Indlæg tagget med ‘2020-2024’

Det tredje hus af Irene Manteufel

Det tredje hus af Irene Manteufel

Jeg faldt tilfældigt over Det tredje hus af Irene Manteufel på årets bogmesse i Forum. Jeg havde set omtale af den på Facebook, og tænkte at den lød interessant med sit udgangspunkt i haunted houses. Nu har jeg så fået læst den, og jeg var vældig underholdt.

Journalisten Johanne forsøger at finde frem til et hemmeligt scary house, som lever af at skræmme gæsterne på ekstreme måder. Mens hun researcher, begynder folk med tilknytning til stedet at forsvinde, og en af dem findes myrdet. Undervejs modarbejdes hun både af sin egen redaktør, skeptiske efterforskere i politiet og horror-fans, som vil holde husets eksistens hemmeligt. Da det pludselig ser ud, som om Johanne er den eneste, der kan forhindre, at et nyt offer bliver slået ihjel, går hun i gang med sin egen efterforskning, selvom hun får adskillige advarsler om, at hun bør holde sig langt, langt væk … (forlagets beskrivelse)

Johanne Fryd er freelance journalist, men har en plan om at hendes nye projekt – en podcast om haunted houses – skal skaffe hende et fast job på redaktionen hos Media City. I forbindelse med sin research kommer hun på sporet af et haunted house kun for særligt inviterede. Det lykkes hende at få en rundvisning på stedet, som viser sig at være mere end almindeligt grænseoverskridende.

Mens Johanne graver sig dybere og dybere ind i horrormiljøet, opdager hun en forbindelse til nogle unge hjemløse. Og så finder politiet et halshugget lig af en ung mand. Hvem er han? Og har han forbindelse til Johannes research?

Jeg var vældig underholdt af Det tredje hus, som både er spændende og velfortalt. Det er første gang, jeg har læst en krimi, som udspiller sig i det danske horrormiljø, og det er lykkes godt. Her er både blevet plads til nørd-klichéen, hvis lejlighed er fuld af film og figurer, og som ligner en der bor hjemme i kælderen hos sin mor. Men også til den unge, succesfulde kvinde der spiller online zombiespil. Horrorfans er jo ligeså forskellige som Shakespeare-fans 🙂

Det var også interessant at følge Johannes proces med at lave sin podcast for mediehuset. Både i forhold til hendes research om haunted houses og deres historie, men også omkring overvejelserne af brugen af lyd. Jeg er ikke selv så rutineret i at lytte til podcasts, så jeg lærte en masse tricks undervejs. Endelig kommer vi også tæt på arbejdsgangen i et stort mediehus, og jeg må indrømme, at jeg næsten synes, at arbejdsmiljøet der var ligeså skræmmende som et haunted house.

Researchen virker til at være på plads, og det er med til at gøre historien troværdig. En solid baggrund betyder at plottet godt må tage nogle lidt vildere twists ind i mellem, for grundlæggende er fortællingen plausibel. Det synes jeg er tilfældet med Det tredje hus. Her sker grufulde ting, og Johanne kommer ud på dybt vand, men historien holder.

Efter jeg læste bogen, fik jeg lov til at stille Irene Manteufel et par spørgsmål. Svarene kan læses længere nede på siden.

Uddrag af bogen:

Besøget i Timme Hartvigs ‘Creepy Mansion’ var til den podcast, hun var ved at lave om kommercielle spøgelseshuse gennem tiden.

Idéen var kommet nogle år før, da hun var til Halloween i Tivoli og gik gennem deres ‘Hotel Scary’, hvor monsterklædte skuespillere skræmte publikum i en mørk labyrint af gange i et spøgelseshotel. Turen havde fået hende til at mindes parkens oprindelige ‘skræmmeforlystelse’, den nu hedengangne ‘Den Blå Vogn’, hvor man kørte rundt i en lille vogn i mørket. Som barn var hun især blevet forskrækket, når vognen pludselig passerede fronten af et gammelt damplokomotiv, der tudede højt og vibrerede, som om det lige skulle til at køre henover én. Kontrasten mellem den enkelte, lidt naive Blå Vogn og det velscenograferede ‘hotel’ gav hende lyst til at undersøge, hvordan de skræmmende forlystelser havde udviklet sig gennem tiden.

I det allerførste ‘spøgelseshus’ fra 1915, som eksisterede endnu i USA, var det nok at slukke lyset, blæse luft på publikum og få gulvene til at vippe. I dag skulle folk overfaldes, jagtes med motorsave og bades i kunstigt blod, til de græd af rædsel. I hvert fald i de ‘Haunted Houses’ i USA, der konkurrerede om at være værst. De skulle ikke være for børn. Og nichen var boomet de sidste 20 år og blevet en milliardindustri. Det, der interesserede Johanne, var hvorfor? Og så elskede hun at lege med lyd. En ingrediens, der var rigeligt af i stoffet. (side 9-10)

Mini-interview med Irene Manteufel

1) Hvorfor skrive en bog med udgangspunkt i haunted houses? Hvordan opstod idéen?

Jeg har altid været fascineret af skræmmende forlystelser, og for nogle år siden så jeg en Netflix-serie, hvor hovedpersonerne besøgte et scary house i L.A. Det var meget voldsomt, og jeg blev nødt til straks at undersøge, om sådan noget virkelig fandtes. Det gjorde det, opdagede jeg, og jeg kastede mig ud i en dybere research og fandt bl.a. frem til McKamey Manor, som er temmelig kontroversielt og også omgærdet af kritik – og mystik. Jeg tænkte, at det var underligt, der ikke var skrevet en krimi med temaet, og da jeg samtidig havde haft lyst til at skrive en krimi i rigtig lang tid, så var det oplagt.

2) Det er første gang, jeg har læst en krimi, der udspiller sig i det danske horrormiljø. Hvordan har du researchet emnet?

Allerede for mange år siden, da jeg lige var startet i DR, lavede jeg indslag om en ekstrem filmklub i København, der hed Something Weird, og senere var jeg producer på en hel P1-udsendelse om rædsler og gys. I den forbindelse besøgte jeg folk, der var i miljøet dengang. Jeg har også lavet en radiomontage med Uno Krüger, der var redaktør på gysermagasinet GRU fra 70’erne. Da jeg researchede til Det Tredje Hus, blandede jeg mine erfaringer med finkæmning af diverse fora i dag – og så min egen fantasi.

3) Du har nogle tråde i historien til unge hjemløse i København. Det er en barsk side af Danmark, vi ikke hører så meget om til dagligt. Hvordan kom du på den vinkel?

Vinklen stammer dels fra videoer, jeg har set fra McKamey Manor, hvor en ung teenager var ansat, og jeg fik en forestilling om, at han søgte en tilknytning til noget for enhver pris. Samtidig tænkte jeg, at hvis nogen vil have folk i deres magt, så vil de i nogle tilfælde netop søge de sårbareste typer frem, og det tænkte jeg at nogle unge hjemløse kunne være. Hjemløshed blandt unge er et stigende problem, og jeg har både lavet radio og TV om det, hvor jeg har været ude i nogle af deres miljøer, men det meste er selvfølgelig noget, jeg har fundet på.

4) Johanne virker som en troværdig hovedperson. Hun er podcast journalist – som du selv – Hvordan opstod hun, og hvordan skriver man troværdige personer?

Johanne opstod simpelthen som en person, der har nogle ting tilfælles med mig, idet hun er journalist og laver radio. Det synes jeg åbner for en masse oplevelser og en tilgang til mange ting, som det er nemt for mig at leve mig ind i. Grænseløs nysgerrighed og det stadige fokus på lyd, ikke mindst. Og så syntes jeg, det var sjovt at lade hende arbejde i et stort mediehus, der måske minder om DR. Mht troværdige personer, så viste det sig dog at være det allersværeste ved at skrive bogen: At gøre hende troværdig. For hun er jo slet ikke mig, men jeg skal samtidig se ting gennem hendes øjne. Det var sjovt nok nemmere at leve mig ind i mange af de personer, der overhovedet ikke har noget tilfælles med mig selv! Men jeg kan ikke rigtigt forklare hvordan. For mig var det intuition.

