Indlæg tagget med ‘2020-2024’

Blodbaner af Jürgensen & Krogsøe

Blodbaner af Jürgensen & Krogsøe

Mens en hedebølge har lagt sig som et tungt tæppe over Danmark, bliver en afrikansk prostitueret slagtet i en cykelkælder i København. Samtidig i Billum i Vestjylland plages præsten Charlotte af mystiske blackouts. Hun frygter at det er Alzheimers eller måske en hjernetumor – men alligevel drages hun af mørket.

Langsomt lader hun sig opsluge mere og mere af det fremmede i hendes indre, og fra sidelinjen må hendes mand Søren og teenagebørnene Mie og Emil se på, mens Charlotte ændrer sig til en fremmed.

Sideløbende hører vi fortællingen om pensionisten Erik, der er en mand med en mission.

Vennerne Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard-Jürgensen udgav i 2018 romanen Randvad om en forsvunden folkemindesamler og en skov i Sønderjylland. Nu er de aktuelle med Blodbaner, en roman der går sine helt egne veje.

Romanen indledes med en prolog, hvor mordet på den afrikanske prostituerede udspiller sig. Herefter udspiller romanen sig i to dele, hver inddelt i flere kapitler og til sidst en afsluttende epilog.

I første del springer kapitlerne mellem forskellige spor i romanen med enkelte tilbageblik i tiden, og jeg må indrømme, at jeg til at begynde med var lidt forvirret under læsningen. Fordi jeg endnu ikke havde fuldt overblik over bogens karakterer, var jeg et par gange nødt til at kigge tilbage for at finde ud af, hvad og hvem det handlede om. Men som vi nærmer os anden del af romanen begynder sporene for alvor at flettes sammen til en sammenhængende og spændende historie.

For det viser sig, at noget mørkt er på vej. En ældgammel kraft der rækker langt tilbage i tiden, fra længe før kristendommen kom til. Noget der kalder på sine ‘disciple’, og som efterlader sig et spor af død i sit kølvand.

Blodbaner er et blodigt bekendtskab. Forfatterne lægger ikke fingrene imellem i deres beskrivelser, så romanen er ikke for sarte sjæle. Men den er også ond på et mere psykologisk plan. Dels ved at lade en præst, som de fleste i Danmark formentlig forbinder med det gode, blive en del af ondskabens spil. Men også fordi Charlotte er hustru og mor, og en mor vil da aldrig svigte sine børn, vel? Her tør forfatterne provokere de gængse opfattelser, og det giver romanen et ekstra skarpt bid.

Slutningen lægger op til et opgør mellem det gode og det onde, men igen leger forfatterne med os. For hvis man ser på det overordnede billede, hvor stor er så forskellen? Jeg er i hvert fald ikke sikker på, at slutningen er særlig lykkelig i Blodbaner – og om det overhovedet er slutningen?

Uanset var jeg dog rigtig godt underholdt af Blodbaner. Man mærker ikke, at romanen er skrevet af to personer. Jeg kunne i hvert fald ikke skelne, for historien flyder let og med én stemme. Så hvis du ikke lader dig afskrække af dansk horror om blod og ondskab, så er her et godt bud.

Uddrag af romanen:

Som alt andet den nat, var arbejdet målrettet, da han først fik begyndt. Med dolken gravede han sig vej ind i hendes brystkasse, ind under huden, ind gennem kødet og dernæst ind under ribbenene. Han arbejdede i blinde, men duften fra kvindens indre styrede hans bevægelser og fortalte ham, at han var på ret kurs. Knivbladet skar med besvær gennem det genstridige legeme, men da han endelig førte en hånd ind i hullet, mærkede han hendes hjerte. Det var varmt, glat og stærkt. Det hang stadig fast i noget, han ikke vidste, hvad var. Hans anatomiske viden var begrænset, men han var ikke et øjeblik i tvivl om, hvad han skulle gøre for at få det ud. Hans egen krop styrede ham, viste ham hver en lille bevægelse, præcis som den havde gjort hele natten.

Øjeblikket, han havde ventet på, kom nu langt om længe. Ud fra kvindens krop trak han hovedparten af hendes hjerte. Det duftede skønt og sødt i mørket. Lyset fra gården spillede ganske svagt i den sønderhuggede muskel, da han vendte den og prøvende førte hendes kød op til sine læber. En bølge af velvære slog igennem ham.

Han satte grådigt tænderne i hjertet og begyndte at flå små lunser fri. Det var ikke let, men hvert stykke eksploderede i hans indre og sendte farver igennem ham, der oplyste hans tanker og lemmer indefra. (side 10-11)

Om Blodbaner:

Udgivelsesår: 27.09.2021
Forlag: Calibat, 250 sider
Omslag: Tom Kristensen

Ny bog fra lokal forfatter: Bloddryppende drama i Vestjylland (06.09.2021 Jydske Vestkysten)

Martin Wangsgaard-Jürgensens blog Fra Sortsand

Læs også:

Randvad af Jürgensen og Krogsøe
Fluernes hvisken af Steen Langstrup
Spøgelsestoget af Stephen Laws
Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen
Vrangvendt af Christian Reslow
Fanden på væggen af Palle Schmidt
Slør af A. Silvestri
Skyggernes skov af Franck Thilliez
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen
Mulm af Teddy Vork

Absurd #6

Absurd #6

For to år siden var jeg til Skrækfest i Odense. Her faldt jeg over et nyt tegneserie-hæfte kaldet Absurd. Det var jeg selvfølgelig nødt til at købe, og det blev starten på et spændende bekendtskab med Forlaget Afkom. Nu sidder jeg så to år senere med Absurd #6 i hånden og glæder mig til at komme til Skrækfest i Odense om få dage. I år med den ekstra kriller i maven at jeg skal være ordstyrer i en panelsnak om horror og tegneserier med udgangspunkt i … Forlaget Afkoms serie Absurd! Det er altså lidt syret, hvordan tilfældighederne styrer …

Her skal det dog handle om fødselsdagsnummeret Absurd #6.

I anledningen af 2-års fødselsdagen er hæftet denne gang i A4 format fremfor det sædvanlige A5 format. Det fungerer rigtig godt, idet tegningerne bliver foldet ud, så man lettere kan nyde detaljerne. Bagerst er indlagt seks flotte fødselsdagstegninger fra tegnere, der tidligere har bidraget til Absurd-serien.

De fem fortællinger er trykt i sort/hvid og gråtoner, og er som altid meget forskellige i deres udtryk og indhold. Det er noget af det, jeg særligt godt kan lide ved serien, for det betyder, at min smag bliver udfordret i hvert hæfte. Samtidig giver serien plads til nye navne, så jeg også bliver introduceret til spændende nye upcoming kunstnere.

Hæftet indledes med ‘Svampejagt’ af Jonas Aagard Dinesen og Jacob Rask Nielsen. Clara er på skovtur med sine forældre og hunden Felix. Det bliver en tur med dystre konsekvenser. Jeg kender Jacob Rask Nielsen fra hans vidunderlige zombie-serie Exodus, der siden er udkommet i et samlebind. Hans tegninger er på den ene side simple, lidt stive og nærmest naive i udtrykket, men samtidig får han indarbejdet masser af action og følelser. Det er godt lavet. Historien er også dejlig ond, og en af mine favoritter.

