september 2019
M Ti O To F L S
« aug    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2019’

Pax Immortalis – Opgøret (Necrodemic, 4) af Patrick Leis

Pax Immortalis - Opgøret af Patrick Leis

Nyt underholdende bind i Patrick Leis’ actionfyldte Necrodemic-saga om en verden overløbet af zombier

I 2003 udgav Patrick Leis zombieromanen Requiem. Oprindeligt var den tænkt som en enkeltstående roman, men snart blev Leis klar over, at her var grobund for et langt mere omfattende univers. Det blev til Necrodemic-sagaen, som nu genudgives i en gennemarbejdet og opgraderet udgave på forlaget Valeta. Pax Immortalis – Opgøret er fjerde bind.

Historien udspiller sig nogle år efter angrebet på Ferguson farmen. De fleste farme er stadig uden kendskab til C-city byerne, og fortsætter livet i isolerede samfund, hvor frygten for zombierne og troen på Påkalderen fylder hverdagen.

Men en gruppe rebeller har samlet sig under løjtnanten, der er opsat på at bekæmpe Teknokraterne. Gennem længere tid har de samlet viden om byerne, og ved list er det lykkes dem at nedkæmpe flere af byens patruljer.

Det har gjort C-city 1’s førsteborger, Rudolph Meyer, lettere bekymret. Han har intet kendskab til rebellerne, men frygter at det er en af de andre byer, der forsøger at overtage C-city 1. Som forsvar har han sat sine forskere til at udvikle en ny typer soldater, og de tegner lovende. Forskerne har også gang i mange andre eksperimenter. Ikke mindst arbejdet med at skaffe nok LS, et livsforlængende serum der gives til højkaste borgere og udvindes af zombieblod.

Sideløbende hører vi om Jane, der bor i byen. Hun er forlovet med en højkaste-mand, og hverdagen kører på skinner. Alligevel har hun en mærkelig fornemmelse af, at noget er forkert. Hun har underlige drømme, og en dag ser hun et glimt af en mand, der virker besynderlig bekendt.

Mens Jane forsøger at finde ud af, hvad hendes fortid gemmer, rejser rebellerne sig for alvor til opstand. De har fået hjælp fra uventet side og vil én gang for alle gøre sig fri af Teknokraterne. Men først må de overbevise farmene om, at byerne findes. Og hvis det lykkes, venter et blodigt opgør.

Det er godt 10 år siden, jeg læste førsteudgaven af Pax Immortalis. Genudgivelsen indeholder en ny introtegneserie samt flere nye afsnit. Derudover har sprog og korrektur fået en grundig gennemgang, og der er blevet skabt større overensstemmelse med hele Necrodemic-universet. Endelig har Patrick Leis lavet et nyt og sammenhængende omslag for hele serien. Alt i alt er bind fire blevet knap 150 sider længere. Men Pax Immortalis – Opgøret er ikke en side for lang.

Jeg kan godt lide røvsparkende, bloddryppende zombieromaner, og Patrick Leis leverer i Necrodemic-sagaen masser af indvolds-action lige efter mit hoved. Men historien rummer også en civilisationskritisk kant, og så kommer vi denne gang længere ind i nogle af personerne. Jeg synes for eksempel, at det var vældig interessant at følge førsteborgerens tanker om bysamfundenes opståen og opbygning. Et kastesystem er meget langt fra mit ideelle samfunds-syn, men for Meyer er det både logisk og nødvendigt. Jeg var også meget begejstret over, at der (endeligt 🙂 ) er en kvindelig figur, der er både stærk og troværdig.

Genudgivelsen af Pax Immortalis – Opgøret uddyber og fuldender den originale historie, og gør det med en støt stigende spændingskurve og høj underholdningsværdi. Her er både blodsprøjt og noget at tænke over. Slutningen lover godt for femte og sidste bind Regnum Mortis, som er et helt nyt kapitel i Necrodemic-sagaen, og som jeg ikke kan vente med at kaste mig over.

Med andre ord – endnu et vellykket kapitel i Patrick Leis’ mastodont serie, der må betegnes som et must for enhver zombie-elsker. Læs den før Svøben rammer os …

Uddrag af Pax Immortalis – Opgøret:

Væsnet kikkede op på soldaterne med livløse, mælkefarvede øjne. Den var barfodet, enkelte tøjrester hang i laser om den udpinte krop, og en tynd krans af hår var vedblevet med at vokse på den døde kvindes hoved. Lemmerne var blodløse og udtørrede, slappe bryster dinglede fra en blåhvid torso og det meste af væsnets underansigt og læber var opløst og rådnet. Zombien udsendte en hørm af død og fordærv, og med vaklende skridt nærmede den sig trappen.

Endnu en udød trådte ind i lyskeglen, liget af en fed, midaldrende mand, iført resterne af en flænset kittel og et par skarlagensrøde seler, slæbte sig fremad, og et stort hul i halsen fik hovedet til at vippe i takt med de usikre skridt. Den døde læge havde små, uindfattede briller på, øjnene var fastfrosset i en evig, ublinkende stirren, og billedet af det sidste han havde set før sin voldsomme død, syntes stadig at hænge som et fantombillede på de matte nethinder.

Ligstanken tiltog, grådige lyde der svagt mindede om menneskelige ord og udbrud begyndte at stige op fra tunnelen, og en efter en kom hæren af udøde nærmere. (side 28-29)

Tak til forlaget Valeta der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Pax Immortalis – Opgøret:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Valeta, 594 sider
Omslag: Patrick Leis

Den nye Necrodemic-saga:

Regnum Mortis
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Ferguson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Besøg Patrick Leis hjemmeside

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
World War Z af Max Brooks
Dødt kød af Nick Clausen
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
Jagtmarken af Patrick Leis
Kværnen af Martin Schjönning og Tom Kristensen
Pandaemonium af A. Silvestri

Program for Skrækfest 2019

Skrækfest 2019
Om præcist en måned slår Odense atter dørene op for en lille uge i rædslernes tegn – Skrækfest 2019 – og jeg glæder mig allerede. Det ene interessante programpunkt afløser hinanden, og min eneste anke er faktisk, at jeg desværre ikke kan deltage i dem alle.

