september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Ambrose Bierce’

Sorte historier af Ambrose Bierce

For nogen tid siden læste jeg Sorte historier af Stefan Polke, og det gav mig lyst til at læse novellesamlingen af Ambrose Bierce med samme titel. Jeg har læst flere noveller af Bierce, men aldrig en hel samling så det var jo en glimrende anledning til at få gjort det.

Novellerne i Sorte historier stammer fra tre forskellige samlinger: “Can such things be?” (1893), “In the Midst of life” (1918) og “Negligible Tales” (1946). Samlingen indledes med et glimrende forord af Arne Herløv Petersen, som kort ridser Ambrose Bierce livshistorie op og giver en introduktion til forfatterskabet. Bl.a. skriver han: “Det var ikke kun ved at se på samfundet, Bierce blev grebet af dyb pessimisme. Efter hans mening var hele livet ikke andet end en latterlig farce. Hvis der ikke fandtes nogen religion – og efter hans mening var alle religiøse mennesker hyklere og hældeører – betød døden fuldkommen udslettelse, og hvor absurd var da ikke den tanke, at man skal beskæftige sig med alle dagliglivets gøremål, når resultatet alligevel til sidst er et stort nul ... Under alle omstændigheder repræsenterer Bierce den logiske konsekvens af det attende århundredes rationalistiske indstilling. Han er 200 pct. Voltaire. Romantikken har kun strejfet ham ved at give ham en forkærlighed for rædsler og genfærd, “gothik” og “mystik”. Men der er efter min mening ingen tvivl om, at Bicerce – sin énøjethed til trods – også i dag har sin berettigelse. Vi må indse, at mennesket alt for ofte opfører sig, som de gør det i Bierces noveller.”

Blandt novellerne i samlingen vil jeg fremhæve “Den månebelyste vej” (The Moonlit Road, 1907), som består af tre erklæringer. Først en ung rigmand som fortæller, at han er verdens ulykkeligste mand. Herefter en beretning fra en mand som kalder sig Caspar Grattan og hvileløst vandrer omkring, mens han konstant plages af en drøm, hvor han kvæler sin hustru. Den sidste beretning er en afdød kvinde, som via et medie fortæller om den nat hun døde. Novellen er et klassisk eksempel på Bierces pessimisme og efterlader læseren uden nogen form for trøst. Alligevel finder jeg den utrolig fascinerende og blandt de bedste i udvalget.

Lidt i samme tone er “Den anden side af væggen” (Beyond the Wall, 1907) hvor fortælleren besøger en gammel ven, som forelskede sig i en kvinde under sin stand. Han gjorde derfor ikke noget ud af det, andet end små hilsner, og nu hjemsøges han af mindet og mere. På en måde slutter novellen her lige så pessimistisk som “Den månebelyste vej”, men jeg vælger at tolke slutningen lidt mere åben og derfor med et håb om “frelse”.

Den midterste tå på højre fod” (The Middle Toe of the Right Food, 1890 – hør den oplæst på LibriVox) er en mere klassisk spøgelseshistorie, om to mænd som duellerer i et hjemsøgt hus. Men der er naturligvis et twist i fortællingen.

Flere af fortællingerne kunne fremhæves, men jeg vil dog ikke anbefale at læse hele samlingen i et stræk. Tag i stedet et par noveller hver aften og besøg et sind, der ikke var helt som de flestes.

Udgivelsesår: 1966

Indhold:

Forord ved Arne Herløv Petersen
Fårehyrden Haïta
Staley Flemings hallucintaion
John Mortonsons begravelse
Det uvirkeliges rige
Den månebelyste vej
En tvilling
Et psykologisk skibbrud
Dødens diagnose
Den fremmede
På den anden side af væggen
Den midterste tå på den højre fod
John Bartines ur
Moxons herre
Det forbandede væsen
En bundløs grav
Brigadegeneral Jupiter Doke
Enkemanden Turmore
Ko i karry
Da firmaet Hope & Wandel blev ruineret
En rytter i himlen

Se også The Internet Speculative Fiction Database

Læs også portrættet om Ambrose Bierce

Sælsomme historier ved Sigurd Hoel

Sælsomme historier udvalgt af Sigurd HoelSælsomme historier er lige præcist sådan en antologi, som jeg elsker. Dels indeholder den en lang række gode noveller, og dels har Sigurd Hoel ulejliget sig med både at skrive et forord om, hvordan historierne er udvalgt og med at introducere hver enkelt forfatter med en kort tekst inden hver novelle.