5) Arbejder du på en ny bog? Og kunne du evt. forestille dig at skrive en regulær horrorroman engang?

Ja, jeg arbejder på den næste i serien. Den foregår i nogle HELT andre miljøer, men Johanne er den samme, og der sker også mord!
Jeg ved ikke, om jeg kunne finde på at skrive en regulær horrorroman. Måske😊

6) Hvad har jeg ikke spurgt dig om, som du gerne vil fortælle dine læsere?

Jeg vil gerne fortælle læserne, at jeg planlægger mindst to bøger til med Johanne, og at de bliver uhyggelige. Og at jeg stadig er i proces med at lære håndværket og arbejder på at blive bedre og bedre. Jeg er meget ydmyg overfor håndværk, og jeg har KÆMPE beundring for de mange dygtige krimiforfattere, der mestrer det så overlegent!

Om Det tredje hus:

Udgivelsesår: 31.10.2021
Forlag: Byen, 320 sider
Omslag: Michelle Rivas

Læs også:

Hvorfor fascineres vi af gyset?

Ghost House 2.0 af Arne Dahl
Døden mellem linjerne af Elly Griffiths
Den sidste af Alexandra Oliva
Seks stemmer af Matt Wesolowski

Komplekskuller – klimafiktion / red. Carl-Eddy Skovgaard

Komplekskuller - klimafiktion / red. Carl-Eddy Skovgaard

Komplekskuller – klimafiktion består af 24 nye science fiction noveller med fokus på klimaet skrevet af danske forfattere. Den udkom i april 2021, men jeg er håbløst bagud i forhold til at få læst, så derfor kommer der først en omtale nu.

De 24 noveller kommer langt omkring, lige fra oversvømmelser, over tørke og ildstorme, til istid og alt der i mellem. Flere af forfatterne kendte jeg på forhånd, men der er også en række nye navne repræsenteret. Det er noget af det jeg holder af ved Science Fiction Cirklens antologier, at de også giver plads til upcoming-forfattere.

Bagerst findes en kort introduktion til hver enkelt forfatter.

Novellerne er generelt af høj kvalitet, og flere af dem giver stof til eftertanke. Jeg ved ikke, om det er upassende at sige, at jeg var godt underholdt under læsningen, men uanset er Komplekskuller en relevant udgivelse som er helt på højde med Science Fiction Cirklens anden klimaudgivelse i 2021: 48 timer i Massachusetts-havet.

En overgang af Jesper Goll
Forhenværende biolog Aksel Rose er en af de overlevende. Havene omkring Danmark er steget og har langsomt oversvømmet store dele af landet. Oveni har en influenza-epidemi krævet mange dødsofre. Vandet er begyndt at stige i hans stuelejlighed, så nu er han rykket op på 2. sal i bygningen, til en lejlighed hvis ejer er død. En dag begiver han sig længere ind i landet på jagt efter mad, men finder i stedet noget helt uventet.

Hobbyer af Lars Nisted
På en togtur forbereder Svend Holmstrup sig på et foredrag, han skal holde om aftenen. Han foretrækker fred og ro, og bliver derfor irriteret da en yngre kvinde sætter sig overfor ham. Det bliver dog ikke kvinden, der udøver de største forstyrrelser på togturen. En velskrevet og meget ubehagelig novelle, der udspiller sig i en fremtid, hvor atmosfæren er giftig og elektriske storme hærger.

Kuplen af Hanne Rump
Kasia bor alene med sin mor. Hendes far døde sidste år i en arbejdsulykke, mens han servicerede kuplen. Moren er taknemmelig for livet i kuplen, men Kasia er overbevist om, at der er noget fordækt ved farens død. Jeg kom til at tænke på Niels E. Nielsens roman Troldmandens sværd, og det er jo ikke en dårlig sammenligning.

Løbet ud i sandet af Sara Weisdorf
En ganske kort, nærmest bevægende novelle der udspiller sig i en verden ramt af tørke.

Klima Noir af Niels Kjærgaard
Jeg har efterhånden læst flere noveller af Niels Kjærgaard, og som oftest er han garant for en humoristisk fortælling med satirisk bid. Det er også tilfældet i den vældigt underholdende ‘Klima Noir’, hvor temperaturene har nået 90 grader, og folk er nødt til at bruge medicin eller implantater for at overleve. Her får privatdetektiven Jonny Stormlund til opgave at finde videnskabsmanden Karl Strøm, der tilsyneladende har opfundet en maskine, der vil medfører en katastrofe for samfundet.

Havudsigt af Rune Nyholm Nøhr
Havene er steget, og nu ligger Steins hus på en lille ø i stedet for på toppen af en bakke. En dag ser han en robåd, der kæmper sig over det oprørte hav. Ombord er en præst, og han har et overraskende spørgsmål til Stein. En novelle om at overleve klimakatastrofen med et uforudsigeligt twist til slut.

Bunker fem af Sofie Boysen
Pigerne Nina og Una er vokset op i Bunker Fem langt under jordens overflade, som er ramt af en ny istid. Bunkeren styres af den avancerede droide Q, som pigerne begge frygter. En dag sker der et uheld i bunkeren, og pludselig er Nina og Una de eneste tilbage sammen med butlerbotten Smiley og den frygtede Q.

Knappen af Maria Pilh Bengtsen
En tsunami truer med at udslette Danmark. En mand har mulighed for at redde Danmark – men med hvilke omkostninger …

Komplekskuller af C.C. Thybro
Astrid bor alene efter hendes forældres død. Hun lider af gigt, som gør at hun ikke kan bidrage med arbejde i komplekset, hvor hun bor. På nettet har hun fundet et fællesskab med andre, der som hun bliver betragtet som unyttige snyltere. Her forelsker hun sig i Tia, selvom de to aldrig vil kunne mødes. ‘Noget’ udenfor husene forhindrer nemlig folk i at gå ud. Titelnovellen er velskrevet og sørgeligt troværdig, for hvor meget overskud er der til at tage sig af de svage, når det gælder liv og død for flertallet?

Lortejob! af A. Silvestri
I 2047 er fortælleren i gang med at lave en bodycast, hvor der dykkes ned i fire af tidens lortejobs. De fordeler sig på servicemedarbejder ved et træningscenter, en inkassomedarbejder, en slags it-udvikler og en marinebiolog. Vi følger besøgene hos hver person, og deres jobindhold er ikke som nutidens. Som altid leverer A. Silvestri høj kvalitet. Her leger han med formen af fortællingen ved at skrive den som et manus. Jeg kan også godt lide den indirekte facon klimaændringernes konsekvenser beskrives på igennem kendte jobtypers nye indhold.

En opsang af Tim Sørensen
Den dansk-russiske Vasilij Jensen har i mange år forsøgt at råbe verdens magthavere op og få dem til at gøre noget ved klimaforandringerne. Nu har han mistet tålmodigheden. Under et foredrag truer han med alvorlige konsekvenser, hvis ikke verden sænker CO2-udledningen, stoppe skovfældninger, standse alle krige og forbyde fiskeri. Men er hans trusler bare varm luft?

Langtidshukommelse af Cindy Lynn Brown
Sol er rejst nordpå for at studere pizzlyer og forsøge at genskabe deres langtidshukommelse, der er forsvundet som et resultat af mange års ophobet mikroplast i bjørnenes kost. Men jo mere bevidst pizzlyen bliver, jo mere får Sol lyst til at komme væk fra glasboblen.

Til sidste dråbe af Andreas Olesen
Fortælleren er en ornitolog, der er sendt ud af Statens Genum Institut for at undersøge, om observationerne af en han-solsort er korrekte. I en tid hvor kønsbalancen er alvorligt forstyrret er handyr i fare for at uddø. En novelle der desværre slet ikke er så utænkelig, når man ser på nutidens faldende sædkvalitet.

Vandtæt af Sonja Winckelmann Thomsen
Stigende vandstand sender store dele af Danmarks befolkning på flugt. Mange søger tilflugt i Norge, hvor de indkvarteres i overfyldte flygtningelejre. Det er altid godt at forsøge at sætte sig i andres sted, og her giver Sonja Winckelmann Thomsen et bud på, hvordan vi danskere måske en gang får brug for andres hjælp. Og hvordan det er let at forfalde til at hade ‘de andre’ for at få det bedre med sig selv.

