Indlæg tagget med ‘A. Silvestri’

Fantastiske fabulationer 1 / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Fantastiske fabulationer 1 / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Af de fantastiske genrer er fantasy det, jeg læser mindst af. Men når jeg så alligevel giver genren en chance, bliver jeg ofte positivt overrasket. Det blev jeg f.eks. over Fantastiske fabulationer 1.

Antologien består af 14 noveller, som viser et bredt spektrum af genren, lige fra klassisk fantasy over satire og en genfortolkning af eventyret om Rapunzel til det helt grænsesøgende. Det giver en novice som mig et spændende indblik i, hvad der sker i genren, men betyder også at ikke alle novellerne nødvendigvis falder i alles smag.

Jeg vidste egentlig godt, at antologien var udkommet, men havde ikke fået læst den. Men så så jeg et opslag fra bloggeren Skriverkarl, som kaldte Fantastiske fabulationer 1 for årets Mest Undervurderede Værk 2021. Helt så vidt går jeg ikke, men her er bestemt nogle gode noveller imellem.

Lad mig starte med ‘Den udvalgte’ af Karin Dammark, som i den grad gav mig et godt grin. Peter elsker at læse fantasy. En dag gør hans lillesøster Erika dog nar af hans bog, og i irritation ønsker han sig at være den udvalgte, som redder hele verden. Stor er hans overraskelse, da han vågner i en anden verden og skal hjælpe med at dræbe en drage og overvinde en ond troldmand. Heldigvis er Erika også endt i samme verden, for det er alligevel ikke helt let at være den udvalgte. Karin Dammark tager alle klichéerne i fantasy-genren og vrider dem en omgang, så alle fordomme går i opfyldelse, men med et kærligt og respektfuld glimt i øjet. Jeg var særdeles godt underholdt.

En anden perle er ‘Panzerchokolade’ af Niels Kjærgaard, som i den grad vendte mine forestillinger om fantasy på hovedet. Novellen blander fantasy-elementer med nazister og smider korrekte, delvist fordrejede historiske detaljer ind. Hitler er kejser for nazisterne, der har besat Porfyr. Dr. M. udfører magiske eksperimenter på fanger for at skabe en udødelighedseliksir til soldaterne. Indtil da må de nøjes med panzerchokolade fyldt med amfetamin. Gorm har overlevet Dr. M.’s eksperimenter og søger hævn. Men for at få den må han igennem en verden af smerte. En virkelig interessant novelle, ikke mindst på grund af det enestående univers den udspiller sig i.

De to garvede forfattere A. Silvestri og Lars Ahns bidrag skal også fremhæves. Silvestris hedder ‘Vejrvandrer’ og handler om en landsby der trues af tørke. En vejrvandrer kommer forbi og tilbyder sin tjeneste, men landsbyældsten er yderst skeptisk, for hvad er prisen? Sproget er smukt og stemningen vemodig.

Ahns novelle er helt anderledes. ‘Skjoldmøen og uhyret’ er en ny historie om Svana Slagteren, en kvindelig kriger der kæmper mod uhyrer og ondskab for gylden mønt. Ahn har skrevet flere noveller med Svana, og her er tale om et underholdende actionfyldt eventyr i stil med f.eks. Conan universet. Læs mere på Lars Ahns hjemmeside.

Også Freddy E. Silvas novelle ‘Rædslen i Tres Torres’ bringer mindelser til Conan universet godt mikset med H.P. Lovecrafts Cthulhu myter. Krigeren Morgion overlever et skibsbrud. Sammen med skibskokken og en enkelt matros lykkes det ham at redde sig i land på klippeøen Tres Torres, om hvilken der går grufulde rygter. Historien er den anden fortælling om Morgion, som du kan læse mere om HER.

Jeg kunne sagtens fremhæve flere af novellerne, f.eks. ‘De gyldne’ af Mariane Mide, ‘Biblioteket’ af C.C. Thybro og ‘Fantasiens grænser’ af Karsten Brandt-Knudsen. Sidstnævnte er en sær, men insisterende fortælling, der bestemt heller ikke lever op til den gængse forestilling om en fantasy-novelle.

Jeg ved, at forlaget Ildanach er et con amore projekt for forlægger Nils Anker Tønner-Oldefar, og jeg har stor respekt for den ildhu og kærlighed til de fantastiske genrer, forlaget lægger for dagen. Men en lidt skarpere redaktionel pen ville have pyntet på et par af novellerne, hvor historiens kerne er virkelig god, men udførelsen halter lidt. Det er så ærgerligt. Men måske er det bare mig, der lader mig irritere for let. I hvert fald har jeg set andre helt igennem positiver omtaler af Fantastiske fabulationer 1, og jeg var da også for størstedelens vedkommende rigtig godt underholdt.

Reklame: Tak til forlaget Ildanach der har foræret mig bogen til anmeldelse

Andre skriver:

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Dette er en herlig blanding af fantastiske noveller, som repræsenterer fantasygenren rigtig flot. Sproget er gennemgående godt og flydende, og de enkeltstående fortællinger fungerer. Her er besynderlige verdener, klassiske helte og anderledes virkeligheder i et skønt virvar. Læseren præsenteres for den spændvidde der er indenfor fantasy, hvor alt fra klassisk sværd og trolddom til den mere underfundige fantastik er med. De bidragende forfattere er en blanding af nye og etablerede og er man fantasyforbruger og interesseret i et indblik i genren netop nu, så er der rigeligt at komme efter her.

Mit liv, min blog:
Fantasy og fantasien generelt kan tage os mange veje. Der er noget for enhver derude. Denne antologi er kun en meget lille visning hvad fantasy kan indeholder og brede sig over. Og giver en netop følelsen at mulighederne er uendelige, for fra novelle til novelle springer historierne, stilen og subgenrer så abrupt at man ikke kan lade være med at lægge mærke til det. (Læs hele anmeldelsen HER)

Vinderen af Mest Undervurderede Værk 2021
Se bloggeren Skriverkarls video HER

Om Fantastiske fabulationer 1:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Ildanach, 300 sider
Omslag: Jeppe Lindrup Mygh

Indhold:
Glemte vande af Tobias Dahl.
Og tænderne tikker af Silvia Ludenberg.
De gyldne af Mariane Mide.
Totem af Leon Dantoft.
Rædselen i Tres Torres af Freddy E. Silva.
Den udvalgte af Karin Dammark.
Vejrvandrer af A. Silvestri.
Skjoldmøen og uhyret af Lars Ahn.
Biblioteket af C.C. Thybro.
Panzerchokolade af Niels Kjærgaard.
Tårerne fra en håbløs romantiker af Astrid G. Thomsen.
Lyras sø af Maria Aagaard.
Fantasiens grænser af Karsten Brandt-Knudsen.
Ahura Mazdas hårkur af M.C. Gertsen

Læs også:

Ind i det ukendte – danske fantasynoveller
Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann
Til deres dages ende / redigeret af Nikolaj Højberg

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen
Spejlkabinettet af Per Jacobsen
Dragens øjne af Stephen King
Djævlens hjerte af Lars Kramhøft
Odinsbarn af Siri Pettersen
Miraklets fald af Christian Reslow
De III udvalgte: Mogthunheims forbandelse af Paul Anthony Sørensen
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen
Svovlild af Jonas Wilmann
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

1900 – et århundredes tusmørke

1900 - et århundredes tusmørke / red. Henrik S. Harksen og Steen Langstrup

1900 – et århundredes tusmørke er en antologi, der har været længe undervejs, og som jeg har glædet mig til at læse, siden jeg første gang fik nys om den.

Henrik S. Harksen er idémanden bag antologien. I 2017 kontaktede han 10 af Danmarks bedste horrorforfattere og bad dem om at skrive en novelle for hvert årti i det 20. århundrede. Det er blevet til 10 meget forskellige fortællinger. Alle mørke, foruroligende og velskrevne. Alle værd at læse. Og alle et tusmørkebillede af det Danmark vi kender.

Den anerkendte horrorforsker Mathias Clasen har skrevet forordet. Her kommer han bl.a. omkring horrorgenrens evne til at give os indsigt i den menneskelige psykes afkroge, samt genrens rummelighed og fleksibilitet der tydeligt afspejles i 1900 – et århundredes tusmørke.

“Denne samling spænder fra det klassiske til det eksperimenterende, fra det psykologiske til det overnaturlige og paranormale, fra den afdæmpede og snigende uhygge til den slags horror, der sprøjter detaljerede rædselsscenarier, mareridtsbilleder, direkte ind i læserens psyke.” (side 7)

1900’erne: Det metafysiske eksperiment af Thomas Strømsholt
Omkring 1900-tallet var interessen for spiritisme stor. Troen på, at man kunne få kontakt med de afdødes ånder, voksede, og videnskaben forsøgte at forstå fænomener som telepati, clairvoyance og liv efter døden ved hjælp af objektive, videnskabeligt baserede studier. Det er i denne kontekst, Thomas Strømsholts novelle udspiller sig. Her besøger forfatteren Johannes Sand en seance som et videnskabeligt eksperiment.

1910’erne: Hvide piger i lygternes skær af Steen Langstrup
1. verdenskrig udspillede sig i årene 1914 til 1918 og krævede over 9 millioner soldaters liv. Men krigen i al sin grusomhed kostede dog kun en femtedel af de dødsofre, som den efterfølgende influenza-epidemi krævede. Op mod 50 millioner mennesker døde verden over af den spanske syge i årene 1918 til 1920. I Danmark anslås det, at ca. 15.000 mennesker, svarende til ca. 1/2 % af hele befolkningen, døde. Steen Langstrup lader sin novelle udspille sig på bagsiden af et sygdomsramt og delvist affolket København, hvor en læge begiver sig helt ind i mørket for at hjælpe en patient.

1920’erne: Under blodbøgen af Teddy Vork
I USA kaldes 1920’erne ‘de brølende tyvere’. Forholdene i det krigshærgede Europa var noget mere afdæmpede. Ikke desto mindre oplevede Danmark både økonomisk vækst og øget industrialisering samt teknologiske udvikling i perioden. I denne oplyste tid lader Teddy Vork sin novelle udspille sig, hvor en præst beslutter sig for at gå i fodsporene på de store folkemindesamlere og nedskrive egnens skikke og sagn, før de forsvinder i rationalitetens lys.

1930’erne: Ræve af Martin Wangsgaard Jürgensen
I 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler i Tyskland, og herfra kom 2. verdenskrig nærmere dag for dag. I 1944 etablerede SS-leder Heinrich Himmler et underjordisk terrornetværk, de såkaldte Werwolf, der skulle fortsætte modstandskampen i Europa, hvis Tyskland skulle blive besat. I Danmark skulle mindst 100 varulve stå klar til at udøve terror. Det kan være disse varulve Martin Wangsgaard Jürgensen har fundet inspiration hos i sin novelle om kærlighed, jalousi og ræve.

1940’erne: Hvor Danmark er allersmukkest af Martin Schjönning
Danmark blev besat af Nazityskland i 1940. Regeringen indledte en samarbejdspolitik, som kørte indtil 29. august 1943. Den betød bl.a. at kommunistpartiet blev gjort ulovligt, og at danske kommunister blev interneret. Frikorps Danmark blev oprettet den 29. juni 1941 i samarbejde mellem SS og det danske nazistparti DNSAP. I 1943 blev Frikorps Danmark opløst for at indgå i den nyoprettede SS Pansergrenaderdivision Nordland. De danske frivillige blev derved regulære Waffen-SS-tropper. Regeringen accepterede oprindeligt hvervningen som led i samarbejdspolitikken, men i efterkrigstiden blev de frivillige alligevel retsforfulgt. I Martin Schjönnings novelle hører vi om en af disse frivilliges oplevelser under og efter krigen.

1950’erne: Djævelens musik af Carina Evytt
1950’erne var årene, hvor rock’n’roll slog igennem. Musikken havde rødder i de sorte amerikaneres musik, og var fra starten udskældt for sit oprør mod det etablerede samfund. Elvis Presleys hoftevrid var alt for sexede til tiden, ligesom teksterne skar i ørene på de religiøse samfund. Carina Evytts novelle handler om organisten Jørgen, der afskyr djævelens musik.

1960’erne: Hvem mon bli’r dit næste offer af A. Silvestri
Allerede i 1950’erne eksperimenterede CIA ulovligt i USA med brugen af LSD i et forsøg på at finde et sandhedsserum. Fra starten af 1960’erne spredte idéen om at behandle psykiatriske patienter med LSD sig i Danmark, hvor lægerne mente, at det kunne kurere en bred vifte af psykisk lidelser. Det er på denne baggrund A. Silvestris novelle om den lægestuderende Anne udspiller sig.

1970’erne: I feel love af Sheila Eggenberger
Det første diskotek i Danmark var Geels Kro ved Holte i 1966. I løbet af 1970’erne blev diskoteker dog udbredt til hele landet, og filmen Saturday Night Fever fra 1977 cementerede diskotekernes popularitet. Sheila Eggenbergers novelle tager udgangspunkt i åbningen af det første diskotek, Disco Inferno, i en lille provinsby.

1980’erne: Den sidste udvej af Christian Reslow
I Danmark blev den første patient behandlet med det hvide snit i 1939. Det sidste hvide snit blev udført på Rigshospitalet i 1983, da der var begyndt at lyde kritiske røster i offentligheden. Mindst 4471 hjerneoperationer er blevet foretaget i Danmark frem til 1983. Ingen andre lande har så høje tal i forhold til befolkningens størrelse. I Christian Reslows novelle hører vi om en psykisk syg ung mand.

1990’erne: Manifest af Jonas Wilmann
I løbet af 1990’erne fik internettet en enorm udbredelse, og siden 2004 har Facebook udviklet sig til at være en af de mest benyttede hjemmesider i verden. Jonas Wilmanns novelle handler om konsekvenserne af den digitale udvikling set fra en svindlers perspektiv.

Jeg har været begejstret under læsningen af 1900 – et århundredes tusmørke, der helt har levet op til mine forventninger. Antologien har 100% været værd at vente på. Min eneste anke er, at det kunne have været sjovt at høre forfatternes tanker omkring deres historier og årtier. Men det er langt fra sikkert at andre synes, det er ligeså interessant som jeg.

Under alle omstændigheder kan jeg kun varmt anbefale 1900 – et århundredes tusmørke. Her er virkelig tale om en sort perle af høj kvalitet, lige fra den flotte forside til de overraskende og velskrevne historier.

