Indlæg tagget med ‘A. Silvestri’

Evolution – lige under overfladen 15 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Evolution - lige under overfladen 15 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Evolution er titlen på Science Fiction Cirklens årlige antologi med nye danske science fiction noveller. Det er 15. bind i serien, og som sædvanlig er bidragsyderne en blanding af nye og kendte ansigter. Emnemæssigt spænder de 28 noveller bredt, og kaster sig blandt andet over

  • Hvad gør genmanipulering grænseoverskridende?
  • Hvad sker der, når alle er ’isolerede’?
  • Hvad gør det sidste menneske, når jorden er blevet udslettet?
  • Hvad gør man, når det firma, der betaler en kolonisering på Mars, går konkurs?
  • Er der en god løsning på bodeling ved skilsmisse?
  • Kan man bekæmpe udenjordisk virus?

Med så mange bidrag og med den store blanding af forfattere er der naturligvis forskel på kvaliteten. Nogle noveller er mindre raffinerede end andre, og nogle idéer er set før. Gennemgående synes jeg dog, at alle historierne var underholdende, og så er jeg bare rigtig glad for, at Science Fiction Cirklen også giver plads til de nye stemmer. Jeg synes nemlig personligt, at det er spændende at få et kig ind i vækstlaget.

Jeg vil ikke gennemgå alle 28 noveller, men nøjes med at trække enkelte favoritter ud.

Maibrit Høyrup indleder samlingen med novellen ‘Kærlighed’. Høyrup har skrevet flere historier til ‘Lige under overfladen’-serien, og så hendes novelle ‘Killinger’ i Universets mørke helt fantastisk. I ‘Kærlighed’ er fortælleren lejlighedsassistenten Ayee, der gør alt for sit menneske, Rued, lige fra at masserer og made hende til at vedligeholde lejligheden og sørge for indkøb m.m. En dag kommer Rued dog i kontakt med et andet menneske og helt usædvanligt bliver de venner. Så gode venner at Rued overvejer at flytte fra lejligheden. Men hvad sker der med lejlighedsassistenten, hvis dets menneske flytter? Jeg kom til at tænke på 2001 af Arthur C. Clarke, men Høyrup har sit helt eget take på en A.I. ude af kontrol.

‘Villadybet’ af Lars Behn-Segall føles nærmest som en horrornovelle i starten. Selvom slutningen ikke helt lever op til begyndelsen, vil jeg dog alligevel fremhæve den, fordi den er så underholdende. Jan opdager, at hans terrasse er sunket i den ene side. Da han fjerner fliserne for at rette dem op, opdager han en dyb tunnel. Hvor fører den hen? Og hvem har bygget den?

Kan fortiden ændres? er et af de spørgsmål Dmitri Burdykin stiller i ‘En hjælpende hånd’. Novellen starter i 2041, hvor atomfysikeren Ronald Davenport er på vej til en afgørende test for hans opfindelse, der skal gøre menneskeskabt fusion til en brugbar energikilde. Så springer novellen til 2115 hvor en decimeret menneskehed kæmper for sin fortsatte eksistens. Et middel til det er at ændre udfaldet på Davenports test 74 år tidligere. Men kan man det? Og hvad vil omkostningerne i givet fald være. Novellen er en af de længste i Evolution, og jeg kunne sagtens se idéen udfolde sig i romanform.

I ‘Den sidste astronaut’ af Sofie Boysen rammer en meteor jorden og smadrer den i småstykker. Det eneste menneske, der overlever sammenstødet, er astronauten på rumstationen MIRA-2. Men selvom astronauten har overlevet selve sammenstødet, er det en begrænset frist. Og hvad bruger man så den sidste tid til? Jeg var aldeles begejstret for novellen, som er klassisk science fiction men alligevel ny.

Publius Enigma, der debuterede med Exnihilo i 2019, bidrager med novellen ‘Memory Hunters Ltd.’ Her følger vi to drømmedykkere, der filmer minder, men hvad der starter som en lykkelig drøm, udvikler sig helt galt. Udover at drømmedykning er en interessant tanke, er der noget etisk i det, som giver novellen et særlig menneskeligt aspekt.

Mens jeg skriver dette, er verden stadig ramt af COVID-19, og ferierejser til andre lande er nede på et minimum. I A. Silvestris novelle ‘All inclusive’ er denne tendens fortsat, så da Eskild på 79 beslutter sig for at tage på en jordomrejse med fly, er det aldeles uhørt. Silvestri tager nogle nutidige emner, accelererer dem så de kommer helt ud på spidsen, og lader læseren om at tage stilling. Jeg er solgt.

‘Time to go’ af Niels Kjærgaard er en af de mere humoristiske i Evolution. Her er tidsrejser blevet et reality-show, og vi følger fem deltagere, der i løbet af et show bliver sendt til tre forskellige tider i jordens historie. Fire af de fem deltagere er allerede kendte realitystjerner, og Kjærgaard lægger ikke fingrene imellem i sin beskrivelse af dem som hjernetomme individer, mens den sidste deltager er en ganske almindelig fyr. Jeg synes, novellens idé er super god, så selvom historien bliver lidt for pjattet efter min smag, vil jeg alligevel fremhæve den. Også fordi den farligste tid viser sig at være lidt af en overraskelse.

Jeg kunne sagtens have fremhævet flere af novellerne, for eksempel Simon Christiansens ‘En hjælpende hånd’, Helene Toksværds ‘Et meningsfuldt job’, Mette Markers ‘Mars…retur?’, Maria Aagaard ‘Drømmejobbet’, Lars Ahn ‘Billigt hotel’, Gudrun Østergaard ‘Forfædrene’ og Thomas Hverring ‘Lortejob’ for blot at nævne nogle.

Jeg er rigtig glad for Lige under overfladen-serien, og Evolution er endnu en god oplevelse, både for science fiction fans, og for dem der endnu ikke kender til genren.

Om Evolution:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Science Fiction Cirklen, 431 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Kærlighed af Majbrit Høyrup
Villadybet af Lars Behn-Segall
En hjælpende hånd af Simon Christiansen
Skæbnens ironi af Dmitri Burdykin
Et meningsfuldt job af Helene Toksværd
Retning nord af Sigrid Groth Nielsen
Fagre gamle verden af Gry Ranfelt
Mars…retur? af Mette Markert
Evolution af Anna Line Søgaard
Den sidste astronaut af Sofie Boysen
Dårlig luft af Ditlev V. Petersen
Drømmejobbet af Maria Aagaard
Virtuel sandhed af Hanne Rump
Vi har dem kun til låns af Richard Ipsen
Den lysende kugle af Lilli Lund Christensen
Billigt hotel af Lars Ahn
Hatten af Lonni Krause
Gemini af Sørine Amanda Nielsen
Forfædrene af Gudrun Østergaard
Memory Hunters Ltd. af Publius Enigma
All inclusive af A. Silvestri
Opbrud af Maria Thy
Springerne af Tim Sørensen
Flugt af Susse Kristiansen
Time to go af Niels Kjærgaard
Koldt hjerte af Stephanie Fjeldsø Fischer
I hjertet af maskinen af Kenneth Hansen
Lortejob af Thomas Hverring

Lige under overfladen:

Sandsynlighedskrydstogt – lige under overfladen, 14, 2019
De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

A. Silvestri – en forfatter med mange facetter

A. Silvestri på Skrækfest i Odense 2019

A. Silvestri (f. 1977) er forfatter, foredragsholder, underviser og freelance redaktør. Ved siden af skrivningen arbejder han som folkeskolelærer på nedsat tid.

Barndommen tilbragte han på Lolland, og allerede dengang skrev han små magasiner, ligesom han lavede sine egne rollespil. Som voksen begyndte Silvestri i midt-tyverne at skrive for alvor, og i 2008 fik han optaget novellen ’When the music’s over’ i Science Fiction Cirklens antologi ”I overfladen”. Novellen vandt Fantastik-prisen for bedste danske novelle, og siden har han medvirket i +60 antologier (og tallet stiger løbende) ved siden af de selvstændige udgivelser.

Silvestri debuterede i 2010 med novellesamlingen ”Køtere dør om vinteren”, og i skrivende stund har han i alt udgivet 17 bøger plus det løse.

Noget af det, der kendetegner Silvestris forfatterskab, er hans lyst til at eksperimentere. Hvor mange forfattere holder sig til én genre, så kaster Silvestri sig løbende ud i nye genrer eller giver sig selv forskellige benspænd under skrivningen. Denne eksperimenterende tilgang til skrivningen har resulteret i et alsidigt og spændende forfatterskab, der rummer både eksperimenterende parforholdslitteratur over gotisk krimi til science fiction, billedromaner, sms-noveller og alt der i mellem.

En særlig plads i Silvestris hjerte har dog horror, science fiction og fantastisk litteratur. På sin hjemmeside fortæller han, hvorfor han holder særligt af de fantastiske genrer: ”[…] de kan noget helt andet end de realistiske genrer og der er brug for voksenforfattere der tager dem alvorligt.”

Næsten her

Næsten her” er Silvestris seneste udgivelse. Det er en novellesamling, der indeholder 14 underholdende, tankevækkende og realistiske noveller, som udspiller sig i verdener, der er næsten magen til vores. Hver novelle tager således en detalje og vender på hovedet. For eksempel i ’Man skyder da dyr’, hvor det anses som det mest humane at slå truede dyrearter ihjel, når deres leveområder forsvinder, i stedet for at bevare dem i naturreservater og zoologiske haver. Silvestri beskriver sine 14 verdener så troværdige, at de virker logiske, imens han sætter vores frygt, fordomme og normalitetsbegreber i spil.

Om ”Næsten her” har Silvestri udtalt, at han håber novellerne vil være med til at bygge bro til de læsere, der normalt ikke bryder sig om at læse fantastisk litteratur: ”Derfor besluttede jeg mig for at skrive en rad af dybt realistiske fortællinger, der udspiller sig andre steder. Her er der ingen elvere eller rumpistoler. Kun mennesker, der tilfældigvis lever i en verden, der næsten er magen til vores. Med Næsten her håber jeg at slå en bro mellem det realistiske og det fantastiske; en hybrid eller et håndtryk”.

Derudover håber han, at novellerne vil få læserne til at tænke over, hvor meget af det, vi til hverdag tager for en given sandhed, i virkeligheden afhænger af tilfældigheder. Som at England i 1588 vandt over den overlegne spanske armada på grund af dårligt vejr. Ellers kunne England måske have været et katolsk land og en del af Spanien i dag.

”Næsten her” har fået pæne ord med på vejen. Bibliotekernes lektørudtalelse kalder den for ”En stærk novellesamling der giver kuldegys og noget at tænke over”. Bogrummet kalder den for ”[…]en samling af dybt originale og underholdende noveller, sælsomme og bizarre, smukke og alternative, mange superlativer kan passe i det brogede landskab af historier.”  Og personligt kommer jeg til at tænke på en forfatter som Kaspar Colling Nielsens fine novellesamling ”Dengang dinosaurerne var små”

Køtere dør om vinteren

Køtere dør om vinteren

Men tilbage til debuten. I 2010 udgav A. Silvestri sin første bog, novellesamlingen ”Køtere dør om vinteren”. De 31 noveller var oprindeligt tænkt til to novellesamlinger: én med realistiske historier og én med noveller i de fantastiske genrer horror, fantasy og science fiction. Men for at understrege, at genrebetegnelser i virkeligheden er fuldstændigt ligegyldige – det vigtige er den gode historie – blev det til én bog.

Mikset af realisme og fantastik vakte genklang hos Litteratursidens anmelder, der kaldte ”Køtere dør om vinteren” for ”en overbevisende debut”, hvor blandingen af genrerne ”[…] gør novellesamlingen til et ekstra interessant bekendtskab, for man ved aldrig helt, hvad der venter om hjørnet. Bliver det et psykologisk portræt af en kvinde på randen af sammenbrud, eller falder virkelighedens grå vægge væk og afslører mørket bag ved?

Enkelte af novellerne har en humoristisk undertone, men langt de fleste fortælles mere afdæmpet og til tider direkte trøstesløs. Man ved aldrig, hvilken oplevelse den næste novelle gemmer på, og flere af novellerne stod meget stærkt i min bevidsthed efter endt læsning.

Udvalgte antologi-bidrag 2010

Udover sin egen novellesamling havde Silvestri også novellen ‘World Wide Web’ med i antologien “Lyden af vanvid” med Lovecraft-inspirerede fortællinger samt en novelle i Science Fiction Cirklens årlige antologi. Novellen ‘Matthæus 20:16’ var en af mine favoritter i “Ingenmandsland“, og handler om verdens første (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang.

