Indlæg tagget med ‘Andrias Andreasen’

Exteria – pandemiantologi / red. Carl-Eddy Skovgaard

Exteria - pandemiantologi / red. Carl-Eddy Skovgaard

I starten af 2020 besluttede Science Fiction Cirklen sig for at lave en science fiction-antologi med pandemier og virus som emne. Man ville dog vente til COVID-19 var kommet under kontrol. Resultatet af indkaldelsen er Exteria, der består af 23 noveller skrevet af danske forfattere i perioden marts-juli 2021.

Jeg har altid høje forventninger til novelle-antologierne fra Science Fiction Cirklen, og jeg bliver sjældent skuffet. Der kan godt være enkelte noveller i samlingerne, som jeg ikke er så begejstrede for, men det overordnede indtryk plejer altid at være godt. Det er det så absolut også her i Exteria.

Samfundssind blev kåret som Årets Ord i 2020. Ikke overraskende fylder det også en del i flere af novellerne i Exteria. Her bliver begrebet samfundssind i flere tilfælde strakt til det ekstreme, bl.a. i form af invasive indgreb, der skal sikre, at samfundssindet sættes over individet.

Andre noveller ser nærmere på, hvordan isolationen i forbindelse med epidemier påvirker mennesket, og hvordan det kan ændre den mellemmenneskelige interaktion. Nogle kommer med bud på scenarier, hvor pandemien løber ud af kontrol, og atter andre ser på, hvorfor virus i første omgang bryder ud. Og så er der novellerne der sætter fokus på vores forhold til teknologien, som nogle gange næsten føles som en virus. Og det er blot et lille udvalg af de mange vinkler, der gives i antologien.

Som altid er forfatterne, der medvirker, en blanding af debutanter, mere kendte navne og alt der i mellem. Her er eftertænksomme noveller, actionfyldte noveller, morsomme noveller og mere lyriske noveller. Bagerst er indsat en kort introduktion til alle de medvirkende forfattere.

Jeg blev hurtigt grebet af læsningen, hvor mange af novellerne satte solide aftryk i mig. COVID-19 lurer stadig i horisonten, hvilket gør antologien ekstra vedkommende, idet den omhandler så mange almenmenneskelige problemstillinger. Jeg kan derfor kun varmt anbefale Exteria – også hvis du normalt ikke læser science fiction.

Den sidste december af Freddy E. Silva

Verden er blevet ramt af en sygdom med høj smittefaktor. Ofrene får feber, og hvis de overlever, forvandles de til morderiske galninge. Et halvt år inde i pandemien forsøger Trine at finde vej ind til Rådhuspladsen, hvor rygterne siger, at der er hjælp at finde. På vejen samler hun den lille dreng Sander op. Men vejret er frysende koldt, og i skyggerne lurer de Feberramte.

Freddy Silva er et af de efterhånden velkendte navne. Her giver han os en kuldslået, dyster novelle uden meget håb.

LoveBUG2 af Vibeke Vestergaard

Ragna arbejder for PIA, Pandemic Intelligence Agency, som netop har afsluttet sin sidste rapport om smitteopsporing i forbindelse med H1N1-influenzaen. Sammen med sine kollegaer glæder hun sig til at kunne slappe lidt af igen. Men i stedet bliver de kastet ud i en ny opgave.

Der er sket en eksplosiv stigning i selvmord og depressioner i Skandinavien. Noget, der ikke umiddelbart kan forklares ved Den Store Pandemi. Afdelingen får nu til opgave at finde ud af, om man har overset en ny epidemi, eller om der er tale om et fænomen forårsaget af andre forhold.

Ragna kaster sig sammen med de andre over opgaven, men finder umiddelbart ingen sammenhænge. Til gengæld bliver hun irriteret af en lille plet på hendes skærm, og Intern Sikkerhed har tilsyneladende ikke travlt med at komme og hjælpe hende.

‘LoveBUG2’ er mit første bekendtskab med Vibeke Vestergaard, og her er tale om en velskrevet novelle i et interessant set-up med skræmmende konsekvenser.

