Indlæg tagget med ‘Årets Danske Horrorudgivelse’

Teddy Vork vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2020

Teddy Vork
Foto: Peter Langwithz Smith
Foto: Peter Langwithz Smith

For anden gang modtager esbjergensiske Teddy Vork prisen for Årets Danske Horrorudgivelse, denne gang for romanen “Mulm“, der udkom d. 13. marts 2020 på forlaget Kandor. Første gang Vork modtog prisen var for novellesamlingen “Sprækker” fra 2014.

Prisen vil blive overrakt på Krimimessen i Horsens, der grundet COVID-19 er flyttet til d. 9. og 10. oktober.

Siden 2012 er prisen for Årets Danske Horrorudgivelse blevet uddelt af en uafhængig jury. I år bestod juryen af professor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai, boghandler Jette Sønderbek, bibliotekar Pia Bechmann, boghandler Søren Vangsgaard og ansvarshavende redaktør for Kulturkapellet Torben Rølmer Bille.

Juryens motivation:

Gennemgående i juryens beskrivelse af årets vindende udgivelse er ordene snigende og urovækkende, og det kendetegner romanen meget godt. Vi møder en familie på tre, hvor uhyggen kryber ind i sprækkerne mellem fornuft og følelse. Moderen, Maja, er indlagt på psykiatrisk skadestue, og faderen, Jacob, er derfor ladt alene med deres femårige søn, Johannes, der påvirket af situationen har fået en usynlig ven. En usynlig ven, som Jacob får svære og svære ved at ignorere.

Hverdagen og det almindelige liv skildres eminent, og vi oplever med stigende ubehag, hvordan den kendte verden krakelerer og det ukendte siver ind i historien som en underliggende summen af rædsel. Fortællingen balancerer på en skarp knivsæg af banal hverdagstrivialitet og en mørk, dæmonisk domestic noir, hvor kræfter udefra vender dagligdagen på hovedet. Sigmund Freud bruger begrebet Das Un-heimliche, der sidestiller uhygge med uhjemligt og utrygt. Uhyggen opstår i mødet med noget overnaturligt eller uforklarligt.

Teddy Vork tager fat i alle forældres værste mareridt – ”Hvad, hvis mit barn rammes af noget, som jeg intet kan gøre imod, og måske ikke forstår?” og skriver sig ind i en tydelig identifikation hos de voksne læsere – ”Ægtefællen, der rammes af sygdom, og efterlader sin partner i sorg, frygt og afmagt med en hverdag, der skal fungere og køre videre”. Det psykologiske tvist i historien danner perfekt grobund for den spirende ondskab. Er det Jacobs psyke, der skaber det parallelle univers; er det Majas oplevelser i huset inden indlæggelsen, som Jacob finder beskrevet i dagbøger; er det Johannes’ forsvarsmekanisme mod moderens fravær, der åbner hans sind for sagninspirerede hallucinationer?

Læseren gribes af de effektive virkemidler og karakterernes troværdighed. Man føler empati og rystes i grundvolden af det mareridt Jacob trækkes længere og længere ind i. Det onde i denne fortælling er en urgammel kraft bundet til stedet. Romanens uhygge er både sanselig og overrumplende.

Bogen er velskrevet og velkomponeret og den har mulighed for at nå ud til et bredt publikum, der ikke nødvendigvis kender horrorgenren på forhånd. Det er en horror-fortælling, som man gerne vil anbefale til alle. Bogen udmærker sig rent udgivelsesmæssigt ved at være godt håndværk – både typografisk, korrekturmæssigt og indbindingsteknisk. Der er tale om bundsolidt redaktionsarbejde, som Forlaget Kandor kan være stolt af.

Det gode gys er som oftest det, der bliver siddende i knoglerne længe efter lyset igen er tændt, og sådan et gys er “Mulm”. Derfor er vi i juryen enige om, at Teddy Vork skal vinde prisen for årets danske horrorudgivelse i 2020.

Interview med Teddy Vork om “Mulm”:

Teddy Vork vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2020 for romanen "Mulm".

1) Allerførst tillykke med at du nu for anden gang har vundet prisen for Årets Danske Horrorudgivelse. Hvad betyder sådan en pris?

Mange tak. Det betyder utrolig meget at vinde og få den form for anerkendelse. Det betyder at alt den tid og energi, man har viet til at blive god til sin kunstform, har haft en effekt. Det giver en form for vederkvægende ro koblet med endnu mere skaberlyst.

2) Dansk Horror Selskab blev oprettet for at fremme udbredelsen af dansk horror for voksne. Herhjemme bliver horror jo ofte anset som en genre for børn, så hvad betyder det, når juryen kalder ”Mulm” for ”velskrevet og velkomponeret”, og mener, at den har mulighed for at nå ud til et bredt publikum, der ikke nødvendigvis kender horrorgenren på forhånd?