Om 1900 – et århundredes tusmørke:

Udgivelsesår: 24.02.2022
Forlag: 2 Feet Entertainment, 288 sider
Omslag: Steen Langstrup
Idé og tilrettelægning: Henrik S. Harksen
Redaktion: Steen Langstrup og Henrik S. Harksen

Læs om vejen fra idé til udgivelse

Indhold:
Forord af Mathias Clasen
1900’erne: Det metafysiske eksperiment af Thomas Strømsholt
1910’erne: Hvide piger i lygternes skær af Steen Langstrup
1920’erne: Under blodbøgen af Teddy Vork (om novellen)
1930’erne: Ræve af Martin Wangsgaard Jürgensen
1940’erne: Hvor Danmark er allersmukkest af Martin Schjönning (om novellen)
1950’erne: Djævelens musik af Carina Evytt
1960’erne: Hvem mon bli’r dit næste offer af A. Silvestri (om novellen)
1970’erne: I feel love af Sheila Eggenberger
1980’erne: Den sidste udvej af Christian Reslow
1990’erne: Manifest af Jonas Wilmann

Læs også:

10 danske gysere / red. Tage La Cour
DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu / red. Kristian Nordestgaard & Jette Holst
PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen
Skygger / red. Steen Langstrup
Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri

Frygtelige fynske fortællinger 2 – Alt godt fra havet / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Frygtelige fynske fortællinger 2 - Alt godt fra havet / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Det er svært ikke at være imponeret over den gejst og glæde for de fantastiske genrer, som forlaget Ildanach udviser. Siden de udgav første bind af horror antologien Frygtelige fynske fortællinger i 2020, er det blevet til yderligere en science fiction antologi i 2 bind samt en fantasy antologi i 2021, og her i starten af 2022 kommer Frygtelige fynske fortællinger 2 – Alt godt fra havet.

Hvor forfatterne i første bind skulle forbinde deres fortælling med Fyn og ellers havde frit valg i forhold til tematik og indhold, har redaktør Nils Anker Tønner-Oldefar tilføjet et benspænd denne gang. Alle noveller i Alt godt fra havet skal bruge havet som et element i fortællingen.

“[Havet] er stort, ukendt og lige så meget en kilde til forundring, som til forfærdelse. Indenfor min egen levetid har forskere opdaget arter, der i århundreder blev opfattet som sagndyr (eksempelvis gigantblæksprutten og opdagelsen af antikke byer der blev opslugt af havet), og mens vi gennem science-fiction har kigget mod stjernerne og planlagt vores rute dertil, så har havet, hvorfra al liv oprinder, beholdt sin mystik.” (side 10 i forordet)

De forskellige forfattere har tolket benspændet meget forskelligt. Nogen har brugt det som det afgørende element i fortællingen, mens andre næsten blot har havet med i en bisætning. Det giver en antologi, der trods et enslydende udgangspunkt serverer 16 meget forskellige noveller for læserne. Jeg ville have elsket en lidt skarpere vinkel på brugen af havet, og for mig er de bedste noveller i antologien, dem der netop udnytter havets potentiale. Men det er en smagssag, og betyder ikke at de øvrige noveller er dårlige. De har bare et andet fokus end havet.

Min yndlingsnovelle i Alt godt fra havet er Sophie Vahls ‘Sundfarten’. Veninderne Trine og Sandra tager på en hygge-rundfart med M/S Helge en dejlig sommerdag. Pludselig ændrer stemningen sig dog, da motoren går ud, og vejret slår om. Novellen udnytter havet som scene på allerbedste vis, og er samtidig underholdende og velfortalt.

“Hørte du det?” spurgte jeg med munden fuld af chokoladekiks.
Trine rynkede brynene. “Ja, hvad fanden var det?”
Jeg rejste mig fra det læderbetrukne sæde og kiggede ud ad vinduet bag os. De store tunge regndråber var blevet til en tæt finregn. Det gav en tågeagtig effekt, der gjorde det svært at se kysten, selvom jeg vidste, at den ikke var langt væk. Jeg lagde min hånd på Trines skulder.
“Se lige vandoverfladen. Er det normalt?” spurgte jeg.
Trine vendte sig om for at kigge. Vandoverfladen omkring M/S Helge opførte sig som en rytmisk pulserende membran. Som på en højtaler i lav frekvens.
“Nej, det der er ikke normalt,” sagde en stemme bag os.
(side 242)

En anden novelle, der skal fremhæves, er Karina Sund Laustsens ‘Gensyn’. Iben deltager i en spirituel workshop, som afholdes af Hekate Cassiopeia (den fynske shaman) og som skal ende i en genfødsel af deltagerne i Det Sydfynske Øhav. Historien bruger havet aktivt i plottet og tager en overraskende drejning undervejs. Samtidig trækker fortællingen en tråd til forfatterens novelle i første bind af Frygtelige fynske fortællinger, hvilket jeg synes er en fin gimmick.

Hun vendte sig halvt om mod os og pegede ud mod det natblå hav med en fejende armbevægelse.
“Under overfladen finder vi alt godt fra havet,” sagde hun, “ligesom vi finder alt det gode og vigtige hos os under overfladen. I kan mærke det. Vi befinder os midt i den portal, så mange har valfartet til siden fordums tid. En portal mellem denne verden og den anden virkelighed. Og en portal er altid en åbning til sandheden.
” (side 80)

Ingen horror antologi med hav-tema er fuldendt uden en hilsen til H.P. Lovecraft. Den står Torben Magnild Husum for med sin vellykkede novelle ‘Før vi vågner’. Historien udspiller sig i den lille fynske by Nedre Dyreborg i 1839. Her finder man liget af en lille pige med nogle mærkelige tegn tatoveret. Siden dukker endnu et barnelig op i vandkanten, og de lokale mistænker Maren Havkat for at stå bag de ugudelige mord. Det tror betjent Villumsen dog ikke på, men hvem har så dræbt børnene?

“Har hun lidt druknedøden?”
“Jo, det vil jeg bestemt mene. Der er store mængder saltvand i hendes lunger. Men der er også disse besynderlige mærker på halsen.” Han pegede under hagen på liget med en spids finger og berørte et par sår på halsen, der mest af alt lignede tatoveringer lavet af en amatør med en kniv og en håndfuld kul eller andet sortnet materiale. De snørklede mærker var stort set udvisket efter et ophold af ukendt varighed i Faaborg fjords kølige favn. “Det ligner tegn eller runeskrift af en art, men havets nådesløse hærgen har bearbejdet dem i en sådan grad, at de er uigenkendelige som sligt.”
“Særdeles fascinerende,” sagde landbetjenten. Han gravede en rund metalbrille på en lille stang op af lommen og studerede sårene på barneliget nærgående. “Har De set den slags før, Hr. Doktor?”
“Det kan jeg med sikkerhed benægte. Men det er heller ikke hver dag, der skyller barnelig i land i vores lille søvnige del af verden.”
(side 211)

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve i denne omgang, er Niels Kjærgaards ‘Skadedyr’. Parret Hjalte og Agnes har købt et forfaldent strandhotel på Langeland, som de vil sætte i stand. Hotellet viser sig dog at have nogle uvelkomne beboere, og Agnes må finde en helt ny side frem af sig selv. Historien er en spændende revenge-fortælling, og selvom havet kun bruges perifert, var jeg vældig underholdt under læsningen.

Han trækker vejret dybt. Der er helt stille udenfor døren. Ingen ved, at hun er her. Forsigtigt bevæger hun sig hen mod døren, men noget får hende til at stoppe. Sorgen bobler i hendes mave. Vreden koger i blodbanerne. Hun vender sig om, går hen til madrassen og trækker langsomt puden væk under Firbenets hoved. I nogle sekunder står hun med den i favnen. Stirrer ned på det forfærdelige menneske, der grinede af Hjaltes død.” (side 116)

Jeg kunne sagtens fremhæve flere noveller, og Alt godt fra havet er overordnet set en underholdende antologi for alle, der elsker gode gys. Det tæller bestemt heller ikke ned, at prisen er mere end rimelig. Det er ikke ret tit, at man får næsten 300 siders uhygge for 159,-

Underholdende antologi om havets sære væsener, menneskelig ondskab og portaler til andre verdener.

Reklame: Tak til forlaget Ildanach som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Alt godt fra havet:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Ildanach, 273 sider
Omslag: René Kovac
Vignetter: Karsten Brandt-Knudsen

lndhold:

Forord af Nils Anker Tønner-Oldefar
Hvad havet bragte af Maria Sofie Henriksen
Fjorden af Gry Oustrup
Nedad af Christine Godman
Sten, stumper og det salte skum af Karsten Brandt-Knudsen
Enebærodde af A. Silvestri
Gensyn af Karina Sund Laustsen
Skarpretteren af Thomas Stodal
Skadedyr af Niels Kjærgaard
Lige til at spise af Kasper Grandetoft
Iglens mærke af Niels Kjærgaard
Portenes tavle af Jakob Alexander Brahm
Hunderups hævn af Jane Mondrup
Før vi vågner af Torben Magnild Husum
Sundfarten af Sophie Vahl
En frygtelig kærlighedshistorie af Anne-Mette Brandt
Fru Virosa af R.H. Jørgensen

Læs også:

Uhyret af Peter Benchley
Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
Tidevandet af Nick Clausen
Frygtelige fynske fortællinger 1
Fyrtårnet af Nikolaj Johansen
Hvisken fra dybet af Patrick Leis
Skyggen over Innsmouth af H. P. Lovecraft
Spøgelsesbåden af George E. Simpson og Neal R. Burger

Komplekskuller – klimafiktion / red. Carl-Eddy Skovgaard

Komplekskuller - klimafiktion / red. Carl-Eddy Skovgaard

Komplekskuller – klimafiktion består af 24 nye science fiction noveller med fokus på klimaet skrevet af danske forfattere. Den udkom i april 2021, men jeg er håbløst bagud i forhold til at få læst, så derfor kommer der først en omtale nu.

De 24 noveller kommer langt omkring, lige fra oversvømmelser, over tørke og ildstorme, til istid og alt der i mellem. Flere af forfatterne kendte jeg på forhånd, men der er også en række nye navne repræsenteret. Det er noget af det jeg holder af ved Science Fiction Cirklens antologier, at de også giver plads til upcoming-forfattere.

Bagerst findes en kort introduktion til hver enkelt forfatter.

Novellerne er generelt af høj kvalitet, og flere af dem giver stof til eftertanke. Jeg ved ikke, om det er upassende at sige, at jeg var godt underholdt under læsningen, men uanset er Komplekskuller en relevant udgivelse som er helt på højde med Science Fiction Cirklens anden klimaudgivelse i 2021: 48 timer i Massachusetts-havet.

En overgang af Jesper Goll
Forhenværende biolog Aksel Rose er en af de overlevende. Havene omkring Danmark er steget og har langsomt oversvømmet store dele af landet. Oveni har en influenza-epidemi krævet mange dødsofre. Vandet er begyndt at stige i hans stuelejlighed, så nu er han rykket op på 2. sal i bygningen, til en lejlighed hvis ejer er død. En dag begiver han sig længere ind i landet på jagt efter mad, men finder i stedet noget helt uventet.

Hobbyer af Lars Nisted
På en togtur forbereder Svend Holmstrup sig på et foredrag, han skal holde om aftenen. Han foretrækker fred og ro, og bliver derfor irriteret da en yngre kvinde sætter sig overfor ham. Det bliver dog ikke kvinden, der udøver de største forstyrrelser på togturen. En velskrevet og meget ubehagelig novelle, der udspiller sig i en fremtid, hvor atmosfæren er giftig og elektriske storme hærger.

Kuplen af Hanne Rump
Kasia bor alene med sin mor. Hendes far døde sidste år i en arbejdsulykke, mens han servicerede kuplen. Moren er taknemmelig for livet i kuplen, men Kasia er overbevist om, at der er noget fordækt ved farens død. Jeg kom til at tænke på Niels E. Nielsens roman Troldmandens sværd, og det er jo ikke en dårlig sammenligning.

Løbet ud i sandet af Sara Weisdorf
En ganske kort, nærmest bevægende novelle der udspiller sig i en verden ramt af tørke.

Klima Noir af Niels Kjærgaard
Jeg har efterhånden læst flere noveller af Niels Kjærgaard, og som oftest er han garant for en humoristisk fortælling med satirisk bid. Det er også tilfældet i den vældigt underholdende ‘Klima Noir’, hvor temperaturene har nået 90 grader, og folk er nødt til at bruge medicin eller implantater for at overleve. Her får privatdetektiven Jonny Stormlund til opgave at finde videnskabsmanden Karl Strøm, der tilsyneladende har opfundet en maskine, der vil medfører en katastrofe for samfundet.

Havudsigt af Rune Nyholm Nøhr
Havene er steget, og nu ligger Steins hus på en lille ø i stedet for på toppen af en bakke. En dag ser han en robåd, der kæmper sig over det oprørte hav. Ombord er en præst, og han har et overraskende spørgsmål til Stein. En novelle om at overleve klimakatastrofen med et uforudsigeligt twist til slut.

Bunker fem af Sofie Boysen
Pigerne Nina og Una er vokset op i Bunker Fem langt under jordens overflade, som er ramt af en ny istid. Bunkeren styres af den avancerede droide Q, som pigerne begge frygter. En dag sker der et uheld i bunkeren, og pludselig er Nina og Una de eneste tilbage sammen med butlerbotten Smiley og den frygtede Q.

Knappen af Maria Pilh Bengtsen
En tsunami truer med at udslette Danmark. En mand har mulighed for at redde Danmark – men med hvilke omkostninger …

Komplekskuller af C.C. Thybro
Astrid bor alene efter hendes forældres død. Hun lider af gigt, som gør at hun ikke kan bidrage med arbejde i komplekset, hvor hun bor. På nettet har hun fundet et fællesskab med andre, der som hun bliver betragtet som unyttige snyltere. Her forelsker hun sig i Tia, selvom de to aldrig vil kunne mødes. ‘Noget’ udenfor husene forhindrer nemlig folk i at gå ud. Titelnovellen er velskrevet og sørgeligt troværdig, for hvor meget overskud er der til at tage sig af de svage, når det gælder liv og død for flertallet?

