Indlæg tagget med ‘2022’

Skoven af Sarah Engell

Skoven af Sarah Engell

Det er sidste skoledag, og Ask burde glæde sig til aftenens fest og den snarlige sommerferie. I stedet er han bekymret over de kommende eksamener; over at han ikke har set sin far siden dagen før; og ikke mindst over savnet af moderen der døde af kræft sommeren tidligere.

Alligevel dukker der sommerfugle op i maven, da Emmy opsøger ham på skolen. De var engang bedste venner, men så blev de ældre, og tingene blev lidt komplicerede. Så Ask ender med at tage ud i Dyrehaven til festen. Selv efter at han har opdaget et mærkeligt brev fra faren, der stadig ikke er kommet hjem, og som politiet også forsøger at få fat i nu. Måske pga. noget der er sket med bloggeren Laura, der opsøgte farens teams forskningsstation i Dyrehaven.

Men festen i Dyrehaven bliver slet ikke som forventet. Det starter hyggeligt, men pludselig er Emmy forsvundet ind i skoven, og da Ask sammen med klassekammeraterne Chili og Oliver samt hunden Preben, går ind for at lede efter hende, kan de pludselig heller ikke finde ud. Hvad sker der med skoven? Har det noget med Asks far eksperimenter med gensplejsning at gøre, som han har været så optaget af siden morens død?

Skoven er en spændende ungdomsgyser, der også giver plads til relevante problemstillinger for målgruppen. Sorgen over morens død og hvordan den kommer til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. Forelskelsen i Emmy og det komplicerede forhold til Oliver. Frustrationerne over fremtiden og perfektionskulturen m.m. Det beskrives fint, og – heldigvis efter min smag – uden at overdøve gyset, der for alvor tager fart cirka en fjerdedel inde i romanen.

Fra de unge mennesker går ind i skoven, ændres stemningen. Pludselig fylder beskrivelserne af naturen omkring dem meget mere, og følelsen af at befinde sig i en labyrint vokser og vokser. For hvorfor kan de ikke finde ud af den lille skov ved Klampenborg? Og da de endelig får en forklaring på, hvad der er sket, tager plottet en ny retning mod den veldrejede slutning.

Engell sætter menneskets forhold til naturen i spil. I mange år har vi drevet rovdrift på naturen, men vi kan ikke klare os uden den. Modsat har naturen overhovedet ikke brug for mennesket. Jeg kom til at tænke på Alan Dean Fosters roman Midworld fra 1975 med den danske titel Grøn under læsningen. Den kan bestemt også anbefales.

Sarah Engell skruer op for naturen og ned for følelserne. Hun byder ind på dommedag fra en helt speciel vinkel. Og med en pandemi så tæt bagude er det bestemt ikke nogen utænkelig tanke.” (Steffen Larsen, Politiken)

Jeg har tidligere læst Lille Pige af Sarah Engell. En spændende psykologisk thriller der senere blev genudgivet med titlen Du og jeg for evigt. Siden har Engell skrevet en række ungdomsbøger samt spændingsromanen Den kinesiske tvilling i 2021.

Uddrag af bogen:

“Som jeg skrev i mailen, vil jeg gerne høre din reaktion på de rygter, der i øjeblikket florerer på de sociale medier,” siger Laura.

“Og som jeg svarede, er jeg ikke på sociale medier.”

“Det siges, at her bliver lavet kontroversielle forsøg med gensplejsning.”

“Det har jeg ingen kommentarer til.”

“Jeres forskningsenhed er statsstøttet. Så har befolkningen også ret til at vide, hvad der foregår.”

“Vi skal nok fortælle alt, når tiden er inde. Lige nu har vi brug for arbejdsro.”

Far gør tegn til, at samtalen er slut, men Laura har tydeligvis ikke tænkt sig at lade ham slippe så nemt.

“Vi er mange, der er modstandere af gensplejsning af frygt for skader på helbred og miljø. Hvad siger du til det?”

“Man har eksperimenteret med gensplejsning siden 1970’erne. Det er ikke et nyt fænomen.”

“Er det da ikke sandt, at det medfører stor risiko for spredning af uønskede gener i naturen?”

“Kun hvis man ikke ved, hvad man laver.”

“Men hvor længe kan vi betragte naturen som en ressource, vi kan udnytte og manipulere? Har den ikke en værdi i sig selv, som vi skal respektere?”

“Gensplejsning har reddet en masse mennesker fra sult og sygdom. Det er, som om folk glemmer …”

En klirrende lyd afbryder dem. I baggrunden kommer to skikkelser løbende, begge iført kitler.

