Indlæg tagget med ‘2021-2024’

Mørket af Ragnar Jónasson

Mørket af Ragnar Jónasson

Mørket er første bind i Ragnar Jónassons krimi-trilogi om Hulda Hermansdottir fra Reykjavik Politi, der står for at skulle pensioneres.

Bogen er den første på dansk, men Jónasson har allerede en række bøger bag sig og er udkommet i 32 lande med over 1,5 millioner solgte bøger. Og det forstår jeg sådan set godt, for Mørket er en både velskrevet, veldrejet og overraskende historie.

Forlagets beskrivelse:

Hulda har været politiefterforsker i årtier, men nu er det slut. En fremadstormende, ung mand skal overtage hendes job og hendes kontor, og Hulda er tvunget på pension før tid. Da hendes chef giver hende mulighed for at vælge en cold case at fordrive den sidste tid med, er hun ikke i tvivl. Hun vælger sagen om en ung russisk kvinde, hvis håb om asyl og beskyttelse endte på en kold, mørk strand i Island. En hastig politiefterforskning konkluderede, at der var tale om selvmord, og sagen blev lukket uden postyr.

Hulda opdager hurtigt, at en anden ung kvinde forsvandt i samme periode, og at ingen fortæller hele sandheden. Selv Huldas egne kolleger lader til at ville bremse efterforskningen. Tiden er knap, men Hulda vil gøre alt for at opklare sagen – også selvom hun bringer sit eget liv i fare.

Hulda er en dygtig efterforsker, men hendes lidt kantede væsen har afstedkommet en afstand mellem hende og kollegaerne. Privat er hun også alene. Hendes mand døde for en del år siden, og venner har hun ingen af. Dog er hun begyndt at se lidt til den pensionerede læge Petur, som hun uden helt at indrømme det for sig selv, håber kan være hendes ledsager ind i alderdommen.

Så for Hulda har arbejdet i mange år været hele hendes liv, og nu kaster hun al sin energi ind i denne sidste sag. Fast besluttet på at skaffe den døde kvinde retfærdighed og forlade korpset med æren i behold.

Det er ikke ret tit, at hovedpersonen i en krimi er en pensionsmoden dame, og slet ikke en pensionsmoden politikvinde. Måske kan det være svært at forestille sig, at der kan komme megen spænding ud af den kombination. Men det formår Ragnar Jónasson at skabe. Jeg faldt straks for den kejtede Hulda, hvis fortid langsomt afsløres i indsatte kapitler undervejs i fortællingen. En fortid, der forklarer hendes afmålte facon.

Et andet stort plus ved Mørket er locationen. Jeg har aldrig selv været i Island, men Jónasson får landet til at stå lyslevende for mig. De øde vidder. Lavamarkerne. Bjergene og floderne. Hvordan vejret kan skifte på et splitsekund, og hvordan mennesket er prisgivet naturen. Det er betagende og overvældende.

Selve opklaringsdelen er ligeledes en fornøjelse at læse. Hulda kløer på trods modstand fra stort set alle sider, og opdager snart at sagen blev mere end almindeligt sjusket efterforsket. Og slutningen – ja, den havde jeg overhovedet ikke set komme.

Mørket er både stemningsfuld og spændende. Det er ikke hårdt pumpet action eller en bloddryppende pageturner. I stedet er den insisterende, atmosfærefyldt og ualmindelig svær at lægge fra sig, når først man er startet.

Jeg venter i spænding på at læse bind to.

Uddrag af bogen:

Hun satte sig ved skrivebordet og stirrede tomt på computeren uden energi til så meget som at tænde den. Hendes kontor, der hidtil havde været som hendes andet hjem, føltes pludselig fremmed, som om den nye ejer allerede havde taget det i besiddelse. Den gamle stol føltes ukomfortabel, det brune skrivebord så træt og slidt ud, papirerne havde ikke længere nogen betydning for hende. Hun kunne ikke udholde tanken om at tilbringe så meget som et minut længere derinde.

Hun havde brug for at finde noget, der kunne få hendes tanker væk fra det, der var sket. Hvad kunne være mere oplagt end at tage Magnus på ordet og kigge på en af cold case-sagerne? Rent faktisk behøvede Hulda ikke at tænke særlig meget over det. En af de uopklarede sager skreg til himlen om at blive genåbnet. Den oprindelige efterforskning var blevet varetaget af en af hendes kollegaer – selv havde hun kun fulgt sagen på afstand – men det kunne måske gøre hende i stand til at se på bevismaterialet med friske øjne.

Sagen var et uopklaret dødsfald, der uden tvivl ville forblive et mysterium, medmindre nye beviser dukkede op. Måske var den nye situation en gave sendt fra himlen, en uventet chance. Den døde kvinde havde ingen, der kunne tale hendes sag, men den rolle kunne Hulda påtage sig, omend tiden var knap. Meget kunne nås i løbet af to uger. Hun nærede egentlig ikke noget håb m at opklare sagen, men det var forsøget værd. Og derudover ville det give hende et mål. (side 29-30)

Reklame: Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Mørket:

Udgivelsesår: 05.02.2021
Forlag: Gads Forlag, 322 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Originaltitel: Dimma (2015)
Oversætter: Rolf Stavnem

Læs også:

Konrad Sejer-serien af Karin Fossum
Ruth Galloway-serien af Elly Griffiths
Karin Sommer-serien af Gretelise Holm
Tredive dages mørke af Jenny Lund Madsen
Skibet af Stefán Máni
Serien om Hauge af Palle Schmidt
Sika Haslund-serien af Nina von Staffeldt
Jeg skal huske dig af Yrsa Sigurðardóttir

Blod ved daggry af Palle Schmidt

Blod ved daggry af Palle Schmidt

Blod ved daggry er tredje bind i serien om den voldsdømte Hauge. En serie der bare bliver bedre og bedre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været begejstret for den atypiske hovedperson, Hauge, siden jeg læste første bind: De efterladte. Dels synes jeg, at Hauge er en spændende og troværdig hovedperson. Dels skriver Palle Schmidt isnende ondt og med masser af smæk for skillingen.