Lortejob! af A. Silvestri
I 2047 er fortælleren i gang med at lave en bodycast, hvor der dykkes ned i fire af tidens lortejobs. De fordeler sig på servicemedarbejder ved et træningscenter, en inkassomedarbejder, en slags it-udvikler og en marinebiolog. Vi følger besøgene hos hver person, og deres jobindhold er ikke som nutidens. Som altid leverer A. Silvestri høj kvalitet. Her leger han med formen af fortællingen ved at skrive den som et manus. Jeg kan også godt lide den indirekte facon klimaændringernes konsekvenser beskrives på igennem kendte jobtypers nye indhold.

En opsang af Tim Sørensen
Den dansk-russiske Vasilij Jensen har i mange år forsøgt at råbe verdens magthavere op og få dem til at gøre noget ved klimaforandringerne. Nu har han mistet tålmodigheden. Under et foredrag truer han med alvorlige konsekvenser, hvis ikke verden sænker CO2-udledningen, stoppe skovfældninger, standse alle krige og forbyde fiskeri. Men er hans trusler bare varm luft?

Langtidshukommelse af Cindy Lynn Brown
Sol er rejst nordpå for at studere pizzlyer og forsøge at genskabe deres langtidshukommelse, der er forsvundet som et resultat af mange års ophobet mikroplast i bjørnenes kost. Men jo mere bevidst pizzlyen bliver, jo mere får Sol lyst til at komme væk fra glasboblen.

Til sidste dråbe af Andreas Olesen
Fortælleren er en ornitolog, der er sendt ud af Statens Genum Institut for at undersøge, om observationerne af en han-solsort er korrekte. I en tid hvor kønsbalancen er alvorligt forstyrret er handyr i fare for at uddø. En novelle der desværre slet ikke er så utænkelig, når man ser på nutidens faldende sædkvalitet.

Vandtæt af Sonja Winckelmann Thomsen
Stigende vandstand sender store dele af Danmarks befolkning på flugt. Mange søger tilflugt i Norge, hvor de indkvarteres i overfyldte flygtningelejre. Det er altid godt at forsøge at sætte sig i andres sted, og her giver Sonja Winckelmann Thomsen et bud på, hvordan vi danskere måske en gang får brug for andres hjælp. Og hvordan det er let at forfalde til at hade ‘de andre’ for at få det bedre med sig selv.

Vejrskifte af Gudrun Østergaard
I en verden plaget af alvorlige klimakonsekvenser rejser de allerrigeste jorden rundt foran tørkeperioder, regntid osv. for at nyde det bedste af alle verdener. Salima er en af disse privilegerede, og hun står foran at skulle gifte sig med Edwin, der ligeledes tilhører en af de gamle familier. Ved at lade Salima være fortælleren hører vi om katastroferne som ubelejligheder for Salima og hendes venner, som når de ikke kan få deres jordbær. Jeg blev nærmest rasende på personerne i fortællingen, og det er vel ikke den værste anbefaling. Gudrun Østergaard har tidligere skrevet om klimaet i novellesamlingen Ord har hærget, som bestemt også er værd at læse.

Den store mindedag af Jon Terje Østberg
Historiens fortæller er adfærdskonsulenten Martin Johansen. Han hjælper folk, der har det psykisk skidt. En dag ser han navnet Kai Werner Stellenberg på sit skema. Stellenberg var tidligere CEO for Nordisk Råstof, Olie og Metal, men hans symptomer er de samme som mange andre af Martins klienter. Der er flere gode overraskelser i Jon Terje Østbergs novelle, og jeg kan også anbefale at læse hans roman Tropika fra 2017.

Én nat på tre døgn af Rasmus Hebsgaard
En begivenhed har sendt jorden i en evig bunden rotation om Solen, således at 90% af overfladen potentielt bliver ubeboelig. Eskil Østergaard-Vig er folketingets formand, og historien udspiller sig, mens han afventer statsministerens beslutning for, hvad Danmark skal gøre. En lavmælt og lidt sørgmodig novelle som greb mig overraskende stærkt.

Koben af Helene Toksværd
Jeg-fortælleren står med et koben i hånden ved novellens begyndelse. Udenfor er heden ekstrem, men også i laden er varmen tæt. Fortælleren skal i gang med at slagte de sidste dyr, men tanker om frihed forstyrrer.

Præsentation af ‘Kulturel-antropologisk diskussion af fund fra informationstidsalderen’ af Ea-Katrine Lystbæk Thomsen
Sarah er arkæolog. Mange af tidligere tiders fund er dog gået tabt gennem de sidste århundreders oversvømmelser og brande, så nutidens arkæologer må ty til affaldsdepoter i verdenshavene og afbrændte genbrugsstationer indlands. Der er ikke direkte fokus på klimaforandringerne i denne novelle. I stedet lader forfatteren os tænke selv, når Sarah fortæller om de forskellige fund og arkæologernes konklusioner. Det fungerer godt, og giver stof til eftertanke i forhold til ens eget forbrug.

Udenfor skyggen af Martin Møller Geertsen
I en fremtid er befolkningen opdelt i sletteboere og lysbyer. Førstnævnte bor under jorden og kan kun bevæge sig oppe, når solen er nede. De to grupper handler med hinanden. Bl.a. køber sletteboerne ilt i lysbyerne.

Æggebakkebjergene af J.M. Larsen
For at beskytte byen mod den stigende vandstand opførte regeringen for år tilbage en kæmpestor dæmning. I novellen beretter fortælleren om et forholdsvist begivenhedsløst liv under et styre, der langsomt bliver mere og mere totalitært i sine bestræbelser på at ‘tjene’ folket. Tankevækkende novelle, især set i lyset af den nuværende samfundssituation med Covid-19 og de mange debatter om, hvorvidt regeringen går for vidt i restriktioner m.m.

Nord af Trine J. Cederlöf
En stor del af verden ligger under vand. Forskeren Anna Tranenberg har fået bevilliget penge til en ekspedition til Svalbard i et samarbejde mellem fire nordiske universiteter. Hun har fundet nogle oplysninger i en gammel dagbog, som kan føre til et fantastisk fund – hvis de er korrekte. Vellykket novelle om tiden efter katastrofen med en slutning der lugter lidt af karma.

Tommelfjeld af Majbrit Høyrup
Ellen og Bjarke er ansat af Skandinavisk Raastofudvindning. De er blevet sendt til den lille ø Skágrund for at undersøge undergrunden for råstoffer. Skágrund er dog et specielt samfund, og der er særlige regler, der skal overholdes.

Under himlen, over jorden af Heidi Bobjerg
Da havene steg, blev det for risikabelt at bo i husene ved kysterne. Mange byggede derfor deres huse om, så de kunne flyve væk fra vandet. Novellen følger Inuk og Robin i deres hus på jagt efter et sted, hvor de kan tanke vand.

Om Komplekskuller:

Udgivelsesår: 15.04.2021
Forlag: Science Fiction Cirklen, 397 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Jesper Goll: En overgang
Lars Nisted: Hobbyer
Hanne Rump: Kuplen
Sara Weisdorf: Løbet ud i sandet
Niels Kjærgaard: Klima Noir
Rune Nyholm Nøhr: Havudsigt
Sofie Boysen: Bunker Fem 121
Maria Pilh Bengtsen: Knappen
C. C. Thybro: Komplekskuller
A. Silvestri: Lortejob!
Tim Sørensen: En opsang
Cindy Lynn Brown: Langtidshukommelse
Anders Olesen: Til sidste dråbe
Sonja Winckelmann Thomsen: Vandtæt
Gudrun Østergaard: Vejrskifte
Jon Terje Østberg: Den Store Mindedag
Rasmus Hebsgaard: Én nat på tre døgn
Helene Toksværd: Koben
Ea-Katrine Lystbæk Thomsen: Præsentation af ‘Kulturel-antropologisk diskussion af fund fra informationstidsalderen’
Martin Møller Geertsen: Udenfor Skyggen
J. M. Jensen: Æggebakkebjergene
Trine J. Cederlöf: Nord
Majbrit Høyrup: Tommelfjeld
Heidi Bobjerg: Under himlen, over jorden
Om forfatterne

Læs også:

48 timer i Massachusetts-havet
Verden under vand af J.G. Ballard
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Den sorte tåge af Fred Hoyle
Den hvide fjende af Niels Meyn
Troldmandens sværd af Niels E. Nielsen
Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Vardekød af A. Silvestri

Vardekød af A. Silvestri

Jeg tror, jeg har læst det meste, A. Silvestri har skrevet, og han er en af de bedst skrivende og mest overraskende danske forfattere. Hans nyeste roman, ”Vardekød”, er endnu en gang en anderledes, men absolut læseværdig oplevelse.

En kold novemberaften i 1995 dukker en våd, tavs dreng op i Varde. Tom slagter samler ham op midt på landevejen og kører ham til politistationen, hvor Kenneth Paal har hundevagten. Men noget er helt galt.

Hvad skulle han stille op med drengen? Kenneth kunne hamle op med fyldebøtter, piratfiskere og slagsbrødre. Mere end en gang havde han været med til at lukke et hjemmebrænderi ned. På månedlig basis konfiskerede de både smugler- og hælervarer, uden at det blev til den store sag. Men en gennemblødt, udmarvet dreng var noget helt andet.

”Kan du tale? Ved du, hvor du bor? Hvor du har været?” spyttede han i hurtig rækkefølge. Spørgsmålene prellede af på drengen, der bare sad. De hvide øjne og den blege hud mindede Kenneth om et trawlerdæk fyldt med fisk. Skællede buge, der kæmpede for livet, selvom de allerede var døde. (side 19)

Det er ikke let at beskrive handlingen i ”Vardekød”. Ind i mellem tilbageblik på byens historie introduceres vi for en række forskellige personer. Fra Tom Slagter og betjenten Kenneth over den ældre mand Roald, der var skovhugger i Canada i sin ungdom, og Gerd som overtog farbrorens genbrugsbutik, til irakiske Maneli der har boet i Varde i 10 år og har et pizzaria med sin mand, og den efterhånden afdankede partypige Elsemarie der er fast inventar på Pub17 m.fl. Vi hører om oplevelser i deres fortid, samtidig med at deres spor krydses i nutiden, i et Varde hvor mørket, kulden og en stigende følelse af ’forkerthed’ langsomt lukker sig om byen.

Silvestri er helt sin egen, men skal jeg sammenligne ”Vardekød” med noget, kunne det være ”Venligheden” af John Ajvide Lindqvist, hvor en aflåst container på havnen er katalysator for begivenhederne i romanen. Eller måske 1. sæson af tv-serien ”Castle Rock” som har noget af den samme weird stemning.

Forlaget beskriver ”Vardekød” som en grotesk karrusel, der kun stopper længe nok, til at læseren kan stige på. Det er en meget rammende beskrivelse, for handlingerne griber ind i hinanden og vikler sig ind og ud i et uforudsigeligt mønster. Hver fortælling er unik, samtidig med at alle fortællingerne hænger sammen. Det er godt fundet på og fremragende skrevet.

”Vardekød” er både skræmmende, bevægende, kvalmende og fascinerende. Det er Silvestris 18. bog og 7. roman, og jeg håber, at den finder vej ud til alle læsere, der holder af det sære og det opsigtsvækkende.

Andre skriver:

Bjarne Jensen, Bogrummet:
[…] hos Silvestri rammer sidehistorierne mig som noget af det fineste. Flere af dem gav mig associationer til min egen barndom eller oplevelser, jeg selv har haft, og jeg er totalt solgt, når litteratur kan give mig den følelse. […] Det hele er sovset ind i gru og horror og nul håb. Det er ondt og modbydeligt, ulækkert og indimellem kvalmende. Men det er overordentligt godt konstrueret. Selvom der er mange bolde i luften, har Silvestri styr på sine personer. Det er en voldsomt underholdende horrorroman, og selve plottet, for sådan et findes, er overraskende og godt fundet på. ”Vardekød” beviser nok engang, hvor fremragende en forfatter Silvestri er. Han har altid været god, men her er det som om fortælleglæden bare er i et gear for sig.

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Indledningen er helt genial i denne lille gyserhistorie, der er spændende og svær at slippe. Vi lærer personerne at kende gennem flashbacks til deres fortid, der elegant bindes sammen med hændelserne på denne dramatiske nat […] Ikke alt er lige til at forstå, så man må bare lade sig rive med af “den groteske karrusel”, som der står bag på bogen.

Om Vardekød:

Udgivelsesår: 04.11.2021
Forlag: Brændpunkt, 201 sider
Omslag: Søren Klok

Læs hvad A. Silvestri skriver om arbejdet med ”Vardekød” her

Skrækfest 2021

Så er Skrækfest 2021 slut for i år, men sikke et program! Tusind tak til Niels Mark og Odense biblioteker og borgerservice for at forsøde livet for danske horrorfans en lille uges tid i september. Jeg nåede desværre ikke at deltage i alle de foredrag og filmforevisninger, jeg gerne ville, men det blev alligevel til en masse spændende oplevelser. Og så kom Dark Market ind som en ekstra gevinst lørdag, hvor masser af spændende stande indtog Odense bibliotek og fristede mig over evne.

Her kommer lidt indtryk fra ugen, og jeg beklager på forhånd billedkvaliteten. Mit mobilkamera er ikke så godt, eller også er det fotografen bag, det kikser med 🙂

Den danske horrorforsker Mathias Clasen åbnede Skrækfest 2021 med sit foredrag om Det værst tænkelige. Clasen er altid utrolig underholdende, og hver gang får jeg noget nyt at vide. Mathias Clasen leder Recreational Fear Lab, som er en forskningsenhed ved Aarhus Universitet. Teamet forsker i ”rekreativ frygt”, og i sit foredrag kom han med spændende ny viden fra sin forskning, bl.a. hvordan horrorfans har klaret sig under COVID-19 pandemien.

  • Niels Mark byder velkommen til Mathias Clasen
  • Mathias Clasen
  • Foredrag med Mathias Clasen
  • Foredrag med Mathias Clasen
  • Foredrag med Mathias Clasen
  • Foredrag med Mathias Clasen
  • Foredrag med Mathias Clasen
  • Foredrag med Mathias Clasen
  • Foredrag med Mathias Clasen

Efter Mathias Clasens spændende foredrag stod der italiensk zombiefilm på programmet. I år så vi Lucio Fulcis film Zombie 2 med introduktion ved journalist Davide Rota. Han fortalte bl.a., at Lucio Fulci ikke er ligeså kendt i Italien som i resten af Europa pga. den italienske filmcensur. Vi hørte også, hvordan Fulci er blevet kaldt en genreterrorist, fordi han bevæger sig rundt i alverdens genrer, og hvordan hans fascination af øjne har været trendsættende.