Det betyder forhåbentligt, at det helt basalt er en rigtig god bog. Det er jeg selvfølgelig glad for. Form er meget vigtig for mig som forfatter, og jeg forsøger at være meget formbevidst. Sproget er jo både mit værktøj og selve det, jeg frembringer. Værktøjet, men også materialet. Måske er det koblingen mellem fokusset på sprog og så det mere uhyggelige indhold, der har gjort juryen glade for Mulm? Jeg har også forsøgt at kombinere en mere anglo-amerikansk måde at skrive på, hvor der kan være mere plads til fantastiske elementer med en mere nordisk stil med fokus på hverdagen, det realistiske og afdæmpede.

3) Hvorfor tror du, at horrorgenren er så underkendt her i Danmark?

Det er et ret kompliceret spørgsmål, som er svært at svare bare nogenlunde kort på. Men jeg synes, de to litterære kredsløb, jeg tror findes i alle landes litteratur: populær/genrelitteratur og den mere formbevidste litteratur, er meget skarpt optegnet i DK. Måske fordi det er et lille sprogområde. Litteratur med klare genretræk, som fx horror, anses som dårligere litteratur end den mere formbevidste eller realistiske litteratur. Sådan har det vel været i århundrede og i de fleste lande. Som med de fleste ting definerer man bl.a sig selv ud fra de grupper, man ikke tilhører, og der er selvfølgelig et hierarki mellem grupperne. Sådan vil det altid være, tror jeg. Realisme har fx højere kunstnerisk status i litteratur i Danmark. Sådan er det bare. Det er ikke noget, jeg ser ændre sig i fremtiden. Men det sjove sker jo, når der går hul på grupperne, og de bløder over i hinanden og inspirerer hinanden, så der skabes noget nyt.

4) Fortæl lidt om hvad ”Mulm” handler om, og hvordan idéen opstod.

“Mulm” handler om en lille familie, som pludselig står i en krise, da moren, Maja, bliver indlagt på et psykiatrisk hospital. Jacob, faren, er alene med deres femårige søn, Johannes, i deres nyerhvervede hus. I løbet af forholdsvis kort tid, oplever Jacob, at noget i huset stemning har ændret sig, især når mørket falder på. Jacob føler sig overvåget af nogen eller noget med ond vilje, Johannes taler med en usynlig ven, og Jacob bliver i tvivl om, hvad det egentligt er der foregår. Har den mærkelige stemning i huset haft indflydelse på Majas indlæggelse? Da mystiske og uhyggelige hændelser eskalerer, forsøger Jacob at finde ud af, hvad der ligger til grund for det hele, da det er umuligt at handle, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre. Og Jacob må handle i tide, hvis han skal redde Johannes, Maja, og ikke mindst sig selv.

Ideen opstod, fordi jeg har oplevet at være alene med min lille søn i vores nykøbte hus, mens hans mor var indlagt i flere måneder. Jeg havde svært ved at falde i søvn. Lå i sengen og stirrede op i mørket, alt for bevidst om nattens lyde. Bange for fremtiden for os alle. På et eller andet tidspunkt brød en tanke ind: Hvad nu hvis … hvis jeg ikke kunne passe ordentligt på min søn … hvis jeg ikke kunne regne med mig selv i den her situation … hvis der var noget her i mørket, som ville os ondt. Det var en tvedelt tanke. Rationelt vidste jeg godt, det var noget vås, men hvad nu hvis … Da min søns mor kom hjem igen, tænke jeg, at det jeg havde oplevet, måske kunne være udgangspunktet for en bog.

5) Vil du fortælle lidt om arbejdet med bogen?

Teddy Vork modtager Årets Danske Horrorudgivelse 2014 for novellesamlingen "Sprækker"
Teddy Vork og Henrik S. Harksen på Krimimessen 2015

Jeg satte nogle begrænsninger op for mig selv, inden jeg begyndte at skrive. Det hjælper ofte på min kreativitet at have nogle rammer, jeg skal forsøge at bevæge mig indenfor. Begrænsningerne i “Mulm” var ret simple, men de skulle hjælpe med at trække indholdet frem. Jeg ville have, det skulle være et kammerspil. Altså meget få medvirkende karakterer og få steder. Det blev til familiens tre medlemmer, og huset, hvor de bor (næsten en af de andre titler, der var i spil: Huset, hvor vi bor). Jeg håbede, denne begrænsning kunne hjælpe mig med at skabe den rette stemning af klaustrofobi og isolation … at læseren som Jacob skulle opleve at være fanget … af stedet og omstændighederne. Det syntes jeg, er lykkes godt, men det var også et af de elementer, som gjorde bogen svær at skrive og fik færdiggørelsen til at trække ud i omkring ti år.

