december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘A. Silvestri’

Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri

Jeg ved godt, du er der af A. SilvestriVampyrer, varulve, cirkusklovne og psykopater – Jeg ved godt, du er der har det hele – og mere til

Jeg ved godt, du er der er tredje novelleopsamling fra den flittige A. Silvestris hånd på blot tre år. Endnu mere imponerende bliver det, når man ser på den samlede udgivelsesportefølje, der lyder på 14 selvstændige udgivelser siden debuten i 2010 plus et hav af noveller udgivet i diverse antologier og blade. Og ser man så yderligere på, at her i 2018 er A. Silvestri kommet med ikke mindre 5 (FEM!) udgivelser, så må de fleste blive forpustet. Man kunne da også godt frygte, at kvaliteten daler, når udgivelsesfrekvensen er så høj, men det har ikke været tilfældet, så vidt jeg har kunne konstatere.

Som i de to tidligere opsamlinger er Jeg ved godt, du er der et mix af tidligere udgivne noveller og en ny (her får vi dog to nye).

Silvestri beskriver selv samlingen på sin hjemmeside: “Tredje opsamling handler om dilemmaer og valg, og om de mennesker, der er fanget i dem. Der er otte fortællinger, de seks har været udgivet før, og der er både plads til nogle af de klassiske monstre som vampyrer og varulve, men fortællingerne selv er langt fra klassiske. ‘Jeg ved godt, du er der’ indledes med novellen ‘Udyr’, der vandt Kandors novellekonkurrence ‘Varulv’ i 2014 og afsluttes med fortællingen ‘Sølvsilkenætter’, der aldrig før har været udgivet.

Hvor forskellige novellerne ellers er, så er én ting fælles for dem – gruen. Hver eneste novelle invaderede mig under læsningen. Selv de historier jeg på forhånd kendte, fik mig til at tænke ‘Åh nej’ under læsningen. Lige fra ‘Udyr’ som twister varulvemyten, og hvor man som læser er lige ved at heppe på varulven, fordi den menneskelige del af historien næsten ikke er til at bære. Over ‘Forhæng’ hvor en far vil give sine døtre en lektion for livet, og afstumpetheden nærmest siver ud af siderne. Til ‘Jacobs stige’ hvor et cirkusbesøg er alt andet end hyggelig familieunderholdning.

De to nye noveller lever også helt op til forventningerne. Titelnovellen ‘Jeg ved godt, du er der’ handler om en mand, der har arvet penge nok til aldrig at røre en finger. Efter en del år som playboy begynder han at udforske sindets dybder og menneskets eksistens. Det fører ham ad nye og ikke helt ufarlige veje.

‘Sølvsilkenætter’ starter som en forførelse. En mand og en kvinde mødes, og intentionen om sex er mere end tydelig. Alligevel skal spillet køres til ende, og som læser tror vi, at vi ved, hvor handlingen bevæger sig hen. Men pludselig ændres spillets regler, og nu kan alt ske. Og det gør det så …

For mig er det altid interessant at læse A. Silvestri. Han skifter genre, skrivestil, tema og medie, som vi andre skifter underbukser – og som regel gør han det godt. Det er også tilfældet her i Jeg ved godt, du er der, hvor de 8 noveller alle står skarpt og velskrevet.

Som en lille bonus har hver novelle et efterord, hvor Silvestri fortæller lidt om tankerne bag og arbejdet med den enkelte historie. Det, synes jeg altid, er interessant at få et indblik i, men vil man hellere bare læse novellerne, så kan man sagtens det.

Har du mod på en tur i mørket, hvor moralen får nogle skrammer, og hvor det værste monster ikke altid er varulven, der lurer bag den låste dør, så grib fat i Jeg ved godt, du er der. Jeg var i hvert fald godt underholdt – på den grufulde måde.

Om Jeg ved godt, du er der:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Calibat, 215 sider
Omslag: Anna Degnbol

Indhold:

Udyr
Forhæng
I fædrelandets tjeneste
Jacobs stige
Jeg ved godt, du er der
Hvor vinden blæser
Itu
Sølvsilkenætter

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn
Fuglene af Mikkel Harris Carlsen
De ting der sker af Rasmus Hastrup
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Sand og sten, stål og glas – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt
Sprækker af Teddy Vork
Frygtfilerne af Jonas Wilmann

Krinoline & kedsomhed: danske steampunk noveller

Krinoline & kedsomhed / red. Knud LarnHvad nu hvis man kunne ændre tiden? Hvad hvis tanken om lysets konstante hastighed var forkert? Hvad hvis Danmark besluttede sig for at opdyrke jorden på Grønland? Eller hvad hvis en lovmand på jagt efter djævelen finder ham?

De 13 steampunk noveller i Krinoline & kedsomhed kommer langt omkring, og titlen til trods er der ingen kedsomhed for læseren her. Tværtimod.

I Knud Larns efterord forklarer han, hvordan idéen til en dansk steampunk antologi opstod i samarbejde med formanden for forfatterforeningen, A. Silvestri. Larn kontaktede en række forfattere, der tidligere har bidraget til Science Fiction Cirklens serie Lige Under Overfladen, og spurgte om de ville bidrage til en sådan antologi. Som opdrag fik de et kort oplæg om steampunk, og så var der ellers frit slag.

Jeg har ikke læst voldsomt meget steampunk, så jeg kan ikke vurdere, hvor præcist de enkelte noveller falder indenfor genren. Men overordnet kan jeg sige, at antologien indeholder 13 meget forskellige og som hovedregel gode historier.

Manfred Christiansen (som også står bag den stemningsfulde forside til antologien, samt de fine illustrationer der pryder starten af hver enkelt novelle) åbner samlingen med ‘Træsko‘. Christiansen beskriver selv novellen som en klassisk dystopi, og forklarer at titlen kommer af det franske ord for træsko, sabot som i sabotage. Træsko spiller dog også en vigtig rolle sammen med hulkort i historien, hvor Ronald Brandt forsøger at få sin plads tilbage i samfundets øvre del efter et ophold i fattiggårdens arbejdshus.

Djævelens korsvej‘ er skrevet af Freddy E. Silva og udspiller sig i en western-agtig verden, hvor en lovmand rider gennem ørkenen i sin søgen efter guvernørens datter, som er blevet bortført. Umiddelbart lyder det ikke særligt steampunk-agtig, men ikke desto mindre dukker der masser af møtrikker og dampmaskiner op i løbet af fortællingen.

Mere tydelig videnskabelig er Jesper Golls ‘Ætervind‘, hvor den danske ekspert i regnemøller, Jakob Jørgensen, er taget til Bern for at hjælpe professor Alfred Kleiner med et stort projekt, der har til formål at skabe det mest nøjagtige interferometer i verden. Blandt bipersonerne i historien finder vi bl.a. blikkenslageren Albert Einstein, der engang havde en skør idé om at ætervinden ikke findes, og at lysets hastighed altid er konstant.

Første kvindelige indslag er ‘Fordærvets sommer‘ af Maybrit Høyrup. Her bor fortælleren i en enklave, hvor teknologi og sociale omgangsformer er som i Victioria-tiden. Rundt om enklaven findes andre samfund, hvor andre regler regerer. Fortælleren skriver et brev til en dr. Oloson, som er meget interesseret i fortællerens mor, der var en berømt fotograf, men nu befinder sig på et plejehjem.

Dødens sø‘ af Richard Ipsen udspiller sig ved Kivusøen, hvor Kabakaen tvinger sine slaver til at udvinde helium til luftskibe. Hertil sendes den engelske oberst Gordon Pasha af Egyptens Kediv Ismail for at forhandle med Kabakaen om placeringen af en handelsrute. Rejsen forløber dog ikke uden problemer – og heller ikke opholdet.

Blandt mine yndlingsnoveller i Krinoline & kedsomhed er Nikolaj Johansens bidrag: ‘Sandet rinder til evig tid‘. Her ligger fortællerens kone for døden. I sin jagt efter at redde hende har han fundet oplysninger om en afdød urmager ved navn Frederik Gallinghof, der efter sin død blev genstand for de okkulte kredses store interesse. Han forsøgte nemlig at lave et ur, der kunne få tiden til at gå baglæns.