  • Davide Rota
  • Davide Rota
  • "Il terrorista dei generi: tutto il cinema di Lucio Fulci"
  • Klar til "Zombie 2"
  • "Zombie 2"

Torsdag fortsatte Skrækfest 2021 med en H.P. Lovecraft aften. Cand.mag. i litteraturvidenskab Jonas Guldfeldt Viuff indledte med foredraget “En dødelig relevans: H.P. Lovecraft og hans tilstedeværelse i år 2021”. Lovecraft blev født i 1890 og døde i 1937. I løbet af den tid nåede verden både at opleve stor optimisme over de videnskabelige fremskridt, men også at gennemleve en ødelæggende 1. verdenskrig. Jonas startede sit oplæg med at indplacere Lovecraft i samtiden. Herfra gik han ind i tanker om kosmisk horror, og hvordan Lovecraft kan ses i forhold til nutiden (bl.a. som en inspirationskilde til tv-serien True Detective). Vi kom omkring en lang række filosoffer og tænkere, og jeg har efterfølgende reserveret den amerikanske filosof Eugene Thackers bog I denne planets støv på biblioteket.

  • Jonas Guldfeldt Viuff
  • Litteratur om Lovecraft m.m.

Herefter fulgte Danmarks måske største H.P. Lovecraft ekspert, Henrik S. Harksen. Harksens foredrag hed “H.P. Lovecraft og apokalypsen”. Lovecraft var, som også Jonas Guldfeldt Viuff var inde på, et produkt af sin samtid, og han var racist. Men trods alt udviklede Lovecraft sig fra at være overbevist royalist, hvor han ønskede sig tilbage til dengang Amerika hørte under den engelske krone, til at støtte Franklin D. Roosevelt. Lovecraft anså i praksis sig selv som ateist. Hans livsfilosofi var, at tilværelsen er meningsløs, og at man selv er nødt til at skabe mening. Han var meget interesseret i videnskab og astronomi, og hans bøger efterligner videnskaben, selvom de er skønlitterære. Til slut så Henrik S. Harksen nærmere på to af Lovecrafts fortællinger: The Call of Cthulhu og The Shadow Out of Time. Begge fortællinger om menneskehedens ubetydelighed og gode eksempler på apokalyptiske historier.

  • Niels Mark introducerer Henrik S. Harksen
  • Foredrag ved Henrik S. Harksen
  • Foredrag ved Henrik S. Harksen
  • Foredrag af Henrik S. Harksen
  • Foredrag med Henrik S. Harksen
  • The Shadow Out Of Time

Efter to interessante foredrag om H.P. Lovecraft sluttede aftenen af med filmen In the Mouth of Madness fra 1995. Filmen er instrueret af John Carpenter, og manuskriptforfatter Michael De Luca var stærkt inspireret af Lovecrafts forfatterskab. Selvom filmen ikke baserer sig direkte på en enkelt Lovecraft historie, så synes jeg personligt, at den rammer Lovecrafts tone lige på kornet og er en af de bedste Lovecraft-filmatiseringer, jeg har set.

In the Mouth of Madness

Jeg gik desværre glip af programmet fredag, hvor Odense Filmværksted viste en række korte gyserfilm, som er produceret med støtte fra værkstedet. Også Nicolas Barbanos foredrag om “Greatest Viral Hits” missede jeg. Jeg ville ellers gerne have oplevet de musikalske højdepunkter fra 100 års epidemigysere.

Lørdag var sidste dag under Skrækfest 2021. Hele dagen var der mulighed for at besøge de mange stande i Dark Market, og jeg kom som altid til at købe lidt for meget med hjem. Jeg har desværre ikke billeder fra alle standene på Skrækfest 2021, så der var meget mere, end jeg her viser.

  • Henriette Danefeldts stand
  • I stueetagen holdt bl.a. forlaget Afkom til
  • Henrik Kublicks stand
  • Henrik Kublicks stand
  • Stemningsbillede fra stueetagen
  • Dark Market plakat
  • Råzoonen
  • Råzoonen
  • Råzoonen
  • Pernille Alrings stand
  • Oddshops stand
  • Stemningsbillede fra Dark Market i Odense
  • Stemningsbillede fra Dark Market i Odense
  • Banner for Dark Market
  • Ars Bene Moriendi stand
  • Mette Löwens stand
  • Mette Löwens stand

Lørdagen bød også på en lang række foredrag. Det første var med Anne-Marie Vedsø Olesen, som fortalte om sin dystopiske roman Månen over Øen. AMVO startede med at give en oversigt over de 5 mest udbredte dystopi-temaer (som hun spøgefuldt kunne konstatere, at hendes egen roman ikke faldt ind i), samt introducere et udvalg af dystopiske romaner op gennem tiden. Herefter fortalte hun nærmere om Månen over Øen, som ikke er en let roman at læse. Jeg må indrømme, at jeg forsøgte at læse den, da den udkom uden at blive helt fanget. Efter AMVO’s introduktion er der dog ingen tvivl om, at jeg skal have læst den, for hun udfoldede den så spændende.

  • Anne-Marie Vedsø Olesen
  • Foredrag ved Anne-Marie Vedsø Olesen
  • Foredrag ved Anne-Marie Vedsø Olesen
  • Foredrag ved Anne-Marie Vedsø Olesen
  • Foredrag ved Anne-Marie Vedsø Olesen
  • Foredrag ved Anne-Marie Vedsø Olesen
  • Foredrag ved Anne-Marie Vedsø Olesen
  • Foredrag ved Anne-Marie Vedsø Olesen

Efter Anne Marie Vedsø Olesen kom Patrick Leis på scenen. Han blev interviewet af A. Silvestri om zombie-sagaen Necrodemic. Herefter overtog Louise Haiberg scenen, hvor hun fortalte om sin serie Død verden. Så blev det tid til en paneldebat om horror-genren bestående af Anne-Marie Vedsø Olesen, Louise Haiberg og Patrick Leis modereret af A. Silvestri. Forlaget Ildanach præsenterede sig via et videooplæg, da forlægger Nils Anker Tønner-Oldefar desværre var forhindret i at være fysisk tilstede ved Skrækfest 2021. Jeg havde selv fornøjelsen af at moderere en panelsnak om horrortegneserier og forlaget Afkom med forlægger Anders Fjølvar, forfatter Martin Schjönning, samt tegnerne Steven Plato og Nicolei Martin Aagaard Rasmussen. Bagefter var der stemning for alle pengene, da musiker Hans Christian Bach sørgede for musik, mens der blev læst op af både udgivne forfattere og forfattere in spe.

  • A. Silvestri taler med Patrick Leis om "Necrodemic-sagaen"
  • A. Silvestri taler med Patrick Leis om "Necrodemic-sagaen"
  • Foredrag med Louise Haiberg
  • Foredrag med Louise Haiberg
  • Foredrag med Louise Haiberg
  • Foredrag med Louise Haiberg
  • Foredrag med Louise Haiberg
  • Paneldebat med Anne-Marie Vedsø Olsen, Patrick Leis og Louise Haiberg modereret af A. Silvestri
  • Paneldebat med Anne-Marie Vedsø Olsen, Patrick Leis og Louise Haiberg modereret af A. Silvestri
  • Om forlaget Ildanach
  • Paneldebat om horror, tegneserier og forlaget Afkom
  • Oplæsning
  • Musiker Hans Christian Bach
  • Tue Omø
  • Karsten Brandt-Knudsen
  • Oplæsning

Lørdagens sidste foredrag var med kulturformidler og horrorekspert Nicolas Barbano, som fortalte om 100 års epidemier på film krydret med masser af filmklip og “live special effects” 🙂

  • Foredrag af Nicolas Barbano
  • Foredrag af Nicolas Barbano
  • Foredrag af Nicolas Barbano
  • Foredrag af Nicolas Barbano
  • Foredrag af Nicolas Barbano
  • Foredrag af Nicolas Barbano
  • Foredrag med Nicolas Barbano
  • Foredrag med Nicolas Barbano
  • Foredrag med Nicolas Barbano

Undervejs sørgede Nicolas Barbano som sagt også for ‘live special effects’, da han under visningen af “Det syvende segl” satte lyd på de farlige situationer, når pestvirussen blev spredt på skærmen. Underholdende og lærerigt 🙂

Lørdag fortsatte med filmfest til den lyse morgen med dystopi og survival horror som tema. Jeg måtte desværre give op, så Barbanos oplæg sluttede Skrækfest 2021 af for mig.

Tak til arrangørerne, standholdere, foredragsholdere og andre medvirkende/deltagere for fire fantastiske dage. Jeg er allerede begyndt at glæde mig til næste år 🙂

  • Henrik Kublick
  • Billedvæg

Evolution – lige under overfladen 15 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Evolution - lige under overfladen 15 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Evolution er titlen på Science Fiction Cirklens årlige antologi med nye danske science fiction noveller. Det er 15. bind i serien, og som sædvanlig er bidragsyderne en blanding af nye og kendte ansigter. Emnemæssigt spænder de 28 noveller bredt, og kaster sig blandt andet over

  • Hvad gør genmanipulering grænseoverskridende?
  • Hvad sker der, når alle er ’isolerede’?
  • Hvad gør det sidste menneske, når jorden er blevet udslettet?
  • Hvad gør man, når det firma, der betaler en kolonisering på Mars, går konkurs?
  • Er der en god løsning på bodeling ved skilsmisse?
  • Kan man bekæmpe udenjordisk virus?

Med så mange bidrag og med den store blanding af forfattere er der naturligvis forskel på kvaliteten. Nogle noveller er mindre raffinerede end andre, og nogle idéer er set før. Gennemgående synes jeg dog, at alle historierne var underholdende, og så er jeg bare rigtig glad for, at Science Fiction Cirklen også giver plads til de nye stemmer. Jeg synes nemlig personligt, at det er spændende at få et kig ind i vækstlaget.

Jeg vil ikke gennemgå alle 28 noveller, men nøjes med at trække enkelte favoritter ud.

Maibrit Høyrup indleder samlingen med novellen ‘Kærlighed’. Høyrup har skrevet flere historier til ‘Lige under overfladen’-serien, og så hendes novelle ‘Killinger’ i Universets mørke helt fantastisk. I ‘Kærlighed’ er fortælleren lejlighedsassistenten Ayee, der gør alt for sit menneske, Rued, lige fra at masserer og made hende til at vedligeholde lejligheden og sørge for indkøb m.m. En dag kommer Rued dog i kontakt med et andet menneske og helt usædvanligt bliver de venner. Så gode venner at Rued overvejer at flytte fra lejligheden. Men hvad sker der med lejlighedsassistenten, hvis dets menneske flytter? Jeg kom til at tænke på 2001 af Arthur C. Clarke, men Høyrup har sit helt eget take på en A.I. ude af kontrol.

‘Villadybet’ af Lars Behn-Segall føles nærmest som en horrornovelle i starten. Selvom slutningen ikke helt lever op til begyndelsen, vil jeg dog alligevel fremhæve den, fordi den er så underholdende. Jan opdager, at hans terrasse er sunket i den ene side. Da han fjerner fliserne for at rette dem op, opdager han en dyb tunnel. Hvor fører den hen? Og hvem har bygget den?

Kan fortiden ændres? er et af de spørgsmål Dmitri Burdykin stiller i ‘En hjælpende hånd’. Novellen starter i 2041, hvor atomfysikeren Ronald Davenport er på vej til en afgørende test for hans opfindelse, der skal gøre menneskeskabt fusion til en brugbar energikilde. Så springer novellen til 2115 hvor en decimeret menneskehed kæmper for sin fortsatte eksistens. Et middel til det er at ændre udfaldet på Davenports test 74 år tidligere. Men kan man det? Og hvad vil omkostningerne i givet fald være. Novellen er en af de længste i Evolution, og jeg kunne sagtens se idéen udfolde sig i romanform.

I ‘Den sidste astronaut’ af Sofie Boysen rammer en meteor jorden og smadrer den i småstykker. Det eneste menneske, der overlever sammenstødet, er astronauten på rumstationen MIRA-2. Men selvom astronauten har overlevet selve sammenstødet, er det en begrænset frist. Og hvad bruger man så den sidste tid til? Jeg var aldeles begejstret for novellen, som er klassisk science fiction men alligevel ny.

Publius Enigma, der debuterede med Exnihilo i 2019, bidrager med novellen ‘Memory Hunters Ltd.’ Her følger vi to drømmedykkere, der filmer minder, men hvad der starter som en lykkelig drøm, udvikler sig helt galt. Udover at drømmedykning er en interessant tanke, er der noget etisk i det, som giver novellen et særlig menneskeligt aspekt.

Mens jeg skriver dette, er verden stadig ramt af COVID-19, og ferierejser til andre lande er nede på et minimum. I A. Silvestris novelle ‘All inclusive’ er denne tendens fortsat, så da Eskild på 79 beslutter sig for at tage på en jordomrejse med fly, er det aldeles uhørt. Silvestri tager nogle nutidige emner, accelererer dem så de kommer helt ud på spidsen, og lader læseren om at tage stilling. Jeg er solgt.

‘Time to go’ af Niels Kjærgaard er en af de mere humoristiske i Evolution. Her er tidsrejser blevet et reality-show, og vi følger fem deltagere, der i løbet af et show bliver sendt til tre forskellige tider i jordens historie. Fire af de fem deltagere er allerede kendte realitystjerner, og Kjærgaard lægger ikke fingrene imellem i sin beskrivelse af dem som hjernetomme individer, mens den sidste deltager er en ganske almindelig fyr. Jeg synes, novellens idé er super god, så selvom historien bliver lidt for pjattet efter min smag, vil jeg alligevel fremhæve den. Også fordi den farligste tid viser sig at være lidt af en overraskelse.

Jeg kunne sagtens have fremhævet flere af novellerne, for eksempel Simon Christiansens ‘En hjælpende hånd’, Helene Toksværds ‘Et meningsfuldt job’, Mette Markers ‘Mars…retur?’, Maria Aagaard ‘Drømmejobbet’, Lars Ahn ‘Billigt hotel’, Gudrun Østergaard ‘Forfædrene’ og Thomas Hverring ‘Lortejob’ for blot at nævne nogle.