Herunder finder du et udpluk af arrangementerne til Skrækfest 2019. Vær opmærksom på at nogle af arrangementerne kræver billet.

Onsdag d. 25. september

Kl. 18.30 – 20.30: Italienske horrorfilm og psykedeliske horrormusik-soundtracks
Den italienske journalist, Davide Eskelund Rota, tager på en tidsrejse tilbage til den italienske horror-storhedstid og sætter fokus på de store italienske horror-filmmagere, Lucio Fulci, Mario Bava, Dario Argento og deres fremragende musikalske lydspor.

Torsdag d. 26. september

Kl. 18.00 – 22.00: Temaaften om forfatteren H.. P Lovecraft

Kl. 18.00 – 18.45: Cthulhu Mythos og H.P. Lovecraft
Foredrag om kosmisk horror og en af gysets mest indflydelsesrige forfattere H.P. Lovecraft ved Henrik Sandbeck Harksen.

Kl. 19.00 – 19.45: H.P. Lovecraft og den kosmiske horror i medierne
Hvordan spiller H.P Lovecrafts kosmiske horror-univers ind i de forskellige medier? ved Jonas Wulff.

Kl. 20.00 – 22.00: H.P Lovecraft film
Aftenen rundes af med visning af en legendarisk skrækfilm baseret på H.P. Lovecrafts univers.

Fredag d. 27. september

To Kill To Live To Kill af Lars F. LarsenKl. 16.00: To Kill To Live To Kill
Forfatter Lars. F. Larsen (forsanger i metal-bandet Manticora) præsenterer sin horror-thriller roman “To Kill To Live To Kill” og Manticoras musik-album af samme navn.

Kl. 17.30 – 18.25: Når frygt er fedt – videnskaben bag skræk og rædsel
Horror-forsker Mathias Clasen fra Aarhus Universitet inviterer indenfor til den fascinerende videnskab bag vores fascination af skræk og rædsel.

Kl. 18.30 – 19.25: Gys og opera – Musikalske virkemidler inden for horrorgenren
Gyserforfatter Anne-Marie Vedsø Olesen fortæller om sin roman Lucie, sit forhold til musik, og hvordan musikken spiller ind i horror-genren.

Kl. 19.30 – 20.45: Horror i spil og film
Han Duo præsenterer “Horror i spil og film” med Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot – bagmændene bag den succesrige podcast-serie.

Kl. 21.00 – 00.00: Nordisk Film Biografer præsenterer Slasher-horror dobbeltfilm med introduktion af hhv. Han Duo og Daniel Bødker Sørensen.

1. film: ’MORDERISK MARERIDT’ a.k.a A Nightmare on Elm Street (Wes Craven, 1984)
2. film: ´NU ER SOLEN DØD (Daniel Bødker Sørensen, 2015)

Lørdag d. 28. september

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuKl. 10 – 18: Skrækmarked
På Skrækmarked deltager en række af horrorkulturens stærke organisationer i Danmark, bl.a. Metal Mekka, Rollespilsforeningen Føniks, Phantasmo DVD, H. Harksen Productions, Valeta, DreamLitt og Dansk Horror Selskab. I år bemander jeg DHS’ stand noget af dagen sammen med Anne-Marie Vedsø Olesen, så mon ikke der bliver mulighed for at købe AMVO’s bøger? I hvert fald kan du købe DET GRUFULDE BIBLIOTEK til messepris og måske finder jeg flere tilbud i gemmerne.

Udover at fylde poserne i de mange stande der bugner af metal og horror merchandise, er der mulighed for at prøve Haunted Maze (v. Crossroad Larp.), Sminkeværksted m. Zombunny FX og Virtual Reality Horror Zone. Og som noget nyt er der i år en ‘markedsscene’, som dagen igennem byder på spændende foredrag m.m.

Kl. 10:15 – 10:45: (Var)ulve – Dødsdrift og dødsmetal (v. Claus Markussen)
Kl. 11:00 – 11.45: Gysets musikalitet – en guidet rejse gennem skrækfilmens mest hårrejsende og ikoniske kompositioner. (v. kulturformidler Nicolas Barbano)
Kl. 11.55 – 12.25: Line Lybecker fra forlaget Ulven og Uglen og Jess Lindholm fra LAMBDA i samtale om repræsentation i gys, horror og fantastisk fiktion.
Kl. 12.40 – 13.10: DreamLitt/Kandor
Kl. 13.25 – 13.55: Amdi Silvestri – en forfatters verden.
Kl. 14.10 – 15.00: Mastering Fear – Women, Emotions, and Contemporary Horror v. forfatter og filmforsker Rikke Schubart – den fascinerende historie om kvinder i horror-verdenen.
Kl. 15.15 – 16.00: Paneldebat om dansk gys og gru. Hvorfor er gys og gru fascinerende? Hvad kan vi forvente os i fremtiden? Smitter de fede filmtider af på bogmarkedet?

Kl. 18.30 – 21.30: Double Deathfest
Metal Mekka præsenterer Double Deathfest med det verdenskendte navn Undergang (UK/DK) og de lokale helte i Arsenic Addict (DK). Ambient/IDM-projekt SECONDFACE skaber den rette metafysiske stemning til en fantastisk aften i dødens tegn.

