januar 2020
M Ti O To F L S
« dec    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2019’

Pigen som ikke var der af Nick Clausen

Pigen som ikke var der af Nick ClausenNick Clausen tager denne gang læseren med til ‘X-files’-land kombineret med Stephen King’ske børneportrætter fortalt i et letlæst sprog. Med andre ord er Pigen som ikke var der en glimrende ungdomsthriller, der også kan læses af voksne.

Andy elsker at læse. Så da han en dag på vej hjem fra skolen vil ind på biblioteket for at låne en bog med hjem, beder han lillesøsteren Rebekka om at vente på ham. Han er kun væk kort tid, men da han kommer ud igen, er hun væk.

Først tror Andy, at lillesøsteren bare driller ham. Men som tiden går, og hun ikke dukker op igen, går det op for ham, at hun virkelig er forsvundet. Så starter den helt store eftersøgning, men politiet finder ingen spor af Rebekka.

Andy føler, at det er hans skyld, så han starter sin egen eftersøgning. Og her får han hjælp fra en uventet hjælper på biblioteket. Men hvad er der egentligt sket med Rebekka?

Nick Clausen er en dygtig fortæller, og Pigen som ikke var der er underholdende fra først til sidst. Jeg blev hurtigt grebet af historien, som skiftevis er skræmmende og sørgelig. For nok er her tale om en thriller, men Clausen lader også historien ramme lidt dybere ved at lade familiens sorg over den forsvundne datter fylde i handlingen. Og så giver slutningen også lige lidt ekstra kant på den rigtig gode måde.

Pigen som ikke var der har en spændende opbygning, der er med til at øge suspensen. Bogen er opdelt i kapitler, der dag for dag beretter historien. Men så sker der et skift, og som læser får vi pludselig et nyt fokus. Det er rigtig fint lavet, og jeg vil ikke afsløre for meget for ikke at spolere overraskelsen.

Nick Clausen er en produktiv forfatter som alene i 2019 udgav tre romaner (Dødt kød – dag 2, Dødt kød – dag 3 og Pigen som ikke var der). Jeg er imponeret over hans fantasi men også over, at kvaliteten af historierne kan vedblive at være så høj. Jeg har i hvert fald følt mig utroligt godt underholdt uanset om Clausen fortæller om zombie-apokalypse eller gule varevogne og forsvundne piger.

Uddrag af romanen:

I søvne drager Andy til de canadiske skove for at jage elge. Pludselig får han øje på Rebekka mellem træerne. Hun står med ryggen til. Andy løber mod hende. Det er svært at bevæge benene rigtigt. Han kommer kun langsomt nærmere.

“Bekka!” kalder han. “Bekka, jeg kommer nu!”

Rebekka drejer hovedet til siden, som om hun hører ham. Men der er noget galt med hendes øjne. Hun græder. Nej, det er ikke tårer, der løber ned over kinderne. Det er blod.

Andy gisper. 

Så træder wendigoen frem fra træet, hvor den har stået skjult. Den er endnu mere gruopvækkende end beskrivelsen i bogen. Den ligner lidt et menneske, men alligevel ikke. Den er højere og tyndere, huden er askegrå og sidder stramt over knoglerne. Øjnene er små og dybtliggende, læberne er sprukne og blodige. 

Andy kan kun se til i rædsel, mens væsenet går hen og tager Rebekkas hånd. Hun lader sig lydigt føre med. Andy vil skrige, men kan ikke få en lyd frem.

Netop da Rebekke forsvinder ud af syne, sætter Andy sig op med et halvkvalt skrig. Han glor rundt i værelset. Hans hjerte føles, som om det sidder oppe i halsen.

“Wendigoen tog Bekka,” hvisker han hæst. “Det var wendigoen …” (side 19-20)

Tak til forlaget Facet som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Pigen som ikke var der:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 276 sider
Omslag: Nick Clausen
Lix: 23

Besøg Nick Clausens hjemmeside

Læs også:

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars Gabel
Drømmeland af Nick Clausen
I klovnenes kløer af Henrik Einspor
Let bytte af Carina Evytt
Dukkehuset af D. S. Henriksen
Små onde svin af John Kenn Mortensen

Volt #5

Volt nr. 5, 2019Hovmod står for fald, er et af temaerne i Volt #5, som både præsenterer mord, hævn, vampyrjægere og den sidste rejse for læserne.

Forlaget Afkom opstod i 2019 ud fra et ønske om at skabe en platform for zines og small press udgivelser. Forlaget har blandt andet startet en ny tegneserie-antologi Absurd, hvor første nummer kom i 2019, men har også videreført hæftet Volt, der oprindelig udkom på Urkraft. Volt #5 bliver dog desværre sidste udgivelse i serien.

Hæftet indledes med Rebecca Russels ‘Karma’. Den unge Frederick Mortensen har besøg af en forsvarsadvokat. Tilsyneladende har han rodet sig ud i noget, som familiens penge skal få ham ud af. Spørgsmålet er, om det virkelig er sådan en bagatel, som han påstår.

Jeg kan godt lide Russels bløde tegnestil holdt i gråtoner. Historien fortælles lige ud ad vejen, men ved at lege lidt med perspektiv og sideopsætning bliver fortællingen alligevel ret dynamisk. ‘Karma’ er Russels første trykte tegneserie, og det fortæller hun lidt om HER.

‘Splattercamping’ af Peter Keller Hansen er en underholdende historie á la Urban Legend. Fire unge er taget på camping og sidder og hygger sig ved bålet. Her fortæller den ene historien om en mand, hvis kone for mange år siden blev anklaget for hekseri. En brutal død ramte dem begge, og nu går sagnet, at han vender tilbage og slår folk ihjel med sin muggert. Men er det kun et sagn?

Historien indledes af en skikkelse á la fætter Maddike fra Gru, der løbende kommenterer undervejs som den herligt splattede fortælling udvikler sig.

Kasper Clemmensen har tegnet og skrevet hæftets tredje historie: ‘Vampyrjægerne’. Clemmensen stod bag den spændende ‘Skorstensfejeren’ i Volt #3, og også her i Volt #5 er hans bidrag bemærkelsesværdigt. Denne gang handler det om en gruppe vampyrjægere, der er samlet en weekend for at indspille en reklame for deres ydelser. Et femte medlem er på vej, og skal møde de andre for første gang.

Clemmensens bidrag er sjovt, frækt og overraskende, og jeg håber på at se mere til ham i fremtiden.

Det sidste bidrag ‘Havet’ er skrevet af Frederik Schock og tegnet af Amalie Martens. Sidstnævnte havde historien ‘Skype’ med i Volt #3. Læs mere om hende HER.

Jeg er fuld af beundring for den glæde ved tegneseriemediet, der strømmer ud af Volt-serien. Selvom ikke alle historier nødvendigvis falder i min smag tegnemæssigt, så kan jeg kun tage hatten af for projektet, der lader nye og upcoming kunstnere få en chance. Og generelt må jeg sige, at underholdningsværdien er helt i top, så støt de unge talenter og køb Volt #5 for blot 30 kr. 🙂

Om Volt #5:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Afkom, 32 sider
Omslag: Simon Quitzau

Indhold:

Karma af Rebecca Russel
Splatter camping af Peter Keller Hansen
Vampyrjærgerne af Kasper Clemmensen
Havet af Amalie Martens og Frederik Schock

Læs også:

Absurd #1
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft
Gigant af Rune Ryberg
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Volt #3

Danske science fiction udgivelser 2019

Årets danske science fiction udgivelser 2019

Igen i år forsøger jeg at lave en oversigt over årets danske science fiction udgivelser 2019 (bredt forstået).

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som indeholder elementer af science fiction uden at betegnes som sådan.

