maj 2017
M T O T F L S
« apr    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Aliens’

Morf af Frank Brahe

Morf af Frank Brahe

Intro:
Denne historie finder sted på landet, i det der nu om dage kaldes udkantsdanmark med bondegårde, husmandsteder, sært placerede villaer, faldefærdige huse med smadret landbrugsudstyr, døde biler og skrammel uden for. Der ligger en skov i nærheden, ved siden af en eng. Skoven hedder den lille skov. Engen kaldes engen. Man kan se en lille landsby – en samling huse og gårde, ganske små, et par kilometer borte fra engen. Der er nu ikke så mange, der bor i området længere.”

En aften banker det på døren hjemme hos Evald. Udenfor står Steff. Han har en dims stikkende ud af hovedet, og får Evald til at følge med ud i skoven for at tilintetgøre nogle mystiske pupper, der hænger i skoven.

Hvorfor hænger der pupper i skoven? Hvem går rundt og mærker landsbyens beboere? Hvad er det for en mærkelig eksem, der spreder sig? Hvem er Solvej Axel? Er der en intergalaktisk krig i gang? Og hvorfor bor der færre og færre mennesker i udkantsdanmark?

Der er fuld skrald på i “Morf”, en skør, skæv og rablende historie om en mystisk smitte, der spreder sig i udkantsdanmark. Tegningerne er sort/hvide og holdt i grove streger. Så grove at jeg ind i mellem havde lidt svært ved at finde ud af, hvem der var hvem i historien. Men der så meget energi i fortællingen, at den slags detaljer ikke stopper læsningen, som slutter med lidt af en cliffhanger. Så hvem ved? Måske får vi også et bind 2 om Steff, Solvej og de andre.

Om “Morf”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gymnoten, 113 sider
Tekst: Anders Hansn
Tegninger: Frank Brahe

Se interview med Frank Brahe på FavrskovPosten

Læs også Thomas Winthers anmeldelse i Himmelskibet, nr. 49:
… underholdende mørk science fiction-fortælling med varulve, tentakelmonstre og folk der sjældent har muligheden for at gøre en forskel, men som nu skal redde jorden.”

Den sidste stjerne af Rick Yancey

Den sidste stjerne af Rick YanceyFra bagsiden:
Fjenden er De Andre. Fjenden er os selv.
De er hernede, de er deroppe, de er ingen steder.
De er kommet for at udrydde os, de er kommet for at redde os.

De Andre har sørget for en næsten total udryddelse af menneskeheden. Dem, der stadig lever, må konstant kigge sig over skulderen. Cassie er blevet forrådt. Det er Ringer også. Og Zombie. Nugget. Og alle andre syv milliarder, som engang beboede vores planet. Forrådt først af De Andre, og så af menneskene selv. I løbet af disse allersidste dage må den tilbageværende befolkning beslutte, hvad der er vigtigst: At redde sig selv og blive som De Andre eller at bevare den sidste rest af menneskelighed?

“Den sidste stjerne” er tredje og sidste bind i serien om Den 5. bølge, og jeg må sige, at jeg igen følte mig godt underholdt.

I første bind hørte vi, hvordan De Andre gennem en veltilrettelagt udryddelsesplan slog næsten hele menneskeheden ihjel. Den første bølge var en ødelæggende EMP-udladning, der smadrede alt elektrisk. Uden elektricitet er der ikke er strøm i husene, biler kan ikke køre og flyene falder ned. Anden bølge var et enormt jordskælv, der udløste en tsunami, som dræbte over 40% af befolkningen. Og bedst som menneskene troede, at nu var det værste overstået, brød den tredje bølge ud, en dødelig sygdom der dræbte op til 97% af de overlevende.

I andet bind fulgte vi en række unge og børn i deres kamp for overlevelse. De Andre fortsatte udryddelsen, nu ved at spille menneskene ud mod hinanden i forsøget på at tage deres menneskelighed fra dem. Samtidig sprang de såkaldte Silencere ud – alien-inficerede mennesker med overmenneskelige kræfter – med det formål at dræbe alle mennesker, de stødte på. Det var den fjerde bølge.