Jeg er rigtig glad for Lige under overfladen-serien, og Evolution er endnu en god oplevelse, både for science fiction fans, og for dem der endnu ikke kender til genren.

Om Evolution:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Science Fiction Cirklen, 431 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Kærlighed af Majbrit Høyrup
Villadybet af Lars Behn-Segall
En hjælpende hånd af Simon Christiansen
Skæbnens ironi af Dmitri Burdykin
Et meningsfuldt job af Helene Toksværd
Retning nord af Sigrid Groth Nielsen
Fagre gamle verden af Gry Ranfelt
Mars…retur? af Mette Markert
Evolution af Anna Line Søgaard
Den sidste astronaut af Sofie Boysen
Dårlig luft af Ditlev V. Petersen
Drømmejobbet af Maria Aagaard
Virtuel sandhed af Hanne Rump
Vi har dem kun til låns af Richard Ipsen
Den lysende kugle af Lilli Lund Christensen
Billigt hotel af Lars Ahn
Hatten af Lonni Krause
Gemini af Sørine Amanda Nielsen
Forfædrene af Gudrun Østergaard
Memory Hunters Ltd. af Publius Enigma
All inclusive af A. Silvestri
Opbrud af Maria Thy
Springerne af Tim Sørensen
Flugt af Susse Kristiansen
Time to go af Niels Kjærgaard
Koldt hjerte af Stephanie Fjeldsø Fischer
I hjertet af maskinen af Kenneth Hansen
Lortejob af Thomas Hverring

Lige under overfladen:

Sandsynlighedskrydstogt – lige under overfladen, 14, 2019
De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

A. Silvestri – en forfatter med mange facetter

A. Silvestri på Skrækfest i Odense 2019

A. Silvestri (f. 1977) er forfatter, foredragsholder, underviser og freelance redaktør. Ved siden af skrivningen arbejder han som folkeskolelærer på nedsat tid.

Barndommen tilbragte han på Lolland, og allerede dengang skrev han små magasiner, ligesom han lavede sine egne rollespil. Som voksen begyndte Silvestri i midt-tyverne at skrive for alvor, og i 2008 fik han optaget novellen ’When the music’s over’ i Science Fiction Cirklens antologi ”I overfladen”. Novellen vandt Fantastik-prisen for bedste danske novelle, og siden har han medvirket i +60 antologier (og tallet stiger løbende) ved siden af de selvstændige udgivelser.

Silvestri debuterede i 2010 med novellesamlingen ”Køtere dør om vinteren”, og i skrivende stund har han i alt udgivet 17 bøger plus det løse.

Noget af det, der kendetegner Silvestris forfatterskab, er hans lyst til at eksperimentere. Hvor mange forfattere holder sig til én genre, så kaster Silvestri sig løbende ud i nye genrer eller giver sig selv forskellige benspænd under skrivningen. Denne eksperimenterende tilgang til skrivningen har resulteret i et alsidigt og spændende forfatterskab, der rummer både eksperimenterende parforholdslitteratur over gotisk krimi til science fiction, billedromaner, sms-noveller og alt der i mellem.

En særlig plads i Silvestris hjerte har dog horror, science fiction og fantastisk litteratur. På sin hjemmeside fortæller han, hvorfor han holder særligt af de fantastiske genrer: ”[…] de kan noget helt andet end de realistiske genrer og der er brug for voksenforfattere der tager dem alvorligt.”

Næsten her

Næsten her” er Silvestris seneste udgivelse. Det er en novellesamling, der indeholder 14 underholdende, tankevækkende og realistiske noveller, som udspiller sig i verdener, der er næsten magen til vores. Hver novelle tager således en detalje og vender på hovedet. For eksempel i ’Man skyder da dyr’, hvor det anses som det mest humane at slå truede dyrearter ihjel, når deres leveområder forsvinder, i stedet for at bevare dem i naturreservater og zoologiske haver. Silvestri beskriver sine 14 verdener så troværdige, at de virker logiske, imens han sætter vores frygt, fordomme og normalitetsbegreber i spil.

Om ”Næsten her” har Silvestri udtalt, at han håber novellerne vil være med til at bygge bro til de læsere, der normalt ikke bryder sig om at læse fantastisk litteratur: ”Derfor besluttede jeg mig for at skrive en rad af dybt realistiske fortællinger, der udspiller sig andre steder. Her er der ingen elvere eller rumpistoler. Kun mennesker, der tilfældigvis lever i en verden, der næsten er magen til vores. Med Næsten her håber jeg at slå en bro mellem det realistiske og det fantastiske; en hybrid eller et håndtryk”.

Derudover håber han, at novellerne vil få læserne til at tænke over, hvor meget af det, vi til hverdag tager for en given sandhed, i virkeligheden afhænger af tilfældigheder. Som at England i 1588 vandt over den overlegne spanske armada på grund af dårligt vejr. Ellers kunne England måske have været et katolsk land og en del af Spanien i dag.

”Næsten her” har fået pæne ord med på vejen. Bibliotekernes lektørudtalelse kalder den for ”En stærk novellesamling der giver kuldegys og noget at tænke over”. Bogrummet kalder den for ”[…]en samling af dybt originale og underholdende noveller, sælsomme og bizarre, smukke og alternative, mange superlativer kan passe i det brogede landskab af historier.”  Og personligt kommer jeg til at tænke på en forfatter som Kaspar Colling Nielsens fine novellesamling ”Dengang dinosaurerne var små”

Køtere dør om vinteren

Køtere dør om vinteren

Men tilbage til debuten. I 2010 udgav A. Silvestri sin første bog, novellesamlingen ”Køtere dør om vinteren”. De 31 noveller var oprindeligt tænkt til to novellesamlinger: én med realistiske historier og én med noveller i de fantastiske genrer horror, fantasy og science fiction. Men for at understrege, at genrebetegnelser i virkeligheden er fuldstændigt ligegyldige – det vigtige er den gode historie – blev det til én bog.

Mikset af realisme og fantastik vakte genklang hos Litteratursidens anmelder, der kaldte ”Køtere dør om vinteren” for ”en overbevisende debut”, hvor blandingen af genrerne ”[…] gør novellesamlingen til et ekstra interessant bekendtskab, for man ved aldrig helt, hvad der venter om hjørnet. Bliver det et psykologisk portræt af en kvinde på randen af sammenbrud, eller falder virkelighedens grå vægge væk og afslører mørket bag ved?

Enkelte af novellerne har en humoristisk undertone, men langt de fleste fortælles mere afdæmpet og til tider direkte trøstesløs. Man ved aldrig, hvilken oplevelse den næste novelle gemmer på, og flere af novellerne stod meget stærkt i min bevidsthed efter endt læsning.

Udvalgte antologi-bidrag 2010

Udover sin egen novellesamling havde Silvestri også novellen ‘World Wide Web’ med i antologien “Lyden af vanvid” med Lovecraft-inspirerede fortællinger samt en novelle i Science Fiction Cirklens årlige antologi. Novellen ‘Matthæus 20:16’ var en af mine favoritter i “Ingenmandsland“, og handler om verdens første (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang.

2011

Faderens sønner

Året efter udgav A. Silvestri to bøger. Dels science fiction novellesamlingen ”Faderens sønner” på Science Fiction Cirklens Forlag, og dels zombieromanen ”Pandaemonium”.

Faderens sønner

Med ”Faderens sønner” ønskede Silvestri at vise, at: ”Science fiction er meget mere end rumskibe og aliens, og med denne samling forsøger jeg at vise de forskellige former science fiction kan tage.” Det lykkes for ham, og gennem 14 noveller tager han læseren med vidt omkring, lige fra multinationale selskabers grådighed og de konsekvenser det har, over rumrejser og menneskets møde med aliens, til tiden efter bomben.

På trods af, at der er en lidt dyster stemning over en del af novellerne, så bliver der alligevel også plads til humor, og generelt er kvaliteten af novellerne høj, både sprogligt og plotmæssigt, idet mange af historierne tager overraskende drejninger undervejs.

Himmelskibets anmelder var glad for “Faderens sønner”, som han roste for at komme godt rundt inden for science fiction genren: “Samlingen indeholder historier om fremmede væsner, teknologi der kører af sporet, rejser imellem dimensioner, og en verden hvor kvinderne har taget magten. Vi kommer derved godt rundt inden for science fiction. Til de der mere er til horror-siden af Silvestris forfatterskab, er der også indlagt en del blod i nogle af novellerne, samt den morbide humor som man også finder i andre af hans noveller.”

Pandaemonium

Pandaemonium af A. Silvestri

Pandaemonium” var Silvestris anden udgivelse i 2011 og hans første roman.

Pandæmonium stammer fra latin og kan frit oversættes til indbegrebet af alt ondt og alle onde ånder, og det er da også, hvad der ramler ned over København og resten af verden, da en sværm af stikkende fluer forvandler stort set alle til zombier. I tre bøger følger vi forskellige grupper af overlevende i deres kamp mod zombierne, som Silvestri giver sin forklaring på med en blanding af kristne, egyptiske og babylonske myter. Hermed bliver zombierne en brik i “det ondes” spil mod det gode, modsat langt de fleste zombihistorier, der bruger zombierne som “det onde” i sig selv. Et spændende twist på zombiegenren.

“Pandeamonium” blev skrevet som en hyldest til B-film og er fyldt med one-liners, action og alt hvad der hører til. Så selvom zombieromanen efterhånden er både en klassiker og en kliché, løfter Silvestri oplevelsen, og den næsten 800 siders lange roman, blev rost over hele linjen.

Blandt andet beskrev online-magasinet Planet Pulp den som en: […] på mange områder bedre roman end Kadavermarch. Den er blodig, underholdende og så er den, på trods af sin tunge fremtoning, er let pust ind over en genre, som er ved at bide sig selv i røven.”

Litteratursidens anmelder var enig, og roste romanen for at bygge videre på både danske og internationale zombie-skuldre: ”Zombie-genren kendes fra utallige film, videospil, tegneserier (Den aktuelle og meget roste tv-serie ”The Walking Dead” bygger netop på en tegneserie), danske forfattere som Dennis Jürgensen og Patrick Leis og naturligvis en forfatter som Stephen King. Silvestri bygger fint videre på disse traditioner i sin velskrevne roman, men ved at inddrage sine helt egne forklaringer og teorier, bl.a. elementer fra mesopotamisk, ægyptisk og kristen religion tilfører han dog historien både originalitet og kvalitet.”

Udvalgte antologi-bidrag 2011

Også i 2011 var A. Silvestri bidragsyder til Science Fiction Cirklens årlige antologi med novellen ‘Glemmer du, så husker jeg alt‘. Derudover skrev han også den fantastiske ‘Jacobs stige’ til antologien “Dystre Danmark 2“, hvor et cirkusbesøg løber helt af sporet. Hvis man ikke på forhånd lider af coulrofobi (sygelig angst for klovne), så gør man det helt sikkert efter at have læst novellen her, hvor Silvestri endnu en gang demonstrerer sin evne til at skabe ubehagelige billeder i hovedet på læseren. Antologien var nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2011, der dog gik til Steen Langstrup for “Alt det hun ville ønske, hun ikke forstod“.

Sidst, men ikke mindst, skal også nævnes novellen ‘Morituri te salutant’ fra antologien “Det sker igen” (der i øvrigt også var nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2011). Novellens titel er latinsk og betyder ”de, der skal dø, hilser dig”, som blev brugt af gladiatorerne når de hilste på kejseren på vej ind i arenaen. I novellen følger vi fire borgere, som i fremtidens Danmark ikke kan yde deres bidrag til samfundet. Steffen ryger for meget, Lise spiser for meget, Morten drikker for meget, og Erica er kritisk kunstner. Konsekvensen af deres mangler er, at de skal optræde i et tv-program, mens de afstraffes – og de har indflydelse på de andres lidelser.

Optisk bedrag

Optisk bedrag

I 2012 udgav Silvestri sin anden novellesamling “Optisk bedrag“, og ligesom ”Køtere dør om vinteren” indeholder den en blanding af flere forskellige genrer.

“Optisk bedrag” består af 21 fortællinger om mennesker og historier, fremtiden og fortiden, kærlighed og had og alt det ind imellem. Novelleren har dog et fælles tema, nemlig hvordan virkeligheden kan opfattes.

Om samlingen skrev Himmelskibets anmelder: ”De fleste af samlingens 21 noveller er […] historier om menneskeskæbner, om afsavn, svigt og selvbedrag, men også om glæde. Silvestris historier er altid værd at læse da han har et alsidigt og spændende fortælle-univers.”

A. Silvestri viser endnu en gang, at han er en sand ord-ekvilibrist, der forundrer og forbavser. Både indholdsmæssigt men også ved at eksperimenterer med f.eks. sproget i de enkelte noveller.

Udvalgte antologi-bidrag 2012

“Grufulde mørke” var den tredje antologi i H. Harksen Productions serie med H.P. Lovecraft inspirerede bidrag. A. Silvestri deltog med ‘I et vindue’, hvor to unge politifolk tilkaldes til et husspetakel, der viser sig at være et sandt slagtehus. Novellen er et godt bevis på Silvestris evne til at sætte en scene, der tryllebinder læseren – og ikke mindst skræmmer livet af os.

Silvestri har, naturligvis fristes jeg til at skrive, også en novelle med i Science Fiction Cirklens årlige antologi “Fremmed stjerne“. ‘Højdepunkt’ handler om en ung mand, som lever under jorden, og drømmer om at blive voksen så han kan komme i gang med at arbejde og få sig en kæreste. Novellen virker umiddelbart som en fortælling om en fremtidig verden, der har måttet forskanse sig under jorden pga. en ukendt katastrofe, men i A. Silvestris univers er sandheden aldrig simpel.

Endelig var A. Silvestri også repræsenteret i fantasy-antologien “Til deres dages ende” med novellen ‘Et horn i siden’, hvor han vender op og ned på vores forventninger.

2013

For første gang siden sin debut havde Silvestri ikke en selvstændig udgivelse i 2013. Men det blev dog til en række bidrag i diverse antologier.

I “Vampyr” fra forlaget Kandor er Silvestris bidrag ‘Som vinden blæser’ der tager vampyrmyten til Afrika og ombord på et slaveskib, og i “PIX” havde han novellen ‘Hamskifte’ med.