Hoel skriver om sin udvælgelse: “Det fremgår af selve titlen, at jeg inden for det skitserede område har stillet mig selv en begrænset opgave. Sælsomme historier – ja, hvad er nu det? Det kan faktisk være så meget. Vi har under ellers lige vilkår foretrukket noveller, som allerede i deres tema ligger lidt uden for det, som hænder os i hverdagen. Derfor behøver de ikke nødvendigvis at være virkelighedsfjerne. De fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet ganske underlige ting. Vi har været på jagt efter gode noveller fra livets såkaldte grænseområder, dér hvor virkeligt og uvirkeligt mødes. Lad ingen snæversynet videnskabsmand komme og sige, at det og det er utænkeligt. Vi har adskillige gange i de senere år oplevet, at dét, der var utænkeligt i går, ofte er glædelig – eller måske endnu oftere sørgelig – virkelighed i dag.”

Samlingens første novelle er skrevet af Charles Dickens og hedder “En mordsag for retten“. Novellen har også været udgivet i samlingen Masser af spøgelser og handler om en retssag, hvor både en af nævningene og den anklagede har mærkelige syner.

Ambrose Bierce har skrevet “Moxons herre“, som ifølge Hoel er den første fortælling i verdenslitteraturen om en robot. Fortælleren har en filosofisk diskussion med hovedpersonen Moxon, om maskiner kan tænke. Den diskussion får et voldsomt endelig.

Den brasilianske kat” af Arthur Conan Doyle handler om en ung mand med dyre vaner, som ser frem til at arve en rig onkel. På nuværende tidspunkt er økonomien dog noget trængt, så derfor tager han med kyshånd imod et ophold hos en fætter, som interesserer sig meget for dyr, og bl.a. er den eneste ejer af en brasiliansk kat, som er et sjældent og dødsensfarligt rovdyr. Opholdet hos fætteren forpestes dog af dennes kone, som absolut ikke ønsker overnattende gæster.

Grev Magnus” af M. R. James finder sted i Sverige. Forfatteren har tilfældigt fået fat i papirerne, der fortæller mr. Wraxalls uforklarlige oplevelser i Vestgötland, hvor han besøgte herregården Råbäck for at studere familiens korrespondance og regnskabsbøger fra godsets første ejer, Magnus de la Gardie. Det viser sig, at Magnus var en hård herre, som underkuede sin bønder på brutal vis, men det er mere end vanskeligt for mr. Wraxall at få nogen til at fortælle om ham. Til sidst får han dog en grusom historie ud af kroejeren, men ikke nok til at afskrække ham fra at fortsætte sine undersøgelser af grev Magnus sidste hvilested … Om Montague R. James skriver Hoel, at novellen er udvalgt, da hans historier får en egen værdi, bl.a. fordi James formår at skabe en atmosfære omkring sine spøgelser. Han lader de levende mennesker skabe spøgelserne af deres eget indre. Sikkert er det i alt fald, at M. R. James har en enestående sans for at fortælle spøgelseshistorier.

W. W. Jacobs klassiske fortælling “Abehånden” er en af mine yndlingshistorier gennem al tid. Det er den dystre fortælling om ægteparret som får en abehånd, der opfylder tre ønsker for sin ejer, men aldrig på den måde som de forestillede sig. Selvom jeg efterhånden har læst novellen masser af gange, sidder jeg stadig med gåsehud i slutningen, når det banker på døren, og manden i vild rædsel leder efter abehånden for at gøre det sidste ønske ugjort.

I “Branden i Egliswyl” af Frank Wedekind fortæller en straffefange, hvorfor han er blevet idømt fængsel, mens Rudyard Kipling i “Manden, der ville være konge” fortæller historien om to landstrygere, som det lykkes at blive konger i en bjergrig stat i Indien. Desværre lykkes det ikke dem begge at overleve kongedrømmen.