Med ‘Romantiske Stig‘ af Jana Christensen er vi ovre i en helt anden stil. Tegningerne er mindre polerede og pæne, og historien fortælles helt uden ord. Jeg husker selv pubertetens lede bumser, men kan her se at det kunne have været meget værre 🙂

Dennis Frederiksen har tegnet og skrevet ‘It grufuldt mareridt‘, hvor hovedpersonen er på vej hjem efter en koncert. Her opdager han en berygtet seriemorder, der er i gang med at slagte et par i en gyde. Herfra udvikler historien sig i vilde retninger med bl.a. monstre og nye plottwists.

Makkerparret Martin Scjönning og Steven Plato står bag historien ‘Percival‘. Parret har tidligere lavet western-fortællingen ‘Sorte bønner’ i Absurd #4. Denne gang tager de os tilbage til 1. verdenskrig. Fortælleren er soldat i skyttegravene. Han fortæller, hvordan han mødte Percival, der havde gjort tjeneste som dragon, men nu er endt som almindelig fodtudse. Percival er en sand gentleman, en frygtløs soldat og en loyal ven, der vil gå gennem helvede for sine kammerater. Historien er en af mine favoritter, ikke mindst på grund af illustrationerne, hvor Steven Plato bruger et mix af fotos med tegninger. Det fungerer forrygende, og med Martin Schjönnings tekst indsat som små maskinskrevne kartotekskort er det overordnede indtryk suverænt.

Den sidste historie i Absurd #6 er ‘En del af flokken‘, som er tegnet af Melanie Darling og skrevet af Adam Markiewicz. Dusørjægeren Eli Brenners fange stikker af fra ham en aften i en mørk skov. Noget overfalder Eli, og da han kommer til sig selv, befinder han sig på Gévaudan-ranchen. Her får han lov til at blive nogle dage, mens han kommer sig helt, og så kan han hjælpe til med småting indtil da. Men ranchens ejer, Laura, har ikke fortalt Eli alt. Jeg er vældig begejstret for Melanie Darlings illustrationer, og særligt en forvandlingsscene sidst i historien er virkelig fed. Også en rigtig flot og underholdende fortælling.

Der er endnu et Absurd-hæfte på vej i det format, som vi kender, men fra 2022 varsler forlægger Anders Fjølvar nye tider. Fremfor at udsende fire små hæfter om året kommer der i stedet to lidt større udgivelser i bogform. Det lyder spændende. Jeg vil i hvert fald glæde mig til at blive trukket gennem mørket, blodet og alt muligt ulækkert snask i de kommende år.

  • "Svampejagt" af Jonas Aagaard Dinesen og Jacob Rask Nielsen
  • "Romantiske Stig" af Jana Christensen
  • "It grufuldt mareridt" af Dennis Frederiksen
  • "Percival" af Martin Schjönning og Steven Plato
  • "En del af flokken" af Melanie Darling og Adam Markiewicz

Om Absurd #6:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Afkom, 44 sider
Omslag: Peter Skjøtt

Indhold:

Svampejagt skrevet af Jonas Aagaard Dinesen og illustreret af Jacob Rask Nielsen
Romantiske Stig skrevet og tegnet af Jana Christensen
It grufuldt mareridt skrevet og tegnet af Dennis Frederiksen
Percival skrevet af Martin Schjönning og tegnet af Steven Plato
En del af flokken skrevet af Adam Markiewicz og tegnet af Melanie Darling

Fødselsdagstegninger bagerst af Matias Gedtek, Peder Riis, Bjarke Johansen, Anders Fjølvar, Nicolai Hvidberg Jørgensen og Maria Tran

Blodtørst og andre fortællinger af Stephen King

Jeg har været fan af Stephen King i over 30 år, og han har skrevet endnu længere. Han romandebuterede med Carrie i 1974, da jeg var to år, og han skrev The Stand, som var det første jeg læste af ham, tilbage i 1978. Jeg har læst langt de fleste af hans bøger, og selvom der har været enkelte titler imellem, som jeg ikke har brudt mig så meget om, har jeg holdt af de fleste. Jeg er med andre ord ikke helt uvildig i min bedømmelse af Blodtørst og andre fortællinger.

For mig var det at læse Blodtørst som at besøge et elsket sted. Jeg genkender det straks, og selvom der kan være sket små ændringer siden sidst, er alt grundlæggende som det plejer. Det er en tryg og lidt nostalgisk følelse, og jeg følte mig da også i vældig godt selskab under læsningen.

King er fantastisk dygtig til at sætte en stemning, skabe personer, man involverer sig i og fortælle en god historie. Det gør han også her i Blodtørst. Bogen består af fire fortællinger (nærmest kortromaner), hvoraf de tre er på cirka 100 sider hver, mens titelnovellen er på ca. 200 sider. Titelnovellen er også den eneste fortælling, der umiddelbart kan knyttes til Kings øvrige forfatterskab, idet den handler om Holly Gibney, der første gang optrådte i krimien Mercedesmanden og spillede en større rolle i Outsideren (der også er blevet en tv-serie).

Samlingen indledes af ‘Mr. Harrigans telefon’. Her tænker hovedpersonen Craig tilbage på sin barndom i 00’erne, hvor han voksede op i en landsby med knap 600 indbyggere. Én af dem var rigmanden Mr. Harrigan, som Craig begyndte at arbejde for i 2004, da han var 9 år. Craig kunne læse tidligt, og han læste bl.a. højt for Harrigan, og ordnede andre småting som at vande blomster m.m. I sit arbejdsliv havde Harrigan været en hård mand. For Craig blev han dog en slags ven. Historien udspiller sig, i tiden før mobiltelefoner blev almindelige, og netop en iPhone, som Craig forærer Mr. Harrigan, spiller en stor rolle for fortællingen, som King i efterordet forklarer bl.a. opstod af barndommens skrækblandede fascination af tanken om at blive begravet levende.

Den mest overraskende fortælling i Blodtørst er ‘Chucks liv’, som fortælles i tre akter, og tager udgangspunkt i at alle mennesker er en verden i sin egen ret. Jeg vil ikke fortælle ret meget om handlingen for ikke at spoile, men kan dog afsløre at klimaændringer spiller en ret stor rolle i tredje akt, og at King her eksperimenterer med opbygningen af historien.

I titelnovellen falder Holly Gibney, der nu ejer detektivbureauet De, der søger, over en særhed i forbindelse med et bombeattentat på en skole. Hun kan ikke lade være med at undersøge sagen nærmere, selvom der ikke er en klient i den anden ende. Det fører hende i armene på en helt særlig ondskab.

Samlingens sidste fortælling hedder ‘Rotten’ og handler om en engelsklærer, der også er forfatter. For nogle år siden havde Drew Larson et sammenbrud, da arbejdet med den roman, ham arbejdede på, brød sammen. Han var tæt på at brænde familiens hus ned, og alle planer om at skrive en roman siden har været lagt i graven. Indtil en idé slår ned i ham, mens han venter ved et lyskryds. Drew ender med at tage orlov for at køre op til familiens gamle hytte på grænsen af civilisationen for at skrive. Og i starten går det godt, men så rammer en hård storm området, og ligesom sidste gang Drew forsøgte sig med en roman, begynder ordene at drille.