I “Farvel min astronaut” fra Science Fiction Cirklen var Silvestris bidrag novellen ’I sit ansigts sved’, der foregår i en ikke nærmere defineret fremtid, hvor det meste af verdens elektronik er lagt øde. De overlevende er enten presset sammen i få større byer eller bor på isolerede gårde i oplandet, hvor de hele tiden må holde et vågent øje med ”de smittede”. En dag kommer en sælger til gården Karlsbo. Han har noget helt særligt at sælge dem, men salget går ikke efter planen.

‘I sit ansigts sved’ var nomineret til Niels Klim prisen for årets bedste lang-novelle.

Ambrosia/Live

Ambrosia/Live” der udkom i 2014, kalder A. Silvestri selv for den udgivelse, der har delt vandene mest. Bogen består af to forskellige historier, der vendte i hver deres retning.

Ambosia/Live

Bibliotekernes lektørudtalelse kaldte den for en spejlvendt dobbeltroman, der udfolder: ”[…] to historier, der spejler hinanden og reflekterer over den menneskelige natur, skæbne og undergangens væsen.”

Også Bogrummets anmelder er begejstret og giver ”Ambrosia/Live” 5 ud af 5 stjerner: ”Silvestri skriver godt og tilgængeligt om et emne der emmer af mystik og science fiction og i en dansk setting.”

Bloggen Apokalyptisk er dog lidt mere forbeholden: ”Der er ingen tvivl om at Ambrosia er den stærkeste af de to kortromaner, men Live har sit på det tørre hvad angår satirisk bid. På den måde supplerer de hinanden godt – det mystisk lyriske over for det brutale og spottende. Kvalitetsforskellen er dog så stor at historierne aldrig smelter perfekt sammen, og det er en skam. Den spøjse indpakning kommer ikke helt til sin ret, men det er smukt at genoplive den, om ikke andet så af retro-romantiske årsager.”

På sin hjemmeside har Silvestri fortalt lidt om, hvordan idéen til dobbeltromanen opstod: “Helt tilbage i 2007 skrev jeg en lang fortælling om en meget stor, gravid kvinde, der bliver fundet indeni Yding Skovhøj. Det var en af mine første historier med et bredt persongalleri, forskellige mennesketyper og flugtende plot. Den blev færdig … og så lå den der og kiggede på min harddisk. Jeg kunne rigtig godt lide den, og ikke mindst de historieelementer jeg havde anvendt. I 2012 skete det så, at jeg skrev kortromanen “Live”. Jeg var også ret vild med den histories elementer, og så var det at det slog mig hvorfor. Jeg havde nemlig brugt dem før. Men på en helt anden måde. I kortromanen “Ambrosia”. De to historier var forvrængede spejle af hinanden. Pausegris. Hvad er en histories elementer? Det er de byggesten, der udgør en fortælling. Tag nu f.eks. Rødhætte. Elementerne i den historie er bl.a. en ydre fjende, en levering, et område der er let at fare vild i, en ung pige og en god morale. Det er alt sammen fint nok. Elementerne i Rødhætte kommer i den rækkefølge vi kender og ender selvfølgelig med at vi har lært noget alle sammen. Men kunne man forestille sig at skrive en fuldkommen anderledes historie med Rødhættes elementer? […] “Ambrosia” deler 90% af sin histories elementer med “Live”, men de to historier er vidt forskellige. Både i tone, i opbygning, i skrivestil og i genre. Det ændrer ikke på, at når man har læst den ene historie, vil den helt automatisk spøge, mens man læser den anden. Derfor er der i virkeligheden slet ikke to historier i “Ambrosia/Live” – der er faktisk fire. Hov, hvad er nu den af, spørger du. Jo, nu skal du bare høre. De to første historier er de to individuelle kortromaner. Men så er der også historien Ambrosia/Live fortæller. Hvad så med nummer fire? Enkelt. Det er historien “Live/Ambrosia” fortæller. Bogen kan læses flere gange, og heldigvis for det. Måske er der slet ikke fire historier, men bare en stor fortælling? Det vil jeg lade være op til læseren.”

Udvalgte antologi-bidrag 2014

Forlaget Valeta udgav antologien “Undergang” med noveller der skulle udspille sig under eller efter en global katastrofe, hvor jorden/menneskeheden går helt eller delvist under. Dog ingen historier om zombier! Silvestri deltog med novellen ‘Den allersidste dans’ om hvilken han skriver på sin hjemmeside:

Ud over at novellen har over 30% unikke ord, er den også en kombination af teknisk og lyrisk sprog … og indeholder hele teksten til den smukke sang ‘Den allersidste dans’. På ganske labyrintisk vis blev slutproduktet ret smukt og jeg undrer mig stadig selv over at det lykkedes at skrive den. Jeg håber du vil finde den spændende og måske, bare måske, sørgmodig nok.”

Til Science Fiction Cirklens antologi “De sidste kærester på Månen” skrev Silvestri novellen ‘Ukrudt’, der blev nomineret til Niels Klim prisen for bedste novelle.

2015

Al kødets gang

2015 byder igen på to udgivelser fra Silvestri. Den gotiske krimi ”Al kødets gang” samt novellesamlingen ”Kærlighedsfrugt”.

Al kødets gang

Al kødets gang” er udgivet på H. Harksen Productions og er en del af serien gotiske krimier. Silvestri fortæller, hvordan han blev kontaktet af forlaget og bedt om at komme med et bidrag til serien. Et bidrag der skulle bestå benspændene: at passe ind under genreparaplyen ’gotisk krimi’ samt handle om en familie med en dyster hemmelighed i fortiden.

På Silvestris blog kan man læse lidt om hans tanker bag romanen. Bl.a. skriver han lidt om, hvordan han opfatter begrebet gotik: “… gotikken handler i min optik om menneskets følelser, både i og når det udsættes for det modbydelige – men også om at mennesket grundlæggende er underlagt naturen, både sin egen og den med stort N.” Og hvordan han fandt inspiration ved at læse en masse gotisk litteratur, især Edgar Allan Poe hvis fortælling “Ushers fald” er en slags inspiration, idet Silvestri på forhånd havde besluttet, at romanen skulle handle om et hus og en slægt.

Resultatet er blevet en nutidig historie, der både er et realistisk hverdagsdrama om en drengs opvækst i et hus, hvor mormoren stod for omsorgen, mens forældrene festede og passede deres, og hvordan det har påvirket drengen/manden. Men der er også en historie under hverdagens fernis, hvor familiens hemmeligheder ikke er blot er for meget fest og alkohol, og hvor fortiden i høj grad lever i nutiden. Hvor familie-forpligtelserne ikke kan frasiges, og hvor skræk blandes med lyst og had med kærlighed. Og som altid skrevet i et flot og virtuos sprog.

Politikens anmelder gav den 3 stjerne og roste romanen for at besidde: ”[…] den robuste blanding af hverdag og afgrund, som er horrorgenrens kendetegn.”

Kærlighedsfrugt

Kærlighedsfrugt

Kærlighedsfrugt” indeholder 14 noveller, og her arbejder Silvestri på forskellene mellem gys og horror. Den første novelle kan således læses af alle (selv børn), mens den sidste novelle er hardcore horror. Derudover udforsker de 14 noveller også horrorgenrens undergenrer, lige fra spøgelseshistorien over monstre til body horror og weird.

Silvestri skriver lidt i forordet om sin forståelse af horror i modsætning til gys: “Horror er, som genre, en af de bredeste, jeg kender til. Den omfavner både den grelle body horror, der forsøger at frembringe en reaktion i læseren ved voldsomme lemlæstelser eller nedbrydninger af menneskets fysiske form, og samtidig er genren også den elegante uhygge set i de victorianske spøgelseshistorier. I horror er der plads til snigende uhygge, der udelukkende har hjemme i vores verden, og til rædselsvækkende monstre fra afgrunden af vores fantasi. Horror har så mange nuancer, at det af og til kan være mærkeligt, at de forskellige varianter hører til i samme overgenre. Bredden i genren er dog ikke direkte med til at skelne mellem gyser og horror. Det har noget med alder at gøre … Gyseren er lidt hyggelig, fordi den aldrig bliver rigtig frygtelig. Der er regler, alle skal overholde – også monstrene. Der er den grundlæggende sikkerhed i, at børn og unge ikke bare dør. Det gode skal nok sejre i sidste ende. Horror fjerner den sikkerhed fra genren.

“Kærlighedsfrugt” gik i øvrigt videre til shortlisten for Årets Danske Horrorudgivelse, og bloggen Bare et kapitel mere kaldte den for: ”den bedste novellesamling jeg indtil videre har læst i år.”

Udvalgte antologi-bidrag 2015

H. Harksen Production udgav i 2015 sci-fi horror antologien “Universets mørke“. A. Silvestris bidrag var ‘Itu’, hvor han helt bogstaveligt lader sin fortæller gå itu, mens han forklarer, hvad han husker. Kommaerne forsvinder, ordene forsvinder, betydningen forsvinder: ”Vågner til blinkende/hvidt lys/mørke. Forsøger/nægter at rejse mig fra sengen/fængslet. Det spænder/gør ondt/hviner i min arm/led/kæbe. Farver i tusindtal. Blå/orange/grøn/ultra/infra/ekko/sort/stank/hvid/duft.” Det er veludført, og præmissen er godt tænkt. Silvestri beviser endnu en gang, at han kan noget ganske særligt, når han skriver. Helt fortjent vandt ‘Itu’ da også Niels Klim prisen for bedste lang-novelle.

Silvestri havde også en novelle med i krimi-antologien “Tågevals“, ‘Redningsmand’, hvor hovedpersonen skal forklare sine gerninger for en dommer, samt novellen ‘Taxa’ i Science Fiction Cirklens antologi: “Som et urværk“, en smuk og sørgelig fortælling om kærlighed og valg pakket ind i en tidsrejse-historie.

Endeligt skal også nævnes forlaget Kandors novelle-konkurrence, hvor Silvestri vandt med novellen ‘Udyr’, der udkom i antologien “Varulv“. Historien handler om skovløberen Laust, der har spærret sig inde i en lade sammen med sine tre døtre. Udenfor lusker en varulv rundt, og spørgsmålet er, hvem der har fanget hvem. Og måske i højere grad, hvem der er udyret?

De tre novelleopsamlinger

Gennem hele sit forfatterskab har A. Silvestri skrevet noveller til forskellige antologier. I 2016 besluttede han sig for at samle op på disse, og i første omgang blev det til novellesamlingen ”Sand og sten, stål og glas”. Her har han samlet 8 tankevækkende science fiction noveller, hvoraf de 7 tidligere har været udgivet i andre sammenhænge. Hver novelle følges af en kort kommentar, hvor Silvestri bl.a. fortæller lidt om idéerne bag, tankerne bag skrivestilen osv.

De 8 noveller bevæger sig bredt indenfor science fiction genren med temaer som jordens undergang, tidsrejser, dystopiske fremtidsscenarier, rumrejser til fremmede planeter osv. Silvestri lader dog den teknologiske vinkel ligge, så her er ikke decideret ‘hård’ science fiction, hvilket gør samlingen velegnet til læsere, der ikke tror, at de kan lide genren.

Fast arbejde” fra 2017 var nummer to opsamling med et udvalg af tidligere udgivne noveller + en nyskrevet samt med en kort kommentar efter hver enkelt novelle. Denne gang var humor og handler omdrejningspunktet. Og allerede den første novelle, som også er titelnovellen, fik mig til at klukke af grin!

De otte noveller bobler af fortælleglæde, og igen er det imponerende hvor forskelligt A. Silvestri kan skrive. Han sætter sig mål for stil eller indhold, og alligevel er det yderst sjældent, at det går op for læseren undervejs. Simpelthen fordi det stort set altid lykkes ham at få delene til at gå op i en højere enhed på trods af benspændene.

Sidste opsamling kom i 2018, ”Jeg ved godt, du er der”. Som i de to tidligere opsamlinger er novellerne et mix af tidligere udgivne historier og en ny (her får vi dog to nye). De 8 noveller handler om dilemmaer og valg, og titelnovellen vandt Niels Klim Prisen i 2019.

Hvor forskellige novellerne ellers er, så er én ting fælles for dem – gruen. Hver eneste novelle invaderede mig under læsningen. Selv de historier jeg på forhånd kendte, fik mig til at tænke ‘Åh nej’ under læsningen. Lige fra ‘Udyr’ som twister varulvemyten, og hvor man som læser er lige ved at heppe på varulven, fordi den menneskelige del af historien næsten ikke er til at bære. Over ‘Forhæng’ hvor en far vil give sine døtre en lektion for livet, og afstumpetheden nærmest siver ud af siderne. Til ‘Jacobs stige’ hvor et cirkusbesøg er alt andet end hyggelig familie-underholdning.

Udvalgte antologi-bidrag 2016

Udover novellesamlingen ”Sand og sten, stål og glas” deltog Silvestri også i en række antologier i 2016.

I Sword & Sorcery-antologien “Mørke guders tempel” var hans bidrag novellen ‘En sang om vand’. Forlaget Silhuet udgav en antologi med noveller bundet op på ordsprog “Sku ikke hunden på hårene“, og her havde Silvestri novellen ‘Klæder skaber folk’ med, som blev nomineret til Niels Klim prisen for bedste lang-novelle.

I Science Fiction Cirklens antologi “Lidenskab og lysår” deltog han med ‘I fædrelandets tjeneste’. Og endelig vil jeg også lige nævne novellen ‘In uteri’ fra antologien “Hvis jeg overlever natten“. Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. ‘In uteri’ er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen.

2017

Det blev ikke til nogen selvstændige udgivelser for A. Silvestri i 2017, men han medvirkede (som sædvanligt) i flere antologier.

Forlaget Enter Darkness udgav sin anden horrorantologi “Rustkammeret“, hvor Silvestris bidrag var novellen ‘Mandsmørke’.

Det blev også til en novelle i Science Fiction Cirklens antologi “Efter fødslen“. ‘Cancerfrelst’ var 10. gang, Silvestri havde en novelle med i Lige under overfladen-serien, og novellen blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste novelle. På Silvestris hjemmeside kan du læse et indlæg om de 10 noveller.

2018

2018 var i det hele taget et meget produktivt år for A. Silvestri med hele FEM udgivelser!