Kl. 20.00 – 00.00: Odense Zombie Crawl 2019

Kl. 21.30 – 08.00: Planet Pulp præsenterer ‘Alt ondt fra havet’
Planet Pulp viser nogle af de største og mest skræmmende gysere fra filmhistorien under overskriften ‘Alt ondt fra havet’ med introduktion af Christian Bogh og Jacob Krogsøe.

Læs mere om de enkelte arrangementer og følg Skrækfest 2019 HER

Tabu af Steen Langstrup

Tabu af Steen LangstrupTabu er en ny thriller fra Steen Langstrup, som endnu en gang sætter læserens fantasi i ‘nightmare mode’

Jeanette har altid drømt om at fejre jul under fremmede himmelstrøg, så da hendes mand Klavs køber en ø i Caribien, kan drømmen endelig gå i opfyldelse.

Men det bliver dog ikke helt den idylliske familiejul, som Jeanette har drømt om. Spændingerne mellem Klavs og sønnen Birk fører hurtigt til konflikter, og da datteren Ulrikke ankommer med sin nye kæreste Adam, lægges der yderligere ved til bålet. Klavs er bestemt ikke imponeret over Adam, der slet ikke lever op til Klavs’ krav til en svigersøn. Til gengæld er Jeanette voldsomt tiltrukket af ham, men han er jo både datterens kæreste og langt yngre end Jeanette.

Samtidig er en storm på vej, og da den rammer øen, eskalerer begivenhederne for alvor i mord, utroskab og bedrag, når gamle hemmeligheder kommer frem i lyset.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af Steen Langstrups forfatterskab. Jeg er begejstret for hans filmiske skrivestil, som suger læseren ind i historien fra første sætning. Derudover kaster han sig uforfærdet over nye genrer og temaer i sit efterhånden omfattende forfatterskab, så hver bog byder på noget nyt. Fra klassiske monstre som vampyrer og varulve, over okkulte krimier, historiske spændingsromaner, socialrealistiske noveller, ‘torture porn’ og faglitteratur til ‘coming of age’ romanen Skadedyr og tulipaner og nu en thriller i ‘home invasion’-stil.

Langstrup skriver i et blogindlæg om arbejdet med Tabu, som har været en sej kamp. Undervejs nåede han både at tvivle på projektet og sine egne evner i det hele taget. Heldigvis overvandt han besværlighederne, og resultatet kan ikke andet end begejstre.

Begrebet tabu stammer fra religionen, hvor det blev brugt om noget, som var forbudt. I dag har vi i Vesten flyttet begrebet over i sociale sammenhænge, om ting man undgår at tale om. Eksempelvis midaldrende kvinders seksualitet som blot er et af tabuerne, Langstrup bryder med her i romanen. Men også sorg kan være tabu. Og naturligvis lufter man heller ikke familiens beskidte sengetøj i offentligheden.

Tabu starter i solskin, men efterhånden som historien skrider frem, og hemmeligheder og løgne afsløres, bliver stemningen mere og mere mørk. Og sidste del af bogen, hvor stormen med fuld kraft rammer øen (i både reel og overført betydning), er atmosfæren skræmmende på alle planer. Hvem tør man stole på, når alle kan være morderen?

Steen Langstrup har skrevet en elementært spændende historie, som også stiller spørgsmål ved samfundets sociale normsæt. Det er stærkt underholdende, og jeg kan ikke andet end være begejstret for Tabu, som er endnu et pletskud fra forfatteren. Vi er måske nok på en paradis-ø, men mareridtet venter lige rundt om bugten.

Uddrag af Tabu:

Selvom begge gæstehuse lå lidt i læ for stormen på øens modsatte sider, rev den alligevel godt i begge bygninger, og vandstanden var selv på den vestlige og nordlige side af Despedida nu så høj, at strandene var som slugt af havet, og vandet slikkede mod de sandsække, Juan havde placeret foran den nederste etage af det store gæstehus, den eneste bygning på øen med direkte adgang til stranden.

De tunge skyer over øen ulmede af kræfter, der snart ville blive sluppet løs. De første lyn var allerede begyndt at glimte i det fjerne, og inden længe ville regnen begynde at piske ned. Nede i Klavs’ kontor i hovedbygningens underetage med udsigt over havet kom det eneste lys fra printerens grønne dioder, der blinkede rytmisk inden den brummende begyndte at printe sider ud. (side 173-174)

Om Tabu:

Udgivelsesår: 23.08.2019
Forlag: 2 Feet Entertainment, 278 sider
Omslag: Steen Langstrup

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Savas vidner af Sara Bouchet
Drifter – 13 mørke erotiske noveller / red. Nikolaj Højberg
Ø af Steen Langstrup
Perfekte dage af Raphael Montes
Glasborgen af Anne Marie Vedsø Olesen
Søster min af Helle Vincentz

Skyggeverden af Jonas Wilmann

Skyggeverden af Jonas WilmannPsykologen Helena Andersen kaldes akut ud til en sag om vanrøgt i Gedesby på Falster. En familie i ilde forfatning er blevet hjulpet ud af et kondemneret hus i et oversvømmelsesramt område. Men hvorfor er Nykøbing Sygehus overrendt af regeringsfolk, da Helena ankommer? Hvorfor er sikkerhedsopbuddet så stort? Hvad er det, hun ikke får at vide om familien?

I den anden ende af landet har sagen fanget professor i antropologi, Albert Levins, interesse. Han er blevet det akademiske miljøs paria med sine teorier om Homo Subterranea, underjordsmennesket, men nu øjner han et håb i Gedesby. Kun et enkelt billede af familien er sluppet ud, men professoren er overbevist om, at de varsler et gennembrud i hans teorier om mennesket, der lever under jorden. (fra bagsiden)

Hvor mange udgivelser kan en forfatter nå på et år? A. Silvestri har indtil videre førstepladsen med fem udgivelser i 2018, men Jonas Wilmann ånder ham i nakken. Indtil videre har han udgivet tre bøger i år: novellesamlingen Helvede, børnebogen Døden venter i Thule samt nærværende roman Skyggeverden.