De blindes land” af H. G. Wells er fortællingen om en mand, som pga. et jordskælv ender i en dal befolket af blinde. I starten tror han, at han kan blive en stor kanon her, for ordsproget siger jo, at i de blindes land er den enøjede konge. Men virkeligheden viser sig helt anderledes. De blinde klarer sig på alle måder bedre end ham, og her er det ham, der er anderledes og dermed handicappet. Novellen er fremragende fortalt og dens skarpe pointe spidder læseren.

“Det tredje område” af Frank Norris er historien om en hvid kvinde, som forsvinder sporløst under en tur til San Franciscos Chinatown. Mere end 20 år senere fortælles historien om miss Ten Eyck stadigvæk.

Stephen Crane har i “Et gråt ærme” skrevet en fortælling fra den amerikanske borgerkrig, mens “Væsenet i hall’en” af E. F. Benson, en af mine favoritnoveller i samlingen, mere minder om H. P. Lovecraft. Fortælleren har efter diktat nedskrevet sin ven, dr. Asshetons, beretning. Dr. Assheton havde få dage før denne samtale erklæret sin ven Louis Fielder død som et selvmord begået i et øjebliks sindsforvirring, men nu er han ikke længere sikker på dette. Han beretter om, hvordan Louis begynder at fifle med spiritisme og kontakt med “den anden side”, og hvordan han selv oplever nogle uforklarlige hændelser under besøg hos vennen men tilskriver det Louis fantasi. Langsomt begynder Louis at ændre personlighed, og da han dør, findes han med begge halspulsårer revet over. Værst er det dog, at dr. Assheton har en besynderlig fornemmelse af, at en skygge smuttede med fra huset, da han forlod sin døde ven – og denne gang kan det ikke være Louis fantasi …

En anden favorit er “Augusthede” af W. F. Harvey. En kunstner sidder en varm august dag og tegner en tegning af en forbryder på anklagebænken umiddelbart efter, at dommeren har afsagt sin dom. Tilfreds med sit arbejde tager han tegningen med for at gå en tur. Men på vejen kommer han forbi et stenhuggeri, hvor en mand, der ligner tegningen til mindste detalje, er i gang med at udhugge en gravsten til en udstilling – og teksten på stenen er forfatterens navn … Novellen er også udkommet under titlen “Hedebølge” i samlingen Gotiske gysere.

Marjorie Bowen fortæller i “Recepten” en underholdende spøgelseshistorie, om en læge som tilkaldes midt om natten til et alvorligt sygdomstilfælde, men næste dag viser det sig, at huset han besøgte ikke har været beboet i mange år.

Guldmagerne” af J. B. S. Haldane er en actionfyldt historie om en mand, som får fortalt opskriften på at lave guld af havvand, og den viden giver ham store problemer. Ovre i det mere humoristiske hjørne befinder James Thurber sig med novellen “Den største mand i verden“, som forestiller sig en situation, hvor en usympatisk og rædselsfuld person bliver verdensberømt som helt. Men hvordan håndterer man lige pressen i den situation?

Ernest Hemingways novelle “Efter stormen” er en stram fortalt historie om manden, der som den første finder et sunket skib, men ikke kan få fat i vraggodset. Samlingens sidste novelle er skrevet af Evelyn Waugh og hedder “Manden, der elskede Dickens“. Mr. Henty drager på en ekspedition til Amazonas, som ender i en katastrofe. Som eneste overlevende dukker han op på dørtrinnet af Mr. McMasters hus langt væk fra civilisationen. McMaster plejer ham tilbage til livet, og da Henty er kommet til sig selv, er han kun glad for at kunne glæde McMaster ved at læse højt af dennes store Dickens samling. Men hvor højt kan man elske Dickens?