FebruaryFICTION

Udover novellesamlingen ”Jeg ved godt, du er der” blev det også til ”FebruaryFICTION”, et samarbejde med forfatteren A. Rune. Udgangspunktet var, at de i februar måned hver dag skulle skrive en tekst med en begyndelse, midte og slutning på 100 ord, som skulle publiceres (f.eks. på Facebook). Det blev til sammenlagt 100 meget forskellige fortællinger, og ”FebruaryFICTION” blev udvalgt som Årets Bedste Bogarbejde 2019 af komitéen fra Foreningen for Boghaandvaerk.

Bogrummets anmelder var også begejstret og gav 5/5 stjerner med ordene: ”Jeg kan ikke sige ret meget imod denne bog, andet end at den er for kort. Den grådige anmelder ville bagefter gerne have haft 500 sider, mindre skrift og 2000 historier! Det er virkelig en kunst at kunne frembringe så mange fine og bevægende historier indenfor de 5 regler, og begge forfattere mestrer det til fulde.”

King

King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech

Samme år udgav Silvestri også billedromanen ”King” i samarbejde med tegneren Christoffer Gertz Bech. Historien bag stammer fra debuten ”Køtere dør om vinteren”, men i ”King” er novellen blevet skrevet om samt udvidet betragteligt, og ikke mindst giver C.G. Bechs illustrationer udgivelsen et helt fantastisk udtryk.

Forlægger Emil Blichfeldt advarer læseren i forordet med ordene: “King er en uhyggelig bog, og hvis den giver dig mareridt, så kom ikke og sig, at du ikke var advaret på forhånd.” For King er uhyggelig. Rigtig uhyggelig. Det er nemlig ikke kun historien, om en lille dreng der bliver fanget af et monster. Det er også historien om en familie, som er ved at gå i opløsning. Om et forældrepar der med årene er gledet fra hinanden og nu har helt forskellige drømme. Og drømme kan som bekendt udvikle sig til mareridt.

”King” blev rost i Politiken (6/6 hjerter), i Bogrummet (5/5 stjerner) og Litteratursidens anmelder kaldte den for et ”stramt komponeret og velafrundet gys af bedste skuffe” som ”[..] ligner en billedbog, men den henvender sig til de ældre børn, unge og voksne gyserelskere og kan bedst benævnes som en graphic novel.”

Scener fra et parforhold

Endelig udgav Silvestri også to romaner i 2018: ”Scener fra et parforhold” og ”Slør”. ”Scener fra et parforhold” beskriver Silvestri som en mosaikroman: ”Hvert af de fyrre kapitler har egen genre, og undervejs støder læseren blandt andet på en artikel, et digt, en sang, et eventyr, et opgavesæt, et skuespil og en sms-udveksling. Kapitlernes genrer er ikke tilfældig, men føjer til kapitlernes og bogens helhed.

Den eksperimenterende tilgang faldt i god jord hos bogbloggerne, hvor Bogrummet igen gav fuldt hus 5/5 stjerner, mens anmelderen på Bogmarkedet i første omgang var lidt forvirret, men siden blev fan: ”[…] de første hundrede sider syntes jeg ærligt talt, at historien var eksperimenterende bare for at være – opsigtsvækkende. Det afbedrede mit forbehold, at A. Silvestri er en dreven forfatter og synes at mestre langt de fleste genrer undervejs. Snart blev jeg suget ind i fortællingen, ikke mindst fordi den mosaikagtige fortælleform passer så perfekt til emnet. Det evigt foranderlige følelsesregister mellem to i et besværligt parforhold kan simpelthen ikke beskrives lineært.”

Slør

Slør af A. Silvestri

Silvestris sidste udgivelse i 2018 var som nævnt ”Slør”, hvis persongalleri består af kvinder, og hvis titel har en lang række betydninger. Historien om Pernille, der skal være brudepige for veninden Jeanette, hun ikke har set i flere år, er en blanding af chick litt, gotisk horror og vikingemyter. De tre umiddelbart umage genrer slynger sig ind og ud af hinanden i en historie, der starter strålende smukt, men langsomt driver ud i mørke og vanvid.

Forfatterkollegaen Ruben Greis var også vild med “Slør” og kalder den: […] velfortalt, medrivende, ond og forbandet god! […] Den snigende optakt og spillet på Pernilles psykologiske historie emmer tilstrækkeligt af realisme og mysterium til at forføre læsere, hvis sædvanlige “gyser” reelt er en krimi, og bogen appellerer nok bredere end mange af forfatterens andre værker. Men uden af denne grund at give køb på det reelle gys eller forfalde til metervare.”

Udvalgte antologi-bidrag 2018

Udover de fem selvstændige udgivelser deltog Silvestri også i flere antologier i 2018. Blandt andet den lille horror-antologi “Når mørket kommer krybende“, som forlaget Enter Darkness udgav i forbindelse med Krimimessen i Horsens. A. Silvestris bidrag hed ‘Blinde killinger’, og efter sigende var hans novelle nødt til at være sidst, da redaktøren ellers var bange for, at folk ikke ville læse antologien færdig.

Til Science Fiction Cirklens antologi “De fremmede” skrev Silvestri novellen ’13. august 1989′. Her følger vi i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer. Novellen blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste lang-novelle, og blev efterfølgende også til en julekalender!

Johannes Lundstrøm, der også optræder i antologien, henvendte sig for en uges tid siden, og spurgte, om de ikke måtte gøre A. Silvestris novelle ’13. august 1989′ til årets julekalender på Brorfelde Astronómiske Vennekreds’ facebook-side. Hvorfor? Fordi Brorfelde Observatorium har en væsentlig rolle i fortællingen.” (Læs mere her)

Også Science Fiction Cirklens steampunk-antologi “Krinoline & kedsomhed” havde en Silvestri novelle med. ‘Til Polen, hurra!” udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

Endelig bidrog Silvestri til forlaget Silhuets antologi “#moderneeventyr” med novellen ‘Historien om en moder’.

Et satans arbejde

Et satans arbejde af A. Silvestri

Et satans arbejde” udkom i 2019, og endnu en gang bevæger A. Silvestri sig ud i noget nyt. Han kalder den selv for en roman, der: ”[…] er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og blandt andet nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen, midtlivskrisen og rendyrket horror. Men alle de fine ord er fuldkommen ligegyldige. For Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk (pun intended) roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen.”

Historien er i sig selv underholdende og overraskende. Det er ikke hver dag, at man hører om en flytning af Helvede, eller introduceres for de udspekulerede pinsler de fordømte sjæle udsættes for. Ydermere gemmer der sig en række twists i historien, der undervejs udvikler sig i en uventet retning mod sin hæsblæsende slutning. Samtidig er det også en historie venskab og menneskelighed. Om at gøre det rigtige selvom det er svært. Og om at finde ud af hvem man egentlig er. Men det er kun en del af læseoplevelsen. Flettet ind i Asgers beretning hører vi nemlig også hans efterrationaliseringer og senere indsamlede viden, og præsenteres på den måde for en litteraturhistorisk og filosofisk tilgang til Satan, Helvede, Tid og hvad Asger i øvrigt har gået og spekuleret over. Det hele fortalt i et mundret og ligetil sprog, der let flyder sammen med resten af fortællingen..

Bibliotekernes lektørudtalelse var vild med ”Et satans arbejde”, der blev kaldt: ”Velskrevet, underholdende og tankevækkende roman, som effektivt mixer en original godt fortalt historie med horror, spænding og skildringen af en mand i livskrise, og heldigvis tilsætter det hele en god sjat djævelsk forløsende humor.”

Lige så begejstret var Litteratursidens anmelder, der kaldte den for ”overraskende underholdende” og anbefalede den til det brede publikum.

“Et satans arbejde” er for alle, der holder af god litteratur. Her er ikke tale om én genreroman, men om en roman som rummer forskellige genrer lige fra humor til horror til filosofi til magisk realisme og alt der i mellem.

Udvalgte antologi-bidrag 2019

I 2019 bidrog A. Silvestri blandt andet med novellen ‘Humlen’ i antologien “Det nådesløse daggry” fra forlaget Enter Darkness, samt ‘Beautiful Budapest’ i Science Fiction Cirklens antologi “Sandsynlighedskrydstogt“. Sidstnævnte blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste novelle.

Tre

Tre

2020 bød på to udgivelser fra A. Silvestri. Jeg har allerede nævnt novellesamlingen “Næsten her”, men årets første udgivelse var rammeromanen ”Tre”, der blev nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse.

A. Silvestri fortæller på sin hjemmeside, at rammeromanen ”Tre”: ”[…] opfylder en af mine ældste lyster, nemlig at udgive en bog der i struktur og indhold minder om antologifilm som f.eks. Creepshow og Trick’r’Treat.” Rammehistorien er en døende forfatter, som tilkalder tre kollegaer og vil overgive sin litterære arv til den af dem, der kommer med den bedste historie.

Antologi-følelsen lykkes til fulde ifølge Himmelskibets anmelder, som skriver: ”Allerede tidligt i min læsning af bogen blev jeg spændt på om denne idé ville holde; at Silvestri have sat sig for at skulle skrive tre historier, der er så forskellige, at man som læser køber sig ind på forestillingen om at de egentligt er skrevet af tre forskellige (fiktive) personer.  Jeg var noget spændt på hvordan dette ville gå, for det ville ikke være nok at historiernes handling er meget forskellige, men hele skrivestilen skulle være forskellig for at bevare illusionen. Lad mig allerede nu afsløre at jeg synes at dette eksperiment lykkes utroligt godt for Silvestri. Der var ikke på noget tidspunkt imens jeg læste de tre historier hvor illusionen ikke holdt, og dette faktisk på trods af at jeg sad og ledte efter ting hvor jeg ville tænke “dette er en typisk Silvestri-historie”.

Det er altid interessant at læse A. Silvestri. Han har en spændende pen og et godt sprog. Og så er han ikke bange for at udfordre sin læser. Jeg indrømmer, at jeg i “Tre” måtte læse slutningen mere end én gang, før jeg helt fangede den. Men netop det uforudsigelige gør Silvestri så fascinerende at læse, så selvom jeg ikke altid forstår alt, så har jeg altid lyst til at læse mere.

Udvalgt antologi-bidrag 2020

Skyggespejlet” fra forlaget Enter Darkness er tredje bind i Fortællinger fra mørket-serien, og Silvestri har deltaget i dem alle. Denne gang med novellen ‘Tinderbitch’, en fortælling om heksekunst og one-night-stands.

Han medvirkede også i antologien “Frygtelige fynske fortællinger“, som også er blandt de fem nominerede titler til Årets Danske Horrorudgivelse 2020. Silvestris novelle hedder ‘Havet sneen himlen’, og handler om Tobias, der mister sin kæreste kort efter, at hun har født deres lille datter. Historien fortælles i to spor, dels af Tobias og dels gennem samtaler mellem Birthe og Axel, der ejer campingpladsen, hvor Tobias tager hen. Silvestris bidrag er en mørk og kuldslået fortælling om sorg, tab og kærlighed, som efterlader læseren lettere rystet.

Udvalgt bibliografi

Næsten her af A. Silvestri

Næsten her. Forlaget Brændpunkt, 2020
Tre. Kandor, 2020
Et satans arbejde. Forlaget Brændpunkt, 2019
Jeg ved godt, du er der. Calibat/DreamLitt, 2018
Slør. Kandor, 2018
King. Calibat, 2018. – illustreret af Christoffer Gertz Bech
FebruaryFICTION. SMSpress, 2018. – sammen med A.Rune
Scener fra et parforhold. DreamLitt, 2018
Fast arbejde. Calibat/DreamLitt, 2017
Sand og sten, stål og glas. Calibat/DreamLitt, 2016
Kærlighedsfrugt. Kandor, 2015
Al kødets gang. H. Harksen Productions, 2015
Ambrosia/Live. Forlaget Valeta, 2014
Optisk bedrag. Hexameter, 2012
Pandaemonium. Forlaget Valeta, 2011
Faderens sønner. Science Fiction Cirklen, 2011
Køtere dør om vinteren. Hexameter, 2010

Udvalgte antologier

Skyggespejlet / red. Lars Grill Nielsen

Tinderbitch i Skyggespejlet, Enter Darkness. – 2020
Havet sneen himlen i Frygtelige fynske fortællinger, Ildanach. – 2020
Humlen i Det nådesløse daggry, Enter Darkness. – 2019
Beuatiful Budapest i Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen. – 2019
13. august 1989 i De fremmede, Science Fiction Cirklen. – 2018
Til polen, hurra! i Krinoline og kedsomhed, Science Fiction Cirklen. – 2018
Historien om en moder i #moderneeventyr, Forlaget Silhuet. – 2018
Blinde killinger i Når mørket kommer krybende, Enter Darkness. – 2018
Mandsmørke i Rustkammeret, Enter Darkness. – 2017
Cancerfrelst i Efter fødslen, Science Fiction Cirklen. – 2017
In uteri i Hvis jeg overlever natten, Enter Darkness. – 2016
Om blod og blæk i Monster, Kandor. – 2016
I fædrelandets tjeneste i Lidenskab og lysår, Science Fiction Cirklen. – 2016
En sang om vand i Mørke guders templer, H. Harksens Productions. – 2016
Klæder skaber folk i Sku ikke hunden på hårene, Forlaget Silhuet. – 2016
Taxa i Som et urværk, Science Fiction Cirklen. – 2015
Redningsmand i Tågevals – 10 kriminoveller, Kandor. – 2015
Itu i Universets mørke, H. Harksen Productions. – 2015
Udyr i Varulv, Kandor. – 2015
Ukrudt i De sidste kærester på månen, Science Fiction Cirklen. – 2014
Den allersidste dans i Undergang, Forlaget Valeta. – 2014
Lyden af blade, der falder fra omi-træet i Prisen på magi, Kandor. – 2014
I sit ansigts sved i Farvel, min astronaut, Science Fiction Cirklen. – 2013
Mester Prosopido i Mestertyvens sidste ønske, Kandor/Replikant. – 2013
Et studie i lyst i Forvandlinger, Forlaget Langdyssen. – 2013
Hamskifte i Pix, H. Harksen Productions. – 2013
Som vinden blæser i Vampyr, Kandor. – 2013
Højdepunkt i Fremmed Stjerne, Science Fiction Cirklen. – 2012
Et horn i siden i Til deres dages ende, Kandor. – 2012
I et vindue i Grufulde mørke, H. Harksen Productions. – 2012
Jacobs stige i Dystre Danmark 2, H. Harksen Productions. – 2011
Morituri te salutant i Det sker igen, Kandor. – 2011
Glemmer du, så husker jeg alt i Den nye koloni, Science Fiction Cirklen. – 2011
World Wide Web i Lyden af vanvid, H. Harksens Productions. – 2010
Matthæus 20:16 i Ingenmandsland, Science Fiction Cirklen. – 2010
Godnat i Den hemmelige dal, Science Fiction Cirklen. – 2009
Der er engle nok til alle i Dystre Danmark, H. Harksens Productions. – 2009
When the music’s over i I overfladen, Science Fiction Cirklen. – 2008

Links:

A. Silvestris hjemmeside
Bogrummet.dk
Litteratursiden.dk
Himmelskibet.dk
Superkultur

Næsten her af A. Silvestri

Næsten her af A. Silvestri

Næsten her er A. Silvestris 17. udgivelse på blot 10 år. Det virker næsten naturstridigt, at en forfatter kan skrive så mange bøger så hurtigt uden at blive en gentagelse af sig selv. Men A. Silvestri kan. Hver udgivelse er en ny udfordring for læseren på den fede måde, for man ved aldrig hvilken genre eller hvilken skrivestil, han nu har kastet sig over. Det eneste, der er sikkert, er, at det er velskrevet.