Vejrskifte af Gudrun Østergaard
I en verden plaget af alvorlige klimakonsekvenser rejser de allerrigeste jorden rundt foran tørkeperioder, regntid osv. for at nyde det bedste af alle verdener. Salima er en af disse privilegerede, og hun står foran at skulle gifte sig med Edwin, der ligeledes tilhører en af de gamle familier. Ved at lade Salima være fortælleren hører vi om katastroferne som ubelejligheder for Salima og hendes venner, som når de ikke kan få deres jordbær. Jeg blev nærmest rasende på personerne i fortællingen, og det er vel ikke den værste anbefaling. Gudrun Østergaard har tidligere skrevet om klimaet i novellesamlingen Ord har hærget, som bestemt også er værd at læse.

Den store mindedag af Jon Terje Østberg
Historiens fortæller er adfærdskonsulenten Martin Johansen. Han hjælper folk, der har det psykisk skidt. En dag ser han navnet Kai Werner Stellenberg på sit skema. Stellenberg var tidligere CEO for Nordisk Råstof, Olie og Metal, men hans symptomer er de samme som mange andre af Martins klienter. Der er flere gode overraskelser i Jon Terje Østbergs novelle, og jeg kan også anbefale at læse hans roman Tropika fra 2017.

Én nat på tre døgn af Rasmus Hebsgaard
En begivenhed har sendt jorden i en evig bunden rotation om Solen, således at 90% af overfladen potentielt bliver ubeboelig. Eskil Østergaard-Vig er folketingets formand, og historien udspiller sig, mens han afventer statsministerens beslutning for, hvad Danmark skal gøre. En lavmælt og lidt sørgmodig novelle som greb mig overraskende stærkt.

Koben af Helene Toksværd
Jeg-fortælleren står med et koben i hånden ved novellens begyndelse. Udenfor er heden ekstrem, men også i laden er varmen tæt. Fortælleren skal i gang med at slagte de sidste dyr, men tanker om frihed forstyrrer.

Præsentation af ‘Kulturel-antropologisk diskussion af fund fra informationstidsalderen’ af Ea-Katrine Lystbæk Thomsen
Sarah er arkæolog. Mange af tidligere tiders fund er dog gået tabt gennem de sidste århundreders oversvømmelser og brande, så nutidens arkæologer må ty til affaldsdepoter i verdenshavene og afbrændte genbrugsstationer indlands. Der er ikke direkte fokus på klimaforandringerne i denne novelle. I stedet lader forfatteren os tænke selv, når Sarah fortæller om de forskellige fund og arkæologernes konklusioner. Det fungerer godt, og giver stof til eftertanke i forhold til ens eget forbrug.

Udenfor skyggen af Martin Møller Geertsen
I en fremtid er befolkningen opdelt i sletteboere og lysbyer. Førstnævnte bor under jorden og kan kun bevæge sig oppe, når solen er nede. De to grupper handler med hinanden. Bl.a. køber sletteboerne ilt i lysbyerne.

Æggebakkebjergene af J.M. Larsen
For at beskytte byen mod den stigende vandstand opførte regeringen for år tilbage en kæmpestor dæmning. I novellen beretter fortælleren om et forholdsvist begivenhedsløst liv under et styre, der langsomt bliver mere og mere totalitært i sine bestræbelser på at ‘tjene’ folket. Tankevækkende novelle, især set i lyset af den nuværende samfundssituation med Covid-19 og de mange debatter om, hvorvidt regeringen går for vidt i restriktioner m.m.

Nord af Trine J. Cederlöf
En stor del af verden ligger under vand. Forskeren Anna Tranenberg har fået bevilliget penge til en ekspedition til Svalbard i et samarbejde mellem fire nordiske universiteter. Hun har fundet nogle oplysninger i en gammel dagbog, som kan føre til et fantastisk fund – hvis de er korrekte. Vellykket novelle om tiden efter katastrofen med en slutning der lugter lidt af karma.

Tommelfjeld af Majbrit Høyrup
Ellen og Bjarke er ansat af Skandinavisk Raastofudvindning. De er blevet sendt til den lille ø Skágrund for at undersøge undergrunden for råstoffer. Skágrund er dog et specielt samfund, og der er særlige regler, der skal overholdes.

Under himlen, over jorden af Heidi Bobjerg
Da havene steg, blev det for risikabelt at bo i husene ved kysterne. Mange byggede derfor deres huse om, så de kunne flyve væk fra vandet. Novellen følger Inuk og Robin i deres hus på jagt efter et sted, hvor de kan tanke vand.

Om Komplekskuller:

Udgivelsesår: 15.04.2021
Forlag: Science Fiction Cirklen, 397 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Jesper Goll: En overgang
Lars Nisted: Hobbyer
Hanne Rump: Kuplen
Sara Weisdorf: Løbet ud i sandet
Niels Kjærgaard: Klima Noir
Rune Nyholm Nøhr: Havudsigt
Sofie Boysen: Bunker Fem 121
Maria Pilh Bengtsen: Knappen
C. C. Thybro: Komplekskuller
A. Silvestri: Lortejob!
Tim Sørensen: En opsang
Cindy Lynn Brown: Langtidshukommelse
Anders Olesen: Til sidste dråbe
Sonja Winckelmann Thomsen: Vandtæt
Gudrun Østergaard: Vejrskifte
Jon Terje Østberg: Den Store Mindedag
Rasmus Hebsgaard: Én nat på tre døgn
Helene Toksværd: Koben
Ea-Katrine Lystbæk Thomsen: Præsentation af ‘Kulturel-antropologisk diskussion af fund fra informationstidsalderen’
Martin Møller Geertsen: Udenfor Skyggen
J. M. Jensen: Æggebakkebjergene
Trine J. Cederlöf: Nord
Majbrit Høyrup: Tommelfjeld
Heidi Bobjerg: Under himlen, over jorden
Om forfatterne

Læs også:

48 timer i Massachusetts-havet
Verden under vand af J.G. Ballard
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Den sorte tåge af Fred Hoyle
Den hvide fjende af Niels Meyn
Troldmandens sværd af Niels E. Nielsen
Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Noget er på vej – 24 fortællinger om nordisk folketro / red. Helle Perrier

Noget er på vej - 24 fortællinger om nordisk folketro / red. Helle Perrier

Noget er på vej er en utrolig flot udgivelse fra forlaget Krabat bestående af 24 noveller med udgangspunkt i den gamle nordiske folketro. Samlingen indledes af et kort forord om sagn og mærkelige væsener af arkivar Lene Vinther Andersen, og hver fortælling prydes af en smuk illustration i gråtoner. Bagerst er en kort introduktion til de 23 medvirkende forfattere. Med sine godt 400 sider er det en udgivelse, der både fylder og pynter på boghylden. Og heldigvis er indholdet også godt.

Enkelte af historierne foregår i “gamle dage”, men de fleste af dem er flyttet op i nutiden. Det er dog ingen hindring for uhyggen i de gamle sagn, som det i det store hele lykkes forfatterne at integrere i det moderne liv.

I det hele taget synes jeg, at niveauet af historierne er højt, men jeg har dog alligevel nogle favoritter. Af dem vil jeg blot fremhæve et par stykker her i omtalen.

Det er ikke så længe siden, jeg læste antologien Pulp Horror Fiction, hvor Lars Ahns novelle ‘Døden i kloakken’ var en af mine favoritter. Det samme kan siges om hans novelle ‘E. Høj‘ her i Noget er på vej.

Ahns novelle handler om en ellepige, der i mange år har levet i menneskenes verden. Her tjener hun staten og sørger for, at uønskede elementer skaffes af vejen i al ubemærkethed. Men en aften opdager hun, at hendes offer er beskyttet af magi, og det bliver starten på en omvæltende opdagelse. Historien er velskrevet, og jeg synes, twistet med at indsætte en ellepige i vores nutid og endda lade hende være en slags lejemorder for staten er både overraskende og godt fundet på. Du kan læse mere om tankerne bag novellen på Lars Ahns hjemmeside.