På sin blog fortæller Wilmann om arbejdet med Skyggeverden, som er det værk, det har taget ham længst tid at skrive: fem et halvt år. Idéen opstod i 2013: “[…] jeg fik den idé, at jeg ville skrive en bog om et hold ambitiøse, drevne mennesker, der stræbte mod et fælles mål, en videnskabelig indsigt af en art, men deres stræben skulle kun lede til regrediering.” Undervejs lagde han bogen væk flere gange. Historien skulle lagre sig og finde sin form. Og jeg må sige, at det er lykkedes.

Som regel er jeg ret begejstret for Wilmanns bøger, men da jeg læste Helvede, havde jeg lidt en følelse af at have set det før. Det er IKKE tilfældet her. Skyggeverden udfordrer og skræmmer; personerne er levende og interessante; og slutningen er én lang accelererende overraskelse.

Historien er lidt en blanding af Jules Verne Rejsen til jordens indre og filmen The Decent, men er samtidig noget helt andet. Beskrivelsen af den ambitiøse psykolog Helena, som undervejs forandrer sig dramatisk, er isnende. Fra at være i total kontrol kun med fokus på sine ambitioner river mødet med Homo Subterranea forhænget væk fra hendes øjne.

For Albert Levin er opdagelsen derimod et karrieremæssigt kvantespring. Fra at være forskerverdens paria er han pludselig eksperten alle vil gnide skuldre med. Spørgsmålet er dog om Albert følger sine ambitioner eller sin menneskelighed.

En helt igennem kuldslået, rystende og velskrevet fortælling som kun kan anbefales.

Uddrag af Skyggeverden:

“Da jeg åbnede døren, kom der den sygeste stank ud, og inde i entreen lå der det eller andet. Ja, jeg ved sgu ikke, hvad det var. Noget med pels på, der var halvt ædt og gylpet op igen. Jeg går ud fra, at teknikerne har været derude nu og puttet det i en pose. Eddermame glad for at det ikke er mig, der skal rode i det lort. Nå, men jeg gik uden om tingen. Skulle ikke nyde noget af at træde i den. Gulvbrædderne var vinde og skæve, det var ligesom Hurlumhejhuset på Bakken, du ved. Fuldstændig syret som det hele havde slået sig derinde. Og væggene var sorte af svamp, det sad nærmest i kager og rakte efter en.”

Stefan – hvis tålmodighed med den unge Rørbyes maleriske forklaring vist var lige så tyndslidt som de andres – skulle til at tænde en smøg, men Blicher rømmede sig og mindede ham derved om, at firserne var ovre. Smøgen røg tilbage i pakken, og Rørby fortsatte.

“Da jeg kom ind i stuen, var jeg lige ved at gå baglæns ud igen. Hvis det ikke var for uniformen, havde jeg fandeme gjort det. Det havde jeg. Det vrimlede med fluer derinde, der må have været en million af dem, de summede, så jeg ikke havde kunnet høre min telefon ringe på fuld styrke. Og det er klart, for der var lort ud over det hele, også på væggene. De havde tegnet med det eller sådan noget.

Jeg er før blevet kaldt ud til klamme steder, hos psykisk syge og sådan noget, hvor folk ikke lige har kunnet ramme potten, men der her slog sgu alt. Jeg har vitterlig ALDRIG set noget så … ja, undskyld sproget, men FUCKING KLAMT i hele mit liv.

Jeg gik forbi en åben dør ned til kælderen. Vandet stod op til midt på trappen, og der lå fandeme to døde rotter og flød på overfladen. Det kunne bare ikke passe, at nogen boede i det svineri.”

Helena prøvede at synke en klump så stille, at de andre ikke skulle bemærke det. Den her sag var slem. Værre end noget de før havde set. (side 20-21)

Om Skyggeverden:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: KAOS, 245 sider
Omslag: Shudderstock, Barandash Karandashich

Læs også:

De underjordiske af Dan Abnett, John Tomlinson og Steve White
Jeg kan se i mørke af Karin Fossum
Dark matter af Michelle Paver
Afsind af Martin Schjönning
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Exnihilo af Publius Enigma

Exnihilo af Publius EnigmaSpændende og underholdende science fiction der udspiller sig i en totalitært styret fremtid, hvor jordkloden er ødelagt af krig, og menneskeheden har mistet evnen til at reproducere sig af naturlig vej.

I 2163 er Discover IV på vej længere ud i universet end mennesket nogensinde har været før. Målet er at finde beboelige zoner og erobre nye territorier.

Godt 100 år senere har en krig ødelagt det meste af jorden, som nu styres af Det Interhumane Synedri bestående af 12 ledere anført af generalsekretæren. Som følge af Den Totale Krig bliver der ikke født børn mere. Heldigvis har forskerne fundet en måde at producere børn uden brug af biologiske rugemødre, men en alvorlig genetisk fejl har sænket gennemsnitsalderen til 41 år.

En dag opfanger en gruppe forskere et svagt signal fra Jupiters 64. måne. Der er ingen afsender på signalet, men noget tyder på, at det er sendt af intelligente væsener. Synedriet beslutter sig for at sende en ekspedition af sted med rumskibet Scout Voyager, hvor bla. hovedpersonen Elia deltager. Det lykkes dem at nå frem til signalet, men det, de finder der, truer den herskende samfundsstruktur. Så nu er spørgsmålet: skal de bringe fundet med tilbage, eller destruere det på stedet?

Exnihilo er underholdende og tankevækkende science fiction lige efter mit hoved. Jeg tør ikke sige, om science-delen er korrekt, men den virker plausibel og jeg troede i hvert fald på den. Selve historien, der fortælles via forskellige personer og i forskellige tider, er spændende og med et plot, som hænger fint sammen. Jeg kom til at tænke på en blanding af filmen Interstellar og The Martian af Andy Weir mixet med George Orwells 1984 og Aldous Huxleys Fagre nye verden.