Samfundssind af Nadia Kebaier

Samira blev færdiguddannet som sygeplejerske for et halvt år siden. Nu er hun på vej til sin første jobsamtale på Højebakken Hospital. Hun drømmer om at bidrage til samfundet og gøre en forskel. Og så vil hun gerne have empati og omsorg tilbage blandt folk, efter at Den Usynlige spredte død og angst for hinanden. Men hvordan viser man bedst samfundssind? Hvordan sikrer man at redde så mange borgere som muligt?

Jeg har ikke tidligere læst noget af Nadia Kebaier, der lader sin novelle udspille sig i en ikke nærmere defineret fremtid. Her er en verdensomspændende pandemi bragt under kontrol, men med hvilke konsekvenser?

41 af Mette Werner

Hvis man foretrækker science fiction, som udspiller sig i rummet og har masser af action, er ’41’ af Mette Werner et godt bud.

Mai Paterson 2515 bor på moderskibet Anaxagoras, men drømmer om at komme til at udforske universet. Hver persons plads på rumstationen er baseret på deres evner i forhold til at kolonisere en planet. Hvis ikke man har nogle evner, der kan bruges på rumstationerne eller som missionsspecialist, har man ingen eksistensberettigelse. Og Mai er endnu en gang dumpet til sin Transporter Eksamen. For at undgå aflivning siger Mai ja til en mission. Hun skal i hemmelighed flyve en transport for Future Homes ApS og nå det indenfor et kort aftalt tidsrum. Det siger hun ja til, og med det starter en kædereaktion.

Jeg var vældig underholdt af Mette Werners novelle, der både bringer noget eftertænksomhed ind, omkring hvordan man beregner et menneskes værdi, og som samtidig er både actionfyldt, humoristisk og med et skønt skær af pulp.

Konspirationsteorier af Jasmin Hansen

i ‘Konspirationsteorier’ er hovedpersonen Amalie, der ikke lader sig snyde af statens propaganda om pandemien, der har ramt dem. Hun er overbevist om, at Porphyria-26 ikke er fremkaldt af sprøjtemidler, og at det forvandler sine ofre til vampyrer. Ingen vil dog høre på hende, selvom hun forsøger at råbe folk op.

Noget af det fede ved novellen er, at vi efterlades uden at vide, om Amalie har ret. Er ofrene forvandlet til vampyrer, eller ser hun konspirationer ud af det blå?

Manden med den røde butterfly af Jon Terje Østberg

Jeg har tidligere læst en række noveller samt romandebuten Tropika – Ainukka Heikkinens forandring af Jon Terje Østberg. Her i ‘Manden med den røde butterfly’ befinder vi os i en fremtid, hvor man har måtte acceptere virussens tilstedeværelse som et vilkår. Alle er pålagt at bære mundbind, og samfundssind er blevet en slags pligt og lov. Så da hovedpersonen tager på ferie, er det ikke som vi gør det i dag.

Kort, men fin novelle.

Flokimmuniteten der udeblev af Johannes Lundstrøm

Johannes Lundstrøm tager os 100.000 år ud i fremtiden. Verdenens befolkning er blevet decimeret til ca. 240 millioner, efter at menneskenes immunforsvar var for svækket til at modstå den bølge af nye sygdomme, der ramte dem i midten af det 21. århundrede efterfulgt af en række naturkatastrofer. Frank Frazer den 4102 med speciale i Jordens fortidige historie bliver sendt til den nordligste grænse sammen med en gruppe ødemarksrangere. Her skal han undersøge tilstedeværelsen af noget overraskende, som en satellit har opfanget.

Et særligt interessant træk i ‘flokimmuniteten der udeblev’ er konklusionen, der handler om livets hemmelighed.

Spind af Nanna Grønbech Petersen

En journalist opsøger en kendt pianist i hendes afsidesliggende hus for at interviewe hende. Mens Virus2040 hærger, forelsker de to sig, men det viser sig, at de har meget forskellige syn på, hvordan staten skal håndtere epidemien.

‘Spind’ er en af de mere lyriske noveller i Exteria, og overlader en del af tolkningen til læseren.