Indhold:

En mordsag for retten af Charles Dickens (A Trial for Murder, 1865)
Moxons herre af Ambrose Bierce (Moxon’s Master, 1909)
Den brasilianske kat af Arthur Conan Doyle (The Story of the Brazilian Cat, 1898)
Grev Magnus af M. R. James (Count Magnus, 1904)
Abehånden af W. W. Jacobs (The Monkey’s Paw, 1902)
Branden i Egliswyl af Frank Wedekind (Der Brand von Egliswyl, 1905)
Manden der ville være konge af Rudyard Kipling (The Man Who Would Be King, 1888)
De blindes land af H. G. Wells (The Country of the Blind, 1904)
Det tredje område af Frank Norris (The Third Circle, 1909)
Et gråt ærme af Stephen Crane (A Grey Sleeve)
Væsenet i hall’en af E. F. Benson (The Thing in the Hall, 1912)
Augusthede af W. F. Harvey (August Heat, 1910)
Recepten af Marjorie Bowen (The Prescription, 1929)
Guldmagerne af J. B. S. Haldane (The Gold-Makers, 1932)
Den største mand i verden af James Thurber (The Greatest Man in the World, 1931)
Efter stormen af Ernest Hemingway (After the Storm, 1932)
Manden, der elskede Dickens af Evelyn Waugh (The Man Who Liked Dickens, 1933)

Om bogen:

Udgivelsesår: 1959
Forlag: Hasselbalch, 286 sider

Gys og genfærd / red. Kathleen Lines

Gys og GenfærdNovelleantologien Gys og Genfærd er fra 1969 og indeholder 12 noveller, som er samlet af Kathleen Lines.

Den første er af William Croft Dickinson og hedder “Hans eget nummer” og er oprindelig skrevet i 1963 under titlen “His own number”. En diskussion om hvorvidt det bedst kan svare sig at sende en mand eller en maskine ud i rummet, ender med fortællingen om teknikeren Finlayson, der kom ud for noget yderst mærkværdigt, da tre forskellige forespørgsler på en datamat giver samme – uforståelige – resultat. Nemlig et 6 cifret nummer uden sammenhæng med opgaven.

Novelle nummer to er “Gabriel-Ernest” af Saki. Den tredje novelle er skrevet af Elizabeth Bowen og hedder “Hånd i handske” og handler om søstrene Ethel og Elsie, som mister deres forældre og i stedet får tanten mrs. Valey de Grey som chaperone. Men søstrene er ikke særligt glade for tanten – selvom de hellere end gerne plyndrer tantens kufferter for tøj. For penge er der ikke mange af, og det kræver et godt udseende at kapre en mand i selskabslivet. Desværre er tanten ikke særlig villig til at hjælpe søstrene ud, og da Ethel får chancen for at sætte kløerne i Lord Fred, tager hun alle midler i brug. Nu mangler hun bare et par hvide handsker…

“Klokken” af L. M. Boston handler om sommerferierne hos fortællerens onkel og tante. De havde købt en gammel gård, der var blevet udstykket af en nærliggende herregård. Tanten, som havde en sand lidenskab for havedyrkning, gik straks i gang med at rydde den tilgroede have, og under dette arbejde fandt hun en gammel stenkiste med indskriften “Fri os, oh Gud, fra den onde”. Senere fik tanten også opført et klokketårn i gården, men en uhyggelig historie fulgte med klokken, der senere blev fundet i en nærliggende sø.

Ambrose Bierce er også repræsenteret med novellen “Diagnosen: Død”. En ganske kort historie om Hawver som ikke tror på spøgelser, men alligevel oplever noget mystisk, da han i en periode lejer et hus, hvor der tidligere har boet en yderst excentrisk læge.

“Min bedstefar, Hendry Watty” af Sir Arthur Quiller-Couch er en lidt morsom fortælling om, hvorfor fortælleren endte med at få William John Dunn som bedstefar i stedet for Hendry Watty, mens Walter de la Mares historie “I dårligt selskab” er mere dyster. Her bliver forfatteren på en tur med Londons undergrund nedstirret af en ubehagelig og truende mandsperson. Efter rejsen skal de to samme vej, men da manden pludselig drejer fra, følger fortælleren efter. Hvor er manden på vej hen, og hvorfor ønsker han, at fortælleren følger med?