Forsiden med et menneskefoster i en glasbeholder passer godt til indholdet og fanger i den grad øjet. Kunstneren bag hedder Gia Nguyen, og hans hjemmeside kan ses HER.

Sprogligt synes jeg dog godt, at man mærker, Exnihilo er forfatterens debut. Til tider er sproget meget beskrivende, og jeg faldt også over nogle underlige vendinger ind i mellem. For eksempel skurrer den indledende sætning ”Maryon tog favntag om Isaac” mit øje. Den er muligvis grammatisk korrekt, men hvorfor dog ikke bruge en mindre konstrueret sætning? Bortset fra dette småsure opstød kan jeg nu absolut anbefale Exnihilo, hvis du holder af underholdende og troværdig science fiction. Og jeg er ikke den eneste, som er begejstret. Læs for eksempel også Litteratursidens anmeldelse HER.

Romanen er udgivet af pseudonymet Publius Enigma, som giver et lille interview om bogen i Novum nr. 133. Her fortæller han blandt andet om udfordringen med at udregne afstande og estimere tidsangivelser for rejser til og fra jorden eller finde frem til lyd- og lysforhold ude i universet osv. Og så løfter han sløret for sin nye bog, der ligeledes foregår i fremtiden. Denne gang bliver det overordnede tema venskab mellem menneske og robot.

Uddrag af Exnihilo:

“Elai var godt klar over, at mange stiltiende drog Synedriet til ansvar for de dårlige samfundsforhold. Oprørsbevægelsen lod dog ikke kritikken gå stille for sig, og det resulterede ofte i opstande, konflikter og demonstrationer. Gang på gang måtte Synedriet indsætte politi for at løse konflikterne. Nogle opfattede det som en hårdhændet behandling af samfundets kritikere, og det gjorde blot tilliden til Synedriets ledere endnu svagere. At der ikke havde været en revolution endnu skyldtes højst sandsynligt ene og alene, at de 12 ledere i Synedriet jævnligt blev skiftet ud, simpelthen fordi de også døde af Den Ubarmhjertige Død.

Men Elai mindede ofte folk om, at styreformen også havde gjort meget godt for menneskeheden. Det var blandt andet Synedriets skyld, at der stadig levede mennesker. Efter slutningen af 3. verdenskrig var radioaktiv, biologisk og kemisk forurening skyld i, at de få millioner mennesker, der var tilbage efter krigen, fik alvorlige problemer med at få børn. Befolkningstilvæksten var i minus allerede efter den anden folketælling. Fertilitetslæger forsøgte med alt fra mikroinsemination og follikel stimulationsbehandling til in vitro fertilisering. Men der var ingen af de traditionelle metoder, der hjalp. Kun ganske få blev gravide. Størstedelen aborterede efter kort tid […] Derfor tillod de første Synedri-medlemmer alle slags radikale eksperimenter for at sikre livet.” (side 33)

Om Exnihilo:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Valeta, 478 sider
Omslag: Gia Nguyen

Læs også:

Reservedelenes by af Lise Bidstrup
Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff
Psykonauten: mindre end 2 af Patrick Leis
Solaris af Stanislaw Lem
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Mørke af Torben Pedersen
The Martian af Andy Weir

Helvede af Jonas Wilmann

Helvede af Jonas WilmannDet handler om grådighed, overfladiskhed, misundelse og tomhed, når Jonas Wilmann inviterer læseren med en tur til Helvede i 12 nye noveller om menneskets sidste dage

Jeg er altid spændt, når der kommer en ny udgivelse fra Jonas Wilmann. Man ved aldrig helt, hvad man kan forvente, for Wilmann er hverken bange for at eksperimentere eller provokere. Hans nye novellesamling Helvede holder sig da heller ikke tilbage, men “nærmest råber én ind i hovedet, så man føler sig overdænget med spyt, mens man læser“, som Wilmann selv har beskrevet den.

Og ja, novellerne har kant, og her er både modbydeligheder, overraskelser og stof til eftertanke. Men jeg må indrømme, at jeg ikke er ligeså begejstret, som jeg plejer at være. Her er bestemt nogle rigtig gode noveller, ligesom Wilmann får smidt nogle overrumplende twists ind i flere af historierne. Blandt andet i ‘De rigtige mennesker er døde’ hvor han bruger indledningsnovellen ‘Helvede’ til en tekstanalyse for sin hovedperson som en gimmick.

Men nogle af novellerne, føler jeg, er gentagelser af gamle kæpheste. Det er for eksempel tilfældet med titelnovellen ‘Helvede’, om en gruppe kunstnere der har forladt byen og den materielle verdens fortabelse, og bosat sig i en lille fristad lidt uden for byen, hvor der stadig er plads til at skabe. Har vi ikke hørt historien om forfatteren/kunstneren, der er den eneste, der rigtig oplever verden før?

Lidt i samme boldgade er ‘Into the unknown’, som jeg godt er klar over, sikkert skal læses på et metaplan, og som ender i en mere optimistisk tone, end den starter. Ikke desto mindre virker den på mig for overdrevet i sin karikatur af det almindelige menneske som værende en tom, dum skal kun optaget af det materielle. Det kan sagtens være, at jeg bare er en sur gammel kone, men jeg savner den underliggende sorte humor, der plejer at følges med ubehaget i Wilmanns univers. Uden den får novellen en lidt selvhøjtidelig, nærmest prædikende tone.

Der er dog ingen tvivl om, at Jonas Wilmann kan skrive, og at han har noget på hjertet. ‘Hamskifte’ sætter for eksempel fokus på menneskets evigt voksende forbrug, og viser bogstaveligt de blodige konsekvenser af den vestlige verdens udnyttelse af den tredje verden i jagten på billige varer.