Danske science fiction udgivelser 2019

Den rustne verden - Flugten fra Danmark af Adam ODen rustne verden – flugten fra Danmark af Adam O.
Høst, 2019. – 161 sider
Fire søskende skal besøge deres morfar i Sverige, men efter et flystyrt er de i et fremtidsdanmark, fyldt med skrot og onde robotter. Kan de nå frem til morfar i tide?

 


 

De rensede af Søren Staal Balslev
Kandor, 2019. – 243 sider
Dystopisk roman om en familie, der kæmper for at overleve i et ødelagt København. Jorden har været ramt af en epidemi, der har decimeret befolkningen betydeligt.

 


 

Kritisk masse af Bertelsen & SchwerdfegerKritisk masse af Iben Bertelsen og Jan Schwerdfeger
Ørnen, 2019. – 425 sider
Året er 2020 og København lider under en voldsom hedebølge. Brix og Kvist kæmper på flere fronter for både Abacusgruppen, BlackStar og en mystisk snigskytte driver gæk med den danske politistyrke.

 


 

Brahe/Hansns Djyon Dære – infoinferno af Frank Brahe m.fl.
Gymnoten, 2019. – 145 sider
Djyon Dære er infojæger; han er en underlig skabning, nærmest en cirkel med to underlige ben og uden arme. I seks små historier møder Djyon underlige væsner og komplekse problemstillinger i et syret science fiction-univers.

 


 

Storhedsvanvid af Ulla DahlerupStorhedsvanvid af Ulla Dahlerup
Skriveforlaget, 2019. – 449 sider
Året er 2039 og Danmark er en republik, hvor der i skolerne undervises i arabisk og tyrkisk. Journalisten Morten Skriver går undercover for at afsløre iscenesættelsen af diverse katastrofer, der har til hensigt at holde et ulmende oprør i Norden nede.

 


 

Forbund af Cecilie Eken
Høst, 2019. – 436 sider (Karanagalaksen, log 3)
Saga og hendes medpassagerer er på vej til Aohm for at advare Den Øverste Cirkel om truslen fra fyrst Almaz. De ender midt i et politisk magtspil, og meget kommer til at afhænge af svære valg og uventede alliancer.

 


 

Klimapolitiet af Kim EngelbrechtsenKlimapolitiet af Kim Engelbrechtsen
Trykværket, 2019. – 197 sider
I et dystopisk Danmark er klimaforandringerne slået igennem, og Klimapolitiet styrer med hård hånd samfundets ressourceforbrug. Her bliver den arbejdsløse jurist Markus Schmidt, efter en mindre forseelse, dømt til med våben i hånden at bekæmpe flygtninge fra Afrika. Han vælger at forsøge bekæmpe Klimapolitiets grusomheder. Men er det mon for sent?

 


 

Vulkanvinter af Christian Engkilde
Silhuet, 2019. – 515 sider (Pandora, 1)
17-årige Pandora bor alene sammen med sin far oppe i bjergene. Verden, som vi kender den, er gået under, og alle må kæmpe for at overleve. Da Pandoras far bliver bortført, kaster hun sig også ind i kampen.

 


 

Helter Skelter af Jens-Martin EriksenHelter Skelter af Jens-Martin Eriksen
Gyldendal, 2019. – 407 sider
Dobbeltagenten, Torsten Vahlgren, er en del af et internationalt terrornetværk, som lykkedes med angreb i Vesteuropa og Danmark. Det betyder, at Danmark bliver en regulær kampzone, med borgerkrige som følger i kølvandet på terrorangrebene.

 


 

Børnenes jord af Gipi
Fahrenheit, Forlæns, 2019. – ca. 290 sider
I en fremtid, hvor samfundet som vi kender det er gået under, sendes to brødre på en farefuld færd, da deres fader dør. Det bliver en rejse der viser håb og de grummeste sider af den menneskelige natur.

 


 

Flugten fra klanen - Kijara 2 af Tatiana GoldbergFlugten fra klanen af Tatiana Goldberg
Comic Factory, 2019. – 95 sider
I et fremtidigt samfund, hvor forsøg med genmodifikationer er blevet almindelige, står kampen mellem de illegale, genmodificerede individer og myndighederne, som arbejder for kontrollerede forhold. Kijara er selv illegal, men ønsker at forlade kriminaliteten.

 


 

Er dette himlen af Nils Jacob Rey Henningsen
Trykværket, 2019. – 467 sider (E1000 prolog, del 1)
I fremtiden er levealderen på vej mod 130 år, og der er store penge i livsforlængende produkter. En kontroversiel biolog, der arbejder med genteknologi og som har politiske forbindelser, findes myrdet i
sit hjem. Hvem står bag og hvorfor?

 


 

Reservat af Dennis Gade KofodReservat af Dennis Gade Kofod
Cobolt, 2019. – 190 sider
Klimakatastrofen har fået verdenshavene til at stige, og menneskene bor i reservater. I København, på Bornholm og på Mars oplever fire personer en helt særlig dag på hver deres måde. Verdener ændrer sig for evigt.

 


 

Portal af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Alinea, 2019. – 50 sider
Rasmus bor hos sin tante, der forsker i “multiverset”, ideen om at der findes uendelig mange verdener. Rasmus må snyde sig til at komme ind i hendes laboratorium for at forsøge at komme over i en af de andre verdener.

 


 

De sidste zoner - Jorden under os 1 af Line Kyed KnudsenDe sidste zoner af Line Kyed Knudsen
Gyldendal, 2019. – 285 sider (Jorden under os, 1)
I fremtiden er jorden delt op i zoner, hvor menneskene lever adskilt og i fare for aliens. Pigen Vega og præsidentens søn Titan mødes tilfældigt og må hjælpes ad for at redde livet. Kan de også redde jorden?

 


 

Skyggearken af Michael Lindal og Peder Riis
Comic Factory, 2019. – 128 sider
En række brutale mord ryster rumskibet, Arken, der med hele menneskeheden ombord er på vej til en ny verden. Opklaringen synes simpel, men snart udviskes grænserne mellem liv og død, mellem drøm og virkelighed.

 


 

Zombierådhus af Pablo LlambíasZombierådhus af Pablo Llambías
Gyldendal, 2019. – 360 sider, illustreret
En samling af 98 tekster, hvor 98 danske rådhuse har hver sit kapitel. Rådhusene og de gennemgående personer danner rammen for noget, der minder om et apokalyptisk drama. Nutiden møder fortiden og fremtiden.

 


 

Længslernes nat af Lilli Lund Christensen
Science Fiction Cirklen, 2019. – 328 sider
Jorden bliver angrebet af terrorister, som har opfundet et dødsensfarligt våben som forårsager jordskælv og radioaktivitet. Jorden bliver ubeboelig, men nogle reddes og flytter til Månen. Her lurer nye farer.

 


 

Enden på tragedie af Svend Aage MadsenEnden på tragedie & I fjorten sind af Svend Åge Madsen
Gyldendal, 2019. – 445 sider
Jonatan Tidebon har svært ved at få gjort sit speciale færdigt. I stedet drømmer han om at blive forfatter, men mangler evnerne. Dette ændrer sig, da han bliver præsenteret for stoffet metamorfoin, som giver ham mulighed for at trænge ind i andre menneskers sind og bruge deres erindringer til sine historier.

 


 

Zeitgeist af Jane Mondrup
Vandkunsten, 2019. – 378 sider
Ejvin Rode vågner i Sydengland i 1890, men det eneste han husker, er en hverdag som filolog i det 21. århundredes København. Snart må han sande, at han er rejst i tid og rum, og at i denne tid er Danmark noget ganske andet.

 


 

Liv af Erwin Neutzsky-WulffLiv af Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff, 2019. – 444 sider
En gal videnskabsmand skaber bioteknologisk en ny livsform, samtidig med en gyserforfatter møder uhyrer i sin fødeby. Er der en sammenhæng som måske slår hul på den fælles virkelighed?

