august 2020
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2020’

Forenet – Død verden 4 af Louise Haiberg

Forenet af Louise Haiberg

I 2017 udkom de første tre bind af Louise Haibergs serie Død verden. Egentlig skulle historien om Nera været stoppet der, men heldigvis havde Haiberg endnu en historie at fortælle. Den får vi her i Forenet.

Verden er gået ad Helvede til. Jorden er blevet oversvømmet af zombier, og menneskene overlever med nød og næppe i små grupper. Der findes dog enkelte sikre zoner, hvor mennesker kan leve i sikkerhed for zombierne. Disse zoner er sikrede af vampyrelvere, der har oprettet dem for at redde deres føde. Mennesker, der bor i zonerne, er frie og sikre. Eneste betingelse er, at de skal donere deres blod til vampyrelverne, og at de aldrig selv må udgyde blod.

I de første bind blev vi introduceret til denne verden og til hovedpersonen Nera og hendes bedste ven, Aidan. De blev reddet fra den visse død af vampyrelverne Bane og Kirsta, og med tiden forelskede Nera og Bane sig. Men Bane blev bidt af en zombie, så han blev efterladt i vildnisset, mens Nera måtte vende tilbage til den sikre zone.

I Forenet er det lykkes for lægen Peter at lave en kur, der kan redde mennesker, der bliver bidt af en zombie. Dog kun hvis de har blodtype O. Det har Nera ikke. Men hun er overbevist om, at hvis hun får kuren og lader Bane bide sig, kan hun redde ham.

Der er kun et par problemer. Dels skal hun have fat i kuren. Dels skal hun ud af Vita, den sikre zone, uden nogen opdager det. Og så skal hun også lige finde Bane ude i vildnisset. Heldigvis er Nera ikke den, der giver let op, og Banes far har en høj plads i vampyrelvernes råd. Måske kan han hjælpe hende?

Død verden er en herlig serie for alle som holder af zombier, vampyrer, splat og kærlighed. Louise Haiberg har skabt en unik og troværdig verden, og Forenet lever helt op til de første tre bind i serien.

Historien fortælles i 1. person af Nera iblandet sider af hendes håndskrevne dagbogsnoter. Nera er en stædig, trofast og stærk ung kvinde, og jeg er vild med hendes syn på livet. Hun lever i en verden, hvor alle har mistet nogen, og hvor man er nødt til at være hård for at overleve. Alligevel har hun bibeholdt sin menneskelighed, selvom hun dækker over den med en kulsort humor.

Denne gang er fokus især på Nera og Banes forhold. Der er ikke så meget splat og kamp, men vi lærer lidt mere om vampyrelverne, og så forsøger Haiberg sig med endnu et twist af historien mod slutningen. Vi nærmer os paranormal romance (en genre jeg egentlig ikke bryder mig så meget om), men Louise Haiberg lader heldigvis ikke det hele forfalde til sødsuppe romantik.

Jeg synes Forenet passer godt ind i Død verden-serien, og jeg var vældig underholdt under læsningen. Da det er ved at være et par år siden, jeg læste de første tre bind, kunne det dog have været godt, hvis vi lige havde fået et lille resume for at få opdateret historien. Men det er bare et lille pip.

Hvis du også er vild med vampyrer, zombier, action, lidt kærlighed og en god historie, så kan jeg kun anbefale Louise Haibergs serie.

Uddrag af bogen:

“Udmærket, her kan vi tale uforstyrret. Så tal.”

Jeg åbner og knytter hånden.
Okay, så er det nu.
Jeg hiver luft dybt ned i lungerne og vender mig mod ham.

“Jeg har en idé til at redde Bane.” Ikke videre elegant. Hans læber skilles som om han skal til at afbryde mig. Spidserne på hugtænderne glimter svagt. Jeg skynder mig at fortsætte. “Bare lyt. Jeg har brug for at komme ud til ham og blive derude alene. Det er det jeg skal have hjælp til. At forlade Vita. Jeg ved at Rådet har besluttet at Bane ikke skal have blod.” Shit, jeg er begyndt at vrøvle. Kan jeg nævne at jeg har taget kuren?