Far sætter en hånd for kameraet. Laura protesterer, men det eneste jeg kan se, er den blåsorte skygge fra fars håndflade. Så stopper videoen. (side 19)

Har mennesket magt over naturen, og hvor langt har vi ret til at gå i forsøget? Der er både magisk realisme, mytologiske træk fra myten om Ask og Embla og filosofiske overvejelser at spore i Sarah Engells gåsehudsfremkaldende og velskrevne ungdomsroman, som giver sit eget svar på, hvor galt det kan gå, når vi forsøger at herske over naturen..” (Pia Bechmann, Litteratursiden)

Om Skoven:

Udgivelsesår: 02.06.2022
Forlag: Carlsen Puls, 187 sider
Omslag: Solveig Agerbak

Læs også:

Verden under vand af J.G. Ballard
Grøn af Alan Dean Foster
Ukrudt af A. Silvestri i De sidste kærester på månen – LUO 9
Farven fra rummet af H. P. Lovecraft
Udslettelse af Jeff VanderMeer

Fantasy Festival i Esbjerg 2022

Der har lige været Fantasy Festival i Esbjerg, og for første gang har jeg været med. Jeg kom godt nok kun nogle timer om søndagen, så det var begrænset, hvor mange foredrag jeg oplevede. Men sikke en oplevelse!

Temaet i år var nordisk mytologi så blandt hovednavnene var bl.a. Peter Madsen, der tegnede Valhalla. Også svenske Johan Egerkrans hvis bøger: Nordiske Guder og De Udøde, jeg er helt vild med. Jeg nåede desværre ikke at få billet til Anne-Marie Vedsø-Olesen, der ellers var på flere gange, bl.a. sammen med Malene Sølvsten hvor de talte om vølvens magi. Jeg ville også rigtig gerne have hørt Maria Månson fortælle om fantasy tv-serier; set Häxan med introduktion af Nicolas Barbano; og hørt Martin Wangsgaard Jürgensen fortælle om fantasy før Tolkien. Og så ville jeg også bare gerne have hørt alle de andre spændende foredrag, der var om lørdagen.

Men selvom jeg gik glip af alt for meget, var det en stor oplevelse at være med til Fantasy Festival. Det bliver ikke sidste gang, jeg deltager.

Se hele årets spændende program og bliv misundelig 🙂

Udhængt III: Den sidste dråbe af Per Jacobsen

Udhængt III: Den sidste dråbe af Per Jacobsen

Den sidste dråbe sætter punktum i trilogien Udhængt, der har været en af de mest nervepirrende serier, jeg længe har læst.

Hovedpersonen Randall Morgan var forfatter, da verden kollapsede omkring ham i bind et. Efter et skriveophold i en isoleret hytte vendte han tilbage til en verden, hvor børnene var forsvundet, og politiet slog alle ihjel, der ikke er ‘blanke’.

I bind to lykkedes det Randall at finde sin forsvundne søn, Billy, og sammen med Randalls bror Tommy og teenageren David flyttede de ind på en afsidesliggende gård. En ny hverdag indfandt sig, men bedst som alt åndede ro, ramte katastrofen atter.

Her i det afsluttende bind, Den sidste dråbe, er Randall og David atter på farten. Hvor det i begyndelsen var politiet, de overlevende skulle tage sig i agt for, kommer truslen nu fra børnene, og her spiller Billy en særlig rolle. Randall vil dog gøre alt for at redde sin søn, så han og David er på vej til et militært forskningscenter i Maryland i håbet om, at forskerne kan finde et middel til at bekæmpe det, der har inficeret børnene. Men er en fars kærlighed nok?

Det har været noget af en rutsjebanetur at læse Udhængt. Hvert bind har været fyldt med overraskende twists, og Per Jacobsen lider bestemt ikke af sentimentalitet over for sine personer. Der har ikke været garanti for noget undervejs – andet end en høj spændingskurve og masser af underholdning.

Og det er ikke blot selve historiens tempo, der har været højt. Der er kun gået 11 måneder fra første bind udkom, til jeg nu sidder med Den sidste dråbe i hånden. Det er ret imponerende. Især fordi hvert bind fremstår gennemarbejdet og plottet generelt sammenhængende.

Det er ikke alle spørgsmål, vi får svar på, men det gør ikke noget. Det er et vilkår i horrorgenren. Dog går det lige hurtigt nok til sidst for at få trådene knyttet. Det skal nu ikke trække fra i det overordnede indtryk, af en serie der nærmest læser sig selv. Jeg forstår godt, at den engelske udgave, Strung, indtog førstepladsen på Amazons bestsellerliste for postapokalyptisk scifi.

Er du til actionfyldt, usentimentalt scifi horror fortalt i et højt tempo og med konstante plottwists? Så læs serien Udhængt. Den er 100% underholdende, og læsningen føles nærmest som at se en film for sit indre øje.

Uddrag af bogen:

Det er samme blege hånd som før – den med bøjlestangshåndleddet – og det går op for ham, at det er den eneste, han har set. At hendes anden hånd har befundet sig omme bag hendes ryg hele tiden.

Næppe har denne erkendelse ramt ham, før pigen springer op og udstøder et afsindigt skrig, hvorefter hun kaster sig hen imod ham.

Hendes hånd er ikke skjult bag ryggen længere. Det er kniven heller ikke.

Det ligner en hobbykniv, men han kan ikke være 100% sikker, for hun svinger den så hurtigt og febrilsk fra side til side, at den danner et halvgennemsigtigt, gult uendelighedstegn i luften foran hende.

I sidste sekund når han at løfte skruenøglen op foran sig, så hobbykniven rammer den og ikke pulsåren i hans lår.