 


 

Exnihilo af Publius Enigma
Valeta, 2019. – 478 sider
I det 22. århundrede er Isaac og Maryon astronauter ombord på rumskibet “Discover IV”. Deres forbudte kærlighed resulterer i, at Maryon vil nedfryses sammen med Isaac, da han får konstateret fremskridende leukæmi. Ca. 100 år senere bliver de fundet men kun Maryon overlever.

 


 

Drømmemaskinen af Mads RangvidDrømmemaskinen af Mads Rangvid
Mindspace, 2019. – 338 sider
Adam på 16 år lever i 2045 i et stærkt totalitært samfund. Hans tvillingesøster er kidnappet, og hans eftersøgning efter hende bliver en lang rejse i tid og rum og alverdens filosofier.

 


 

Den sorte enkes by af Nicole Boyle Rødtnes
Alvilda, 2019. – 435 sider
I byen Viduana lever kvinder og mænd skarpt adskilt og byen styres af 10 regler, der hver især medfører strenge straffe, hvis de brydes eller bøjes. Emma, Silas og Clara vokser op, formet af byens love, men hver især kæmper de med reglernes snærende bånd og især Emma er parat til at sætte livet på spil for at undslippe det ubarmhjertige styre.

 


 

Sandsynlighedskrydstogt - LUO 14 / red. Carl-Eddy SkovgaardSandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14
Science Fiction Cirklen, 2019. – 433 sider
Science Fiction Cirklen præsenterer for 14. gang en originalantologi med danske science fiction-noveller. Antologien rummer en række kortere og længere historier, som både nybegyndere indenfor genren og garvede science fiction-veteraner vil kunne finde underholdning og stof til eftertanke i.

 


 

Kimana Magars sidste sang af Karen Skovmand
Science Fiction Cirklen, 2019. – 258 sider
Året er 2067. 30 år tidligere har en asteroide udslettet det meste af Jordens befolkning og slukket solens lys. I kuppelbyen Lilypond oplever de unge en afglans af et rigtigt livs farver, smag og dufte i den digitale spilverden “Rummene”. Indtil den dag det hele bryder sammen.

 


Han, hun og Adolf af Søndergaard og ViganHan, hun og Adolf af Niels Søndergaard og Vigan
Totaltekst, 2019. – 62 sider, alle illustreret
Nova Tanayan, tidligere ansat i Tidsrejsetjenesten, får problemer med den tyske besættelsesmagt i Danmark i 1941. Hun beslutter at rejse tilbage til Østrig i 1897 og fjerne Hitler som barn; men helt så let er det naturligvis ikke at ændre på historiens gang.

 


 

Ord har hærget af Gudrun Østergaard
Kandor, 2019. – 278 sider
17 tankevækkende fremtidsfortællinger om menneskets grusomhed og dumhed, der kommer til udtryk igennem fortællinger om bl.a. klimakatastrofer, krig, undertrykkelse og fremmehad.

 


 

Plejecenter Fremtiden af Bent Aalbæk-NielsenPlejecenter “Fremtiden” af Bent Aalbæk-Nielsen
mellemgaard, 2019. – 257 sider
Plejecenter “Fremtiden” er et stort teknologisk mønsterplejehjem, der opføres i 2070 som svar på et stort behov. Romanen er en realistisk fremstilling af de muligheder, som teknologien giver for et godt og socialt ældreliv.

 


 

Dansk science fiction 2018

Dansk science fiction 2017

Dansk science fiction 2016

Danske horrorudgivelser 2019

Årets danske horrorudgivelser 2019

Igen i år har jeg forsøgt at lave en oversigt over årets danske horrorudgivelser 2019.

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som ikke nødvendigvis er decideret horror, men som alligevel indeholder elementer af horror.

Danske horrorudgivelser 2019

Absurd nr. 1, 2019Absurd #1
Forlaget Afkom, 2019. – 48 sider
En række små gyserfortællinger af nye og upcoming kunstnere.

 


 

Mareridt af Linea Bjerrum Nielsen
Kandor, 2019. 427 sider
Bevæbnet med terning eller terningeapp samt skemaer og blyant spiller du mod Incubo – mareridtenes herre. Din moster og hendes familie er livløse og fanget i deres kroppe. Du risikerer alt, men har mulighed for at redde dem og slippe ud af dit livs mareridt.

 


 

Dødt kød - dag 2 af Nick ClausenDødt kød – dag 2 af Nick Clausen
Facet, 2019. – 112 sider
De døde smittede er langsomt begyndt at sprede sig, og Dan og Selina er måske de eneste der har lagt mærke til det. Men vil nogen tro dem?

 


 

Dødt kød – dag 3 af Nick Clausen
Facet, 2019. – 151 sider
Det er tredje døgn siden de døde begyndte at vågne. William forstår hurtigt, hvad der sker, og han fører en gruppe unge til sin onkels hus, som har en kælder med sikkerhedsudstyr og våben.

 


 

Pigen som ikke var der af Nick Clausen
Facet, 2019. – 276 sider
Andys søster Rebekka forsvinder sporløst, og politiet er på bar bund. Gennem en bog på biblioteket får Andy kontakt til en død pige, der sætter ham på sporet af Rebekka og det væsen, der har bortført hende.

 


 

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuDet grufulde bibliotek  / red. Kristian Nordestgaard, Jette S. F. Holst
Serieklubben, 2019. – 330 sider
En samling af 23 danske gys, skrevet af danske forfattere, hvoraf det ældste gys er skrevet i 1847.

 


 

Manden, som træerne elskede af Nikolaj Johansen
H. Harksen Productions, 2019. – 134 sider
Den store skov tæt på ægteparrets Bittacy hus trækker lange urovækkende skygger og vinde ind i deres liv, og truer langsomt med at opsluge dem.

 


 

Faldende masker af Dennis JürgensenFaldende masker af Dennis Jürgensen
Tellerup, 2019. – 550 sider (Roland Triel, 6)
Efterforskeren Roland Triel forsøger at finde sandheden bag sin hustrus død, samtidig med han måske selv står anklaget for et brutalt mord.

 


 

Taranteller og tungekys af Michael Kamp
Tellerup, 2019. – 238 sider
En gysende historie om da verden gik i stå og havekolonien blev invaderet af kæmpeedderkopper, men også om Emils kærlighed til Jessica.

 


 

I lygternes skær af Steen LangstrupI lygternes skær af Steen Langstrup
2 Feet Entertainment, 2019. – 183 sider
11 krybende, legesyge og brutale gysernoveller om almindelige mennesker der kommer ud for noget usædvanligt.

 


 

Dansk standard af Kim Leine
Gyldendal, 2019. – 274 sider
Et søskendepar kommer ud for groteske og modbydelige hændelser, da barndommens ellers fortrængte mareridt pludselig folder sig lyslevende ud. Fortiden og deres onde ånd indhenter og overlister dem.

 


 

Pax Immortalis - Opgøret af Patrick LeisPax Immortalis – opgøret af Patrick Leis
Valeta, 2019. – 594 sider (Necrodemic, 4)
Rebellerne, der er anført af løjtnanten, tager kampen op mod teknokraterne – nogle onde mennesker, der laver eksperimenter med zombierne!

 


 

Menneskekød : grotesker 1910-1920 / red. Anders Jørgen Mogensen, Andreas Bylov Jensen
Escho, Sidste Århundrede, 2019. – 198 sider
Danske historier skrevet i starten af 1900-tallet, der dyrker det bizarre, fantastiske og morbide. Fra den rene horrorhistorie over psykologiske spøgelsesfortællinger til groteske og depraverende fantasier om satan, morfinguder og galeanstalter.

 


 

Ingenting passer af Anders Jørgen MogensenIngenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Calibat, 2019. – 128 sider
Noveller som alle har et element af noget “sært” eller uhyggeligt.