Jeg var også ret begejstret for ‘Mørkeræd‘ af Andrias Andreasen. Her introduceres vi for en række gamle sagn og myter, idet hovedpersonen får fortalt de uhyggelige fortællinger en mørk aften på turen hjem fra sin mormor. Slutningen vender op og ned på vores forventninger om, hvad der er uhyggeligt, og det fungerer rigtig godt.

Det er ikke så tit, at træer er hovedpersonen, men det er tilfældet i ‘Hyldemor‘ af Maria Pilh Bengtsen. Her fortæller et gammelt hyldetræ om fortiden og afslører til sidst en grum hemmelighed. Hyldetræer blev i folketroen betragtet som et træ med særlige evner. Hvis man behandlede træet med respekt, passede det på husstanden. Men ve dem der kom på tværs af et hyldetræ.

Draugens døtre‘ af Thea Marie Munk Pedersen handler om Frida og hendes mor og søstre. Deres far druknede for noget tid siden, og nu vender han tilbage som en draug, der ønsker at trække de levende med ham ud til havet. Jeg kendte ikke sagnet om draugen, der stammer fra Norge (læs mere her), men historien er velfortalt og slutningen grum.

Sinus Reuss’ novelle ‘Ormegården‘ handler om teenageren Mikkel, der er dødssyg af kræft. Familien flytter derfor ind i et gammelt hus med en forfalden have for at komme tættere på hospitalet. Deres nye nabo Pil er ikke som folk er flest, og hun fortæller Mikkel om hultræet i haven. En rigtig fint fortalt historie hvor slutningen endnu en gang overrasker.

Naturligvis (fristes jeg til at skrive) hører Teddy Vorks novelle ‘Skiftning‘ også til blandt de bedste i Noget er på vej. Hovedpersonen er drengen Knud, der kender en masse af de gamle fortællinger. En dag hører han et råb om hjælp ude i skoven, og finder Skiftningen, som landsbyen kalder ham, fanget i et gammelt egetræ. Skiftningen sidder fast og beder Knud om hjælp. Men kan og vil Knud hjælpe? Vork skriver altid godt og formår at blande uhygge med eftertænksomhed. Og så kom jeg til at tænke på hans roman Diget, der ligeledes har en sagnkyndig Knud i hovedrollen.

De nævnte historier er blandt mine favoritter, men jeg kunne sagtens have fremhævet flere. Som sagt synes jeg i den grad, at her er tale om en kvalitetsudgivelse, både indholdsmæssigt og håndværksmæssigt. Historierne kan læses fra +12 år, og jeg var glimrende underholdt, selvom jeg nærmer mig de 50 🙂

Om Noget er på vej:

Udgivelsesår: 06.11.2021
Forlag: Krabat, 408 sider
Omslag: Joanna De Romanus

Indhold:

Forord af Lene Vinther Andersen, cand.mag. i historie og dansk
Ormegården af Sinus Reuss
Skifting af Teddy Vork
Draugens døtre af Thea Marie Munk Pedersen
Bare grave af Nicoline Kjærsgaard Møller
Nis af Alexandra Vinther
Har du mønt? af Rikke Havner Alrø
Bortledt af Thea Astrid
Usynlig af Mette Engel-Holm
Hesten af vand af Silja Bødker
Den vilde jagt af Signe Fahl
Glemslens sø af Kat Lassen
Fantomlys af Helle Jakobsen
Aqua sapiens af Mariane Mide
Hyldemor af Maria Pihl Bengtsen
Maren af Summer Ema
E. Høj af Lars Ahn
Mod lyset af Rasmus Vestergaard
Lilli-Rose af Malene Fabricius Holm
Løftet af Alexandra Vinther
Mørkeræd af Andrias Andreasen
Æ krochmand af Judith Annette Sølvkjær
Klokkedybet 2.0 af Pernille Thorenfeldt
Alt var hvidt af Gudrun Østergaard
Made in Denmark af Barbara Beatrice Davidsen

Læs også:

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Nordiske guder af Johan Egerkrans
De udøde af Johan Egerkrans
Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack
Spøgelseshistorier af Lafcadio Hearn
Mennesker og mosevæsner af Jens S. Holt
Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann
Blodets bånd af Christian Kronow
Diget af Teddy Vork

Read.Die.Repeat – Horror og weirdart for voksne, vol. 2

Read.Die.Repeat vol. 2 forsideillustration af Charlotte Frobenius

Read.Die.Repeat vol. 2 er et glimrende magasin for alle, der holder af gys, science fiction og alt hvad der er weird.

Tre måneder forsinket får jeg endelig skrevet om Read.Die.Repeat vol. 2, der udkom i september 2021. Hvor jeg i vol. 1 havde lidt bemærkninger vedrørende selve magasinets layout, er der ros hele vejen rundt denne gang. Der er arbejdet med visuelt at udtrykke magasin-formen. Der er både noveller, illustrationer, tegneserier, et digt, en artikel og en krydsogtværs med, samt en indledende side af redaktøren Jonas Aagaard Dinesen, så indholdet føles mere magasin-agtig. Og bedst af alt er indholdet stadig interessant og med klamme gys imellem, både visuelle og skrevne.

Blandt mine favoritter i Read.Die.Repeat vol. 2 er bl.a. to illustrationer: Christina Larsens ‘Tankespind’ samt Ane Gudruns ‘Like Hunt’. De er tegnet i forskellige stilarter, men begge udøver en umiddelbar tiltrækning af øjet, og begge bliver blot mere interessante, når man giver sig tid til at studere motivet i dybden.

Også flere af novellerne kan fremhæves. Jeg vil dog nøjes med at nævne et par stykker. Først ‘Ann-agram’ af Mariane Mide hvis slutning jeg simpelthen elsker. Ann har overlevet mødet med en seriemorder, og under en kaffe-date med veninden Lucia åbner hun for første gang op for sine oplevelser.

Men også ‘Ghostwriter’ af Freddy E. Silva samt ‘Labyrintens logik’ af Jane Mondrup. Begge handler om forfattere og deres relation til virkeligheden kontra deres skriverier. Silva og Mondrup griber temaet an på hver sin måde, så historierne er ganske forskellige, men begge yderst velskrevne og begge ret skræmmende.

Jeg er imponeret over det lille forlag, der nu har et år på bagen. Udover de to numre af magasinet har de udgivet en gratis adventskalender i december, og udgiver løbende to føljetoner af henholdsvis Helle Perrier og Karsten Brandt-Knudsen. Derudover åbner de op for at udgive romaner her i det nye år, så har du en weird roman liggende i skuffen, har du nu muligheden for – måske – at se den på tryk.

Det er så fedt at opleve, hvordan horrorgenren blomstrer herhjemme i disse år. Små forlag som Enter Darkness, Afkom, Ildanach, Read.Die.Repeat m.fl. dukker op, og der udgives regelmæssigt dansk horror. Også på de etablerede forlag. Det er en ren fornøjelse for os fans, og her er Read.Die.Repeat vol. 2 et glimrende bud til alle, der holder af gys, science fiction og alt hvad der er weird.

Om Read.Die.Repeat vol. 2:

Udgivelsesår: September 2021
Forlag: Read.Die.Repeat, 97 sider
Forsideillustration: Charlotte Frobenius
Bagsideillustration: Karsten Brandt-Knudsen

Indhold:
Redaktørens side af Jonas Aagaard Dinesen
Labyrintens logik af Jane Mondrup
Destruction af Jens Jo Jensen
Ghostwriter af Freddy E. Silva
Tankespind af Christina Larsen
Klarsyn af C.C. Thybro
Ressurrection at the Lake af Freddy E. Silva
Natmad af Malene Fabricius Holm
Ann-agram af Mariane Mide
Uterpus af Christina Larsen
Gargoilen af Mja Devilli
Like Hunt af Ane Gudrun
Snavs af Nicoline Kjærsgaard Møller
Everybody Needs Somebody af Karsten Brandt-Knudsen
Niels Meyn – den første dansker i rummet af Rasmus Wichmann
Huset af Sinus Reuss
Nogle ting hører til i kælderen af Jonas Aagaard Dinesen
Illustration til “Nogle ting hører til i kælderen” af Kent Overby Stück
Læserbrev af Kristina Aagaard Dinesen
The Great Dragon af NMAAR
Kryds & Tværs af Jonas Aagaard Dinesen

Pulp Horror Fiction / red. Lars Grill Nielsen

Pulp Horror Fiction redigeret af Lars Grill Nielsen

Pulp Horror Fiction er en udgivelse, jeg har glædet mig virkelig meget til. Jeg fik nemlig lov til at smuglæse nogle af novellerne før udgivelsen, og det var en ren fornøjelse.

