december 2017
M T O T F L S
« nov    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Alaska’

Lyden af stilhed af Rosamund Lupton

Lyden af stilhedLyden af stilhed er ikke en gyser, men Rosamund Lupton fortæller sin historie så intenst, at jeg synes, den fortjener en omtale her på siden.

Yasmin er på vej til Alaska sammen med sin 10-årige døve datter Ruby for at mødes med sin mand, Matt, der har været på filmoptagelser i vildmarken. Men Matt står ikke klar til at hente dem i Fairbanks Airport som aftalt, og snart får de beskeden, at han er død. Dræbt i en brand sammen med de øvrige beboere i den lille by Anaktue.

Yasmin nægter dog at tro på beskeden og mod al fornuft, beslutter hun at tage nordpå og finde Matt sammen med Ruby. Det lykkes dem at få et lift et stykke af vejen med en lastbilchauffør, der kører for de mange fracking- og oliefirmaer i Alaska, men intet går som planlagt, og pludselig er Yasmin og Ruby alene i et af de mest øde og ugæstfri områder på jorden.

Plotmæssigt er Lyden af stilhed måske ikke særlig opfindsom, men stemningen er overraskende intens og knugende. Setuppet i Alaskas vildmark, hvor et menneske hurtigt dør, hvis det bevæger sig udenfor uden beskyttelse, er yderst virksomt. Naturens magt kommer skræmmende tæt på, og vi mennesker er ikke andet end fnug i den sammenhæng.

”Den voldsomme kulde var chokerende. Hun havde tænkt sig, at kulden var hvid som sne, eller måske blå som en koldtvandshane, men kulde som her var udtænkt et sted uden dagslys og var sort, fravær af alt lys og farve. Hun hørte et gennemtrængende skrig og opdagede, at det var lyden af vinden, som blæste nyfalden sne hen over den sammenpressede sne underneden, hvide ringe som krydsede vejen og nøgent terræn.”

Udover det vellykkede – og skræmmende – setup i is-ødet giver Lupton romanen et interessant twist ved at lade Ruby være døv. Dels er der problemet med, at Yasmin dårligt kan overlade andre at passe hende, hvis ikke de kan tegnsprog. Dels har Yasmin og Matt en helt forskellig opfattelse af, hvordan de skal tackle Rubys døvhed. Skal de tvinge hende til at bruge stemmen fysisk eller tillade hende at bruge tegnsprog og skriftsprog?

Endelig er der også et drama mellem Matt og Yasmin, som ikke er overbevist om, at Matt kun er i Anaktue for at filme vilde dyr. Og var den brand nu også blot et uheld?

De forskellige tråde samles til sidst i en ikke helt overbevisende slutning, men det er nok bare mit hårde hjerte, der ikke kan tro på den.

Lupton lader skiftevis Ruby og Yasmin fortælle, og lader på den måde læseren komme helt tæt på. Det er meget vellykket, og nærheden til personerne er med til at tilføje endnu et lag i læsningen.

Lyden af stilhed ikke en blodig pageturner, men snarere en psykologisk thriller der langsomt opruller udvalgte menneskeskæbner på baggrund af naturens utæmmede kræfter og menneskets forsøg på at styre disse.

Rosamund Lupton debuterede med romanen Søster, der udkom på dansk i 2012 sammen med hendes næste roman Efter branden. Jeg har ikke læst nogen af dem endnu, men hvis hun skriver lige så stemningsfuldt som her, er det vist kun et spørgsmål om tid, før jeg griber fat i dem også.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: The quality of silence

The Barber

The BarberTit tænker jeg, når jeg ser en film, at slutningen er alt for lykkelig sukkersød. Det gjorde jeg ikke med The Barber.

I den lille by Revelstoke, Alaska, er der mørkt en stor del af året. Her bor knap 300 mennesker, og blandt dem er barberen Dexter Miles. Dexter er vellidt blandt byens øvrige beboere, men han er ikke helt som de andre. Dexter er nemlig stærkt optaget af psykopater og seriemorder, som han anser for nutidens helgene, fordi alle følger så interesserede med i deres gerninger. Og Dexter er selv en af dem.

I filmens begyndelse findes liget af en lokal kvinde. Hun er blevet voldtaget og kvalt, og sherif Corgan er overbevist om, at morderen er enten hendes elsker eller hendes mand. Men ingen af delene passer, og så dukker FBI agenten Crawley op og overtager efterforskningen.

Dexter spilles af Malcolm McDowell, og det er hovedsageligt på grund af ham, at jeg fandt filmen vildt fascinerende. Han passer perfekt til rollen som seriemorderen, der udadtil er en tilforladelig ældre herre, men indeni mangler alle hæmninger og sociale normer.

Det vil være en tilsnigelse at kalde The Barber for en gyser. Men det er en glimrende thriller, og med en skruppelløs seriemorder i en næsten uendelig nat, så synes jeg godt, at jeg kan forsvare at omtale den her 🙂

Om filmen:

Instruktør: Michael Bafaro
Udgivelsesår: 2001