 


 

Fribryderen af John Kenn Mortensen
Fahrenheit, 2019. – ca. 70 sider
Tegneserie om den alkoholiserede fribryder Forhammer, der får et tilbud han ikke kan afslå. En moderne fortolkning af Faust-legenden.

 


 

Gamle venner af Aske Munk-JørgensenGamle venner af Aske Munk-Jørgensen
Kandor, 2019. – 275 sider
12-årige Mike og hans ven cykler en sommerdag på eventyr. De skal ud og se et forladt hus i skoven. Men der sker noget den dag ude i skoven, noget der forfølger Mike langt ind i hans voksne liv.

 


 

Mørkets gerninger / red. Tenna Vagner
Forlaget Petunia, 2019. 473 sider
13 udvalgte noveller med alt fra usynlige venner og varulve til spøgelser, forbandelser, hjemsøgte huse og monstre i skabe, spejle og senge – men også de monstre, der lever i os selv.

 


 

Adfærd af Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff, 2019. – 450 sider
Et mix af horror, spænding og science fiction. Vi er i 2029, hvor de døde genopstår uden nogen ved hvordan eller hvorfor. Et mysterium, hvor såvel FBI som apostlen Paulus og mystikeren Rasputin spiller en rolle.

 


 

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill NielsenDet nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen
Enter Darkness, 2019. – 285 sider
Samling af femten fantasy-noveller, krydret med sci-fi og horror. Her er hekse og havfruer, dæmoner og dyndfolk. Et nedbrændt cafeteria der stadig har åbent, en skov der har brug for menneskets kræfter, og flere fantasifulde fortællinger.

 


 

Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri
Calibat, 2019. – 215 sider
Igennem otte fortællinger støder læseren på dystre historier, på skabninger fra mørket, på menneskelig ondskab og på voldsom erotik.

 


 

Et satans arbejde af A. Silvestri
Brændpunkt, 2019. – 414 sider
En dygtig dansk flyttemand hyres af Satan til at flytte en del af Helvede til Hellerup. Lykkes den udfordrende flytteopgave, eller kan man på nogen måde bryde en kontrakt med Satan?

 


 

Skygger i skumringen af Camilla Wandahl og Caroline ØrsumSkygger i skumringen : 8 gys, der fucker med din hjerne
Facet, 2019. – 143 sider
Otte gyser-noveller om spøgelser, forfølgelser og opgravning på kirkegården. Historierne berører også relevante emner som mobning, kærestesorg og depression.

 


 

Et studie i ondskab / red. Nikolaj Højberg
Kandor, 2019. – 640 sider
Ni beretninger om Satan og det ondes væsen.

 


 

Volt nr. 5, 2019Volt #5
Forlaget Afkom, 2019. – 32 sider
En række små gyserfortællinger af forskellige upcoming danske tegnere.

 


 

Mærkeligt af Niels Frederik Westberg
Byens, 2019. – 228 sider
Arvid Stein er, efter at have mistet sin elskede, endt hos Knud Åge i Nordvestjylland, som ejer hunden Jokke og som også er nabo til Orthon-sekten. Mærkelige ting begynder at ske.

 


 

Helvede af Jonas WilmannHelvede af Jonas Wilmann
Kaos, 2019. – 214 sider
Er helvedet et konkret sted? Kan man ansætte en dømt morder som telefonsælger og hvad er Baard-Wagner prøven? En samling af 12 noveller der tager læseren med på en mørk rejse.

 


 

Skyggeverden af Jonas Wilmann
Kaos, 2019. – 245 sider
På Falster dukker nogle mærkelige væsner op fra undergrunden, en menneskeart kaldet Homo Subterranea. En gruppe forskere begynder deres rædselsvækkende rejse ned i mørket og ikke mindst ind i sindets mørkeste afkroge.

 


 

Døden venter i Thule af Jonas Wilmann
Kaos, 2019. – 159 sider
Fire gysernoveller om unge der møder intelligente bakterier, menneskeædende rotter, små hæslige djævle samt en blodtørstig hest.

 


 

Ord har hærget af Gudrun ØstergaardOrd har hærget af Gudrun Østergaard
Kandor, 2019. – 278 sider
17 tankevækkende fremtidsfortællinger om menneskets grusomhed og dumhed, der kommer til udtryk igennem fortællinger om bl.a. klimakatastrofer, krig, undertrykkelse og fremmehad.

 


 

Årets horrorudgivelser 2018

Årets horrorudgivelser 2017

Årets horrorudgivelser 2016

Årets horrorudgivelser 2015

Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen

Ingenting passer af Anders Jørgen MogensenSyv sære, foruroligende noveller om blandt andet enhjørninge, kærlighed og dæmoner.

Jeg blev gjort opmærksom på novellesamlingen Ingenting passer i forbindelse med nomineringerne til Årets Danske Horrorudgivelse. Hertil kan kun nomineres horror for voksne, så jeg blev overrasket, da jeg opdagede, at bogen på bibliotekerne står i børneafdelingen. Men det skal den voksne læser nu ikke lade sig narre af.

De syv noveller er ikke lette at sætte i bås. Den indledende ‘Det snoede horn’ er en julefortælling, hvor tre brødre går i skoven for at fælde årets juletræ. Da de opdager en enhjørning undervejs, beslutter de sig dog for at tage den med hjem til faren i stedet for.

‘Menneskelig pølsevogn’ handler om Louis, som hver fredag flytter mellem sin mor og sin far. Denne weekend skal han med toget ud til sin far. Men i banegårdens fredagsmylder sker der noget mærkeligt med Louis.

Magda er den første spiller, der møder op i ‘Mågerne kommer af sig selv’. Sammen med syv andre piger udgør hun hjemmeholdet, som trænes af frøken Møller. Reglerne er simple. Et kranie skal ned i målet i modstandernes felt, og undervejs må man tackle, skubbe, sparke og spænde ben, men ikke slå. Og frøken Møller finder sig ikke i nederlag.

I ‘En tur i kælderen’ er Bertram kaldt ind på viceinspektørens kontor. Her får han fortællingen om, hvad der egentlig skete i kælderen, dengang den daværende viceinspektør Pilesen startede en klasse for skolens tunge elever i kælderen.

Bodil elsker Jakob i ‘Slagterens datter’. Så højt at hun vil give ham sit hjerte. Mens jeg-fortælleren i ‘At lære noget’ er uopmærksom et øjeblik i klassen, hvilket får voldsomme konsekvenser.

Samlingens sidste novelle ‘Skoleteaterepisoden’ har nærmest Lovecraftianske toner, da et skoleteaterstykke udvikler sig i en helt uforudset retning.

Selvom alle novellerne har børn i hovedrollerne, er der efter min mening ikke noget barnagtigt over indholdet. De sære og foruroligende noveller lover ingen lykkelig slutning, snarere tværtimod. I stort set hver eneste historie udsættes børn for vold og overgreb, og de voksne er snarere garanti for smerte end for omsorg.

Troen på godhed og kærlighed tæves ud af brødrene i ‘Det snoede horn’. Skilsmissebarnet rives i stykker af voksne, der ikke formår at tøjle deres lyster; og spilleren må bliver mere brutal end træneren for at slippe ud af sin frygt. Det er råt og voldsomt, og efterlader ikke meget håb efter endt læsning.

Anders Jørgen Mogensen er redaktør på forlaget Escho, som sammen med forlaget Sidste Århundrede har udgivet en række ‘glemte’ danske gys. Heriblandt Åndeverdenens dårekiste og Menneskekød. Sidstnævnte er en samling noveller skrevet i 1910’erne, som alle er optaget af det groteske. Lidt samme følelse får jeg her i Ingenting passer. Virkeligheden vendes rundt, og vi kan ikke stole verden.