Og med “Den sidste stjerne” er vi så kommet til tredje bind, hvor vi endnu en gang følger Cassie, Ringer og de andre. Den femte og sidste bølge er på trapperne. I løbet af få dage vil De Andre bombe samtlige byer og ikke alene fjerne ly- og fødemuligheder, men også ødelægge al den samlede menneskelige viden og kultur. Herefter vil de silencerne blive hentet af moderskibet, og jorden er befriet for menneskeheden.

Cassie, Ben, Evan og Sam har holdt sig skjult, både for De Andre men også for andre overlevende. For hvem kan man stole på, når alle fremmede kan være en fjende? Alligevel beslutter Ben sig for at finde ud af, hvad der er sket med Ringer, som forsvandt i sidste bind. Han drager ud for at finde hende – men i stedet finder hun ham. Hun er blevet sendt på en mission af de unges fælles fjende, og håber på at hun ved at følge ordre, kan redde deres liv. For Ringer er ikke mere en almindelig pige.

Tingene går dog ikke efter planen, og det ender med, at Cassie, Ringer og vennerne står overfor et umuligt valg. Vil de gemme sig for den femte bølge og dermed overleve, men aldrig mere kunne stole på andre mennesker? Eller vil de kæmpe imod og forsøge at redde menneskeheden, men med stor risiko for at ingen af dem overlever?

“Den sidste stjerne” er lidt svær at give et handlingsreferat af, fordi man lynhurtigt kommer til at afsløre for meget. Til gengæld kan jeg roligt afsløre, at Rick Yancey skruer helt op for både actionknappen og de lidt mere følelsesladede toner denne gang, så man som læser skiftevis sidder og bider negle og snøfter.

Det er en barsk verden Yancey har efterladt sine unge hovedpersoner i, og det er langt fra dem alle, der klarer det. Men det er fascinerende og spændende at følge deres kamp, og selvom jeg stadigvæk har problemer med at forstå De Andres bevæggrunde, så synes jeg, at plottet holder, og at tredje bind lever helt op til første binds løfter.

Det er også blevet til en filmatisering. Første film udkom i Danmark i februar 2016, men den fik ikke den bedste modtagelse, så om de øvrige to bøger bliver filmatiseret er tvivlsomt.

Besøg Rick Yanceys hjemmeside

Serien:

Den 5. bølge, 2013 (The 5th wave)
Det uendelige hav, 2015 (The infinite sea)
Den sidste stjerne, 2016 (The las star)

Om “Den sidste stjerne”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gyldendal, 361 sider
Originaltitel: The last star
Omslag: Ryan Thomann

Lidenskab og lysår – Lige under overfladen 11 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Lidenskab og lysår - Lige under overfladen 11Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ’sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Den gale galakse 1: Ondskaben vågner af Anders Winkel Hjelm Nielsen

Ondskaben vågner af Anders Winkel Hjelm NielsenHvad har dinosaurernes uddøen med teddybamser at gøre? Tilsyneladende en hel del hvis den debuterende forfatter Anders Winkel Hjelm Nielsen har ret

Peter er lidt af en nørd og er vild med dinosaurer. Desværre er der ikke rigtig andre, der forstår hans fascination. Forældrene har travlt med at feste, og skælder bare ud når de endelig lægger mærke til ham. Og i skolen er både klassekammeraten Hans og deres klasselærer hr. Rheitl efter ham.

Men en dag finder Peter en teddybjørn ude i skoven. Han tager bamsen med hjem, blot for at opdage at den er levende! Faktisk hedder den Lumbazor, er teddarianer og har ligget i dvale i sit rumskib i 65 millioner år.

Peter bliver selvfølgelig begejstret og vil gøre alt for at hjælpe sin nye ven. Desværre er han ikke klar over, at Lumbazor blot lader som om, han er rar. I virkeligheden er han et morderisk bæst, der drømmer om at blive universets hersker, og som sammen med de andre teddarianer har flere planet-udryddelser på samvittigheden.

