som råt og godt lader dystre hemmeligheder komme frem i lyset.

Da de begge er faldet i søvn, rejser jeg mig forsigtigt fra sengen og gør det sidste klar. Uden de mindste tegn på at de vil vågne, vender jeg dem begge, så de ligger på ryggen. Så stiller jeg de to hvide spande fra Ikea på hver sin side af sengen. Der er ingen grund til at ødelægge gulvtæppet. Til sidst finder jeg den lille skalpel frem fra natbordsskuffen og stiller mig hen ved side af Mathilde.”

Læs mere på forlaget Dreamlitts hjemmeside

Indhold:

Lille luder
Fornemmelser for jul
Mogens og Inger 1
Misericordia
Fjols
Indkøbsposer
Farvel
Mogens og Inger 2
Offer
Veninder
Velourhud
Mogens og Inger 3
Indtil døden skiller jer ad
Stamtavlen
Den morgen hvor fuglene ikke sang
Godnat
Mogens og Inger 4
Paralyseret virkelighed
I dine sko

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Mikkel Zeeb
ISBN-13: 9788771710557
Sideantal: 85
Forlag: DreamLitt

Midnatsmuse af Mikkel Harris Carlsen

Midnatsmuse - noveller til nattenMikkel Harris Carlsen er blandt de fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2015 for novellesamlingen Midnatsmuse – noveller til natten, og det er bestemt ikke ufortjent.

Her er, som altid når det drejer sig om forfatteren, tale om en sprogligt imponerende udgivelse. Men hvor jeg, da jeg læste Kakerlakmennesket, lidt følte, at jeg læste utroligt velskrevne stiløvelser, så bliver jeg her i Midnatsmuse ramt lige i solar plexus af langt de fleste af novellerne. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg stadigvæk overser en lang række referencer, idet de fleste noveller indledes med et lille citat, som jeg ikke kendte hver gang, men trods det virker novellerne for mig, og jeg nød at synke ned i samlingens lidt altmodische stemning, der fik mig til at tænke på forfattere som M. R. James og Edgar Allan Poe uden dog på nogen måder at føles som en efterligning.

Samlingen består af 16 noveller og åbner med ‘Hr. Schaday’, om manden som gennem længere tid har boet på enkefrue Schumanns pensionat. En dag flytter en ny pensionær ind, og en sær angst rammer fortælleren, som for alt i verden vil undgå at mødes med hr. Schaday.

I ‘Giallo’ nyder den unge frue, Rosalba, at vandre i byens parkanlæg, hvor hun en dag falder i staver over en nøgenfigur af en atletisk ung mand, som hun ikke tidligere har bemærket. Figuren har været udsat for hærværk, men Rosalba føler sig stærkt tiltrukket af den, og bliver nødt til at føle efter. Titlen ‘Giallo’ kunne godt være en hentydning til den italienske slasher-genre, som bl.a. filminstruktøren Dario Argento er kendt for.

Samlingens tredje novelle hedder ‘Lorelei’ og udspiller sig i en undseelig stationsby ved Rhinens bred. Lorelei er en stor klippe ved Rhinen, og sagnet lyder, at en ung pige, som var blevet svigtet af sin elskede, kastede sig i døden fra klippen,  hvor hendes ånd siden har lokket søfarende i døden med sin smukke sang. Novellen indledes med et citat af den tyske digter, Heinrich Heine, der skrev digtet ‘Lorelei’, som blev sat til  musik af  Franz Liszt, og historien handler om en ellers ganske forudsigelig læge, som en dag står af på en for ham ukendt station, skønt han er på vej til en lægekonference i Köln. Han indlogerer sig på på et gæstgiveri, og om aftenen går han tur langs floden …

Titelnovellen ‘Midnatsmuse’ fortælles af en forfatter, som har hørt om et etablissement, der særligt opsøges af kunstnere, og derfor begynder at holde til der for at opsnappe gode historier. En aften kommer han i snak med en maler, som fortæller en historie om “frelse og undergang“.