Det tog selvfølgelig ikke ti år at skrive romanen fra ende til anden, men teksten var igennem mange udkast og har set meget anderledes ud, end den gør nu. Der var flere indflettede fortællinger, nærmest en novelle eller to vævet ind, og et par avisartikler. Men mine betalæsere syntes ikke, det fungerede. I øvrigt havde jeg fire af dem til at læse manus igennem, hvilket er flere, end jeg plejer, og ad flere omgange. Så jeg havde tilsyneladende længe en grundlæggende tvivl på, om teksten fungerede. Jeg kan se nu, at det skyldtes tvivl på lige netop den præmis, jeg grundlagde for mig selv, nemlig at historien skulle være et kammerspil. Men jeg havde flettet for mange sidehistorier ind, fordi jeg ikke stolede på, at fortællingen kunne bære at være at være så bar og simpel, hvilket jo er dens styrke. Mine betalæsere og redaktør hjalp mig tilbage til det syn på teksten, og det skal de have stor tak for.

6) ”Mulm” handler om en helt almindelig familie, og dit forfatterskab generelt tager oftest udgangspunkt i hverdagen. Hvor de fleste af os ser normalitet, ser du noget andet. Hvorfor/hvordan gør du det almindelige så skræmmende?

Af Edvard Munch - WebMuseum at ibiblioPage: http://www.ibiblio.org/wm/paint/auth/munch/Image URL: http://www.ibiblio.org/wm/paint/auth/munch/munch.scream.jpg, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=37610298

Edvard Munch, i øvrigt en af mine yndlingsmalere, sagde noget i retning af, at man ikke skulle male det, man ser, men det, man så. Det, man så, mens man var i en særlig følelses vold. Man kan måske på en anden måde sige, at man ser det gennem mørktonet glas eller i et troldspejl. Måske bare et glimt, og det kan man så lege med, udvide, når man skriver en historie. Det er vel det, jeg gør. Det er så det mørke og dystre, mit blik falder på. Grunden til at det er lige der, min opmærksomhed rettes, er nok et spørgsmål om personlighed og psykologi, hvad man er fascineret af, og hvad der slår en genklang an i ens sjæl. På mit civile arbejde har jeg mange kollegaer med sundhedsfaglig baggrund. En af dem, en ret så indsigtsfuld psykiatrisk sygeplejerske, havde læst nogle af mine bøger, og hun spurgte mig engang om det at skrive mine historier “gav mig mere kontrol over angsten, eller slap den fri, gjorde den værre?”

Øh … jeg vidste ikke, det handlede om angst. Og jeg har stadig ingen ide om, hvorvidt skrivning inddæmmer eller slipper den fri. Men interessant betragtning fra hende.

Med hensyn til at hvordan man gør det almindelige skræmmende: Jeg synes, det er mere interessant, og lettere, at gøre det almindelige uhyggeligt end det usædvanlige. Det almindelige har større potentiale for gyset. Hvis man vil overbevise læseren om, at der findes en anden, usynlig verden, må man går varsomt til værks, så illusionen ikke brydes. Det almindelige er jo netop almindeligt og derved umiddelbart genkendeligt, og hvis det genkendelige på et tidspunkt ikke længere er genkendeligt, er det per definition uhyggeligt. Hvis man langsomt og næsten umærkeligt introducerer små brud i det normale, kan man forføre læseren til at, at det utrolige måske kunne ske, eller at man under de rette omstændigheder kunne være presset psykisk nok til, at man ville opleve det som sandt. Små sprækker, detaljer, gisninger, reaktioner. En dæmon er jo ikke uhyggelig, hvis den står i fuldt flor med rød, skællet hud og sorte horn omspændt af flammer, så bliver den mere komisk og utroværdig. Men en dæmon man ikke kan se, kun ane gennem næsten umærkelige sansninger, som måske ikke engang er til at stole på, bare en fiks ide … måske? Det er noget helt andet og mere faretruende, fordi det eroderer det fundament, man har bygget sin forestilling om verden på.  

7) Historien har også tråde til gamle sagn og myter. Hvad fascinerer dig ved fortidens fortællinger og tro?

Mulm af Teddy Vork

Jeg har en mistanke om, at sagn og myter hvisker til os på tværs af årtusinder, erkendelser vi mennesker har gjort os, som udtrykkes gennem ord, men alligevel ikke helt kan udtrykkes med ord. De slår en streng an i os, som resonerer, men vi ved ikke helt hvorfor. Det er på samme måde, som når vi ved, uden refleksion, hvornår noget er smukt. Det er proportionerne. Men hvorfor er det lige de proportioner, der tiltaler os som art. Nogle forskere mener, det er genetisk nedarvet, et slags kollektivt ubevidste. Det er virkelig interessant

Der en hel scene i “Mulm”, som handler om myter, hvordan de har formet vores forståelse af verden, og at vi ikke altid er bevidste om, at fortællinger er det brilleglas igennem hvilke, vi ser verden. Fortællingerne og myterne er fulde af figurer og handlingsmønstre, vi har brugt til at forstå verden i utallige generationer, ad omveje fordi vi ikke kan erfare det direkte og håndgribeligt. Det glider os af hænde, så snart vi ser direkte på det.