2011

Faderens sønner

Året efter udgav A. Silvestri to bøger. Dels science fiction novellesamlingen ”Faderens sønner” på Science Fiction Cirklens Forlag, og dels zombieromanen ”Pandaemonium”.

Faderens sønner

Med ”Faderens sønner” ønskede Silvestri at vise, at: ”Science fiction er meget mere end rumskibe og aliens, og med denne samling forsøger jeg at vise de forskellige former science fiction kan tage.” Det lykkes for ham, og gennem 14 noveller tager han læseren med vidt omkring, lige fra multinationale selskabers grådighed og de konsekvenser det har, over rumrejser og menneskets møde med aliens, til tiden efter bomben.

På trods af, at der er en lidt dyster stemning over en del af novellerne, så bliver der alligevel også plads til humor, og generelt er kvaliteten af novellerne høj, både sprogligt og plotmæssigt, idet mange af historierne tager overraskende drejninger undervejs.

Himmelskibets anmelder var glad for “Faderens sønner”, som han roste for at komme godt rundt inden for science fiction genren: “Samlingen indeholder historier om fremmede væsner, teknologi der kører af sporet, rejser imellem dimensioner, og en verden hvor kvinderne har taget magten. Vi kommer derved godt rundt inden for science fiction. Til de der mere er til horror-siden af Silvestris forfatterskab, er der også indlagt en del blod i nogle af novellerne, samt den morbide humor som man også finder i andre af hans noveller.”

Pandaemonium

Pandaemonium af A. Silvestri

Pandaemonium” var Silvestris anden udgivelse i 2011 og hans første roman.

Pandæmonium stammer fra latin og kan frit oversættes til indbegrebet af alt ondt og alle onde ånder, og det er da også, hvad der ramler ned over København og resten af verden, da en sværm af stikkende fluer forvandler stort set alle til zombier. I tre bøger følger vi forskellige grupper af overlevende i deres kamp mod zombierne, som Silvestri giver sin forklaring på med en blanding af kristne, egyptiske og babylonske myter. Hermed bliver zombierne en brik i “det ondes” spil mod det gode, modsat langt de fleste zombihistorier, der bruger zombierne som “det onde” i sig selv. Et spændende twist på zombiegenren.

“Pandeamonium” blev skrevet som en hyldest til B-film og er fyldt med one-liners, action og alt hvad der hører til. Så selvom zombieromanen efterhånden er både en klassiker og en kliché, løfter Silvestri oplevelsen, og den næsten 800 siders lange roman, blev rost over hele linjen.

Blandt andet beskrev online-magasinet Planet Pulp den som en: […] på mange områder bedre roman end Kadavermarch. Den er blodig, underholdende og så er den, på trods af sin tunge fremtoning, er let pust ind over en genre, som er ved at bide sig selv i røven.”

Litteratursidens anmelder var enig, og roste romanen for at bygge videre på både danske og internationale zombie-skuldre: ”Zombie-genren kendes fra utallige film, videospil, tegneserier (Den aktuelle og meget roste tv-serie ”The Walking Dead” bygger netop på en tegneserie), danske forfattere som Dennis Jürgensen og Patrick Leis og naturligvis en forfatter som Stephen King. Silvestri bygger fint videre på disse traditioner i sin velskrevne roman, men ved at inddrage sine helt egne forklaringer og teorier, bl.a. elementer fra mesopotamisk, ægyptisk og kristen religion tilfører han dog historien både originalitet og kvalitet.”

Udvalgte antologi-bidrag 2011

Også i 2011 var A. Silvestri bidragsyder til Science Fiction Cirklens årlige antologi med novellen ‘Glemmer du, så husker jeg alt‘. Derudover skrev han også den fantastiske ‘Jacobs stige’ til antologien “Dystre Danmark 2“, hvor et cirkusbesøg løber helt af sporet. Hvis man ikke på forhånd lider af coulrofobi (sygelig angst for klovne), så gør man det helt sikkert efter at have læst novellen her, hvor Silvestri endnu en gang demonstrerer sin evne til at skabe ubehagelige billeder i hovedet på læseren. Antologien var nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2011, der dog gik til Steen Langstrup for “Alt det hun ville ønske, hun ikke forstod“.

Sidst, men ikke mindst, skal også nævnes novellen ‘Morituri te salutant’ fra antologien “Det sker igen” (der i øvrigt også var nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2011). Novellens titel er latinsk og betyder ”de, der skal dø, hilser dig”, som blev brugt af gladiatorerne når de hilste på kejseren på vej ind i arenaen. I novellen følger vi fire borgere, som i fremtidens Danmark ikke kan yde deres bidrag til samfundet. Steffen ryger for meget, Lise spiser for meget, Morten drikker for meget, og Erica er kritisk kunstner. Konsekvensen af deres mangler er, at de skal optræde i et tv-program, mens de afstraffes – og de har indflydelse på de andres lidelser.

Optisk bedrag

Optisk bedrag

I 2012 udgav Silvestri sin anden novellesamling “Optisk bedrag“, og ligesom ”Køtere dør om vinteren” indeholder den en blanding af flere forskellige genrer.

“Optisk bedrag” består af 21 fortællinger om mennesker og historier, fremtiden og fortiden, kærlighed og had og alt det ind imellem. Novelleren har dog et fælles tema, nemlig hvordan virkeligheden kan opfattes.

Om samlingen skrev Himmelskibets anmelder: ”De fleste af samlingens 21 noveller er […] historier om menneskeskæbner, om afsavn, svigt og selvbedrag, men også om glæde. Silvestris historier er altid værd at læse da han har et alsidigt og spændende fortælle-univers.”

A. Silvestri viser endnu en gang, at han er en sand ord-ekvilibrist, der forundrer og forbavser. Både indholdsmæssigt men også ved at eksperimenterer med f.eks. sproget i de enkelte noveller.

Udvalgte antologi-bidrag 2012

“Grufulde mørke” var den tredje antologi i H. Harksen Productions serie med H.P. Lovecraft inspirerede bidrag. A. Silvestri deltog med ‘I et vindue’, hvor to unge politifolk tilkaldes til et husspetakel, der viser sig at være et sandt slagtehus. Novellen er et godt bevis på Silvestris evne til at sætte en scene, der tryllebinder læseren – og ikke mindst skræmmer livet af os.

Silvestri har, naturligvis fristes jeg til at skrive, også en novelle med i Science Fiction Cirklens årlige antologi “Fremmed stjerne“. ‘Højdepunkt’ handler om en ung mand, som lever under jorden, og drømmer om at blive voksen så han kan komme i gang med at arbejde og få sig en kæreste. Novellen virker umiddelbart som en fortælling om en fremtidig verden, der har måttet forskanse sig under jorden pga. en ukendt katastrofe, men i A. Silvestris univers er sandheden aldrig simpel.

Endelig var A. Silvestri også repræsenteret i fantasy-antologien “Til deres dages ende” med novellen ‘Et horn i siden’, hvor han vender op og ned på vores forventninger.

2013

For første gang siden sin debut havde Silvestri ikke en selvstændig udgivelse i 2013. Men det blev dog til en række bidrag i diverse antologier.

I “Vampyr” fra forlaget Kandor er Silvestris bidrag ‘Som vinden blæser’ der tager vampyrmyten til Afrika og ombord på et slaveskib, og i “PIX” havde han novellen ‘Hamskifte’ med.

I “Farvel min astronaut” fra Science Fiction Cirklen var Silvestris bidrag novellen ’I sit ansigts sved’, der foregår i en ikke nærmere defineret fremtid, hvor det meste af verdens elektronik er lagt øde. De overlevende er enten presset sammen i få større byer eller bor på isolerede gårde i oplandet, hvor de hele tiden må holde et vågent øje med ”de smittede”. En dag kommer en sælger til gården Karlsbo. Han har noget helt særligt at sælge dem, men salget går ikke efter planen.

‘I sit ansigts sved’ var nomineret til Niels Klim prisen for årets bedste lang-novelle.

Ambrosia/Live

Ambrosia/Live” der udkom i 2014, kalder A. Silvestri selv for den udgivelse, der har delt vandene mest. Bogen består af to forskellige historier, der vendte i hver deres retning.

Ambosia/Live

Bibliotekernes lektørudtalelse kaldte den for en spejlvendt dobbeltroman, der udfolder: ”[…] to historier, der spejler hinanden og reflekterer over den menneskelige natur, skæbne og undergangens væsen.”

Også Bogrummets anmelder er begejstret og giver ”Ambrosia/Live” 5 ud af 5 stjerner: ”Silvestri skriver godt og tilgængeligt om et emne der emmer af mystik og science fiction og i en dansk setting.”

Bloggen Apokalyptisk er dog lidt mere forbeholden: ”Der er ingen tvivl om at Ambrosia er den stærkeste af de to kortromaner, men Live har sit på det tørre hvad angår satirisk bid. På den måde supplerer de hinanden godt – det mystisk lyriske over for det brutale og spottende. Kvalitetsforskellen er dog så stor at historierne aldrig smelter perfekt sammen, og det er en skam. Den spøjse indpakning kommer ikke helt til sin ret, men det er smukt at genoplive den, om ikke andet så af retro-romantiske årsager.”

På sin hjemmeside har Silvestri fortalt lidt om, hvordan idéen til dobbeltromanen opstod: “Helt tilbage i 2007 skrev jeg en lang fortælling om en meget stor, gravid kvinde, der bliver fundet indeni Yding Skovhøj. Det var en af mine første historier med et bredt persongalleri, forskellige mennesketyper og flugtende plot. Den blev færdig … og så lå den der og kiggede på min harddisk. Jeg kunne rigtig godt lide den, og ikke mindst de historieelementer jeg havde anvendt. I 2012 skete det så, at jeg skrev kortromanen “Live”. Jeg var også ret vild med den histories elementer, og så var det at det slog mig hvorfor. Jeg havde nemlig brugt dem før. Men på en helt anden måde. I kortromanen “Ambrosia”. De to historier var forvrængede spejle af hinanden. Pausegris. Hvad er en histories elementer? Det er de byggesten, der udgør en fortælling. Tag nu f.eks. Rødhætte. Elementerne i den historie er bl.a. en ydre fjende, en levering, et område der er let at fare vild i, en ung pige og en god morale. Det er alt sammen fint nok. Elementerne i Rødhætte kommer i den rækkefølge vi kender og ender selvfølgelig med at vi har lært noget alle sammen. Men kunne man forestille sig at skrive en fuldkommen anderledes historie med Rødhættes elementer? […] “Ambrosia” deler 90% af sin histories elementer med “Live”, men de to historier er vidt forskellige. Både i tone, i opbygning, i skrivestil og i genre. Det ændrer ikke på, at når man har læst den ene historie, vil den helt automatisk spøge, mens man læser den anden. Derfor er der i virkeligheden slet ikke to historier i “Ambrosia/Live” – der er faktisk fire. Hov, hvad er nu den af, spørger du. Jo, nu skal du bare høre. De to første historier er de to individuelle kortromaner. Men så er der også historien Ambrosia/Live fortæller. Hvad så med nummer fire? Enkelt. Det er historien “Live/Ambrosia” fortæller. Bogen kan læses flere gange, og heldigvis for det. Måske er der slet ikke fire historier, men bare en stor fortælling? Det vil jeg lade være op til læseren.”

Udvalgte antologi-bidrag 2014

Forlaget Valeta udgav antologien “Undergang” med noveller der skulle udspille sig under eller efter en global katastrofe, hvor jorden/menneskeheden går helt eller delvist under. Dog ingen historier om zombier! Silvestri deltog med novellen ‘Den allersidste dans’ om hvilken han skriver på sin hjemmeside:

Ud over at novellen har over 30% unikke ord, er den også en kombination af teknisk og lyrisk sprog … og indeholder hele teksten til den smukke sang ‘Den allersidste dans’. På ganske labyrintisk vis blev slutproduktet ret smukt og jeg undrer mig stadig selv over at det lykkedes at skrive den. Jeg håber du vil finde den spændende og måske, bare måske, sørgmodig nok.”

Til Science Fiction Cirklens antologi “De sidste kærester på Månen” skrev Silvestri novellen ‘Ukrudt’, der blev nomineret til Niels Klim prisen for bedste novelle.

2015

Al kødets gang

2015 byder igen på to udgivelser fra Silvestri. Den gotiske krimi ”Al kødets gang” samt novellesamlingen ”Kærlighedsfrugt”.

Al kødets gang

Al kødets gang” er udgivet på H. Harksen Productions og er en del af serien gotiske krimier. Silvestri fortæller, hvordan han blev kontaktet af forlaget og bedt om at komme med et bidrag til serien. Et bidrag der skulle bestå benspændene: at passe ind under genreparaplyen ’gotisk krimi’ samt handle om en familie med en dyster hemmelighed i fortiden.

