Indlæg tagget med ‘Aliens’

Mellemstation af Clifford D. Simak

Mellemstation af Clifford D. Simak

På mit arbejde deltager vi i Instagram-udfordringen #septemberbøger, hvor man hver dag i september skal poste et billede af en bog, der lever op til dagens udfordring. Den 13. september var udfordringen “En bog der er udgivet, det år du er født”. Jeg kunne ikke lige umiddelbart komme i tanke om en bog fra 1972, så jeg søgte lidt bredt og faldt blandt andet over Mellemstation af Simak. Lidt løst fortolket kan den være et bud. Den er i hvert fald udkommet på dansk i 1972, og så blev jeg dybt fascineret af bibliotekernes lektørudtalelse, som i den grad var negativ!

Her er science-fiction romanen som bibliotekerne ikke skal ofre en øre på. Jeg har sjældent læst sådan noget bras, ja den var helt ulidelig. Den handler om den ca. 150 årige Enoch Wallace, som er leder af en galaktisk station på jorden, han har fået evig ungdom og har sammen med bogens øvrige personer en livsfilosofi som en 2 årig, hvis de har nogen. Det er et mareridt at høre Simaks banale floskler udtrykt gennem Enoch, såsom at vi må tilbage til stenalderen for at undgå en verdenskrig og videre i den dur. Jeg vil faktisk ikke sige mere om den andet end køb den for himlens og alle galaktiske forbunds skyld ikke.” (fra lektørudtalelsen)

Jeg er ikke enig med lektøren, og Mellemstation vandt da også en Hugo for Best Novel i 1964 og bliver af flere (bl.a. SFE) fremhævet som hans måske bedste roman.

Mellemstation fortælles i et roligt tempo, som giver sig tid til detaljerne. Både i forhold til de mange forskellige racer, Enoch møder på stationen. Men også i forhold til beskrivelser af naturen omkring huset. Det er en roman, der giver håb om fredelig sameksistens, selv blandt mennesker, når blot vi møder hinanden med åbenhed og nysgerrighed.

Fra bogens bagside:

Enoch Wallace fører et ensomt liv. Han forlader kun sit hus for at hente sin post og for at få en smule motion. Hans eneste jordiske bekendte er landpostbuddet og en smuk døvstum pige med overnaturlige evner. Hvis hans naboer i Wisconsins bakker finder det mærkeligt, at han aldrig synes at blive ældre, taler de i hvert fald ikke om det. I virkeligheden passer han Mellemstation nr. 18327 i det intergalaktiske transportsystem.

Da han i sin tid påtog sig denne opgave, var han ikke klar over, at det betød, at han foreløbigt ville blive den eneste repræsentant for planeten Jorden i den galaktiske sammenslutning. I mere end ét århundrede udfører han samvittighedsfuldt sine pligter og er efterhånden blevet så vant til at se og tale med de besynderlige og vidunderlige skabninger, der passerer gennem hans station, at han ikke finder det spor mærkværdigt, at f.eks. en bille kan tælle ved at klapre med følehornene, eller en gople-lignende plasmaklump kan kommunikere ved hele tiden at skifte form.

Men efterhånden begynder det amerikanske efterretningsvæsen at interessere sig lidt for meget for Enoch Wallace og hans hus, og d samtidig situationen i verdensrummet synes at nærme sig en katastrofe, ser det sort ud for Wallace og hele det galaktiske forbund.

Sammen med den døvstumme pige kommer han til at spille en betydningsfuld rolle i dramatiske begivenheder, der dog ender med at freden, såvel på vor egen planet som i universet, bliver bevaret.

Om Mellemstation:

Udgivelsesår: 1972
Forlag: Stig Vendelkær, 261 sider
Omslag: Ole Kragh
Originaltitel: Way Station, 1964
Oversætter: Fin Andersen

Læs også:

2001: En odyssé i verdensrummet af Arthur C. Clarke
Rendezvous med Rama af Arthur C. Clarke
Mørke af Torben Pedersen
Gateway af Frederik Pohl
Orbital 1: Nærkontakt skrevet af Sylvain Runberg og illustreret af Serge Pellé

En anden ensomhed / red. Palle Juul Holm

Exteria – pandemiantologi / red. Carl-Eddy Skovgaard

Exteria - pandemiantologi / red. Carl-Eddy Skovgaard

I starten af 2020 besluttede Science Fiction Cirklen sig for at lave en science fiction-antologi med pandemier og virus som emne. Man ville dog vente til COVID-19 var kommet under kontrol. Resultatet af indkaldelsen er Exteria, der består af 23 noveller skrevet af danske forfattere i perioden marts-juli 2021.

Jeg har altid høje forventninger til novelle-antologierne fra Science Fiction Cirklen, og jeg bliver sjældent skuffet. Der kan godt være enkelte noveller i samlingerne, som jeg ikke er så begejstrede for, men det overordnede indtryk plejer altid at være godt. Det er det så absolut også her i Exteria.

Samfundssind blev kåret som Årets Ord i 2020. Ikke overraskende fylder det også en del i flere af novellerne i Exteria. Her bliver begrebet samfundssind i flere tilfælde strakt til det ekstreme, bl.a. i form af invasive indgreb, der skal sikre, at samfundssindet sættes over individet.

Andre noveller ser nærmere på, hvordan isolationen i forbindelse med epidemier påvirker mennesket, og hvordan det kan ændre den mellemmenneskelige interaktion. Nogle kommer med bud på scenarier, hvor pandemien løber ud af kontrol, og atter andre ser på, hvorfor virus i første omgang bryder ud. Og så er der novellerne der sætter fokus på vores forhold til teknologien, som nogle gange næsten føles som en virus. Og det er blot et lille udvalg af de mange vinkler, der gives i antologien.

Som altid er forfatterne, der medvirker, en blanding af debutanter, mere kendte navne og alt der i mellem. Her er eftertænksomme noveller, actionfyldte noveller, morsomme noveller og mere lyriske noveller. Bagerst er indsat en kort introduktion til alle de medvirkende forfattere.

Jeg blev hurtigt grebet af læsningen, hvor mange af novellerne satte solide aftryk i mig. COVID-19 lurer stadig i horisonten, hvilket gør antologien ekstra vedkommende, idet den omhandler så mange almenmenneskelige problemstillinger. Jeg kan derfor kun varmt anbefale Exteria – også hvis du normalt ikke læser science fiction.

Den sidste december af Freddy E. Silva

Verden er blevet ramt af en sygdom med høj smittefaktor. Ofrene får feber, og hvis de overlever, forvandles de til morderiske galninge. Et halvt år inde i pandemien forsøger Trine at finde vej ind til Rådhuspladsen, hvor rygterne siger, at der er hjælp at finde. På vejen samler hun den lille dreng Sander op. Men vejret er frysende koldt, og i skyggerne lurer de Feberramte.

Freddy Silva er et af de efterhånden velkendte navne. Her giver han os en kuldslået, dyster novelle uden meget håb.

LoveBUG2 af Vibeke Vestergaard

Ragna arbejder for PIA, Pandemic Intelligence Agency, som netop har afsluttet sin sidste rapport om smitteopsporing i forbindelse med H1N1-influenzaen. Sammen med sine kollegaer glæder hun sig til at kunne slappe lidt af igen. Men i stedet bliver de kastet ud i en ny opgave.

Der er sket en eksplosiv stigning i selvmord og depressioner i Skandinavien. Noget, der ikke umiddelbart kan forklares ved Den Store Pandemi. Afdelingen får nu til opgave at finde ud af, om man har overset en ny epidemi, eller om der er tale om et fænomen forårsaget af andre forhold.

Ragna kaster sig sammen med de andre over opgaven, men finder umiddelbart ingen sammenhænge. Til gengæld bliver hun irriteret af en lille plet på hendes skærm, og Intern Sikkerhed har tilsyneladende ikke travlt med at komme og hjælpe hende.

‘LoveBUG2’ er mit første bekendtskab med Vibeke Vestergaard, og her er tale om en velskrevet novelle i et interessant set-up med skræmmende konsekvenser.