Antologien består af 11 nyskrevne danske noveller inspireret af fortidens kiosklitteratur. Hver novelle indledes med en illustration af Karsten Brandt-Knudsen.

Pulp var historier fyldt med tjubang, horror, science fiction, helte og storbarmede kvinder trykt i farvestrålende hæfter, og jeg synes, at Pulp Horror Fiction rammer stemningen lige på kornet. Her er både monstre, scifi-horror, hårdkogte privatdetektiver og masser af splat, så what’s not to like 🙂

Samlingen indledes med ‘Døden i kloakken‘ af altid velskrivende Lars Ahn, der denne gang præsenterer læseren for en vildt underholdende, sjov og ulækker historie om Stefan, der ejer en krokodillezoo. Han bliver kontaktet af politiinspektør Niels Sommer, der vil have ham til at undersøge en kloak. To mænd fra forsyningsselskabet er stødt på noget dernede, og kun den ene kom op igen. Stefan véd, at krokodiller ikke kan overleve i en kloak, men går alligevel ned efter at have set et foruroligende billede. Her viser det sig, at kloakken indeholder mere end bare fedtbjerge, og Stefan må tage sagen i egne hænder for at sone en fejltagelse i fortiden.

Karsten Brandt-Knudsen, der romandebuterede med Dan lærer at leve i 2021, har hele to noveller med i Pulp Horror Fiction. Den første er ‘Knælernes nat‘. En vild fortælling fuld af action, monstre og sexede lejemordere der bruger alle midler for at nå deres mål. Historien udspiller sig i et København, der er opdelt mellem banderne Slangerne og Tranerne. Hovedpersonerne er de to lejemordere, Myggen og Larven, der bliver sendt af sted for at lukke et narkolaboratorium, Slangerne har åbnet i Tranernes territorium. Det viser sig dog, at laboratoriet ikke producerer narko, men noget langt værre, og snart står Myggen og Larven i problemer til langt op over halsen.

Kim Michael Schrewelius har jeg tidligere læst novellesamlingerne Justitia og Dukkemageren af. Her er han aktuel med novellen ‘Dominicus‘, der udspiller sig i den lille amerikanske by Jeremiah Town. To drenge forsvinder sporløst i 1949, og det er blot begyndelsen. Snart forsvinder der flere børn. Noget ondt har slået sig ned i byen.

For ikke så længe siden læste jeg novellesamlingen Galgeleg af Alice Aagaard, som har skrevet næste novelle: ‘Velkommen til Monarch‘. En fed novelle fuld af splat og tempo, samt ikke mindst kæmpe-edderkopper! Lasses bil går i stå på motorvejen. Mens han venter på vejhjælpen, går han ind på den nærmeste Monarch for at købe en kop kaffe. Det skulle han ikke have gjort…

Mikala Rosenkilde står bag podcasten De Mystiske Dyr og har også skrevet romanen Kongamato, hvor flyveøgler pludselig dukker op i Afrika. I Pulp Horror Fiction bidrager hun med den vildt underholdende ‘I morgen er der atter en dag‘. Lars er en ældre herre, der bor alene i en ældrebolig med sin puddelhund, Perle. En dag ser han et ukendt flyvende objekt, som senere omtales i nyhederne. Under udsendelsen bliver journalisten pludselig grebet af noget der minder om en kæmpemæssigt blæksprutte-arm, og snart opdager Lars, at hans hus er blevet belejret af et tilsvarende væsen. Hvad gør man så?

I ‘En røst fra graven‘ af Tue Omø handler det om vampyrer. Henning Liguster forsker sammen med doktor A.F. Sindig i vampyrisme. Da Sindig findes død i sit laboratorium, tror politiet først, at Henning er morderen. Men Henning hjælper i stedet med at finde et skjult rum i laboratoriet fyldt med lig. Og det er blot begyndelsen …

En af samlingens mere dystre fortællinger er ‘Skimmel‘ af C. C. Thybro, der handler om drengen David og Rosemarie, som har et detektivbureau. De påtager sig en sag om en ungt forsvundet par, Oscar og Hanne. Sammen med Oscars storebror og vennen Emil tager de til landsbyen Sengerup, hvor parret forsvandt. Men byen er en øde ruin, dækket af en mærkelig sort skimmelsvamp, og da de endelig finder Oscar, er han en skygge af sig selv. Historien er både creepy og velskrevet, og jeg gad godt læse mere om detektivbureauet og deres tidligere sager, som vi får løftet en smule af sløret for.

Der er flere detektiver i ‘Melba, for helvede‘ af Arnulf Rasmussen. Privatdetektiven Peter Hammer, en tidligere politimand, er i gang med at indtale sine erindringer. Undervejs bliver han opsøgt af en ung kvinde, der vil hyre ham til at finde nogle kufferter med arvestykker, som en fætter nægter at udlevere. Hammer synes, hun minder ham om en tidligere klient – eller rettere, en tidligere klients syndebuk. Historien er uforpligtende underholdning fuld af noir stemning og et herligt strejf af okkultisme.

Morten Carlsen serverer en rå omgang scifi horror i ‘Asimovs mareridt‘. Schou arbejder som produktudvikler hos Goldstrom AI Products, Inc., der er ved at udvikle en ny androidmodel. Ved novellens start sidder han fastbundet et ukendt sted i stærke smerter, mens han tænker tilbage på dagens start.

I ‘Sidste job inden fyraften‘ af Niels Kjærgaard får blikkenslageren Henry Blake en opgave i et ødebeliggende hus ejet af den ældre mand. Mr. Milton. Han skal lave rørene i kælderen, men da han er færdig, kan bilen ikke starte. Mr. Milton tilbyder Blake at overnatte, og det bliver starten på et mareridt.

Sidste novelle i samlingen er Karsten Brandt-Knudsens anden historie: ‘Koffein og sukker‘, som er mindst ligeså underholdende som den første. Politimanden Bent nærmer sig pensionsalderen, og hustruen Ingrid forsøger at få ham til at spise sundt. Men så snart Bent har muligheden spiser han alt mulig junkfood og kager. På vej til arbejde bliver han bedt om at stoppe en selvmorder. Det lykkes Bent at stoppe manden, men det starter en kædereaktion af ulykker og dødsfald. En herlig actionfuld novelle fuld af splat og humor.

Pulp Horror Fiction er en underholdende, velskrevet og fandenivoldsk novelleantologi, der i det store hele lykkes med at genoplive det bedste fra pulp-litteraturen. Her er masser af tjubang, gys og grin, monstre og privatdetektiver, aliens, ghouls og kæmpeedderkopper pakket ind i et farvestrålende, iøjnefaldende cover der matcher det kulørte indhold. Jeg har kun én ting at sige – læs den!

Om Pulp Horror Fiction:

Udgivelsesår: 16.12.2021
Forlag: Enter Darkness, 326 sider
Omslag: armstranger
Illustrationer: Karsten Brandt-Knudsen

Indhold:

Døden i kloakken af Lars Ahn
Knælernes nat af Karsten Brandt-Knudsen
Dominicus af Kim Michael Schrewelius
Velkommen til Monarch af Alice Aagaard
I morgen er der en ny dag af Mikala Rosenkilde
En røst fra graven af Tue Omø
Skimmel af C. C. Thybro
Melba, for helvede af Arnulf Rasmussen
Asimovs mareridt af Morten Carlsen
Sidste job inden fyraften af Niels Kjærgaard
Koffein og sukker af Karsten Brandt-Knudsen

Læs også:

Den gale doktors vanvidsmikstur af Lasse Bo Andersen
Occidentens stjerne af Benni Bødker
Det kom fra en anden verden af John W. Campbell Jr.
Rakelsminde af David og Stephan Garmark
Djinn af Tom Holland
Thulesingulariteten af Torben Magnild Husum
Fluernes hvisken af Steen Langstrup
Spøgelsestoget af Stephen Laws
Hvisken fra dybet af Patrick Leis
En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter Snejbjerg
Pandaemonium af A. Silvestri
Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum

Vardekød af A. Silvestri

Vardekød af A. Silvestri

Jeg tror, jeg har læst det meste, A. Silvestri har skrevet, og han er en af de bedst skrivende og mest overraskende danske forfattere. Hans nyeste roman, ”Vardekød”, er endnu en gang en anderledes, men absolut læseværdig oplevelse.