På Silvestris blog kan man læse lidt om hans tanker bag romanen. Bl.a. skriver han lidt om, hvordan han opfatter begrebet gotik: “… gotikken handler i min optik om menneskets følelser, både i og når det udsættes for det modbydelige – men også om at mennesket grundlæggende er underlagt naturen, både sin egen og den med stort N.” Og hvordan han fandt inspiration ved at læse en masse gotisk litteratur, især Edgar Allan Poe hvis fortælling “Ushers fald” er en slags inspiration, idet Silvestri på forhånd havde besluttet, at romanen skulle handle om et hus og en slægt.

Resultatet er blevet en nutidig historie, der både er et realistisk hverdagsdrama om en drengs opvækst i et hus, hvor mormoren stod for omsorgen, mens forældrene festede og passede deres, og hvordan det har påvirket drengen/manden. Men der er også en historie under hverdagens fernis, hvor familiens hemmeligheder ikke er blot er for meget fest og alkohol, og hvor fortiden i høj grad lever i nutiden. Hvor familie-forpligtelserne ikke kan frasiges, og hvor skræk blandes med lyst og had med kærlighed. Og som altid skrevet i et flot og virtuos sprog.

Politikens anmelder gav den 3 stjerne og roste romanen for at besidde: ”[…] den robuste blanding af hverdag og afgrund, som er horrorgenrens kendetegn.”

Kærlighedsfrugt

Kærlighedsfrugt

Kærlighedsfrugt” indeholder 14 noveller, og her arbejder Silvestri på forskellene mellem gys og horror. Den første novelle kan således læses af alle (selv børn), mens den sidste novelle er hardcore horror. Derudover udforsker de 14 noveller også horrorgenrens undergenrer, lige fra spøgelseshistorien over monstre til body horror og weird.

Silvestri skriver lidt i forordet om sin forståelse af horror i modsætning til gys: “Horror er, som genre, en af de bredeste, jeg kender til. Den omfavner både den grelle body horror, der forsøger at frembringe en reaktion i læseren ved voldsomme lemlæstelser eller nedbrydninger af menneskets fysiske form, og samtidig er genren også den elegante uhygge set i de victorianske spøgelseshistorier. I horror er der plads til snigende uhygge, der udelukkende har hjemme i vores verden, og til rædselsvækkende monstre fra afgrunden af vores fantasi. Horror har så mange nuancer, at det af og til kan være mærkeligt, at de forskellige varianter hører til i samme overgenre. Bredden i genren er dog ikke direkte med til at skelne mellem gyser og horror. Det har noget med alder at gøre … Gyseren er lidt hyggelig, fordi den aldrig bliver rigtig frygtelig. Der er regler, alle skal overholde – også monstrene. Der er den grundlæggende sikkerhed i, at børn og unge ikke bare dør. Det gode skal nok sejre i sidste ende. Horror fjerner den sikkerhed fra genren.

“Kærlighedsfrugt” gik i øvrigt videre til shortlisten for Årets Danske Horrorudgivelse, og bloggen Bare et kapitel mere kaldte den for: ”den bedste novellesamling jeg indtil videre har læst i år.”

Udvalgte antologi-bidrag 2015

H. Harksen Production udgav i 2015 sci-fi horror antologien “Universets mørke“. A. Silvestris bidrag var ‘Itu’, hvor han helt bogstaveligt lader sin fortæller gå itu, mens han forklarer, hvad han husker. Kommaerne forsvinder, ordene forsvinder, betydningen forsvinder: ”Vågner til blinkende/hvidt lys/mørke. Forsøger/nægter at rejse mig fra sengen/fængslet. Det spænder/gør ondt/hviner i min arm/led/kæbe. Farver i tusindtal. Blå/orange/grøn/ultra/infra/ekko/sort/stank/hvid/duft.” Det er veludført, og præmissen er godt tænkt. Silvestri beviser endnu en gang, at han kan noget ganske særligt, når han skriver. Helt fortjent vandt ‘Itu’ da også Niels Klim prisen for bedste lang-novelle.

Silvestri havde også en novelle med i krimi-antologien “Tågevals“, ‘Redningsmand’, hvor hovedpersonen skal forklare sine gerninger for en dommer, samt novellen ‘Taxa’ i Science Fiction Cirklens antologi: “Som et urværk“, en smuk og sørgelig fortælling om kærlighed og valg pakket ind i en tidsrejse-historie.

Endeligt skal også nævnes forlaget Kandors novelle-konkurrence, hvor Silvestri vandt med novellen ‘Udyr’, der udkom i antologien “Varulv“. Historien handler om skovløberen Laust, der har spærret sig inde i en lade sammen med sine tre døtre. Udenfor lusker en varulv rundt, og spørgsmålet er, hvem der har fanget hvem. Og måske i højere grad, hvem der er udyret?

De tre novelleopsamlinger

Gennem hele sit forfatterskab har A. Silvestri skrevet noveller til forskellige antologier. I 2016 besluttede han sig for at samle op på disse, og i første omgang blev det til novellesamlingen ”Sand og sten, stål og glas”. Her har han samlet 8 tankevækkende science fiction noveller, hvoraf de 7 tidligere har været udgivet i andre sammenhænge. Hver novelle følges af en kort kommentar, hvor Silvestri bl.a. fortæller lidt om idéerne bag, tankerne bag skrivestilen osv.

De 8 noveller bevæger sig bredt indenfor science fiction genren med temaer som jordens undergang, tidsrejser, dystopiske fremtidsscenarier, rumrejser til fremmede planeter osv. Silvestri lader dog den teknologiske vinkel ligge, så her er ikke decideret ‘hård’ science fiction, hvilket gør samlingen velegnet til læsere, der ikke tror, at de kan lide genren.

Fast arbejde” fra 2017 var nummer to opsamling med et udvalg af tidligere udgivne noveller + en nyskrevet samt med en kort kommentar efter hver enkelt novelle. Denne gang var humor og handler omdrejningspunktet. Og allerede den første novelle, som også er titelnovellen, fik mig til at klukke af grin!

De otte noveller bobler af fortælleglæde, og igen er det imponerende hvor forskelligt A. Silvestri kan skrive. Han sætter sig mål for stil eller indhold, og alligevel er det yderst sjældent, at det går op for læseren undervejs. Simpelthen fordi det stort set altid lykkes ham at få delene til at gå op i en højere enhed på trods af benspændene.

Sidste opsamling kom i 2018, ”Jeg ved godt, du er der”. Som i de to tidligere opsamlinger er novellerne et mix af tidligere udgivne historier og en ny (her får vi dog to nye). De 8 noveller handler om dilemmaer og valg, og titelnovellen vandt Niels Klim Prisen i 2019.

Hvor forskellige novellerne ellers er, så er én ting fælles for dem – gruen. Hver eneste novelle invaderede mig under læsningen. Selv de historier jeg på forhånd kendte, fik mig til at tænke ‘Åh nej’ under læsningen. Lige fra ‘Udyr’ som twister varulvemyten, og hvor man som læser er lige ved at heppe på varulven, fordi den menneskelige del af historien næsten ikke er til at bære. Over ‘Forhæng’ hvor en far vil give sine døtre en lektion for livet, og afstumpetheden nærmest siver ud af siderne. Til ‘Jacobs stige’ hvor et cirkusbesøg er alt andet end hyggelig familie-underholdning.

Udvalgte antologi-bidrag 2016

Udover novellesamlingen ”Sand og sten, stål og glas” deltog Silvestri også i en række antologier i 2016.

I Sword & Sorcery-antologien “Mørke guders tempel” var hans bidrag novellen ‘En sang om vand’. Forlaget Silhuet udgav en antologi med noveller bundet op på ordsprog “Sku ikke hunden på hårene“, og her havde Silvestri novellen ‘Klæder skaber folk’ med, som blev nomineret til Niels Klim prisen for bedste lang-novelle.

I Science Fiction Cirklens antologi “Lidenskab og lysår” deltog han med ‘I fædrelandets tjeneste’. Og endelig vil jeg også lige nævne novellen ‘In uteri’ fra antologien “Hvis jeg overlever natten“. Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. ‘In uteri’ er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen.

2017

Det blev ikke til nogen selvstændige udgivelser for A. Silvestri i 2017, men han medvirkede (som sædvanligt) i flere antologier.

Forlaget Enter Darkness udgav sin anden horrorantologi “Rustkammeret“, hvor Silvestris bidrag var novellen ‘Mandsmørke’.

Det blev også til en novelle i Science Fiction Cirklens antologi “Efter fødslen“. ‘Cancerfrelst’ var 10. gang, Silvestri havde en novelle med i Lige under overfladen-serien, og novellen blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste novelle. På Silvestris hjemmeside kan du læse et indlæg om de 10 noveller.

2018

2018 var i det hele taget et meget produktivt år for A. Silvestri med hele FEM udgivelser!

FebruaryFICTION

Udover novellesamlingen ”Jeg ved godt, du er der” blev det også til ”FebruaryFICTION”, et samarbejde med forfatteren A. Rune. Udgangspunktet var, at de i februar måned hver dag skulle skrive en tekst med en begyndelse, midte og slutning på 100 ord, som skulle publiceres (f.eks. på Facebook). Det blev til sammenlagt 100 meget forskellige fortællinger, og ”FebruaryFICTION” blev udvalgt som Årets Bedste Bogarbejde 2019 af komitéen fra Foreningen for Boghaandvaerk.

Bogrummets anmelder var også begejstret og gav 5/5 stjerner med ordene: ”Jeg kan ikke sige ret meget imod denne bog, andet end at den er for kort. Den grådige anmelder ville bagefter gerne have haft 500 sider, mindre skrift og 2000 historier! Det er virkelig en kunst at kunne frembringe så mange fine og bevægende historier indenfor de 5 regler, og begge forfattere mestrer det til fulde.”

King

King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech

Samme år udgav Silvestri også billedromanen ”King” i samarbejde med tegneren Christoffer Gertz Bech. Historien bag stammer fra debuten ”Køtere dør om vinteren”, men i ”King” er novellen blevet skrevet om samt udvidet betragteligt, og ikke mindst giver C.G. Bechs illustrationer udgivelsen et helt fantastisk udtryk.

Forlægger Emil Blichfeldt advarer læseren i forordet med ordene: “King er en uhyggelig bog, og hvis den giver dig mareridt, så kom ikke og sig, at du ikke var advaret på forhånd.” For King er uhyggelig. Rigtig uhyggelig. Det er nemlig ikke kun historien, om en lille dreng der bliver fanget af et monster. Det er også historien om en familie, som er ved at gå i opløsning. Om et forældrepar der med årene er gledet fra hinanden og nu har helt forskellige drømme. Og drømme kan som bekendt udvikle sig til mareridt.

”King” blev rost i Politiken (6/6 hjerter), i Bogrummet (5/5 stjerner) og Litteratursidens anmelder kaldte den for et ”stramt komponeret og velafrundet gys af bedste skuffe” som ”[..] ligner en billedbog, men den henvender sig til de ældre børn, unge og voksne gyserelskere og kan bedst benævnes som en graphic novel.”

Scener fra et parforhold

Endelig udgav Silvestri også to romaner i 2018: ”Scener fra et parforhold” og ”Slør”. ”Scener fra et parforhold” beskriver Silvestri som en mosaikroman: ”Hvert af de fyrre kapitler har egen genre, og undervejs støder læseren blandt andet på en artikel, et digt, en sang, et eventyr, et opgavesæt, et skuespil og en sms-udveksling. Kapitlernes genrer er ikke tilfældig, men føjer til kapitlernes og bogens helhed.

Den eksperimenterende tilgang faldt i god jord hos bogbloggerne, hvor Bogrummet igen gav fuldt hus 5/5 stjerner, mens anmelderen på Bogmarkedet i første omgang var lidt forvirret, men siden blev fan: ”[…] de første hundrede sider syntes jeg ærligt talt, at historien var eksperimenterende bare for at være – opsigtsvækkende. Det afbedrede mit forbehold, at A. Silvestri er en dreven forfatter og synes at mestre langt de fleste genrer undervejs. Snart blev jeg suget ind i fortællingen, ikke mindst fordi den mosaikagtige fortælleform passer så perfekt til emnet. Det evigt foranderlige følelsesregister mellem to i et besværligt parforhold kan simpelthen ikke beskrives lineært.”

Slør

Slør af A. Silvestri

Silvestris sidste udgivelse i 2018 var som nævnt ”Slør”, hvis persongalleri består af kvinder, og hvis titel har en lang række betydninger. Historien om Pernille, der skal være brudepige for veninden Jeanette, hun ikke har set i flere år, er en blanding af chick litt, gotisk horror og vikingemyter. De tre umiddelbart umage genrer slynger sig ind og ud af hinanden i en historie, der starter strålende smukt, men langsomt driver ud i mørke og vanvid.