Henry Cecils novelle “Bevis” har været trykt i flere antologier, og handler om en lille gruppe, som en aften sidder på en pub i London og fortæller historier. En nævenyttig advokat blander sig hele tiden, men da to fremmede træder ind på pubben får de al opmærksomheden. Især da den ene begynder at fortælle om jagten på forbryderen William Turner, der endte på toppen af et bjerg.

“Håret” af A. J. Alan er historien om en mand, som en dag finder en gammel pudderdåse hos en marskandiser og køber den med hjem. Dåsen er ikke til at åbne, men da det endelig lykkes, indeholder den kun en fletning af hår. I første omgang sker der ikke mere, men snart går det op for fortælleren, at håret kan gøre skade, hvis det rører et billede af nogen. Og kan man næsten lade sådan en chance gå fra sig?

En meget traditionel spøgelseshistorie findes i “Spøgeriet på Torhallsted” af Allen French, der handler om en gård, der hjemsøges af en tidligere fårehyrde. William Croft Dickenson er repræsenteret med endnu en novelle, nemlig “Heksen”, der handler om amerikaneren John MacDonald,s om tager til Skotland for at se sine forfædres egn. Men knap er han kommet til byen, før han er lige ved at blive slået ihjel af en faldende klippeblok. Kort efter sker endnu en ulykke, som han med nød og næppe undviger, men først da han opsøger byens præst, går sammenhængen mellem uheldene op for ham.

Sidste historie er “Mr Fox” som opføres som et sagn fra svundne tider, og handler om en smuk, ung kvinde, der skal giftes med den mystiske mr. Fox. Men dagen før brylluppet sniger hun sig ind i hans slot og opdager en grufuld hemmelighed.

Om Gys og Genfærd:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Hasselbach, 106 sider

Indhold:

William Croft Dickinson: Hans eget nummer.
Saki: Gabriel-Ernest.
Elizabeth Bowen: Hånd i handske.
L.M. Boston: Klokken.
Ambrose Bierce: Diagnosen: Død.
Arthur Quiller-Couch: Min bedstefar, Hendry Watty.
Walter de la Mare: I dårligt selskab.
Henry Cecil: Bevis.
A.J. Alan: Håret.
Allen French: Spøgeriet på Torhallstad.
William Croft Dickinson: Heksen. Mr. Fox

Ambrose Bierce

Ambrose Bierce blev født d. 24. juni i 1842 i Ohio, USA. Han voksede op i en søskendeflok på 13, som alle havde et fornavn, der begyndte med A. Forældrene (Laura Sherwood og Marcus Aurelius Bierce) var tilhængere af kirken First Congregational Church of Christ, og A. B. var aldrig stærkt knyttet til dem. Det var dog dem, der gav ham smag for bøger, idet faderen havde samlet et stort bibliotek, skønt han havde svært ved at holde på et job.

Da A. B. var fire år, flyttede familien til Indiana, og da han fyldte 15 år, forlod han hjemmet. I en periode boede han hos sin onkel Lucius Verus Bierce, der var sagfører i Akron, Ohio. Onklen havde en militær baggrund, og han opfordrede A. B. til at melde sig til Kentucky Military Institute, da han fyldte 17 år. Her studerede A. B. arkitektur, historie, latin og politik, men efter et år forlod han skolen og begyndte en omflakkende tilværelse.

Da borgerkrigen brød ud i 1861 meldte A. B. sig til the Ninth Indiana Infantry, og i de næste fire år kæmpede han i flere stater og lavede topografiske kort for hæren. I 1865 gik han ud af hæren, da en skade efter en kugle i hovedet plagede ham.

A. B. var allerede begyndt at skrive, mens han var i hæren, men det var først senere, at han skabte sig en karriere på det. I 1868 blev han redaktør på San Francisco News-Letter, hvor han skrev klummen “The Town Crier”, der med hans satiriske og morsomme udstilling af offentlige personer gjorde ham populær blandt læserne, men også skaffede ham mange kritikere.

A. B. havde et sardonisk syn på livet og den menneskelige natur, og det sammen med hans heftige kritik skaffede ham øgenavnet “Bitre Bierce”

I 1871 giftede A. B. sig med Mary Ellen Day, som han fik tre børn med. A. B. og Mary Ellen flyttede nogle år til England, hvor han bl.a. skrev for magasinet “Fun” under navnet Grile Dod, samt for publikationer som “Figaro” og “London Sketch Book”, men i 1875 flyttede de tilbage til San Francisco.