I ‘Mellem stråene og klitterne’ er hovedpersonen en antikvitetshandler, som for en kunde er rejst til Paris for at opspore og købe en række genstande. En forbyttet kuffert får dog langtrækkende konsekvenser og sender ham til havnebyen L***.

‘Elskovskvartet i D-mol’ handler om James Watts, som en dag beskyldes for at have forbudt damebesøg på sit værelse af sin værtinde. Pensionæren i værelset ved siden af har klaget, men Watts er fuldstændig uskyldig – tror han da.

Novellen ‘Godset Teiresias’ fik mig til at tænke på ‘Ushers fald‘ under læsningen, og indledes med et citat af Aleister Crowley, en af 1900-tallets ledende skikkelser inden for okkultisme. Hovedpersonen inviteres på besøg hos en gammel skolekammerat, hvor han også møder en hidtil ukendt tvillingesøster, der aldeles betager ham.

I ‘Uxia’ forelsker fortælleren sig i sin bedste vens hustru, og da hun dør, kaster han sig i sin sorg ud i et unævneligt eksperiment.

‘Dette er mit legeme’ handler om en journalist, der undersøger historien bag Johannes Gottschalks, ejeren af en medicinalfabrik, forsvinden, mens ‘Triptykon’ er tre fortællinger fra 1. verdenskrig.

Novellen ‘Udsigten’ fortæller historien om en mand, som hver dag sidder og kigger ud på den lokale kirkegård fra sit stuevindue. En dag dukker en ung mand med en klarinet op, og fortælleren drages så voldsomt af musikken, at han forlader sin faste plads for at høre mere.

Abaddon bruges i Det Gamle Testamente både som navn for et underjordisk dødsrige, der er hjemsted for ødelæggelse og undergang, såvel som om dødsrigets ødelæggende engel, og er i Mikkel Harris Carlsens novelle både navnet på byen, hvor fortællingen udspiller sig samt titlen på fortællingen. Fortælleren indlogerer sig på byens eneste hotel, hvor han opdager, at mange af de øvrige gæster i virkeligheden er voksfigurer. Men hvorfor?

I ‘Den nye mand’ ansættes en ny medarbejder, som i den grad overtræder fortællerens grænser, og det kan man til dels også sige sker i ‘En nat på hotellet’.

De to sidste noveller hedder ‘Sainte Julie’ og ‘Hvad havet gav tilbage’. Førstnævnte handler om en from ung pige, som forsvinder i skoven, og sidstnævnte om et ægtepar som for første gang vælger at holde ferie ved havet.

Som Thomas Winther skriver i sin anmeldelse i Himmelskibet, nr. 44, er novellerne dystre fortællinger om personer der på forskellig hvis bliver besatte eller opslugt af enten andre mennesker eller situationer. Hver historie har et element af mystik, og hvor der i nogle sker noget direkte overnaturligt, antydes det blot i andre, så man som læser bliver i tvivl om, hvorvidt det blot er i personernes sind at disse mystiske ting finder sted.

Gennemgående for alle 16 noveller er den lidt altmodische og sælsomme stemning, uanset hvilken tidsperiode historierne udspiller sig i, og det giver et afsluttende indtryk af en helstøbt og interessant udgivelse, som jeg blev ganske betaget af.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Arborelza / Dreamstime.com
ISBN: 978-87-91589-32-4
Sider: 227
Forlag: Kandor

Turen gennem Midnatsskoven af John Kenn Mortensen

Turen-gennem-Midnatsskoven_John_Kenn_MortensenMåske kender du John Kenn Mortensen? Han har bl.a. lavet bøgerne ‘Post-it monstre’ og ‘Flere post-it monstre’ med tegninger af monstre udført på de små, gule post-it blokke. Det er imponerende lavet, og John Kenn Mortensen er en fremragende tegner.