Forfatterkollegaen Ruben Greis var også vild med “Slør” og kalder den: […] velfortalt, medrivende, ond og forbandet god! […] Den snigende optakt og spillet på Pernilles psykologiske historie emmer tilstrækkeligt af realisme og mysterium til at forføre læsere, hvis sædvanlige “gyser” reelt er en krimi, og bogen appellerer nok bredere end mange af forfatterens andre værker. Men uden af denne grund at give køb på det reelle gys eller forfalde til metervare.”

Udvalgte antologi-bidrag 2018

Udover de fem selvstændige udgivelser deltog Silvestri også i flere antologier i 2018. Blandt andet den lille horror-antologi “Når mørket kommer krybende“, som forlaget Enter Darkness udgav i forbindelse med Krimimessen i Horsens. A. Silvestris bidrag hed ‘Blinde killinger’, og efter sigende var hans novelle nødt til at være sidst, da redaktøren ellers var bange for, at folk ikke ville læse antologien færdig.

Til Science Fiction Cirklens antologi “De fremmede” skrev Silvestri novellen ’13. august 1989′. Her følger vi i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer. Novellen blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste lang-novelle, og blev efterfølgende også til en julekalender!

Johannes Lundstrøm, der også optræder i antologien, henvendte sig for en uges tid siden, og spurgte, om de ikke måtte gøre A. Silvestris novelle ’13. august 1989′ til årets julekalender på Brorfelde Astronómiske Vennekreds’ facebook-side. Hvorfor? Fordi Brorfelde Observatorium har en væsentlig rolle i fortællingen.” (Læs mere her)

Også Science Fiction Cirklens steampunk-antologi “Krinoline & kedsomhed” havde en Silvestri novelle med. ‘Til Polen, hurra!” udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

Endelig bidrog Silvestri til forlaget Silhuets antologi “#moderneeventyr” med novellen ‘Historien om en moder’.

Et satans arbejde

Et satans arbejde af A. Silvestri

Et satans arbejde” udkom i 2019, og endnu en gang bevæger A. Silvestri sig ud i noget nyt. Han kalder den selv for en roman, der: ”[…] er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og blandt andet nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen, midtlivskrisen og rendyrket horror. Men alle de fine ord er fuldkommen ligegyldige. For Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk (pun intended) roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen.”

Historien er i sig selv underholdende og overraskende. Det er ikke hver dag, at man hører om en flytning af Helvede, eller introduceres for de udspekulerede pinsler de fordømte sjæle udsættes for. Ydermere gemmer der sig en række twists i historien, der undervejs udvikler sig i en uventet retning mod sin hæsblæsende slutning. Samtidig er det også en historie venskab og menneskelighed. Om at gøre det rigtige selvom det er svært. Og om at finde ud af hvem man egentlig er. Men det er kun en del af læseoplevelsen. Flettet ind i Asgers beretning hører vi nemlig også hans efterrationaliseringer og senere indsamlede viden, og præsenteres på den måde for en litteraturhistorisk og filosofisk tilgang til Satan, Helvede, Tid og hvad Asger i øvrigt har gået og spekuleret over. Det hele fortalt i et mundret og ligetil sprog, der let flyder sammen med resten af fortællingen..

Bibliotekernes lektørudtalelse var vild med ”Et satans arbejde”, der blev kaldt: ”Velskrevet, underholdende og tankevækkende roman, som effektivt mixer en original godt fortalt historie med horror, spænding og skildringen af en mand i livskrise, og heldigvis tilsætter det hele en god sjat djævelsk forløsende humor.”

Lige så begejstret var Litteratursidens anmelder, der kaldte den for ”overraskende underholdende” og anbefalede den til det brede publikum.

“Et satans arbejde” er for alle, der holder af god litteratur. Her er ikke tale om én genreroman, men om en roman som rummer forskellige genrer lige fra humor til horror til filosofi til magisk realisme og alt der i mellem.

Udvalgte antologi-bidrag 2019

I 2019 bidrog A. Silvestri blandt andet med novellen ‘Humlen’ i antologien “Det nådesløse daggry” fra forlaget Enter Darkness, samt ‘Beautiful Budapest’ i Science Fiction Cirklens antologi “Sandsynlighedskrydstogt“. Sidstnævnte blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste novelle.

Tre

Tre

2020 bød på to udgivelser fra A. Silvestri. Jeg har allerede nævnt novellesamlingen “Næsten her”, men årets første udgivelse var rammeromanen ”Tre”, der blev nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse.

A. Silvestri fortæller på sin hjemmeside, at rammeromanen ”Tre”: ”[…] opfylder en af mine ældste lyster, nemlig at udgive en bog der i struktur og indhold minder om antologifilm som f.eks. Creepshow og Trick’r’Treat.” Rammehistorien er en døende forfatter, som tilkalder tre kollegaer og vil overgive sin litterære arv til den af dem, der kommer med den bedste historie.

Antologi-følelsen lykkes til fulde ifølge Himmelskibets anmelder, som skriver: ”Allerede tidligt i min læsning af bogen blev jeg spændt på om denne idé ville holde; at Silvestri have sat sig for at skulle skrive tre historier, der er så forskellige, at man som læser køber sig ind på forestillingen om at de egentligt er skrevet af tre forskellige (fiktive) personer.  Jeg var noget spændt på hvordan dette ville gå, for det ville ikke være nok at historiernes handling er meget forskellige, men hele skrivestilen skulle være forskellig for at bevare illusionen. Lad mig allerede nu afsløre at jeg synes at dette eksperiment lykkes utroligt godt for Silvestri. Der var ikke på noget tidspunkt imens jeg læste de tre historier hvor illusionen ikke holdt, og dette faktisk på trods af at jeg sad og ledte efter ting hvor jeg ville tænke “dette er en typisk Silvestri-historie”.

Det er altid interessant at læse A. Silvestri. Han har en spændende pen og et godt sprog. Og så er han ikke bange for at udfordre sin læser. Jeg indrømmer, at jeg i “Tre” måtte læse slutningen mere end én gang, før jeg helt fangede den. Men netop det uforudsigelige gør Silvestri så fascinerende at læse, så selvom jeg ikke altid forstår alt, så har jeg altid lyst til at læse mere.

Udvalgt antologi-bidrag 2020

Skyggespejlet” fra forlaget Enter Darkness er tredje bind i Fortællinger fra mørket-serien, og Silvestri har deltaget i dem alle. Denne gang med novellen ‘Tinderbitch’, en fortælling om heksekunst og one-night-stands.

Han medvirkede også i antologien “Frygtelige fynske fortællinger“, som også er blandt de fem nominerede titler til Årets Danske Horrorudgivelse 2020. Silvestris novelle hedder ‘Havet sneen himlen’, og handler om Tobias, der mister sin kæreste kort efter, at hun har født deres lille datter. Historien fortælles i to spor, dels af Tobias og dels gennem samtaler mellem Birthe og Axel, der ejer campingpladsen, hvor Tobias tager hen. Silvestris bidrag er en mørk og kuldslået fortælling om sorg, tab og kærlighed, som efterlader læseren lettere rystet.

Udvalgt bibliografi

Næsten her af A. Silvestri

Næsten her. Forlaget Brændpunkt, 2020
Tre. Kandor, 2020
Et satans arbejde. Forlaget Brændpunkt, 2019
Jeg ved godt, du er der. Calibat/DreamLitt, 2018
Slør. Kandor, 2018
King. Calibat, 2018. – illustreret af Christoffer Gertz Bech
FebruaryFICTION. SMSpress, 2018. – sammen med A.Rune
Scener fra et parforhold. DreamLitt, 2018
Fast arbejde. Calibat/DreamLitt, 2017
Sand og sten, stål og glas. Calibat/DreamLitt, 2016
Kærlighedsfrugt. Kandor, 2015
Al kødets gang. H. Harksen Productions, 2015
Ambrosia/Live. Forlaget Valeta, 2014
Optisk bedrag. Hexameter, 2012
Pandaemonium. Forlaget Valeta, 2011
Faderens sønner. Science Fiction Cirklen, 2011
Køtere dør om vinteren. Hexameter, 2010

Udvalgte antologier

Skyggespejlet / red. Lars Grill Nielsen

Tinderbitch i Skyggespejlet, Enter Darkness. – 2020
Havet sneen himlen i Frygtelige fynske fortællinger, Ildanach. – 2020
Humlen i Det nådesløse daggry, Enter Darkness. – 2019
Beuatiful Budapest i Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen. – 2019
13. august 1989 i De fremmede, Science Fiction Cirklen. – 2018
Til polen, hurra! i Krinoline og kedsomhed, Science Fiction Cirklen. – 2018
Historien om en moder i #moderneeventyr, Forlaget Silhuet. – 2018
Blinde killinger i Når mørket kommer krybende, Enter Darkness. – 2018
Mandsmørke i Rustkammeret, Enter Darkness. – 2017
Cancerfrelst i Efter fødslen, Science Fiction Cirklen. – 2017
In uteri i Hvis jeg overlever natten, Enter Darkness. – 2016
Om blod og blæk i Monster, Kandor. – 2016
I fædrelandets tjeneste i Lidenskab og lysår, Science Fiction Cirklen. – 2016
En sang om vand i Mørke guders templer, H. Harksens Productions. – 2016
Klæder skaber folk i Sku ikke hunden på hårene, Forlaget Silhuet. – 2016
Taxa i Som et urværk, Science Fiction Cirklen. – 2015
Redningsmand i Tågevals – 10 kriminoveller, Kandor. – 2015
Itu i Universets mørke, H. Harksen Productions. – 2015
Udyr i Varulv, Kandor. – 2015
Ukrudt i De sidste kærester på månen, Science Fiction Cirklen. – 2014
Den allersidste dans i Undergang, Forlaget Valeta. – 2014
Lyden af blade, der falder fra omi-træet i Prisen på magi, Kandor. – 2014
I sit ansigts sved i Farvel, min astronaut, Science Fiction Cirklen. – 2013
Mester Prosopido i Mestertyvens sidste ønske, Kandor/Replikant. – 2013
Et studie i lyst i Forvandlinger, Forlaget Langdyssen. – 2013
Hamskifte i Pix, H. Harksen Productions. – 2013
Som vinden blæser i Vampyr, Kandor. – 2013
Højdepunkt i Fremmed Stjerne, Science Fiction Cirklen. – 2012
Et horn i siden i Til deres dages ende, Kandor. – 2012
I et vindue i Grufulde mørke, H. Harksen Productions. – 2012
Jacobs stige i Dystre Danmark 2, H. Harksen Productions. – 2011
Morituri te salutant i Det sker igen, Kandor. – 2011
Glemmer du, så husker jeg alt i Den nye koloni, Science Fiction Cirklen. – 2011
World Wide Web i Lyden af vanvid, H. Harksens Productions. – 2010
Matthæus 20:16 i Ingenmandsland, Science Fiction Cirklen. – 2010
Godnat i Den hemmelige dal, Science Fiction Cirklen. – 2009
Der er engle nok til alle i Dystre Danmark, H. Harksens Productions. – 2009
When the music’s over i I overfladen, Science Fiction Cirklen. – 2008

Links:

A. Silvestris hjemmeside
Bogrummet.dk
Litteratursiden.dk
Himmelskibet.dk
Superkultur

Næsten her af A. Silvestri

Næsten her af A. Silvestri

Næsten her er A. Silvestris 17. udgivelse på blot 10 år. Det virker næsten naturstridigt, at en forfatter kan skrive så mange bøger så hurtigt uden at blive en gentagelse af sig selv. Men A. Silvestri kan. Hver udgivelse er en ny udfordring for læseren på den fede måde, for man ved aldrig hvilken genre eller hvilken skrivestil, han nu har kastet sig over. Det eneste, der er sikkert, er, at det er velskrevet.

Det er også tilfældet med novellesamlingen Næsten her, der indeholder 14 underholdende, tankevækkende og realistiske noveller, som udspiller sig i verdener, der er næsten magen til vores.

Som altid har Silvestri givet sig selv et benspænd under skrivningen. Denne gang er det, at historierne skal udspille sig i en verden, der er ligesom vores blot med én afgørende forskel, og denne forskel skal have afgørende betydning for historien. Som for eksempel novellen ‘Man skyder da dyr’. Her har det stigende befolkningstal betydet, at næsten alt jord bliver udlagt til landbrug. Som en barmhjertighedsgerning sendes jægere ud for at slå de dyr ihjel, der ikke kan klare sig i denne nye verden. Kolnik er lærling og skal med sin patron Armand skyde en panda. Det er en stor ære, og han forstår ikke, hvordan nogen kan være så onde at forsøge at bevare dyrene, når deres levesteder er forsvundet.