De enkelte historier er som nævnt underholdende og velfortalte. Men – Stephen King er nu 74 år gammel og har udgivet over 70 bøger, og for en der har læst de fleste, er der ikke særligt mange overraskelser i denne seneste udgivelse. Historien om en forfatter der kæmper for at skrive, har King beskæftiget sig med flere gange, og drejningen til sidst minder også om noget, han har skrevet før. Derudover er det i en historie som ‘Mr. Harrigans telefon’ ret tydeligt at mærke Kings alder. På trods af mobiltelefon og internet antyder fortællestilen og sproget langt fra en nogen-og-30-årig fortæller.

Forlaget skriver, at Blodtørst og andre fortællinger[…] illustrerer Kings alsidige storytelling med elegance, humor, skræk og åndeløs spænding. En King Classic, både for Kings mange fans og et godt sted at starte, hvis man er ny i det store forfatterskab.” Det er på mange måder en meget præcis beskrivelse: King Classic – og måske mest for de mere modne King læsere.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Stephen King udgiver en samling med kortromaner. Different Seasons fra 1982 bestod også af fire fortællinger, som dog på dansk blev udgivet i to bind: Rita Hayworth i Shawshank Fængslet & Mønstereleven samt Liget i skoven & Åndedrætsmetoden. I 1990 udgav han Four Past Midnight, der også blev delt op i to bind herhjemme: Efter midnat og Langolinerne. Hearts in Atlantis udkom i 1999 og indeholder fem fortællinger, og seneste i 2012 kom Full Dark, No Stars med fire fortællinger. Derudover har han også skrevet flere novellesamlinger samt selvfølgelig den lange lange række af romaner.

Uddrag af bogen:

“Altså … der var enighed på holdet om, at ydre ondskab er betinget af troen på noget ydre godt …”

“Gud,” siger Holly.

“Ja. Så kan man også tro på, at der findes dæmoner, og at eksorcisme er en valid måde at bekæmpe dem på, og at der findes onde ånder …”

“Spøgelser,” siger Holly.

“Nemlig. For ikke at tale om forbandelser, der rent faktisk fungerer, hekse, dibbukker og alt muligt andet. Men på college bliver alt sådan noget ikke rigtig taget alvorligt. Selv når det gælder Gud, bliver Han som regel grinet ad som noget useriøst.”

“Eller Hun,” siger Holly spidst.

“Jo, jo, et eller andet, for hvis Gud ikke findes, betyder stedordene sikkert heller ikke alverden. Dermed er der kun den indre ondskab tilbage. Alle tumperne. Folk, der tæver deres egne børn ihjel, seriemordere som Brady fucking Hartsfield, etnisk udrensning, folkedrab, 11. september, masseskyderier og terrorangreb som det i dag.”

“Kalder de det sådan?” spørger Holly. “Et terrorangreb, måske IS?”

“Det antager de, men der er endnu ingen, der har påtaget sig skylden.”

Nu kører hans anden hånd ned ad den anden kind, kradse-krads, og har han også tårer i øjnene? Det ser sådan ud, og hvis han begynder at græde, gør hun også, hun vil ikke kunne lade være. Sorg smitter, og hvor bæagtigt er det nu ikke lige?

“Men Holly, der er bare lige det med indre og ydre ondskab – jeg tror ikke, der er forskel. Gør du?”

Hun overvejer alt det, hun kender til og har været igennem sammen med den unge mand her, med Bill og med Ralph Anderson. “Nej,” siger hun. “Det gør jeg ikke.”

“Jeg tror, det er en fugl,” siger Jerome. “En stor, lurvet og iskold grå fugl. Den flyver rundt alle mulige steder. Den fløj ind i hovedet på Brady Hartsfield. Den fløj ind i hovedet på ham, der skød alle de folk i Las Vegas. Eric Harris og Dylan Klebold fik fuglen i sig. Hitler. Pol Pot. Den flyver ind i hovedet på dem, og når så det beskidte arbejde er overstået, flyver den væk igen. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at fange den.” Han knytter nævnerne og ser på hende, og jo, han har tårer i øjnene. “Fange den og vride dens forpulede hals om.” (side 191-192)

Om Blodtørst og andre fortællinger:

Udgivelsesår: 15.09.2021
Forlag: Hr. Ferdinand, 480 sider
Omslag: Hodder og Stoughton, dansk versionering Sofie Winding
Originaltitel: If It Bleeds
Oversætter: Jakob Levinsen

Indhold:

Mr. Harrigans telefon
Chucks liv
Blodtørst
Rotten

Udhængt af Per Jacobsen

Udhængt af Per Jacobsen

Er du til snigende uhygge, overraskende plot-twists og topklasse horror, så er Udhængt af Per Jacobsen et rigtig godt bud.

Randall Morgan har netop færdiggjort sin seneste roman, og er efter 14 dage i en afsidesliggende hytte ved Maiden Lake på vej hjem til East Alin. Han glæder sig til at se sin søn Billy igen, og til at vise ham bogens dedikation. For selvom Randall elsker sin søn, er deres forhold ikke så tæt længere efter skilsmissen fra Allie, Billys mor.

Men før Randall når helt hjem, opdager han en hængt mand i en lygtepæl. Chokeret ringer han til alarmcentralen, der lover at sende en patruljevogn. Før den ankommer, begynder Randall dog at fornemme, at noget er HELT galt. Ikke blot er der en hængt mand i lygtepælen. Ingen andre end ham lader til at finde det underligt! Og da betjenten når frem, udvikler situationen sig fra slem til værre.

Hvad er der sket i de 14 dage Randall har været væk? Hvorfor virker folk ligeglade med de døde, der hænger rundt omkring? Og er det kun sket i East Alin eller over hele landet?

Jeg har tidligere læst Spejlkabinettet af Per Jacobsen, der udkom i 2020. Den var jeg ret begejstret for, så da forlaget HumbleBooks spurgte, om jeg var interesseret i at anmelde Udhængt, sagde jeg straks ja. Heldigvis for det, for Udhængt er endnu bedre.

Der er ingen tvivl om, at Per Jacobsen er inspireret af Stephen King (som stort set alle, der skriver horror i dag, er). Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Desperation, da jeg læste scenen, hvor Randall taler med politibetjenten om den hængte mand. Den tanke har Jacobsen også selv haft, for i indledningen til 2. akt er der indsat et citat fra netop den.

Der er i det hele taget en fed King vibe over fortællingen, fra dengang King var bedst. Dengang han overraskede, ligeså vel som han forførte med sine portrætter og stemningsfulde historier. Dengang man sad med tilbageholdt åndedræt under læsningen, fordi man ikke kunne regne ud, hvordan det hele skulle ende. Dengang han kunne være så ond, at det næsten ikke var til at bære. Tag ikke fejl. Jeg er stadig meget glad for King, og I kan glæde jer til Blodtørst og andre fortællinger, der snart udkommer. Den er classic King, men der er ikke mange overraskelser under læsningen. Det er der til gengæld i Udhængt. Altså overraskelser.

Tit sidder jeg og gætter forud, når jeg læser, men det havde jeg ikke tid til denne gang. Jeg var simpelthen for opslugt, og siderne nærmest læste sig selv. Som sidste side nærmede sig, blev jeg dog lidt nervøs for, om slutningen ville leve op til handlingen. Det gjorde den heldigvis. Tingene bliver ikke overforklaret, og slutningen er fuldstændig åben – og i min optik – grum, som når King er værst.