I sin nyeste udgivelse, børnebogen ‘Turen gennem Midnatsskoven’, viser han også masser af humor. Her begiver troldungen Dennis sig på en livsfarlig færd gennem den forbandede Midnatsskov i sin søgen efter skovens fineste pind for at blive bedstevenner med Petro.

På turen møder han både en vampyr-agtig flagermusepige, en enhjørninge-gris, en edderkoppemand og skræmmende væsner som baglænsmænd, kannibalklovne og tusmørketjenere.

Shit, det er vildt. Vildt sjovt. Og vildt godt tegnet. Siderne indeholder et hav af finurlige detaljer, og John Kenn Mortensen leger med formatet, så enkelte sider skal foldes ud for at se hele billedet, mens andre tegninger blot fylder lidt af en side. Han bruger ingen farver udover den røde i titlen, og så en diskret beige som baggrund.

Jeg er sikker på, at min nevø vil elske ‘Turen gennem Midnatsskoven’, og det samme gør jeg.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: John Kenn Mortensen
ISBN-13: 9788711444580
Sideantal: 32
Forlag: Carlsen

Samlerne af Michael Kamp

Samlerne_Michael_KampHvordan tackler du det, hvis det værste, du kan forestille dig, sker? “Samlerne” er en blodig og effektiv horrorroman, om familiefaren som må se sin værste frygt i øjnene

Thomas er en ganske almindelig mand. Han arbejder med webdesign, men kæmper lidt med at få tingene til at hænge sammen efter krisen har bidt sig fast. Han er gift med Marianne, som han har børnene Elias og Josephine med, og er i det store hele tilfreds med sit liv.

En nat ser han et mystisk lyn over naboens mark og går ud for at undersøge det. Da han vågner næste morgen, er hans hænder smurt ind i blod, og han husker ikke, hvad der er sket. Men før han kan bekymre sig om det, dukker et nyt problem op. Børnene og Marianne forsvinder, og Thomas efterlades i et surrealistisk univers, hvor virkelighed og drøm ikke er til at skelne fra hinanden, mens han kæmper for at få sin familie igen.

Michael Kamp er uden tvivl en af Danmarks bedste horrorforfattere, og ‘Samlerne’ er da også nomineret til Årets Danske Horrorpris. Det er den bl.a. fordi Kamp er en yderst effektiv skribent, der formår at skabe overbevisende billeder i læserens hoved, og som ikke er bange for at kaste blodig gru på siderne.

Rødt. Der var rødt alle steder. Blod på fyret, på gulvet, på væggene, endda blodstænk på loftet. Arbejdsbordet sejlede i det, og Thomas kunne mærke benene blive svage under sig. Klumpen på bordet manglede hovedet. Al hud var fjernet fra kroppen og poterne skåret af. Det var Sune.”

Men selvom ‘Samlerne’ umiddelbart er den blodigste nominerede i årets shortliste, så har Kamp ikke bare skrevet en rive-flænse-BØHHH historie. Han griber fat i den frygt, der ligger latent i de fleste af os, når vi bliver midaldrende: frygten for at blive gammel; frygten for ikke at slå til som mand og far og menneske; og ikke mindst frygten for at miste ens kære. Disse tanker giver han – blodigt – kød og blod, og kaster dem ind i en intens mareridtsfortælling. Det er næsten rørende at læse beskrivelsen af Thomas forvirring og angst i sin søgen efter familien og sin kamp for at forstå, hvad der sker, og Kamps indsigt i Thomas’ psyke rammer lige på kornet, og er noget af det bedste ved romanen.