Samfundssind af Nadia Kebaier

Samira blev færdiguddannet som sygeplejerske for et halvt år siden. Nu er hun på vej til sin første jobsamtale på Højebakken Hospital. Hun drømmer om at bidrage til samfundet og gøre en forskel. Og så vil hun gerne have empati og omsorg tilbage blandt folk, efter at Den Usynlige spredte død og angst for hinanden. Men hvordan viser man bedst samfundssind? Hvordan sikrer man at redde så mange borgere som muligt?

Jeg har ikke tidligere læst noget af Nadia Kebaier, der lader sin novelle udspille sig i en ikke nærmere defineret fremtid. Her er en verdensomspændende pandemi bragt under kontrol, men med hvilke konsekvenser?

41 af Mette Werner

Hvis man foretrækker science fiction, som udspiller sig i rummet og har masser af action, er ’41’ af Mette Werner et godt bud.

Mai Paterson 2515 bor på moderskibet Anaxagoras, men drømmer om at komme til at udforske universet. Hver persons plads på rumstationen er baseret på deres evner i forhold til at kolonisere en planet. Hvis ikke man har nogle evner, der kan bruges på rumstationerne eller som missionsspecialist, har man ingen eksistensberettigelse. Og Mai er endnu en gang dumpet til sin Transporter Eksamen. For at undgå aflivning siger Mai ja til en mission. Hun skal i hemmelighed flyve en transport for Future Homes ApS og nå det indenfor et kort aftalt tidsrum. Det siger hun ja til, og med det starter en kædereaktion.

Jeg var vældig underholdt af Mette Werners novelle, der både bringer noget eftertænksomhed ind, omkring hvordan man beregner et menneskes værdi, og som samtidig er både actionfyldt, humoristisk og med et skønt skær af pulp.

Konspirationsteorier af Jasmin Hansen

i ‘Konspirationsteorier’ er hovedpersonen Amalie, der ikke lader sig snyde af statens propaganda om pandemien, der har ramt dem. Hun er overbevist om, at Porphyria-26 ikke er fremkaldt af sprøjtemidler, og at det forvandler sine ofre til vampyrer. Ingen vil dog høre på hende, selvom hun forsøger at råbe folk op.

Noget af det fede ved novellen er, at vi efterlades uden at vide, om Amalie har ret. Er ofrene forvandlet til vampyrer, eller ser hun konspirationer ud af det blå?

Manden med den røde butterfly af Jon Terje Østberg

Jeg har tidligere læst en række noveller samt romandebuten Tropika – Ainukka Heikkinens forandring af Jon Terje Østberg. Her i ‘Manden med den røde butterfly’ befinder vi os i en fremtid, hvor man har måtte acceptere virussens tilstedeværelse som et vilkår. Alle er pålagt at bære mundbind, og samfundssind er blevet en slags pligt og lov. Så da hovedpersonen tager på ferie, er det ikke som vi gør det i dag.

Kort, men fin novelle.

Flokimmuniteten der udeblev af Johannes Lundstrøm

Johannes Lundstrøm tager os 100.000 år ud i fremtiden. Verdenens befolkning er blevet decimeret til ca. 240 millioner, efter at menneskenes immunforsvar var for svækket til at modstå den bølge af nye sygdomme, der ramte dem i midten af det 21. århundrede efterfulgt af en række naturkatastrofer. Frank Frazer den 4102 med speciale i Jordens fortidige historie bliver sendt til den nordligste grænse sammen med en gruppe ødemarksrangere. Her skal han undersøge tilstedeværelsen af noget overraskende, som en satellit har opfanget.

Et særligt interessant træk i ‘flokimmuniteten der udeblev’ er konklusionen, der handler om livets hemmelighed.

Spind af Nanna Grønbech Petersen

En journalist opsøger en kendt pianist i hendes afsidesliggende hus for at interviewe hende. Mens Virus2040 hærger, forelsker de to sig, men det viser sig, at de har meget forskellige syn på, hvordan staten skal håndtere epidemien.

‘Spind’ er en af de mere lyriske noveller i Exteria, og overlader en del af tolkningen til læseren.

Drømmerier i koleraens tid af Karin Pagter Duparc

Året er 2371. Et nyt koleraudbrud har ramt Kystslummen. Der kommer jævnligt koleraudbrud og andre sygdomme som tyfus, tuberkulose og andre infektioner på grund af de dårlige sanitære forhold. Men denne gang er noget anderledes. Minna hører i radioen, hvordan koleraen synes at sprede sig alt for hurtigt, og endda til de rige kvarterer. Og til sidst bliver koleraen erklæret for en pandemi.

Det er dog nogle uforklarlige synsfænomener, der for alvor vækker Minnas interesse. For det viser sig, at folk i områderne med koleraudbrud ser ting, der dukker op ud af det blå og forsvinder sporløst. Er det mon de afdøde folk ser?

Jeg kan især godt lide det overraskende twist, Karin Pagter Duparc bringer ind i historien, og så er universet, som novellen udspiller sig i, meget overbevisende.

Exteria af Sari Arent

I titelnovellen er samfundet opdelt i to: Interia og Exteria. Befolkningen i Interia har bedre levevilkår, flere penge og bedre jobs. Privilegierne kommer dog med en pris. En pris som folk i Interia anser som ubetydelig, mens den for folk i Exteria er ubetalelig.

For at rejse mellem de to samfund kræves der et grænsepas, som skal udskrives af en læge. Sådan et pas har Libera fået for at kunne komme på praktik i Exteria. Hun har altid drømt om at opleve mere af verden. Herovre forelsker hun sig i samboen Kervo, der engang var danser. Nu er han syg, og medicinen findes kun i Interia. Så Libera beslutter sig for at skaffe den til ham.

Meget tankevækkende novelle hvor samfundssind atter er i fokus i en ekstrem form.

Total Delirium af Niels Kjærgaard

I 2023 rammer en virus landsbyen Dølgstrup. Pludselig smelter mennesker sammen med deres mobiler, tablets og computere. Smitten spreder sig uhæmmet, og i 2037 lever der kun få frie mennesker mellem datadæmonerne.

Jeg har efterhånden store forventninger, når jeg støder på navnet Niels Kjærgaard, og heldigvis lever ‘Total Delirium’ op til dem. Her er tale om en samfundssatirisk historie, der ovenikøbet tager læseren med på en tidsrejse. Både morsom og underholdende.

For en sikkerheds skyld af Sinus Reuss

Lærke vil så gerne holde en rigtig fest på sin 18-års fødselsdag. Men på grund af restriktionerne, der stadig ligger over samfundet, selvom det er tre år siden, pandemien kom under kontrol, må man ikke samles mere end fem personer.

En novelle, som spidder de forhold, en hel ungdomsgeneration måtte leve i under COVID-19 nedlukningerne. Og så giver Sinus Reuss lige fortællingen et twist til slut, ligesom han gjorde i novellen ‘Ormegården’ fra Noget er på vej, der bestemt også kan anbefales.

Abrahams byrde af Andrias Andreasen

En virus hærger Danmark. En mutation bryder ud i Nordjylland, som vil få hele landet til at kollapse, hvis den slipper ud af kontrol. Militærmanden John får til opgave at inddæmme smitten – uanset hvad. Alligevel lykkes det journalisten Johanna at slippe ind i karantæneområdet. Hun anser det for sin demokratiske ret at oplyse folket om, hvad der foregår bag kulisserne. Desværre er John ikke af samme mening.

En novelle med et twist, der tegner et grumt billede af, hvor galt det kan gå, hvis en dødelig virus slipper løs.

Zombier i køkkenhaven af Clara Robin

Fortælleren erklærer i begyndelsen, at hun er den sidste, der er tilbage. Resten af verden er overtaget af klimabevidste zombier. Kun ved at undgå nærkontakt med andre kan man undgå at blive smittet. Men fortælleren er nødt til at skaffe mad, og for at få det må hun forlade lejligheden.

En velskrevet novelle med flere interessante pointer bl.a. menneskets ødelæggelse af jordens klima. Og så fik den mig til at tænke på klassikeren Invasion of the Body Snatchers.