A. B. blev redaktør på “Argonaut” i 1877, som blev talerør for hans klumme “Prattle”.  I 1880 tog A. B. til South Dakota for at arbejde for et guldmine-selskab, mens han fortsatte med at skrive sin klumme i “Wasp” og senere i “San Francisco Examiner”.

I 1888 blev A. B. og Mary Ellen skilt, og året efter døde hans ældste søn, Day. 12 år senere døde A. B.s anden søn, Leigh.

I sine sidste år rejste A. B. rundt i Californien, hvor han besøgte gamle slagmarker, og i 1909 vendte han blikket mod syd. Han rejste gennem Texas til Mexico for at skrive om Pancho Villa og den mexicanske revolution, og det sidste livstegn fra ham blev modtaget i 1913. I en alder af 71 år forsvandt Ambrose Bierce sporløst, og de nøjagtige omstændigheder ved hans død er stadig et mysterium.

Udvalgt bibliografi:

The Fiend’s Delight (1873)
Cobwebs from an Empty Skull (1874)
The Dance of Death (with Thomas A. Harcourt and William Rulofson, as William Herman) (1877)
Fortællinger om soldater og civile (Tales of Soldiers and Civilians (also known as In the Midst of Life, 1891)
Black Beetles in Amber (1892)
The Monk and the Hangman’s Daughter (1892)
Can Such Things Be? (1893)
Fantastic Fables (1899)
The shadow on the dial, and other essays (1909)
En kynikers ordbog (The Devil’s Dictionary, 1911) (first published in book form as The Cynic’s Wordbook, 1906)
Collected Works (1909)
Write It Right (1909)
A Horseman in the Sky, A Watcher by the Dead, The Man and the Snake (1920)
Sorte historier (dansk udgivelse 1966, noveller i udvalg fra “Collected writings”)
Mit yndlingsmord (dansk udgivelse 1976 – uddrag og noveller)
A Vision of Doom: Poems by Ambrose Bierce (1980)

Noveller:

En hændelse ved Owl Creek broen (An Occurrence at Owl Creek Bridge, 1891)
Panterens øjne (The Eyes of the Panther, 1891)
Vagabondbarnet (A baby tramp, 1893)
John Bartines ur (John Bartine’s Watch, 1893)
Det djævelske væsen (The damned thing, 1894 – også på dansk under titlen: Uhyret fra ultraspektret)
Moxons herre (Moxon’s Master, 1909)
Diagnosen (A Diagnosis of Death, 1909)

Udvalgte filmatiseringer:

The Damned Thing (Masters of Horror, 2006)
An Occurrence at Owl Creek Bridge (2005, 1964, 1962, 1959, 1929)
The Eyes of the Panther (1989)

Læs mere:

Online-literature.com
Wikipedia
Internet Movie Data Base

John Bartines ur af Ambrose Bierce

“John Bartines ur” er oprindelig skrevet i 1893, og handler om to venner som en aften sidder og taler foran kaminen. Fortælleren spørger tilfældigt, hvad klokken er, og vennen John opfører sig yderst mærkeligt ovenpå denne forespørgsel. Det kommenterer fortælleren på, og han får herefter forklaringen på, hvorfor vennen ikke bryder sig om at se på uret på et bestemt tidspunkt i døgnet. Forklaring gør fortælleren så nysgerrig, at han beslutter sig for at foretage et lille eksperiment med John Bartine. Men det får skæbnesvangre følger.

Novelle fra antologien “Den nye spøgelsestime“.

Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger

I 1994 kom den udmærkede samling Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger med 5 varulvefortællinger skrevet i perioden 1837 til 1893.

Catherine Crowe har skrevet den første novelle “Ulvemanden”, som nærmest dokumentarisk beretter om vampyrer m.m. og slutter af med historien om væsnet som hjemsøgte kirkegårde for at skænde ligene.