Det er heller ikke til at komme udenom ‘Enighedsfeltet’, hvor en kannibalistisk morder efter endt straf bliver ansat som telefonsælger. Novellen er fuld af moralske dilemmaer, men det jeg overordnet tog med mig fra den, var tanken om, hvor let det er at følge en stærk personlighed. Hvordan menneskets ønske om at please kan være en af grundene til både Holocaust og Balkan-krigen?

‘Parasit’ er fortællingen om, hvad der kan ske, når ens drømme dør. Mens ‘Reststof’ er en overraskende historie om kærlighed. Og så er der også lige et lille hip til perfekthedskulturen i ‘#Superforælder’.

Der er med andre ord meget godt at finde i Helvede (tøhø), så selvom jeg ikke er helt oppe at ringe over den, så er den absolut stadig værd at læse. Og hvem ved – måske er jeg bare ikke klog nok til få det fulde udbytte?

Uddrag fra ‘Into the unknown’

Forstår du, ‘kære’ læser? I din uendelig begrænsede fatteevne forstår du noget som helst af alt dette? Eller er det som at vise 3D-billeder for en dyreart, der kun kan opfatte 2D? Kan jeg overhovedet nå dig dernede i din afgrund af det materielle? Din status, dit omdømme, dine besiddelser og ligegyldige bedrifter som manisk skal dokumenteres, dokumenteres dokumenteres. Tør du erkende, at det ikke altid er de andres skyld og stille det eneste spørgsmål, der virkelig nytter noget efterhånden … Er jeg dum?

Eller findes det væmmelige ord ikke længere i dit vokabularium? Er det udraderet af individfascismen, som dikterer at individet trumfer alt, selv sandheden; de dumme er de kloge og vice versa! Du er vel fastgroet sådan i sølet, at du end ikke tør overveje den mulighed, at det er dig, som der er noget galt med? At du er en fusentast? En talentløs svindler? Grådig og egoistisk og dum? At du på sin vis ikke er andet end et ildelugtende fordøjelsessystem, der transporteres omkring på to stolper af ben og brusk? At du ikke har opfyldt det fjerneste af menneskets egentlige potentiale, at du sidder fast i det verdslige, i det materielles platte, ulækre verden, og alt, hvad du foretager dig og tænker, er uløseligt forbundet med det materielle. Selv de døende rester af det, der engang kaldte sig din begrebsverden. (side 158)

Om Helvede:

Udgivelsesår: 01.05.2019
Forlag: Kaos, 214 sider
Omslag: Jan van Eyck, udsnit af “Crucifixion and Last Judgement”, Everett Art, Shutterstock

Indhold:

Helvede
Hamskifte
Parasit
Reststof
Sigurd
Baard Wagner-prøven
Louis Dreycat
Enighedsfeltet
Into the unknown
De rigtige mennesker er døde
#Superforælder
Tættest på Gud

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
The Circle af Dave Eggers
Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe & Kristian Eskild Jensen
I gode hænder af Christian Mørk
Den højeste dom af Torbjørn Rafn
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill NielsenSidste år udskrev forlaget Enter Darkness en novellekonkurrence. Kravet var, at novellerne skulle være dark fantasy rettet mod voksne. Nu foreligger det færdige resultat af konkurrencen, antologien Det nådesløse daggry med en stemningsfuld forside af Lesia Solot.

Jeg må hellere starte med at bekende, at jeg ikke læser fantasy særligt ofte. Det kan være grunden til, at nogle af novellerne ikke lige faldt i min smag. Heldigvis var der dog flere, der gjorde, så den overordnede læseoplevelse var god.

Blandt mine favoritter var bl.a. bidragene af Tenna Vagner, Carina Evytt, Gudrun Østergaard, A. Silvestri, Niels Kjærgaard, Silvia Ludenberg og Anna Lindbjerg. Novellerne handler om så vidt forskellige emner som havfruer, engle, underjordiske, træer, ølbrygning, genfærd, forbandelser og dæmoner. Nogle gange i en klassisk fantasy kontekst, andre gange i et moderne scenarie. Fælles for dem er dog en mørk tone, ligesom der ikke gives garanti for en lykkelig slutning.

Her er med andre ord ikke tale om en fantasy-antologi rettet mod læsere af paranormal romance. Men læsere med smag for det grumme, voldsomme og anderledes vil føle sig hjemme i Det nådesløse daggry.

Læs en uddybende anmeldelse hos Litteraterne.

Om Det nådesløse daggry:

Udgivelsesår: 12.02.2019
Forlag: Enter Darkness, 285 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Tenna Vagner: Dyndfolkets arv
Regitze H. Sancoeur: Himlens skygger
Carina Evytt: Aldhissla
Gudrun Østergaard: At modstå menneskenes ondskab
Karin Brydsø Dammark: Bag disse mure
Martine Cardel Gertsen: Naglfar
Caner Doga Cansi: De to pilgrimme
A. Silvestri: Humlen
Jonas Blunel: Kvinden ved havet
Tue Omø: Det kubistiske hjerte
Niels Kjærgaard: Cafeteriet
T. D. Zelsius: Frøken Lindt
Camilla Henningsen & Mette Lauritzen: Skyggen
Silvia Ludenberg: Det nådesløse daggry
Anna Lindbjerg: Flængen

Læs også:

Til deres dages ende / red. Nikolaj Højberg
Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg
Horror-noveller af Lotte Petri, Lars Ahn m.fl.
Deroute: Den 1. bog om Satan af Martin Schjönning
Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Et tilbageblik på Krimimessen 2019 – søndag

Krimimessen i Horsens er nu vel overstået. Her kommer søndagens billeder og highlights.