Svanesang‘ af Kenneth Krabat er en humoristisk historie, om en magister der lægger sag an mod sin afdøde onkels tidligere samarbejdspartnere. Tilsyneladende har onklen fået patent på en opfindelse, der med tiden vil kunne udkonkurrere dampmaskinen. Magisteren har arvet patentet, men onklens tidligere partnere bliver ved med at løbe ham på dørene for at få fingre i papirerne. Og de vil ikke lytte til, hvad han siger.

Bjarke Schjødt Larsen har skrevet den sørgmodige novelle ‘Et hus med barnelatter‘ om ægteparret Ebelhart, der mister deres søn ved fødslen. Sorgen er overvældende, men hr. Ebelhart har en plan, der skal bringe barnelatter tilbage i huset, og snart er han opslugt af arbejdet.

I ‘Engle og støv‘ af Lars Ahn er fortælleren en ung pige. Farens arbejde for Selskabet har bragt dem til Støvby, en lille støvet by langt fra alt. En dag dukker en kvinde op hos familien. Baronesse Iva viser sig at være en gammel ven af familien – og så er hun opfinder, og har brug for farens hjælp til at få en maskine til at flyve.

Endnu en yndlingsnovelle er Jesper Rugårds bidrag ‘Som markens fugle‘. Her har Danmark tabt krigen mod tyskerne i 1865 (og nej, jeg tror ikke, at det er en slåfejl). Tabet har dog ikke slået nationalismen ned, og særligt en ung våbenopfinder H. O. Madsen fængsler folkets opmærksomhed med sin plan om at beplante Grønland med hvede. Ud af det blå bliver Madsen sendt til Grønland i selskab med bl.a. korporal Jensen for at opfylde løfterne om Grønland under ploven. Men alt går ikke helt som planlagt.

Også A. Silvestri tager i sin novelle på opdagelse. ‘Til Polen, hurra!‘ udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

Jeg finder dig‘ af Camilla Wandahl handler om den unge tyv, som er dybt fascineret af ure. En dag stjæler hun et helt usædvanligt ur fra en gentleman, men uret gemmer en besked.

Titelnovellen ‘Krinoline & kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde‘ er skrevet af Gudrun Østergaard og er samlingens sidste fortælling. Fabrikanten Henry forelskede sig i en af fabrikkens arbejdere, den unge og smukke Bea, som nu sidder som en fin frue i et stort hus. Men trygheden og pengene forhindrer ikke Bea i at føle, at noget er helt galt, så Henry sender hende til en læge for at kurere hende. Nok samlingens mindst tekniske novelle men til gengæld handler den om Victoriatidens kvinderolle, og falder således godt ind i antologien alligevel.

De 13 noveller i Krinoline & kedsomhed er generelt af højt niveau, og alle 13 forfattere er da også garvede fortællere. For mig var novellerne et interessant og underholdende indblik i steampunk genren, og jeg kunne sagtens have fremhævet flere. Nu glæder jeg mig så til at læse de internationale bidrag i antologien Damphammeren, der også er udgivet af Science Fiction Cirklen i forbindelse med Fantasticon 2018.

Om Krinoline & kedsomhed

Udgivelsesår: 21.09.2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 267 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Manfred Christiansen: Træsko
Freddy E. Silva: Djævelens korsvej
Jesper Goll: Ætervind
Majbrit Høyrup: Fordærvets sommer
Richard Ipsen: Dødens sø
Nikolaj Johansen: Sandet rinder til evig tid
Kenneth Krabat: Svanesang
Bjarke Schjødt Larsen: Et hus med barnelatter
Lars Ahn: Engle og støv
Jesper Rugård Jensen: Som markens fugle
A. Silvestri: Til Polen, hurra!
Camilla Wandahl: Jeg finder dig
Gudrun Østergaard: Krinoline og kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde

Læs også:

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
Sjælesluger af Gail Carriger
Destin – seerkrystallen af Danny Biltoft Davidsen
Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen
Tidskortet af Felix J. Palma
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

#moderneeventyr

#moderneeventyrI 2017 udskrev forlaget Silhuet en novellekonkurrence med temaet: eventyr omskrevet til moderne tid. Resultatet er blevet til antologien #moderneeventyr, der indeholder 10 gendigtninger af kendte eventyr til målgruppen +12 år.

Lad mig starte med at rose den iøjnefaldende forside der nok skal fange målgruppens blik. Titlen er præget som et hashtag i guld, og fotoet af hånden, hvorfra der er trillet et rødt æble ud i sneen, signalerer tydeligt eventyret om Snehvide, men i et moderne, lækkert layout.

‘Snehvide’ er også samlingens første eventyr. Novellen er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes, der har udgivet et væld af børne- og ungdomsbøger siden sin debut i 2010. Derudover har hun medvirket i forskellige antologier for både børn og voksne, og ‘Snehvide’ hører da også til blandt denne antologis bedste bidrag.

Her følger vi instagrammeren TeenQueen, der er den mest fulgte person på instagram. Men en dag dukker en ny profil op – Snehvide – og pludselig er TeenQueens status truet. Rødtnes rammer bullseye med sin gendigtning, som både formår at placere eventyret i en ny og nutidig kontekst, men samtidig er loyal overfor originalen. Og så er jeg ret vild med slutningen.

Jeg er også nødt til at fremhæve A. Silvestris bidrag. Silvestri er som Rødtnes et kendt navn både som bidragsyder til forskellige antologier, såvel som til en lang række romaner og novellesamlinger. Her gendigter han H. C. Andersens eventyr ‘Historien om en moder’.

En mor sidder på hospitalet og kigger på sin lille datter, der kæmper for sit liv i hospitalssengen. Det er nat, og en sygeplejerske kommer ind med en kop te til hende. Moren falder i søvn, og da hun vågner er datteren væk. Det viser sig at sygeplejersken var døden, og nu sætter moren efter ham med hjælp fra forskellige, hun møder på vejen.

Umiddelbart lyder Silvestris novelle næsten for tro mod originalen, men også kun umiddelbart. For som altid leger Silvestri med sin tekst, så den rummer mere end man tror. Moren får f.eks. hjælp af den lille pige med svovlstikkerne og grantræet i sin jagt på døden; mens dødens have i Silvestris version er et tivoli fyldt med lyspærer. Eventyrets morale er dog stadig stærk, for som moderen sander til sidst: ”selvom man ved, at noget er rigtigt, kan det stadig føles forkert.”

Endeligt vil jeg fremhæve Lars Ahns bidrag. Også Ahn er et kendt navn, når det gælder bidrag til antologier, og senest har han vundet Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse 2017 for sin novellesamling Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos.

I ‘Prinsessen på ærten’ følger vi en deltager i reality-programmet ‘Prinsesser på ærten’. Ti ”prinsesser” har været igennem en udskillelse på vejen mod hovedpræmien som udover penge er en prins. I vores moderne verden er prinsesserne dog ikke nødvendigvis så forhippede på ægteskab, og jeg nød den uventede slutning.

‘Prinsessen på ærten’ er umiddelbart mindre genkendelig end f.eks. Silvestris novelle, men jo længere ind i historien, jeg kom, jo bedre forstod jeg Ahns idé, og resultatet er en spændende gendigtning men også en vellykket novelle i sig selv.

Jeg kunne også nævne Maja Møllers ‘Det er ganske vist’, Tenna Vagners ‘Den lille pige med svovlstikkerne’ og Beatrix M. G. Nielsens ‘Alice i Eventyrland’, som alle tre ligeledes er innovative og overraskende gendigtninger, der i den grad flytter eventyret til en kontekst som nutidens unge genkender.

Det er i det hele taget skægt at se, hvor forskelligt forfatterne har tolket opgaven med at gendigte et eventyr. Nogen har fulgt det originale eventyr i opbygning og morale, mens andre har taget elementer fra originalen og skabt en ny fortælling. Et par stykker når måske ikke helt samme høje niveau som de nævnte, men generelt er historierne dog gode, og jeg er sikker på, at målgruppen vil føle sig fint underholdt af disse ti moderne eventyr.