Der findes forskellige typer af gode bøger. Søstre af Daisy Johnson, som jeg læste tidligere på året, er en fremragende roman, der med sit sprog, sin stil og tematikker efterlod et dybt aftryk i mig. Udhængt er god på en helt anden måde. Her udruller handlingen et spor, det er umuligt at vige bort fra. For HVAD SKER DER NU! Spændingskurven er støt stigende, og gyset er i højsædet, når Randall med sin bror Tommy forsøger at finde ud af, hvad der er sket, og hele tiden er underholdningsværdien helt i top, mens vi følger dem i deres færd i denne nye, farlige verden.

Måske kommer Udhængt ikke til at vinde fine litterære priser, men det er topklasse underholdning, og dansk horror af international klasse. Jeg var i hvert fald solgt, og kan kun varmt anbefale et besøg i Per Jacobsens univers. Også selvom du nok aldrig mere vil kunne se på en politibetjent med helt samme tryghed i maven som før.

Udhængt udkommer d. 1. oktober 2021. Forlaget fortæller, at den samme dag udkommer som e-bog på engelsk med titlen Strung, samt at der også er en spansk oversættelse på vej.

Uddrag af bogen:

Randall Morgans første tanke var, at det måtte være en spøg. En drengestreg, sikkert lavet i forbindelse med Halloween, der var lige så usmagelig, som den var veludført.

I virkeligheden var denne tanke dog intet andet end en desperat forsvarsmekanisme, for inderst inde var Randall godt klar over, at allehelgensaften længe var overstået. Desuden behøvede han ikke at bruge ret lang tid på at studere detaljerne i det aparte syn, som bilens lyskegler havde bragt i fokus på den anden side af den regnvåde forrude, for at vide, at det umuligt kunne være en joke.

Og skulle der på trods af disse ting alligevel herske et gran af tvivl i Randalls sind, forsvandt det endegyldigt, da efterårsvinden uden for køretøjet et øjeblik tog til og derved fik drejet den livløse mand, der hang og dinglede i lygtepælen, rundt, så hans ansigt kom til syne.

Hans blålilla, opsvulmede ansigt. (side 11)

Reklame: Tak til forlaget HumbleBooks der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Udhængt:

Udgivelsesår: 01.10.2021
Forlag: HumbleBooks, 361 sider
Omslagsgrafik: Per Jacobsen

Læs også

Spejlkabinettet af Per Jacobsen
The Uninvited af Liz Jensen
Desperation af Stephen King
Søvnløs af Stephen King
Kold karantæne af David Koepp
Udslettelse af Jeff VanderMeer

Carriers
The Crazies
Invasion of the Body Snatchers (1956)

Undergang af Søren Poder

Undergang af Søren Poder

Jeg har altid været fascineret at læse og se film om pandemier, men da jeg i weekenden gik i gang at læse ”Undergang” af Søren Poder, var jeg alligevel lige ved at lægge den fra mig. For selvom COVID-19 pt. er under kontrol i Danmark, var scenariet, hvor det går galt, ubehageligt tæt på. Og det at romanen udspiller sig i Danmark gjorde forløbet skræmmende realistisk.

Forlagets beskrivelse:

Niels og Marie er pensionister og holder sig hjemme i rækkehuset, mens corona-virussen hærger. Men trods påpasselighed og social distance rammer sygdommen og tvinger dem fra hinanden, og pludselig kan Niels ikke få kontakt til sin hustru.

Niels klamrer sig til troen på, at myndighederne har situationen under kontrol, men virussen er langt mere aggressiv end forventet, dødstallet stiger, og anarkiet breder sig i takt med, at samfundets institutioner bryder sammen.

Den brutale virkelighed trænger ind ad døren og konfronterer Niels med en forandret verden, og nu er han nødt til at begive sig ud på en desperat rejse og et opgør med omgivelserne og sig selv, hvis han vil gøre sig håb om at se Marie igen. Spørgsmålet er, om det allerede er for sent.

Oftest fortælles epidemi-fortællinger fra unge, stærke menneskers synsvinkel, men Søren Poder lader den 75-årige Niels være jeg-fortælleren i ”Undergang”. Han overlever i første omgang at blive smittet, fordi det er først i pandemien, hvor sygehusene – og samfundet i det hele taget – endnu fungerer.

Men som smitten breder sig, begynder samfundet at bryde sammen, og han bliver sendt hjem, længe før han egentlig er rask nok. Blot for at opdage at hustruen Marie er blevet indlagt. Trods gentagne forsøg på at ringe til Maries mobil og til hospitalet, lykkes det ikke Niels at nå i gennem. Han slår sig til tåls med, at der er travlt, og at myndighederne nok skal give besked, hvis det bliver nødvendigt.

Niels forsøger at komme igennem dagene. Han er stadig meget svag, men hunden Molly skal luftes, og snart begynder det også at knibe med forsyningerne. Trods påbuddet om at blive inden døre hvis man er smittet, vover Niels sig ud for at skaffe mad. Og her konfronteres han for alvor med, hvor galt det står til.

Efterhånden som dagene går, bliver Niels’ tiltro til myndighederne sat mere og mere på prøve. Hvorfor sørger de ikke for, at telefonnettet virker? Hvor er de, da han forsøger at tilkalde hjælp til naboen, der ligger syg i rækkehuset ved siden af? Hvor er de, da hamstringen i supermarkederne løber helt ud af kontrol? Hvorfor kan han ikke få kontakt til hospitalet og høre, hvordan Marie har det? Og hvorfor bliver vejene pludselig spærret af hæren?

Undergang er måske ikke blændende litteratur, men det er heller ikke nødvendigt for at fortælle en relevant og interessant historien. Romanen er et troværdigt bud på, hvordan det kunne være gået, hvis COVID-19 havde været værre. Det er skræmmende at se, hvor hurtigt et samfund falder fra hinanden, og enhver bliver sig selv nærmest i kampen for overlevelse. Frygt får mennesker til at handle selvisk, og for folk som Niels, der alle dage har levet med troen på myndighederne, er det måske endnu sværere.

Det er ikke en bog, man bliver i godt humør af, men det er en bog, der får læseren til at tænke. Hvordan ville jeg reagere?

I dag kan vi godt grine ad de første dages toiletpapirs-hamstring, men hvad hvis situationen havde udviklet sig værre? Havde de butiksansatte vist samme moral og samfundssind og var blevet på deres plads, hvis sandsynligheden for at blive dødelig syg havde været større? Og hvad hvis forsyningerne af værnemidler aldrig var kommet op at stå?

I et interview med den 46-årige Søren Poder fortæller han, hvordan idéen til ”Undergang” opstod, da han hørte en politiker udtale, at fællesskabet har stået sin prøve og vist sig stærkere end en virus. Poder kom i tvivl, om det nu også er sandt, eller om vi bare har været heldige? (Læs interviewet her)

Poder er uddannet journalist samt cand.mag. i journalistik og kommunikation. Han debuterede med ungdomsromanen ”Sidste skoledag” i 2015, en fiktiv historie baseret på virkelighedens skoleskyderier.