Hauge er bestemt ikke en svigermors drøm. Han har flere voldsdomme bag sig. Kontakten til broren er ikke-eksisterende, og kæresten skred, mens han sad inde. Så da han bliver løsladt før tid, er der intet for ham at komme ud til.

Efter flere dages intensiv druk bliver Hauge samlet op af rockerbossen Jimmy. De to kender hinanden via Bjarke, et rockeroverhoved der tog Hauge under sine vinger, selvom Hauge aldrig var en del af rockermiljøet. Nu er Bjarke død, og Hauge er sikker på, at mødet med Jimmy ikke kan ende godt. Men Jimmy beder Hauge om en tjeneste. Duncan, et højt respekteret medlem, er blevet fundet skudt, og Jimmy vil have Hauge til at finde ud af, hvem der har gjort det.

Umiddelbart er rockerne overbevist om, at den rivaliserende gruppe Compadres står bag mordet. Det er Hauge dog langt fra sikker på, for hvad skulle de få ud af at skyde Duncan? Men uanset hvem morderen er, har han kun indtil daggry til at opklare sagen. For når solen står op, udbryder der krig. Duncans ‘brødre’ kræver blod for blod.

Som sagt er jeg vild med hovedpersonen Hauge, og denne gang kommer vi endnu længere ind under huden på ham. Hauge lever i en barsk verden uden megen hjælp fra det etablerede samfund, der har afskrevet ham som uforbederlig kriminel. Alligevel har han hidtil forsøgt at holde sig på afstand af rockermiljøet. Men hvor længe kan man blive ved med at banke på en lukket dør, når døren ved siden af står åben? Det spørgsmål begynder at trænge sig ind på Hauge, efterhånden som natten skrider frem.

Hauge er ikke betjent, så han har en helt anden tilgang til opklaringsarbejdet. Men det virker troværdigt, og hans forsøg på at finde Duncans morder fører ham vidt omkring. Har Duncan haft en sidegesjæft kørende? Er det en fjende fra fortiden? Eller handler det måske om en kvinde? Palle Schmidt binder dog elegant samtlige knuder før den hæsblæsende afslutning.

Sproget er kort og kontant, og fortællingen nærmest som en film. Beskrivelserne af rockermiljøet er skræmmende realistiske, og det mærkes tydeligt, at der ligger et stort researcharbejde bag. Schmidt får både vist den brutale og kriminelle del af miljøet, men giver os også et glimt af sammenholdet og loyaliteten, der også findes.

Jeg var så privilegeret at få lov til at læse et tidligt udkast til bogen. Allerede der kunne jeg se, at Blod ved daggry kun kunne blive god. Nu hvor jeg har læst den endelige version, kan jeg konkludere, at jeg havde ret.

Blod ved daggry er hæsblæsende action, iskold krimi noir og underholdende som bare p….

Uddrag af bogen:

Fire rockere så op på mig. Skaldede isser, tatoveringer, lædervest, ringe på fingrene. Tavse ansigter med mord i øjnene.

“Hvad så nu, Karl Smart,” sagde Køter og hev en pakke smøger frem ad lommen på sin læderfrakke.

Jeg trådte ned ad den lille trappe og gik hen imod ham. De andre spredte sig ud i en vifte og omringede mig. To unge fyre holdt sig lidt i baggrunden, lænede sig op ad en bil. Der kunne være flere skjult i mørket omkring os.

“Hvor er Jimmy?” sagde jeg.

“Han er kørt.” Køter tændte cigaretten og oplyste sit ansigt i et gulligt skær. “Han skulle tale med ledelsen.”

Selvfølgelig. Røvhullet havde efterladt mig med provins-tumperne og til at tage skraldet, hvis det gik galt. Nu stod jeg i en mørk skov og anede ikke, hvor jeg var. Jeg lovede mig selv, at det ville blive sidste gang, Jimmy fik mig til at gøre noget som helst. (side 33)

Reklame: Tak til forlaget Avanti og til Palle Schmidt som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Blod ved daggry:

Udgivelsesår: 01.02.2021
Forlag: Avanti, 256 sider
Omslag: Palle Schmidt

Besøg Palle Schmidts hjemmeside

Serien om Hauge:
De efterladte, 2018
Ulv blandt ulve, 2020
Blod ved daggry, 2021

Læs også:

Jeg er Sif af Thomas Clemen
Paria af David Jackson
Den sidste gode mand af A.J. Kazinski, illustreret af Palle Schmidt
Dexters dunkle drømme af Jeff Lindsay
Møde med fortiden af J. Wallis Martin
Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen
Tre små kinesere af Niels Søndergaard