Forlaget Silhuet har bl.a. tidligere udgivet antologien Sku ikke hunden på hårene med noveller om ordsprog.

(anmeldt til Himmelskibet.dk)

Indhold:

Nicole Boyle Rødtnes: Snehvide
Lea Kala Landgren: Den grimme ælling
Beatrix M. G. Nielsen: Alice i Eventyrland
Maja Møller: Det er ganske vist
A. Silvestri: Historien om en moder
Jacob F. H. Petersen: Kejserens nye klæder
Lars Ahn: Prinsessen på ærten
Tenna Vagner: Den lille pige med svovlstikkerne
Annette Skibby: Svinedrengen
Sigrid Groth: Tommelise

Om #moderneeventyr:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Silhuet, 244 sider

 

De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

De fremmede - Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

I De fremmede byder Science Fiction Cirklen læserne på ikke mindre end 31 nye spændende danske science fiction noveller skrevet af alt fra debutanter til garvede forfattere.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret begejstret for Lige under overfladen. Jeg har læst og anmeldt de første 12 bind i serien, og synes det er fedt at blive introduceret for friske forfatterstemmer og etablerede esser, mens jeg læser god science fiction. En genre der er alt for underkendt i Danmark. Selvfølgelig er det ikke altid alle novellerne er 100% vellykkede, og der er også den subjektive smag. Men overordnet set er serien en stor succes i mine øjne.

De fremmede er nummer 13 i rækken siden starten i 2007. Den iøjnefaldende forside af Manfred Christiansen er en god appetitvækker, og efter en kort indledning hvor redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller lidt om, hvordan novellerne er udvalgt, indledes antologien af A. Silvestri med novellen ’13. august 1989′. Her følger vi i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer.

Silvestri ér ganske simpelt en fremragende forfatter, som kan skrive indenfor stort set alle genrer. Science fiction og horror gør han dog særligt godt efter min mening, og ’13. august 1989′ er da også blandt mine favoritter i De fremmede. Derfor er det lidt ærgerligt, at opsætningen af teksten er gået galt her med mystiske orddelinger, der sniger sig ind gennem hele novellen. Jeg ved, at det er frivillige, der står bag Science Fiction Cirklens udgivelser, og jeg tager hatten af for deres dedikation og store arbejde. Men jeg kan godt frygte, at læsere, der ikke ved dette, vil lade sig irritere og ikke give resten af antologien en chance. Og det vil være en skam, for her er masser af perler.

Også Lars Ahns novelle ‘Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’ hører til mine favoritter. Hele novellen er skrevet som en anmeldelse af filmdokumentaren Genforeningen, og selvom det lyder skørt, så fungerer det overraskende godt. Jeg blev vildt nysgerrig efter at finde ud af mere om Sigrún 7 (den første privatfinansierede Mars-ekspedition), så hermed en opfordring til forfatteren om at skrive den historie også. Ahn skriver iøvrigt lidt om, hvordan novellen blev til her, og måske fandt han også lidt inspiration i filmen The Raft?

Et par af samlingens lidt morsommere fortællinger skal også nævnes. Steen Knudsens ‘G og T’ udspiller sig på et plejehjem i fremtiden, hvor robotter står for alt det praktiske. Det byder på visse udfordringer, når nu hjemmets beboere godt kan lide gin og tonic, og helst ikke vil nøjes med ét glas om dagen.

I ‘Polterabend’ af Niels Kjærgaard vil vennerne give Gilbert en uforglemmelig polterabend, og samtidig gøre ham til en rigtig mand. Hvad kunne være bedre til det end en tidsrejsemaskine? Men aftenen ender ikke helt som planlagt.

Majbrit Høyrups novelle ‘Menneskesamleren’ skal også fremhæves. Her har en AI, der bestyrer habitatet AU195 i Guldstjernesystemet, haft et sammenbrud, og er begyndt at stjæle mennesker, men uden at kunne opretholde levestandarden i habitatet. For at genoprette AI’en må en dristig plan sættes i værk.

‘Kropsfabrikken af Nanna Grønbech Petersen og ‘I mit DNA’ af Karin Brydsø Dammark handler på forskellig vis om konsekvenser ved at søge efter det perfekte ydre.

‘Verdensherredømme’ af Jakob Drud og ‘Spillet’ af Katrine Skovgaard er bud på noveller, hvor computerspil er i centrum. I ‘Spillet’ med nogle endog ganske alvorlige konsekvenser.

‘Kvantegruppedynamik’ af Manfred Christiansen og ‘Drengen der trådte ved siden af’ af Thomas Nis Westergaard er historier om opfindelser med uforudsete følgevirkninger. Mens ‘Æg’ af Amalie Bischoff og ‘Spritny’ af Anna Line Søgaard handler om samfundsmæssige opfindelser, der starter som et forbedrende tilbud til indbyggerne, men ender som et styresystem.

Jesper Rugård Jensen skal også fremhæves for novellen ‘Skyggerne bag buskene’. En novelle med en sørgmodig undertone der fik mig til at tænke på Slip mig aldrig af Kazuo Ishiguro. Ligeledes er Anne-Marie Træholt Rasmussens tidsrejse-novelle ‘Natholdet’ absolut også læseværdig. Og jeg kunne nævne flere.

Alt i alt er De fremmede et spændende indblik i den danske science fiction scene. Her er historier om alt fra klimaforandringer over rejser til fremmede verdener, tidsmaskiner og kunstig intelligens. En fin tilføjelse til serien som jeg kun kan anbefale at læse.

Om De fremmede:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 447 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

A. Silvestri: 13. august 1989.
Stephanie Fjeldsø Fischer: Skrevet i blodet.
Nanna Grønbech Petersen: Kropsfabrikken.
Hanne Rump: Højt at flyve.
Maria Frantzen Sanko: Fredag ved midnat.
Anne-Marie Træholt Rasmussen: Natholdet.
Lise Andreasen: Parforholdets korrektur.
Lars Behn-Segall: Lev vel.
Jette Kjær Petersen: Mennesker verdener imellem.
Tim Sørensen: Rêverie.
Rune Nyholm Nøhr: De fremmede.
Lilli Lund Christensen: De forandrede.
Steen Knudsen: G og T.
Viggo Madsen: Gåden fra Epiram.
Manfred Christiansen: Kvantegruppedynamik.
Majbrit Høyrup: Menneskesamleren.
Jesper Rugård Jensen: Skyggerne bag buskene.
Jakob Drud: Verdensherredømme.
Amalie Bischoff: Æg.
Anna Line Søgaard: Spritny.
Katrine Skovgaard: Spillet.
Lars Ahn: Anmeldelse af “Genforeningen – de overlevende fra Sigrún 7”.
C.G. Valentin: Blue Skye.
Thomas Nis Westergaard: Drengen der trådte ved siden af.
Richard Ipsen: Epifani.
Astrid B.Z. Madsen: Mikro.
Gudrun Østergaard: Drømmefangst.
Kenneth Krabat: Sortskørt.
Niels Kjærgaard: Polterabend.
Cecilie Druekær Rasmussen: Hjertebanken.
Karin Brydsø Dammark: I mit DNA

Lige under overfladen:

De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech

King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz BechSimon ved godt, at monstrene i skabet og under sengen ikke er virkelige. Dem kan man gemme sig for ved at putte sig under dynen. Men denne nat kommer et andet monster på besøg. Et monster, han ikke kan gemme sig for. Så han flygter. Ud af sengen, ud af værelset, ud af huset … og pludselig er han væk.

Kun én kan finde Simon igen, hans bedste ven, schæferhunden King. Men vejen er lang og farerne mange, og frygten kan få selv den stærkeste til at give op.

Det eneste, man kan være sikker på, når man læser A. Silvestri, er, at intet er sikkert. Så naturligvis er denne gendigtning af hans novelle ‘Brun bamse’ fra debuten Køtere dør om vinteren ikke en hyggelig børnebog, selvom den har billedbogsformat og er illustreret. Heldigvis advarer forlægger Emil Blichfeldt læseren i forordet med ordene: “King er en uhyggelig bog, og hvis den giver dig mareridt, så kom ikke og sig, at du ikke var advaret på forhånd.”