Det er også tilfældet med novellesamlingen Næsten her, der indeholder 14 underholdende, tankevækkende og realistiske noveller, som udspiller sig i verdener, der er næsten magen til vores.

Som altid har Silvestri givet sig selv et benspænd under skrivningen. Denne gang er det, at historierne skal udspille sig i en verden, der er ligesom vores blot med én afgørende forskel, og denne forskel skal have afgørende betydning for historien. Som for eksempel novellen ‘Man skyder da dyr’. Her har det stigende befolkningstal betydet, at næsten alt jord bliver udlagt til landbrug. Som en barmhjertighedsgerning sendes jægere ud for at slå de dyr ihjel, der ikke kan klare sig i denne nye verden. Kolnik er lærling og skal med sin patron Armand skyde en panda. Det er en stor ære, og han forstår ikke, hvordan nogen kan være så onde at forsøge at bevare dyrene, når deres levesteder er forsvundet.

Eller i ‘Læserbrev til Sekundanten’ der er udformet som et læserbrev fra dr. med. Laust K. Severinsen, livlæge for Danmarks konge. I læserbrevet harcelerer Severinsen over en anden læge, der er imod, at videnskaben aktivt fører racehygiejne for det fælles bedste. I stedet er denne anden læge fortaler for at lade naturen gå sin gang, og dermed tillade sygdom og andre dårligdomme.

Eller hvad med ‘Listen’ hvor Token har levet et fredeligt liv med hustruen Matte. En dag opdager han, at barndomsvennen Ki-eran er kommet på listen over de 10 mest eftersøgte. Det sætter hele Tokens lovlydige liv i perspektiv, for Token kunne også have været en berømt eftersøgt.

Som det forhåbentlig fremgår af de tre eksempler, så tager hver novelle en detalje og vender på hovedet. Og det vilde er, at Silvestri beskriver sine 14 verdener så troværdige, at de virker logiske. Han sætter både vores frygt, vores fordomme og vores ‘sandhed’ i spil, og novellerne er små perler af “hvad nu hvis-scenarier?” Hvad nu hvis kristendommen tog nadveren bogstaveligt? Hvad nu hvis lægevidenskaben stadig arbejdede ud fra overbevisningen om, at sundhed drejer sig om balance mellem kroppens fire kardinalvæsker: blod, slim, gul galde og sort galde? Hvad nu hvis mændene ikke blev anset som ligeværdige med kvinder, fordi de ikke kan styre deres kropslige lyster? Og så videre.

Samtlige 14 noveller stiller spændende scenarier op, som vækker til eftertanke, samtidig med at Næsten her også “bare” er voldsomt underholdende læsning.

Jeg ved godt, at jeg har skrevet det flere gange her på Gyseren, men A. Silvestri er ganske simpelt en fremragende forfatter. Han udfordrer, uden at det bliver højpandet, og han underholder med sans for både humor, uhygge og filosofi. Silvestri fortjener masser af læsere, også blandt dem der ikke normalt læser genrelitteratur. Den eneste bås, han kan sættes i, er nemlig båsen med god litteratur.

Kan du lide Kaspar Colling Nielsen og Thomas Korsgaards noveller, så vil du helt sikkert også synes om Næsten her.

Uddrag af bogen:

Løve vendte atter blikket mod ham. Det var fyldt med spot.

“Du ved lige så godt som jeg, at du har brudt det første bud. Filmen er den nyeste gave fra muserne, og derfor må den ikke besudles af konstante variationer over samme tema. Er en historie først fortalt, må den ikke fortælles igen, ligegyldigt om det er Thaleia eller Melpomene, der har inspireret den. Det er Kalliopes ord. Det ved du godt. Enhver idé er ren. Hvis du vil lege efteraber, kan du altid skrive bøger,” sagde han hånligt.

“Men …” hviskede Stig. Virkeligheden sved som en hudafskrabning.

“Ikke noget men. Du har hånet forretningsgangen, og du har hånet muserne og derigennem det gudsbenådede aspekt, som vi mennesker intet er foruden. Nordisk Film har valgt ikke at retsforfølge dig, men selv om der ikke er nogen officiel straf, så ved du udmærket, hvad det betyder for dig og din karriere, Stig Attertag.”

“Du må tro mig,” sagde Stig med en stemme, han ikke genkendte som sin egen. Den var tryglende og ynkelig. Som en dårlig skuespillers. “Jeg havde ingen anelse om, at der eksisterede en film med den samme historie. Kan muserne ikke have inspireret forskellige mennesker med den samme idé? Hvordan kan vi vide, hvad deres plan er?”

Løve vred sig fri og rejste sig op. Omhyggeligt børstede han ikke-eksisterende støv af sin jakke, der så endnu større ud nu, hvor han ikke længere sad ned.

“Filmen var en gave. Forstår du det, Attertag? En gave. Den første nye udtryksform i årtusinder. Hvor sjældent er det ikke, at muserne velsigner en håndværker eller en videnskabsmand med en idé og kunstnerisk vision? Vi værner om de gaver, vi får, og det er mennesker som dig, der ikke burde have lov til at vandre frit omkring. Erre es korakas Stig Atterdag!” (fra novellen ‘Stig Attertag, manuskriptforfatter’, side 41-42)

Anmelderne skriver:

Anmeldt på Bogrummet af Bjarne Jensen:
Næsten her er en samling af dybt originale og underholdende noveller, sælsomme og bizarre, smukke og alternative, mange superlativer kan passe i det brogede landskab af historier. Jeg fik den samme besynderlige fornemmelse af at være i en verden der var fremtid for mange år siden, som da jeg læste Orwells “1984”. Novellerne er skrevet over en 9 års periode, og viser atter hvor enestående en forfatter A. Silvestri er! (Læs hele anmeldelsen)

Anmeldt af Louises litteratur og livstil:
“Næsten her” er en novellesamling bestående af 14 noveller omhandlende (næsten) realistiske fortællinger i, hvad man først tror, er genkendelige miljøer, men efterhånden som de små historier udvikler sig, finder man ud af, at tingene ikke helt er, som vi kender dem. Som læsere snydes vi undervejs i læsningen af vores egne forventninger til, samt viden om, hvordan verden er skruet sammen. Derfor bliver vores bevidshed ofte udfordret, og vi tvinges ud i en refleksion af, hvad det egentlig er historierne fortæller os. […] Miljøerne i overnævnte fortællinger er genkendelige. Ofte foregår det i København, musikken der spilles kan være Gasolin, vejnavne er som vi kender dem etc. Alt er alligevel kun næsten som vi kender det. A. Silvestri skriver i et malerisk, men alligevel let forståeligt sprog. – Og så er historierne ikke uden humor og ironi. (Læs hele anmeldelsen)

Om Næsten her:

Udgivelsesår: 28.11.2020
Forlag: Brændpunkt, 370 sider
Omslag: Søren Klok

Besøg A. Silvestris hjemmeside

Indhold:
En drøm om lighed
Stig Attertag, manuskriptforfatter
Fossiler
Onsdagsfællesmøder
Man skyder da dyr
Ex libris
Det tynde øl
Et studium i jordfarver IX
Læserbrev til Sekundanten
Listen
Bjergkrystal
Skudvielser
Herrens legeme
Sejren er vor

Udvalgt bibliografi:

Tre (2020)
Et satans arbejde (2019)
Slør (2018)
Jeg ved godt, du er der (2018)
King (2018, illustreret af Christoffer Gertz Bech)
Fast arbejde (2017)
Kolde facts (2016)
Sang og sten, stål og glas (2016)
Kærlighedsfrugt (2015)
Al kødets gang (2015)
Ambrosia/Live (2014)
Optisk bedrag (2012)
Faderens sønner (2011)
Pandaemonium (2011)
Køtere dør om vinteren (2010)

Frygtelige Fynske Fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Frygtelige fynske fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Fyn er fin. Fyn er fantastisk. Fyn er rædselsvækkende og frygtelig.” Sådan indledes Frygtelige Fynske Fortællinger, en ny horror-antologi fra det fynske forlag Ildanach.

Under Skrækfest 2020 i Odense talte jeg med den nyslåede forlægger Nils Anker Tønner-Oldefar bag forlaget Ildanach, hvis første udgivelse er horror-antologien Frygtelige Fynske Fortællinger. Den var jeg naturligvis nødt til at købe, og nu har jeg også fået læst den.

Samlingen indeholder ti noveller af ni forskellige forfattere.

Mest kendt er A. Silvestri, der indleder samlingen. Novellen ‘Havet sneen himlen’ handler om Tobias, der mister sin kæreste kort efter, at hun har født deres lille datter. Historien fortælles i to spor, dels af Tobias og dels gennem samtaler mellem Birthe og Axel, der ejer campingpladsen, hvor Tobias tager hen. Silvestris bidrag er en mørk og kuldslået fortælling om sorg, tab og kærlighed, som efterlader læseren lettere rystet.

‘Sct. Hans skolen’ er skrevet af R. H. Jørgensen, som jeg ikke umiddelbart har læst andet af. Også denne novelle er vellykket med sin fortælling om drengen Viktor, der bliver mobbet. Historien udspiller sig i gangene under skolen, hvor Viktor skal hente mælk til klassen, og hvor Mark og hans slæng har stor fornøjelse af at forskrække og mobbe ham. Men måske er de ikke det eneste, der venter i mørket?

Tredje novelle hedder ‘Det gamle teglværk’ og er skrevet af Karsten Brandt-Knudsen. Historien gav mig mindelser til film som Hostel og Texas Chainsaw Massacre, men er alligevel sin egen. En barsk og velfortalt novelle. Brandt-Knudsen har jeg tidligere læst science fiction novellen ‘Farmer’ af i antologien Sandsynlighedskrydstogt.

Jeg var desværre ikke så vild med ‘Dullahan’ af Christine Godman. Novellen handler om tre veninder, som efter en glad nat i byen har en skræmmende oplevelse på vej hjem, hvor den ene veninde dør. Idéen bag historien er god, men jeg synes ikke at udførelsen er helt vellykket. Christine Godman har dog også skrevet samlingens sidste novelle ‘Valdemars slot’, og her rammer hun 100% rent. En gruppe venner skal på rundtur med efterfølgende overnatning på Valdemars slot på Tåsinge. Fortælleren Martin tror overhovedet ikke på spøgelser, men det gør veninden Marie til gengæld. Og måske har hun ret?

‘Svendborg by Night’ af Karina Sund er endnu en af de noveller, der skal fremhæves. Mikkels forældre blev skilt, da han var barn. Faren flyttede til Svendborg, og kontakten med ham blev mindre og mindre. Da han dør, beslutter Mikkel og søsteren Iben sig for, at de vil tømme hans lejlighed i fællesskab. Mikkel ankommer en dag for tidligt og beslutter sig for at gå i byen i Svendborg i stedet for at vente i farens lejlighed. Det bliver dog en bytur med overraskelser.

Også de sidste fire noveller i Frygtelige Fynske Fortællinger er underholdende læsning.

I ‘Molly?’ af Sophie Vahl har et ægtepar mistet deres datter i en ulykke. I ‘Dobbelt halvstik’ af Niels Kjærgaard møder Michael tilfældigt sin ex-kæreste i byen, eller er det tilfældigt? I ‘Morfars historier’ af Charlotte Deigaard Hansen er Ditte sikker på, at morfars historier om åmanden i Odense Å bare er eventyr. Og i ‘Frøbjerg-Bavnehøj’ af Anne-Mette Brandt opdager den religionsstuderende Estrid, at hun måske har lovet mere, end hun kan holde.

Som udgangspunkt er jeg altid begejstret, når jeg får en horror-antologi i hænderne. Jeg elsker den slags små kompakte gys, og jeg er glad for, at der efterhånden udkommer en del af den slags antologier herhjemme. Frygtelige Fynske Fortællinger er en fin tilføjelse med gennemgående gode noveller, og så koster bogen ikke en formue.

Nu er det jo Ildanachs første udgivelse, så jeg er sikker på, at forlaget fremadrettet vil arbejde lidt mere med korrekturen. Jeg ved godt, at jeg er lidt pernitten med den slags, men jeg ærgrer mig sådan over slåfejl, mærkelig orddelinger og ikke mindst en fejl i en titel i sidehovedet. Til gengæld er jeg begejstret for brugen af vignetter og den stemningsfulde forside af Alejandro Mirabal. Og ikke mindst er de fleste af novellerne rigtig gode.

Har du lyst til at høre vide lidt mere om forlaget og arbejdet med Frygtelige Fynske Fortællinger, så læs interviewet med Nils Anker Tønner-Oldefar.

Om Frygtelige Fynske Fortællinger:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Ildanach, 172 sider
Omslag: Alejandro Mirabal

Indhold:

Havet sneen himlen af A. Silvestri
Sct. Hans skolen af R. H. Jørgensen
Det gamle teglværk af Karsten Brandt-Knudsen
Dullahan af Christine Godman
Dobbelt halvstik af Niels Kjærgaard
Frøbjerg-Bavnehøj af Anne-Mette Brandt
Morfars historier af Charlotte Deigaard Hansen
Molly? af Sophie Vahl
Svendborg by Night af Karina Sund
Valdemars slot af Christine Godman