Stjernehermelin af Mariane Mide

Dahli arbejder med at indfange stjernehermeliner (eller PeRCs som Dahlia kalder dem), der sælges som kæledyr på jorden. Nu har hendes veninde Chobina også købt en stjernehermelin, der hurtigt er blevet det mest populære kæledyr på jorden og andre terrakopier. Men Dahli bryder sig på ingen måde om PeRCs, og det er der en grund til.

Mariane Mide hører også til de forfattere, jeg efterhånden har høje forventninger til, og ‘Stjernehermelin’ lever heldigvis op til dem. Novellen har en anderledes indgangsvinkel til sit emne, som mod slutningen giver læseren en synkende fornemmelse i maven.

La Redoute du Soleil af Ditlev Viðstein Petersen

På en ø i internationalt farvand har en gruppe rige mennesker skabt en by, helt uafhængig af den omkringliggende verden. Her bor de, opvartet af særligt udvalgte teknikere, læger, frisører og andre tjenende ånder. Da en pandemi bryder løs, er det nemt at lukke øen ned og undgå smitten. Men hvad så derfra? Og hvad med de familiemedlemmer og venner der befinder sig på fastlandet, da øen lukkes ned?

Ditlev Viðstein Petersens novelle handler ikke så meget om selve sygdommen, men snarere om de følgevirkninger den får for en privilligeret gruppe mennesker.

Frisk luft af Sara Windfeldt Thorsen

Efter coronapandemien har folk lukket sig inde i deres huse. Ingen bevæger sig udenfor mere, og droner sørger for at levere, hvad man har brug for. Men en dreng, som bor alene med sin mor, drømmer om at komme ud og mærke den friske luft.

En novelle der tager isolationsreglerne fra COVID-19 til det yderste.

Gaudium Ex Tristitia af Ida Maria Bonnevie

Efter at have set et mærkeligt videoklip på Facebook af en familie der morer sig hjerteligt under en alvorlig oversvømmelse, tager Journalisten Karolina ud til området, hvor alt står under vand. Hun bliver fundet af redningsmandskabet, som tager hende for en af de lokale og evakuerer hende til byens skole. Her bliver Karolina overvældet over den positive stemning, der strømmer fra de andre evakuerede. Hvorfor er de ikke mere påvirkede af situationen?

Vellykket novelle med en ubehagelig slutning.

Langdistance af Maria Pilh Bengtsen

Savannah har de sidste seks måneder været online sammen med Jesper. Han har forelsket sig i hende, men hun vil stoppe deres forhold. Når de ikke kan mødes i virkeligheden pga. pandemien, kan det ikke blive til noget, er hendes konklusion. Men så sker der noget fuldstændigt uventet, og Savannah tvinges til at genoverveje alt.

Jeg har tidligere læst et par noveller af Maria Pihl Bengtsen, der plejer at være velskrivende og overraskende. Det er hun også her i ‘Langdistance’, som udover pandemi-vinklen også tager fat i et andet interessant emne. I dag har mange af os venner og bekendte, som vi aldrig har mødt i virkeligheden. Er den slags venskaber ‘virkelige’, for hvor godt kender man egentlig hinanden?

Svinet skal dø af Helene Toksværd

Fortælleren har været slagteriarbejder, men nu er han én af de få immune for svinepesten, der hærger overalt. Efter at have mistet sit job har han sagt ja, til at lægerne må bruge ham i forsøget på at finde en vaccine. Tiden er dog ved at rinde ud.

‘Svinet skal dø’ er kun på knap 5 sider, men det var en ubehagelig novelle at læse med sine beskrivelser af svinenes forhold på slagteriet. Helene Toksværd har også tidligere skrevet noveller om dyrevelfærd, bl.a. ‘I Danmark spiser vi hunde’, og hun er ekspert i at dreje vinklen på sine historier, så de både overrasker og vækker til eftertanke.

Glemmer du, så husker vi af Anders Olesen

For fem år siden blev verden ramt af MEMOVID-19, et virus der overførtes fra sociale medier til mennesker og medførte, at de smittede af fysiologiske årsager ikke længere genkendte andre mennesker. Alt andet huskede man, men ikke forældre, børn, ægtefæller, venner, kollegaer osv.

Allan var en af de første, der blev ramt, men han fik det bedste ud af situationen. Han opfandt programmet TrueRelations, som tilbød brugerne et aktivt netværk, der reagerede positivt på deres onlineaktiviteter. En måde at give brugerne en følelse af at blive set og anerkendt, som ellers forsvandt sammen med hukommelsen. Nu er han på vej til at sælge sin opfindelse til et konsortium. På vejen ser han dog en kvinde, og det mærkelige er, at han føler, han genkender hende …

En meget interessant novelle om hukommelse og betydningen af menneskelig interaktion. Og så har den en overraskende slutning.

Skuret i baghaven af Jesper Goll

En virus, der efterlader sine ofre som ‘hylere’, har ramt Danmark. En mor bor alene i sit hus sammen med sin 12-årige datter, Maria. En dag dukker to af Marias venner op i deres have. De er blevet ramt af sygdommen, og der er intet at gøre for dem. Men Maria kan ikke lade være med at give dem mad, og næste dag er der fem hylere i haven. Det er farligt at komme i nærkontakt med hylerne, så mor og datter finder på en plan for at slippe af med dem. Men det kræver at moren går udenfor.

Jesper Goll har skrevet flere noveller til Science Fiction Cirklens serie Lige under Overfladen, ikke mindst et par af mine all time favourites ‘Farvel min astronaut‘ og ‘Betydningen af små ting‘. ‘Skuret i baghaven’ er en lavmælt, men stærk fortælling om overlevelse og kærlighed.

Ambrotos af Jane Mondrup

Det er ikke så længe siden, jeg læste Jane Mondrups debutroman Zeitgeist fra 2019. En kompleks, men også spændende roman. ‘Ambrotos’ er ligeledes en kompleks fortælling, men også meget vigtig idet den stiller nogle helt centrale spørgsmål til den måde, vi f.eks. griber klimaforandringerne an.

Lea er sammen med fire andre fra organisationen Ambrotos taget til en ensomt beliggende hytte i det nordlige Canada. De skal diskutere og færdiggøre det sidste på et kæmpe projekt, de har arbejdet på i mange år. Et projekt, der får langvarige følger, men som er for det fælles bedstes skyld. Lea har dog ind i mellem betænkeligheder ved det hele.

Måske min yndlingsnovelle i Exteria.

Om Exteria:

Udgivelsesår: 15.04.2022
Forlag: Science Fiction Cirklen, 421 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:
Forord
Den sidste december af Freddy E. Silva
LoveBUG2 af Vibeke Vestergaard
Samfundssind af Nadia Kebaier
41 af Mette Werner
Konspirationsteorier af Jasmin Hansen
Manden med den røde butterfly af Jon Terje Østberg
Flokimmuniteten der udeblev af Johannes Lundstrøm
Spind af Nanna Grønbech Petersen
Drømmerier i koleraens tid af Karin Pagter Duparc
Exteria af Sari Arent
Total Delirium af Niels Kjærgaard
For en sikkerheds skyld af Sinus Reuss
Abrahams byrde af Andrias Andreasen
Zombier i køkkenhaven af Clara Robin
Stjernehermelin af Mariane Mide
La Redoute du Soleil af Ditlev Viðstein Petersen
Frisk luft af Sara Windfeldt Thorsen
Gaudium Ex Tristitia af Ida Maria Bonnevie
Langdistance af Maria Pilh Bengtsen
Svinet skal dø af Helene Toksværd
Glemmer du, så husker vi af Anders Olesen
Skuret i baghaven af Jesper Goll
Ambrotos af Jane Mondrup
Om forfatterne

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den spanske syge af Tommy Heisz
Den blege rytter af Klaus Larsen
Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og Poul Duedahl

De rensede af Søren Staal Balslev
Puls af Stephen King
Martyrens sang af Stephen Miller
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kimære af Gert Nygårdshaug
Undergang af Søren Poder
Rød sne af Thomas Ringstedt

28 dage senere
Besat
Cabin Fever
Carriers
Contagion
The Crazies
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic
[REC]
Sorgenfri

Rendezvous med Rama af Arthur C. Clarke

Rendezvous med Rama af Arthur C. Clarke

Jeg må med skam melde, at jeg indtil for nyligt aldrig havde fået læst Rendezvous med Rama af Arthur C. Clarke. Heldigvis kan jeg nu vaske den skamplet af. Samtidig kan jeg anbefale den snart 50-årige roman til alle science fiction-elskere.