Drømmerier i koleraens tid af Karin Pagter Duparc

Året er 2371. Et nyt koleraudbrud har ramt Kystslummen. Der kommer jævnligt koleraudbrud og andre sygdomme som tyfus, tuberkulose og andre infektioner på grund af de dårlige sanitære forhold. Men denne gang er noget anderledes. Minna hører i radioen, hvordan koleraen synes at sprede sig alt for hurtigt, og endda til de rige kvarterer. Og til sidst bliver koleraen erklæret for en pandemi.

Det er dog nogle uforklarlige synsfænomener, der for alvor vækker Minnas interesse. For det viser sig, at folk i områderne med koleraudbrud ser ting, der dukker op ud af det blå og forsvinder sporløst. Er det mon de afdøde folk ser?

Jeg kan især godt lide det overraskende twist, Karin Pagter Duparc bringer ind i historien, og så er universet, som novellen udspiller sig i, meget overbevisende.

Exteria af Sari Arent

I titelnovellen er samfundet opdelt i to: Interia og Exteria. Befolkningen i Interia har bedre levevilkår, flere penge og bedre jobs. Privilegierne kommer dog med en pris. En pris som folk i Interia anser som ubetydelig, mens den for folk i Exteria er ubetalelig.

For at rejse mellem de to samfund kræves der et grænsepas, som skal udskrives af en læge. Sådan et pas har Libera fået for at kunne komme på praktik i Exteria. Hun har altid drømt om at opleve mere af verden. Herovre forelsker hun sig i samboen Kervo, der engang var danser. Nu er han syg, og medicinen findes kun i Interia. Så Libera beslutter sig for at skaffe den til ham.

Meget tankevækkende novelle hvor samfundssind atter er i fokus i en ekstrem form.

Total Delirium af Niels Kjærgaard

I 2023 rammer en virus landsbyen Dølgstrup. Pludselig smelter mennesker sammen med deres mobiler, tablets og computere. Smitten spreder sig uhæmmet, og i 2037 lever der kun få frie mennesker mellem datadæmonerne.

Jeg har efterhånden store forventninger, når jeg støder på navnet Niels Kjærgaard, og heldigvis lever ‘Total Delirium’ op til dem. Her er tale om en samfundssatirisk historie, der ovenikøbet tager læseren med på en tidsrejse. Både morsom og underholdende.

For en sikkerheds skyld af Sinus Reuss

Lærke vil så gerne holde en rigtig fest på sin 18-års fødselsdag. Men på grund af restriktionerne, der stadig ligger over samfundet, selvom det er tre år siden, pandemien kom under kontrol, må man ikke samles mere end fem personer.

En novelle, som spidder de forhold, en hel ungdomsgeneration måtte leve i under COVID-19 nedlukningerne. Og så giver Sinus Reuss lige fortællingen et twist til slut, ligesom han gjorde i novellen ‘Ormegården’ fra Noget er på vej, der bestemt også kan anbefales.

Abrahams byrde af Andrias Andreasen

En virus hærger Danmark. En mutation bryder ud i Nordjylland, som vil få hele landet til at kollapse, hvis den slipper ud af kontrol. Militærmanden John får til opgave at inddæmme smitten – uanset hvad. Alligevel lykkes det journalisten Johanna at slippe ind i karantæneområdet. Hun anser det for sin demokratiske ret at oplyse folket om, hvad der foregår bag kulisserne. Desværre er John ikke af samme mening.

En novelle med et twist, der tegner et grumt billede af, hvor galt det kan gå, hvis en dødelig virus slipper løs.

Zombier i køkkenhaven af Clara Robin

Fortælleren erklærer i begyndelsen, at hun er den sidste, der er tilbage. Resten af verden er overtaget af klimabevidste zombier. Kun ved at undgå nærkontakt med andre kan man undgå at blive smittet. Men fortælleren er nødt til at skaffe mad, og for at få det må hun forlade lejligheden.

En velskrevet novelle med flere interessante pointer bl.a. menneskets ødelæggelse af jordens klima. Og så fik den mig til at tænke på klassikeren Invasion of the Body Snatchers.