Sammenstødet med skruenøglens metal får hobbyknivens blad til at knække af og flyve ind mellem tøjstativerne, hvor den rammer gulvet med et klink.

Forsinkelsen er dog ganske kortvarig, for pigen tøver ikke med at skubbe skydeknappen op, så en frisk klinge dukker frem for enden af skæftet.

“Stop nu, for Guds skyld,” forsøger han. “Jeg vil ikke gøre dig noget.”

Det nytter ikke noget. Hendes krop får hende til at ligne en pige på ti, måske elleve år, men hadet i hendes øjne er så intenst og så dybt, at det må have krævet meget længere tid at udvikle. (side 28-29)

Om Den sidste dråbe:

Udgivelsesår: 01.09.2022
Forlag: Humblebooks, 303 sider
Omslag: Per Jacobsen

Udhængt trilogien:

Udhængt, 2021
Udhængt II: Dødens dal, 2022
Udhængt III: Den sidste dråbe, 2022

Læs også:

Darlah : 172 timer på månen af Johan Harstad
Jagtmarken af Patrick Leis
Kold karantæne af David Koepp
Pulp Horror Fiction / red. Lars Grill Nielsen
Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark
Universets mørke / red. Henrik S. Harksen

Løøøøb! af John Kenn Mortensen m.fl.

Løøøøb! af John Kenn Mortensen m.fl.

Mads Bluhm, der er projektleder for Bogforum Comics, har skrevet forordet til Løøøøb!, der er resultatet af tegnevæggen på Bogforum 2021. Her fortæller han dels lidt om tegnevæggens historie, og dels om hvordan årets historie blev til.

Hvor tegnevæggen tidligere har været løst baseret på et tema eller tegnernes egne idéer, står John Kenn Mortensen bag den overordnede rammehistorie i Løøøøb! Pigen Ellen vågner om natten og skal tisse. På toilettet glemmer hun sin bamse, og nu må hun igennem et monsterfyldt mareridt for at få fat i bamse igen.

De inviterede tegnere er en blanding af nye talenter og garvede tegneserieskabere. Hver tegner fik på forhånd en række stikord til, hvad deres side skulle illustrere af historien, og så tegnede de ellers live under Bogforum med publikum lige i nakken. Normalt udgives tegnevæggen ikke, men forlaget Afart havde stand lige overfor og blev så begejstrede for resultatet, at de bad om lov til at udgive den.

Og det kan jeg godt forstå! Løøøøb! fungerer nemlig godt. Både som historie og som en mulighed for at nyde en lang række danske tegnere. Forventeligt er der stor forskel på tegnestil og udtryk fra kunstner til kunstner, men det tager intet fra oplevelsen. Tværtimod giver det historien en ekstra dimension at se, hvor forskelligt situationerne fortolkes.

Flere af mine yndlingstegnere deltager så jeg havde også lidt sjov med at prøve at spotte deres tegninger uden at smugkikke. Men det pudsige er, at når man fordyber sig i billederne flere gange, så bliver oplevelsen bare bedre og bedre. Der dukker nye detaljer op. Man lægger mærke til brug af skygger/perspektiv/valg af tegneredskab osv., og pludselig er også dette billede en yndling.

Selvom det at læse tegneserien ikke er den samme totale oplevelse, som hvis man var til stede på Bogforum, så er resultatet absolut underholdende. Man får også en lille snert af stemningen, idet der er indsat en række fotos fra tegnevæggens udførelse. Derudover er JKM’s manuskript indsat til sidst med navnet på den tegner, der efter planen skulle illustrere siden.

En herlig og anderledes tegneserie, der bestemt kan anbefales. Både for monster-elskere og andre.

Om Løøøøb!:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Afart, 48 sider
Omslag: Johan F. Krarup

Læs også:

Absurd #8
De underjordiske af Dan Abnett, John Tomlinson og Steve White
Exodus af Jacob Rask Nielsen
Gigant af Rune Ryberg
Hit And Run Mutants af Sprogø & Balslev
I ly af mørket – en H.P. Lovecraft tegneserieantologi
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Kulkælderen #5
Made Flesh af Tom Kristensen og Lars Kramhøft
Natteræd af John Kenn Mortensen
Videovold og 80’er snask
Volt #5

Read.Die.Repeat – Horror og weirdart for voksne, vol. 3

Read.Die.Repeat vol. 3

I april 2021 udkom første bind af Read.Die.Repeats magasin med horror og weirdart for voksne. Dengang var forlaget helt nyoprettet, og selvom indholdet var godt i første bind, manglede magasinet lidt finish. Nu er Read.Die.Repeat vol. 3 på gaden, og denne gang er det et magasin i topform.

Magasinet er fyldt med noveller, illustrationer, tegneserier, digte og artikler fra en række danske kunstnere.

I redaktørens hjørne ser Jonas Aagaard Dinesen nærmere på monstrets rolle i gyset og i eventyret. Jacob Krogsøe kommer med et bud på, hvad der definerer en god gyser. Mens Aske Munk-Jørgensen skriver om zombien – set i forhold til de tidlige kristne tekster. Det var en vinkel, jeg aldrig har set før, og det er en uhyre interessant artikel.