Eller i ‘Læserbrev til Sekundanten’ der er udformet som et læserbrev fra dr. med. Laust K. Severinsen, livlæge for Danmarks konge. I læserbrevet harcelerer Severinsen over en anden læge, der er imod, at videnskaben aktivt fører racehygiejne for det fælles bedste. I stedet er denne anden læge fortaler for at lade naturen gå sin gang, og dermed tillade sygdom og andre dårligdomme.

Eller hvad med ‘Listen’ hvor Token har levet et fredeligt liv med hustruen Matte. En dag opdager han, at barndomsvennen Ki-eran er kommet på listen over de 10 mest eftersøgte. Det sætter hele Tokens lovlydige liv i perspektiv, for Token kunne også have været en berømt eftersøgt.

Som det forhåbentlig fremgår af de tre eksempler, så tager hver novelle en detalje og vender på hovedet. Og det vilde er, at Silvestri beskriver sine 14 verdener så troværdige, at de virker logiske. Han sætter både vores frygt, vores fordomme og vores ‘sandhed’ i spil, og novellerne er små perler af “hvad nu hvis-scenarier?” Hvad nu hvis kristendommen tog nadveren bogstaveligt? Hvad nu hvis lægevidenskaben stadig arbejdede ud fra overbevisningen om, at sundhed drejer sig om balance mellem kroppens fire kardinalvæsker: blod, slim, gul galde og sort galde? Hvad nu hvis mændene ikke blev anset som ligeværdige med kvinder, fordi de ikke kan styre deres kropslige lyster? Og så videre.

Samtlige 14 noveller stiller spændende scenarier op, som vækker til eftertanke, samtidig med at Næsten her også “bare” er voldsomt underholdende læsning.

Jeg ved godt, at jeg har skrevet det flere gange her på Gyseren, men A. Silvestri er ganske simpelt en fremragende forfatter. Han udfordrer, uden at det bliver højpandet, og han underholder med sans for både humor, uhygge og filosofi. Silvestri fortjener masser af læsere, også blandt dem der ikke normalt læser genrelitteratur. Den eneste bås, han kan sættes i, er nemlig båsen med god litteratur.

Kan du lide Kaspar Colling Nielsen og Thomas Korsgaards noveller, så vil du helt sikkert også synes om Næsten her.

Uddrag af bogen:

Løve vendte atter blikket mod ham. Det var fyldt med spot.

“Du ved lige så godt som jeg, at du har brudt det første bud. Filmen er den nyeste gave fra muserne, og derfor må den ikke besudles af konstante variationer over samme tema. Er en historie først fortalt, må den ikke fortælles igen, ligegyldigt om det er Thaleia eller Melpomene, der har inspireret den. Det er Kalliopes ord. Det ved du godt. Enhver idé er ren. Hvis du vil lege efteraber, kan du altid skrive bøger,” sagde han hånligt.

“Men …” hviskede Stig. Virkeligheden sved som en hudafskrabning.

“Ikke noget men. Du har hånet forretningsgangen, og du har hånet muserne og derigennem det gudsbenådede aspekt, som vi mennesker intet er foruden. Nordisk Film har valgt ikke at retsforfølge dig, men selv om der ikke er nogen officiel straf, så ved du udmærket, hvad det betyder for dig og din karriere, Stig Attertag.”

“Du må tro mig,” sagde Stig med en stemme, han ikke genkendte som sin egen. Den var tryglende og ynkelig. Som en dårlig skuespillers. “Jeg havde ingen anelse om, at der eksisterede en film med den samme historie. Kan muserne ikke have inspireret forskellige mennesker med den samme idé? Hvordan kan vi vide, hvad deres plan er?”

Løve vred sig fri og rejste sig op. Omhyggeligt børstede han ikke-eksisterende støv af sin jakke, der så endnu større ud nu, hvor han ikke længere sad ned.

“Filmen var en gave. Forstår du det, Attertag? En gave. Den første nye udtryksform i årtusinder. Hvor sjældent er det ikke, at muserne velsigner en håndværker eller en videnskabsmand med en idé og kunstnerisk vision? Vi værner om de gaver, vi får, og det er mennesker som dig, der ikke burde have lov til at vandre frit omkring. Erre es korakas Stig Atterdag!” (fra novellen ‘Stig Attertag, manuskriptforfatter’, side 41-42)

Anmelderne skriver:

Anmeldt på Bogrummet af Bjarne Jensen:
Næsten her er en samling af dybt originale og underholdende noveller, sælsomme og bizarre, smukke og alternative, mange superlativer kan passe i det brogede landskab af historier. Jeg fik den samme besynderlige fornemmelse af at være i en verden der var fremtid for mange år siden, som da jeg læste Orwells “1984”. Novellerne er skrevet over en 9 års periode, og viser atter hvor enestående en forfatter A. Silvestri er! (Læs hele anmeldelsen)

Anmeldt af Louises litteratur og livstil:
“Næsten her” er en novellesamling bestående af 14 noveller omhandlende (næsten) realistiske fortællinger i, hvad man først tror, er genkendelige miljøer, men efterhånden som de små historier udvikler sig, finder man ud af, at tingene ikke helt er, som vi kender dem. Som læsere snydes vi undervejs i læsningen af vores egne forventninger til, samt viden om, hvordan verden er skruet sammen. Derfor bliver vores bevidshed ofte udfordret, og vi tvinges ud i en refleksion af, hvad det egentlig er historierne fortæller os. […] Miljøerne i overnævnte fortællinger er genkendelige. Ofte foregår det i København, musikken der spilles kan være Gasolin, vejnavne er som vi kender dem etc. Alt er alligevel kun næsten som vi kender det. A. Silvestri skriver i et malerisk, men alligevel let forståeligt sprog. – Og så er historierne ikke uden humor og ironi. (Læs hele anmeldelsen)

Om Næsten her:

Udgivelsesår: 28.11.2020
Forlag: Brændpunkt, 370 sider
Omslag: Søren Klok

Besøg A. Silvestris hjemmeside

Indhold:
En drøm om lighed
Stig Attertag, manuskriptforfatter
Fossiler
Onsdagsfællesmøder
Man skyder da dyr
Ex libris
Det tynde øl
Et studium i jordfarver IX
Læserbrev til Sekundanten
Listen
Bjergkrystal
Skudvielser
Herrens legeme
Sejren er vor

Udvalgt bibliografi:

Tre (2020)
Et satans arbejde (2019)
Slør (2018)
Jeg ved godt, du er der (2018)
King (2018, illustreret af Christoffer Gertz Bech)
Fast arbejde (2017)
Kolde facts (2016)
Sang og sten, stål og glas (2016)
Kærlighedsfrugt (2015)
Al kødets gang (2015)
Ambrosia/Live (2014)
Optisk bedrag (2012)
Faderens sønner (2011)
Pandaemonium (2011)
Køtere dør om vinteren (2010)

Frygtelige Fynske Fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Frygtelige fynske fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Fyn er fin. Fyn er fantastisk. Fyn er rædselsvækkende og frygtelig.” Sådan indledes Frygtelige Fynske Fortællinger, en ny horror-antologi fra det fynske forlag Ildanach.

Under Skrækfest 2020 i Odense talte jeg med den nyslåede forlægger Nils Anker Tønner-Oldefar bag forlaget Ildanach, hvis første udgivelse er horror-antologien Frygtelige Fynske Fortællinger. Den var jeg naturligvis nødt til at købe, og nu har jeg også fået læst den.

Samlingen indeholder ti noveller af ni forskellige forfattere.

Mest kendt er A. Silvestri, der indleder samlingen. Novellen ‘Havet sneen himlen’ handler om Tobias, der mister sin kæreste kort efter, at hun har født deres lille datter. Historien fortælles i to spor, dels af Tobias og dels gennem samtaler mellem Birthe og Axel, der ejer campingpladsen, hvor Tobias tager hen. Silvestris bidrag er en mørk og kuldslået fortælling om sorg, tab og kærlighed, som efterlader læseren lettere rystet.

‘Sct. Hans skolen’ er skrevet af R. H. Jørgensen, som jeg ikke umiddelbart har læst andet af. Også denne novelle er vellykket med sin fortælling om drengen Viktor, der bliver mobbet. Historien udspiller sig i gangene under skolen, hvor Viktor skal hente mælk til klassen, og hvor Mark og hans slæng har stor fornøjelse af at forskrække og mobbe ham. Men måske er de ikke det eneste, der venter i mørket?

Tredje novelle hedder ‘Det gamle teglværk’ og er skrevet af Karsten Brandt-Knudsen. Historien gav mig mindelser til film som Hostel og Texas Chainsaw Massacre, men er alligevel sin egen. En barsk og velfortalt novelle. Brandt-Knudsen har jeg tidligere læst science fiction novellen ‘Farmer’ af i antologien Sandsynlighedskrydstogt.

Jeg var desværre ikke så vild med ‘Dullahan’ af Christine Godman. Novellen handler om tre veninder, som efter en glad nat i byen har en skræmmende oplevelse på vej hjem, hvor den ene veninde dør. Idéen bag historien er god, men jeg synes ikke at udførelsen er helt vellykket. Christine Godman har dog også skrevet samlingens sidste novelle ‘Valdemars slot’, og her rammer hun 100% rent. En gruppe venner skal på rundtur med efterfølgende overnatning på Valdemars slot på Tåsinge. Fortælleren Martin tror overhovedet ikke på spøgelser, men det gør veninden Marie til gengæld. Og måske har hun ret?

‘Svendborg by Night’ af Karina Sund er endnu en af de noveller, der skal fremhæves. Mikkels forældre blev skilt, da han var barn. Faren flyttede til Svendborg, og kontakten med ham blev mindre og mindre. Da han dør, beslutter Mikkel og søsteren Iben sig for, at de vil tømme hans lejlighed i fællesskab. Mikkel ankommer en dag for tidligt og beslutter sig for at gå i byen i Svendborg i stedet for at vente i farens lejlighed. Det bliver dog en bytur med overraskelser.

Også de sidste fire noveller i Frygtelige Fynske Fortællinger er underholdende læsning.

I ‘Molly?’ af Sophie Vahl har et ægtepar mistet deres datter i en ulykke. I ‘Dobbelt halvstik’ af Niels Kjærgaard møder Michael tilfældigt sin ex-kæreste i byen, eller er det tilfældigt? I ‘Morfars historier’ af Charlotte Deigaard Hansen er Ditte sikker på, at morfars historier om åmanden i Odense Å bare er eventyr. Og i ‘Frøbjerg-Bavnehøj’ af Anne-Mette Brandt opdager den religionsstuderende Estrid, at hun måske har lovet mere, end hun kan holde.

Som udgangspunkt er jeg altid begejstret, når jeg får en horror-antologi i hænderne. Jeg elsker den slags små kompakte gys, og jeg er glad for, at der efterhånden udkommer en del af den slags antologier herhjemme. Frygtelige Fynske Fortællinger er en fin tilføjelse med gennemgående gode noveller, og så koster bogen ikke en formue.

Nu er det jo Ildanachs første udgivelse, så jeg er sikker på, at forlaget fremadrettet vil arbejde lidt mere med korrekturen. Jeg ved godt, at jeg er lidt pernitten med den slags, men jeg ærgrer mig sådan over slåfejl, mærkelig orddelinger og ikke mindst en fejl i en titel i sidehovedet. Til gengæld er jeg begejstret for brugen af vignetter og den stemningsfulde forside af Alejandro Mirabal. Og ikke mindst er de fleste af novellerne rigtig gode.

Har du lyst til at høre vide lidt mere om forlaget og arbejdet med Frygtelige Fynske Fortællinger, så læs interviewet med Nils Anker Tønner-Oldefar.

Om Frygtelige Fynske Fortællinger:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Ildanach, 172 sider
Omslag: Alejandro Mirabal

Indhold:

Havet sneen himlen af A. Silvestri
Sct. Hans skolen af R. H. Jørgensen
Det gamle teglværk af Karsten Brandt-Knudsen
Dullahan af Christine Godman
Dobbelt halvstik af Niels Kjærgaard
Frøbjerg-Bavnehøj af Anne-Mette Brandt
Morfars historier af Charlotte Deigaard Hansen
Molly? af Sophie Vahl
Svendborg by Night af Karina Sund
Valdemars slot af Christine Godman

Skrækfest 2020

Banner for Skrækfest 2020
Velkommen til Skrækfest 2020

Søndag morgen lukkede og slukkede Skrækfest 2020 efter en uges fantastiske foredrag, film, prisoverrækkelse og musik m.m. Desværre kunne jeg ikke deltage alle dagene, og måtte også smide håndklædet i ringen lørdag aften så jeg gik glip af metalkoncerter og vampyr-natfilm-marathon. Heldigvis var andre mere hårdføre end jeg 🙂

Selvom COVID-19 forsøgte at stikke en kæp i hjulet på årets vigtigste arrangement, lykkedes det alligevel arrangørerne at give os en fed festival. Herunder har jeg samlet lidt indtryk fra dagene, og jeg beklager på forhånd billedernes dårlige kvalitet.