Stjernehermelin af Mariane Mide

Dahli arbejder med at indfange stjernehermeliner (eller PeRCs som Dahlia kalder dem), der sælges som kæledyr på jorden. Nu har hendes veninde Chobina også købt en stjernehermelin, der hurtigt er blevet det mest populære kæledyr på jorden og andre terrakopier. Men Dahli bryder sig på ingen måde om PeRCs, og det er der en grund til.

Mariane Mide hører også til de forfattere, jeg efterhånden har høje forventninger til, og ‘Stjernehermelin’ lever heldigvis op til dem. Novellen har en anderledes indgangsvinkel til sit emne, som mod slutningen giver læseren en synkende fornemmelse i maven.

La Redoute du Soleil af Ditlev Viðstein Petersen

På en ø i internationalt farvand har en gruppe rige mennesker skabt en by, helt uafhængig af den omkringliggende verden. Her bor de, opvartet af særligt udvalgte teknikere, læger, frisører og andre tjenende ånder. Da en pandemi bryder løs, er det nemt at lukke øen ned og undgå smitten. Men hvad så derfra? Og hvad med de familiemedlemmer og venner der befinder sig på fastlandet, da øen lukkes ned?

Ditlev Viðstein Petersens novelle handler ikke så meget om selve sygdommen, men snarere om de følgevirkninger den får for en privilligeret gruppe mennesker.

Frisk luft af Sara Windfeldt Thorsen

Efter coronapandemien har folk lukket sig inde i deres huse. Ingen bevæger sig udenfor mere, og droner sørger for at levere, hvad man har brug for. Men en dreng, som bor alene med sin mor, drømmer om at komme ud og mærke den friske luft.

En novelle der tager isolationsreglerne fra COVID-19 til det yderste.

Gaudium Ex Tristitia af Ida Maria Bonnevie

Efter at have set et mærkeligt videoklip på Facebook af en familie der morer sig hjerteligt under en alvorlig oversvømmelse, tager Journalisten Karolina ud til området, hvor alt står under vand. Hun bliver fundet af redningsmandskabet, som tager hende for en af de lokale og evakuerer hende til byens skole. Her bliver Karolina overvældet over den positive stemning, der strømmer fra de andre evakuerede. Hvorfor er de ikke mere påvirkede af situationen?

Vellykket novelle med en ubehagelig slutning.

Langdistance af Maria Pilh Bengtsen

Savannah har de sidste seks måneder været online sammen med Jesper. Han har forelsket sig i hende, men hun vil stoppe deres forhold. Når de ikke kan mødes i virkeligheden pga. pandemien, kan det ikke blive til noget, er hendes konklusion. Men så sker der noget fuldstændigt uventet, og Savannah tvinges til at genoverveje alt.

Jeg har tidligere læst et par noveller af Maria Pihl Bengtsen, der plejer at være velskrivende og overraskende. Det er hun også her i ‘Langdistance’, som udover pandemi-vinklen også tager fat i et andet interessant emne. I dag har mange af os venner og bekendte, som vi aldrig har mødt i virkeligheden. Er den slags venskaber ‘virkelige’, for hvor godt kender man egentlig hinanden?

Svinet skal dø af Helene Toksværd

Fortælleren har været slagteriarbejder, men nu er han én af de få immune for svinepesten, der hærger overalt. Efter at have mistet sit job har han sagt ja, til at lægerne må bruge ham i forsøget på at finde en vaccine. Tiden er dog ved at rinde ud.

‘Svinet skal dø’ er kun på knap 5 sider, men det var en ubehagelig novelle at læse med sine beskrivelser af svinenes forhold på slagteriet. Helene Toksværd har også tidligere skrevet noveller om dyrevelfærd, bl.a. ‘I Danmark spiser vi hunde’, og hun er ekspert i at dreje vinklen på sine historier, så de både overrasker og vækker til eftertanke.