Heldigvis er pigen Hyori lige startet på skolen. Og så er der også den grå alien, Bent.

Med muligheden for selvudgivelser er bogmarkedet blevet åbnet for alle med en forfatter i maven. Langt fra alle forsøg er lige vellykkede, men jeg synes faktisk, at Ondskaben vågner er underholdende læsning.

Dels har Anders Winkel Hjelm Nielsen et godt nuanceret sprog, på et til tider højt – og bramfrit – niveau for en børnebog. Dels er historien både skæv og sjov med overraskende vinkler, som f.eks. en fortæller der helt fralægger sig ansvaret for bogens indhold. Jeg er også vild med, hvordan AWHN har lavet sit eget rumvæsen-alfabet, som jeg bladrede lystigt frem og tilbage til, når jeg skulle oversætte undervejs.

På minus-siden er der ikke helt overensstemmelse mellem udseende og indhold. Forsiden signalerer umiddelbart børn, men her tænker jeg, at bl.a. den ret splattede slutning bliver for voldsom. Til gengæld er personerne lidt unuancerede for den unge læser, hvortil indholdet passer. Forfatteren angiver selv målgruppen som 12+ med et ønske om ”at sprede latter til læserne, hvad enten de er 12 eller 30.”

Bortset fra dette lille sure opstød, så blev jeg dog hurtigt grebet af det skøre univers, hvor dødsensfarlige teddybjørne med znazzle blastere ikke lige er sådan at spøge med. Humoren fejler ikke noget, og slutningen har masser af splatter, såvel som begyndelsen på et nyt eventyr. Så jeg ser frem til fortsættelsen. Ondskaben vågner er nemlig blot første bind i serien Den gale galakse, som AWHN har arbejdet på siden 2012.

Brachiosauren blev holdt fast, da tippen af dens hale kørtes over af meteoren. Det store dyr kunne ikke bevæge sig og trompeterede højt af smerte, mens kometen kørte længere og længere hen over dinosaurens krop som en kagerulle over en dej! Meteoren havde bevæget sig fra halespidsen op ad ryggen og kørte nu hen ad dyrets lange hals, mens blodet fossede ud af munden på den stakkels sauropod. Meteoritten stoppede endelig op, men det var kun brachiosaurens hoved, der ikke nåede at blive mast fladt under det tunge himmelobjekt. Dens oppustede øjne lignede fodbolde med pupiller, der kiggede i hver deres retning … OKAY, HVOR POKKER BLIVER DEN ALTØDELÆGGENDE KOMET AF!? ØH, HVAD FA...”

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Anders Winkel
Forlag: Books on Demand, 163 sider

Den 5. bølge af Rick Yancey

5th_waveSpændende apokalyptisk roman hvor menneskehedens overlevelse er truet fra en uventet kant

Vi befinder os i USA ikke særligt langt ude i fremtiden. Den 16-årige Cassie er helt alene. Til tider frygter hun, at hun er det sidste menneske på jorden, efter at De Andre gennem en veltilrettelagt udryddelsesplan har slået næsten hele menneskeheden ihjel.

Den første bølge, hvor De Andre planter frøene til udryddelsen, opdager menneskene ikke. Anden bølge er en ødelæggende EMP-udladning, der smadrer alt, der kører på elektricitet. Uden elektricitet er der ikke er strøm i husene, biler kan ikke køre og flyene falder ned. Tredje bølge er et enormt jordskælv, der udløser en tsunami, som dræber over 40% af befolkningen. Og bedst som menneskene tror, at nu er det værste overstået, bryder den fjerde bølge ud, en dødelig sygdom der dræber op til 97% af de overlevende.

Cassies mor blev dræbt af pesten, mens faren blev skudt i efterdønningerne af pesten. Men hendes lillebror lever stadig – håber hun. Han blev samlet op af nogle soldater sammen med en masse andre børn og ført til en lejr.

Cassie er fast besluttet på at finde sin bror igen, men undervejs bliver hun såret af De Andre, og kun med hjælp fra den lidt ældre Evan overlever hun.