Krimimessen 2019 – søndag:

Krimimessen 2019 - søndag

Et besøg på Krimimessen er ikke for sarte sjæle. Her var ikke gode blot gode tilbud, men blodige tilbud til bogelskerne.

Søndag startede for mit vedkommende med Poul Duedahls foredrag om Forbryderkranier og samfundets mørke side baseret på hans bog “Velkommen på bagsiden”. Han er en virkelig god formidler, og foredraget var både spændende og gav stof til eftertanke. Bl.a. fortalte han om, hvordan frenologien opstod. Frenologi er læren om en påstået forbindelse mellem kraniets ydre form og menneskets sjælelige egenskaber. I dag ved vi, at det intet har med videnskab at gøre, men for ikke frygtelig mange år siden tog man det for den rene sandhed, og brugte det til at retfærdiggøre systematisk undertrykkelse af hele befolkningsgrupper.

Næste punkt på dagsordenen var Lisbeth og Steen Bille, som gik i dybden med Agathe Christies arkæologiske udgravninger, der bl.a. har givet dem inspiration til “Gudindens sidste offer”. Bille’erne er altid interessante at høre på, og her gav de både smagsprøver på egne værker og fortalte spændende om Agathe Christies liv og forfatterskab.

Jeg havde et stramt program og skulle skynde mig videre til 2. Øst for at høre Willy Wegner fortælle fra sin bog “Dødskulter”. Han gav et kort indblik i tre forskellige kulter. Kanungu-kulten fra Uganda, hvor hundredevis af mennesker brændte ihjel. Den japanske kult omkring Aum Shinrikyõ der stod bag gasangrebet i Tokyos metro. Og Waco-massakren i Texas hvor sandheden blev forsøgt skjult af myndighederne. Det var et barsk, men interessant foredrag.

Næste stop var teltet, hvor Martin Jensen talte med tre skotter: Ian Rankin samt ægteparret Christhoper Brookmyre og Marisa Haetzman, der skriver under pseudonymet Ambrose Parry.

Jeg skulle selvfølgelig også lige nå en tur ind i Magasinet for at få fyldt posen med gode tilbud. Her mødte jeg forfatteren Martin Holmén i højt humør, og det blev til årets eneste selfie 🙂

Rygsækken blev fyldt med en skønsom blanding af nye og gamle titler – og ikke mindst et skønt nyt bogmærke fra æseløret.dk som donerer hele salgsprisen til gode formål. I år var det Legeheltene.

Med posen fuld af gode sager skyndte jeg mig videre til Gymnastiksalen, hvor Nanna Rørdam Knudsen interviewede Anne Holt om “En grav til to”, der er første bind i en ny serie om Selma Falck.

Så kom forfatterparret Øbro og Tornbjerg på scenen sammen med kriminalpsykologen Charlotte Kappel. Overskriften var Forfatternes spindoktor, og Stine Bolther styrede samtalen. 

Forlaget Kandor er i gang med at udgive H. P. Lovecrafts samlede værker. Jakob Levinsen har oversat dem, og han fortalte levende om forfatteren Lovecraft og om arbejdet med at oversætte hans værker. Det var et super spændende foredrag, som forlaget heldigvis optog. Hør det HER.

Fra H.P. Lovecraft til Mord på bestilling. Byens Forlag udgav en novellesamling, hvor forfatterne skulle skrive en historie uden selv at kunne bestemme motiv, gerningssted eller mordvåben. Lone Theils, Arne Woythal, Lotte Petri og Jens Strandbygaard skrev bidrag til samlingen. Jonas Knudsen fra Byens Forlag styrede samtalen.

Som altid for mit vedkommende slutter Krimimessen med krimi bingo banko sammen med Bille’erne og Maria Bruun Fanø. I år fik vi hjælp af en ekstra ‘præmie-pige’, nemlig forfatteren Thomas Bagger, som fik sin sag for med at uddele sidegevinster.

Årets sidste Krimimesse-billede: Lisbeth Bille, Maria Bruun Fanø, Steen Bille og jeg. (foto: Christina KrummeRand Kristensen)

Et tilbageblik på Krimimessen 2019 – lørdag

Krimimessen i Horsens er nu vel overstået, så her kommer lidt billeder og highlights fra weekenden.

Krimimessen 2019 – lørdag

Krimimessen 2019 kort før den officielle åbning

Lørdag morgen kort før messen åbner officielt. Vejrudsigten tegnede heldigvis godt.

Allerede fra morgenstunden var der kø til teltet med gratis goodiebags.

Kort efter den officielle åbning var Magasinet allerede fuld af glade gæster, som besøgte forlagenes stande fyldt med gode tilbud.

Elly Griffiths bliver interviewet af Rebekka Andreasen på Sort Scene om “Døden på museet“.

Fuldt hus ved Sort Scene

Interview med Dennis Jürgensen. Foto: Bibliofilens boghjørne

Min første tjans var at interviewe Dennis Jürgensen om “Eksploderende skadedyr” i Gymnastiksalen. Det blev til en god snak om psykopater, grufulde mordmetoder og en frygtelig afsløring – sjette bind i serien om Roland Triel bliver det sidste… (foto: Bibliofilens Boghjørne)

I år var jeg for første gang på scenen som “offer” i en panelsnak om dansk gys gennem tiden sammen med A. Silvestri, Dennis Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe som ordstyrer. Det var nervepirrende, men også sjovt. (foto: Jette Sønderbek)

Kl. 13 var der prisoverrækkelse i Snedkeriet. Her er det Jesper Stein, der modtog Harald Mogensen-prisen for “Solo”

Søren Sveistrup modtog Årets Debutantdiplom for “Kastanjemanden”

Den vigtigste pris, nemlig Årets Danske Horrorudgivelse 2018 gik til Anne-Marie Vedsø Olesen for “Lucie“. Jacob Hedegaard Pedersen fra Dansk Horror Selskab overrakte diplomet

Efter prisoverrækkelsen skyndte jeg mig over i Forsamlingshuset, hvor A. Silvestri skulle interviewe Teddy Vork om hans “Forglemmigej“. Det blev til en interessant snak om, hvad det betyder at skrive til lyd.