Glemmer du, så husker vi af Anders Olesen

For fem år siden blev verden ramt af MEMOVID-19, et virus der overførtes fra sociale medier til mennesker og medførte, at de smittede af fysiologiske årsager ikke længere genkendte andre mennesker. Alt andet huskede man, men ikke forældre, børn, ægtefæller, venner, kollegaer osv.

Allan var en af de første, der blev ramt, men han fik det bedste ud af situationen. Han opfandt programmet TrueRelations, som tilbød brugerne et aktivt netværk, der reagerede positivt på deres onlineaktiviteter. En måde at give brugerne en følelse af at blive set og anerkendt, som ellers forsvandt sammen med hukommelsen. Nu er han på vej til at sælge sin opfindelse til et konsortium. På vejen ser han dog en kvinde, og det mærkelige er, at han føler, han genkender hende …

En meget interessant novelle om hukommelse og betydningen af menneskelig interaktion. Og så har den en overraskende slutning.

Skuret i baghaven af Jesper Goll

En virus, der efterlader sine ofre som ‘hylere’, har ramt Danmark. En mor bor alene i sit hus sammen med sin 12-årige datter, Maria. En dag dukker to af Marias venner op i deres have. De er blevet ramt af sygdommen, og der er intet at gøre for dem. Men Maria kan ikke lade være med at give dem mad, og næste dag er der fem hylere i haven. Det er farligt at komme i nærkontakt med hylerne, så mor og datter finder på en plan for at slippe af med dem. Men det kræver at moren går udenfor.

Jesper Goll har skrevet flere noveller til Science Fiction Cirklens serie Lige under Overfladen, ikke mindst et par af mine all time favourites ‘Farvel min astronaut‘ og ‘Betydningen af små ting‘. ‘Skuret i baghaven’ er en lavmælt, men stærk fortælling om overlevelse og kærlighed.

Ambrotos af Jane Mondrup

Det er ikke så længe siden, jeg læste Jane Mondrups debutroman Zeitgeist fra 2019. En kompleks, men også spændende roman. ‘Ambrotos’ er ligeledes en kompleks fortælling, men også meget vigtig idet den stiller nogle helt centrale spørgsmål til den måde, vi f.eks. griber klimaforandringerne an.

Lea er sammen med fire andre fra organisationen Ambrotos taget til en ensomt beliggende hytte i det nordlige Canada. De skal diskutere og færdiggøre det sidste på et kæmpe projekt, de har arbejdet på i mange år. Et projekt, der får langvarige følger, men som er for det fælles bedstes skyld. Lea har dog ind i mellem betænkeligheder ved det hele.

Måske min yndlingsnovelle i Exteria.

Om Exteria:

Udgivelsesår: 15.04.2022
Forlag: Science Fiction Cirklen, 421 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:
Forord
Den sidste december af Freddy E. Silva
LoveBUG2 af Vibeke Vestergaard
Samfundssind af Nadia Kebaier
41 af Mette Werner
Konspirationsteorier af Jasmin Hansen
Manden med den røde butterfly af Jon Terje Østberg
Flokimmuniteten der udeblev af Johannes Lundstrøm
Spind af Nanna Grønbech Petersen
Drømmerier i koleraens tid af Karin Pagter Duparc
Exteria af Sari Arent
Total Delirium af Niels Kjærgaard
For en sikkerheds skyld af Sinus Reuss
Abrahams byrde af Andrias Andreasen
Zombier i køkkenhaven af Clara Robin
Stjernehermelin af Mariane Mide
La Redoute du Soleil af Ditlev Viðstein Petersen
Frisk luft af Sara Windfeldt Thorsen
Gaudium Ex Tristitia af Ida Maria Bonnevie
Langdistance af Maria Pilh Bengtsen
Svinet skal dø af Helene Toksværd
Glemmer du, så husker vi af Anders Olesen
Skuret i baghaven af Jesper Goll
Ambrotos af Jane Mondrup
Om forfatterne

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den spanske syge af Tommy Heisz
Den blege rytter af Klaus Larsen
Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og Poul Duedahl

De rensede af Søren Staal Balslev
Puls af Stephen King
Martyrens sang af Stephen Miller
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kimære af Gert Nygårdshaug
Undergang af Søren Poder
Rød sne af Thomas Ringstedt