8) Hvad håber du, at læseren tager med sig, når de har læst ”Mulm”?

Først og fremmest håber jeg, at læseren blev bange, eller utryg, et øjeblik i tvivl om verdens beskaffenhed. Tvivl er vel central i “Mulm”, hvordan tvivl kan æde sig ind og forgifte og lamme. Forhåbentlig har læseren også oplevet et intenst og nærgående portræt af en mand og en familie i kamp med ødelæggende kræfter, hvor kærlighed er et mægtigt våben, men ikke altid tilstrækkeligt.

9) Arbejder du på et nyt projekt, og i givet fald hvilket?

Jeg arbejder vist altid på noget nyt. De få gange, jeg ikke har haft gryden i kog med et eller andet, bliver jeg i utrolig dårligt humør og er umulig at være sammen med. Lige nu er jeg i gang med at lægge sidste hånd på en ungdomsgyser, der foregår på en gammel skole, som er meget inspireret af den gamle katolske skole min søn går på. Den ligger klods op ad en katolsk kirke, nedlagt kirkegård og nedlagt hospital. Det er jo en ren foræring til en forfatter som mig.   

10) Vil du her til sidst komme med nogle forslag til andre spændende horrorforfattere, som du enten har fundet inspiration i eller blot vil anbefale andre at læse?

Jeg er meget benovet over og inspireret af John Langans The Fisherman, Paul Tremblays A Head Full of Ghosts og Caitlín R. Kiernans The Drowning Girl samt Mark Z. Danielewskis House of Leaves, som alle er fantastiske romaner og helt sublime horrorromaner.

Hvis man har lyst til at kaste sig over nogle af de mange dygtige danske forfattere, så er jeg også meget begejstret for f.eks. “Slør” af A. Silvestri, “Frygtfilerne” af Jonas Wilmann, “Dæmoner” af Carina Evytt, “Randvad” af Jacob Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen, “Fluernes hvisken” af Steen Langstrup og “Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos” af Lars Ahn.

Udvalgt bibliografi:

Mulm / Kandor, 2020. – 202 sider
Forglemmigej / Storytell, 2018. – 10 episoder
Mare, mare minde / ill. Thomas Hjorthaab. – Calibat, 2017. – 59 sider
Ønskehuset / SMSPress.dk. – 2015
Sprækker / Kandor, 2014. – 213 sider
Ex
 / Tellerup, 2012. – 327 sider
Diget / Tellerup, 2010. – 182 sider
Hvor skyggen falder : seks horrornoveller / Tellerup, 2008. – 110 sider

Læs mere om Teddy Vork her

Shortlisten 2019

Shortlisten 2019. De fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse

For nogle dage siden blev shortlisten for de nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2019 offentliggjort. Feltet i år er en blanding af etablerede og mindre forlag, og indeholder både en tegneserie, en genfortælling samt tre meget forskellige romaner.

De fem nominerede på Shortlisten 2019 er:

Manden som træerne elskede af Nikolaj Johansen
Den aldrende skovrider David Bittacy drages af det libanesiske cedertræ, der står på grænsen mellem hans hjem og den ældgamle og vildsomme Skov. I mørket hører han kaldet fra Skoven. Hans hustru Sophia ser, hvordan hendes elskede mand forandrer sig. Skoven trækker ham langsomt, men ubønhørligt, væk fra hende og Gud. Hun ser, hvordan Skoven langsomt opsluger ham. Når Sophia at redde David inden han forsvinder helt ind i Skovens skygger?

Dansk Standard af Kim Leine
Manden E lever en ensom og anonym tilværelse dedikeret til virksomheden Dansk Standard, som standardiserer størrelsen på alt fra indkøbskurve til fatninger på elpærer. Arbejdet holder kaos under kontrol, som hans søster, Mette, siger. Hun er læge, plages af et formørket sind og prøver jævnligt at tage livet af sig. Da hun bliver indlagt med alvorligt blodtab efter at have foretaget en abort på sig selv, begynder E’s ordnede tilværelse at blive gennembrudt af en anden skræmmende og voldelig virkelighed, og snart ved han ikke længere, hvem han selv er.

Pax Immortalis – Opgøret af Patrick Leis
“Grågrønne hænder rev fat om våben og uniformer, en ung konstabel blev bidt i ansigtet og hans sidemand nåede aldrig væk før kadaverne var over ham. Stillingen gik i opløsning, soldaterne flygtede over hals og hoved gennem hallen og den sidste af dem fik næsten lukket yderdøren…”
Efter af Svøben havde lagt det meste af verden i grus, forskansede de overlevende sig i små, isolerede enklaver. Men noget tyder på, at der faktisk eksisterer hemmelige megabyer bag ødemarken… Og at en hær af teknokrater bruger zombierne til uhyrlige eksperimenter.