Flere dygtige illustratorer medvirker i Read.Die.Repeat vol. 3. Jeg blev især fanget af ‘Mareridt’ af Pelle Gedtek, der gav mig mindelser til Edvard Munchs ‘skriget’; samt bagsiden ‘Voodoo’ af Christina Larsen, der også stod for forside-illustrationen på det første nummer af Read.Die.Repeat. Hun har bare en streg, der appelerer til mig.

Denne gang er der to tegneserier med: ‘Fatal Error’ tegnet af Kasper Thorup Nielsen med tekst af Jonas Aagaard Dinesen; samt ‘Life Support’ af Karsten Brandt-Knudsen. Førstnævnte er i farver og overvejende i rene streger. Historien handler om en mand, der når sit bristepunkt, og jeg kan vældig godt lide, hvordan det grafiske skifter mellem meget rent og mere skraveret, som plottet skrider frem. Jeg kunne godt have ønsket, at tekstboblerne var med lidt større skrift, men det er nok fordi, jeg er ved at være gammel.

‘Life Support’ af Karsten Brandt-Knudsen er holdt i sort/hvid, og stilen minder nærmest om linoleumstryk. Historien åbner med en scene, hvor en person, der giver associationer til fortidens pestlæger, bolter en dør til på vej ud. En rigtig fin fortælling med et fedt twist.

Jeg er ikke den store lyriklæser, men der er også et par bidrag med herfra. Anne-Mette Brandt bidrager med den lyriske ‘Tynde vægge’, mens Marie Louise Pedersen har skrevet et længere digt med titlen ‘Den inderste cirkel’.

11 noveller har også fundet vej til magasinet, og her er både navne jeg kendte og nye forfattere.

‘Jeg er her stadig’ af Barbara Beatrice Davidsen fortælles af en person begravet under en græsplæne. Novellen er både klam og morsom, og jeg var stærkt underholdt under læsningen.

I ‘Den glemte park’ af Kat Lassen er et kærestepar på ferie på Samos, hvor der ligger en helt særlig forlystelsespark.

David Garmark er en meget produktiv forfatter med flere romaner bag sig. Her byder han ind med novellen ‘Rekviem for en spejder’ med en (for mig) meget overraskende fortæller. Jeg skulle tænke mig lidt om undervejs, før sammenhængen gik op for mig, men det gør jo bare læseoplevelsen mere interessant.

Der er mange gode noveller med, men min yndlingshistorie må være ‘Limbo’ af C.C. Thybro. Her følger vi en taxichauffør, der skal oplære en ny chauffør til at køre i en helt særlig zone. Jeg er vild med oplægget til historien. Jeg er vild med stemningen. Og jeg er vild med plottet og måden Thybro fortæller på. Jeg har tidligere læst flere noveller af Thybro, bl.a. ‘Skimmel’ fra Pulp Horror Fiction, der udkom i 2021, og hun er helt sikkert en forfatter, der er værd at holde øje med.

‘Mareridtet der aldrig døde’ er skrevet af Jette Kjær Petersen. Her flytter Daniel ind i en nyrenoveret lejlighed hos en gårdejer sammen med sin hund og sin kat. Tæt på ligger en skov, og rygtet siger, at den er hjemsøgt.

Sorg, jalousi og et gammelt egetræ er blandt ingredienserne i Maria Aagaards novelle ‘Galgetræet’. Og jalousien går igen i Louise Willingsøes ‘Love Me-Chan’, hvor Magnus og Liv netop er gået fra hinanden. Kort efter møder han Hong et ret uventet sted.

Nis Sperling debuterede med den vellykkede Skaberværk i 2021. En science fiction roman om Teófilo Reyes, der er skyggebokser. Hans novelle ‘En mand tager form’ er en rå, men velskrevet fortælling, som jeg læser som en slags forløber til universet i Skaberværk.

Også Freddy E. Silva er et kendt navn efterhånden. ‘Slaven i skyggerne’ er den tredje novelle om krigeren Morgion, som denne gang ender i ørkenlandet Adhorran, hvor en ældgammel og grusom hemmelighed lurer i ødemarken. Silva beskriver selv novellerne som dark fantasy/lovecraftian/sword & sorcery, og historierne er vældig underholdende.

‘Syndikatet: Mærkeren’ er skrevet af Mariane Mide. Novellen følger et væsen, der får til opgave at finde et menneske og mærke ham. Novellen er velfortalt, uhyggelig og meget stemningsfuld, og selvom jeg ikke er helt sikker på, om jeg forstår den, så var jeg godt underholdt.

Sidste novelle i denne omgang er ‘Rotter i rummet’ af Jonas Aagaard Dinesen. Her følger vi et ægtepar, der er på vej til Lunar Resort 1 – verdens ældste og mest luksuriøse månestation. Glimrende science fiction novelle med en temmelig irriterende hovedperson, der får som fortjent.

Nyeste nummer af Read.Die.Repeat kan varmt anbefales, hvis du interesserer dig det mindste for horror og weirdart. Både indholdet og layoutet er vokset siden første nummer, og børnesygdommene er nu stort set væk. I stedet er der kommet spændende nyt indhold til i form af artikler og lyrik, og samtidig er der stadig fokus på den gode fortælling både i form af ord og billeder.