I 2077 slog en flere tusinde tons meteor ned i det norditalienske lavland med enorme dødstal og store økonomiske konsekvenser som følge. Det blev begyndelsen på projekt Rumvagt. En forsvarslinje der skulle sørge for, at ingen meteor igen skulle ramme jorden.

Godt 50 år senere, i 2130, opdager Rumvagten et nyt objekt, større end noget man har opdaget i hundrede år, med kurs mod Solen. I første omgang fører opdagelsen ikke det store postyr med sig. Alligevel ender man med at sende en rumsonde ind i Ramas bane for at fotografere det – og her opdager man, at objektet ikke er naturskabt.

Det møde, man længe havde håbet og frygtet, var omsider en kendsgerning. Menneskeheden var ved at modtage sin første gæst fra stjernerne. (side 14)

Rumskibet Endeavour med kaptajn Norton på kommandobroen er det eneste i solsystemet, der er tæt nok på til at kunne nå frem til Rama, inden den passerer. De sendes af sted, og resten af romanen følger deres landing på Rama og efterfølgende udforskning af, hvad der viser sig at være et gigantisk rumskib.

Arthur C. Clarke har en meget saglig, matter-of-fact måde at skrive på, hvor tekniske forklaringer står side om side med mere dramatiske scener. Her er ikke lagt vægt på personskildringer eller menneskeligt drama. Til gengæld beskrives Rama, som romanens egentlige hovedperson, minutiøst gennem Endeavour besætningens udforskning. I hvert fald den lille del som de når at udforske, før de kommer for tæt på Solen og er nødt til at forlade Rama.

Rendezvous med Rama er hård science fiction blandet med spændende rumeventyr. For mig fungerer det godt, selvom jeg må erkende, at jeg sjældent ved, om videnskaben er korrekt. Selv med næsten 50 år på bagen kan Clarkes roman kun anbefales.

Clarke skrev i øvrigt endnu tre romaner i Rama-universet, disse i samarbejde med Gentry Lee: Rama II (1989), The Garden of Rama (1991) og Rama Revealed (1993).

Derudover er der i følge IMDB en filmatisering på vej med Denis Villeneuve i instruktørstolen og Alcon Entertainment som det primære produktionsselskab.

Andre skriver:

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Emnet er klassisk i science fiction: Det første møde med en extraterrestrisk race. Over dette tema har Clarke nu skrevet en formidabel god og spændende roman. Det hele er med. Fra de tekniske forberedelser, frygten, forsigtigheden, de uventede farlige situationer, nysgerrigheden – og alle de ubesvarede spørgsmål, da man atter må forlade Rama. Kun få sf-forfattere har evnen til både at have storslåede visioner og samtidig at kunne nedfælde dem på papiret, uden at noget går tabt. Clarke er i sine heldige øjeblikke en af de bedste.

Bogrummet:
“Mere spændende end en kriminalroman” hedder det sig på forsiden, og det er helt rigtigt. Hvis man elsker science fiction, så vil man også finde “Rama” spændende. Clarke sender os ud på et eventyr i rummet, som de første opdagelsesrejsende på jorden. Et par gange bliver oplevelsen også sammenlignet med Carvers opdagelse af Tut-Ankh-Amons grav. Udforskningen af rumskibet og dets indhold er velskrevet og så fantasifuldt, at bogen kommer til at virke for kort. Alene beskrivelsen af det cylindriske hav er ganske enestående. (Læs hele anmeldelsen her)

SF Reviews:
An indisputable SF classic that took home no fewer than five awards (among them the Hugo, Nebula, Campbell, and Jupiter) as the best novel of its year, Rendezvous with Rama is hard science fiction at its most fundamentally pure […] While most hard SF seeks, like science itself, to explain phenomena, in this novel Clarke presents us with the astronomically inscrutable and the utterly alien. Whereas this approach might be insanely frustrating in most any other work of hard SF, here it serves to put the reader into the very shoes of the cast of explorers. We are right there with them at all times, making discoveries as they do. There is no omniscient godlike narrator drawing us a roadmap […] Rendezvous with Rama is about exploration and discovery, and the way in which, even if solid answers are not always found, such discoveries change the course of our history forever. Unpretentious, unsentimental, and gracefully direct and readable with a natural grasp of the wonder and majesty of our universe, this novel achieves greatness simply by not trying hard to do so. (Læs hele anmeldelsen her)

Om Rendezvous med Rama:

Udgivelsesår: 1974
Forlag: Stig Vendelkær, 205 sider
Omslag: Ole Kragh
Originaltitel: Rendezvous with Rama, 1973
Oversætter: Arne Herløv Petersen

Læs også:

2001: En odyssé i verdensrummet af Arthur C. Clarke
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Den sorte tåge af Fred Hoyle
Himlen brændte af Ib Michael
Gateway af Frederik Pohl
Coyote af Allen M. Steele
Syndfloden af Carl S. Torgius
Fjerne kloder af Gunver Lystbæk Vestergård

Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen

Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen

Forleden læste jeg et opslag min kollega Janus havde skrevet på eReolen om 5 måder, det kunne være gået galt. En af de titler, han nævnte, var Peter Adolphsens Rynkekneppesygen, som jeg tilfældigvis havde liggende. Da hans omtale var så positiv, skyndte jeg mig at læse den. Og jeg må sige, at det var en både sær, skæv og humoristisk oplevelse, der samtidig sine steder er skræmmende aktuel.

Forlagets beskrivelse:

Et rumvæsen kom svævende gennem universet, båret på titusindvis af stjerners solvinde, krummet sammen om sig selv og i kryptobiotisk dvale. Det var et mikroskopisk dyr, 0,1 millimeter langt, semigennemsigtigt, teddybjørne-bænkebider-lignende og med hoved i begge ender. En dag i maj år 2019 blev det indfanget af jordens tyngdefelt og faldt ned på overfladen, helt konkret på maveskindet af en ung kvinde ved navn Winnifred (kaldet Winnie) Hemmingsen, der lå i morgensolen på Sydvestpynten af Amager ved København. Rumvæsnet trillede ned i hendes navle og i denne svedige og letbehårede hulnings mørke fandt det betingelser, der mindede om dets fjerne hjemplanet; det vågnede af dvalen, rullede sig ud og førte sine to spidse tunger ned i huden. Da Winnie lidt efter vendte sig om på siden efter en medbragt termokande, var det allerede for sent: Frem til hendes død knap to måneder senere formerede disse bittesmå væsner sig på hendes hud og gjorde hende eksponentielt mere rynket og mere liderlig. Winnie Hemmingsen blev det første offer for det, der officielt skulle få betegnelsen MIWD, Mite Induced Wrinkle Disease, men i folkemunde blot kaldes ’rynkekneppesyge’. (Gyldendal.dk)

Anmelderne skriver:

Anmeldt af Tue Andersen Nexø i Information
Der hittes på til højre og venstre i Peter Adolphsens nye roman, “Rynkekneppesygen”, og det med en ubesværet og overlegen bevægelighed. På godt 200 sider zigzagger man gennem liderlig overdrive og pludselig smertelighed hele vejen fra mikrobernes opkomst i det ydre rum over medicinske redegørelser og til sygdommens forskellige ofre og deres forbløffende ens skæbner. De knepper i det store hele, til de dør.
Man bevæger sig fra udredninger af sprog på andre planeter til underhudens niveauer, fra prosexfeminisme til subtile forandringer i de sociale koder i rynkekneppesygens tid. Man bevæger sig fra biologisk science fiction til mikromagi. Men især bevæger man sig boblende hurtigt fra scene til scene.
(Læs hele anmeldelsen i Information, 26.08.2017)