Fribryderen af John Kenn Mortensen
Forhammer havde i årevis fribryderverdenens tungeste næver. Og drabeligste. Indtil han en dag slog Painkiller ihjel i ringen. Siden har han ikke kæmpet. 25 år efter sidder han desillusioneret og alkoholiseret på et værtshus og opdager en person overfor. Han har rullekrave, briller og mappe. Manden ser bekendt ud, og han har til godt tilbud til Forhammer …

Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen
En sommerdag tager Mike på udflugt med sin ven i skovene omkring Aarhus. De to drenge vil undersøge det gamle hus, hvis ejer hængte
sig. Det bliver en dag, der ændrer deres liv. Mange år senere har Mike fået både villa, kæreste og barn, men sommerdagens hændelser kalder på ham. Han må tilbage ad stier, han har betrådt før, for at se både sig selv og gamle venner i øjnene.

Se alle de nominerede på årets longliste HER og læs mere om prisen for Årets Danske Horrorudgivelse HER.

Anne-Marie Vedsø Olesen vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2018

Anne-Marie Vedsø Olesen

Anne-Marie Vedsø Olesen vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2018 for sin roman “Lucie”

Gysets danske dronning hedder Anne-Marie Vedsø Olesen

I weekenden blev Krimimessen i Horsens afholdt med deltagelse af forfattere, fagfolk og fans fra nær og fjern. Messen er dog langt mere end krimier, og siden 2012 er prisen for Årets Danske Horrorudgivelse blevet uddelt på Krimimessen. Prisen uddeles af Dansk Horror Selskab, og i år gik den for første gang til en kvinde.

Anne-Marie Vedsø Olesen vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2018 for Lucie, som af anmelderne blev kaldt en ”dæmonisk vellystig horrorroman”, ”den vildeste roman, jeg har læst i mit liv” og ”overnaturlig og anderledes og voldsomt spændende”.

Juryens begrundelse:

Juryen finder, at Lucie er en imponerende flot og grundigt researchet fortælling, der fanger sin læser fra først til sidst. Anne-Marie Vedsø Olesen blander overtro, religion, nordiske myter og guder, kristendom, historie, rædsel og spænding til en skræmmende, syret og vild læseoplevelse om nutidens narcissisme og materialisme: Et billede på horror, i en overført samfundsmæssig betydning, mens horror som genre udtrykker sig i vampyrbilledet på Lucie, der suger og mæsker sig i viden fra andre i jagten på selverkendelse og frigørelse. At forfatteren også blander det med klam kannibalisme, svamperus, talende fugle og heavy metal er kun et plus. Lucie er en velskrevet bog, der blæser på konventionerne og trækker genren i nye retninger, og for det modtager romanen årets horrorpris.”

Anne-Marie Vedsø Olesen er oprindeligt uddannet læge. I 2000 debuterede hun som forfatter med den historiske roman Salernos sol, der vandt 2. prisen i Gyldendals og Det Kongelige Biblioteks middelalderkonkurrence. Siden fulgte trilogien Gudestorm om den ægyptiske kaosgud Seths genkomst i vor tid, før hun i 2012 udgav Glasborgen, som udspiller sig i Operaen på Holmen i København.

Glasborgen bevæger sig af uforudsigelige veje. Det er en slags gotisk roman, der bruger vandet omkring operaen som baggrund og stemningsskaber, og blander kærlighedsromanen med musikpassion, og twister det med et drys horror. Romanen var blandt de fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2012, men vandt dog ikke.

Efter en historisk trilogi fra 1500-tallets Frankrig om den handlekraftige Madeleine de Montdidier er Anne-Marie Vedsø Olesen vendt tilbage til de fantastiske genrer med Lucie. Her fortæller hun historien om Lucie, der steg op af Trondhemsfjorden for 1000 år siden og ikke kan dø.

Anne-Marie Vedsø Olesen er en sanselig forfatter, der ikke lader sig begrænse af genrer, men bruger dem som affyringsrampe. Hun skriver storslåede fortællinger, der leger med konventionerne og bryder med vores forestillinger om, hvad en gyser kan og er. Hun skriver uhyggeligt, smukt og eftertænksomt, og formår i Lucie at fortælle en eksistentiel historie om dødelighed, tro og identitet, der på én og samme tid skræmmer og fascinerer læseren. Med Lucie er Anne-Marie Vedsø Olesen nået ud til et bredt felt af læsere, lige fra horrornørden til Simone de Beauvoir-læseren.

Og nu har den også modtaget prisen for Årets Danske Horrorudgivelse.