Sideløbende med historien om Cassie hører vi om den jævnaldrende Ben, som også er blevet samlet op af soldaterne og ført til Wright-Patterson lejren. Her bliver han og de andre børn trænet, så de kan kæmpe mod De Andre. Men det er en barsk og ubarmhjertig verden.

Jeg var rigtig godt underholdt af Den 5. bølge. Selvom den står blandt ungdomsbøgerne på mit bibliotek, er det helt klart en roman, jeg også vil anbefale til voksne. Personskildringerne er troværdige og beskrevet med god dybde, og historien fanger fra første side.

Sproget er godt med en forløsende sort humor, og plottet er spændende og overraskende, så jeg sad undervejs og gættede forkert mange gange. Slutningen er åben, og der skulle også være flere bøger på vej om Cassie og de andre.

Den 5. bølge er lidt i stil med Høstens engle af Alden Bell eller Miraklernes tid af Karen Thompson Walker, som også begge kan anbefales stærkt.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Originaltitel: The 5th Wave

Se traileren

Kolonien af Pierre Robert

KolonienDet er altid spændende at få fingre i en ny udgivelse fra Forlaget Valeta, for de udgiver så mange skæve og interessante ting, som de store forlag ikke tør gribe fat i. Et rigtig godt eksempel er Kolonien af Pierre Robert, som ikke er en gyser, ej heller en ‘rigtig’ science fiction roman eller en rejseskildring eller noget andet let genkendeligt. Til gengæld er Kolonien en fascinerende, tankevækkende, velskrevet og spændende fortælling, så derfor omtaler jeg den alligevel her på siden.

Om aftenen d. 10. september 1984 forsvinder den danske maskiningeniør Martin Damgaard på vej hjem fra arbejde. Politiet finder hans bil, hvor nøglerne stadig sidder i. Der er ingen tegn på en forbrydelse, og i 1991 bliver Martin erklæret død. Men hvad skete der egentlig med ham?

Kolonien er Martins fortælling, som den er blevet overleveret af Pierre Robert, der i 2006 dukkede op hos Martins bror og udgav sig for at være Martins søn. Pierre efterlod manuskriptet, og bad om hjælp til at få det udgivet. Hvad enten historien er en fiktiv thriller, eller en rejseskildring hinsides grænserne for vores virkelighed som afslører den skræmmende forklaring på Fermis paradoks, skal jeg ikke sige. Men jeg blev i hvert fald fanget ind fra første side.

Romanen fortæller den fantastiske historie om, hvordan Martin bliver bortført til en fremmed planet, hvor en gruppe mennesker holdes indespærret i noget kaldet Kolonien. Her må de under primitive forhold forsørge sig selv, og med jævne mellemrum hentes de til en forskningsstation, hvor de udsættes for grusomme eksperimenter.

Martin finder sammen med en lille gruppe ligesindede, der ligesom han er villige til at gøre alt for at komme væk fra Kolonien – eller dø i forsøget. Men hvorfor er de overhovedet i første omgang blevet bragt dertil? Og hvordan slipper man væk, når ens vogtere er telepatiske, og når verden udenfor Kolonien er både ukendt og farlig?

Historien fortælles kronologisk af Martin startende med bortførelsen, rejsen, ankomsten osv. med et forord og en efterskrift af hans bror. Her fortælles sagligt om oplevelserne under rejsen, om livet i kolonien og de mange problemer der er med sygdomme, mangel på tøj og sprogbarrierer, men også om det varme venskab der opstår blandt Martin og de øvrige i hans gruppe. Mod slutningen ændrer fortællingen lidt karakter, idet Martin får kendskab til, hvem der har kidnappet dem og hvorfor, så her bliver beretningen mere overordnet men stadig med den menneskelige synsvinkel.