Da jeg første gang læste ‘Samlerne’, må jeg indrømme, at jeg blev lidt irriteret over sidste del af romanen, som jeg syntes blev ret forvirrende. Muligvis fordi Kamp faktisk skriver så flydende, at læsningen for mit vedkommende gik alt for stærkt, og jeg derfor ikke fik nuancerne med. I hvert fald har anden gennemlæsning været en langt større oplevelse, hvor jeg i højere grad sætter pris på Thomas’ rejse gennem sind og sted, og selvom jeg måske stadigvæk ikke er helt vild med slutningen, så er ‘Samlerne’ absolut en værdig kandidat til Årets Danske Horrorudgivelse, for som Thomas Winther skriver i sin anmeldelse i Himmelskibet 44:

[Kamp] skriver fængende beskrivelser af groteskheder og af paranoide sindstilstande, på en måde så historierne bliver page-turners. Som læser er det svært at lægge bogen fra sig, inden den er læst færdig, for på samme måde som hovedpersonen så vil man gerne kæmpe sig igennem det vanvid, der udspiller sig, i håbet om at der er noget at komme ud til på den anden side.”

Besøg Michael Kamps hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Danielle Finster
ISBN-13: 9788758817026
Sideantal: 248
Forlag: Tellerup

Varulv af Jeppe Sandholt

varulvI København forsvinder en mand sporløst fra Nørrebroparken. Kort efter begynder rygterne om, at et gråt ulveagtigt dyr lusker rundt i byen. Politiet er dog overbeviste om, at forsvindingerne (for der forsvinder flere folk) er bande-relateret, og afviser kraftigt pressens antydninger om en varulv.

Heller ikke bogens hovedperson har meget tilovers for varulve-teorien. I hvert fald vandrer han nat efter nat hvileløst rundt i byen, når søvnen undviger ham. Her møder han pigen Vera, men også manden med sablen og journalisten Mikkelsen. Imens trækker begivenhederne sig sammen om ham.

Jeppe Sandholt debuterer som forfatter på forlaget Fahrenheit med kortromanen “Varulv”, som trods af brugen af varulven som et fikspunkt i historien dog ikke er decideret horror. I stedet er det en rigtig fin fortælling om ensomhed og skæve eksistenser, der leder efter både sig selv og hinanden.

Sandholt har et flot sprog, og historien flyder let. Vi får mange antydninger, men ikke så mange forklaringer, og ved romanens slutning var jeg stadig i tvivl om, hvem fortælleren var? Hvem varulven var? Om der overhovedet var en varulv? Og hvad der nu ville ske med personerne. Og selvom det måske ikke lyder som en god læseoplevelse, så vil jeg faktisk gerne anbefale “Varulv”, for den er både tænksom og fint skrevet.

Jeg gik væk fra cykelstien og ind på alléen hvor gadelygterne lyste stien op og afslørede træernes rødder der var brudt gennem asfalten hist og her. Af og til opgav et blad at hænge fast på sin gren og dalede ned gennem lygternes skær og landede på asfalten med et lille klask. Der lå det så og håbede på at et vindpust ville komme forbi og tage fat i det så det kunne få en sidste flyvetur inden det hele var forbi, men det ville sikkert ikke ske, bladet ville blive liggende hvor det var og blive mere og mere fladtrådt og klistret, indtil der til sidst ikke var andet tilbage end en plet på jorden.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Christian Sand

 

Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen

AfmagtMogens Wenzel Andreasen har med novellesamlingen “Afmagt” skabt en stribe moderne voksen-eventyr, som konfronterer læseren med en række personer, der har det til fælles, at de alle mister kontrollen med deres liv. Med ætsende humor og skræmmende uhygge gennemleves det moderne menneskets mareridts-scenarier og individets forgæves forsøg på at gøre sig fri af det net, det er fanget i.” (Fra bagsideteksten)

At kalde Mogens Wenzel Andreasens novellesamling for horror er nok noget af en tilsnigelse, og undertitlen er da også skæbnenoveller. Når jeg alligevel omtaler udgivelsen her på siden, er det fordi, novellerne konfronterede mig med menneskets mørke og deraf følgende konsekvenser, og efterlod mig eftertænksom og opmærksom på hverdagens skjulte gru.