Anmeldt af Merete Reinholdt i Berlingske Tidende:
Det poetisk klare sprog, tag bare en sætning som: »brisen riflede vandoverfladen«, de nørdede (pseudo) naturvidenskabelige beskrivelser, de humoristisk studentikose formuleringer som f. eks. en »post-ejakulatorisk omtåget« Artur, de litterære og musikalske henvisninger og ikke mindst den bidende morsomme sarkasme i dette vanvittige samfundsportræt, gør »Rynkekneppesygen« til et vidunderligt, vedkommende og vovet værk om fornuft, følelser og adfærd i Velfærdsdanmark. (Læs hele anmeldelsen i Berlingske Tidende, 26.08.2017)

Anmeldt af Jette Holmgaard Greibe på Litteratursiden:
‘Rynkekneppesygen’ er en roman, der på alle måder giver et billede af, hvad der kan ske i samfundet, når normaliteten sættes ud af kraft. Når man skal undgå kropskontakt, busserne ikke må tage alle passagerne med, og der oprettes karantænesteder har vi brug for at kanalisere vores frustration og angst ud. Når nogle af samfundets trygge spilleregler ikke gælder, begynder vi at dømme hinanden, og en form for anarki opstår. Romanen kaster et sarkastisk blik på velfærdssamfundet og på vores syn på sex, pornografi og gammeldags kærlighed. Et bud på en mulig fremtid eller en aktuel samtid, som både er skræmmende og vanvittig. (Læs hele anmeldelsen)

Anmeldt af Birte Strandby på Bogvægten:
Science fiction genren benyttes ofte til at udfordre og undersøge et samfunds grænser og strukturer samt til at sætte perspektiv på den givne virkeligheds rammer og normer. Rynkekneppesygen er altså i denne henseende ingen undtagelse, og selvom hændelserne i romanen er absurde og ofte bærer et komisk præg, formår Adolphsen qua sit store fortæller-talent at komme med en stærk og overbevisende kommentar til individets og fællesskabets reaktionsmønstre, når traditionelle tabuer som seksuel drift og dødsangst i absurd forening tages op til behandling. Det er interessant, det er begavet og det er ikke mindst underholdende læsning. (Læs hele anmeldelsen)

Om Rynkekneppesygen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Gyldendal, 246 sider
Omslag: Andreas Kjærgaard

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Morf af Frank Brahe
Drifter / red. Nikolaj Højberg
Sex gotiske fortællinger af Jes Larsen
Dansk standard af Kim Leine
Thelema af Martin Wangsgaard-Jürgensen

Rummand fra Tjekkiet af Jaroslav Kalfař

Rummand fra Tjekkiet af Jaroslav Kalfař

Om rumrejser, ægteskab, kosmiske edderkopper og fortidens byrder. Rummand fra Tjekkiet har det hele.

Det var helt tilfældigt, at jeg opdagede Rummand fra Tjekkiet. Jeg havde aldrig hørt om den, men den stod på hylden med nye bøger, og så røg den med hjem, for så meget nyt science fiction udgives der jo heller ikke på dansk.

En aprildag i 2018 sendes rumskibet JanHus1 af sted fra Petřin-højen. Ombord er Jakub Procházka, og målet er at nå ud til en kosmisk støvsky (navngivet Chopra) mellem Venus og Jorden og tage prøver herfra. Turen skal sætte Tjekkiet på verdenskortet som en selvstændig og innovativ nation, og meget af udstyret er således sponseret af kommercielle virksomheder. Turen tager mange måneder. Undervejs reflekterer Jakub over sin familiehistorie sat i kontekst med Tjekkiets historie, og ikke mindst over forholdet til hustruen Lenka.

På biblioteket står romanen klassificeret som science fiction, og rammehistorien er da også Jakubs rejse i rummet. Men fokus er i virkeligheden snarere på alt det andet. Personligt var jeg især fascineret af at læse om Jakubs opvækst i en vasalstat for Sovjetunionen.

Jakubs far var ansat i det hemmelige politi, og det fik store følger for familien, da det kommunistiske regime brød sammen under Fløjlsrevolutionen. Fra at være respekteret (eller rettere frygtet) bliver familien pariaer, og det kommer til at påvirke Jakub resten af livet.

Rummand fra Tjekkiet er både humoristisk, tankevækkende og anderledes end det meste af det science fiction, jeg har læst. Den er godt skrevet, men der er dog en del korrekturfejl, lige fra underlige orddelinger til slå- og stavefejl. Jeg ved godt, at jeg er lidt sart på den område, men det irriterer mig, når Jakub pludselig bliver til Jakob eller bagefter deles bage-fter, for det bryder min læserytme. Det er dog ikke nok til at ødelægge den overordnede læseoplevelse, og jeg kan bestemt anbefale Rummand fra Tjekkiet, hvis du har lyst til en ny oplevelse.

Jaroslav Kalfař immigrerede til USA fra Tjekkiet som 15-årig. Rummand fra Tjekkiet er hans debutroman, som udkom på engelsk i 2017 og blev godt modtaget i USA. Romanen er eftersigende også på vej til en filmatisering af Johan Renck, der blandt andet er kendt for tv-serien Tjernobyl.

Anmelderne skriver:

Af Jørgen Johansen, Berlingske:
”Et fantasifuldt rumeventyr og et dystert stykke nyere tjekkisk historie. Forfatteren Jaroslav Kalfar, der er født i Prag i 1988, året før Fløjlsrevolutionen, og som kom til USA som 15-årig, har mikset en romancocktail af de mere hårdtslående. To dele science fiction blandet med én del kærlighedstragedie og én del politisk-psykologisk samtidshistorie om tiden før og efter omvæltningerne i 1989, da det kommunistiske regime brød sammen, og forfatteren Vaclav Havel afløste Gustav Husak som præsident i Tjekkoslovakiet […] Rummand fra Tjekkiet er en både underholdende og tankevækkende historie, hvis største problem i virkeligheden er, at den indeholder stof og tilløb til meget mere end en enkelt roman.”

Af Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen:
”Tjekken Jaroslav Kalfar, der som 15-årig udvandrede til USA, har skrevet en fin, fabulerende roman om at udvandre til det ydre rum. Og om at længes tilbage.”

Af Jennifer Senior, The New York Times:
”Jaroslav Kalfar’s “Spaceman of Bohemia” is not a perfect first effort. But it’s a frenetically imaginative one, booming with vitality and originality when it isn’t indulging in the occasional excess. Kalfar’s voice is distinct enough to leave tread marks. He has a great snout for the absurd. He has such a lively mind and so many ideas to explore that it only bothered me a little — well, more than a little, but less than usual — that this book peaked two-thirds of the way through. Sigh. Don’t we all.”

By Tibor Fischer, The Guardian:
”Spaceman of Bohemia should win many fans. It’s Solaris with laughs, history lessons and a pig killing. I will be interested to see what Kalfar has to say about the US in the future.”

Om Rummand fra Tjekkiet:

Udgivelsesår: 14.02.2020
Forlag: Mr. East, 288 sider
Omslag: Nana Andrea Tiefenböck
Originaltitel: Spaceman of Bohemia, 2017
Oversætter: Uffe Gardel

Læs også:

Månebase Rødhætte af Lars Ahn
Rygtet om hendes død af Kasper Hoff
Den sorte tåge af Fred Hoyle
Forvandlingen af Franz Kafka
Hundehjerte af Gurli Marie Kløvedal
Mørke af Torben Pedersen
Exnihilo af Publius Enigma
Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
The Martian af Andy Weir

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

17 noveller om kærlighed, udødelighed, sære væsener og glæden ved pirater – for blot at nævne et par af temaerne i Klaus Æ. Mogensens novellesamling Ud af normalrummet. En del af novellerne har været trykt før, mens fire noveller her kan læses for første gang.

Bagsiden kalder samlingen for ‘fantastiske fortællinger’, og det er nok en ret præcis betegnelse. Mogensen bevæger sig nemlig ubesværet rundt i såvel science fiction som fantasy, gys og eventyr. Ofte med en underliggende humor, mens enkelte historier har en nærmest melankolsk stemning.