28 dage senere
Besat
Cabin Fever
Carriers
Contagion
The Crazies
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic
[REC]
Sorgenfri

Noget er på vej – 24 fortællinger om nordisk folketro / red. Helle Perrier

Noget er på vej - 24 fortællinger om nordisk folketro / red. Helle Perrier

Noget er på vej er en utrolig flot udgivelse fra forlaget Krabat bestående af 24 noveller med udgangspunkt i den gamle nordiske folketro. Samlingen indledes af et kort forord om sagn og mærkelige væsener af arkivar Lene Vinther Andersen, og hver fortælling prydes af en smuk illustration i gråtoner. Bagerst er en kort introduktion til de 23 medvirkende forfattere. Med sine godt 400 sider er det en udgivelse, der både fylder og pynter på boghylden. Og heldigvis er indholdet også godt.

Enkelte af historierne foregår i “gamle dage”, men de fleste af dem er flyttet op i nutiden. Det er dog ingen hindring for uhyggen i de gamle sagn, som det i det store hele lykkes forfatterne at integrere i det moderne liv.

I det hele taget synes jeg, at niveauet af historierne er højt, men jeg har dog alligevel nogle favoritter. Af dem vil jeg blot fremhæve et par stykker her i omtalen.

Det er ikke så længe siden, jeg læste antologien Pulp Horror Fiction, hvor Lars Ahns novelle ‘Døden i kloakken’ var en af mine favoritter. Det samme kan siges om hans novelle ‘E. Høj‘ her i Noget er på vej.

Ahns novelle handler om en ellepige, der i mange år har levet i menneskenes verden. Her tjener hun staten og sørger for, at uønskede elementer skaffes af vejen i al ubemærkethed. Men en aften opdager hun, at hendes offer er beskyttet af magi, og det bliver starten på en omvæltende opdagelse. Historien er velskrevet, og jeg synes, twistet med at indsætte en ellepige i vores nutid og endda lade hende være en slags lejemorder for staten er både overraskende og godt fundet på. Du kan læse mere om tankerne bag novellen på Lars Ahns hjemmeside.

Jeg var også ret begejstret for ‘Mørkeræd‘ af Andrias Andreasen. Her introduceres vi for en række gamle sagn og myter, idet hovedpersonen får fortalt de uhyggelige fortællinger en mørk aften på turen hjem fra sin mormor. Slutningen vender op og ned på vores forventninger om, hvad der er uhyggeligt, og det fungerer rigtig godt.

Det er ikke så tit, at træer er hovedpersonen, men det er tilfældet i ‘Hyldemor‘ af Maria Pilh Bengtsen. Her fortæller et gammelt hyldetræ om fortiden og afslører til sidst en grum hemmelighed. Hyldetræer blev i folketroen betragtet som et træ med særlige evner. Hvis man behandlede træet med respekt, passede det på husstanden. Men ve dem der kom på tværs af et hyldetræ.

Draugens døtre‘ af Thea Marie Munk Pedersen handler om Frida og hendes mor og søstre. Deres far druknede for noget tid siden, og nu vender han tilbage som en draug, der ønsker at trække de levende med ham ud til havet. Jeg kendte ikke sagnet om draugen, der stammer fra Norge (læs mere her), men historien er velfortalt og slutningen grum.

Sinus Reuss’ novelle ‘Ormegården‘ handler om teenageren Mikkel, der er dødssyg af kræft. Familien flytter derfor ind i et gammelt hus med en forfalden have for at komme tættere på hospitalet. Deres nye nabo Pil er ikke som folk er flest, og hun fortæller Mikkel om hultræet i haven. En rigtig fint fortalt historie hvor slutningen endnu en gang overrasker.