Jeg forstår ikke helt, hvordan Ingenting passer er endt i børnebiblioteket, for selvom sproget er ligetil og letforståeligt, så synes jeg, indholdet rummer fortolkningsmuligheder, der henvender sig til en moden læser. Jeg blev i hvert fald fascineret af den forvrængede og hensynsløse verden, Anders Jørgen Mogensen præsenterer i sine noveller.

Uddrag af ‘Det snoede horn’:

Så knyttede faren sine næver og slog med al sin far-kraft de tre sønner i ansigterne. Blodet flød fra næserne og fra nye sår i panderne, og det blandede sig med noget størknet blod, fra da de tre havde slået enhjørningen ihjel.

Farens knoer begyndte endda også at bløde, og han stoppede først, da både den mindste, den mellemste og den største lå på jorden og hostede blod op i tre forskellige rytmer.

Faren gik ind i huset og vaskede sine hænder, og da han havde tørret dem, gik han ud til de tre og samlede Fjällräven med øksen i op, tog den selv på ryggen og gik ud på den lille sti, der førte hen til skoven.

“Hvis I ikke kan finde ud af det, så må jeg jo selv ordne det,” sagde han, men de tre hørte det ikke, for han var allerede kommet for langt væk, da han sagde det, og selv, hvis han havde været tættere på, havde de ikke hørt det, da deres ører var fulde af størknende blod.” (side 12-13)

Om Ingenting passer:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Calibat, 128 sider
Omslag: Simon Bukhave

Indhold: 

Det snoede horn
Menneskelig pølsevogn
Mågerne kommer af sig selv
En tur i kælderen
Slagterens datter
At lære noget
Skoleteaterepisoden

De rensede af Søren Staal Balslev

De rensede af Søren Staal BalslevOmkring 2021 overvældes menneskeheden af en verdensomfattende pandemi.

”Det gik forbavsende stærkt, og det var kun de mest pessimistiske, som havde haft fantasi til at forestille sig helt præcist, hvor utilstrækkeligt forsvaret var. Da de første tal blev offentliggjort, gik journalister amok over de marginale chancer for overlevelse. Blev man først inficeret, havde man en til to procents chance for at klare skærene. Myndighederne var på ingen måde forberedte på en nedsmeltning af denne karakter, private organisationer kæmpede forgæves med de nationale styringsenheder, og det transnationale samarbejde var usædvanlig mangelfuldt. En efter en faldt regioner, lande, kontinenter og verdensdele.” (side 23)

Romanen følger den lille familie Eva, William og datteren Laura flere år efter samfundets sammenbrud. De har overlevet i det nordvestlige København, hvor de gemmer sig i en lejlighed overfor Bispebjerg Kirkegård uden kontakt til andre overlevende. En overraskende triviel hverdag har indfundet sig, hvor William finder mad i de omkringliggende boliger og butikker, mens Eva er hjemme og passer på Laura.

Men nu har den efterhånden 17-årige Laura fået en feber, der ikke vil gå væk. William må forsøge at få fat i noget penicillin til hende, og efter flere år i relativ rolighed ruskes familiens postapokalyptiske hverdag i den grad op.

Jeg har haft Søren Staal Balslevs dystopiske roman De rensede til at ligge i min læsebunke, siden jeg købte den til Skrækfest i Odense. Af uransagelige årsager – for forventningerne til den var høje – er jeg først nået til den her et par måneder senere. Men jeg kan afsløre, at forventningerne blev indfriet.

Ofte handler apokalyptiske bøger om selve undergangen, mens samfundet falder fra hinanden, og folk kæmper for at overleve. Det er ikke tilfældet her. Søren Staal Balslev har placeret sin handling flere år efter katastrofen, hvor situationen har stabiliseret sig. I en afdæmpet og realistisk tone beretter han om livet efter katastrofen. Et liv som viser sig at være overraskende kedsommelig.

”Der var ingen, som nogensinde havde forestillet sig, at apokalypsen ville være så gudsjammerligt kedelig at overleve. I det første lange stykke tid havde der ikke været grund til at kede sig eller overhovedet mulighed for at trække vejret. De havde, måske ligesom de få andre overlevende, som verden havde benådet, været væk i flugten, og den uendelige kamp for overlevelse havde krævet alt af dem. Overlevelsestrangen havde slet og ret dikteret alt, hvad hjernen foretog sig, og hver eneste lille handling havde båret kimen til en salig tomhed. De havde dengang været nådigt befriet for nagende tanker, usikkerhed og kronisk selvransagelse. Nu? Nu var der ikke andet end et uendeligt og grandiost indre rum med udstrakte marker, fyldt med tid til at tænke over hver enkelt forbandede ting, som nu engang faldt hende ind.” (side 12)

Vi følger familien i en kort tidsperiode under Lauras sygdom, og hører om livet før via personernes tanker.

Eva drømmer om at komme ud af København. Hendes forældre havde et økologisk landbrug på Lolland, og hun forsøger at overtale William til at tage dertil. Men William holder fast i København. Han var før katastrofen deltidsansat ved universitetet, hvor han underviste i akkadisk og sumerisk og tjente begrænset. Eva stod således for den økonomiske stabilitet i ægteskabet. I postapokalypsens ruiner viser William sig dog at være en pålidelig forsørger, og måske er det den rolle, han er bange for at opgive ved at forlade byen? Spørgsmålet er dog, om en ny begyndelse virkelig er mulig i resterne af den tidligere storby.

Søren Staal Balslev og Aske Munk-JørgensenDe rensede er en anderledes dystopi. I et interview på Superkultur.dk fortæller Søren Staal Balslev, at han med romanen ønskede at gøre undergangen lokal og genkendelig. Med sine detaljerede beskrivelser af et København i forfald er den del bestemt lykkes.

Derudover har romanen også en meget dansk tone. Den er ikke båret af vild action eller blod og død, men lever via personernes tanker og følelser. Vi er langt fra amerikanske action-baskere, og selvom begivenhederne accelerer mod slutningen, har De rensede en ’nede på jorden-stemning’, for ”[…] selvom verden er gået under, kan det stadig være uoverkommeligt at håndtere parforhold, opdragelse og helt basale ting som ikke at fryse, sulte ihjel eller blive dræbt af fremmede.” Balslev gør familien til centrum for historien – og endda en relativ dysfunktionel familie, som før katastrofen brugte mere tid på deres elektroniske gadgets end på hinanden – fremfor at fokusere på drama og katastrofer, og det giver fortællingen et skræmmende genkendeligt skær.

For mig var læsningen af De rensede en todelt oplevelse. Jeg hørte nemlig første halvdel på lydbog indtalt af David Garmark. Her fik jeg en god fornemmelse for de sproglige finesser og en underliggende humor, der ind i mellem titter frem. Som da William falder i staver over mannequinerne i en lingeriforretning, som står med ”struttende bryster og bh’er både med og uden bøjle”. (side 35)

Sidste del læste jeg som papirbog i ét stræk, fordi jeg ville vide, hvad der skete. Så selvom her ikke er tale om hæsblæsende Hollywood-underholdning, blev jeg alligevel dybt grebet af det postapokalyptiske familiedrama.

Jeg kan varmt anbefale De rensede, til alle der holder af god litteratur, og kunne du lide Vejen af Cormac McCarthy eller Station 11 af Emily St. John Mandel, så vil du også holde af denne.

Læs hele interviewet med Søren Staal Balslev på Superkultur.dk eller besøg forfatterens hjemmeside

Om De rensede:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Kandor, 243 sider
Omslag: Ann Kirstine Brøgger Sørensen

Læs også:

Ruiner af Adam O
Vores endeløse dage af Claire Fuller
Vejen af Cormac McCarthy
Station 11 af Emily St. John Mandel
Jeg er den sidste af Richard Matheson
Mens vi endnu er her af Susan Beth Pfeffer
Efter år nul af Grete Roulund

Dansk Standard af Kim Leine

Dansk Standard af Kim LeineDansk Standard er en anderledes og lidt syret læseoplevelse, hvor det groteske og absurde står side om side med hverdagsrealisme og menneskelig ondskab.