Ud af normalrummet indledes af novellerne ‘Pigen med de mosgrønne øjne‘ og ‘Abedronningens tjenerinde‘. Begge er fortællinger om en svunden kærlighed, og begge er smukt fortalt. Jeg ærger mig dog lidt over, at de kommer lige i rap, når de tematisk minder så meget om hinanden.

I ‘Kløer‘ er sultanaen på vej til Kejserstaden med skibet Griffen. Undervejs bliver flere af hendes livvagter slået ihjel, ligesom hun pludselig selv bliver dårlig. Kaptajn Marak er dog fast besluttet på at finde ud af, hvad der er på færde, og heldigvis har han en god hjælper. Novellen er vældigt underholdende og efterlod mig med en følelse af et kort besøg i Sword & Sorcery genren.

Universets mørke‘ handler om en mor og hendes datter, der forsøger at komme overens med deres liv efter en voldsom ulykke. De tager til et øde beliggende sommerhus ved Vesterhavet, men opholdet får en brat afslutning. Novellen introducerer læseren for mørkt stof og mørk energi, og lader via et meget videnskabelig grundlag gruen få et ansigt.

Under Kærlighedens Nat lader ugifte mænd og kvinder skæbnen afgøre deres fremtid. Men i ‘Kærlighedens lotteri‘ forsøger en fader og en bejler at snyde lotteriet og tvinge en ung kvinde til ægteskab. Igen en underholdende fortælling á la Sword & Sorcery.

Vi ved endnu meget lidt om, hvordan det påvirker menneskekroppen at rejse i rummet. I ‘Spøgelset på Lady Stardust‘ er Miran fastlåst til Ngorongoros Cirkel, da hendes krop ikke kan tåle Klass-effekten under rumrejsen. En dag møder hun en anderledes rejsende, som hun tiltrækkes af. Men hvad er hans historie?

To besætningsmedlemmer strander med deres rumskib, da de er ved at blive fanget af en malstrøm i ‘Strandet i normalrummet‘. I stedet for at dø med det samme har de nu et par uger til at finde på en løsning. En spændende fortælling der udspiller sig i en verden, hvor mennesket har overtaget rumteknologien efter avanceret race, der nu er forsvundet.

Livet efter‘ er en tankevækkende novelle, hvor hovedpersonen ligger dødssyg på hospitalet. Da han vågner igen, befinder han sig på en græsmark, og har en utrolig historie i vente.

Som barn finder fortælleren sammen med to venner et begravet skelet i en lille dal, drengene bruger som et hemmeligt sted at lege. Skelettet vækker stor opsigt, da man er sikker på, at det drejer sig om en hidtil ukendt dinosaur art. Fortælleren har dog en hemmelighed om fundet, og nu er det måske tid til at få den frem i lyset. ‘Den hemmelige dal‘ er en underholdende novelle med en overraskende slutning.

En af mine yndlingshistorier er ‘Piratkopiering‘, som er en af de nye noveller. Jesper er vild med pirater. Så vild at han en nat tager ind på farens arbejdsplads for at se nærmere på en ny opfindelse, de har gjort. Men måske kan man også få for meget af en god ting? Jeg faldt fuldstændig for humoren i historien, og klukker faktisk lidt endnu.

Engang frygtede jeg, at Sarah Palin blev USA’s præsident. Nu sidder Donald Trump i det hvide hus, og Palin virker pludselig som et bedre valg. I ‘Palins projekt‘ er hun dog præsident, og hun ønsker at befri verden for seglmånen og i stedet erstatte den med et godt, kristent amerikansk kors. Den opgave går novellens fortæller til med krum hals, for selvom han hverken er religiøs eller politisk interesseret, er han fascineret af projektets størrelse. En vellykket satirisk novelle som jeg ikke håber, Trump nogensinde læser.

Drageblod‘, ‘Grydesteg‘ og ‘Den tapre datter‘ hører alle til i eventyrets verden, mens den korte ‘Sfærisk musik‘ er en lettere absurd fortælling om en musiker, der bruger hvad som helst som instrument.

I ‘Vinteroffer‘ ser vi en kendt juletradition fra en anden og mere grum vinkel, mens den sidste novelle ‘Farvel‘ er en sørgmodig afsked.

Alt i alt er Ud af normalrummet en interessant og velfortalt rundtur i Klaus Æ. Mogensens univers. Mogensen er i sit arbejdsliv fremtidsforsker, og det er måske derfor, hans verdener synes så troværdige.

Da jeg personligt er mere til science fiction end fantasy, er der naturligt nok nogle noveller, jeg syntes bedre om end andre. De er dog alle velskrevne, og jeg var da også godt underholdt undervejs, trods mine præferencer.

Så har du lyst til en tur ud af normalrummet og ind i en mere fantastisk verden, så grib fat i denne samling med Klaus Æ. Mogensens noveller.

Om Ud af normalrummet:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: H. Harksen Productions, 147 sider
Omslag: Klaus Æ. Mogensen

Indhold:
Pigen med de mosgrønne øjne (Himmelskibet, 11)
Abedronningens tjenerinde (Himmelskibet, 14)
Kløer (Forvandlinger, 2013)
Universets mørke (Universets mørke, 2015)
Kærlighedens lotteri (Himmelskibet, 24)
Spøgelset på Lady Stardust (Himmelskibet, 2)
Strandet i normalrummet (Nye verdener, 15, som Malene G. Skounæs)
Livet efter (Proxima, 76, som Malene G. Skounæs)
Den hemmelige dal (Den hemmelige dal, 2009)
Drageblod (Himmelskibet, 32)
Piratkopiering
Palins projekt (Den nye koloni, 2011)
Sfærisk musik (Himmelskibet, 33)
Grydesteg
Den tapre datter
Vinteroffer
Farvel (Proxima, 67, som Malene G. Skounæs)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Gys i oktober af Ray Bradbury
Galaktiske forestillinger af Manfred Christiansen
Liv af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Minerne på Orthomyx af Flemming R. P. Rasch
Legetøj af Mikala Rosenkilde
Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Antistof af Charles Stross

Den sorte tåge af Fred Hoyle

Den sorte tåge af Fred Hoyle

For efterhånden lang tid siden købte jeg en stor stak gamle science fiction romaner. Nogle af dem havde jeg læst før, andre kendte jeg kun af omtale. På det seneste er jeg begyndt at læse stakken, og det er allerede blevet til flere gode gensyn. Bl.a. med Den sorte tåge af Fred Hoyle.

Historien udspiller sig i 1964-65, men prologen åbner med et brev dateret d. 19. august 2020 (altså i år!). En ung norsk astronom opdager under en rutineskanning af nattehimlen en mystisk sort plet, mens han er udstationeret på Mount Palomar, et astronomisk observatorium, beliggende i Californien. Han kontakter straks den ældre forsker, dr. Geoff Marlowe, som hurtigt indser plettens betydning.

Mens de amerikanske forskere og myndigheder overvejer situationen, har amatør astronomer i England opdaget et andet problem. De kan påvise, at planeterne Jupiter og Saturn er ude af position, og deres resultater bakkes op af Det Kongelige Observatorium. Astronomiprofessoren Chris Kingsley når frem til, at hvis disse beregninger er korrekte, betyder det, at en stor masse er trængt ind i solsystemet. Og det viser sig, at han har ret.

En stor sort tåge bevæger sig med utrolig fart direkte mod solen. Videnskabsmænd regner sig frem til, at tågen vil dække for solens stråler i en måned, og imens vil jorden blive udsat for voldsom kulde, der vil slå dyr, planter og mennesker ihjel. Men jo tættere tågen kommer på solen, jo mere går det op for videnskabsmændene, at tågen ikke følger naturlovene. Og så kommer professor Kingsley med en vild idé.

Den sorte tåge fortælles som sagt i et brev, der i tilbageblik beretter om begivenhederne. Forfatteren Fred Hoyle var selv astrofysiker og kendt for sine ind i mellem kontroversielle holdninger og teorier. Romanen er da også fyldt med videnskabelig snak, som heldigvis aldrig bliver docerende. Her er i stedet tale om en rigtig tjubang roman, der trods sine sort/hvide persontegninger, gammeldags udtryk som f.eks. elektronregnemaskiner og et lidt kliché-præget sprog alligevel skaber spænding på bedste vis.