Godt gået. Jeg glæder mig allerede til vol. 4.

Om Read.Die.Repeat vol. 3:

Udgivelsesår: 15.05.2022
Forlag: Read.Die.Repeat, 182 sider
Forside: Jan Jensen

Indhold:

Jan Jensen: Forsideillustration
Jonas Aagaard Dinesen: Redaktørens hjørne (artikel)
Jacob Krogsøe: En god gyser (artikel)
Aske Munk-Jørgensen: En hvisken i dit øre (artikel)
Charlotte T. Frobenius: Where did she go (illustration)
Barbara Beatrice Davidsen: Jeg er her stadig (novelle)
Kat Lassen: Den glemte park (novelle)
David Garmark: Rekviem for en spejder (novelle)
Kasper Thorup Nielsen og Jonas Aagaard Dinesen: Fatal Error (tegneserie)
C.C. Thybro: Limbo (novelle)
Anne-Mette Brandt: Tynde vægge (lyrik)
Lauge Eilsøe-Madsen: Afgrundens hersker (illustration)
Jette Kjær Petersen: Mareridtet der aldrig døde (novelle)
Maria Aagaard: Galgetræet (novelle)
Karsten Brandt-Knudsen: Lust for Life (illustration)
Marie Louise Pedersen: Den inderste cirkel (lyrik)
Louise Willingsøe: Love Me-Chan (novelle)
Pelle Gedtek: Mareridt (illustration)
Nis Sperling: En mand tager form (novelle)
Freddy E. Silva: Slaven i skyggerne (novelle)
Mariane Mide: Syndikatet: Mærkeren (novelle)
Karsten Brandt-Knudsen: Life Support (tegneserie)
Jonas Aagaard Dinesen: Rotter i rummet (novelle)
Christina Larsen: Rotter i rummet (illustration)
Christina Larsen: Bagsideillustration “Voodoo”

  • Mareridt af Pelle Gedtek fra Read.Die.Repeat vol. 3
  • Voodoo af Christina Larsen fra Read.Die.Repeat vol. 3

Stalin’s Sink af Craig Frank & Aksel Studsgarth

Stalin's Sink af Aksel Studsgarth & Craig Frank

Stalin’s Sink er tredje bind i serien Outstanding Issues af Aksel Studsgarth og Craig Frank. Hvert bind indeholder en selvstændig historie, og denne gang går turen til Kolyma, Sibirien.

I en bar i Kolyma sidder amerikanske Greg og drikker. Han venter på sin guide, Boris, der mod gavmild betaling skal føre ham til et sted, forbudt for offentligheden. Greg er ikke hvem som helst. Han har arbejdet sig op fra bunden og er nu milliardær. Han har også et medicinsk problem, der gør, at han hver anden time er nødt til at tage sin medicin. Og så har han en altovervældende trang til at observere andres lidelser/ydmygelser.

Det er sidstnævnte trang, der har ført ham til Kolyma, hvor han med Boris’ hjælp vil besøge en af Stalin’s nu nedlagte arbejdslejre. Det særlige ved denne lejr er måden, hvorpå man slap af med syge, sårede og døde, og for at opleve det er Greg rejst halvvejs rundt om jorden.

Stalin’s Sink er en opdigtet historie, men de brutale arbejdslejre, som fortællingen har udgangspunkt i, er desværre historisk korrekt. Fra 1928 til 1953 var det sovjetiske Gulag-fangelejrsystem et symbol på sovjetregimets undertrykkelse af befolkningen. Gulag var et vidt forgrenet system af arbejdslejre, og det menes, at ca. 20 millioner mennesker passerede gennem lejrene. Man estimerer, at omkring to millioner døde under opholdet. Dette svarer til hver tiende fange. Hertil skal så lægges alle de mennesker, der døde under transporterne til lejrene, og alle dem, som blev frigivet umiddelbart inden de døde. (Læs mere på Folkedrab.dk)

Jeg er stor fan af Studsgarth/Franks serie, og Stalin’s Sink er endnu et spændende bidrag. Handlingen, fremfor baggrunden, er i fokus for illustrationerne, hvilket giver en hårdtslående læseoplevelse der hele tiden sender øjnene videre. Denne gang er billedsiden hovedsageligt holdt i brunlige nuancer. Mod slutningen bliver farverne dog meget mørke, hvilket gør det vanskeligt at skelne detaljerne. Det falder godt i tråd med historiens udvikling, men gjorde det lidt svært forstå slutningen efter første læsning.

Som i de tidligere bind er der kræset for kvaliteten såvel indholdsmæssigt som det fysiske layout, der er trykt på kraftigt kvalitetspapir og har et lækkert omslag med blød kachering.

Jeg har hidtil varmt anbefalet serien Outstanding Issues, og med Stalin’s Sink er der kommet endnu et absolut læseværdigt hæfte til serien.