E er en meget normal mand, ja, faktisk forsvinder han nærmest i mængden. Han arbejder for Dansk Standard, en af grundpillerne for det danske samfund ifølge E, som selv gør alt for ikke at stikke ud fra normerne.

Vi skilter ikke med vores eksistens og er ikke et kommercielt foretagende. Vi foretrækker anonymitet. Vi virker i det skjulte. Men jeg kan love dig for at hvis vi ikke fandtes, vil du kunne mærke det hver eneste dag. Kaos ville herske, biler støde sammen, bygninger kollapse, broer være livsfarlige at krydse. Folk ville komme til skade, endda blive dræbt. Hele samfundet ville destabiliseres. Og stabilitet er selve grundlaget for vores velordnede demokratiske system. Så send os gerne en venlig tanke næste gang du begiver dig uden for en dør. Uden os ville selv en tur i butikken blive en risikabel ekspedition, og byen ville være en krigszone.” (s. 8)

Den anden fortæller er Mette. Hun er læge på Traumecenteret og E’s lillesøster. Med jævne mellemrum forsøger hun at begå selvmord og bliver indlagt på Psykiatrisk Afdeling. Når hun så bliver udskrevet igen, starter hun atter på Traumecenteret, og begraver sig i arbejde som om intet var hændt.

Mette mener, at hun og E har haft en forfærdelig barndom, men det kan E slet ikke huske. Han er sikker på, at den har været ganske normal. Som romanen udfolder sig, begynder han dog langsomt at erkende, at måske var der noget galt i deres barndom.

Sideløbende med at E når denne erkendelse, hører vi om begivenheder forbundet med Teosofisk Verdensuniversitet. Mette kom i kontakt med foreningen efter en indlæggelse, og bliver fascineret af deres møder, hvor åndelighed og naturvidenskab går hånd i hånd. Men ligesom E må erkende, at noget gik galt i deres barndom, opdager Mette, at også Teosofisk Verdensuniversitet har hemmeligheder.

Kim Leine debuterede med den selvbiografiske roman Kalak i 2007. Siden er det blevet til en række romaner, bl.a. den historiske roman Profeterne i Evighedsfjorden fra 2012, der indbragte ham både Nordisk Råds Litteraturpris, De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen. Han har også skrevet børnebøger, fremtidsfortællingen De søvnløse samt den dystopiske tegneserie Skarabæens time i samarbejde med illustratoren Søren Mosdal.

En stor del af Leines forfatterskab beskæftiger sig i et eller andet omfang med overgreb og traumer. I et interview fortæller Kim Leine, hvordan denne bog IKKE skulle handle om disse emner: ”Jeg havde virkelig ikke lyst til at skrive endnu en bog om traumer! Men det var sådan, det blev. Måske fordi jeg følte, det var lidt en kliché at skrive om folk, der er blevet traumatiseret som børn og siden bliver hjemsøgt af det. Nu ville jeg skrive noget andet, siger Kim Leine. Men sådan gik det ikke.” (Berlingske 15.10.2019)

Både hjemsøgelse og incestuøse overgreb finder da også sted i Dansk Standard, som for mig var en anderledes og lidt syret læseoplevelse. Her står det groteske og absurde side om side med hverdagsrealisme og menneskelig ondskab.

Allerede over de første par sider slår Leine en sær, usikker stemning an, da E føler sig verbalt angrebet af sekretæren fru Strahm og får overbevist sig selv om, at hun forsøger at få ham fyret. Herfra flytter historien sig over i en hundeadoption, hvor dyresex får en ny mening. Oveni er der det Teosofiske Verdensuniversitet, som arbejder på at gentage Jesus succes med at genopstå fra de døde. Så er der E’s fortrængte barndom, der forsøger at blive erkendt ved at manifestere sig i insisterende drømme. Og naturligvis de mange graviditeter …

Det hele berettes gennem de to jeg-fortællere, som hver især har travlt med at fortrænge barndommen på forskellig vis. E ved at standardisere en normal barndom i sine minder, og Mette ved at begrave sig i arbejdet på Traumecenteret, så hun ikke skal forholde sig til sig selv. Undervejs ved vi læsere aldrig mere, end søskendeparret fortæller, ligesom vi ikke kan være sikre på, om de fortæller sandheden, om det er en drøm eller noget helt tredje.

Forlaget beskriver romanen som en horrorroman, og i ovennævnte interview kommer Leine også ind på genrelitteratur: ”Jeg synes, det er befriende at bruge genrelitteraturen. Man kunne også have skrevet en sci-fi-roman om det eller en krimi. Horrorromanen bliver en slags mytologisk version af det eller en stor metafor for alt det der: At ondskaben er der og ikke vil gå væk.” (Berlingske 15.10.2019)

Man skal dog ikke forvente en ’traditionel’ horrorroman, når man griber fat i Dansk Standard. Den er interessant, insisterende og med en grundlæggende ubehagelig undertone, men den er ikke for alle. Jeg er personligt ikke så begejstret for fortællinger, der er alt for uigennemskuelige, men er du til weird fiction, som på filosofisk vis forsøger, i dette tilfælde, at komme overens med ondskaben i verden, så er Dansk Standard et godt bud. Og jeg må give Kim Leine kredit for at han holdt mig fanget hele vejen igennem med sin blanding af sort humor og grotesk realisme, selvom jeg ikke forstod alt undervejs.

Til slut vil jeg også lige rose Simon Lilholts forside, som er holdt i en grise-lyserød farve og illustrerer en brystkasse fyldt med forskellige insekter og en grøn vækst, der slynger sig ind i forfatternavnet. Den er både grotesk og smuk, og fanger i den grad blikket. Helt klart en forside jeg godt kunne tænke mig at have i plakatstørrelse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Dansk Standard:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gyldendal, 274 sider
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Læs også:

Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark
Ind i mørket af Henrik Sandbeck Harksen
Udslettelse af Jeff VanderMeer

Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav Bøgelund

Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav BøgelundHvorfor skabte Gud mennesket? Det spørgsmål finder du svaret på i Necropolis, en tegneserie af Simon Petersen og Cav Bøgelund.

Da punkeren Nigel dør efter at have blandet terpentin med syre og creme fraishe, vågner han op i dødens ventesal. Her må han sammen med tusindvis af andre sjæle vente på at komme i enten himlen eller helvede. Men Nigel er i tvivl, og da han bliver stillet spørgsmålet om, hvorfor Gud skabte mennesket, svarer han forkert og bliver sendt til Necropolis.

Necropolis er de levende dødes by. En slags limbo, hvor fortabte sjæle venter på enten at blive velsignet med fortabelse eller ophøjet til de højere sfærer. Her møder Nigel gedebukken Håb, der introducerer ham til tilværelsen i dødsriget.

Men Nigel har ikke tænkt sig at affinde sig med at være fanget i limbo. Først forsøger han at finde en fysisk vej ud af Necropolis, siden lykkes det ham at finde svaret på spørgsmålet om menneskets skabelse. Spørgsmålet er dog, om han overhovedet er interesseret i at indgå i Guds himmerige?

Necropolis udkom første gang i 2003 som et hæfte til blot 20 kr., men i 2019 kontaktede forlaget Baggårdsbaroner Simon Petersen med et ønske om at genudgive den. Året før var tegner Cav Bøgelund død i en tragisk ulykke, så Simon Petersen så en genudgivelse som en mulighed for at ære Cavs minde. Denne nye version er da også en lækker bog i hardcover, tykt papir og ekstramateriale i form af efterord og mindeord samt nye tegninger af blandt andre Tatiana Goldberg og John Kenn Mortensen.