“Hvad…”

Jeg løfter hagen og afbryder ham. “Undskyld, jeg vrøvler. Kort sagt … jeg har brug for at du beordrer … beder et par vampyrelvere om at fragte mig uden for Vita og efterlade mig. Så vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at redde Bane. Jeg har en plan. Den skal nok lykkes, og vi får ham tilbage. Hvis ikke, har I kun mistet mig i forsøget på at redde ham. Et lille fjollet menneske.”

Jeg løber tør for ord og kæmper for at fastholde hans blik. Han iagttager mig, og jeg har en sær fornemmelse af at han læser min sjæl, min dedikation til Bane.

“Jeg sørger for det. Bring ham tilbage.”

Det svimler for mig. Var det virkelig så let? Man skulle næsten tro at han netop havde ventet på at jeg spurgte. (side 28-29)

Om Forenet:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Tellerup, 282 sider
Omslag: Danielle Finster

Død verden:
Monstre, 2017
Utopia, 2017
Håb, 2017
Forenet, 2020

Læs også:

Sjælesuger af Gail Carriger
Dødt kød af Nick Clausen
Dagbog fra zombieverdenen af Klaus Frederiksen & Hanne Rump
Død indtil solnedgang af Charlaine Harris
Heksejagt af Kim Harrison
Hvidt støv trilogien af Line Kyed Knudsen
Ulfhedin-sagaen af Mette Sejrbo
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Kongamato af Mikala Rosenkilde

Kongamato af Mikala Rosenkilde

Forlagets beskrivelse
Morten Lange er kryptozoolog med drømmen om at finde verdens sidste flyveøgler. Han rejser derfor ud for at lede efter kongamatoerne, øglefugle, der siges at hærge et afsidesliggende område af Afrika.

Samme sted har dyreværnsorganisationen Lion & Lamb et shelter for aflivningstruede, eksotiske kæledyr som løver, næsehorn og giraffer. Dyr, der enten er blevet tilovers eller er blevet for store og farlige at omgås for deres tidligere ejere. Nu rehabiliteres de til et nyt liv som frie dyr. 27-årige Anna Wahlin fra Nørrebro skal være frivillig dyrepasser i tre måneder på shelteret, og hun glæder sig til en oplevelse for livet.

Men intet er, hvad det udgiver sig for i den afrikanske ødemark, og det viser sig snart, at Lion & Lamb har helt andre og skjulte agendaer end at rehabilitere eksotiske kæledyr. Både dyreværnsorganisationen og den afrikanske savanne og jungle skjuler mere, end de åbenbarer, og snart truer farerne, både de menneskeskabte og de naturlige, Anna og Morten fra alle sider. Før de får set sig om, er jagten gået ind på dem begge.

Mikala Rosenkilde debuterede i 2011 med novellesamlingen Legetøj, som jeg var begejstret for. Nu er hun aktuel med romanen Kongamato, og her beviser hun, at hun også kan skrive langt. Lige da jeg så den 668 lange sider roman, tænkte jeg: “Fantastisk forside – men hold da op, den er tyk!” Heldigvis føles den ikke spor lang at læse. Tværtimod. Mod slutningen måtte MR gerne have fyldt endnu mere på historien.

Hovedpersonen Morten Lange er kryptozoolog, og han er taget til den lille stat Ungala for at undersøge påstandene om en fugleart med tænder. Undervejs møder han den unge kvinde Anna, der ligeledes er på vej til Ungala. Hun skal arbejde som frivillig for dyreværnsorganisationen Lion & Lamb, der redder vilde kæledyr og udsætter dem i naturen igen.

Mens Anna bliver indkvarteret i Primovitos barakby, kommer Morten til at bo i Divine Lodge hos lederen af Lion & Lamb, Alakim, og hans hustru Dana. Anna kastes hurtigt ud i opgaverne, men Morten får ingen svar på sine spørgsmål om de mærkelige fugle. Faktisk vil ingen tale om dem.