For King er uhyggelig. Rigtig uhyggelig. Det er nemlig ikke kun historien, om en lille dreng der bliver fanget af et monster. Det er også historien om en familie, som er ved at gå i opløsning. Om et forældrepar der med årene er gledet fra hinanden og nu har helt forskellige drømme. Og drømme kan som bekendt udvikle sig til mareridt.

Illustration af Christoffer Gertz BechSom sagt bygger King på novellen ‘Brun bamse’, men der er sket flere ændringer. Dels er historien blevet dobbelt så lang, dels er store dele blevet skrevet om. Sidst men ikke mindst har Christoffer Gertz Bech tilføjet historien endnu en dimension med sine fantastiske illustrationer. Der er derfor ingen grund til at betænke sig på en genlæsning, selvom du tror, at du kender historien. Und dig selv en rejse til Helvede …

Læs mere på A. Silvestris hjemmeside

PS. Hvis du er hundeelsker, så sørg for at have et lommetørklæde klar under læsningen.

Om King:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Calibat, 37 sider
Omslag og illustrationer: Christoffer Gertz Bech

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen
Søvn og torne af Neil Gaiman
Mare mare minde af Teddy Vork

Når mørket kommer krybende / red. Lars Grill Nielsen

Når mørket kommer krybende - 5 horrornovellerFem forfattere, fem noveller, fem mareridt …

I forbindelse med Krimimessen 2018 udgav forlaget Enter Darkness mini-antologien Når mørket kommer krybende bestående af fem horror-noveller skrevet af Morten Carlsen, Patrick Leis, A. Silvestri, Teddy Vork og Gudrun Østergaard. Bortset fra Teddy Vorks novelle “Svarthdel”, der oprindelig udkom i “Hvor skyggen falder“, er her tale om nye noveller.

“Brændingen” af Morten Carlsen indleder samlingen. Her vender fortælleren tilbage til sin fødeegn efter faderens død. Huset skal ryddes, men under arbejdet finder han noget i kælderen – og barndommens mareridt om væsenerne i marehalmen vender tilbage. Jeg har læst mig til, at Lesia Solots stemningsfulde forside netop er inspireret af Morten Carlsens fortælling.

Hvor et dødsfald er omdrejningspunkt i “Brændingen”, handler det om “Et drømmebarn” hos Patrick Leis. Daniella drømte som lille pige om et prinsesseliv, men er i stedet endt med skolekæresten Tommy og en helt almindelig gennemsnitlig tilværelse. Glæden er alligevel stor, da hun opdager, at hun er gravid. Men langsomt forvandles glæden til frygt. Hvad nu, hvis der er noget galt med barnet? Hvad nu, hvis Daniella ikke er en god mor? Patrick Leis har skrevet en fremragende novelle om de tanker, mange nybagte forældre formentlig pines af. Er det en fødselsdepression? Eller noget helt andet?

Teddy Vorks novelle “Svarthdel” har som sagt været udgivet tidligere under titlen “Den forsvundne risengrød”. Det gør nu ikke spor, for jeg nød at genlæse historien om Katrine, som for nyligt er flyttet ind i et nyt hus sammen med sin mand og sønnen Peter. Det er snart jul, og Katrine stresser for at få alt klart til en rigtig hyggelig højtid i familiens skød. Bl.a. sørger hun på opfordring fra Peter for at stille risengrød til nissen op på loftet. Dog undrer hun sig over, hvor deres kat er blevet af? Og over hvem der dog spiser alt den risengrød?

Gudrun Østergaards novelle hedder “Et barndomshjem”, men der er ikke meget nostalgisk hygge at finde her. Cecilie har lovet sin tante at passe hendes planter i to uger, mens tanten er på ferie. Det burde ikke være noget problem, så længe hun følger tantens huskeliste. Tanten er dog noget forvirret, og Cecilie forstår ikke helt, hvorfor det er så vigtigt, at hun holder alle dørene lukket. Hele tiden. Jeg elskede “Et barndomshjem”, hvis atmosfære fangede mig fra første side, og som har en perfekt slutning.

A. Silvestri lukker og slukker ballet med “Blinde killinger”. Efter sigende var hans novelle nødt til at være sidst, da redaktøren ellers var bange for, at folk ikke ville læse antologien færdig. Sikkert er det i hvert fald, at Silvestri endnu engang serverer en grum og anderledes fortælling for læseren. Fortælleren vokser op på en gård sammen med sin far. Moren døde under fødslen, og de to ældre brødre forlod hjemmet, så snart de fik muligheden. Faren er en fåmælt, praktisk mand, og der er ikke meget varme at hente fra ham. Måske er det derfor fortælleren, leder efter følelser andre steder?

Når mørket kommer krybende er en herlig lille perle, som desværre er alt for hurtigt læst. Novellerne er vidt forskellige, men selvom jeg har mine favoritter, synes jeg ikke, at nogen af dem falder helt udenfor. I hvert fald var jeg godt underholdt hele vejen, og kan kun anbefale samlingen til alle, som holder af kontante gys i novelleform.

Om Når mørket kommer krybende:

Udgivelsesår: 19.03.2018
Forlag: Enter Darkness, 74 sider
Omslag: Lesia Solot

Læs også:

Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket
Rustkammeret – fortællinger fra mørket 2
Undergang
Pix – nygotiske skæbner
Vampyr

 

Et tilbageblik på Krimimessen 2018 – lørdag

Årets Krimimesse er overstået. Jeg var sceneansvarlig begge dage på henholdsvis Forsamlingshusets scene og i Inspektørens Mødelokale, så jeg fik ikke helt så meget tid til at opleve messestemningen, som jeg gerne ville. Til gengæld oplevede jeg nogle spændende foredrag på “mine” scener, og jeg fik ovenikøbet også lov til at interviewe vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse, Lars Ahn, lørdag eftermiddag.

Så på trods af bidende vind og manglende evner til at være flere steder på én gang, så havde jeg en fantastisk Krimimesse – og det håber jeg også, alle I andre havde 🙂

Et tilbageblik på Krimimessen 2018 – lørdag:

Jannik Lunn Jannik Lunn var første gæst på scenen i Forsamlingshuset lørdag kl. 10.10. Her fortalte han på en lille time om godt 50 titler – krimi og spændingsromaner – som er udkommet i løbet af året. Jeg havde læst en del, men mangler også mange. Blandt dem jeg ser særligt frem til at læse er Colombia af Morten Thor Hansen, der lyder til at være en rigtig spændende science fiction thriller. Og også Hans Jakob Helms arctic noir krimi De dødes fjord kom på min læseliste.

Niels Ole Frederiksen

Næste oplægsholder var den tidligere højskolelærer Niels Ole Frederiksen, som fortalte om flugtkongen Carl August Lorentzen, der flygtede fra Horsens Statsfængsel ved at grave en tunnel fra sin celle og ud i fængselsinspektørens kartoffelkælder i 1949. Hvad der gjorde NOFs foredrag særligt interessant var, at han selv er født i fængslet. Hans far var viceinspektør, og NOF kunne derfor fortælle spændende og sjove førstehåndsdetaljer om Carl August Lorentzen, hvilket flere gange fik publikum til at bryde ud i højlydt latter.

Krimimessen 2018 Herefter kom JS på scenen. I programmet stod blot “Foredrag om gidseltagninger”, men for dem der dukkede op ventede et rigtig interessant foredrag. JS har mere end 12 års praktisk erfaring i håndtering af kidnapninger og gidseltagninger rundt om i verden, og det gav han tilhørerne et unikt indblik i. Af sikkerhedsmæssige årsager ville JS helst ikke fotograferes, og det respekterede jeg selvfølgelig.

Martin Wangsgaard Jürgensen, Jacob Holm Krogsøe, A. SilvestriDe næste gæster på scenen havde jeg glædet mig til at høre. Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe talte med A. Silvestri om deres fælles roman Randvad og om Martins egen udgivelse Thelema. Jeg købte begge romaner på messen, og glæder mig til at læse dem.