Illustration fra Necropolis af Cav BøgelundJeg må indrømme, at jeg ikke kendte til Necropolis, før jeg faldt over den på biblioteket, men et kig på forlagets hjemmeside afslører, at den i tegneserie-undergrunden anses som Danmarks første graphic novel. De to skabere vandt årets talentpris for hæftet, der var et betydeligt brud med den fransk/belgiske albumtradition. Udgivelsen fik dog ikke det store folkelige gennembrud, men heldigvis giver forlaget Baggårdsbaroner nu historien en ny chance, for her er tale om en både eftertænksom, charmerende og spændende tegnet fortælling.

Simon Petersen stiller et stort fedt spørgsmålstegn ved Gud som en tilgivende og kærlig gud, hvilket sikkert vil provokere nogen. Jeg kan dog godt lide det uortodokse blik på religion, som makkerparret ligger for dagen. Og historien er ligeså aktuel i dag, som da den første gang udkom. Den kan nemlig i ligeså høj grad læses som en satire over nutidens bureaukratiske samfund, hvor for eksempel arbejdsløse skal sende X antal ansøgninger af sted om ugen, mens virksomhederne er nødt til at makulere de uopfordrede ansøgninger på grund af EU lovgivningen om persondata.

Necropolis kan absolut anbefales, og hvis ikke min omtale har overbevist dig, så læs anmeldelsen på Nummer 9:

“Necropolis [udstiller] på forrykt vis det at stille spørgsmål uden at få svar og være et sted i livet, hvorfra der ingen vej er, heller ikke døden – som er netop, hvad jeg forstår ved karikaturens og satirens fuldstændige yderpunkt. Det absurde. På flere måder – både som skrevet og tegnet fortælling afklæder Necropolis kunstnerisk set os som mennesker, samt udstiller vores topstyrede skrankesamfund og religionshykleri ind til, ja, benet.”

Om Necropolis:

Udgivelsesår: 2019 (2003)
Forlag: Baggårdsbaroner, 90 sider
Omslag og illustrationer: Cav Bøgelund

Se et interview med Simon Petersen fra Copenhagen Comics 2019 HER

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Okkult mekanik af Emil Brahe og Andreas Hansen
Vand til blod af Morten Dürr
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft
Deadboy af Tom Kristensen
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët

Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen

Gamle venner af Aske Munk-JørgensenMikkel og Marcel var bedste venner, men en sommerdag ændrede alt sig …

I barndommen var de to drenge, Mikkel og Marcel, bedste venner. En varm sommerdag foreslår Marcel, at de skal cykle ud til et forladt hus, der ligger 10 km udenfor Aarhus. Rygterne siger, at den gamle ejer hængte sig og først blev fundet flere måneder efter. Huset står der stadig. Urørt som en uhyggelig kulisse i en gyserfilm. Og nu vil Marcel se det.

Egentlig er Mikkel ikke vild med idéen. De cykler alligevel af sted, og efter en lang, varm tur når de frem til huset. Her ændrer stemningen sig. Noget sker under besøget, og efterfølgende glider venskabet mellem drengene ud.

De følgende år er svære for Mikkel. Efter hændelsen trækker han sig ind i sig selv, væk fra sin uforstående far. Ved først givne lejlighed flytter han hjemmefra til København, hvor han skal studere. Her møder han tvillingerne Charlie og Lasse, og siden sin kommende kæreste, Laura. Med tiden flytter han og Laura med datteren Johanne til Sorø, hvor de køber hus. Livet er godt.

Men fortiden har det med at banke på, når man mindst venter det. For Mikkel, eller Mike som han nu kaldes, ændrer livet sig endnu en gang en sommeraften under en løbetur i skoven. En død solsort bringer barndommens mørke tilbage, og mareridtet starter igen.

Jeg er vild med Gamle venner!

Søren Staal Balslev og Aske Munk-Jørgensen

Til Skrækfest i Odense hørte jeg Aske Munk-Jørgensen fortælle lidt om romanen. Bl.a. nævnte han Stephen Kings forfatterskab som en inspirationskilde. Jeg er stor fan af Stephen King, og noget af det, jeg særligt holder af, er den fortrolighed med læseren, King er ekspert i at skabe. Det er ikke let at få opnå, men i mine øjne lykkes det 100% for Munk-Jørgensen i Gamle venner.

Romanen fortælles af Mikkel i et langt tilbageblik, i samme småsnakkende stil som King ofte benytter sig af, hvor man føler, at fortælleren sidder ved siden af én og beretter, mens man lytter. Det skaber en nærmest øjeblikkelig intim stemning, som får læseren til at smelte ind i historien. I hvert fald for mig.

Nu skal det ikke lyde, som om Munk-Jørgensen bare kopiere en Stephen King roman. Slet ikke. Munk-Jørgensen har tydeligt sin egen stemme, men han formår at skabe samme intimitet og nærvær nærmest fra romanens første sætning. Der er et ubesværet flow i fortællingen, som giver historien autenticitet, selv i de mest skræmmende øjeblikke. Det er utrolig godt lavet.

Jeg er også begejstret for portrættet af Mikkel/Mike. Med ham som jeg-fortæller oplever vi kun begivenhederne gennem hans øjne, men det betyder også, at vi mærker forandringerne sammen med ham, efterhånden som fortællingen skrider frem. Med kun Mikkel som sandhedsvidne er det naturligvis op til hver enkelt læser at beslutte sig for, hvor troværdig man synes, han er. Men følelsen af, hvordan han langsomt mister kontrollen, er eminent beskrevet, og mod slutningen føler vi Mikkels vrede og frygt helt håndgribeligt.

Gamle venner er en velskrevet og vellykket roman, som greb mig fra første side. Det er en fortælling om kærlighed og venskab; om det der gemmer sig i mørket; og om mørket i os selv. Aske Munk-Jørgensen har skrevet en roman, der er umiskendelig dansk og alligevel bringer mindelser til både The Shining og The Exorcist. Jeg var underholdt, skræmt og på alle måder fængslet under læsningen. Så uanset om du er horrorfan eller mere til psykologiske thrillers, kan jeg kun anbefale Gamle venner på det varmeste. Det er virkelig en eminent roman.

Aske Munk-Jørgensen har udover Gamle venner blandt andet skrevet krimien Retfærdig vold samt kortromanen Kærlighedens væsen fra Kandors serie om Satan. De er bestemt også læseværdige.

Uddrag af Gamle venner:

“Tiden gik, jeg voksede op og flyttede væk, og i takt med at årene forsvandt bag mig, blev billedet af min drengeverden mere og mere utydeligt og filmrende. Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg så brændende skulle komme til at ønske mig tilbage. Som voksen kan man godt blive melankolsk over den tabte tid, men ikke på denne måde. Man kan blive tungsindig, når de folk, man føler sig jævnaldrende med, begynder at synes, man er gammel. Eller når ens hår umærkeligt bliver tyndere, indtil man en dag opdager, at man før eller siden helt vil tabe det. Den slags bedrøvelse. For mig var det noget helt andet. For mig var der tale om et desperat ønske om flugt tilbage til noget sikkert, snarere end en sørgmodig længsel. En flugt tilbage til et punkt før tingene gik galt.

Det er sådan med verden, at alting har to sider. Måske endda flere end to. Verden er altid dybest set et spejl af en selv. Man er ikke altid selv klar over det, men det, man har i sit indre, er også det, man møder i sit ydre. Den solbeskinnede vej gennem gule kornmarker kan også være der, hvor man står og skriger af angst. En bøgeskov kan også være isnende kold og mørk og fuld af noget helt andet end en selv.