Så jeg var godt underholdt under genlæsningen, hvor Hoyle opstiller en masse spændende spørgsmål og mulige svar. Mange af dem har jeg ingen forudsætninger for at vurdere sandhedsværdien af, men én af tågens følger er dog kommet tæt på vore dages virkelighed. Vi har i dag stor fokus på drivhus-effektens betydning for temperaturstigninger. Målet er at holde dem under 1,5 grader, da vi ellers risikere at havet vil stige helt op til 60 meter i løbet af nogle århundreder. I Den sorte tåge taler Hoyle om temperaturstigninger på 17-18 grader. Ganske vist giver det store problemer for menneskeheden, men ikke i form af de oversvømmelser vi i dag ved ville komme under de forhold.

Trods de mere end 50 år på bagen er Den sorte tåge stadig en læseværdig oplevelse. Efter min mening en klassiker som jeg bestemt kan anbefale.

Uddrag af romanen:

I de sidste dage af juni og i hele juli steg temperaturen støt over hele jorden. På De Britiske Øer klatrede kviksølvsøjlen langsomt i vejret, først stod den i tyverne, så i trediverne, og til sidst nåede den op i nærheden af 40-stregen, hvor den blev stående. Folk besværede sig over varmen, men der opstod ingen uro. Det var varmt, men det var til at udholde.

I De Forenede Stater indtraf kun forholdsvis få dødsfald, hovedsageligt fordi man i de foregående år og måneder havde fået bygget effektiver luftkonditioneringsanlæg overalt. Temperaturen steg til den dødelige grænse over hele landet, og folk var nødt til at opholde sig indendørs i ugevis. Engang imellem svigtede et luftkonditioneringsanlæg, og det var faktisk mest ved sådanne uheld, at varmen kostede menneskeliv.

I hele det tropiske bælte var der fortvivlede forhold, hvilket fremgår alene af den kendsgerning, at i alt 7.943 plante- og dyrearter uddøde fuldstændigt. At mennesker kunne overleve i disse forhold, skyldtes udelukkende, at de havde været i stand til at grave sig ned i kølige jordhuler eller opholdt sig i kælderrum. Intet kunne her gøres for at mildne den kvældende lufttemperatur. Hvor mange mennesker, der gik til grunde i netop denne fase af udviklingen, vides ikke. Det kan kun siges, at over syv hundrede millioner mennesker mistede livet som følge af de forskellige klimaændringer den sorte tåge fremkaldte. Og kun på grund af visse heldige omstændigheder, som endnu ikke er omtalt, blev det kolossale tab af menneskeliv ikke større. (side 127-128)

Note: I 1960 var verdens befolkning på ca. tre milliarder mennesker, så Hoyle forestiller sig i romanen, at næsten en fjerdedel af jordens befolkning dør på grund af klimaændringerne. (dst.dk)

Om Den sorte tåge:

Udgivelsesår: 1967
Forlag: Stjernebøgerne Vintes Forlag, 237 sider
Omslag: Thore Furulund
Originaltitel: The Black Cloud (1957)
Oversætter: Grete Dunker

Læs Morten Hildings artikel i Information: “En anden slags formørkelse”
Lån Den sorte tåge via bibliotek.dk.

Læs også:

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann
Mørke af Torben Pedersen
Syndfloden af Carl S. Torgius
The Martian af Andy Weir

2001: En odyssé i verdensrummet af Arthur C. Clarke

2001 : en odyssé i verdensrummet af Arthur C. Clarke

2001: En odyssé i verdensrummet er nok Arthur C. Clarkes mest kendte værk. Romanen startede sit liv som novellen i ‘The Sentinel’ fra 1951. En historie om hvordan mennesket rejser til månen og der finder bevis på intelligent liv i rummet. I 1960’erne blev novellen hentet frem i lyset igen, da Clarke i et samarbejde med filminstruktøren Stanley Kubrick besluttede at lave en film over historien. Filmen fik premiere i 1968 og umiddelbart efter udkom også romanen, der siden har fået tre efterfølgere.

Handlingen i 2001: En odyssé i verdensrummet fortælles gennem seks overordnede kapitler. Første kapitel hedder ‘Abemenneskets tid’ og udspiller sig for tre millioner år siden, hvor mennesket endnu ikke fandtes. Her opdager en flok abemennesker en stor rektangulær sten udenfor deres hule. Umiddelbart tager de sig ikke af den, men så begynder stenen at kommunikere med dem.

Andet kapitel hedder ‘TMA-1’ og handler om dr. Heywood Floyds rejse til månen. Han er på vej op for at studere en hemmeligholdt opdagelse, man netop har gjort, som vil ryste menneskeheden i dens grundvold.

Det tredje kapitel hedder ‘Mellem planeter’. Her følger vi astronauterne Frank Poole og David Bowmans rejse med rumskibet Discovery på vej mod Saturn. Med sig har de yderligere tre videnskabsmænd, der skal sove hele rejsen, samt deres uundværlige computer HAL 9000.

I fjerde kapitel ‘Katastrofe’ indtræffer et alvorligt uheld, som får afgørende betydning for resten af ekspeditionen.

Discovery når endelig frem til sit mål i femte kapitel ‘Saturns måner’, hvor en overraskelse gemmer sig, som afsløres i sjette kapitel ‘Gennem stjerneporten’.

Rumrejsen år 2001 instrueret af Stanley Kubrick

Jeg har både set filmen og læst bogen. Om man er til det ene medie eller det andet, er nok en smagssag. Personligt synes jeg, at filmen er utrolig flot, men også lidt langtrukken og meget kryptisk. Her er romanen langt mere forklarende og til at forstå. Og så gør det jo ikke oplevelsen dårligere, at jeg har filmens smukke scener for mit indre øje under læsningen.

Anmelderne skriver:

Bogrummet: “Clarke fortæller som altid spændende ud fra sin store faktuelle viden om rummet og blander det godt med sine lige så store fantasi. Bog og film går fantastisk sammen. Forskellene gør, at begge medier har hver deres liv, men bogen er samtidig med til at forklare en hel del af handlingen i fil­men, som kan virke fuldstændig uforståelig ind imellem. Slutningen på filmen virker psykedelisk og abstrakt, men i bogen pensles det noget bedre ud og giver mere mening. Men samtidig må jeg også påpege, at bogen mangler en del af den nerve og klaustrofobiske tilstand, som man får ved at se filmens sekvenser, hvor astronauterne bevæger sig ud i rummet, kun med dem selv og deres åndedræt. Ligeledes fylder Hal meget mere i filmen, især med det hypnotiske røde øje, som er den konfliktfyldte computers kontakt til omverdenen.” (anmeldt af Bjarne Jensen)

Kloner og Stjernekrig: “2001” bliver således en fortælling om, hvordan mennesket opdagede sig selv, og hvordan det meget senere fandt sit formål. På den måde bliver monolitten symbol på troen på sammenhæng i vores og universets udvikling. Der findes virkelig noget, der styrer det hele – og med et formål. Uheldigvis giver den kreativitet, monolitten nedlægger i mennesket, sig øjeblikkelig udslag i aggressivitet og undertvingelse, og menneskets dominerende egenskaber bliver således udstillet.” (anmeldt af Kristian Mørk)

Planet Pulp: “En odyssé i verdensrummet” er en velsmurt, nærmest pedantisk nøjagtig roman, der gør en dyd ud af at kortlægge alt det, der ikke forklares i filmen. Romanen jonglerer med en imponerende lethed med en række særdeles tungsindige emner, som med en på det nærmeste naturvidenskabelig præcision udlægges for læseren […] Har du blot den mindste svaghed for science fiction, er der ingen grund til at undgå Clarke. Selv hvis du af en eller anden grund skulle have fået den opfattelse, at 2001 er alt for tung og kedelig. Det er den ikke, og hader du filmen, er romanen stadig værd at kigge på.” (anmeldt af Martin Jürgensen)

Om 2001:

Udgivelsesår: 1983
Forlag: Gyldendal, 204 sider
Omslag: Jesper Wetterslev
Originaltitel: 2001. A Space Odyssey (1968)
Oversætter: Mogens Boisen

X fra det ydre rum af Kramhøft & Kristensen

X fra det ydre rum af Lars Kramhøft & Tom Kristensen

Vidunderlig billedbog om venskab, mod og X fra det ydre rum. For både børn og voksne

Jeg opdagede makkerparret Lars Kramhøft og Tom Kristensen i 2013, da jeg læste deres fremragende tegneserie Made Flesh (som i øvrigt vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse det år). Siden har jeg læst en god del af deres udgivelser, både individuelle og samarbejder, herunder også nogle af deres børnebøger som f.eks. Portal, der var nomineret til Ping-prisen i 2019.