Jacob Holm Krogsøe læser op fra Randvad.

Lars Ahn og Jacob Hedegaard PedersenEfter turen ind i dansk mystik skyndte jeg mig over til Snedkeriet for at se overrækkelsen af prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2017, der i år gik til Lars Ahn for Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos. Da jeg kom, var vi flere, der måtte stå i kø og vente udenfor, fordi der simpelthen var fyldt op i lokalet i forhold til brandmyndighedernes krav. Heldigvis nåede jeg dog ind, lige da Lars Ahn gik på scenen.

Selve overrækkelsen kom med en lille overraskelse, som kan ses herover.

Varm kaffe på en kold dag

Som nævnt i starten var vejret ikke helt med os om lørdagen. BKI, som havde flere udendørs stande med kaffesalg, var dog ikke til at slå ud, og det var også skønt med en varm kop kaffe i snestormen 🙂

Kirsten Brun og Karsten S. Mogensen taler med Rasmus Knudsen fra Byens Forlag

Efter en kort tur ude i sneen nåede jeg over i Gymnastiksalen, og her dumpede jeg ind i et interview med to forfattere, jeg slet ikke kendte. Karsten S. Mogensen, der fortalte om sin novellesamling Tåge i natten, og Kirsten Brun der havde skrevet krimien Natten er deres. Begge bøger lød så spændende, at jeg måtte købe dem, så nu glæder jeg mig til at læse dem.

Paneldebat om Gys, Horror og Fantasy. Deltagere: Anne-Marie Vedsø Olesen, Mats Strandberg, Dennis Jürgensen. Moderator: Jacob Holm Krogsøe

Et af lørdagens højdepunkter for mig var paneldebatten om Gys, Horror og Fantasy. Panelet bestod af Anne-Marie Vedsø Olesen, Mats Strandberg og Dennis Jürgensen, og samtalen blev styret af Jacob Holm Krogsøe. Jeg fandt snakken meget interessant, og bl.a. fandt jeg ud af, at svenskerne er langt mere åbne overfor horror som voksenlitteratur end danskerne er. Men mon ikke også Danmark snart opdager glæderne ved god horror.

Paneldebatten blev dog kort afbrudt, da Dystopia Entertainment lige kiggede forbi. Og jeg beklager det hysteriske grin og de tiltede kameravinkler. Det er første gang, jeg har oplevet et zombie attack 🙂

Lars Ahn

Heldigvis overlevede alle paneldebatten, og jeg kunne skynde mig over i Magasinet, hvor jeg skulle interviewe Lars Ahn om hans prisvindende novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos på Rød Scene. Jeg er stor fan af Lars’ forfatterskab, så det var fedt at få lov at tale med ham. Efterfølgende var han så venlig at give mig sin autograf. Også tak for det, Lars.

Her sluttede mine officielle pligter lørdag, og jeg havde lige en lille halv time, før vi lukkede kl. 17 til at kigge lidt stande. I Gads stand fik jeg hilst på Elly Griffiths, der har skrevet i Pigen under jorden. Den var jeg vild med, men jeg glemte selvfølgelig at spørge efter en selfies med hende. Til gengæld fandt jeg ud af, at nummer to i serien om Ruth Galloway, Løgnens hus, udkommer d. 29. maj.

Et tilbageblik på Krimimessen 2018 Jeg fik også sagt hej til Lars Grill Nielsen bag forlaget Enter Darkness, hvor jeg også fik signeret mit eksemplar af Når mørket kommer krybende af to af bidragsyderne, nemlig Patrick Leis og Gudrun Østergaard (senere fik jeg også sneget A. Silvestri til at skrive i den).

Et tilbageblik på Krimimessen 2018H. Harksen Productions stand fik jeg forudbestilt Thelema og købt Randvad samt den engelske antologi A Collection of Science Fiction and Horror Stories som Henrik S. Harksen har skrevet et bidrag til.

Et tilbageblik på Krimimessen 2018Et par effektive prisoverrækkere 🙂

Årets krimimesse boghøstJeg fik ikke købt så mange bøger i år, og det ærgrer mig grusomt. Men jeg nåede det simpelthen ikke. Til gengæld er jeg glad for dem, det blev til. Og så vil jeg også lige sige tak til forlaget Tellerup for Ernest Clines Ready Player One. De siger, den er endnu bedre end Armada, og den var jeg ellers glad for at læse, så det bliver fedt.

Til slut lidt stemning fra gårdturen. Fortsættelse fra søndagen kan læses her

 

Dansk science fiction 2017

Dansk science fiction 2017

 

Som sidste år prøver jeg igen at lave en oversigt over årets danske science fiction udgivelser 2017 (bredt forstået).

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som indeholder elementer af science fiction uden at betegnes som sådan.

Tilføjelser, rettelser m.m. modtages gerne 🙂

Dansk science fiction 2017

Adolphsen, Peter: Rynkekneppesygen
Gyldendal, 2017. – 246 sider

Science fiction-roman om en epidemi, opstået af mikroskopisk ruminvasion

 


 

Baron, Christian Kaarup: Happy Nation
Science Fiction Cirklen, 2017. – 271 sider

Science fiction. Året er 2054 og vicepolitikommisær Kobani skal opklare et dobbeltmord der fører til spørgsmålet om hvorvidt den allestedsnærværende teknologi i samfundet, rent faktisk er sikker eller ej

 


Omhu for eftertiden af Helga Berg

 

Berg, Helga: Omhu for eftertiden
Brændpunkt, 2017. – 348 sider

Et stykke ude i fremtiden er der store flygtningestrømme, og verden er præget af den globale opvarmning og andre naturkatastrofer. Pensionisten Godfred og hans datter Bodil må i konfrontationen med disse problemer tage deres tidligere livsførelse op til genovervejelse

 


 

Bertelsen, Iben: Trojanske heste : krimithriller
EgoLibris, 2017. – 505 sider

København 2020. Politikommissæren Leo Brix må bekæmpe anslag mod statens sikkerhed i et hæsblæsende kapløb mod onde og meget ressourcestærke kræfter

 


Reservedelens by af Lise Bidstrup

 

Bidstrup, Lise: Reservedelenes by
Høst, 2017. – 317 sider. – (Urban serien)

Science fiction. På grund af overbefolkning i Mentoratet har den kyniske magtelite delt befolkningen i to racer, hvor den ene race ufrivilligt leverer organer til den anden

 


 

Biltoft Davidsen, Danny: Snefuglen
mellemgaard, 2017. – 238 sider. – (Destin, 2)

Science fiction. Destin efterlades på en ugæstfri planet af hans tidligere skibskammerater, og han må bruge alle sine evner for at kunne genoptage jagten på sin Maridel

 


 

Colling Nielsen, Kaspar: Det europæiske forår
Gyldendal, 2017. – 348 sider

Fremtidsroman af filosofisk og fabulerende tilsnit om et samfundseksperiment, hvor en familie vil bidrage til skabelsen af et idealsamfund på basis af det bedste fra naturen og nye teknologiske landvindinger. Men fremskridtstro og idealer udfordres af individualiteten

 


Efter fødslen - lige under overfladen 12

 

Efter fødslen / redaktør: Carl-Eddy Skovgaard ; bidrag: Lars Ahn … [et al.]
Science Fiction Cirklen, 2017. – 461 sider. – (Lige under overfladen, 12)

Science fiction. 30 noveller med danskskrevet science fiction. Her tidsrejser, aliens, parallelle verdener, rejser i rummet, dystopier, satire og meget andet

 


 

Endelt, Kasper: Den universelle alliance – kampen for at overleve
Mellemgaard, 2017. – 168 sider
Dette er første bind om Den Universelle Alliance, hvor man følger menneskernes kamp for at overleve i en postapokalyptisk verden, hvor jorden og samfundet er ved at gå under, og man kæmper for at skabe en ny verden for menneskeheden

 


 

Foss, Nanna: Spektrum – Ursiderne
Tellerup, 2017. – 540 sider. – (Spektrum, 3)