Naturligvis (fristes jeg til at skrive) hører Teddy Vorks novelle ‘Skiftning‘ også til blandt de bedste i Noget er på vej. Hovedpersonen er drengen Knud, der kender en masse af de gamle fortællinger. En dag hører han et råb om hjælp ude i skoven, og finder Skiftningen, som landsbyen kalder ham, fanget i et gammelt egetræ. Skiftningen sidder fast og beder Knud om hjælp. Men kan og vil Knud hjælpe? Vork skriver altid godt og formår at blande uhygge med eftertænksomhed. Og så kom jeg til at tænke på hans roman Diget, der ligeledes har en sagnkyndig Knud i hovedrollen.

De nævnte historier er blandt mine favoritter, men jeg kunne sagtens have fremhævet flere. Som sagt synes jeg i den grad, at her er tale om en kvalitetsudgivelse, både indholdsmæssigt og håndværksmæssigt. Historierne kan læses fra +12 år, og jeg var glimrende underholdt, selvom jeg nærmer mig de 50 🙂

Om Noget er på vej:

Udgivelsesår: 06.11.2021
Forlag: Krabat, 408 sider
Omslag: Joanna De Romanus

Indhold:

Forord af Lene Vinther Andersen, cand.mag. i historie og dansk
Ormegården af Sinus Reuss
Skifting af Teddy Vork
Draugens døtre af Thea Marie Munk Pedersen
Bare grave af Nicoline Kjærsgaard Møller
Nis af Alexandra Vinther
Har du mønt? af Rikke Havner Alrø
Bortledt af Thea Astrid
Usynlig af Mette Engel-Holm
Hesten af vand af Silja Bødker
Den vilde jagt af Signe Fahl
Glemslens sø af Kat Lassen
Fantomlys af Helle Jakobsen
Aqua sapiens af Mariane Mide
Hyldemor af Maria Pihl Bengtsen
Maren af Summer Ema
E. Høj af Lars Ahn
Mod lyset af Rasmus Vestergaard
Lilli-Rose af Malene Fabricius Holm
Løftet af Alexandra Vinther
Mørkeræd af Andrias Andreasen
Æ krochmand af Judith Annette Sølvkjær
Klokkedybet 2.0 af Pernille Thorenfeldt
Alt var hvidt af Gudrun Østergaard
Made in Denmark af Barbara Beatrice Davidsen

Læs også:

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Nordiske guder af Johan Egerkrans
De udøde af Johan Egerkrans
Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack
Spøgelseshistorier af Lafcadio Hearn
Mennesker og mosevæsner af Jens S. Holt
Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann
Blodets bånd af Christian Kronow
Diget af Teddy Vork

Lurian af Andrias Andreasen

Lurian af Andrias AndreasenFærøske Andrias Andreasen debuterer som forfatter med seriemorder-thrilleren ”Lurian”. Jeg blev fanget ind af bagsideteksten, som lover en ”mesterlige skildring af en seriemorders sind, hvis motiv alene er begrundet i lysten til at dræbe. Det er uhyggelig læsning, der efterlader en med en kriblende fornemmelse af afsky og afmagt, fordi historien skildres så hæsligt, som den virkelige verden afspilles.” Det er dog at tage munden for fuld.

Handlingen lyder: Lurian vokser op hos forældrene John og Rosa, men det er ikke en lykkelig opvækst. John er psykisk syg og holder sig hovedsageligt på sit værelse af angst for bakterier, og Rosa er også psykisk nedbrudt og kan slet ikke være der for Lurian. Han formår dog at passe sin skole og hjemmet i rimeligt omfang, så det er først som 15-årig, at systemet spotter ham, og han kommer i pleje. Allerede her har Lurian dog begået sit første mord, og senere følger mange flere.

Betjentene Johnny og Cathrine sættes tilfældigt på et af Lurians mord, og senere da det går op for myndighederne, at der er en seriemorder på spil, er det også dem, der har sagen. Men på trods af at de tilsyneladende får masser af henvendelser og spor, lykkes det dem ikke umiddelbart at finde ud af, hvem der står bag de mange drab. Og da de endelig finder frem til Lurian, nægter han at overgive sig uden kamp.