Niels Mark introducerer Henrik S. Harksen til Skrækfest 2020
Niels Mark introducerer Henrik S. Harksen

For mig begyndte Skrækfest 2020 onsdag aften, hvor Henrik S. Harksen holdt et spændende foredrag om H.P. Lovecraft. Udover en kort intro til Lovecrafts liv fik vi en indføring i filosofien bag hans forfatterskab eksemplificeret ved novellerne Call of Cthulhu og Color Out of Space.

Efterfølgende stod der Lovecraft-film på programmet. Her var valget faldet på Color Out of Space fra 2019 med bl.a. Nicolas Cage på rollelisten. Filmen er et moderne take på novellen fra 1927, og den fungerede rigtig godt. Billedsiden var fantastisk, og Cage er altid god i roller som galning. Da filmen var slut nævnte én af de øvrige i publikum, at den mindede lidt om Annihilation-filmatiseringen, og det må jeg give ham ret i.

Call of Cthulhu filmatisering

Henrik S. Harksen kom i øvrigt også med en varm anbefaling af filmen The Call of Cthulhu fra 2005, der er indspillet fuldstændig som en stumfilm fra 1920’erne. Den må jeg se, om jeg ikke kan få fingre i.

Cand. mag. i litteraturvidenskab Kathrine Nielsen

Der var vampyrer ud over det hele om torsdagen, som startede med Kathrine Nielsen, der gav en indføring i vampyrens plads i populærkulturen. Hun startede med de østeuropæiske myter om vampyren og fortsatte herfra til vampyrens indtog i litteraturen frem til i dag. Også her fik jeg et godt tip, nemlig til Joe Hills roman NOS4A2 fra 2013, som fuldstændig var fløjet under min radar. Læg i øvrigt mærke til Kathrines nederdel der vakte velfortjent opmærksomhed.

NIcolas Barbano fortæller om alle tiders vampyr-musik fra opera til disco

Herefter indtog Nicolas Barbano scenen for at fortælle om alle tiders vampyr-musik fra opera til disco, og det blev en underholdende oplevelse. Det viser sig, at stort set alle musikgenrer har kastet sig over vampyr-temaet, så vi hørte både opera, disco og motown for blot at nævne lidt af udvalget.

Hot Blood – Soul Dracula (1977)

Fredag fortsatte musik-temaet. Nicolas Barbano var atter på scenen, og denne gang fortalte han om musikken i gyserfilm.

Kronologisk gennemgik han horrorfilm-musik fra Max Steiners King Kong (1933) og frem til det 21. århundrede. Vi hørte om udviklingen i brugen af musikken, og hvordan filmens soundtrack har ændret sig. Det hele blev krydret med masser af anekdoter og spændende facts.

Efter Nicolas Barbanos oplæg blev scenen indtaget af filmkomponist Jesper Hansen, der bl.a. har været med til at lave soundtracket til den russiske gyser The Bride (2017).

Filmkomponist Jesper Hansen

Jesper Hansen fortalte om, hvordan man arbejder som filmkomponist, og det lød ikke umiddelbart som en let opgave. Dels fordi instruktøren ikke altid er let at danse med, og dels fordi musik og lyde er så subjektive. For at bevise det lavede han et lille eksperiment. Vi så et kort klip fra The Shining, hvor en lydeffekt blev afspillet tre forskellige steder i klippet. Herefter spurgte han publikum, hvornår det virkede bedst. En tredjedel mente at første klip var mest uhyggelig, en tredjedel mente at andet klip var mest uhyggelig, og jeg stemte med den sidste tredjedel på klip tre. Så er det jo ikke nemt at ramme alles præference.

Efter de to foredrag der blev holdt på Odense bibliotek, gik turen over til biografen, hvor en særforestilling af Stanley Kubrick’s The Shining fra 1980 blev vist. Billedet herover viser den søde velkomst-pige, der tog imod os, og jeg indrømmer gerne, at jeg var lidt nervøs ved at tage billedet. For hvad hvis hun pludselig kravler ud af min telefon!

Jeg havde kun set The Shining én gang tidligere, og må indrømme at jeg ikke var vild med den dengang. Men gensynet var langt mere positivt. Dels fordi Jesper Hansen gav en kort introduktion, hvor han fortalte lidt om Kubricks brug af musik i filmen. Dels fordi jeg denne gang IKKE havde travlt i mit hoved med at sammenligne filmen med Stephen Kings roman. Og så er der også bare noget særligt over at se film i biografen fremfor hjemme i sofaen.

Lørdagens program var tætpakket med spændende oplevelser. Dagen startede med Nils Anker Tønner-Oldefar fra Forlaget Ildanach, der er aktuel med horrorantologien Frygtelige Fynske Fortællinger. Blandt bidragsyderne er A. Silvestri med novellen ‘Havet sneen himlen’. Jeg var selvfølgelig nødt til at købe bogen, og glæder mig til at læse den.

Den store italienske filmkomponist Ennio Morricone døde d. 6. juli i år. I den anledning var næste punkt på programmet en hyldest til ham. Morricone skrev musik til op mod 500 film og tv-afsnit, heraf tilhørte godt en snes horrorgenren. Nicolas Barbano gav os et indblik i Morricones fantastiske musik, som blandt andet bød på ‘sexliderlig baronesse spøgelses-musik’ samt ‘piratø-musik’. Jeg er bare vild med Barbanos bramfri beskrivelser 🙂

Piratø-musik af Ennio Morricone

Barbano kunne i øvrigt også afsløre at det er ham, der har skrevet teksten om Morricone i Gads Musikleksikon fra 2000. Og at der var en fejl i teksten (men den afslører jeg ikke her).

Jeg har tidligere omtalt Martin Wangsgaard Jürgensens fremragende Skrækvisioner her på Gyseren. I en samtale med Jacob Holm Krogsøe fortalte MWJ om arbejdet med bogen, og det var ret spændende at komme ind i ‘maskinrummet’ på processen. Han kunne også afsløre, at han i øjeblikket arbejder på en bog om fantasy-genren ud fra samme koncept.

Stemningsbillede fra scene 1

Teddy Vork er en af Danmarks bedste horrorforfattere, og han var på scenen sammen med A. Silvestri for at tale om sit forfatterskab og særligt hans seneste roman Mulm. Det blev til en spændende snak mellem de to herrer, hvor det kom frem, at mange af Vorks historier handler om institutioner og omsorgspersoner. Og at mange af hans idéer udspringer af specifikke steder. F.eks. udspiller handlingen i Mulm sig i et hus, Vork tidligere har boet i, som blot er blevet flyttet til en anden by.

Endelig kunne Vork også afsløre, at han har en ungdomsbog på vej med titlen Pigen med det regnvåde hår, som delvist er blevet til i samarbejde med hans søn.

Fra en god forfatter til en anden. På scene 2 uddelte Dansk Horror Selskab nemlig prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2019, som i år gik til Patrick Leis for Pax Immortalis – Opgøret.

Normalt bliver prisen uddelt til Krimimessen i Horsens, men pga. COVID-19 blev messen aflyst, så i stedet modtog Leis prisen til Skrækfest 2020. Jeg havde den store fornøjelse at overrække prisen til Patrick, som bagefter blev interviewet af selskabets formand, A. Silvestri.

Femte og sidste bind af Patricks episke zombie-saga hedder Regnum Mortis – Slutspil og udkommer på forlaget Valeta d. 1 oktober. Jeg glæder mig i den grad til at få slutningen med.

Bandet DUALITY BY PRONE har lavet titelmusik til Necrodemic-serien
Det blev ikke til så mange stemningsbilleder i år, men lørdag fik jeg lov til at tage et billede af disse to unge mænd med de fedeste t-shirts på
Stemningsbillede fra scene 2

Efter prisoverrækkelsen skyndte jeg mig videre, så jeg kunne høre Nicolas Barbano fortælle om Dracula i Danmark. Her blev vi ført igennem ‘danske’ Dracula-produktioner, fra udenlandske Dracula-film med danske instruktører som f.eks. Vampyr af Carl Th. Dreyer over rene danske produktioner til Dracula-film med danske skuespillere osv.

Det er ikke, fordi der findes tusindvis af film, men jeg blev alligevel positivt overrasket over, hvor mange der egentlig er. Ovenstående slides er kun et lille udvalg af Barbanos foredrag, og der var flere gode titler, som jeg hellere må få set. Og så må jeg bare tage hatten af for det kæmpe-arbejde Nicolas Barbano har lagt i at finde frem til dem.

Skrækfest 2020 sluttede for mit vedkommende med filmen Cannibal Holocaust, der blev introduceret af Davide Rota. Jeg var meget i tvivl, om jeg ville se filmen igen, men jeg holdt ud.

Efter filmen kunne Nicolas Barbano, der også var blandt publikum, fortælle en ret interessant anekdote. Da filmen kom til Danmark, var der et stort postyr over den. Flere ønskede at forbyde den, så der blev indkaldt til et møde. Her var Barbano med, og som den eneste talte han imod censureringen af filmen. Heldigvis lyttede man, så i Danmark er vi sluppet for censurens indgriben i den kunstneriske frihed.

Ting jeg gik glip af

Jeg oplevede desværre ikke pre-eventen lørdag d. 19. september med visning af stumfilmen Heksen fra 1922, der er instrueret af Benjamin Christensen, som blev ledsaget af et moderne lydspor komponeret og udført af den danske producer og elektroniske musiker AKELA, og den svensk-britiske percussionist – Greta Eacott.

Jeg gik også glip af forsker Mathias Clasens foredrag om videnskaben bag skræk og rædsel tirsdag d. 22. september. Samme dag viste Odense Filmværksted seks forskellige kortfilm som hver især benytter sig af nogle af horror-genrens velkendte virkemidler. Det gik jeg desværre også glip af. Dog mødte jeg Gilbert Hedegaard bag MagicalMovies.dk senere på festivallen og fik en lille snak om kortfilm der.

Endelig missede jeg koncerterne med Manticora og Awake The Lights lørdag d. 26. september samt marathonen med vampyrfilm frem til søndag morgen.

Farvel til Skrækfest 2020

Nu skulle man nok tro, at jeg ikke fik købt en masse bøger, når Dark Market desværre var lukket pga. COVID-19 restriktionerne. Men så tager man fejl 🙂

Udbyttet fra Skrækfest 2020

Jeg var nemlig en tur omkring Fyns Antikvariat samt Genbrugshallerne, så lidt bøger blev det til. På billedet ses også en cd med soundtracket til The Bride, som Jesper Hansen var så venlig at forære mig efter hans foredrag, samt naturligvis Frygtelige Fynske Fortællinger som jeg købte af forlæggeren. Derudover opdagede jeg undervejs, at forlaget Tellerup i øjeblikket giver massive rabatter på flere af deres udgivelser, så der er flere bøger på vej …

Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at takke ildsjælen Niels Mark og hans kollega Kathrine Nielsen fra Odense Bibliotek for deres kæmpe indsats. Skrækfest 2020 var virkelig en fest. Jeg er så imponeret …

Tak for i år

Tre af A. Silvestri

Tre af A. Silvestri

En lejlighed. Tre forfattere. Tre historier. Eller …?

For over 20 år siden var Emmanuel Dunkeltier på alles læber. Horrorprofeten. Rædslernes fyrste. Ondskabsfuldhedens atlet. Så forsvandt han og efterlod kun sit manifest: verden er rædsel.

Nu vil det manifest diktere et døgn for tre forfattere. Ina, Sander og Thorvald er blevet inviteret til et mystisk rendezvous, hvor de får stillet en opgave. Mens København sner til i en storm, skal de skrive hver deres fortælling, for at bevise hvem der bedst forstår, at verden er rædsel. Vinderen får retten og rådighed over Dunkeltiers bo.

Men i takt med at fortællingerne kommer til live, gryer det for Ina, Sander og Thorvald, at én ting er at vinde. Noget helt andet er at fortælle den bedste historie. (fra bagsiden)

Tre består af tre lange noveller omgivet af en rammefortælling. I rammefortællingen præsenteres vi for horrorforfatteren Emmanuel Dunkeltier, som for 20 år siden var kendt og feteret af alle. Men pludselig forsvandt han, og ingen ved, hvad der skete med ham.

I nutiden er en slem snestorm ved at lægge sig over København. Tre af tidens dygtigste forfattere har hver især modtaget en invitation til at møde op i en afsidesliggende lejlighed. En invitation sendt af Dunkeltier! Han ønsker, at de hver især skal skrive en fortælling over en nat i lejligheden, og den, der skriver den bedste historie, bliver hans arvetager.