Science Fiction. Nasrin bærer på en stor sorg. Da hun møder en gruppe tidsrejsende går det op for hende, at hun måske kan ændre fortiden. Men Nasrin besidder en meget stærk og farlig evne, som hun slet ikke har under kontrol

 


Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark

 

Garmark, David: Rakelsminde
Kandor, 2017. – 294 sider

Der foregår mærkelige ting i den lille by Rakelsminde. En mand sprætter sig selv op og fodrer sig til sine jagthunde, hvorefter det begynder at sne. I juni. Journalisten Tea sendes til byen, for at dække historien. Det går ikke helt som forventet

 


 

Goldberg, Tatiana: Overløber
Comic Factory, 2017. – 79 sider, alle illustreret i farver. – (Kijara, 1)

Tegneserie. I en ikke så fjern fremtid, hvor uautoriserede genmanipulationer har skabt grobund for udbredt kriminalitet, er det op til politiorganisationen PURGE at bekæmpe de genetisk modificerede forbrydere. Kijara er en af dem

 


 

Hansen, Morten Thor: Colombia
Löwe, eksp. Dafolo, 2017. – 495 sider

Science fiction. John Archer og hans kollegaer er på jagt efter et nedstyrtet rumskib i Colombias jungle, mens magtkampe og intriger truer med at få dem alle slået ihjel

 


Exilium - glasmuren af Linette Harpsøe

 

Harpsøe, Linette: Exilium – glasmuren
DreamLitt, 2017. – 421 sider. – (Exilium, 2)

Science fiction. Pigen Fry og hendes venner er flygtet fra Organisationen, kun for at opdage at de ikke kan undslippe dens greb, og at en endelig konfrontation er på vej

 


 

Hedager Nielsen, Jørgen: Om lidt : roman fra en ikke så fjern fremtid
BogAnker, 2017. – 254 sider

Emil vender hjem fra Jerusalem til et Danmark, som er blevet et overvågningssamfund, hvor det er kriminelt at udtrykke kristne holdninger

 


 

Hedegaard, Lars: Fragmenter af Danmarks historie 2020-2031
Document, eksp. Dafolo, 2017. – 144 sider

I år 2051 færdiggøres bogen om Danmarks historie i perioden fra 2020-2031. En periode hvor Islam overtog herredømmet i Danmark og hvor kun nogle få tapre mænd holdt stand i Jylland

 


Den som husker (Terra Nova, nr. 3) af Astrid Heise-Fjeldgren

 

Heise-Fjeldgren, Astrid: Den som husker
Gyldendal, 2017. – 327 sider. – (Terra nova, 3)

Science fiction. Aik og vennerne og deres forskellige allierede prøver stadig at holde liv i oprørsgruppen Àlibertá. På hver deres måde kæmper de for en fremtid, men det kræver et opgør med KK

 


 

Henningsen, Jørgen: Nyølivet
mellemgaard, 2017. – 266 sider

Samfundskritisk fremtidsroman, hvor genetisk manipulation har skabt de såkaldte “kimærer”, som lever et nøjsomt liv i samklang med dyr, natur og andre kimærer

 


 

Herløv Petersen, Arne: Zephyr
Det Poetiske Bureau, 2017. – 107 sider

Science fiction satire over forbrugssamfundet og teknologiens trussel mod menneskeheden

 


Rygtet om hendes død af Kasper Hoff

 

Hoff, Kasper: Rygtet om hendes død
Modtryk, 2017. – 230 sider

Hjerneforskeren Beate Nielsen lider af en uhelbredelig kræftsygdom. Hun genskaber sin hjerne digitalt inden sin død. Herefter “lever” hun videre i en urne med en højttaler, til stor frustration for sønnen Morten, hvis liv ændrer sig radikalt efter moren død

 


 

Jensen, Maik: Springtime : en ny begyndelse
mellemgaard, 2017. – 276 sider

De rejste til den anden ende af universet – men glemte at efterlade menneskets dårligdomme på Jorden

 


Mimesis af Thomas Kampmann Olsen

 

Kampmann Olsen, Thomas: Mimesis
Science Fiction Cirklen, 2017. – 288 sider

Science Fiction. I 2045 modtager Markus et billede af faderen som var formodet død under 3. verdenskrig men som muligvis lever i Berlin. Markus tager af sted, møder pigen Sikka og bliver trukket ind i “Mimesis” – et nyt computerspil hvor faderen muligvis også er involveret

 


 

Kjøller, Klaus: 2022
Kjoeller.dk, eksp. Saxo.com, 2017. – 304 sider

I år 2022 er bioteknologien tæt på, at have udviklet det evige liv. Fremtidssatire om hvem der kommer først med opfindelsen, og hvilken pris Danmark og det enkelte menneske er klar til at betale

 


Ploid Spuni og hullet i havet af Paul A. Kring

 

Kring, Paul A.: Ploid Spuni og hullet i havet
Tegneseriekompagniet, 2017. – 96 sider. – (Weneetryhl, 3)

Tegneserie. Weneetryhl styrter ned på en vandplanet, hvor hun møder endnu en strandet kvinde og med hende må flygte fra religiøse fanatikere

 


 

Krogsgaard Christensen, Jeppe: April 2026
Gyldendal, 2017. – 191 sider

Science fiction om en fremtid hvor al kunst er blevet digitaliseret. Internettet opnår bevidsthed og første handling er at fjerne al kunsten og efterlade menneskeheden med et tomrum, men er det kun begyndelsen?

 


Rejsen til SELU af Line Kyed Knudsen

 

Kyed Knudsen, Line: Rejsen til SELU
Gyldendal, 2017. – 250 sider. – (Hvidt støv, 3)

Emily og hendes gruppe af overlevende begiver sig på vej mod rumforskningsinstituttet SELU. Men rejsen er farefuld, og zombierne er ikke den eneste trussel. Vil det lykkes dem at nå frem, og hvad møder dem der?

 


 

Ladefoged, Marie: Rejsen til Skyway 
Det Poetiske Bureau, 2017. – 110 sider

Science fiction. Vi er i år 2036. Tine er 63 år gammel og single. En dag da Tine besøger barndomsbyen Skive, støder hun på en tidsmaskine der sender hende frem til år 2636, hvor Skive er blevet til metropolen Skyway

 


Ana ved verdens ende af Michael Lindal

 

Lindal, Michael: Ana ved verdens ende
Æther, 2017. – 89 sider, alle illustreret
kunstner: Peder Riis

Tegneserie. Gennem syv akter følger vi androiden Anas “liv” og udvikling fra maskine mod menneskelighed. I sidste ende løber tiden fra menneskene, og vi træder ind i maskinernes tidsalder. Hvordan ender livet blandt maskiner som menneskeliggjort androide?

 


 

Milton, Freddy: Algernon
Limbo, 2017. – 301 sider

Science fiction. I en dystopisk fremtid glider magten i København 2 langsomt fra menneskerne over til robotterne. Agenten Magnus fra Roboservice og hans nye robot Algernon får til opgave at opklare om robotterne udgør en trussel

 


Metrozone af Søren Mosdal

 

Mosdal, Søren: Metrozone
Fahrenheit, 2017. – Ca. 140 sider, alle illustreret i farver

Tegneserie. Nikki bor i en delvist oversvømmet metronetværk under et dystopisk fremtidssamfund. Da hendes forsvundne bror dukker op, bliver hun viklet i kampen imod magthaverne

 


 

Mygind, Dan: Verdensfortællerne
Science Fiction Cirklen, 2017. – 281 sider

Science fiction. I en nær fremtid har Christian Dyrkøb skrevet en bog om konspirationsteorier. Pludselig bliver han jagtet, og han må alliere sig med folk fra en mystisk aktivistgruppe, der kæmper imod overvågningsteknologi. Men hvem kan han stole på?