Jeg blev som sagt straks fascineret af fortællingen, og jo længere ind i historien jeg kom, jo mere blev jeg spundet ind i romanens virkelighed. Slutningen er helt uforudsigelig men samtidig troværdig, og efter endt læsning kan man næsten ikke lade være med at spørge som fysikeren Enrico Fermi: Hvis der er intelligent liv i universet udover os, hvor er de så?

Til slut må jeg hellere afsløre, at jeg ikke kendte til Enrico Fermis paradoks, men i pressemeddelelsen foklarer forlaget det heldigvis:

Under en frokost med kolleger, hvor talen faldt på intelligent liv andre steder i vor galakse, spurgte den kendte fysiker og nobelprismodtager Enrico Fermi: Hvor er de? Det spørgsmål er knap så naivt, som man kunne forledes til at tro. Enrico Fermi indså nemlig, at hvis højt udviklede civilisationer jævnligt opstår i vores galakse, ville de på nuværende tidspunkt for længst have spredt sig til hele galaksen, og følgelig burde vi have mødt dem. Spørgsmålet er siden blevet kendt som Fermis paradoks. Enten er intelligent liv langt mere sjældent end selv de mest konservative formodninger antyder, eller også udgør Jorden en slags undtagelse, som af ukendte årsager ikke er forbundet til et galaktisk netværk af civilisationer. Det første er sandsynligt men ikke særligt interessant. Det sidste er usandsynligt, men til gengæld særdeles interessant.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Kaare Bækgaard
Forlag: Valeta, 312 sider

Læs mere på forlaget Valetas hjemmeside

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Cowboys & Aliens

Cowboys & Aliens Cowboys & Aliens er strengt taget ikke horror, men eftersom jeg synes, det var en kanonunderholdende film, og da de medvirkende aliens blev kaldt dæmoner (og lignede sådanne), så får den alligevel lidt spalteplads her.

Jake Lonergan (Daniel Craig) vågner op midt i ødemarken uden sko og hukommelse, men med et mærkeligt “armbånd” på venstre arm. Efter et ubehageligt møde med tre lovløse får han dog både støvler og hest og ender i den tidligere mineby Absolution, hvor han kommer på kant med den lokale kvægbaron Woodrow Dolerhyde og dennes søn. Det viser sig også, at han er en eftersøgt lovløs, og snart sidder han fængslet og venter på at blive dømt. Men før det kommer så vidt, dukker nogle mærkelige flyvende objekter op på himlen. De skyder byen i brand og kidnapper dem, der ikke når i skjul. Sammen med Dolerhyde og en gruppe fra byen begiver Lonergan sig på jagt efter “dæmonerne” for at få deres kære igen, og for Lonergans vedkommende for at finde frem til sin fortid.

Jeg synes blandingen af det gamle Vesten og onde aliens fra det ydre rum er fremragende. Historien er måske ikke den mest opfindsomme, og personerne er nærmest klichéer, men ikke desto mindre er filmen dybt underholdende og fuld af både action, sjove one-liners, fede special effects og helt okay skuespil.

Om handlingen skriver Roger Ebert på RogerEbert.com: “Cowboys & Aliens has without any doubt the most cockamamie plot I’ve witnessed in many a moon. Here is a movie set in 1873 with cowboys, aliens, Apaches, horses, spaceships, a murdering stagecoach robber, a preacher, bug-eyed monsters, a bartender named Doc, a tyrannical rancher who lives outside a town named Absolution, his worthless son, two sexy women (one not from around here), bandits, a magic bracelet, an ancient Indian cure for amnesia, a symbolic hummingbird, a brave kid with a spyglass, and a plucky dog who follows the good guys for miles and miles through the barren waste and must be plumb tuckered out.”

Ebert er ikke ubetinget tilfreds med filmen, som han mener ville have klaret sig bedre som ren western. Når det er sagt giver han den dog følgende ord med på vejen: “The movie will no doubt be popular and deserves success. As preposterous moneymakers go, it’s ambitious and well-made. The acting from the large cast is of a high standard, Craig and Ford were more or less born into their roles, and director Jon Favreau actually develops his characters and gives them things to do, instead of posing them in front of special effects.”