Anmelderne skriver:

Litteraterne:
Romanen skildrer troværdigt et sammenbrud af samfundet og et opblomstrende anarki, som ikke nødvendigvis ser ud som i amerikanske film, men nærmere er en stigende egoisme og ligegyldighed hos den enkelte borger. Undergang handler derfor ikke kun om samfundets undergang, men også de enkelte personer, som Niels møder på sin færd. (Læs hele anmeldelsen her)

Cats, Books and Coffee:
Undergang er en roman der rammer præcis ned i nutidens rammer, hvilket gør den skræmmende realistisk. Tanken om den fine grænse mellem orden og anarki – en grænse vi vel sagtens kunne have overskredet – ligger som en truende skygge over landet. Niels og Marie var et helt fantastisk par, der fremstod så realistiske, at man næsten kunne se dem træde ud af romanen. Deres kærlighed var så gribende, hjerteskærende og smuk, som man kun finder det hos mennesker, der har levet et helt liv sammen. (Læs hele anmeldelsen her)

Kulturhatten.dk:
Stemningsbilleder som vi husker, og som vi alle har godt af at huske; det var en del af vores fælles historie; det var det, vi var en del af, og som vi overlevede, og derfor er det vigtigt med bøger som Søren Poders, der blot prikker godt og grundigt til menneskers tolerancetærskler og mangel på omsorg i krisesituationer. Hvordan vil det gå os næste gang, en pandemi og en endnu større og mere voldsom af slagsen rammer os? Kan vi gøre noget for at forberede os, kan samfundet tage hånd om at finde en god balance mellem information og hensynet til Danmarks sikkerhed. (Læs hele anmeldelsen her)

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Bogen formår fint at beskrive et corona-ramt samfund, hvor intet er som det plejer at være. På sin rejse møder Niels en befolkning, som alle er påvirkede af sygdommen og dens konsekvenser. Det er en beskrivelse af en civilisation i opløsning, hvor nogen forsøger at hjælpe, mens andre kæmper deres egen kamp. Sproget er let at læse, og med den fremadskridende handling lever man sig ind i Niels’ kamp for at blive genforenet med sin kone Marie.

Om Undergang:

Udgivelsesår: 03.06.2021
Forlag: Brændpunkt, 257 sider
Omslag: Søren Klok

Se et interview med Søren Poder om Undergang

Læs også:

De rensede af Søren Staal Balslev
Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den spanske syge af Tommy Heisz
De dødes tid af Thomas Helle
Den blege rytter af Klaus Larsen
Mørkelagt af Christina Lassen-Andersen
Station 11 af Emily St. John Mandel
23:59:00 – ét minut i midnat af Jacob Munkholm Jensen
Undergang / red. Martin Schjönning
Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og Poul Duedahl
Miraklernes tid af Karen Thompson Walker
Stjerneklart af Lars Wilderäng

Tre gode børnegys fra Henrik Einspor

Henrik Einspor driver forlaget Løse Ænder, der udgiver børne- og ungdomsbøger. Altid med et øje for kvalitet, både hvad angår historie, layout og forside. For nyligt fandt jeg tre nye udgivelser fra forlaget i min postkasse: Døden i Råbjerg Mile, Skudt ned og Masser af slim.

Døden i Råbjerg Mile

Døden i Råbjerg Mile af Henrik Einspor

Døden i Råbjerg Mile tilhører Einspors røde serie. Det er bøger skrevet til børn og unge fra 12 år, der har udfordringer med at læse. Bøgernes lixtal starter allerede ved 6, uden at det går ud over læseoplevelsen. På trods af det lette læseniveau passer indholdet nemlig til de lidt mere modne læsere, og det er også tilfældet med Døden i Råbjerg Mile.

En geolog lejer en gammel hytte tæt på Råbjerg Mile. Klimaændringerne har medført tørrere somre og flere storme. En kombination, der får milen til at bevæge sig hurtigere end tidligere. Geologen skal måle, hvor hurtigt den bevæger sig, men hvad kan man gøre for at stoppe en løbsk natur? Og er milen måske mere end det?

Der er en ildevarslende stemning i historien næsten fra første side. Einspor beskriver sandets indtrængen og vindens hylen yderst atmosfærefyldt, og jeg kom til at tænke på historier som fx Martin Wangsgaard Jürgensens novelle ‘Under marehalmen‘, selvom sidstnævnte er et mere sofistikeret gys for voksne.

Uddrag:

“Nå, går alt som det skal?” siger han. Han sender mig et blik som for at antyde, at jeg da vist er lidt tosset. Sådan at gå og måle sand hele dagen.

“Jeg har sand alle vegne,” siger jeg.

“Ja, milen bliver man ikke fri for.” Han nikker mod sandet. “I min tid er den rykket ind på os. Da jeg var barn, lå den helt derude.” Han peger på et punkt bag skoven.

“15 meter om året,” nikker jeg.

“Meget mere nu,” afgør han. Hunden piber lavt. Den virker urolig. Simoni tysser på den og rykker i dens snor.

“Af og til må man bøje sig for moder natur,” siger jeg. “Men ro på. Det tager kun 40 år, så er den forbi.”

Simoni smiler ikke af min spøg. Han kaster et blik på milen.

“Hun vil os ikke noget godt,” siger han. Det ser ud, som om han gyser.

“Hun?”

Simoni rømmer sig. Så giver han sig til at tale om gamle dage. Det viser sig, at hans oldefar havde en gård her for længe siden. Gården og dens jord er nu et sted under sandet. Han blev drevet bort. Som mange andre. (side 21-23)

Skudt ned

Skudt ned af Henrik Einspor

Skudt ned tilhører ligeledes Løse Ænders røde serie.

Joe Hell er agterskytte i et B-17 bombefly, han og de andre besætningsmedlemmer kalder Lucky. 20 gange har hun fløjet dem sikkert ud og hjem på togter over Tyskland. Men denne gang går det galt. Lucky styrter ned, og Joe Hell må springe ud med faldskærm. Han ender på en lille ø i Nordsøen, hvor han beslutter sig for at skjule sig, indtil han kan finde en måde at komme væk på. Han ved, at de allierede soldater skal passe på lokalbefolkningen, som ofte føler et stort had til flyverne for at bombe deres land. Men det viser sig, at det er en helt anden trussel, der gemmer sig på øen. Nazisterne bruger nemlig øen som et laboratorium for udviklingen af uovervindelige supersoldater.

Skudt ned skal helt sikkert nok finde sine fans blandt actionhungrende unge. Med sin blanding af krigsdrama og hemmelige eksperimenter sker der noget på hver eneste side, uden at historiens lave lixtal sænker underholdningsværdien.

Uddrag:

De kom som sværme af hvepse. Det kan nok være, vi fik travlt.

Jeg fik en i sigtet. En Focke-Wulf 190. Hurtigt som et lyn. Men dens pilot var en ren amatør. Nok helt ny. Og uvant med kamp. Han tøvede lidt for længe. Det gjorde jeg ikke. Jeg gav ham to korte salver. Ra ta ta ta! Ra ta ta ta! Jeg så mine kugler danse hen over hans fly. Smadre motor og propel. Det brød straks i brand og gik ned med en hale af ild efter sig. Ingen pilot kom ud. Fint. En mindre. Næste! Jeg så mig om efter et nyt mål. (side 14)

Masser af slim

Masser af slim af Henrik Einspor

Masser af Slim er femte uafhængige bog i serien om Jack Stump. Drengen der drak plantegift, gik i koma og vågnede 20 år senere, helt grøn. Nu driver han detektivbureauet De Grønne Detektiver sammen med Dick og Sue i byen Doom Town. De har fokus på økologien og naturligvis kun blyfrit bly i skyderne.