 


Stonelegenderne af Danny H. L. Nielsen

 

Nielsen, Danny H. L.: Stonelegenderne
BOG: 1. udgave. – Allerød, Skriveforlaget, 2017. – 257 sider

Fire søskende leger i 1878 med et mystisk mørkt ritual, der tilsyneladende gør dem udødelige. Privatdetektiven John Harrow forsøger på deres døende fars opfordring at løse mysteriet

 


 

Omø, Tue: Eternal DarkRay
Enter Darkness, 2017. – 614 sider

Et tog fyldt med døde og folk, der er smittede med en farlig sygdom, der gør dem psykopatiske og voldelige, tordner gennem England. Ombord er også de få der måske kan redde verden, hvis de kan løse den gåde, der ligger bag de smittedes sygdom


Plakat for Kværnen

 

Schjönning, Martin: Kværnen
Calibat, 2017. – 186 sider, illustreret
kunstner: Tom Kristensen

Science fiction. Civilisationen brød sammen da zombierne gik til angreb, men en gruppe overlevende byggede Kværnen for at kunne pløje sig igennem disse levende døde. Mareridstramte Rebecca bliver sendt på mission med Kværnen for at finde sin forsvundne kæreste Johnny, der formodes død

 


Fast arbejde af A. Silvestri

 

Silvestri, A.: Fast arbejde : udvalgte fortællinger
Calibat, 2017. – 237 sider

Otte noveller der repræsenterer den lettere science fiction genre i dansk aftapning

 


 

Teckemeier, Nanna Louise: Cybosaurus
Turbine, 2017. – 292 sider, illustreret

Science fiction. Martin er en fattig dreng fra byens værste kvarter. Men dagen er omsider kommet, hvor han kan søge om optagelse på Sauroakademiet, og hvis det går godt vil hans største drøm gå i opfyldelse

 


Tropika - Ainukka Heikkinens forandring af Jon Terje Østberg

 

Østberg, Jon Terje: Tropika : Ainukka Heikkinens forandring
Science Fiction Cirklen, 2017. – 228 sider

Science fiction. I 2057 angriber en virus menneskeden, og en ekspedition sendes til et russisk område for at finde en antivirus. Her er anderledes vegation og dyreliv, men har koncernen bag ekspeditionen skumle planer?

 


 

Dansk science fiction 2016

Efter fødslen – Lige under overfladen 12 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Efter fødslen - lige under overfladen 12

Efter fødslen tager læseren med på en rejse ud i alle science fiction genrens kringelkroge, lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens og tidsrejser

Vi er nået til nummer 12 i serien af Science Fiction Cirklens årlige antologi med nyskrevet dansk science fiction. Novellerne i Efter fødslen er som de tidligere bind i serie skrevet af en blanding af nye navne og gamle kendinge.

Blandt de sidstnævnte er Lars Ahn, der med novellen ”En invasiv art” medvirker for 10. gang. Her følger vi en invasion af en planet, både med beboernes og de fremmedes øjne, og som altid får Ahn lige givet historien et uventet tvist, som løfter novellen op i særklasse.

Også Flemming R. P. Rasch hører til blandt ’kendisserne’. Hans novelle hedder ”Den store dronedag”. Gennem jeg-fortælleren hører vi historien om Emil Rasmussen. Som børn var de venner for så i flere år ingen kontakt at have, indtil Emil pludselig sender besked om at mødes. Han har fået en idé om, at han vil redde menneskeheden fra den største trussel, vi står overfor. Men hvad er den største trussel? Mens jeg læste ”Den store dronedag”, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle mene. Den er velskrevet, men jeg kunne ikke helt fange meningen – før til allersidst hvor det hele falder på plads, og jeg bare fik lyst til at læse novellen en gang til. En meget vellykket fortælling.

Jesper Goll, som indleder samlingen, har også medvirket flere gange. Bl.a. med novellerne ”Farvel, min astronaut” og ”Betydningen af små ting” som jeg var meget begejstret for. Det er jeg også for ”Kat!” Her har menneskene bygget baser på Månen. Da radarbilleder viser, at der gemmer sig noget interessant i et krater, sendes en ekspedition ud for at undersøge det. Men ingen havde forventet, at krateret ville indeholde en kuppel, der minder om menneskenes men ganske simpelt ikke kan være menneskeskabt. ”Kat!” er et langt stykke hen ad vejen en spændende månefortælling, for så mod slutningen at tage en helt uventet – og ret humoristisk – drejning. Jeg var vild med den.

Titelnovellen ”Efter fødslen” er skrevet af Nikolaj Johansen, som også er ved at være en af de mere etablerede forfattere med flere romaner bag sig og deltagelse i en lang række antologier. Denne novelle handler om en forskningsfacilitet, hvor man holder en alien indespærret og forsøger at avle på hende. Men hvorfor er det så vigtigt at det lykkes? Novellen er både smuk og ond, og jeg fik helt ondt i hjertet af at læse den. Johansen har udviklet sig meget som forfatter, og jeg glæder mig til at følge ham fremover. Han skriver bare bedre og bedre.

En anden Johansen, Flemming Johansen, skal også fremhæves for novellen ”Et nyt liv”. Fortælleren vågner uden at kunne huske, hvad der er sket, men finder frem til at han må befinde sig på et hospital. Her får han snart besøg af doktor Gregor, men der er ikke noget beroligende over ham. Novellen handler om valg og konsekvenser af disse, og slutningen er langtfra rosenrød.

”Du er vågen” af Helle Perrier handler også om valg. Novellen er en ’du er selv hovedpersonen’-fortælling, hvor læseren selv beslutter, hvad man vil gøre under læsningen. Du er blevet sendt tilbage til fortiden for at slå en politiker ihjel og på den måde redde verden fra en grusom fremtid. Hvad gør du? Selvom plottets handling er set før, så er idéen fint gennemført, og jeg tog historien flere gange for at se, hvordan den ellers kunne ende.

Det er heller ikke til at komme udenom Bjarke Schjødt Larsens ”Mordet på den sidste homo sapiens”, hvor vi følger Gustav, mens han tusser rundt i sit hjem og venter på sin plejer. Novellen har en sørgmodig tone og et lille tvist til sidst.

Christian Holger Pedersen havde også en novelle med i Lidenskab og lysår samt Den ny koloni. Her i Efter fødslen har han skrevet ”Iversens tragedie”, hvor jorden en dag vågner op og er blevet deltager i et universelt reality show. Med sine henvisninger til aktuelle begivenheder og sin satiriske form er ”Iversens tragedie” et humoristisk indslag med kant.

Et nyt navn er Søren Toft Høyner, der har skrevet novellen ”Xenoarkæologi”. Under en udgravning på Proxima b hvor man for mange år siden fandt de første beviser på uddøde, intelligente livsformer i Porxima Centauri-systemet, bliver en studerende fundet død i udgravningen. Hvem står bag mordet og hvorfor? I ”Xenoarkæologi” blander Høyner krimi og science fiction og resultatet er en både underholdende og tankevækkende novelle med en grum slutning.

Heller ikke Niklas Lillelund har jeg læst før. ”Substitute” udspiller sig i en fremtid, hvor effektiviseringen af samfundet har nået nye højder. Når man plukker en tomat, plantes en ny. Hvis et træ bliver sygt, planter man en klon. Et miljøvenligt og rationaliseret samfund. Men hvad så når et menneske bliver sygt? En kort, men interessant lille novelle der giver læseren stof til eftertanke.

Jeg er også nødt til at fremhæve ”Praktik på Solvangen” af Sara Weisdorf, hvor vi befinder os på et plejehjem i fremtiden. Jeg kom til at tænke på Anders Bodelsens fremragende ”Frysepunktet”, og kunne sagtens se historien udfolde sig til en hel roman.

Til slut vil jeg nævne ”Timen” af Lars Behn-Segal. Her følger man en mand, der torturerer en krop til næsten ukendelighed. Dyret, som han kalder kroppen, håner ham imens, for den mærker ingenting. Hvorfor denne tortur? På kun 10 sider fremkalder Behn-Segal et mareridt med både moralske og etiske problemstillinger.

Efter fødslen indeholder 30 noveller, og jeg kunne sagtens fremhæve flere end de titler, jeg nu har omtalt. For som vanligt er niveauet generelt højt i novellerne, og de par stykker, der tæller ned for mig, er mere et spørgsmål om smag end om skrivekvalitet.