Samtidig går det op for læseren, at alt måske ikke er så idyllisk hos Lion & Lamb. Og slet ikke på Divine Lodge, der egentlig startede med at være hovedkvarteret for kosmetikfirmaet Uniwhite, som arbejder på et banebrydende projekt.

Jeg blev simpelthen bidt af Kongamato fra første side. Hold nu op, den er underholdende. Jeg har set den omtalt som en krydsning af Indiana Jones og Jurassic Park, og det er faktisk lige på kornet.

Ved at bygge historien op i korte kapitler fortalt af forskellige personer får læseren den ene cliffhanger efter den anden. Det skaber både spænding og fremdrift og gør det nærmest umuligt at lægge Kongamato fra sig igen.

Romanen er først og fremmest en elementært spændende historie med udgangspunkt i Mortens jagt på de mærkelige fugle, der minder mistænkeligt meget om flyveøgler. Herfra udvikler den sig ud i flere nervepirrende plots. En ung mand holdes indespærret af mystiske væsener. Anna bliver kidnappet fra Primovitos. Og så er der også lige hele affæren med Uniwhites chefforsker, der ikke kun er interesseret i at lave lækre cremer. Vi kommer tæt på dyrevelfærd, forsvundne fædre, svindel, industrispionage og naive ildsjæle, og der er ikke megen tid til at stoppe op, mens vi ubesværet føres gennem fletværket af plottråde.

Mikala Rosenkilde skriver levende og overbevisende. Det føles, som om vi er i Ungala sammen med vores hovedpersoner, og jeg er imponeret over, hvor troværdigt hele sceneriet fremstår. De mange forskellige tråde spindes sammen til sidst i en lidt hæsblæsende afslutning. Her kunne jeg som sagt godt have ønsket lidt flere sider. Men det tager intet fra den overordnede læseoplevelse, og jeg håber ikke, at det er sidste besøg i kryptozoologiens verden á la Mikala Rosenkilde.

Er du til spænding, flyveøgler, skræmmende eksperimenter, handlekraftige helte og et fantastisk eventyr? Ja, så er Kongamato garanteret noget for dig. Jeg er i hvert fald fan.

Skulle du være i tvivl om, hvad kryptozoologi betyder, er det læren om skjulte dyr. Faget befinder sig i et grænseområde mellem flere fag, bl.a. zoologi og folkemindevidenskab. Slår man ordet op i Den Store Danske finder man nedenstående beskrivelse af fagets tre hovedområder:
1) Dyrearter, der normalt anses for uddøde, kunne tænkes at eksistere alligevel eller at have eksisteret længere end først antaget.
2) Kendte dyr, der ses uden for deres normale udbredelsesområde, kunne tænkes at være undsluppet fangenskab eller tilhøre uopdagede bestande.
3) Sagn og moderne beretninger om søslanger, havuhyrer og andre ukendte væsener kunne dække over iagttagelser af dyrearter, der endnu ikke er beskrevet af videnskaben.

Om Kongamato:

Udgivelsesår: 02.06.2020
Forlag: Dreamlitt, 668 sider
Omslag: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen

Besøg hjemmesiden for Kongamato

Læs også:

De udøde af Johan Egerkrans
Let bytte af Carina Evytt
Jagten på den forsvundne by af David Grann
Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann
Pandora i Congo af Albert Sánchez Piñol
Arthur Gordon Pyms eventyr af Edgar Allan Poe
Stallo af Stefan Spjut
Udryddelsen af Kazuaki Takano
Tropika – Ainukka Heikkinens forandring af Jon Terje Østberg

The Lost World

Dukkemageren af Kim Michael Schrewelius

Dukkemageren af Kim Michael Schrewelius

Dukkemageren og 8 andre skræmmende noveller er en ny novellesamling af Kim Schrewelius, som i 2018 udgav Justitia.

Bagsidetekst:
Tro på det – for hvad nu hvis
Der er 9 gode grunde til at få læst denne her bog, så vær forberedt på lidt af hvert.
Kim vender tilbage med 9 nye blodige og uhyggelige noveller.
Han leger endnu en gang med ordene, for læserens skyld. Bestil et sæde og tag det rigtige fly, for du ved aldrig hvor du lander, hvis det hele går galt.