Filmen blev til efter en tegneserie-forside titlen Cowboys & Aliens og er instrueret af Jon Favreau, som jeg på forhånd kun kendte som skuespiller fra bl.a. Parterapi i Paradis. Han klarer dog jobbet fint, og jeg fandt ud af, at han har instrueret både en del tv-serier og tv-film, men også biografhits som Iron Man. Så udover at blive godt underholdt en søndag eftermiddag, blev jeg også lidt klogere 🙂

Om Cowboys & Aliens:

Instruktør: Jon Favreau
Udgivelsesår: 2011

Predators

PredatorsPå en fremmed planet falder en gruppe mennesker pludselig ned. De kender ikke hinanden, og ved ikke hvorfor de er blevet sendt dertil. Eller hvor de er for den sags skyld! En ting har de dog til fælles – de har alle levet af at dræbe. Langsomt går det dog op for dem, at denne gang er det dem, der er ofrene …

Predators er visuel flot action med masser af kampscener, skarpe one-liners og helte og skurke. Den passer fint ind i Predators-universet, og sender da også en hilsen til originalfilmen fra 1987 – omend jeg ikke helt forstod, hvordan en israelsk soldat havde kendskab til en hemmelig amerikansk aktion i Mellemamerika?

CinemaDave skriver:
Predators” is the best “Predator” movie since since the original flick, circa 1987. The original film featured a great ensemble cast that included two future governors, Arnold Schwarzengger and Jesse “The Body” Ventura. Despite the camaraderie, **Predator** is remembered as a primal visceral experience that the three sequels had yet to capture. This new film returns to the classic dramatic conflicts of man versus self, beast and environment.” Læs hele anmeldelsen her.

Se den på en tømmermænds-søndag og nyd at slå hjernen fra et par timer.

Instruktøren Nimród Antal har iøvrigt også instrueret den efter min mening glimrende Vacancy.

Om Predators:

Instruktør: Nimród Antal
Udgivelsesår: 2010

 

The Thing (2011)

The Thing 2011Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle forvente, da jeg satte den nye The Thing på dvd’en. Var det en genindspilning, en prequel eller hvad? Efterfølgende er jeg stadig lidt i tvivl, men jeg er i hvert fald sikker på, at instruktør Matthijs van Heijningen Jr. sætter stor pris på John Carpenters film fra 1982.

Plottet lyder: I 1982 tilkaldes Dr. Sander Halvorson til en norsk forskerstation i antarktis. Sammen med sig har han sin assistent Sam samt den unge biolog, Kate. Hun ved ikke helt, hvad hun går ind til, men da de kommer frem til basen, løftes sløret. Et kæmpe rumskib er fundet i isen, og ved siden af – nedfrossen i isen – ligger en af dets passagerer.

Væsenet skæres ud af isen og bringes tilbage til basen, hvor Halvorson insisterer på at tage en vævsprøve. Det får uforudsete konsekvenser, og pludselig er væsenet fri. Straks begynder myrderierne, og som om det ikke var nok, så opdager Kate, at væsenet også kan kopiere dem, således at ingen kan regne med, at folk er, hvem de udgiver sig for at være.

Nu starter et kapløb med tiden om at få bremset væsenet, før det overtager dem alle og undslipper til den civilserede verden.

Når man sådan genfortæller plottet, synes jeg, det mistænkeligt minder om en genindspilning. F.eks. har man jo også valgt at genbruge titlen fra 1982-filmen. Men i ekstra-materialerne fortæller instruktøren, at målet har været at forklare de scener, som MacReady og Blair så på den norske base, da de ledte efter overlevende, altså at uddybe forhistorien.

Det, synes jeg desværre ikke, er lykkedes særligt godt. Jo, vi ser væsenet bryde ud af sin isklump, og ja vi ser det tohovede-menneskevæsen blive skabt, men der gives absolut ingen forklaringer. Det hele vises kun. Skulle den nye The Thing have været vellykket i min verden, så skulle vi have været inde under huden på væsenet. Hvordan kom det hertil? Hvad er dens “tanker” om at vågne op efter tusindvis af år nedfrosset? Eller forskerne kunne have arbejdet mere med dets historie, så vi ad den vej fik nye oplysninger. Men nej, historien følger i store træk John Carpenters plot, blot med en kvindelig helt i stedet for.