Skrivestilen giver i bedste forstand mindelser om de klassiske victorianske spøgelseshistorie, selvom novellerne alle foregår i nutiden. Måske af den grund blev samlingen i bibliotekernes lektørudtalelse betegnet som henvendt til et ældre publikum. Det er jeg ikke enig i, idet jeg synes, at novellernes indhold rammer den voksne målgruppe bredt, og sproget er hverken altmodisch eller nostalgisk.

Novellerne handler om mennesker, der kommer i ukendte situationer. Mange af dem har det svært med nærhed til andre mennesker, som f.eks. jeg-fortælleren i “Perfektionist” hvis liv rutineprægede liv brydes, da moderen dør. Han må i stedet leje et værelse hos en myndig enke, hvilket medfører, at han nu er nødt til at bruge offentlige transportmidler for at komme på arbejde. Denne omvæltning bryder han sig slet ikke om, og det er da også på et S-tog, at hans problemer for alvor begynder.

Denne afstand til andre mennesker går igen i bl.a. novellen “Akvarium”, som er historien om manden, hvis far havde en passion for akvarier. Som voksen har manden hvad han selv betegner som kontaktvanskeligheder, og har i stedet udviklet en tilbøjelighed for udstillingsvinduer. Den fetish har omverdenen svært ved at forstå, men fortælleren forsøger at leve med den.

Titelnovellen “Afmagt” er en helt anden type fortælling. Her udsættes en ganske almindelig mand for et overgreb på en færge, men der er ingen vidner, og han kender ikke gerningsmanden. Historien er ganske kort, og i sig selv måske ikke særlig uhyggelig. Alligevel ramte den mig hårdt, fordi dens kerne er noget, vi alle kan komme ud for – hvordan håndterer vi en uretfærdighed, hvis ingen tror os?

I novellen “Pensionat” er snobberi skyld i en ulykke, som efterfølgende får fortælleren til at spekulere over det at være et ondt menneske. Til gengæld er fortælleren i “Paralyse” slet ikke i tvivl om, at han er et godt menneske, omend man som læser får indtryk af en smålig og fordomsfuld person, der langsomt stivner i sit eget forstokkede livssyn.

I “Istid” er hovedpersonen en velhavende mand, der er overbevist om, at en kommende istid er lige om hjørnet. Derfor lader han bygge en underjordisk facilitet, som han forbereder efter alle kunstens regler. Men selv de bedste planer kan have en brist, og novellen her har en kulsort slutning.

Anderledes morsom er novellen “Sisyfos”, om manden der har store besværligheder med at få lagt tag på sit hønsehus, mens historien om manden der modtager et rekommanderet brev i “R” er både absurd og tragikomisk.

I “Forsinkelse” oplever en kvinde sin værste frygt blive til virkelighed – for at opdage at der også kan være trøst i den kendsgerning, at der ikke mere er noget at frygte. Og mens kvinden i “Forsinkelse” vælger ikke at gøre noget, træffer manden i “Valg” et valg, som han må leve med resten af sit liv. Men kunne han have valgt anderledes?

Jeg brød mig ikke om novellen “Løberen”, der bliver alt for symbolsk for mig, og desværre synes jeg, at åbningsnovellen “Vision” ikke helt får udfoldet sin historie, som jeg ellers godt kan se idéen med. Men resten af samlingen kan kun anbefales. Novellerne er måske nok hurtigt læste, men de fortjener tid til eftertanke.

“Afmagt” hverken chokerer eller provokerer. Det er ikke fortællinger om blodige grusomheder eller velovervejet psykologisk tortur. Historierne handler om almindelige mennesker, som udsættes for tilsyneladende relativt uskyldige dilemmaer, som alligevel får stor betydning.  Noveller som uden store armbevægelser viser den gru, der gemmer sig i hverdagen, og som i særlige situationer kommer op til overfladen, hvor den kan ændre alt.

Indhold:

Vision
Perfektionist
Afmagt
Løberen
Pensionat
Paralyse
Istid
Uendelighed
Sisyfos
Akvarium
R
Afstand
Forsinkelse
Valg
Slut

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Peter Olufsen