Nu er de tilbage med X fra det ydre rum, som jeg blev helt forelsket i under læsningen. Lars Kramhøft har skrevet og layoutet historien, mens Tom Kristensen har tegnet og farvelagt.

Mand, Hund og Kat bor på en gård langt ude på landet. En nat tordner og lyner det voldsomt, og noget, der ligner et æg, falder ned fra himlen. Om morgenen finder mand ‘ægget’ og tager det med ind i huset, selvom både Hund og Kat synes, det er en dårlig idé. Og det viser det sig også, at det er …

X fra det ydre rum er en vidunderlig billedbog skrevet til læsere fra +8 år. Men lad dig ikke skræmme væk af det, for tegningerne og historien er så fine, at voksne også kan have fornøjelse af læsningen.

Historien fortælles af Hund og Kat, og jeg er vild med deres personligheder. Hund er madglad, loyal og modig, mens Kat er tilbagelænet og ikke ser nogen grund til at forlade sin varme plads på fyret. Men da det bliver alvor, er Kat alligevel klar til at hjælpe sin ven og manden.

Jeg fik mindelser til H.P. Lovecrafts isnende novelle Farven fra rummet samt tegneserien WE3 af Grant Morrison og Frank Quietly. Men X fra det ydre rum er naturligvis rettet mod børn og er således ikke ligeså grum. Her er dog alligevel nogle ganske uhyggelige scener, som helt klart vil appellere til yngre gyserfans – og ældre ditto 🙂

Billedsiden er ganske vidunderlig med nærmest navistiske illustrationer holdt i dæmpede farver, indtil det skrig-grønne ‘æg’ dukker op. Det åbner for en eksplosion af farver mod slutningen af historien, som jeg er helt vild med.

En dejlig dejlig billedbog med charme, humor og uhygge. En stor anbefaling herfra.

Tom Kristensens hjemmeside
Lars Kramhøfts hjemmeside

Om X fra det ydre rum:

Udgivelsesår: 13.01.2020
Forlag: Alinea, 56 sider
Omslag og illustrationer: Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Lix: 7,5

X fra det ydre rum udkommer i Alineas Blå Læseklub, som er letlæsningsbøger til de letøvede læsere i indskolingen og på mellemtrinnet.

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum
Coraline af Neil Gaiman
Børnenes jord af Gipi
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Made Flesh af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Deadboy af Tom Kristensen
WE3 af Grant Morrison og Frank Quitely
Gigant af Rune Ryberg
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Thornhill af Pam Smy
Blot en drengestreg af Villy Sørensen

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv Petersen

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv PetersenDet sidste spørgsmål ser ud som en bog. Men i virkeligheden er den et tidsmaskine, et rumskib og et par magiske briller i ét.

De behøver blot at spænde sikkerhedsbæltet og tage med. Så kommer De rundt til ufattelige universer, til fjerne tider og ind i et eventyrligt rige, hvor fantasien bliver til levende virkelighed.

Den lange række af de største navne indenfor science fiction er repræsenteret i denne antologi, der er blevet til efter utallige opfordringer fra landets trofaste science fiction-læsere.

Navne som Clarke, Asimov, Brown, Leiber, Tenn, Simak og Sheckley – der alle er repræsenteret med selvstændige værker i SV Science Fiction – borger for kvaliteten. Og som et ekstra plus indeholder antologien den første sovjetiske science fiction-novelle, der er oversat til dansk: Arkajdij og Boris Strugatskijs ‘Nødssituation’, der er en spændende beretning om et rumskibs møde med nogle mystiske kosmiske fluer.

De sytten noveller i antologien handler om naive, tidsrejsende, der bliver fuppet. Om en gigantfugl fra rummet. Om ombytning af menneskers personlighed. Om hvordan man forudser børskrak. Og hvad der sker, når alle stjernerne er slukket.

Det er noveller med spænding, og noveller der gnistrer af humor. Det er først og fremmest noveller, der giver det helt store sug i maven og sender læseren ud i det uvisse med katapultsæde. Værsågod at hoppe om bord. (fra bagsiden)

For nogen tid siden begyndte jeg på en læsning/genlæsning af ældre science fiction antologier, jeg har haft stående på hylderne. Blandt andet Det sidste spørgsmål der er redigeret af Arne Herløv Petersen og udkom i 1973. Novellerne er oprindeligt udgivet i årene 1942 til 1966.

Som bagsideteksten afslører, er samlingen fyldt med noveller skrevet af nogle af verdens bedste science fiction forfattere, og emnemæssigt kommer vi langt omkring.

‘Den sædvanlige forretning’ af Mack Reynolds, ‘Brooklyn-projektet’ af William Tenn samt ‘Dominobrikker’ af C. M. Kornbluth handler alle om rejser i tiden.

‘Fluen’ af Arthur Porges, ‘Den nat han græd’ af Fritz Leibner, ‘Nødsituation’ af Arkadij og Boris Strugatskij, ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond ‘Fælde’ af Robert Sheckley samt ‘Elektritterne’ af Fredric Brown handler i et eller andet omfang om aliens.

‘Det sidste spørgsmål’ af Isaac Asimov, ‘Ms fndt på bt’ af Hal Draper samt ‘Opvågnen’ af Arthur C. Clarke (og til dels ‘Muren’ af Clifford D. Simak og ‘Tydeligvis selvmord’ af S. Fowler Wright) handler om menneskehedens undergang.

‘En skør idé’ af Henry Kuttner og C. L. Moore og ‘Den store dommer’ af AE van Vogt er historier om ombytning af identiteter, mens ‘En dårlig dag at sælge’ er samlingens eneste robot-fortælling.

Jeg var dybt underholdt af antologien, som på bedste vis sætter samtidens problemstillinger på spidsen under science fiction-genrens geniale lup. Historierne er naturligvis børn af deres tid, så de videnskabelige landvindinger er ikke nødvendigvis korrekte, ligesom kvindesynet er håbløst gammeldags. Ikke desto mindre er samtlige noveller værd at læse, og pudsigt nok fik ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond mig til at tænke på Dommedagskometen af Erik Juul Clausen som indirekte startede min genlæsningsbølge af ældre science fiction.

Om Det sidste spørgsmål:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 196 sider
Omslag: Ole Kragh

Indhold:

Isaac Asimov: Det sidste spørgsmål (The Last Question, 1956)
Arthur Porges: Fluen (The Fly, 1952)
Fritz Leiber: Den nat han græd (The Night He Cried, 1953)
Henry Kuttner og C. L. Moore: En skør idé (A Wild Surmise, 1953)
Mack Reynolds: Den sædvanlige forretning (The Business As Usual, 1952)
Hal Draper: Ms fndt på bt (Ms fnd in a lbry, 1961)
William Tenn: Brooklyn-projektet (Brooklyn Project, 1948)
Arthur C. Clarke: Opvågnen (The Awakening, 1942)
Clifford D. Simak: Muren (The Fence, 1952)
S. Fowler Wright: Tydeligvis selvmord (Obviously Suicide, 1951)
Nelson Bond: Og se! Nu fuglen (And Lo, The Bird, 1950)
Fritz Leiber: En dårlig dag at sælge (A Bad Day For Sales, 1953)
AE van Vogt: Den store dommer (The Great Judge, 1948)
Arkadij og Boris Strugatskij: Nødsituationen (An Emergency Case, 1966)
Robert Sheckley: Fælde (Trap, 1955)
C.M. Kornbluth: Dominobrikker (Dominoes, 1953)
Fredric Brown: Elektritterne (The Waveries, 1945)