august 2020
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘abort’

Inside

InsideNu havde jeg hørt mange lovprisninger af denne franske horror-film. Da jeg er lidt en kylling, når det gælder udpenslet realistisk vold, havde jeg forestillet mig en forfærdelig grusom aften i selskab med Inside. Desværre havde jeg også fået slutningen at vide. Dermed svævende jeg ikke i uvished, som jeg ellers ville have gjort. De høje forventninger plus denne lidt trælse viden gjorde, at jeg ikke faldt så voldsomt på halen over Bustillo og Maurys film, som jeg nok ellers ville have gjort.

Sarahs mand, Matthieu, omkommer i en bilulykke. Selv overlever hun og deres ufødte barn, som fire måneder senere er klar til at komme til verden midt i julen. Sarah har en aftale med hospitalet, og den sidste aften før fødslen vælger hun at tilbringe alene hjemme i det ensomt beliggende hus.

Men om aftenen ringer det på døren. En kvinde vil låne telefonen. Da Sarah afslår, afslører den ukendte kvinde et overraskende stort kendskab til Sarahs liv. Sarah tilkalder politiet, men da de kommer, er kvinden naturligvis væk. De tjekker det hele, og beder Sarah ringe igen, hvis noget skulle ske. Men da Sarah vågner ved en lyd, er det for sent. Kvinden er i huset, og hun ønsker noget af Sarah…

Jeg ser meget film med maven, og bedømmer oftest ud fra hvordan min umiddelbare oplevelse har været. I dette tilfælde tænkte jeg, at Inside – overraskende nok – ind i mellem var lidt kedelig? Hovedpersonen er en gravid kvinde, og jeg kan godt se, at det er ekstra grumt, når nogen går efter maven. Men den vinkel kan ikke bære hele filmen, og resten af dramaet med en fremmed i huset, som vil beboeren til livs, er set rigtig mange gange før. Og scenen hvor moderen kommer forbi, havde jeg desværre allerede set i The Strangers, så chokket var heller ikke så stort her. Jeg lader mig også irritere lidt over de mange tåbelig betjente, som kommer forbi, selvom jeg godt ved, at det hører genren til.

Lydsiden var til gengæld suveræn og gjorde sit til, at jeg trods mine anker alligevel tit sad med en væmmelig fornemmelse i maven. Den skaber en virkelig ubehagelig forventning om kommende ondskab, og sætter filmen i et helt andet gear.

Forsiden lover “den mest ekstreme, psykologiske gyser i mange år”, og jeg tror på, at ser man den uden forhånds-kendskab, så er det en rigtig barsk oplevelse. For mig var den dog ikke nær så grum som f.eks. Frontiers, som jeg så for ikke så længe siden. Det skal dog ikke afholde mig fra at forsøge mig med “Martyrs”, en anden fransk film som jeg har fået anbefalet. Denne gang vil jeg bare søge at undgå at høre slutningen først.

Efter at have set filmen har jeg også læst Caspar Vangs omtale på Uncut.dk. Her synes jeg, han rammer en vigtig pointe, når han skriver: “ …hvor der var et tykt lag af exploitation-distance og B-splatter-verfremdungseffekt over bølgen af italienske kradsere, er der ikke meget at grine af eller popkorn-underholde sig over i den nye flok franske skrækfilm, der aldrig holder os i en armslængde fra begivenhederne; og jeg tror, det er derfor, mange føler deres grænse for filmvold udfordret af netop disse film. Splattet er både klamt og gravalvorligt, og spiser du popkorn til, får du dem med garanti galt i halsen.” Der er nemlig ikke meget at grine af i disse realistiske voldsorgier, mens de gamle splatterfilm var anderledes humoristiske på deres egen sære måde. Om det er grunden til, at jeg ofte har meget sværere ved at sætte en ny fransk horror film på end Slumber Party Massacre eller en anden 80’er splatter, ved jeg ikke. Men det lyder plausibelt.

Om Inside:

Instruktør: Alexandre Bustillo, Julien Maury
Udgivelsesår: 2007
Originaltitel: À l’intérieur

Læs hele Caspar Vangs anmeldelse

Omtaler af andre franske film:

Frontiers (2007)
House of voices (2004)
Haute Tension (2003)
Eyes without a face (1960)
Rædslernes hus (1955)

Re-cycle

Re-cycleForfatteren Ting-Yins seneste bog er netop blevet filmatiseret, og alle venter med spænding på den nye bog, hun er gået i gang  med. Tidligere har hun skrevet kærlighedshistorier, men den nye er nærmere en spøgelseshistorie.

Skriveriet går dog ikke så godt. Mens Ting-Yin kæmper med sin historie, begynder hun at få mystiske telefonopringninger, og hun føler, at der er en anden til stede i hendes lejlighed. Det hele kulminerer efter en konfrontation med hendes eks kæreste. Efter at hun har forladt ham, befinder hun sig pludselig i et fremmed og skræmmende univers, hvor en ansigtsløs kvinde skånselsløs forfølger hende.