Som det fremgår, består af samlingen af ni noveller, der emnemæssigt strækker sig fra seriemordere over nedlagte psykiatriske hospitaler til voldsramte kvinder og meget mere.

Der er ingen tvivl om, at KS elsker gys og horror. De ni noveller rummer masser af fortælleglæde, og selvom nogle af idéerne ikke er ukendte for læsere af genren, forsøger KS altid at give historierne sit eget twist. Det lykkes særligt godt i novellen ‘De skulle skrabes ned’, om Michael der sidder og spiser på et værtshus, mens han tænker tilbage på fortidens synder. Her er opbygningen af novellen lykkes til fulde, så når vi læser sidste linje, går hele historien op i en højere enhed.

Der er dog også historier, hvor de mange idéer falder over hinanden og forhindrer novellen i at opnå sit potentiale. F.eks. i ‘Isla Del Diablo’ hvor et fly styrter ned tæt på en øde ø. Historien kunne være et lille tæt drama, men ender i stedet som en smårodet fortælling, hvor vi introduceres for en masse mennesker i tilbageblik, mens kampen for livet på øen reduceres til et sidespor.

Dukkemageren er udgivet på selvudgiverforlaget BoD ligesom Justitia. Denne gang har KS haft mere fokus på selve layoutet, som fremstår langt mere læsevenligt og nydeligt. Korrekturen er desværre skæmmet af en del fejl, og selvom der ind i mellem er herlige sprogperler og vellykkede oneliners, er sproget dog gennemgående meget beskrivende og kunne med fordel strammes op under en redaktørs kyndige blik.

Kim Schrewelius er en ildsjæl, som også står bag hjemmesiden Midnatstimen. Her skriver han ligeledes historier til, og jeg kan kun tage hatten af for hans entusiasme. Sproget er måske ikke så professionelt, men glæden ved gyset er umiskendelig. Også her i Dukkemageren og 8 andre skræmmende noveller.

Om Dukkemageren:

Udgivelsesår: 15.05.2020
Forlag: BoD, 172 sider
Forside: Clara Lindén

Indhold:
Dukkemageren
Lægen fra Sorgdrupgaard
Isla Del Diablo
Skal der være en grund
Skygger i skyggen
Særtog
De skulle skrabes ned
Dæmoner & had
Nok
Forfatterens hilsen

Tre af A. Silvestri

Tre af A. Silvestri

En lejlighed. Tre forfattere. Tre historier. Eller …?

For over 20 år siden var Emmanuel Dunkeltier på alles læber. Horrorprofeten. Rædslernes fyrste. Ondskabsfuldhedens atlet. Så forsvandt han og efterlod kun sit manifest: verden er rædsel.

Nu vil det manifest diktere et døgn for tre forfattere. Ina, Sander og Thorvald er blevet inviteret til et mystisk rendezvous, hvor de får stillet en opgave. Mens København sner til i en storm, skal de skrive hver deres fortælling, for at bevise hvem der bedst forstår, at verden er rædsel. Vinderen får retten og rådighed over Dunkeltiers bo.

Men i takt med at fortællingerne kommer til live, gryer det for Ina, Sander og Thorvald, at én ting er at vinde. Noget helt andet er at fortælle den bedste historie. (fra bagsiden)

Tre består af tre lange noveller omgivet af en rammefortælling. I rammefortællingen præsenteres vi for horrorforfatteren Emmanuel Dunkeltier, som for 20 år siden var kendt og feteret af alle. Men pludselig forsvandt han, og ingen ved, hvad der skete med ham.

I nutiden er en slem snestorm ved at lægge sig over København. Tre af tidens dygtigste forfattere har hver især modtaget en invitation til at møde op i en afsidesliggende lejlighed. En invitation sendt af Dunkeltier! Han ønsker, at de hver især skal skrive en fortælling over en nat i lejligheden, og den, der skriver den bedste historie, bliver hans arvetager.