Anne-Marie Vedsø Olesens takketale:

Shortlisten for Årets Danske Horrorudgivelse 2018 er klar

 

Der er blevet stemt i Dansk Horror Selskab med hjælp fra Danske Horrorfans, og nu er stemmerne blevet talt op. De fem bøger, der er gået videre til shortlisten for Årets Danske Horrorudgivelse 2018, er:

 

Randvad af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard JürgensenRandvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen

Den lille sønderjyske by Randvad ligger idyllisk omkranset af skoven. Men bag idyllen lurer rædslen.

Randvad er skrevet af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen. Det er deres første fælles roman, men de har tidligere skrevet novellen Frelse gennem bod sammen. Martin Wangsgaard Jürgensen har desuden skrevet romanerne Åndemanerne samt Thelema. Det er første gang makkerparret er nomineret til prisen.

Randvad er udgivet af H. Harksen Productions

 


Requiem - Fort Ferguson af Patrick Leis

 

Requiem – Fort Ferguson af Patrick Leis

Røvsparkende, bloddryppende zombie-action…

I Valetas gennemarbejdede genudgivelse af Patrick Leis’ monumentale zombieserie er Requiem – Fort Ferguson tredje bind, som dog sagtens kan læses selvstændig. Patrick Leis har tidligere været nomineret til prisen hele fire gange! I 2012 for Sort vand, 2013 for Hvisken fra dybet, 2016 for Necropolis og 2017 for Castra Damnatorum.

Requiem – Fort Ferguson er udgivet af forlaget Valeta

 


Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

 

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Lucie stiger nøgen op af Trondhjemsfjordens vand. Hun ved ikke, hvem hun er. Men hun ved, at mennesket er hendes bytte.

Anne-Marie Vedsø Olesen er ikke bange for at give den fuld gas i sine romaner. Det gør hun også her i Lucie, hvor en blodtørstig kannibal flænser sig vej op gennem Norge, mens nordiske myter blander sig med kristendommens indtog og tanker om identitet, tro og rationalitet. Hun har tidligere været nomineret til prisen i 2012 for Glasborgen.

Lucie er udgivet af Politikens forlag

 


Forglemmigej af Teddy Vork

 

Forglemmigej af Teddy Vork

Efter en hård tid starter Mie som social- og sundhedshjælper på det lokale plejehjem. Jobbet er som sendt fra himlen, men virkeligheden viser sig at være helt anderledes djævelsk.

Teddy Vork kan noget helt særligt, når det gælder beskrivelsen af skrøbelige sind, og han formår som få at skabe en faretruende atmosfære på de mest tilforladelige locations. Det lykkes også til fulde her i Forglemmigej. Vork var også nomineret i 2012 for romanen Ex, og vandt prisen i 2014 for novellesamlingen Sprækker.

Forglemmigej er udgivet på Storytel i 10 episoder som lydbog og ebog

 


Hotellet af Jonas Wilmann

 

Hotellet af Jonas Wilmann

En forfatter på vej mod sin helt store chance. En ulykke. Et gammelt, nedslidt hotel. Et mareridt uden ende …

Jonas Wilmann er ikke bange for at udfordre sine læsere, og nogle af hans udgivelser har været grænsesøgende. Hotellet hører til blandt de lettere tilgængelige romaner, og er underholdning af høj karat. Dog også med en alvorlig undertone. Jonas Wilmann vandt prisen i 2012 for Frygt-filerne, og var i 2014 nomineret for Frygt-filerne 2.

Hotellet er udgivet på forlaget Kaos

 


 

Hvem der ender med prisen for Årets Danske Horrorudgivelse afsløres d. 6. april på Krimimessen i Horsens.

Shortlisten 2017

Afstemningen om årets shortliste er nu blevet afgjort. Der var spænding til det sidste, og udfaldet var ikke givet, før den sidste stemme var optalt.

Shortlisten 2017 – De nominerede er:

Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn

Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn (Kandor)
Noveller med udgangspunkt i hverdagen, men med elementer af gys og fantastiske fortællinger.

 


Ind i mørket af Henrik Sandbeck Harksen

 

Ind i mørket af Henrik S. Harksen (H. Harksen Productions)
Samling af horror-noveller, hvor man f.eks. følger en ensom ægtemands færd i en underjordisk verden eller oplever en kvinde, der får stjålet sine drømme.

 


Castra Damnatorum af Patrick Leis

 

Castra Damnatorum af Patrick Leis (Valeta)
Zombierne hærger Danmark, flere og flere smittes. De få der endnu ikke er smittet, kæmper for livet i lejre beskyttet af militæret.

 


Scrapbogen af Karsten Mungo MadsenScrapbogen af Karsten Mungo Madsen (forlaget Fahrenheit)
Tegneserie – graphic novel. En ung studerende tager et nemt studiejob som fyrvogter henover julen. Men det bliver en hårrejssende læseferie, han aldrig glemmer igen.