Novelle nummer to er titelnovellen “Harzens hvide ulv” skrevet af Frederick Marryat. En mand bor alene i skovene med sine tre børn, da en smuk kvinde dukker op. Han gifter sig med hende, men noget er helt galt.

“Den anden side” er skrevet af Eric Stenbock, og er historien om den unge Gabriel, som ikke rigtig passer ind i landsbyen. En dag vover han sig over på den anden side af bækken, og her oplever han en helt anden verden.

I “Panterens øjne” af Ambrose Bierce frier en ung mand til sin elskede, men hun siger nej. Da han spørger hvorfor, fortæller hun en frygtelig historie.

Den sidste novelle er skrevet af Saki (Hector Hugh Munro) og hedder “Gabriel-Ernest”. Fredsdommeren Van Cheele møder under en tur i skoven en smuk ung mand. Van Cheele føler situationen meget ubehagelig, men værre bliver det da den unge mand dukker op hjemme hos Van Cheele, og tanten optager ham i husholdningen.

De fem noveller er alle velskrevne, men skal jeg fremhæve en over de andre, bliver det titelnovellen “Harzens hvide ulv”.

Indhold:

Cathrine Crowe: Ulvemanden
Frederick Marryat: Harzens hvide ulv
Eric Stenbock: Den anden side
Ambrose Bierce: Panterens øjne
Saki: Gabriel-Ernest

Om Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger:

Udgivelsesår: 1994
Forlag: Piraco, 101 sider

Gys og geister udvalgt af Arne Christiansen

Gys og GeisterJeg holder meget af disse antologier, som samler en række forskellige forfatteres noveller. I Gys og Geister fra 1989 har Arne Christiansen samlet en række noveller, som alle handler om gengangere eller motivet gengældelse.

Richard Middleton har skrevet den første novelle “Landevejens spøgelseshær”, om en mand hvis liv er gået ned ad bakke, og nu vandrer han på vejene. En dag møder han en dreng, som også vagabonderer, og han fortæller ham en grum hemmelighed.

I “Andrew Bentleys tilbagekomst” af August W. Derleth og Mark Schorer arver hovedpersonen sin onkel mod at holde opsyn med hans gravkammer. Hvad der lyder som en let opgave, har en mørk bagside. “Vogteren” af Sheridan Le Fanu handler om Mr. Barton, som pludselig bliver forfulgt af et væsen ingen andre ser. “Mødet med Pan” af E. F. Benson handler om to barndomsvenner, som mødes efter nogle år. Den ene har besluttet sig for at finde frem til den inderste lykke gennem naturen, men er det overhovedet muligt kun at finde lykke?

En af mine farvoritter i samlingen er “Hensynsfulde værter” af Thorp McClusky. Den handler om en mand, hvis bil går i stå en regnfuld nat. Han søger ly i nærmeste hus, men husets beboere fortæller ham en fantastisk historie.

Også “Uhyret fra ultraspektret” af Ambrose Pierce er en lille perle. Den tager udgangspunkt i et ligsyn, hvor den afdøde tilsyneladende er banket ihjel – men af hvad? “Husets hemmeligheder” af Edward Bulwer-Lytton handler om et hjemsøgt hus, som ingen kan klare at bo i mere end tre nætter, og den sidste novelle i samlingen er “Sneppejagt” af H. H. Munro (også oversat som “Den åbne dør” under pseudonymet Saki). Det er en lille hurtiglæst sag men med en meget sjov slutning.

Kan du lide gotiske historier, er Gys og Geister en rigtig lækkerbidsken. De 8 noveller er alle velskrevne og kan sagtens nydes enten i et stræk eller en hver aften før sengetid.

Indhold:

Richard Middleton: Landevejenes spøgelseshær
August W. Derleth: Andrew Bentleys tilbagekomst
Sheridan Le Fanu: Vogteren
E.F. Benson: Mødet med Pan
Thorp McClusky: Hensynsfulde værter
Ambrose Pierce: Uhyret fra ultraspektret
Edward Bulwer-Lytton: Husets hemmelighed
H.H. Munro: Sneppejagt

Om Gys og Geister:

Udgivelsesår: 1989
Forlag: Carit Andersen, 166 sider