Der er ingen kærlighed tabt mellem de inviterede forfattere, som skriver vidt forskelligt og har vidt forskellige syn på, hvad god litteratur er. Men de kaster sig ufortrødent over opgaven, og ud fra hver deres valgte genstand fra Dunkeltiers idé-bank skriver de en fortælling med udgangspunkt i Det Dunkeltierske Manifest: “Verden er rædsel.”

Resultatet bliver de tre lange noveller, der udfylder rammefortællingen: ‘Catwalk’ af Thorvald Ask, ‘Abstraktion af Ingemann’ af Ina Heim og ‘Stegt flæsk’ af Sander Dahlfelt.

Det er altid interessant at læse A. Silvestri. Han har en spændende pen og et godt sprog. Og så er han ikke bange for at udfordre sin læser. Jeg indrømmer, at jeg måtte læse slutningen mere end én gang, før jeg helt fangede den. Men netop det uforudsigelige gør Silvestri så fascinerende at læse, så selvom jeg ikke altid forstår alt, så har jeg altid lyst til at læse mere.

Tre er A. Silvestris 16. bog. Ret vildt, især taget i betragtning af at han debuterede for 10 år siden, i 2010. Han har bevæget sig inden for mange forskellige genrer; skrevet både romaner og noveller; og har aldrig været bange for at eksperimentere, når han fortæller sine historier. Denne gang stammer hans inspiration blandt andet fra 1816 og fra antologi-film som f.eks. Creepshow.

Hør A. Silvestri fortælle om og læse op af romanerne Et satans arbejde og Tre.

Uddrag af bogen:

Ina gik forrest. Hendes tunge støvler med firkantet hæl slog rytmisk i trinene. Lige efter hende kom Sander, og en halv etage længere nede i dybet travede Thorvald, hvis pande perlede af sved. Han hev efter vejret og støttede sig til det hvidmalede gelænder, hvor der hist og her var revner i malingen. I hullerne kunne han se den oprindelige farve, identisk med trinene. Det hele havde været mørkt træ og spejle, før nogen havde forsøgt at give det mere liv. Effekten var stik modsat. Det føltes dødt.

“Det er en fotomodel med leverpletter,” mumlede han og hev sig op på tredje sal. “På afstand ser hun dejlig ud, tæt på falder hun fra hinanden. Hun er en stabel knogler syet ind i en hudsæk, hendes øjne alt for små til kraniets huler. Hun var yndig, nu er hun tonet bort.”

Han drejede om det sidste hjørne og så op. Ina og Sander ventede på ham foran en rødmalet dør. I modsætning til gelænderet var malingen hverken flosset eller falmet, men flammende, som var den ild. Midt på døren var fæstnet en gammel dørhammer, der forestillede et gargoylefjæs, og dørhåndtaget sad langt oppe på døren, så de fleste ville være nødt til at række op for at trykke det ned. (side 18-19)

Om Tre:

Udgivelsesår: 27.03.2020
Forlag: Kandor, 205 sider
Omslag: Peter Palmqvist Skjætt Poulsen

Læs mere om bogen på A. Silvestris hjemmeside

Læs også:

Begravelsesudstyr af Fernando Iwasaki
Dansk Standard af Kim Leine
Perfekte dage af Raphael Montes
Etatsråden af Arne Munk
Den højeste dom af Torbjørn Rafn
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen
Åndemanerne af Martin Wangsgaard Jürgensen

Skyggespejlet – Fortællinger fra mørket 3 / red. Lars Grill Nielsen

Skyggespejlet - fortællinger fra mørket 3 / red. Lars Grill Nielsen

15 nye danske horrornoveller skrevet af en blanding af garvede og nye forfattere

Enter Darkness udgav første bind i antologi-serien ”Fortællinger fra mørket” tilbage i 2016. Nu er bind tre på gaden: Skyggespejlet.

De 15 noveller kommer vidt omkring, lige fra pensionerede betjente på kursus over familietragedier til seriemordere, kunstneren William Blake og en bustur til Polen. De fleste af novellerne er gode, men der var også et par stykker, jeg ikke var så begejstret for. Sådan er smag og behag jo.