Re-cycle er en flot visuel fortælling, og universet for ‘overgivne ting’ er designet både skræmmende og smukt. Jeg kom til at tænke på What dreams may come, som også skaber et helt nyt visuelt univers for sin fortælling. Hvad selve historien angår, blev jeg dog ikke særligt grebet. Måske er det et kulturspørgsmål, for der var flere af begivenhederne i paralleluniverset, jeg ikke helt forstod, som måske er alment kendte myter i Kina.

Jeg blev ikke 100% imponeret af Re-cycle. Det skal dog siges, at den lukkede Un Certain Regard programmet* i Cannes 2006, og den er bestemt også en visuel tour de force, men selvom den indeholder enkelte skræmmende scener, så bliver den alligevel aldrig rigtig uhyggelig. Originaltitlen Gwai wik, som også er titlen på Ting-Yins nye bog, skulle direkte oversat betyde Spøgelsesland – Ghost Land. Det havde efter min mening været en langt mere interessant titel.

Filmen er instrueret af brødrene Pang, som bl.a. også står bag The Messengers, The Eye og The Eye 2.

Om filmen:

Instruktør: Oxide Pang Chun og Danny Pang
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: Gwai wik

* Un Certain Regard  blev introduceret på Cannes i 1978. Hvert år præsenteres her en række film i forskellige visionære stilarter, som alle er “originale og anderledes”, og som fortjener international anerkendelse. Se mere på wikipedia.

Pro-life

I første sæson af Masters of Horror instruerede John Carpenter film “Cigarette burns”, som jeg ikke var specielt vild med. Her i anden omgang står han bag “Pro-life”, som befinder sig i en helt anden boldgade.

Alex og Kim arbejder på en abortklinik, og på vej på arbejde er de lige ved at køre en ung kvinde ned. De tager hende med for at sikre sig, at hun er uskadt, men da de kommer hen til klinikken, viser det sig, at hun er gravid, og at hun ønsker en abort. Og det viser sig også, at hendes far (Ron Perlman) er en indædt abort-modstander, som har fået et politi-tilhold mod at vise sig i nærheden af klinikken. Men nu holder han udenfor lågen – og han kører ikke igen uden sin datter…

“Pro-life” er ikke et indlæg i diskussionen om abort, siger John Carpenter i ekstra-materialerne. Det er en monsterfilm, som tilfældigvis foregår i det miljø. Og i mine øjne er det en rigtig uhyggelig og vellavet film.

Ron Perlman spiller rollen som faderen fremragende. Han har retten på sin side, og Gud har fortalt ham, hvad han skal gøre – ergo gør han det uden at stille spørgsmålstegn. Overfor ham står overlægen på klinikken (Bill Dow), som nægter at lade abortmodstanderne vinde. Han vil hellere dræbe dem end overgive sig. Og fanget i midten er datteren Angelique (Caitlin Wachs), som ønsker en abort, selvom hun elsker sin far og tror på Gud. Hun ved nemlig, at fostret inde i hende er ondt.

John Carpenter har lavet en film, hvor personerne føles helt virkelige, og hvor historien bliver mere og mere grum. Det er faktisk en lettelse, da monstret endelig dukker op, for det er lettere at hade en dæmon fra helvedet end både faderen og doktoren og de øvrige personer, selvom de undervejs begår forfærdelige gerninger. Og så indeholder slutningen alligevel et glimt, som sætter spørgsmålstegn ved, om selv de tydeligt onde måske alligevel ikke er helt så entydige.

Selvom “Pro-life” kun varer ca. 60 minutter, så synes jeg, at John Carpenter med denne film er helt på højde med nogen af sine bedste spillefilm, som fx “The fog” og “The thing“.

Instruktør: John Carpenter
Udgivelsesår: 2006

Også omtalt på horrorsiden.dk

Blame

Blame. Hentet på www.uncut.dkI min boks “Four films to keep you awake” var “Blame” (La Culpa) den anden film, jeg så – og nok den svageste i samlingen efter min mening. Det kan dog meget vel hænge sammen med, at den danske og den spanske opfattelse af abort er meget langt fra hinanden. Det katolske Spanien kan stadig bruge abort som en uhyggelig ingrediens i en gyser. Det tror jeg ikke, at man kan slippe af sted med i en dansk film. Oven i har “Blame” også lesbiske undertoner, hvilket helt sikkert også er med til at skabe diskussion i hjemlandet, men som heller ikke er voldsomt debatskabende i danske øjne.

Gloria er sygeplejerske og mangler et sted at bo sammen med sin lille datter. Hun flytter ind hos gynækologen Ana, og snart begynder hun at arbejde i Anas private konsultation. Det viser sig hurtigt, at Ana hjælper unge piger, som er “kommet galt af sted”. Gloria kan i starten godt leve med at hjælpe til, men så sker der noget, som sætter gang i skyldfølelsen hos hende.

Jeg har ikke set andre film af Serrador, men efter sigende er han en stor kanon i spansk film. Sikkert nok, men en stor horror instruktør er han ikke i mine øjne.

Læs mere om serien: Películas para no dormir  

Instruktør: Narciso Ibánez Serrador
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: La Culpa