Om Stalin’s Sink:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Hunov & Haffgaard, 67 sider
Tegnet af Craig Frank
Historie af Aksel Studsgarth

Besøg Aksel Studsgarths hjemmeside
Besøg Craig Franks hjemmeside

Læs mere om Stalins guldlejre i Kolyma

Outstanding Issues:

Stalin’s Sink, #3
Grár, #2
To the Bone, #1

Læs også:

Det Umenneskelige af Clive Barker
Mønstereleven af Stephen King
Skarabæens time af Kim Leine & Søren Mosdal
Menneskekød: Grotesker 1910-1920
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund

Voks af Michael Kousgaard

Voks af Michael Kousgaard

I skolen blev både Niels og Martin mobbet af Søren. Siden har Niels levet fra hånden til munden, og nu hvor Martin er blevet smidt ud fra laborantuddannelsen for at stjæle kemikalier, mødes de som hjemløse. De opdager ved et tilfælde, at Søren er blevet gift med lækre Lone, OG ovenikøbet er en succesfuld bankmand.

Men Martin har en plan, der skal få Søren ned med nakken. Til det skal han bruge Niels samt sin helt særlige hårvoks.

Sideløbende med at vi følger de to uheldige helte, Niels og Martin, hvis practical joke løber helt af sporet, kommer politiet på banen. Den støvede kriminalkommissær Ove får til opgave at undersøge, om der er noget mistænkeligt ved Sørens død. Tilfældigt ender Ditte, som netop er blevet ansat i færdselspolitiet, også på sagen. Men hvad er der egentlig sket med Søren? Hvor er hans lig blevet af? Og hvorfor dukker der pludselig flere lig op med ødelagt hovedbund?

Voks er en lidt gakket og vildt underholdende historie om en hårvoks, der slår folk ihjel og lader dem genopstå som zombier. Plottet twister sig som en hårtot, der ikke vil blive i elastikken, mens historien udvikler sig mere og mere grotesk frem mod den uforudsigelig slutning.

Det er ikke en roman for folk, der kun læser fortællinger med raffinerede plots, prætentiøst sprog og en masse usagt mellem linjerne. Men kan du lide splat, satire og fortælleglæde ud over alle grænser, så er Voks et godt bud. Jeg var i hvert fald godt underholdt.

PS. Læg i øvrigt mærke til navnet på hårvoksen 🙂

Uddrag af bogen:

Da han vågnede, føltes det, som om en million myrer havde invaderet hans krop. Som om de bed ham. Små gnister, der løb gennem blodårerne og kildede nerveenderne. Det var underligt nok behageligt. Alle sanser var skærpede. Hele kroppen tændt. Hans humør var … Hvad skulle han kalde det? Ubegrænset? Ja, ubegrænset. Han åbnede øjnene og satte sig op.

“Jamen du er død!” lød en skælvende stemme.

Han drejede hovedet mod lyden og fik øje på en mand, der kiggede forfærdet på ham og krøb sammen på gulvet. Han var sgu ikke død. Hvorfor troede manden det? Et pludseligt raseri skyllede gennem ham, og han bukkede sig ned og greb fat i manden. Med lethed løftede han ham over hovedet og kastede ham hårdt ned i klinkegulvet. (side 3)

Om Voks:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Superlux, 296 sider
Omslag: Gitte Brinck

Læs også:

Dan lærer at leve af Karsten Brandt-Knudsen
Udød af Ruben Greis
In Absentia af Daniel Henriksen
Trailer Park Apocalypse af Jimmi Jensen
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
Natradio af Niels Kjærgaard
Kolde timer af Michael Kousgaard
Julefandens hævn af Patrick Leis
Exodus af Jacob Rask Nielsen

Natradio af Niels Kjærgaard

Natradio af Niels Kjærgaard

Martin er vikar på lokalradioen Radio Lindsted, hvor han styrer teknik og musik, mens værten Tom står for snakken i programmet Natradio. Her kan folk ringe ind og tale med Tom om alt mellem himmel og jord, og ellers taler Tom selv om stort og småt.

Martin er egentligt et storbymenneske. Alligevel falder han hurtigt til i Lindsted, og snart flytter han fra det lokale motel ind i Toms fætters hus. Han får også et godt øje til Louise fra byens sandwichbar, og i det hele taget tegner tingene lyst.

En aften får de dog et underligt opkald under udsendelsen. En ældre herre ringer ind for at spørge, om de har set en mand, der går rundt i byen om natten. Manden forfølger tilsyneladende lytteren, men politiet tager ham ikke alvorligt. Det gør Tom heller ikke.

Samme aften bliver en mand, der går aftentur med hunden, overfaldet. Og snart efter begynder det at gå op for Martin, at der er noget galt i Lindsted. Men hvad?

Natradio er Niels Kjærgaards romandebut. Jeg har tidligere læst en række noveller af ham, som generelt har været absolut læseværdige. Det, synes jeg også, at Natradio er.

Noget horror er for feinschmeckere. Her leger forfatteren måske med sproget, plottet eller endda genren selv, og læsningen kræver en indsats af læseren. Andet horror er mere popcornhygge uden den helt store hjernegymnastik. For nogen kan sidstnævnte ikke være kvalitet, men der er jeg uenig. God underholdning er også en kvalitet, og i allerbedste forstand hører Natradio til popcornhygge.