Blandt mine personlige favoritter er blandt andre ’Faldende stjerne over London’ af Mikkel Harris Carlsen. Her bliver Caitlin nærmest besat af et William Blake maleri med titlen ”The Ghost of a Flea”.

Også Lars Ahns novelle ’Må ikke forstyrres’ skal fremhæves. Her er en tidligere betjent på konference for det forsikringsselskab han nu arbejder for, da han bliver lidt for interesseret i gæsten på et af de andre værelser.

I ’Små fodspor’ af Brian Petersen skal forfatteren Benjamin til udgivelsesreception for sin nye bog, men en tragedie gemmer sig bag overfladen.

Carina Evytt er stærkt tilbage med ’Marionetten’, hvor Selma er vred på sin mor, fordi hun altid taler dårligt om faren. Mens ’Bjergtaget’ af Martine Cardel Gertsen er en af de fede noveller, hvor titlen pludselig får endnu en betydning, når man læser slutningen.

Der er ikke meget familiehygge af finde i novellen ’Af sporet’ af Leon Dantoft, ligesom Patrick Leis’ historie ’Simones jul’ trods den hyggelige titel er alt andet end det.

I D. S. Henriksens ’Organtyven’ får en blind date en uventet slutning, mens ’Objazd’ af Alban Andersen tager læseren på en smuttur til Polen med alt betalt.

Endelig skal også ’Fra hånd til blodig hånd’ af Nikolaj Johansen fremhæves. Her er det ikke fandens fiol, men dog musik der påvirker folk på helt nye måder.

Selvom enkelte af novellerne i Skyggespejlet ikke helt faldt i min smag, er antologien som helhed underholdende læsning. Så er du til små kompakte gys, er her noget at hygge sig med en regnvejrsdag.

Om Skyggespejlet:

Udgivelsesår: 02.01.2020
Forlag: Enter Darkness, 359 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Helena Pimentel da Silva: Cold Hawaii
Ida Maria Bonnevie: Skyggespejlet
A. Silvestri: Tinderbitch
Mikkel Harris Carlsen: Faldende stjerne over London
Lars Ahn: Må ikke forstyrres
Lene Skovsende: Kattespor
Stephan Garmark: Forglem mig ej
Brian Petersen: Små fodspor
Carina Evytt: Marionetten
Martine Cardel Gertsen: Bjergtaget
D. S. Henriksen: Organtyven
Alban Andersen: Objazd
Leon Dantoft: Af sporet
Patrick Leis: Simones jul
Nikolaj Johansen: Fra hånd til blodig hånd

Læs også:

Drifter – 13 mørke erotiske noveller / red. Nikolaj Højberg
Grufulde mørke / red. Henrik S. Harksen
Horror.dk redigeret af Mathias Clasen
Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket / red. Lars Grill Nielsen
Mørkets gerninger / red. Tenna Vagner
PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen
Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen
Undergang / red. Martin Schjönning
Universets mørke / red. Henrik S. Harksen
Vampyr / red. Nikolaj Højberg
Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Mulm af Teddy Vork

Mulm af Teddy Vork

Er du vild med Exorcisten, så gå ikke glip af Mulm!

Maja og Jacob er sammen med deres 5-årige søn, Johannes, flyttet ind i et ældre hus og glæder sig til livet som husejere. Jacob synes at livet er godt, men en dag ringer telefonen på hans arbejde. Maja er blevet indlagt på psykiatrisk skadestue.

Nu starter en tumultarisk tid for Jacob. Pludselig står han med alt det praktiske omkring Johannes oveni sit sædvanlige arbejde. Dertil kommer naturligvis de mange tanker og følelser, som Majas indlæggelse udløser. Hvorfor opdagede han ikke, at hun var syg? Hvor længe skal hun være indlagt? Har de råd til at blive i huset nu? Hvordan skal han hjælpe Johannes igennem situationen? Og bliver livet nogensinde normalt igen?

Mens Jacob kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, begynder Johannes at ændre sig. Han trækker sig mere og mere ind på sit værelse, og Jacob synes, han hører ham tale med nogen derinde. Men når han konfronterer Johannes, får Jacob bare at vide, at han leger.