Men det tænkte jeg aldrig på som dreng.” (side 8-9)

Læs et interview med Aske Munk-Jørgensen på Superkultur.dk

Om Gamle venner:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Kandor, 275 sider
Omslag: Ann Kirstine Brøgger Sørensen

Læs også:

Exorcisten af William Peter Blatty
Den nye pige af Penelope Evans
Ondskabens hotel af Stephen King
Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund
Forglemmigej af Teddy Vork

Menneskekød: Grotesker 1910-1920

Menneskekød: Grotesker 1910-1920Forlagene Escho og Sidste Århundreder har med deres serie for grotesker udgivet nogle virkelig interessante bøger de sidste par år. Det er også tilfældet  med Menneskekød: Grotesker 1910-1920. Bogen indeholder 10 noveller, der første gang blev udgivet i begyndelsen af det 20. århundrede, og er skrevet af 8 forskellige danske forfattere.

Novellerne er udvalgt af Anders Jørgen Mogensen og Andreas Bylov Jensen. Sidstnævnte står også for det oplysende forord. Heri fortæller han blandt andet, at det 20. århundrede i begyndelsen var præget af en stor tro på fremtiden. Teknologiske fremskridt og udplyndring/kolonisering af den tredje verden bragte øget velfærd til Europa, og selv starten på 1. verdenskrig kunne ikke dæmpe optimismen.

Men krigen medførte med sine fire års lidelser desillusion. De teknologiske fremskridt blev brugt til grufulde våben, og de mange døde ved fronten og efter krigen ofrene for den spanske syge rejste eksistentielle og religiøse spørgsmål.

“Optimismen og opfindelserne. Utopierne og sammenbruddet. Oprøret, volden og de revolutionerende nye idéer. Alt dette inspirerede kulturlivet, hvor en spirende modernisme prøvede at indfange det moderne liv og de nye livserfaringer i radikale nyfortolkninger af billedkunsten og litteraturen […] Også i Danmark fandt den nye kunst og litteratur tilhængere blandt unge og fremadstormende billedkunstnere og digtere, men de fandt også markante modstandere. Central blandt dem var bakteriologen Carl Julius Salomonsen, der skabte debat med sin teori om, at den moderne kunst var resultatet af en meget smitsom sindssyge blandt kunstnerne.” (side 10)

Redaktørerne har udvalgt de 10 noveller i Menneskekød: Grotesker 1910-1920 ud fra deres optagethed af det groteske. “Vi har forsøgt at opspore tekster, der cirkler om det mærkelige, det skræmmende, det sindssyge, det voldsomme, det hallucinatoriske, det deforme, det morbide og bruddet med den genkendelige virkelighed.” (side 12)

Det må siges at være lykkes. Selvom jeg ikke er litteraturuddannet og ‘kun’ læser for oplevelsens skyld, så blev jeg umiddelbart fanget af langt de fleste noveller i samlingen. Nogle af dem krævede lidt ekstra opmærksomhed, og så var der et par stykker, hvor jeg godt kunne forstå, hvorfor de var medtaget, uden at jeg blev fan.

Astrid Ehrencron-Kidde er repræsenteret med to noveller: ‘Flammerne’ og ‘Året før -‘. Jeg har tidligere læst Det sukker så tungt udi skoven af hende, og hun er umiddelbart let tilgængelig. Særligt synes jeg godt om novellen ‘Året før -‘ der handler om 1. verdenskrigs gru.

Også Laurids Skands har to noveller i samlingen: ‘Golgata-studien’ og ‘Menneskekød’. Her blev jeg i første omgang mest betaget af ‘Golgata-studien’, der udspiller sig på et sindssygehospital, hvor en ung kunstner er blevet indlagt. Men da jeg læste ‘Menneskekød’ anden gang, blev jeg også ret grebet af den. Den udspiller sig nærmest som to forskellige historier. Rammefortællingen foregår på en oceanflyver med en ung amerikanerinde som omdrejningspunkt, og indeni denne hører vi en fortælling om et grusomt skibsbrud 10 år tidligere fortalt af den eneste overlevende. Historien er virkelig interessant i forhold til sit menneskesyn.

Jeg er også nødt til at fremhæve Karin Michaëlis novelle ‘Erasta’. Her sørger en ung kvinde så voldsomt over sin søsters død, at hun hjemsøges af fysiske manifestationer. Sorgen gør det svært for hende at udvikle sig til en voksen kvinde, selv efter hendes ægteskab.

Endelig vil jeg nævne Carl Gandrups novelle ‘Ene med Satan’, der er henlagt til året 1828. Her mødes to rige forretningsmænd i en togkupé, og et drama udspiller sig, mens vi hører om, hvordan mændene er endt der. Det er en historie om ærgerrighed, kærlighed og had, men måske allermest en historie om, hvad der former os som mennesker. Novellen blev siden omskrevet til både en roman og et filmmanuskript med titlen Expressens mysterium.

Jeg havde med andre ord en rigtig god læseoplevelse med Menneskekød: Groteskser 1910-1920. Men skulle jeg ikke have overbevist dig, så læs anmeldelserne på Modspor.dk eller Politikens anmeldelse bragt på forlagenes Facebook-side. Eller endnu bedre – læs bogen selv 🙂

Uddrag af ‘Menneskekød’:

“Da solen næste dag stod op, var havet spejlblankt – som i dag. Det lignede smeltet bly. – 

Bådsmanden havde ikke rørt sig. Skibsdrengen lå på ryggen og gispede. Jeg havde i søvne væltet mig om på siden, og jeg var vågnet med ulidelige smerter i ryggen og skuldrene. Min krop var tung som bly og min mund var som fyldt med smeltet jern.

Jeg lå en time således, – eller et sekund, tiden var, forekom det mig, som en uendelig stor lodden larve, der krympede sig sammen og strakte sig ud. Undertiden fór mine livssekunder af sted, snublende over hinanden – og i næste nu stod tiden stille.

Men kokken var ikke plaget af forestillinger om universelle forskydninger. Hans runde, sunde ansigt vendte mod mig, han slumrede øjensynlig og drømte sikkert behageligt. Hans sjæl flagrede om i lykkelige ideallandskaber af Turnersk art, mens hans stakkels hylster lå henstrakt på nogle hede planker midt i det stille ocean. Jeg forsøgte at bilde mig ind, at også jeg havde det udmærket. At min stilling i øjeblikket skyldtes et væddemål eller en god, omend noget grovkornet spøg.

Men når hvid spruttende lava begyndte at sive ned i min hals forsvandt illusionen.” (side 98-99)

Om Menneskekød: Grotesker 1910-1920:

Udgivelsesår: 24.05.2019
Forlag: Escho/Sidste Århundrede
Omslag: Caroline Enghoff Mogensen

Indhold:

Andreas Bylov Jensen: Forord
Thorkil Barfod: Tandhjulet (1911)
Laurids Skands: Golgata-Studien (1918)
Astrid Ehrencron-Kidde: Flammerne (1913)
Karin Michaëlis: Erasta (1915)
Laurids Skands: Menneskekød (1918)
Gustav Bauditz: Morfinguden (1910)
Astrid Ehrencron-Kidde: Året før – (1916)
Johan Plesner: Nocturne (1918)
Carl Gandrup: Ene med Satan (1911)
Ingeborg Johansen: Tanker (1920)
Tekstoplysninger
Forfatterbiografier

“Serien for grotesker er et samarbejde mellem de to forlag Escho og Sidste Århundrede. Seriens fokus er det groteske og bizarre, det fantastiske og morbide – litterære træk, der har fristet en udgrænset tilværelse i dansk litteratur. Serien prøver således at udvide grænserne for vores litteraturhistorie og vise, at den er særere og mere mangfoldig, end man har bildt os ind.” (side 200)

Læs også:

Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Åndeverdenens dårekiste af B. S. Ingemann
Det grufulde bibliotek / red. Kristian Nordestgaard og Jette Holst