Der er ingen kærlighed tabt mellem de inviterede forfattere, som skriver vidt forskelligt og har vidt forskellige syn på, hvad god litteratur er. Men de kaster sig ufortrødent over opgaven, og ud fra hver deres valgte genstand fra Dunkeltiers idé-bank skriver de en fortælling med udgangspunkt i Det Dunkeltierske Manifest: “Verden er rædsel.”

Resultatet bliver de tre lange noveller, der udfylder rammefortællingen: ‘Catwalk’ af Thorvald Ask, ‘Abstraktion af Ingemann’ af Ina Heim og ‘Stegt flæsk’ af Sander Dahlfelt.

Det er altid interessant at læse A. Silvestri. Han har en spændende pen og et godt sprog. Og så er han ikke bange for at udfordre sin læser. Jeg indrømmer, at jeg måtte læse slutningen mere end én gang, før jeg helt fangede den. Men netop det uforudsigelige gør Silvestri så fascinerende at læse, så selvom jeg ikke altid forstår alt, så har jeg altid lyst til at læse mere.

Tre er A. Silvestris 16. bog. Ret vildt, især taget i betragtning af at han debuterede for 10 år siden, i 2010. Han har bevæget sig inden for mange forskellige genrer; skrevet både romaner og noveller; og har aldrig været bange for at eksperimentere, når han fortæller sine historier. Denne gang stammer hans inspiration blandt andet fra 1816 og fra antologi-film som f.eks. Creepshow.

Hør A. Silvestri fortælle om og læse op af romanerne Et satans arbejde og Tre.

Uddrag af bogen:

Ina gik forrest. Hendes tunge støvler med firkantet hæl slog rytmisk i trinene. Lige efter hende kom Sander, og en halv etage længere nede i dybet travede Thorvald, hvis pande perlede af sved. Han hev efter vejret og støttede sig til det hvidmalede gelænder, hvor der hist og her var revner i malingen. I hullerne kunne han se den oprindelige farve, identisk med trinene. Det hele havde været mørkt træ og spejle, før nogen havde forsøgt at give det mere liv. Effekten var stik modsat. Det føltes dødt.

“Det er en fotomodel med leverpletter,” mumlede han og hev sig op på tredje sal. “På afstand ser hun dejlig ud, tæt på falder hun fra hinanden. Hun er en stabel knogler syet ind i en hudsæk, hendes øjne alt for små til kraniets huler. Hun var yndig, nu er hun tonet bort.”

Han drejede om det sidste hjørne og så op. Ina og Sander ventede på ham foran en rødmalet dør. I modsætning til gelænderet var malingen hverken flosset eller falmet, men flammende, som var den ild. Midt på døren var fæstnet en gammel dørhammer, der forestillede et gargoylefjæs, og dørhåndtaget sad langt oppe på døren, så de fleste ville være nødt til at række op for at trykke det ned. (side 18-19)

Om Tre:

Udgivelsesår: 27.03.2020
Forlag: Kandor, 205 sider
Omslag: Peter Palmqvist Skjætt Poulsen

Læs mere om bogen på A. Silvestris hjemmeside

Læs også:

Begravelsesudstyr af Fernando Iwasaki
Dansk Standard af Kim Leine
Perfekte dage af Raphael Montes
Etatsråden af Arne Munk
Den højeste dom af Torbjørn Rafn
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen
Åndemanerne af Martin Wangsgaard Jürgensen

Skyggespejlet – Fortællinger fra mørket 3 / red. Lars Grill Nielsen

Skyggespejlet - fortællinger fra mørket 3 / red. Lars Grill Nielsen

15 nye danske horrornoveller skrevet af en blanding af garvede og nye forfattere

Enter Darkness udgav første bind i antologi-serien ”Fortællinger fra mørket” tilbage i 2016. Nu er bind tre på gaden: Skyggespejlet.

De 15 noveller kommer vidt omkring, lige fra pensionerede betjente på kursus over familietragedier til seriemordere, kunstneren William Blake og en bustur til Polen. De fleste af novellerne er gode, men der var også et par stykker, jeg ikke var så begejstret for. Sådan er smag og behag jo.

Blandt mine personlige favoritter er blandt andre ’Faldende stjerne over London’ af Mikkel Harris Carlsen. Her bliver Caitlin nærmest besat af et William Blake maleri med titlen ”The Ghost of a Flea”.

Også Lars Ahns novelle ’Må ikke forstyrres’ skal fremhæves. Her er en tidligere betjent på konference for det forsikringsselskab han nu arbejder for, da han bliver lidt for interesseret i gæsten på et af de andre værelser.

I ’Små fodspor’ af Brian Petersen skal forfatteren Benjamin til udgivelsesreception for sin nye bog, men en tragedie gemmer sig bag overfladen.

Carina Evytt er stærkt tilbage med ’Marionetten’, hvor Selma er vred på sin mor, fordi hun altid taler dårligt om faren. Mens ’Bjergtaget’ af Martine Cardel Gertsen er en af de fede noveller, hvor titlen pludselig får endnu en betydning, når man læser slutningen.

Der er ikke meget familiehygge af finde i novellen ’Af sporet’ af Leon Dantoft, ligesom Patrick Leis’ historie ’Simones jul’ trods den hyggelige titel er alt andet end det.

I D. S. Henriksens ’Organtyven’ får en blind date en uventet slutning, mens ’Objazd’ af Alban Andersen tager læseren på en smuttur til Polen med alt betalt.

Endelig skal også ’Fra hånd til blodig hånd’ af Nikolaj Johansen fremhæves. Her er det ikke fandens fiol, men dog musik der påvirker folk på helt nye måder.

Selvom enkelte af novellerne i Skyggespejlet ikke helt faldt i min smag, er antologien som helhed underholdende læsning. Så er du til små kompakte gys, er her noget at hygge sig med en regnvejrsdag.

Om Skyggespejlet:

Udgivelsesår: 02.01.2020
Forlag: Enter Darkness, 359 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Helena Pimentel da Silva: Cold Hawaii
Ida Maria Bonnevie: Skyggespejlet
A. Silvestri: Tinderbitch
Mikkel Harris Carlsen: Faldende stjerne over London
Lars Ahn: Må ikke forstyrres
Lene Skovsende: Kattespor
Stephan Garmark: Forglem mig ej
Brian Petersen: Små fodspor
Carina Evytt: Marionetten
Martine Cardel Gertsen: Bjergtaget
D. S. Henriksen: Organtyven
Alban Andersen: Objazd
Leon Dantoft: Af sporet
Patrick Leis: Simones jul
Nikolaj Johansen: Fra hånd til blodig hånd

Læs også:

Drifter – 13 mørke erotiske noveller / red. Nikolaj Højberg
Grufulde mørke / red. Henrik S. Harksen
Horror.dk redigeret af Mathias Clasen
Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket / red. Lars Grill Nielsen
Mørkets gerninger / red. Tenna Vagner
PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen
Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen
Undergang / red. Martin Schjönning
Universets mørke / red. Henrik S. Harksen
Vampyr / red. Nikolaj Højberg
Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Et satans arbejde af A. Silvestri

Et satans arbejde af A. SilvestriCharmerende og fascinerende roman om Satan og Helvede og en flyttemand ved navn Asger.

Et satans arbejde handler om flyttemanden Asger, der bliver hyret til at flytte en del af Helvede til Hellerup. Romanen er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen og rendyrket horror. Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen. (fra bogens bagside)

Hold nu op en oplevelse! Det er altid interessant at se, hvad A. Silvestri har fundet på, når der kommer en ny udgivelse fra hans hånd. Med Et satans arbejde når han nye højder – eller skulle jeg måske sige nye dybder? – med en charmerende, fascinerende, ækel, interessant og underholdende historie, der efterlader læseren forpustet, forundret og foruroliget.

Historien er i sig selv underholdende og overraskende. Det er ikke hver dag, at man hører om en flytning af Helvede, eller introduceres for de udspekulerede pinsler de fordømte sjæle udsættes for. Ydermere gemmer der sig en række twists i historien, der undervejs udvikler sig i en uventet retning mod sin hæsblæsende slutning. Samtidig er det også en historie venskab og menneskelighed. Om at gøre det rigtige selvom det er svært. Og om at finde ud af hvem man egentlig er.

Men det er kun en del af læseoplevelsen. Flettet ind i Asgers beretning hører vi også hans efterrationaliseringer og senere indsamlede viden, og præsenteres på den måde for en litteraturhistorisk og filosofisk tilgang til Satan, Helvede, Tid og hvad Asger i øvrigt har gået og spekuleret over, uden at det virker påtaget eller opstyltet.

Et satans arbejde er fuld af referencer til litteratur, musik og film, og A. Silvestris store viden skinner tydeligt igennem. Jeg fangede kun en brøkdel, men alligevel kunne jeg sagtens følge med. Blandt andet fordi Silvestri aldrig taler ned til læseren. Tilsyneladende uden anstrengelser får han indarbejdet fagtermer m.m. i et mundret og ligetil sprog, så læsningen flyder ubesværet. Og samtidig holder han en uformel og ofte yderst morsom tone, der gør, at jeg bare havde lyst til at læse videre og videre og videre.

Jeg blev meget betaget af Et satans arbejde, og vil anbefale den til alle der holder af god litteratur. Her er ikke tale om én genreroman, men om en roman som rummer forskellige genrer lige fra humor til horror til filosofi til magisk realisme og alt der i mellem. Og er du ikke blevet overbevist af mine ord, så læs Litteratursidens og Bogrummets anmeldelser. De er nemlig helt enige med mig …

Uddrag af Et satans arbejde:

På Jorden er der kort, veje, retninger og tidspunkter. Intet af dét gør sig gældende i Helvede. Selv om jeg havde været sikker på, at vi faldt oppefra og ned, skulle det hurtigt vise sig, at de begreber ikke gav den mindste mening. Jo længere vi gik i Helvede, desto sikrere blev jeg på, at ikke alene havde Escher og Giger spist en lille frokost sammen og derefter kollaboreret, de havde også indtaget et syv-retters middagsmåltid, drukket sig fuldkommen i hegnet og lige snuppet sig et par hiv fra æterflasken, før de rablende og halvblinde havde ringet til Lovecraft for at spørge om et par ting og derefter var gået i gang med yderligere at skitsere deres forestilling om Helvede, og først da de ud på de sene timer bevidstløse styrtede omkuld i et par bløde lænestole, havde Djævelen nakket deres tegninger, brummet tilfreds for sig selv og indrettet Helvede derefter. Retrospektivt, selvfølgelig.

Det var et snurrende virvar af ingen og samtidig alle retninger. Min hjerne insisterede på, at det, jeg gik på, måtte være gulvet, at det, der var til siderne, var højre og venstre, og op måtte være op. Mit øres gyroskop var ligeglad med, hvad hjernen sagde, og nægtede at fastholde nogen retning. Derfor vaklede jeg af sted som en and, der havde været i de gærede æbler på møddingen. Min taske i den ene hånd, guitaren i den anden. Bag mig kravlede Rodriguez og Viktor, førstnævnte med en smøg i den ene hånd, sidstnævnte med et æble, som han skrællede med sin lommekniv. Kun Susan Apollyon vaklede ikke. Hun måtte vel også være vant til det. (side 89-90)

Om Et satans arbejde:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Brændpunkt, 414 sider
Omslag: Søren Klok

Læs om arbejdet med romanen på A. Silvestris hjemmeside

Læs også:

Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen
Hels rejse af Signe Fahl
I helvede flyder en flod af Morten Leth Jacobsen
Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav Bøgelund
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Helvede af Jonas Wilmann

Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Sandsynlighedskrydstogt - LUO 14 / red. Carl-Eddy SkovgaardEt af årets boglige højdepunkter for mig er udgivelsen af Science Fiction Cirklens antologi Lige under overfladen. Jeg har læst med lige fra første bind i 2007 og er stor fan af serien. I år er vi nået til bind 14, og Sandsynlighedskrydstogt er som altid en blanding af nye og garvede forfattere, med emner der spænder lige fra noveller om klimaet over en manual til en tidsrejsemaskine til drager i rummet.

Hele 26 noveller er der fundet plads til i år. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller i forordet, hvordan de indsendte noveller er udvalgt uden kendskab til forfatteren bag, og at kriteriet har været at vælge de bedste og samtidig give en bred præsentation af genren. Det må siges at være opnået, for novellerne er vidt forskellige i både temaer og skrivestil.

Selvsagt er det ikke alle noveller i samlingen, jeg synes lige godt om. Men overordnet set er Sandsynlighedskrydstogt et spændende indblik i den danske science fiction scene lige nu, og er helt sikkert et bekendtskab værd.