Kjærgaard har skrevet en vellykket horrorroman, som uden store omsvøb eller fine fornemmelser fortæller en underholdende historie fuld af spænding og uhygge. Og selvom plottet måske ikke er det mest overraskende, hvis man er en gammel horrorfan som jeg, så rokker det ikke ved fornøjelsen. Natradio er god, kalorielet horror der kan læses og nydes som en kold is en varm sommerdag.

Jeg ser frem til at læse mere af Niels Kjærgaard, og så håber jeg på flere fortællinger i Apokalypse-serien.

Uddrag af bogen:

Han så sig omkring og lyttede, men der var atter stille. Han havde aldrig brudt sig om at være ude så sent om natten. Der var noget faretruende over mørket, for her havde fantasien frit spil.

Ikke så langt væk kunne han høre fodtrin. Nogen slæbte fødderne hen over fliserne på fortovet. Der kom et klik, og tanken var fuld. Hurtigt satte han slangen i holderen, men han havde bøvl med at sætte den ordentligt på plads. De slæbende skridt fortsatte.

Martin drejede hovedet halvt og fornemmede en skikkelse i mørket der nærmede sig tankstationen. Koldsveden begyndte at dukke op mens han fumlede med den forbandede benzinpistol. Endelig lykkedes det at få den på plads, og han satte sig ind i bilen. I sidespejlet kunne han se personen komme tættere på bilen. Manden var bleg. Martin aktiverede låsen i førersiden og fandt en lille smule ro ved klikkene fra centrallåsen. Han startede og kørte ud på vejen uden at spænde sikkerhedsselen. Han skulle bare væk. (side 28-29)

Om Natradio:

Udgivelsesår: 26.04.2022
Forlag: Enter Darkness, 167 sider
Omslag: twenty4hrdesign

Læs også:

Morf af Frank Brahe
Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark
Skidt klædte mænd med baseballbat af Morten Nis Klenø
Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Tilflytterne af Pelle Møller
Høst af Jacob Hedegaard Pedersen
Vardekød af A. Silvestri

SMS af Steen Langstrup

SMS af Steen Langstrup

Når vi taler horror, er det ikke til at komme uden om Steen Langstrup, som var med til at sparke gang i dansk horror for voksne i 1990’erne. Langstrup har aldrig været bange for at eksperimentere, så selvfølgelig var han også med, da forlaget SMS-Press begyndte at udgive sms-noveller i 2010’erne. Hans første sms-udgivelse var El Daemon i 2011. Siden fulgte flere, og nu har han samlet sine fem sms-tekster i bogen SMS.

Samlingen indledes med et forord, hvor Langstrup fortæller lidt om at skrive i det specielle format. Her kommer han også ind på, hvordan novellen ‘I morgen skal du dø’ endte med flere politianmeldelser og blev fjernet fra de svenske biblioteker.

Herefter følger de fem historier, der emnemæssigt strækker sig fra online dæmoner over stalkere til terror, mystiske sygdomme og en umulig julehilsen.

Princippet bag sms-noveller er, at de er skrevet specifikt til mediet og bruger mobilformatet aktivt. Jeg har med stor fornøjelse læst flere af novellerne i originalformatet, så jeg var derfor spændt på, hvordan det ville være at læse dem på papir. Det viste sig heldigvis at fungere forbløffende godt. Langstrup bruger bogens layout aktivt i fortællingerne, så man sidder med en illusion af at læse en række sms’er. Der er naturligvis ikke en tidsforskydning som i den originale udgave, men historierne holder alligevel.

At læse en sms-novelle er meget anderledes end at læse en almindelig novelle. Forfatteren kommer ikke med personbeskrivelser, baggrundskulisser eller stemningsbeskrivelser. I stedet lever historien i meddelelserne, der sendes. Og det er overraskende, hvor virkningsfuldt det er i Steen Langstrups hænder. Selvom vi kun har dialogen lykkes det alligevel Langstrup at skabe stemningsfulde billeder i læserens fantasi, så historierne fremstår helstøbte. Det er godt gået.

Læs mere om de enkelte noveller på Steen Langstrups blog.

Om SMS:

Udgivelsesår: 21.04.2022
Forlag: 2 Feet Entertainment, 104 sider
Omslag: Steen Langstrup, foto Jeanette K. B. Bernholm

Indhold:
El Daemon, 2011
I morgen skal du dø, 2012
Pakken, 2014
Hjem til jul, 2014
Læg nu smukt din hånd i min, 2021

Jekyll & Hyde genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen

Jekyll & Hyde genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen

Jekyll & Hyde genfortalt er den anden klassiker, Kenneth Bøgh Andersen har kastet sig over at genfortælle til et moderne publikum. Den første var Frankenstein genfortalt i 2021, og den (indtil videre) sidste er Dracula genfortalt, der forventes at udkomme i 2023.

Robert Louis Stevensons historie om Dr. Jekyll og Mr. Hyde er siden sin udgivelse blevet filmatiseret og gengivet på anden vis et utal af gange. Grundlæggende handler fortællingen om doktor Henry Jekyll, der i et eksperiment fysisk splitter sin personlighed, når han drikker en mikstur. Den ene er den respekterede doktor selv, den anden er den dyriske Mr. Hyde, der udlever alle sine impulser.