Historien udspiller sig op til jul, men kan sagtens læses hele året, hvis du er til grinegys og masser af action.

Sue er ved at pynte kontoret op til jul, men hverken Dick eller Jack er i særlig høj julestemning. De kommer ovenikøbet til at ødelægge alle Sues forberedelser, så hun smider dem ud for at skaffe både julestemning og penge. Det lykkes Dick og Jack at få et job i Megaton storcenter, hvor de skal spille julemanden og hans grønne alfehjælper – en rolle Jack er som skabt til. Samtidig skal de holde øje med lommetyve, som Megaton har været plaget af. Men selvfølgelig kommer de to i store problemer. Problemer der involverer både mega meget slim og nisserobotter.

Jeg er vild med den gakkede humor, og hvordan Jack altid får reddet sig ud af de mest tossede situationer – som han ofte selv er skyld i. Her er både action, spænding og masser af grin, og selvom serien er for de +10 årige, så kan man som voksen godt grine med.

Uddrag:

Sue kom ind hidkaldt af støjen. Hun holdt en dåse brunkager i hænderne. Men det var synd at sige, at hun blev begejstret ved synet af kontoret.

“Hvad har I to klaphatte gang i?” råbte hun.

“Det var ikke mig,” sagde jeg.

Sue så sig om. Vores kontor var forvandlet til et julelandskab, men ikke på den gode måde. Alt var dækket af hvidt skum, selv Dick lignede en snemand.

“Alt er under kontrol,” lød det inde fra skummet.

Sue fik et udtryk i ansigtet, som gjorde, at jeg var glad for, at det ikke var mig, som stod med brandslukkeren. Det kan godt være, at ilden var under kontrol, men det var Sues humør ikke.

“Store, julehadende turbotorsk,” skreg hun og fyrede hele dåsen med økologiske brunkager efter ham.

Dick nåede ikke at dukke sig og fik kagedåsen lige i låget. Og låget gik af (altså kagedåsens låg), og så var der ellers økologi ud over hele kontoret. (side 9-10)

Reklame: Tak til forlaget Løse Ænder der har foræret mig bøgerne til anmeldelse

Om bøgerne:

Titel: Døden i Råbjerg Mile
Udgivelsesår: juli 2021
Forlag: Løse Ænder, 48 sider
Omslag: Johannes Bojesen
Lix: 8

Titel: Skudt ned
Udgivelsesår: juli 2021
Forlag: Løse Ænder, 88 sider
Omslag: Peter Snejbjerg
Lix: 8

Titel: Masser af slim
Udgivelsesår: 2021
Forlag: Løse Ænder, 109 sider
Omslag: Tommy Kinnerup

Genvejen af D.S. Henriksen

Genvejen af D.S. Henriksen

Genvejen er en ny ungdomsgyser af D.S. Henriksen udgivet på Steen Langstrups forlag 2Feet Entertainment. Jeg har tidligere læst flere bøger af D.S. Henriksen. Særligt begejstret var jeg for hans to voksenromaner In Absentia og Ad Nauseam, der udkom under navnet Daniel Henriksen. Men også de øvrige bøger er bestemt værd at læse.

Historien udspiller sig i 1985 og handler om de fire venner Kian, Bertram, Julius og Freya. Freya er relativ ny i klassen. Hun er dygtig til at finde på historier, og de er ofte uhyggelige. Kian er en splejset fyr med briller, og lidt af en nørd. Julius er tyk og kommer fra et hjem med faste spisetider, hvor advokatforældrene tjener mange penge. Og Bertram har taget 6. klasse om. Han bor alene med sin far, der kører lastbil og ind i mellem drikker for meget.

En sommeraften er gruppen gået ud i det blå og ender med at gå tilbage gennem en skov. Midtvejs støder de på en gammel, forladt kirkegård. Bertram kan se lysene fra byens slagteri over kirkegården, så de beslutter sig for at skyde genvej ind over kirkegården. Hele dagen har Freya fortalt uhyggelige historier for drengene, men nu er det, som om historierne ændrer karakter og bliver mere virkelige. Og samtidig bliver skoven omkring dem dødstille …

Jeg er vokset op med Stephen King, og derfor er mange af mine referencer til hans forfatterskab. Jeg kunne således ikke lade være med at læse Genvejen som en slags hyldest til Stand By Me. Her er også en umage vennegruppe og en nat fyldt med oplevelser, der ændrer de unge for altid. Som King lader Henriksen os få et indblik i ungdommens sårbarhed, og hvor svært det kan være at falde lidt udenfor. Og ligeledes som King er Henriksen ikke bange for at skrue op for uhyggen, når Freyas historier om, hvad der gemmer sig i mørket, kommer lidt for tæt på. Endeligt har D.S. Henriksen som King en nostalgisk tone. Genvejen er dog sin egen historie, og Henriksen fortæller den godt. Også selvom han ikke helt er på Kings niveau.

Genvejen er en lækker udgivelse, hvor der er kælet for layoutet med fine vignetter på alle siderne og en stemningsfuld forside. Der er enkelte kiks i korrekturen, men ikke nok til at skæmme læsningen. Bogen findes også som ebog og netlydbog, men jeg har læst den i papirform.

Uddrag af bogen:

Hun strøg nogle planter til side, der kravlede op af murværket, og viste os et gammelt, vejrbidt træskilt.

Bertram læste: “Galgebakken. Adgang forbudt.”

Inskriptionen var utydelig. Bogstaverne var gamle og skåret ind i træet med et stemmejern og bagefter malet.

Freya fløjtede. Jeg vidste ikke, hun kunne. Jeg havde aldrig hørt hende fløjte.

“Galgebakken,” sagde hun. “Hvor er det stemningsfuldt!”

“Det er en kirkegård,” sagde jeg, mens jeg stod på tæer og skuede ind mellem gitterportens tremmer. Jeg kunne ane en gammel sti under blade, grene og trærødder. Terrænet var uregelmæssigt og ugæstfrit. Der var noget uvenligt over det. Jeg kunne se mindst tre gravsten. “Den ser stor ud.” (side 46)

Om Genvejen:

Udgivelsesår: 24.08.2021
Forlag: 2Feet Entertainment, 130 sider
Omslag: D.S. Henriksen

Søstre af Daisy Johnson

Søstre af Daisy Johnson

Søstre er nyeste udgivelse fra det lille forlag Screaming Books. Forfatteren Daisy Johnson blev nomineret til Man Booker prisen for sin debutroman, og den udenlandske presse har rost Søstre til skyerne. Så forventningerne var høje, da jeg satte mig til at læse – og de blev heldigvis indfriet.

Søstre er en betagende, intens, rystende og anderledes læseoplevelse. I starten skulle jeg lige vænne mig til Johnsons billedrige, lyriske sprogtone, der ikke kerer sig meget om gængs sætningsopbygning og traditionelle fortællerstemmer, men til gengæld nærmest hypnotisk suger læseren ind fortællingen.