Med sin fortælling om en dreng, der vokser op under kummerlige kår og udvikler sig til en brutal morder, har ”Lurian” takterne til et spændende og underholdende plot. Derfor kan det ærgre mig, at bogens redaktør virker usynlig. F.eks. er det tydeligt at mærke på sproget, at Andreasen er debutant. Han har en tendens til at overforklare scenerne og er på nippet til at bruge kancellisprog:

Lurian gik hen til Idas bopæl for at se, om hun skulle være til at finde. Han ønskede at give hende en mundtlig invitation. Festen kunne først blive aktuel om natten, da det var fornødent for Ida at rømme hjemmefra, hvis hun skulle deltage. Hun ville uden tvivl få afslag, hvis hun spurgte sin far om tilladelse. Der var ikke andre, der skulle inviteres. Lurian sneg sig hen til huset, hvor hun boede. Han skulle være varsom, da både Idas far og mor sandsynligvis ville være i nærheden. Ingen af dem havde arbejde, og bilen holdt i indkørslen, så hjemme var de, kunne han konkludere.” (side 43)

Hvorfor har redaktøren dog ikke luget ud og forenklet teksten, så den bliver mere forståelig og spændende at læse? Retfærdigvis skal det dog siges, at Andreasen skriver sig varmere undervejs, og sidst i bogen er teksten langt mere flydende.

Derudover kunne plottet med fordel være strammet lidt op. Historien er opdelt i 5 overordnede kapitler: Begyndelsen, Livets store og små krøller, Genfødslens sang i frihedens tegn, Dødsenglen og Det sidste udspil. Vi skal dog ind i kapitel 2 og næsten 150 sider ind i fortællingen, før den for alvor får bid. Desuden introduceres der flere sidehistorier, som ikke bidrager til plottet og desuden hænger underligt uforløst til sidst. Bl.a. får vi flere scener med Johnny betjent, som ikke tjener meget formål andet end at præsentere ham som en næsten karikatur-agtig kynisk og desillusioneret betjent, der forlængst har sat sig selv over lovens bogstav. Et kritisk redaktør-øje havde også været på sin plads her.

Endeligt føles slutningen lidt for konstrueret, og der trækkes ret umotiveret en tråd tilbage til slutningen af kapitlet ‘Livets store og små krøller’ – måske for at tilfredsstille læsernes mere hævngerrige følelser?

Men som sagt er der også gode takter i ”Lurian”, som indeholder grundstenene til et spændende seriemorder-portræt. Lurian vokser op i et dystert og kærlighedsløst samfund, hvor stort set alle, lige fra Lurians forældre over kollegaer til politiet, handler ud fra egoistiske motiver og kan være svære at skelne fra forbryderne. Lurian forsøger at styre sine morderiske tendenser, men de udvikler sig og begynder at hjemsøge ham. Den udvikling er interessant, selvom det ikke helt lykkes for Andreasen at skildre udviklingen så læseren føler den i stedet for blot at være tilskuer til den.

Der er også masser af spændings-potentiale i Lurians mordertogter, hvor Andreasen bestemt ikke ligger fingrene imellem i Lurians behandling af sine ofre. Her lyver bagsideteksten ikke, når den lover at efterlade læseren med en “kriblende fornemmelse af afsky“. Ligeledes er det smart gjort af Andreasen, at henlægge handlingen til tiden før politiet for alvor begyndte at bruge DNA, internet og mobiltelefoner i opklaringen. Det gør kriminalplottet mere troværdigt. Og endeligt skal forsiden med det martrede ansigt, der stirrer ud på læseren også fremhæves. Er det Lurians forpinte sjæl, vi ser? Eller er det hans ofre, der stirrer på os?

Jeg vil altid gerne sige det bedste om de bøger, jeg anmelder her på siden, men jeg skal også være ærlig. Og helt ærligt havde jeg nok ikke læst ”Lurian” til ende, hvis jeg ikke skulle skrive en anmeldelse af den. Historien bliver klart bedre jo længere ind i romanen, man kommer, men det er meget at læse 150 sider, før en historie fanger. Og det var tilfældet for mig med ”Lurian”.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Mellemgaard, 421 sider
Omslag: Dieter Skovbo, illustration ved Àrni Andreasen

Besøg forfatterens hjemmeside