Jeg er vild med Science Fiction Cirklens koncept, og har endnu en gang nydt en tur ud i alle genrens kringelkroge, som denne gang bl.a. tæller rumrejser, alternative virkeligheder, aliens og tidsrejser.

Og så er jeg også lige nødt til at fremhæve Manfred Christiansens utroligt flotte og stemningsfyldte forside. Hvis ikke man får lyst til at læse Efter fødslen, når man ser den, så er der altså noget galt 🙂

Indhold:

Jesper Goll: Kat!.
Luna Dantoft: Sidste dans.
Anna Lauritsen: En skildring af de nye opiater.
Kenneth Krabat: Vælgervægt.
Lars Ahn: En invasiv art.
Johannes Lundstrøm: Urinstinkter.
Nikolaj Johansen: Efter fødslen.
Viggo Madsen: Flugten fra Spejlklode nr. 1.
Trine V. Ipsen: Kærlighedsbureaukratiet.
Glen Stihmøe: Øverste Tandhjul.
Helle Perrier: Du er vågen.
Christian Holger Pedersen: Iversens tragedie.
Niklas Lillelund: Substitute.
Silvestri: Cancerfrelst.
Richard Ipsen: Tilbage til Kibeta.
Anne-Marie Træholt ; Grens hedonometer.
Helene Toksværd: Fluen.
Jesper Rugård Jensen: Noter om Gowondaland.
Flemming Johansen: Et nyt liv.
Sara Weisdorf: Praktik på Solvangen.
Torben Magnild Husum: Kyphers kæmper.
Malte Simon Christensen: Simili.
Bjarke Schjødt Larsen: Mordet på den sidste homo sapiens.
Caner Doga Cansi: Ekspropriation.
Søren Toft Høyner: Xenoarkæologi.
Gudrun Østergaard: Når krager i hobetal søger ly.
Lars Behn-Segall: Timen.
Michala Elk: I mørket.
Maria Frantzen Sanko: Flygtningen.
Flemming R. P. Rasch: Den store dronedag.

Om Efter fødslen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 461 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri

Fast arbejde af A. SilvestriEt jobtilbud du ikke kan sige nej til, enhjørninge, rumskibe midt i Central Park, tidsrejser, Døden himself, den ultimative mand og selve sjælens eksistens er blandt temaerne i A. Silvestris seneste udgivelse Fast arbejde

Det gik op for mig, da jeg skulle til at skrive dette indlæg, at A. Silvestri faktisk er den eneste forfatter udover Stephen King, som er tagget så mange gange her på Gyseren, at hans navn fast står i ‘tagskyen’ på forsiden. Det er ret imponerende med sådan en produktivitet. Især når Silvestri stort set hver gang leverer høj kvalitet.

Fast arbejde er nummer to ud af tre planlagte bøger, hvor Silvestri samler et udvalg af sine tidligere udgivne noveller + en nyskrevet og udgiver dem med en kort kommentar efter hver enkelt novelle. Den første samling bestod af science fiction noveller og hed Sand og sten, stål og glas. Fast arbejde har humor og handler til fælles. Og allerede den første novelle, som også er titelnovellen, fik mig til at klukke af grin!

Simon er arbejdsløs og fanget i det kommunale beskæftigelsescirkus, hvor firkantede regler og blindt bureaukrati ødelægger livsviljen. En dag bliver han opsøgt af en lille mand, som har et jobtilbud, Simon bogstaveligt talt ikke kan sige nej til. Det fører ham til en kælder, men også til en nyfunden livsglæde. Novellen er på alle måder fin. Den har en god pointe vedrørende samfundets behandling af arbejdsløse. Den overrasker med sin udvikling, og så er den ganske enkelt sjov og godt fortalt. ‘Fast arbejde’ er den nyskrevne novelle i samlingen.

I ‘Benspænd’ har Viggo Konradsen levet så længe, at Døden efterhånden er blevet helt frustreret. Så da Viggo endelig dør, regner Døden det som en stor triumf. Men afhentningen slår i den grad skår i glæden, da Viggo nærmest virker glad for at se Døden. Hvorfor nu det?

I novellen leger Silvestri med personificering af begreber. I efterlivet møder vi f.eks. ikke blot Døden, men også Skæbnen, Tiden og mere abstrakte begreber som Sodoma og Gomorra for ikke at nævne Det Skal Man Jo. Begreberne optræder med hver deres personlighed, og det giver nogle virkelig morsomme episoder. Novellen er en sprudlende, fabulerende fest, hvor jeg flere gange måtte grine højt. Også selvom knebet med begreberne til sidst bliver trukket lidt for langt ud efter min smag.

Lidt i samme boldgade befinder ‘Sjæleforsørger’ sig. Her har Tobias for år tilbage solgt sin sjæl til Djævelen. Siden har han arbejdet hårdt på at opfinde en kunstig sjæl til sig selv, og da det lykkes, står der pludselig op til flere købere for døren. Novellen giver udover den umiddelbare fornøjelse også plads til lidt eftertanke. For hvor tit sætter vi egentlig rigtig pris på livet?

Sproget er i centrum i ‘Den jeg elsker’, til hvis tone Silvestri har brugt dameblads-jargon. Her får vi en salgstale rettet mod den unikke kvinde, der leder efter den perfekte mand. Novellen hører til i science fiction genren, og det gør ‘When the Music’s Over’ også. Her lander et rumskib i Central Park, men før man finder ud af, hvad de fremmede vil, er der gået mange år. Novellen handler bl.a. om kreativitet, og pointen er værd at bide mærke i.

”Et horn i siden” tilhører fantasy genren. Her fanger lykkeridderen Erdengard en enhjørning ved hjælp af svig, men det går ikke helt, som han har planlagt. Her leger Silvestri med udviklingen af sagn og myter gennem tid, for kan man nu stole helt på, hvad de fortæller?

‘BjørnBjørn’ og ‘Mester Prosopido’ er samlingens sidste noveller. Sidstnævnte er også samlingens mest dystre novelle, og handler om en ung mand der gerne vil vinde en kvindes hjerte. Han opsøger Mester Prosopido for hjælp dertil, men nogle gange har små handlinger store følger.

Det samme kan på en måde siges om ‘BjørnBjørn’. Her handler det om en jogger, der bare gerne vil have lov til at løbe sin rute uden forstyrrende elementer. Han opfinder derfor sit helt eget kronometer, men med uforudsete følger.

Nogle gange har jeg en del “arbejdsbøger” liggende, som jeg har lovet at lave en anmeldelse på. Selvom det som oftest er dejligt, fordi jeg selv har indflydelse på, hvilke bøger det drejer sig om, så betyder det også, at læsning for sjov bliver skubbet i baggrunden. Det er grunden til, at jeg først har fået læst Fast arbejde nu. Til gengæld opfylder samlingen i den grad ordene “læsning for sjov”.

De otte noveller bobler af fortælleglæde, og som altid er det imponerende hvor forskelligt A. Silvestri kan skrive. Han sætter sig mål for stil eller indhold, og alligevel er det yderst sjældent, at det går op for læseren undervejs. Simpelthen fordi det stort set altid lykkes ham at få indhold og stil til at gå op i en højere enhed på trods af benspændene. Det gør også Silvestri til en fascinerende forfatter at læse, fordi man aldrig rigtig kan regne ud, hvad man kan forvente, når man starter på en ny fortælling.

Hatten af for denne produktive forfatter, der siden sin debut i 2008, har optrådt i 50 antologier og udgivet otte bøger i eget navn. Og skulle du ikke have læst noget af Silvestri endnu, så er Fast arbejde et fremragende sted at starte.

Indhold:

Fast arbejde
Benspænd (Bag Adonais spejl, 2011)
Den jeg elsker (Science Fiction nr. 18, 2011
Et horn i siden (Til deres dages ende, 2012)
When the Music’s Over (I overfladen, 2008)
Sjæleforsørger (Ti noveller fra fantasiens univers, 2011)
BjørnBjørn (Proxima nr. 96, 2013)
Mester Prosopido (Mestertyvens sidste ønske, 2013)

Om Fast arbejde:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat, 237 sider
Omslag: Anna Degnbol

Besøg A. Silvestris hjemmeside