Et hus. Skiver af det gennem hækken, hen over markerne. Snavset-hvidt, vinduer dybt inde mellem murstenene. Hånd i hånd på bagsædet, et spyd af lys fra soltaget. Vi to, skulder ved skulder, deler luft. Lang vej endnu, op langs landets rygsøjle, vi strejfer ringvejen rundt om Birmingham, videre forbi Nottingham, Sheffield og Leeds, til vi gennembryder Penninerne. I år er vi hjemsøgte. Hvad? Dette er året, hvor vi som alle andre år er venneløse, kun nødvendige for os selv. I år ventede vi på dem i regnen ved den gamle tennisbane. Lyde i radioen: Højere temperaturer sydfra … politiet i Whitby. Den hviskende lyd af mors hænder på rattet. Vores tanker som svaler. Forenden af bilen, der hæver og sænker sig som en stævn. Havet er derude et sted. Vi trækker dynen over hovedet.

I år er det noget andet, der er rædslen.” (side 5)

Historien handler om søstrene September og July, der sammen med deres mor tager til et faldefærdigt sommerhus ved North York Moors i Yorkshire. Der er sket noget, som har sendt dem på en form for flugt, og Sheelas svigerinde har givet dem lov til at låne Settle House, indtil tingene er faldet til ro.

I begyndelsen hører vi historien gennem July som jeg-fortæller/vi-fortæller. I anden del springer fortællerstemmen til Sheela i tredjeperson, for så skiftevis at lade July og Sheela berette. Opbygningen er yderst effektivt, for hvor July’s fortælling er subjektiv og uden udsyn til omverdenen, giver Sheelas ord en kulisse til søstrenes liv, som sætter begivenhederne i perspektiv. Et perspektiv der afslører at ikke alt, hvad July fortæller, nødvendigvis er sandt.

Der er knap et år mellem de to søstre, der er vokset op som en form for tvillinger. De har et nærmest symbiotisk forhold, der udelukker omverdenen, selv moren. Alligevel er de to piger ikke ligeværdige i søskendeforholdet. September, som er den ældste, er også den mest dominerende, men selvom July en gang i mellem føler sig tromlet, elsker hun September og sladrer aldrig.

Det er svært for mig at fortælle alverden om handlingen i Søstre uden at afsløre for meget. Vi hører i tilbageblik om pigernes hverdag i skolen, der involverer mobning og udelukkelse. Vi hører i nutiden om en aften på stranden ved Settle House, hvor de mødes med lokale unge til bål og øl. Vi finder ud af, at faren er død, men at Sheela forlod ham inden. Og vi nærmer os langsomt, hvad der egentlig skete den dag, som førte til familiens ophold i Settle House.

Daisy Johnson accelererer konstant uhyggen med enkle, effektive midler. Det usagte, det skæve, det drømmeagtige flettes ind og efterlader os med en stadig mere knugende fornemmelse. Nærmest i bisætninger hører vi om modbydelige episoder mellem søstrene. Da July fortæller om, hvordan søstrene maler stuen i Settle House, får episoden mareridtsagtige dimensioner, da hun rører ved de stadig våde vægge. Eller da vi i et kort kapitel introduceres til Settle House’s historie, og de brugte ordbilleder er lige lidt ved siden af, og i stedet for tillid skaber associationer til mørke og utryghed.

“I begyndelsen var der kun jord der, hvor huset skulle stå. Stærke træer lavet til at modstå blæsten fra havet, jorden svampet og saltet, myldrende af liv. Får græssede på bakkerne, læmmede, døde, fyldte jorden med sig selv. Små bebyggelser, hyrdeskure, fiskerhytter, rejsendes hestevogne, stanken af havaborrer og læbefisk, torsk og hvilling lagt til tørre. Muldvarpe hængt op på hegnspæle for at redde markerne. Kaninfælder med glubske munde. Hvaler strandede på stenene og blev nedbrudt af elementerne. Folk gjorde som de altid gjorde, levede og levede og levede og blødte og blev afsluttet.” (side 87)

Søstre er en moderne gotisk roman i stil med blandt andre Shirley Jacksons forfatterskab. Som i Mørket i Hill House danner det faldefærdige Settle House rammen om fortællingen. Huset er på én og samme tid hjemmets trygge favn og et klaustrofobisk fangehul. Johnson bruger de skjulte hulrum, ødelagte værelser og husets asymmetri til at afspejle det dysfunktionelle i familie, og vi lader os føre ind i det stadig dybere mørke, der ligger over hele fortællingen.

Jeg blev dybt rørt over Søstre, som er en knugende og hjerteskærende roman om kærlighed, skyld og sorg. Med et stærkt psykologisk portræt, en isnende atmosfære og Daisy Johnsons fremragende sprog, er den en bog, der sætter aftryk i sjælen, og som jeg vil bære med mig i lang tid fremover.

En stor cadeau til forlaget Screaming Books for at gøre Daisy Johnsons fremragende roman tilgængelig på dansk, og mindst ligeså stor ros til Rasmus Hastrup der har stået for den imponerende flotte oversættelse.

“[…] I didn’t want Sisters to be a horror novel, but I wanted it to take aspects from horror, one of them being this kind of body horror, particularly from a female point of view. They are in a very intense situation, and I wanted it to feel very intense for you, too.” (interview med Daisy Johnson i Publisher’s Weekly)

Om Søstre:

Udgivelsesår: 13.08.2021
Forlag: Screaming Books, 183 sider
Omslag: Henrik Siegel
Originaltitel: Sisters
Oversætter: Rasmus Hastrup

Læs mere om den gotiske fortælling

Læs også:

Den nye pige af Penelope Evans
Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman
Sov mit barn af Joanne Harris
Ensomheden af Andrew Michael Hurley
Mørket i Hill House af Shirley Jackson
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
Carrie af Stephen King
Udflugt til Hanging Rock af Joan Lindsay
Rebecca af Daphne Du Maurier
Intet på jord af Conor O’Callaghan
Hjertesten af Ruth Rendell
Thornhill af Pam Smy
Sprækker af Teddy Vork
Lille fremmede af Sarah Waters

Klik af Linwood Barclay

For ikke så længe siden skrev min kollega Janus en artikel, om bøger der har en skrivemaskine som et vigtigt element i handlingen. Havde Klik været udgivet på det tidspunkt, tænker jeg, at den havde fået en plads på listen.

Forlagets beskrivelse:
Enten er du ved at miste forstanden, eller også er du ved at miste livet …

Universitetsprofessoren Paul Davis er en almindelig fyr med et almindeligt liv. Indtil han overrasker en morder, der er i færd med at skaffe sig af med to lig på en øde landevej en sen aften. I det øjeblik bliver Pauls tilværelse vendt på hovedet. Han undgår med nød og næppe selv at blive slået ihjel, men i tiden efter kæmper han med PTSD og depression. I et desperat forsøg på at muntre ham op kommer hans kone, Charlotte, hjem med en gammel skrivemaskine – komplet med farvebånd og fine, runde taster – som inspiration til et skriveprojekt, han har i tankerne.