En kold novemberaften i 1995 dukker en våd, tavs dreng op i Varde. Tom slagter samler ham op midt på landevejen og kører ham til politistationen, hvor Kenneth Paal har hundevagten. Men noget er helt galt.

Hvad skulle han stille op med drengen? Kenneth kunne hamle op med fyldebøtter, piratfiskere og slagsbrødre. Mere end en gang havde han været med til at lukke et hjemmebrænderi ned. På månedlig basis konfiskerede de både smugler- og hælervarer, uden at det blev til den store sag. Men en gennemblødt, udmarvet dreng var noget helt andet.

”Kan du tale? Ved du, hvor du bor? Hvor du har været?” spyttede han i hurtig rækkefølge. Spørgsmålene prellede af på drengen, der bare sad. De hvide øjne og den blege hud mindede Kenneth om et trawlerdæk fyldt med fisk. Skællede buge, der kæmpede for livet, selvom de allerede var døde. (side 19)

Det er ikke let at beskrive handlingen i ”Vardekød”. Ind i mellem tilbageblik på byens historie introduceres vi for en række forskellige personer. Fra Tom Slagter og betjenten Kenneth over den ældre mand Roald, der var skovhugger i Canada i sin ungdom, og Gerd som overtog farbrorens genbrugsbutik, til irakiske Maneli der har boet i Varde i 10 år og har et pizzaria med sin mand, og den efterhånden afdankede partypige Elsemarie der er fast inventar på Pub17 m.fl. Vi hører om oplevelser i deres fortid, samtidig med at deres spor krydses i nutiden, i et Varde hvor mørket, kulden og en stigende følelse af ’forkerthed’ langsomt lukker sig om byen.

Silvestri er helt sin egen, men skal jeg sammenligne ”Vardekød” med noget, kunne det være ”Venligheden” af John Ajvide Lindqvist, hvor en aflåst container på havnen er katalysator for begivenhederne i romanen. Eller måske 1. sæson af tv-serien ”Castle Rock” som har noget af den samme weird stemning.

Forlaget beskriver ”Vardekød” som en grotesk karrusel, der kun stopper længe nok, til at læseren kan stige på. Det er en meget rammende beskrivelse, for handlingerne griber ind i hinanden og vikler sig ind og ud i et uforudsigeligt mønster. Hver fortælling er unik, samtidig med at alle fortællingerne hænger sammen. Det er godt fundet på og fremragende skrevet.

”Vardekød” er både skræmmende, bevægende, kvalmende og fascinerende. Det er Silvestris 18. bog og 7. roman, og jeg håber, at den finder vej ud til alle læsere, der holder af det sære og det opsigtsvækkende.

Andre skriver:

Bjarne Jensen, Bogrummet:
[…] hos Silvestri rammer sidehistorierne mig som noget af det fineste. Flere af dem gav mig associationer til min egen barndom eller oplevelser, jeg selv har haft, og jeg er totalt solgt, når litteratur kan give mig den følelse. […] Det hele er sovset ind i gru og horror og nul håb. Det er ondt og modbydeligt, ulækkert og indimellem kvalmende. Men det er overordentligt godt konstrueret. Selvom der er mange bolde i luften, har Silvestri styr på sine personer. Det er en voldsomt underholdende horrorroman, og selve plottet, for sådan et findes, er overraskende og godt fundet på. ”Vardekød” beviser nok engang, hvor fremragende en forfatter Silvestri er. Han har altid været god, men her er det som om fortælleglæden bare er i et gear for sig.

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Indledningen er helt genial i denne lille gyserhistorie, der er spændende og svær at slippe. Vi lærer personerne at kende gennem flashbacks til deres fortid, der elegant bindes sammen med hændelserne på denne dramatiske nat […] Ikke alt er lige til at forstå, så man må bare lade sig rive med af “den groteske karrusel”, som der står bag på bogen.

Om Vardekød:

Udgivelsesår: 04.11.2021
Forlag: Brændpunkt, 201 sider
Omslag: Søren Klok

Læs hvad A. Silvestri skriver om arbejdet med ”Vardekød” her

Udenfor intet – Lige under overfladen 16 / red. Eddy Skovgaard

Udenfor intet - Lige under overfladen 16 / red. Carl-Eddy Skovgaard

For 16. gang udgiver Science Fiction Cirklen sin årlige antologi med nye danske science fiction noveller. I år er titlen Udenfor intet, og om indholdet skriver redaktør Eddy Skovgaard:

Du vil finde rumrejser, alternative virkeligheder, fremtidsscenarier, tidsrejsescenarier, parallelle verdener, aliens i forskellige sammenhænge, spekulativ fiktion og også noveller fra grænselandet mellem science fiction, fantasy og socialrealisme. (side 7)

Jeg er generelt rigtig glad for ‘Lige under overfladen’-serien, som jeg har læst med fornøjelse siden første bind i 2007. Jeg elsker konceptet, der præsenterer både nye og mere etablerede forfattere, og at der gives plads til et bredt spektrum af science fiction fortællinger. Det betyder, at der hver gang er nogle historier, jeg falder pladask for. Nogle historier der har fantastiske idéer. Nogle historier der er underholdende, selvom de måske er hørt før. Og nogle historier jeg ikke forstår eller ikke synes holder. Men jeg er altid spændt på at læse dem.

I Udenfor intet er de fleste af de 26 noveller heldigvis både underholdende og velskrevne. Jeg vil ikke omtale dem alle, men blot fremhæve nogle få historier.

Thomas Hverring har skrevet titelnovellen ‘Udenfor intet’, som er blandt mine favoritter. Her befinder vi os på en rumstation befolket af en gruppe forskere. Noget er sket med rumstationen, men hvad finder vi først ud af undervejs gennem tilbageblik, tanker og nutidig handling. Fortællerstemmen er speciel, og jeg skulle lige vænne mig til stilen, men herfra gik alt op i en højere enhed, og jeg gad virkelig godt se den som film.

En helt anden type historie er ‘Den lille Atomfysiker’ af Niels Kjærgaard. Her får Asger sættet Den lille Atomfysiker i julegave, men hans fætter Eskild vil også lege med. Historien er måske ikke vildt overraskende, men den er underholdende og Kjærgaard har en god form for humor.

Donald Trump har været skyld i mange ting. Jeg tror også, at han har været inspirationskilde til Johannes Lundstrøms novelle ‘Paranormal normalitet eller -?’ Her forsøger professor Finkelstein at få svar på, hvilke kræfter det er der styrer og forårsager uforklarlige hændelser i vores verden. Til at bevise dette har han opstillet et eksperiment, hvor han selv deltager.

En helt anden historie – og alligevel lidt i samme retning – er ‘Det du ikke ser’ af Tim Sørensen. Her hører vi teenageren Tessa, der bor på planeten Terra Nova. Et af de yderste fremspring i Hegemoniets ekspansion hvor man endeligt, efter 17 år, er klar til at åbne porten til Nexus, Galaksens største knudepunkt. Men noget andet har fundet vej til Terra Nova. Noget der har egne planer om ekspansion.