 

 

 


Plakat for Kværnen

 

Kværnen af Martin Schjönning (forlaget Calibat)
Civilisationen brød sammen da zombierne gik til angreb, men en gruppe overlevende byggede Kværnen for at kunne pløje sig igennem disse levende døde. Mareridstramte Rebecca bliver sendt på mission med Kværnen for at finde sin forsvundne kæreste Johnny, der formodes død.

 

Det er nu op til juryen at bedømme, hvilken af de fem titler der skal tage prisen hjem for Årets Danske Horrorudgivelse.

I år består juryen af:

Anmelder ved Politiken Steffen Larsen
Oversætter, konsulent og anmelder Stig W. Jørgensen
Informationsspecialist og medlem af redaktørgruppen for Himmelskibet Thomas Winther Christensen
Forfatter Stephanie Caruana
Bibliotekar og stifter af Gyseren.dk Jette S. F. Holst

Prisen uddeles lørdag d. 17. marts under Krimimessen i Horsens.

Se de tidligere vindere af prisen på Dansk Horror Selskabs hjemmeside

Og vinderen er …!

Michael-Kamp-prisvinder2015_2Så er Årets Danske Horrorudgivelse blevet uddelt på Krimimessen i Horsens, og vinderen blev velfortjent “Samlerne” af Michael Kamp.

Jeg har været så priviligeret at sidde i juryen i år, hvor vi var kommet på en svær opgave, hvilket kan ses på nogle af de kommentarer, som de øvrige nominerede fik med på vejen af juryen:

Midnatsmuse af Mikkel Harris Carlsen blev kaldt en helstøbt, skarpt skåret novellesamling, som både formår at præsentere en række meget forskellige noveller, men som samtidig formår at holde samme stil og stemning igennem dem alle.

Den røde tråd af Vicki Pedersen fik ordene en debut, der imponerer og giver læseren en følelse af ubehag og en snert af rædsel under læsningen.

Deroute af Martin Schjönning roses for sit høje tempo og intense stemning, samt for det interessante landsbymaskine-billede.

Kærlighedsfrugt af A. Silvestri blev kaldt for et interessant bekendtskab, hvor man både bliver overrasket og glemmer, at det er horrorelementet, der er i centrum i de gennemførte og velskrevne noveller, der fortjener et stort publikum.

Men slutteligt endte vi med Samlerne af Michael Kamp, der er en god og stringent fortalt historie, der slår hårdt, men også behandler den grundlæggende, eksistentielle angst, der er selve udspringet for horroren.

Juryens begrundelse:
Kamp har længe været omtalt som en af landets bedste horrorforfattere, ikke mindst grundet sin evne til at skabe overbevisende og ofte ganske brutale billeder i læsernes hoveder, hvilket ses med tydelighed i romanen ’Samlerne’. Juryen finder, at Kamps skrivestil giver en sjælden set power til historien, og at den drypvise og kontrollerede brug af rædsel lader læserne følge hovedpersonen, familiefaderen Thomas, ned i det dybeste mørke og mærke hans frygt på første hånd. Bedre bliver det ikke, og derfor er Michael Kamps ’Samlerne’ årets danske horrorudgivelse.

Stort tillykke herfra 🙂
Jeg glæder mig til næste bog fra Michael Kamps hånd, selvom interviewet senere på dagen tyder på, at de næste par udgivelser bliver rettet mod Kamps yngre fangruppe. Men nu må vi så se, om han kan holde sig fra voksen-horroren 🙂

Shortlisten til Årets Danske Horrorudgivelse er offentliggjort

De fem titler på shortlisten, som årets jury skal bedømme, er:

MidnatsmuseMidnatsmuse af Mikkel Harris Carlsen
I et pensionat sidder en logerende og gruer for mødet med den nye lejer. Ved Rhinens bred drages en rejsende til at stå af toget og gå på opdagelse. I skyttegraven modtager en martret soldat uventet besøg hjemmefra. En maler møder sin muse, men hvad er hendes pris for at vække hans skaberkraft? 18 sælsomme fortællinger om lidenskab og besættelse, dæmoni og dekadence, eros og død. Om forbudte lyster, fortabelse og forvandling.
Udgiver: Forlaget Kandor

Samlerne af Michael Kamp

Thomas er en plaget mand. Det begynder med huller i hukommelsen. Så følger synerne og de vågne mareridt. En overnaturlig trussel har invaderet familiens hjem, og snart er Thomas fanget i en labyrint af desperation og rædsel. Hvordan kan han beskytte sin familie mod noget han ikke kan se?
Udgiver: Forlaget Tellerup

den-røde-tråd1Den røde tråd af Vicki Pedersen
Noveller om en villavej, hvor ikke alle ting er, som de ser ud til at være. En villavej fuld af hemmeligheder, som gemmes bag lukkede døre. Men det er bag den lukkede dør, galskaben trives bedst.
Udgiver: Forlaget DreamLitt