Anne-Marie Vedsø Olesen

Jeg havde også fornøjelsen af at interviewe Anne-Marie Vedsø Olesen som vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse 2018 for “Lucie“. Hun fortalte bl.a. om, hvordan genrer kan være en ren affyringsrampe for kreativitet.

Lidt tilfældigt kom jeg til at høre Martin Jensens interview med svenske Martin Holmén. De talte om hans krimi “Clinch”, der udspiller sig i Stockholm i 1930’erne og handler om et cykeltyveri. På trods af det umiddelbart lidt spøjse plot lød den så spændende, at jeg senere købte den.

Jeg er ret begejstret for videnskabskrimier, så det var oplagt at høre panelsnakken om videnskabskrimien som genre. I panelet sad Christian Frost, Lisbeth Bille og Claus Lohman, med Søren Vestergaard fra Storytel som ordstyrer. Det blev til en snak om alt lige fra overvågning til den spanske syge. Men også om fascinationen ved videnskabelige fremskridt.

Stephan Garmark er aktuel med bind 2 i serien om Chris Rantzau Cortes “Fantomsmerter”. Han talte med Jacob Hedegaard Pedersen på Rød Scene.

Blandt de gode bogtilbud fandt jeg denne opstilling: Jeg lader dig gå – Lad mig dø 🙂

A. Silvestri interviewes af Jette Holst (foto: A. Silvestri)

Lørdagens sidste programpunkt for mit vedkommende var interviewet med A. Silvestri om “Slør”. Vi kom langt omkring, og Silvestri afslørede bl.a., at han har fået udgivet 150 noveller på dansk! Det er altså helt vildt. (foto: A. Silvestri)

Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen

Dødt kød - dag 2 af Nick Clausen

Sol, sommer og børnefødselsdag – det kan næsten ikke blive mere idyllisk. Men det kan blive væsentlig mere blodigt.

Da Selina vågner op med tømmermænd og opdager, at hendes pap-lillesøster skal holde fødselsdagsfest for pigerne i sin klasse, tror hun ikke, at det kan blive værre. Men det kan det. Pludselig dukker to betjente op. De leder efter en ung pige der forsvandt i området dagen før. Mens Selinas far taler med betjentene, opdager Selina en skikkelse, der nærmer sig huset ude på marken. Er det mon pigen, politiet leder efter?

Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen lever helt op til forventningerne. Jeg var begejstret for første bind, som udspiller sig lige præcist på det tidspunkt, hvor zombiesmitten opstår og begynder at sprede sig. Nu er det dagen efter, og trods alle forsøg i Dødt kød – dag 1 er smitten ikke slået ned. Den unge pige, som politiet leder efter, er nemlig en zombie. Men det ved de ikke.

Clausen forstår at spille på alle zombiegenrens tangenter. Vi når lige at håbe på, at politiet kan redde dagen, så går det galt, og Selina står pludselig med verdens skæbne på sine skuldre. Hun får undervejs hjælp af Dan, der oplevede zombiesmitten på udbruddets førstedag, men kan to teenagere overbevise myndighederne om, at de døde genopstår og smitter deres ofre? Eller må de snarere kæmpe imod myndighederne for at redde verden? Og er det overhovedet muligt at inddæmme smitten, før den spinner ude af kontrol?

Der er fuld fart på historien, som er skrevet i nutid, hvilket giver spændingsniveauet en ekstra tand. Sproget er letforståeligt og holdt i kortere sætninger, uden dog på nogen måde at tale ned til læseren. Så selvom her er tale om en ungdomsbog, kan voksne læsere altså sagtens være med.

Igen må jeg også rose Peter Nielsens stemningsfulde illustrationer. Vi er nået længere i forrådnelsesprocessen, så denne gang er omslaget holdt i lilla toner, mens zombien der byder læseren velkommen er en ung mand, hvis øjne følger én uanset, hvor man er i rummet. Det er yderst effektivt, og giver lige et ekstra pift til historien.

Der skal nok være dem, der er ved at være trætte af zombiefortællinger, men dem hører jeg ikke til. Jeg nød turen ind i zombieland, og cliffhangeren til slut lover godt for fortsættelsen. Så jeg ser allerede frem til at læse bind tre.

Uddrag af Dødt kød – dag 2:

Selina tager en dyb indånding. “Jeg tror måske, at jeg har set hende Jeanette, I leder efter.”

Alles opmærksomhed rettes omgående mod hende. Selv Allan vender sig væk fra vinduet og stirrer på hende.

“Javel,” siger Søren. “Og hvornår var det så?”

“Lige nu. For to minutter siden. Jeg så – ” Selina får øje på noget ud gennem vinduet.

Pigen kommer masende ind gennem hybenbuskene. Tornene griber fat i tøjet og efterlader blodige rifter på armene, men pigen bemærker det overhovedet ikke. Hun fortsætter bare ud på græsplænen med stavrende skridt.

Det er pigens ansigt, der gør Selina målløs. Det uglede hår kan ikke skjule den grønlige kulør, som huden har antaget, eller de mælkehvide øjne, der ligner noget fra en død fisk snarere end en ung pige. Øjnene stirrer direkte på den ene af pigerne, som står med ryggen til kun få meter væk. (side 14-15)

Om Dødt kød – dag 2:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 112 sider
Omslag: pncreate.com v/Peter Nielsen

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Dødt kød – dag 1 af Nick Clausen
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
De døde vågner af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 1)
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Zam af Jesper Wung-Sung