Til gengæld så er den nye film mere actionpræget end Carpenters film, som var langt mere dyster. Her minder den således mere om den allerførste film The Thing From Another World fra 1951, hvor det også er jagten på væsenet, som er det altdominerende omdrejningspunkt. Men desværre mister den nye film hermed også det, som netop hævede 1982-versionen til en klasse for sig. Nemlig den dystre, paranoide stemning som gjorde, at publikum sad og hoppede på stolene, selv når væsenet ikke var synligt. For det KUNNE jo være der alligevel!

Så jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg synes. The Thing 2011 er på en måde en ganske god film – især hvis man ikke har set Carpenters version. Her er fede special effects og cool monstre, og det lykkes at aflevere slutningen, lige hvor 1982-filmen starter. At jeg havde håbet på meget mere, er jo bare mit problem.

Eric Heisserer har skrevet manuskriptet, som oprindeligt baserer sig på en novelle af John W. Campbell med titlen Who goes there?. Heisserer står også bag manuskriptet til bl.a. genindspilningen af A Nightmare on Elm Street og Final Destination 5.

Om filmen:

Instruktør: Matthijs van Heijningen Jr.
Udgivelsesår: 2011

Dæmonen i hælene af Dennis Jürgensen

Dæmonen i hælene af Dennis JürgensenDet er stort set altid en fornøjelse at læse Dennis Jürgensen, og Dæmonen i hælene er ingen undtagelse.

I køen i Netto mærker Rune pludselig, at nogen stirrer ondt på ham. Ikke bare ondt som “du har taget min plads i køen”-ondt, men hadefuldt som “jeg ønsker du skal dø”-ondt. Kort efter finder han en forladt mobiltelefon, som en teenager tilsyneladende har glemt. Da den ringer op, er det en ung pige, som råber på hjælp. Rune tror, at det er en joke, men pigen ved en masse ting om ham, som ingen andre ved, og det ender med, at han tror på Sandra, som hun hedder.

Sandra er blevet taget af de grå mænd. Hun befinder sig et mørkt sted, og nu vil hun have Rune til at hjælpe hende. De grå mænd går rundt blandt os og “kidnapper” enkeltpersoner, hvorefter personerne ophører med at eksistere! Ingen husker at de har været til – pånær Rune.

Rune forsøger på flere måder at hjælpe Sandra. Først ved at gå til politiet, siden ved bl.a. at søge hjælp hos en computerkyndig kammerat, men intet hjælper tilsyneladende. Og så må Rune tage sagen i egen hånd.

Som altid blev jeg lynhurtigt fanget ind i Jürgensens univers. Uanset om det handler om børn, eller som her i Dæmonen i hælene en voksen hovedperson, så fortæller Jürgensen flydende og effektivt. Her er Rune fanget i en mareridtsagtig verden, hvor alle han kender forsvinder, og han bliver mere og mere i tvivl om, hvorvidt det virkelig sker, eller om det hele blot foregår i hans hoved.

Plottet er måske nok set før, f.eks. i Jack Finneys roman fra 1955, hvor aliens overtager menneskenes kroppe og langsomt udsletter menneskeheden. Men jeg synes stadigvæk, at Dennis Jürgensen sætter sit eget præg på historien, som efter min mening er velskrevet og underholdende for både unge og voksne.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2007
Omslag: Leif Rosby

Andre bøger af Dennis Jürgensen:

Tunnelmanden (2010)
Dødens mange facetter (2009)
Dæmonen i hælene (2007)
Kadavarjagt (2006)
Uhyret i brønden (1998)
Måske (1994)
Monsteret i kælderen (1993)
Tingen i cellen (1992)
Kadavermarch (1991)
Grønne øjne (1985)

Besøg Dennis-klubben