Jeg kunne også fremhæve den indledende ‘Kunsten at mærke en hval’ af Mette Markert, der fik mig til at tænke på tv-serien Firefly. Ikke så meget for den konkrete handling men for stemningen og den skæve besætning. Helle Perriers ‘Bobbys mange liv’ fik mig næsten til at tude, men jeg er også en nostalgisk hundeelsker. ‘Den romerske næse’ af Mariane Mide har en lidt anderledes indgang til tanken om designerbørn, som jeg fandt både underholdende og interessant. I ‘Frygt og lede i Korsbæk 2.0’ af Jon Terje Østberg er befolkningen opdelt i et A og B hold, og her får et besøg i en Matador temapark uventede konsekvenser for novellens hovedperson. Og så faldt jeg også for Dmitri Burdykins ‘En helt almindelig uge’, om Simon Bergman der pludselig føler sig hensat til filmen Groundhog Day.

Og jeg kunne nævne flere.

De 26 noveller i Udenfor intet spænder vidt, både hvad stil og tema angår. Men overordnet set er her endnu en gang tale om et spændende indblik i ny dansk science fiction, der giver stof til eftertanke, samtidig med at man bliver godt underholdt. Så jeg ser allerede frem til ‘Lige under overfladen 17’.

Om Udenfor intet:

Udgivelsesår: 05.11.2021
Forlag: Science Fiction Cirklen, 390 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Kunsten at mærke en hval af Mette Markert
Human zero af Hanne Gasbjerg Hjulmand
De blå katte af Lilli Lund Christensen
Alex Sørensen show af Jakob Emiliussen
Jørgens drager af Jakob Drud
Kontakt af Jan Rasmussen
Den lille atomfysiker af Niels Kjærgaard
Paranormal normalitet eller – ? af Johannes Lundstrøm
Biohackerens frihedskamp af Maria Aagaard
2084 af Publius Enigma
Udenfor intet af Thomas Hverring
Uønskede elementer af Ellen Miriam Pedersen
Vi er to af Lars Behn-Segall
Shanty Town Copenhagen af Niels Christensen
Huskespil af Sara Buch
Det du ikke ser af Tim Sørensen
Travle bier af John Madsen
Den romerske næse af Mariane Mide
Håb af Thomas Nis Westergaard
Frygt og lede i Korsbæk 2.0 af Jon Terje Østberg
Sexlegetøj af Sinus Reuss
En helt almindelig uge af Dmitri Burdykin
Aftenstjernen af Lenka Otap
Bobbys mange liv af Helle Perrier
Robert af Helene Toksværd
Menneske først af Heidi Bobjerg

Lige under overfladen:

Evolution – lige under overfladen 15, 2020
Sandsynlighedskrydstogt – lige under overfladen, 14, 2019
De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

Galgeleg – skæbnefortællinger af Alice Aagaard

Galgeleg - skæbnefortællinger af Alice Aagaard

12 noveller. 12 små sorte perler. 12 udflugter ind i det mørke, det mærkelige og det mareridtsagtige. Galgeleg – skæbnefortællinger af Alice Aagaard er en yderst vellykket novellesamling for folk, der som jeg elsker et overraskende lille gys.

I Victoriatidens England opstod en tradition for at fortælle uhyggelige historier op til jul. Senere overtog tv opgaven, hvor bl.a. BBC årligt sendte en spøgelseshistorie op til jul. Mange holder stadig af at blande hygge med uhygge i årets sidste måned, og Alice Aagaards novellesamling passer perfekt ind i den tradition.

Man kan ikke som sådan betegne fortællingerne i Galgeleg som ren horror. Titlen fortæller jo også, at her er tale om skæbnefortællinger, dog i familie med gyset. Sikkert er det i hvert fald, at novellerne er overraskende, underholdende og velskrevne.

Emnemæssigt strækker de sig fra biltyven, der pludselig opdager en lille pige på bagsædet. Hundeføreren, hvis lighund pludselig begynder at markere på ham. Ægteparret der har været gift i 42 år, men nu keder konen sig så meget, at hun vil skilles. En navigator der fører uventede steder hen. En genforeningsfest for gamle klassekammerater. To politifolk der skal opklare mordet på en mand i et aflåst og afspærret værelse. En nybagt mor med en mulig fødselsdepression. En gammel skibskiste med en hemmelighed. Og ikke mindst en historie om juleglæde og klimabevidsthed.

Nogle af novellerne har et element af noget overnaturligt i sig, andre udspiller sig alene på det realistiske plan. I ‘Lighund’ og ‘Fornuftens søvn’ møder vi den samme politimand, mens historierne i ‘Galgeleg’ og ‘Human Eyes’ spredes ud over flere noveller.

Ud af de 12 noveller har fire været trykt før, men bringes her i en redigeret udgave. Her i blandt ‘Fornuftens søvn’, som jeg har læst i antologien Monster. De resterende otte er alle nyskrevne.

Blandt mine favoritter er novellen ‘Destination’. Her følger vi den arbejdsløse Robert, der beslutter sig for at besøge en gammel ven fra HF. Vennen har købt en gammel gård ikke så langt fra Risskov, hvor Robert bor, så 3. juledag sætter Robert sin navigator til og kører ud for at besøge vennen. Spørgsmålet er dog, hvor navigatoren fører ham hen?

Titelnovellen ‘Galgeleg’ om biltyven, der pludselig befinder sig i en gætteleg med den lille pige, som overraskende sidder på bagsædet af den bil, han har stjålet, er også en lille perle. Det er ‘Harrys Hafenbasar’ ligeledes med sin blanding af gys og grin, ligesom ‘Fæld selv’ overraskede mig fuldstændig. Svagest er efter min smag novellen ‘Syv’, som bliver lidt lang. Men det er i småtingsafdelingen.

Jeg har med andre ord været vældig underholdt af Galgeleg, og kan kun anbefale den til alle der holder af små, skarpe fortællinger, der ikke nødvendigvis ender godt. Eventuelt kan du læse den som en lille julekalender med en ny novelle hver dag de sidste 12 dage op mod jul.

Uddrag af bogen:

Klaus Brauer, der bestyrer Harrys Hafenbasar, er en mager mand i halvtredserne. Hans hår er skulderlangt og tjavset, og hans nussede, mørkeblå cardigan er alt for stor. Den ene side af hans ansigt er vansiret. Det højre øje hænger, det løber konstant i vand, og et friskt, rødt ar deler den højre kind i to.

Klaus tager et ternet stoflommetørklæde op af sin bukselomme og dupper sit øje. Han tager en slurk lunken kaffe af et beskidt kaffekrus, der står på skrivebordet, så stiller han kruset så hårdt fra sig, at kaffen skvulper over. Han snurrer rundt på kontorstolen, så han sidder med front mod reolerne. Klaus Brauer har fået en idé.

Resolut rejser han sig fra stolen og går ned ad den reolgang, hvor trækisten står. Han kaster sig ned på knæ og trækker kisten ud midt på gulvet. Kisten har et låsebeslag af messing, og der er udskårne ornamenter og filigran i det mørke træ. Klaus løfter det støvede låg, det er dejligt tungt. Han tager bestik af kistens størrelse, måler den op med sine hænder, omtrent 80 gange 50 centimeter, det er godt. Så rusker han i låsemekanismen, også den virker stærk. Hunden kommer hen til ham.

“Felix.” Klaus’ stemme dirrer. “Nu har vi chancen. Nu, i morgen.”

Klaus smækker skibskistens låg i, en sky af støv rejser sig, og løber tilbage til skrivebordet. Felix lægger hovedet på skrå og kigger efter ham. Butiksbestyreren griber sin vinterfrakke, sin pung og sine nøgler, så løber han ud i byen for at købe bratwurst. (Uddrag af ‘Harrys Hafenbasar’)

Reklame: Tak til Byens Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Galgeleg:

Udgivelsesår: 30.11.2021
Forlag: Byens Forlag, 130 sider
Omslag: Michelle Rivas

Indhold:

Galgeleg
Lighund
Human Eyes
Destination
Human Eyes 2
Syv
Fornuftens søvn
Barnet i fryseren
Harrys Hafenbasar
Human Eyes 3
Fæld selv
Galgeleg 2

Læs også:

Black Out af Kenneth Bøgh Andersen
Liv af Rasmus Hastrup
Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør af Nikolaj Højberg
Begravelsesudstyr af Fernando Iwasaki
I lygternes skær af Steen Langstrup
Menneskekød: Grotesker 1910-1920
Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Når månen titter gennem ruden af Lars Thomassen
Tågevals / red. Nikolaj Højberg
Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen

Adventskalender fra Read.Die.Repeat

Adventskalender fra Read.Die.Repeat,  illustreret af Pelle Gedtek

Her i weekenden har jeg været til julefrokost, og i den anledning stod jeg i kø til en kviktest. Jeg brugte ventetiden til at læse prologen i Read.Die.Repeats adventskalender, og pludselig var spildtid forvandlet til fed underholdning.