I begyndelsen synes Jekyll, det er spændende at udleve Hydes drifter. Men Hyde bliver mere og mere voldelig og ondskabsfuld, og Jekyll får sværere og sværere ved at styre ham. Og en dag dukker Hyde op, uden at Jekyll har taget miksturen…

Historien fortælles af Jekylls ven og sagfører, Gabriel Utterson. Utterson har undret sig over et testamente, Jekyll har lavet, der nævner Edward Hyde som arving. Da han får nys om Hydes ondskabsfulde natur, forsøger han at advare Jekyll. Men til ingen nytte.

Kenneth Bøgh Andersen er en fremragende fortæller, og jeg tager hatten af for hans projekt med genfortællinger af de tre store horror-klassikere. Jeg var så heldig at få en lille snak med ham på Krimimessen i Horsens, og her fortalte han lidt om det kæmpe arbejde, der ligger bag hver bog. Det er jo ikke kun at modernisere sproget. Det er også at udfolde fortællingen, fortolke små spor i originalteksten og rette paradokser og fejl.

I Jekyll & Hyde genfortalt kommer vi længere ind i personerne end i original-fortællingen. KBA lader Hyde fortælle enkelte afsnit, hvilket giver os et ubehageligt indblik i hans sadistiske sind. Vi får også uddybet nogle af bipersonernes fortælling. Og ikke mindst løfter KBA sløret for Jekylls forhold til sine forældre. Alt sammen noget der samler historien, og gør den både uhyggelig og troværdig for den moderne læser.

Rasmus Jensen står endnu gang bag illustrationerne i Jekyll & Hyde genfortalt, og det gør han fabelagtigt. Jeg følte nærmest, at dobbeltansigtet, der indleder kapitel 3: Fri os fra det onde, stirrede mig direkte i øjnene.

Endeligt fortæller KBA bagerst i bogen om de ændringer, han har fortaget i forhold til originalen, som han også gjorde i Frankenstein genfortalt. Det er yderst interessant at læse om hans bevæggrunde, og så er det god stil overfor læsere, der ikke har læst originalen.

Jeg kan ikke sige andet, end at jeg er kæmpefan af både KBA og projektet. Jeg elsker, at gamle klassikere får nyt liv, så nye generationer af læsere bliver gjort bekendt med dem. Især fordi KBA er så loyal overfor originalerne, noget de mange filmatiseringer ind i mellem tager ret let på.

Jekyll & Hyde genfortalt er en skræmmende rejse ind i det mørke i menneskets sind. Det er en historie om ondskaben, der bor i os alle, og om hvor galt det kan gå, hvis vi lader den få frit løb. En stor anbefaling herfra hvad enten du allerede har læst Stevensons originale roman, eller du kun kender historien af omtale eller fra film. Jeg garanterer, at KBA’s genfortælling vil ramme dig.

Uddrag af bogen:

Manden stod henne ved bagdøren og havde netop stukket nøglen i låsen. Han opdagede ikke Utterson, før sagføreren befandt sig lige bag ham.

“De skulle vel ikke være hr. Hyde?”

Manden snurrede omkring med en forskrækket hvislen, og ideen om, at Hyde måske var Jekylls uægte søn, fordampede øjeblikkeligt. Der var intet ved denne gnom af et menneske, der tilnærmelsesvis mindede om doktoren, som altid havde været en nydelig mand. Ja flot, ligefrem. Høj og slank med harmoniske ansigtstræk og en udstråling, der gjorde, at man øjeblikkeligt følte sig godt tilpas i hans selskab.

Personen foran Utterson var doktorens diametrale modsætning. En bleg, splejset mandsling med sort hår så stridt, at det mindede om pelsen på en abe. Tætsiddende øjne med et blik som et knivsblad. Næsen var krum og havde et knæk, som om den engang havde været brækket. Hænderne var magre og senede med fremstående blodårer og knoglede fingre, der endte i lange, gule negle.

Men denne fremtoning var ikke den eneste måde at beskrive manden på. Utterson havde ikke forstået det, da Enfield havde omtalt Hyde som deform uden at være det, men det gjorde han nu. Ligesom Hydes måde at bevæge sig på var der noget grundlæggende forkert ved ham, uden at det var muligt at pege på, hvad det var, og Utterson følte med al tydelighed den afsky og væmmelse, Enfield havde berettet om. (side 45)

Om Jekyll & Hyde:

Udgivelsesår: 30.03.2022
Forlag: Politiken, 214 sider
Illustrationer og forside: Rasmus Jensen
Omslagsdesign: Simon Lilholt / Imperiet
Efter Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson, 1886

Besøg Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside

Læs også:

Ondt er da på vej herned af Ray Bradbury
Frankenstein genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen
Rebecca af Daphne du Maurier
Eksperimentet af Dean Koontz
Nicholas Marners hemmelighed af Peter Legård Nielsen
Frankenstein af Mary Shelley
Dr. Jekyll og Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson
Dracula af Bram Stoker
Doktor Moreaus Ø af H. G. Wells

Kenneth Bøgh Andersen på Krimimessen 2022
Kenneth Bøgh Andersen på Krimimessen 2022 hvor jeg fik en autograf og en god snak.