Men skrivemaskinen bliver hurtigt et problem. Paul hører lyden af den om natten og tror, at den skriver af sig selv. Men Charlotte hører ingenting, og hun er bekymret for, at han er ved at blive skør. Paul begynder at tro, at skrivemaskinen har en eller anden forbindelse til den morder, han afslørede for næsten et år siden. Morderen tvang sine ofre til at skrive undskyldninger på skrivemaskine, før han tog deres liv. Har skæbnen nu igen ført ham sammen med morderen – kan det her være den samme maskine? Mere og mere forpint, men fast besluttet på at afdække sandheden og se sit mareridt i øjnene, begynder Paul at undersøge dødsfaldene nærmere. Men det er måske ikke den bedste ide. Måske burde Paul bare skille sig af med skrivemaskinen. Måske skal han holde op med at stille spørgsmål og simpelthen lade det ligge, mens han kan …

Jeg har tidligere læst Uden et ord af Linwood Barclay, som var Barclays første danske udgivelse. Det var en spændende thriller, om en 14-årig pige der en morgen vågner op, og opdager at hele hendes familie er forsvundet. Først 25 år efter begynder pigen at finde ud af, hvad der er sket. Men intet er som det ser ud.

Klik er ligeledes en spændende thriller, der leger med læserens forventninger med utallige twists undervejs. Vi tror, vi ved, hvor historien er på vej hen, men så vender alt 180 grader, og alle muligheder står åbne igen. Barclay tilbyder konstant nye sideplots til handlingen, så der hele vejen igennem dukker nye mistænkte op. Jeg indrømmer, at jeg troede, at jeg havde regnet plottet ud, men det havde jeg så alligevel ikke helt. Og det er da fedt, når en thriller kan overraske.

Jeg var vældig underholdt af Klik, som er fuld af overraskelser og leger med såvel Pauls som læserens opfattelse af virkeligheden. Paul bliver mere og mere overbevist om, at skrivemaskinen er andet og mere end en tilfældig skrivemaskinen. For hvis den ikke er det, er han ved at blive sindssyg. Men er den gamle skrivemaskine besat, eller er der noget helt andet på spil?

En herlig thriller for dig der gerne vil overraskes.

Klik af Linwood Barclay

Uddrag af bogen:

“Hvor længe har du fulgt efter mig?”

“Jeg fulgte ikke rigtig -“

Paul tav. Noget bag i Volvoen havde fanget hans blik. Mellem forlygterne på hans bil og kabinebelysningen i Volvoen kunne han skelne det, der lignede bunker af klar plastik skubbet op imod det nederste af bagruden.

“Det er ikke noget,” sagde Kenneth hurtigt.

“Jeg spurgte ikke,” sagde Paul og trådte et skridt hen mod Volvoen.

“Paul, sæt dig ind i din bil og tag hjem. Helt ærligt, jeg har det fint.”

Først nu opdagede Paul de mørke pletter på Kenneths hænder og plamager af noget på hans skjorte og jeans.

“Du godeste, er du kommet til skade?”

“Jeg har det fint.”

“Det ligner blod.”

Da Paul bevægede sig hen mod Volvoen, tog Kenneth fat i hans arm, men Paul rystede ham af sig. Paul var godt og vel 15 år yngre end Kenneth, og regelmæssige kampe på universitetets squashbaner holdt ham i nogenlunde god form.

Paul nåede hen til bagklappen og kiggede ind gennem ruden.

“For fanden i helvede!” sagde han og slog hånden for munden. Han var ved at kaste op.

Kenneth, der stod bag ham, sagde: “Lad … lad mig forklare.”

Paul tog et skridt tilbage og så på Kenneth med opspærrede øjne. “Hvordan … hvem er … hvem ér de?” (side 13)

Om Klik:

Udgivelsesår: 06.08.2021
Forlag: Jentas, 390 sider
Omslag: Jentas A/S
Originaltitel: A Noise Downstairs, 2018
Oversætter: Eva Birklund

Læs også:

Splinten af Sebastian Fitzek
Døden mellem linjerne af Elly Griffiths
Det usynlige menneske af D.S. Henriksen
Nattetimen af Annika von Holdt
Familiens synder af Cara Hunter
Rædslernes hus af Dean Koontz
Hydra af Matt Wesolowski

Passager 23 af Sebastian Fitzek

Passager 23 af Sebastian Fitzek

I 2007 udkom den tyske thrillerforfatter Sebastian Fitzek for første gang på dansk med romanen Terapien på Husets Forlag. Herefter overgik rettighederne til forlaget Mrs. Robinson, som udgav endnu et par titler af Fitzek. Men Øjensamleren fra 2012 var hidtil sidste danske oversættelse, indtil forlaget Gutkind heldigvis her i 2021 er begyndt at udgive Fitzek på dansk igen. Indtil videre er det blevet til to bøger: Patienten og Passager 23.

Forlaget skriver:
Martin Schwartz mistede sin kone og søn for fem år siden under en ferie på krydstogtskibet Sultan of the Seas. Ingen har kunnet fortælle ham, hvad der nøjagtigt skete, men deres bortgang bliver rubriceret som en ‘Passager 23’, en selvmordsaktion. Noget, Martin aldrig har troet på.

Så modtager han et opkald fra en mærkelig gammel dame, der kalder sig selv thrillerforfatter og har et tip til ham: Han skal ombord på Sultan igen, for så vil han få beviset på, hvad der skete med hans familie. Martin har svoret aldrig at sætte fod på et skib igen – men han beslutter sig for at følge tippet, da han får at vide, at en pige, der forsvandt på Sultan for flere uger siden, er dukket op igen. Med Martins søns bamse i armene …

Sebastian Fitzek er en yderst effektiv thriller-forfatter, som virkelig forstår at skrue et plot sammen, der overrasker og hele tiden driver læseren videre. Her er barske detaljer og ingen garanti for lykkelige slutninger. Forlaget kalder ham Tysklands mest succesrige thriller-forfatter med 13 millioner solgte bøger på 24 forskellige sprog. Og så har han som den eneste tyske forfatter modtaget The Ripper Award. Selv kalder han sine romaner for familie-historier, og fælles for dem alle er da også familien-enheden. Dog ofte opløst eller under opløsning og meget sjældent lykkelig.

Jeg var vældig underholdt under læsningen, selvom historien formentlig ikke bliver hængende hos mig længe. Det gør til gengæld det faktum, der satte Fitzek i gang med at skrive Passager 23 i sin tid. I sit efterord fortæller han nemlig, at der rent faktisk årligt forsvinder over 20 passagerer sporløst fra krydstogtskibe. Personer som aldrig dukker op igen, og som enten er ofre for et uheld, selvmord eller en forbrydelse. Og forbrydelser sker der jævnligt ombord på krydstogtskibe, hvor der til gengæld ikke findes politimyndigheder. Modsat Sky Marshalls på fly er de eneste sikkerhedsfolk ombord på skibene ansat af rederierne, og de gældende regler er fra det land, hvor skibet er indregistreret. Det er jeg ikke sikker på, at ret mange danske krydstogtgæster er sig bevidst.

Passager 23 er muligvis ikke stor litteratur. Til gengæld er den effektiv, og hvis du er til seriemorder-thrillere, så er den bestemt et underholdende bud.

Om Passager 23:

Udgivelsesår: 08.06.2021
Forlag: Gutkind, 397 sider
Omslag: Imperiet
Originaltitel: Passagier 23
Oversætter: Jacob Jonia

Læs også:

Suffløren af Donato Carrisi
Sov som de døde af Annika von Holdt
Jagtmarken af Patrick Leis
Spøgelsesbåden af George E. Simpson og Neal R. Burger
Skibet af Stefán Máni
Færgen af Mats Strandberg
Skyggernes skov af Franck Thilliez