Med en BA i psykologi er Jacob vant til at se ind bag folks reaktioner, og han er klar over, at Johannes reagerer på den usædvanlige situation. Sorg og savn kan afføde voldsomme ændringer i opførslen. Men så finder Jacob Majas dagbog, og pludselig ændrer stemningen i huset sig. Kan nutidens psykologiske forklaringer være et tyndt dække over en ældgammel ondskab, vi foretrækker at glemme?

Jeg sad med benene trukket godt op under mig i aftenmørke med regnen piskende på ruden, mens jeg læste Mulm. Det var en skræmmende oplevelse! Teddy Vork er en fantastisk forfatter med en særlig evne til at portrættere ondskaben midt i hverdagens trummerum. Uden store armbevægelser skaber han en fortættet atmosfære, der rækker ud af bogens sider og trækker læseren ind i en iskold omfavnelse. Og da jeg nåede romanens nådesløse slutning, var min lille læsekrog slet ikke så hyggelig mere.

Mulm er en stærk fortælling om hverdagens latente rædsler. Vi går på arbejde, hygger med familie og venner, og tror at alt er godt. Men livet kan ændre sig på et splitsekund. En ulykke, sygdom eller et dødsfald og pludselig er hverdagen forvandlet til en skræmmende sump, der æder alle ens kræfter og forvandler ens tanker til et mareridt.

Vork er en mester i at beskrive rejsen ind i sindets mørkeste, dunkleste afkroge, og det gør han her i Mulm, hvor jeg næsten fik mavepine under læsningen. Det er barsk at læse om Maja, som kæmper med sine indre dæmoner. Det er forfærdeligt at læse om Johannes, der ikke er gammel nok til at forstå, hvad der sker, men alligevel må leve med alle følelserne. Og det er skræmmende realistisk at følge Jacob i forsøget på at holde skuden over vande, mens han indvendig padler i en gennemhullet, rådden spand.

Mulm er en psykologisk thriller, der ikke lader Exorcisten noget tilbage. Vork fører læseren fra den stabile hverdag, hvor det onde blot er psykologiske betegnelser, til en verden hvor skyggen i krogen er sortere end sort, og hvor du hører en stille hvisken, når du er helt alene i din seng om natten.

En stor anbefaling herfra.

Reklame: Tak til forlaget Kandor som har foræret mig Mulm til anmeldelse.

Læs et interview med Teddy Vork om Mulm HER

Uddrag af Mulm:

Johannes snakkede lavmælt med sig selv på værelset. Da Jacob kiggede ind, så han at Johannes lå på maven foran stendyssen med ansigtet ind mod åbningen og hviskede derind. Så lavmælt, at Jacob ikke kunne høre et eneste ord. Så tav Johannes og nikkede.

“Hej skat”, sagde Jacob. Det gibbede i Johannes. “Hygger du dig?” Johannes nikkede uden at se på Jacob.

“Hvad laver du?” Johannes trak på skuldrene. På den der lade måde, Jacob så ofte havde set hos teenagere, som syntes, deres forældre var de mest idiotiske og ligegyldige mennesker i verden. “Leger.”

“Hvad leger du?”

“Jeg ved ikke, hvad det hedder.” Johannes kiggede stadig ikke på ham, men holdt blikket mod stendyssens åbning.

“Nå, men hvad går det ud på?”

“Jeg bygger, og så lytter jeg.”

“Lytter? Hvad lytter du til?” Jacob spidsede ører. Der var ikke den mindste lyd i værelset.

Igen kom skuldertrækningen. “Det er ligesom en vind, men indeni.”

En kuldegysning rullede ned ad Jacobs ryg. “Indeni? I dig eller i de der sten?” (side 43)

Om Mulm:

Udgivelsesår: 13.03.2020
Forlag: Kandor, 202 sider
Omslag: Ann Kirstine Brøgger Sørensen

Læs også:

Exorcisten af William Peter Blatty
Dæmoner af Carina Evytt
Kat – ondskaben lurer i regnen af Steen Langstrup
Al kødets gang af A. Silvestri
Hjemmet af Mats Strandberg
Forglemmigej af Teddy Vork