Blandt mine favoritter er åbningsnovellen ‘Fire år senere’ skrevet af Lars Ahn, der hører til de garvede bidragsydere. Helt simpelt handler historien om, at alle på jorden en dag vågner op og opdager, at der er gået fire år, som de intet husker af. Hvad eller hvem står bag og hvorfor? Ahn er en fremragende novelleforfatter, der kan få de mest utrolige scenarier til at fremstå troværdige, og samtidig tager han hverdagens trivialitet og viser det fantastiske heri. Han er altid værd at læse.

I den mere humoristisk ende er Flemming Johansens ‘En skidt dag for Danmark’, hvor de to knap så kloge kammerater, Torsten og Ejvind, opdager en UFO, der lander i nabolaget. Novellen har en morsom vinkel på et “first contact”-scenarie, og er underholdende læsning.

Freddy E. Silva kender jeg blandt andet fra romanerne Mediatropolis og Virtropolis, og hans novelle ‘Shenzhen hardware’ udspiller sig i samme univers. Jake skylder mange penge til Sun Yee On-triaden, og hans eneste chance er at klare et job for dem. Sammen med en hacker skal han bryde ind i en virksomhed og stjæle nogle eksperimentelle data. Et job, der nærmest er dømt til at mislykkes. Novellen skal fremhæves for sit fremragende univers, der bringer mindelser til Blade Runner, og så er historien elementært spændende.

Danmark er en svinenation, og mange danskere synes nærmest det er blasfemisk, hvis man ikke spiser svin. Helene Toksværd vender denne tradition på hovedet i ‘I Danmark spiser vi hunde’, og spidder selvfedme og angsten for det anderledes i sin novelle.

I ‘Symbionter’ af Richard Ipsen handler det om kødspisere og veganere. Efterhånden er ingen vel i tvivl om, at det er bedre for verden, hvis vi spiste mindre kød, men hvad nu hvis veganerne fandt en måde at gøre tanken om kød ubehagelig?

Også Karsten Brandt-Knudsens novelle ‘Farmer’ undersøger fremtidens ernæring. I Danmark er man for alvor begyndt at spise insekter, og det har ført til nye former for farme. Dyrerettighedsforkæmpere findes dog stadig, og som i vore dage er deres aktioner ikke altid hensigtsmæssige for hverken dyr eller mennesker.

Ovenstående er kun et udpluk fra Sandsynlighedskrydstogt, der også rummer interessante og spændende noveller af blandt andre A. Silvestri, Gudrun Østergaard, Jesper Rugård Jensen, Mette Markert, Louise Floor Frellsen og Sara Buch.

Har du lyst til et kig ind i den danske science fiction scene, så grib fat i Sandsynlighedskrydstogt. Jeg er lige imponeret hver gang over den sprudlende idérigdom hvert bind i Under Overfladen afspejler.

Om Sandsynlighedskrydstogt:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Science Fiction Cirklen, 433 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Fire år senere af Lars Ahn
Fjernt bekendt af Hans Peter Madsen
Taking Care of Business af Hans Peter Kjær
En skidt dag for Danmark af Flemming Johansen
Byen lidt senere af Ellen Miriam Pedersen
Dødeliv af Lars Behn-Segall
Manden der kunne undværes af Kenneth Hansen
Shenzhen hardware af Freddy E. Silva
Marmor af Susan Toldam
Sandsynlighedskrydstogt af Jakob Drud
I Danmark spiser vi hunde af Helene Toksværd
Hjem fra de ydre galaxer af Viggo Madsen
Beautiful Budapest af A. Silvestri
Landlov af Mette Markert
Udsigt til regn af Sara Buch
Xact FAQ af Kenneth Krabat
En tur i parken af Jesper Rugård Jensen
Øjnene lyver aldrig af Ida Maria Bonnevie
Hovmodets kurs af Louise Floor Frellsen
Fortrydelsespiller af Maria Fuhlendorff
En chance i livet af Gudrun Østergaard
Uden filter af Maria Frantzen Sanko
Symbionter af Richard Ipsen
Hver for sig af Marie Bachmann Pedersen
Farmer af Karsten Brandt-Knudsen
Flinck og Willy En feuilleton i seks overgreb af Henning Andersen

Lige under overfladen:

De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

Danske horrorudgivelser 2019

Årets danske horrorudgivelser 2019

Igen i år har jeg forsøgt at lave en oversigt over årets danske horrorudgivelser 2019.

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som ikke nødvendigvis er decideret horror, men som alligevel indeholder elementer af horror.

Danske horrorudgivelser 2019

Absurd nr. 1, 2019Absurd #1
Forlaget Afkom, 2019. – 48 sider
En række små gyserfortællinger af nye og upcoming kunstnere.


Mareridt af Linea Bjerrum Nielsen
Kandor, 2019. 427 sider
Bevæbnet med terning eller terningeapp samt skemaer og blyant spiller du mod Incubo – mareridtenes herre. Din moster og hendes familie er livløse og fanget i deres kroppe. Du risikerer alt, men har mulighed for at redde dem og slippe ud af dit livs mareridt.


Dødt kød - dag 2 af Nick ClausenDødt kød – dag 2 af Nick Clausen
Facet, 2019. – 112 sider
De døde smittede er langsomt begyndt at sprede sig, og Dan og Selina er måske de eneste der har lagt mærke til det. Men vil nogen tro dem?


Dødt kød – dag 3 af Nick Clausen
Facet, 2019. – 151 sider
Det er tredje døgn siden de døde begyndte at vågne. William forstår hurtigt, hvad der sker, og han fører en gruppe unge til sin onkels hus, som har en kælder med sikkerhedsudstyr og våben.


Pigen som ikke var der af Nick Clausen
Facet, 2019. – 276 sider
Andys søster Rebekka forsvinder sporløst, og politiet er på bar bund. Gennem en bog på biblioteket får Andy kontakt til en død pige, der sætter ham på sporet af Rebekka og det væsen, der har bortført hende.


DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuDet grufulde bibliotek  / red. Kristian Nordestgaard, Jette S. F. Holst
Serieklubben, 2019. – 330 sider
En samling af 23 danske gys, skrevet af danske forfattere, hvoraf det ældste gys er skrevet i 1847.


Manden, som træerne elskede af Nikolaj Johansen
H. Harksen Productions, 2019. – 134 sider
Den store skov tæt på ægteparrets Bittacy hus trækker lange urovækkende skygger og vinde ind i deres liv, og truer langsomt med at opsluge dem.


Faldende masker af Dennis JürgensenFaldende masker af Dennis Jürgensen
Tellerup, 2019. – 550 sider (Roland Triel, 6)
Efterforskeren Roland Triel forsøger at finde sandheden bag sin hustrus død, samtidig med han måske selv står anklaget for et brutalt mord.


Taranteller og tungekys af Michael Kamp
Tellerup, 2019. – 238 sider
En gysende historie om da verden gik i stå og havekolonien blev invaderet af kæmpeedderkopper, men også om Emils kærlighed til Jessica.


I lygternes skær af Steen LangstrupI lygternes skær af Steen Langstrup
2 Feet Entertainment, 2019. – 183 sider
11 krybende, legesyge og brutale gysernoveller om almindelige mennesker der kommer ud for noget usædvanligt.


Dansk standard af Kim Leine
Gyldendal, 2019. – 274 sider
Et søskendepar kommer ud for groteske og modbydelige hændelser, da barndommens ellers fortrængte mareridt pludselig folder sig lyslevende ud. Fortiden og deres onde ånd indhenter og overlister dem.


Pax Immortalis - Opgøret af Patrick LeisPax Immortalis – opgøret af Patrick Leis
Valeta, 2019. – 594 sider (Necrodemic, 4)
Rebellerne, der er anført af løjtnanten, tager kampen op mod teknokraterne – nogle onde mennesker, der laver eksperimenter med zombierne!


Menneskekød : grotesker 1910-1920 / red. Anders Jørgen Mogensen, Andreas Bylov Jensen
Escho, Sidste Århundrede, 2019. – 198 sider
Danske historier skrevet i starten af 1900-tallet, der dyrker det bizarre, fantastiske og morbide. Fra den rene horrorhistorie over psykologiske spøgelsesfortællinger til groteske og depraverende fantasier om satan, morfinguder og galeanstalter.


Ingenting passer af Anders Jørgen MogensenIngenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Calibat, 2019. – 128 sider
Noveller som alle har et element af noget “sært” eller uhyggeligt.


Fribryderen af John Kenn Mortensen
Fahrenheit, 2019. – ca. 70 sider
Tegneserie om den alkoholiserede fribryder Forhammer, der får et tilbud han ikke kan afslå. En moderne fortolkning af Faust-legenden.


Gamle venner af Aske Munk-JørgensenGamle venner af Aske Munk-Jørgensen
Kandor, 2019. – 275 sider
12-årige Mike og hans ven cykler en sommerdag på eventyr. De skal ud og se et forladt hus i skoven. Men der sker noget den dag ude i skoven, noget der forfølger Mike langt ind i hans voksne liv.


Mørkets gerninger / red. Tenna Vagner
Forlaget Petunia, 2019. 473 sider
13 udvalgte noveller med alt fra usynlige venner og varulve til spøgelser, forbandelser, hjemsøgte huse og monstre i skabe, spejle og senge – men også de monstre, der lever i os selv.


Adfærd af Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff, 2019. – 450 sider
Et mix af horror, spænding og science fiction. Vi er i 2029, hvor de døde genopstår uden nogen ved hvordan eller hvorfor. Et mysterium, hvor såvel FBI som apostlen Paulus og mystikeren Rasputin spiller en rolle.


Det nådesløse daggry / red. Lars Grill NielsenDet nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen
Enter Darkness, 2019. – 285 sider
Samling af femten fantasy-noveller, krydret med sci-fi og horror. Her er hekse og havfruer, dæmoner og dyndfolk. Et nedbrændt cafeteria der stadig har åbent, en skov der har brug for menneskets kræfter, og flere fantasifulde fortællinger.


Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri
Calibat, 2019. – 215 sider
Igennem otte fortællinger støder læseren på dystre historier, på skabninger fra mørket, på menneskelig ondskab og på voldsom erotik.


Et satans arbejde af A. Silvestri
Brændpunkt, 2019. – 414 sider
En dygtig dansk flyttemand hyres af Satan til at flytte en del af Helvede til Hellerup. Lykkes den udfordrende flytteopgave, eller kan man på nogen måde bryde en kontrakt med Satan?


Skygger i skumringen af Camilla Wandahl og Caroline ØrsumSkygger i skumringen : 8 gys, der fucker med din hjerne
Facet, 2019. – 143 sider
Otte gyser-noveller om spøgelser, forfølgelser og opgravning på kirkegården. Historierne berører også relevante emner som mobning, kærestesorg og depression.


Et studie i ondskab / red. Nikolaj Højberg
Kandor, 2019. – 640 sider
Ni beretninger om Satan og det ondes væsen.


Volt nr. 5, 2019Volt #5
Forlaget Afkom, 2019. – 32 sider
En række små gyserfortællinger af forskellige upcoming danske tegnere.


Mærkeligt af Niels Frederik Westberg
Byens, 2019. – 228 sider
Arvid Stein er, efter at have mistet sin elskede, endt hos Knud Åge i Nordvestjylland, som ejer hunden Jokke og som også er nabo til Orthon-sekten. Mærkelige ting begynder at ske.


Helvede af Jonas WilmannHelvede af Jonas Wilmann
Kaos, 2019. – 214 sider
Er helvedet et konkret sted? Kan man ansætte en dømt morder som telefonsælger og hvad er Baard-Wagner prøven? En samling af 12 noveller der tager læseren med på en mørk rejse.


Skyggeverden af Jonas Wilmann
Kaos, 2019. – 245 sider
På Falster dukker nogle mærkelige væsner op fra undergrunden, en menneskeart kaldet Homo Subterranea. En gruppe forskere begynder deres rædselsvækkende rejse ned i mørket og ikke mindst ind i sindets mørkeste afkroge.


Døden venter i Thule af Jonas Wilmann
Kaos, 2019. – 159 sider
Fire gysernoveller om unge der møder intelligente bakterier, menneskeædende rotter, små hæslige djævle samt en blodtørstig hest.


Ord har hærget af Gudrun ØstergaardOrd har hærget af Gudrun Østergaard
Kandor, 2019. – 278 sider
17 tankevækkende fremtidsfortællinger om menneskets grusomhed og dumhed, der kommer til udtryk igennem fortællinger om bl.a. klimakatastrofer, krig, undertrykkelse og fremmehad.


Årets horrorudgivelser 2018

Årets horrorudgivelser 2017

Årets horrorudgivelser 2016

Årets horrorudgivelser 2015