Deroute af Martin Schjönning

Livet i landsbyen er rytmisk og nemt. Størstedelen af indbyggerne ser ikke, hvad der bor iblandt dem. Men en lille dreng får gradvist åbnet sine øjne. I udkantsmørket er han pludselig den eneste med ægte nattesyn. Det han ser, er mageløst. Det vækker noget i ham, og han træffer et valg.
Udgiver: Forlaget Kandor

Kærlighedsfrugt1Kærlighedsfrugt af Amdi Silvestri
Ud af mørket voksede mennesket og gjorde sig til herre over verden. Hvorend det gik, undertrykte det, dræbte det, hånede det og grinede det. Dog var menneskets største forbrydelse at det glemte. At verden engang havde indeholdt mere end villaveje og lejligheder. At der var en tid, hvor mennesket ikke turde gå i mørket, fordi det ikke var deres. At døden kun er en dørtærskel, ikke et bundløst fald. Mennesket glemte og glemsomheden formede verden. Men alt der glemmes vil gerne huskes. Og mennesket er begyndt at erindre igen.
Udgiver: Forlaget Kandor

Prisen uddeles lørdag d. 12. marts til Krimimessen på Fængslet i Horsens, og juryen består i år af:

Christine Tjalve
Cand. mag. i litteraturvidenskab og antropologi, oversætter, forfatter og arbejder som kommunikationskonsulent

Jan M. Johansen
Tidligere uddannelsesbibliotekar og biblioteksudvikler, nu all round filialsultan og SoMe-tryllerist

Steffen Larsen
Anmelder for Politiken og børnelitteraturekspert

Thomas Winther Christensen
Informationsspecialist, kasserer og webmaster i Foreningen Fantastik og medlem af redaktørgruppen for Himmelskibet

og undertegnede…

Horror i Horsens

krimimessen2016Igen i år får dansk horror en scene, når Krimimessen i Horsens løber af stabelen weekenden d. 12. og 13. marts i det gamle Statsfængsel på Fussingsvej. På scenen i Forsamlingshuset kan du om lørdagen opleve følgende:

kl. 12.30
Michael Kamp fortæller om horror, mørke skove og den svære slutning, og hvordan man skaber et godt gys hos sin læser, når man kun har ordet at arebjde med

kl. 13.15
Uddeling af Årets Danske Horrorudgivelse (Snedkeriet)

kl. 14.00
Mathias Clasen, Christian Mogensen og Michael Kamp fortæller om horror i de nye medier, herunder om horrorspillenes psykologiske grundlag og de nye haunted house attraktioner

kl. 16.00
Steffen Larsen interviewer vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse

kl. 16.20
Horror, Folkemusik og Synthrock – Teddy Vork læser op understøttet af Claus Gahrns lydkulisse

Derudover kan du høre islandske Steinar Bragi fortælle om sin nyeste roman “Højlandet”, om to par der rejser gennem det islandske højland, da en ulykke indtræffer og de tvinges til at overnatte i et isoleret og uhyggeligt gammelt hus, som bebos af et gammelt og mærkeligt ægtepar i Trykkeriet kl. 15.10.  Amdi Silvestri optråder på Blå Scene og både Michael Kamp og John Kenn Mortensen er at finde i 2. Øst på børnescenen.

Og så er der naturligvis et hav af krimi- og spændingsforfattere begge dage. Se hele programmet her

Teddy Vork vinder prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2014

???????????????????????????????Det blev Teddy Vork, som løb med prisen for Årets Bedste Horrorudgivelse, der traditionen tro blev uddelt under Krimimessen i Horsens. Henrik S. Harksen overrakte prisen på vegne af Dansk Horror Selskab.

Teddy Vork vandt med sin novellesamling “Sprækker”, der er udgivet på forlaget Kandor.

Juryens begrundelse lød:
Juryen finder, at ’Sprækker’ er en række stemningsmættede og dystre noveller, hvor underspillet ondskab og snigende gru er i fokus. Vork mestre på bedste vis den svære kunst at skræmme voksne mennesker ved hjælp af psykologiske virkemidler fremfor billige effekter.”Sprækker” er velskreven horror fyldt med sproglige finesser, og løfter genren til sjældne litterære højder.”

Jeg kan kun erklære mig enig med juryen, da jeg har været vild med Teddy, siden han debuterede med “Hvor skyggen falder“. Så stort tillykke her fra 🙂

Udvalgt bibliografi:

Sprækker / Teddy Vork. – Kandor, 2014. – 213 sider
Ex
/ Teddy Vork. – Ruds-Vedby : Tellerup, 2012. – 327 sider
Diget / Teddy Vork. – Ruds-Vedby : Tellerup, 2010. – 182 sider
Hvor skyggen falder : seks horrornoveller / Teddy Vork. – Ruds-Vedby : Tellerup, 2008. – 110 sider