Så er julen næsten skudt i gang. Det har vi tænkt os af fejre hos Read.Die.Repeat, og vi gør det ikke alene. Vi har allieret os med en række forfattere og en illustrator for at give jer en tidlig julegave. Det er nemlig blevet tid til året første og mest uhyggelige adventskalender. I går udkom prologen, og hele vejen frem mod jul kan I læse med, når ikke julehyggen, men Jordens undergang nærmer sig kapitel for kapitel.

I prologen møder vi Tove. Hun arbejder som eventkoordinator, og i dag skal hun byde velkommen til paneldebatten ‘Eksperimentel astrofysik forklaret’. Aftenen forløber over al forventning, og da Tove tager hjem, glæder hun sig til en fræk aftale med Hr. Follett og en flaske Ribera del Duero i et karbad.

På vejen hjem sker der dog noget. Og nok har Tove ikke forstand på det, de forsker i i laboratoriet under kongrescenteret, men hun ved nok til at stikke af så hurtigt remmer og tøj kan bære. Spørgsmålet er så, om hun er i sikkerhed hjemme i lejligheden?

Historien fortælles af syv forfattere, og starter med en fælles prolog for at blive opsamlet og afsluttet juleaftensdag. Indtil videre har jeg læst prologen og første kapitel, og de tegner ualmindeligt lovende …

Medvirkende:

21. november – Prolog af Jonas Aagaard Dinesen
28. november – Første søndag i advent af Freddy E. Silva
5. december – Anden søndag i advent af Anne-Mette Brandt
12. december – Tredje søndag i advent af Mariane Mide
19. december – Fjerde søndag i advent af Karina Sund
24. december – Afslutning af Karsten Brandt-Knudsen

Alle afsnit er illustreret af Pelle Gedtek.

Adventskalenderen kan bestilles ganske gratis hos Read.Die.Repeat.

Den gale doktors vanvidsmikstur af Lasse Bo Andersen

Den gale doktors vanvidsmikstur af Lasse Bo Andersen

Lasse Bo Andersen, som jeg hovedsageligt kender som børnebogsforfatter, har med Den gale doktors vanvidsmikstur skrevet en charmerende og hamrende underholdende spændingsroman, der udspiller sig i 1910’ernes Aarhus.

Bernhard Bruun arbejder som bydreng hos Aarhus Film-compagni, der ledes af filmfabrikanten Sophus B. Christensen. Året er 1910, og filmindustrien blomstrer i Danmark, hvor forskellige selskaber sprøjter kortfilm ud til et umætteligt publikum.

Sophus B. Christensen har dog fået en idé, der skal føre Aarhus Film-compagni op i en helt ny liga. Han vil nemlig indspille Danmarks første langfilm. Til det har han fået lovning på et manuskript, der ellers var bestilt af konkurrenten, filmfabrikken Fotorama.

Men tingene forløber ikke som planlagt, og pludselig bliver Bernhard hyret til at skrive et nyt manuskript baseret på en spændende bog, han netop har læst: Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Det skal blive til filmen Den gale doktors vanvidsmikstur. Hvis altså de øvrige problemer, der opstår undervejs, bliver løst.

Samtidig med at Den gale doktors vanvidsmikstur indspilles, dør en række personer på grufuld vis i Aarhus’ gader. Politibetjent Frederik Schrøder-Petersen er overbevist om, at der er en slags ‘Jack the Ripper’ på spil, men han har svært ved at vinde gehør for sin teori hos ledelsen.

Undervejs flettes de to spor sammen, før historien afsluttes i en hæsblæsende finale, der er Die Hard værdig. Hvis altså Die Hard udspillede sig i 1910.

Som jeg indledningsvist skrev, har jeg været ualmindeligt godt underholdt af Den gale doktors vanvidsmikstur. Den starter temmelig grumt, men herfra bliver stemningen lysere, og der bliver plads til både humor og romantik midt i dramaet om filmproduktionen og jagten på morderen.

Historien er fuld af dramatik og ramasjang. Den udspiller sig over en lille uge og fortælles i korte kapitler og et letlæst sprog, som hjælper med at holde det høje tempo. På den led minder romanen lidt om de gamle film, der er omdrejningspunkt for plottet, idet de også blev indspillet på ganske få dage.

Personerne er ligeledes charmerende bekendtskaber. Igen lader forfatteren sig inspirere af de gamle film ved at lade karakterne være en smule karikerede. Men fordi det er gjort bevidst, føles de alligevel ægte.

Lasse Bo Andersen har tydeligvis researchet de historiske detaljer, så det gamle Aarhus fremstår levende og troværdigt. Jeg synes også, at det er fedt, at han i efterskriftet fortæller lidt nærmere om dansk filmindustris historie, samt indsætter en oversigt over bøger hvor man kan læse mere om både filmhistorie og det gamle Aarhus.

Endeligt vil jeg også rose både omslag og layout, som Lasse Bo Andersen i øvrigt også selv har stået for. Forsidens illustration af en mand iført høj hat foran en gammel gadelampe emmer af Victoria-tiden hvor både Dr. Jekyll og Mr. Hyde samt Jack the Ripper foregår, og som altså udspiller sig ikke så mange år før romanen. Jeg er også vild med, at de overordnede kapitler er illustreret som tekst-skiltene, man ser i de gamle stumfilm. Det gør simpelthen læseoplevelsen endnu mere gennemført.

Jeg har med andre ord ikke noget dårligt at sige om Den gale doktors vanvidsmikstur, og kan kun varmt anbefale den. Forlaget beskriver målgruppen som alle mellem 13 og 99 år, så holder du af gode historier fulde af dramatik, romantik, humor og lidt gys, så bliver du ikke skuffet.

Uddrag af bogen:

Clement Ejlersen stod stille og stirrede ind mellem tremmerne i gitterlågen. Ind på den natsorte kirkegård. Han havde besøgt flere værtshuse og beverdinger på sin vej, inden han nu, her langt over midnat, var ankommet til Den Gamle Kirkegård. Han havde forsøgt at overbevise sig selv om, at det udelukkende var for at holde varmen, men inderst inde vidste han, at det også var for at drikke sig mod til. Han brød sig ikke om at skulle færdes på kirkegården om natten.

Den mørke kirkegård med de mange høje træer skræmte ham. Endnu var der ikke for alvor kommet blade på træerne, så de lange, nøgne grene strakte sig som fangarme i vejret. Flere af dem så ud, som om de forsvandt direkte op i den sorte nattehimmel.

Det støvede, uklare lys fra den enlige lampe, der hang over krydset, hvor Frederiksgade og Frederiks Allé mødtes, og hvor Vester Allé gik over i Sønder Allé, hjalp ikke meget. Det samme gjaldt det gullige lys fra gaslygterne på gadehjørnerne. Snarere tværtimod. Den sparsomme belysning fik kun træerne til at se endnu mere dystre og uhyggelige ud, og inde midt på kirkegården ville der være bælgmørkt.

Clement Ejlersen trak vejret dybt. Den forårskolde natteluft forsvandt ned i hans lunger. Han kunne kun lige akkurat mærke brændevinen fra den sidste kaffepunch rumle i sin mave. Men dens varme og mod var forsvundet. (side 16)

Reklame: Tak til forlaget Tekst og Tegning der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Den gale doktors vanvidsmikstur:

Udgivelsesår: 26.11.2021
Forlag: Tekst og Tegning, 281 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen

Læs et interview med Lasse Bo Andersen i Skanderborg Lokalavis

Læs også:

Occidentens stjerne af Benni Bødker
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft
Al kødets gang af Ambrose Parry
Gør det af med Ramirez af Nicolas Petrimaux
Et satans arbejde af A. Silvestri
Tre små kinesere af Niels Søndergaard
Videovold og 80’er snask