Indlæg tagget med ‘Anne-Mette Brandt’

Read.Die.Repeat – Horror og weirdart for voksne, vol. 3

Read.Die.Repeat vol. 3

I april 2021 udkom første bind af Read.Die.Repeats magasin med horror og weirdart for voksne. Dengang var forlaget helt nyoprettet, og selvom indholdet var godt i første bind, manglede magasinet lidt finish. Nu er Read.Die.Repeat vol. 3 på gaden, og denne gang er det et magasin i topform.

Magasinet er fyldt med noveller, illustrationer, tegneserier, digte og artikler fra en række danske kunstnere.

I redaktørens hjørne ser Jonas Aagaard Dinesen nærmere på monstrets rolle i gyset og i eventyret. Jacob Krogsøe kommer med et bud på, hvad der definerer en god gyser. Mens Aske Munk-Jørgensen skriver om zombien – set i forhold til de tidlige kristne tekster. Det var en vinkel, jeg aldrig har set før, og det er en uhyre interessant artikel.

Flere dygtige illustratorer medvirker i Read.Die.Repeat vol. 3. Jeg blev især fanget af ‘Mareridt’ af Pelle Gedtek, der gav mig mindelser til Edvard Munchs ‘skriget’; samt bagsiden ‘Voodoo’ af Christina Larsen, der også stod for forside-illustrationen på det første nummer af Read.Die.Repeat. Hun har bare en streg, der appelerer til mig.

Denne gang er der to tegneserier med: ‘Fatal Error’ tegnet af Kasper Thorup Nielsen med tekst af Jonas Aagaard Dinesen; samt ‘Life Support’ af Karsten Brandt-Knudsen. Førstnævnte er i farver og overvejende i rene streger. Historien handler om en mand, der når sit bristepunkt, og jeg kan vældig godt lide, hvordan det grafiske skifter mellem meget rent og mere skraveret, som plottet skrider frem. Jeg kunne godt have ønsket, at tekstboblerne var med lidt større skrift, men det er nok fordi, jeg er ved at være gammel.

‘Life Support’ af Karsten Brandt-Knudsen er holdt i sort/hvid, og stilen minder nærmest om linoleumstryk. Historien åbner med en scene, hvor en person, der giver associationer til fortidens pestlæger, bolter en dør til på vej ud. En rigtig fin fortælling med et fedt twist.

Jeg er ikke den store lyriklæser, men der er også et par bidrag med herfra. Anne-Mette Brandt bidrager med den lyriske ‘Tynde vægge’, mens Marie Louise Pedersen har skrevet et længere digt med titlen ‘Den inderste cirkel’.

11 noveller har også fundet vej til magasinet, og her er både navne jeg kendte og nye forfattere.

‘Jeg er her stadig’ af Barbara Beatrice Davidsen fortælles af en person begravet under en græsplæne. Novellen er både klam og morsom, og jeg var stærkt underholdt under læsningen.

I ‘Den glemte park’ af Kat Lassen er et kærestepar på ferie på Samos, hvor der ligger en helt særlig forlystelsespark.

David Garmark er en meget produktiv forfatter med flere romaner bag sig. Her byder han ind med novellen ‘Rekviem for en spejder’ med en (for mig) meget overraskende fortæller. Jeg skulle tænke mig lidt om undervejs, før sammenhængen gik op for mig, men det gør jo bare læseoplevelsen mere interessant.

Der er mange gode noveller med, men min yndlingshistorie må være ‘Limbo’ af C.C. Thybro. Her følger vi en taxichauffør, der skal oplære en ny chauffør til at køre i en helt særlig zone. Jeg er vild med oplægget til historien. Jeg er vild med stemningen. Og jeg er vild med plottet og måden Thybro fortæller på. Jeg har tidligere læst flere noveller af Thybro, bl.a. ‘Skimmel’ fra Pulp Horror Fiction, der udkom i 2021, og hun er helt sikkert en forfatter, der er værd at holde øje med.

‘Mareridtet der aldrig døde’ er skrevet af Jette Kjær Petersen. Her flytter Daniel ind i en nyrenoveret lejlighed hos en gårdejer sammen med sin hund og sin kat. Tæt på ligger en skov, og rygtet siger, at den er hjemsøgt.

Sorg, jalousi og et gammelt egetræ er blandt ingredienserne i Maria Aagaards novelle ‘Galgetræet’. Og jalousien går igen i Louise Willingsøes ‘Love Me-Chan’, hvor Magnus og Liv netop er gået fra hinanden. Kort efter møder han Hong et ret uventet sted.

Nis Sperling debuterede med den vellykkede Skaberværk i 2021. En science fiction roman om Teófilo Reyes, der er skyggebokser. Hans novelle ‘En mand tager form’ er en rå, men velskrevet fortælling, som jeg læser som en slags forløber til universet i Skaberværk.

Også Freddy E. Silva er et kendt navn efterhånden. ‘Slaven i skyggerne’ er den tredje novelle om krigeren Morgion, som denne gang ender i ørkenlandet Adhorran, hvor en ældgammel og grusom hemmelighed lurer i ødemarken. Silva beskriver selv novellerne som dark fantasy/lovecraftian/sword & sorcery, og historierne er vældig underholdende.

‘Syndikatet: Mærkeren’ er skrevet af Mariane Mide. Novellen følger et væsen, der får til opgave at finde et menneske og mærke ham. Novellen er velfortalt, uhyggelig og meget stemningsfuld, og selvom jeg ikke er helt sikker på, om jeg forstår den, så var jeg godt underholdt.

Sidste novelle i denne omgang er ‘Rotter i rummet’ af Jonas Aagaard Dinesen. Her følger vi et ægtepar, der er på vej til Lunar Resort 1 – verdens ældste og mest luksuriøse månestation. Glimrende science fiction novelle med en temmelig irriterende hovedperson, der får som fortjent.

Nyeste nummer af Read.Die.Repeat kan varmt anbefales, hvis du interesserer dig det mindste for horror og weirdart. Både indholdet og layoutet er vokset siden første nummer, og børnesygdommene er nu stort set væk. I stedet er der kommet spændende nyt indhold til i form af artikler og lyrik, og samtidig er der stadig fokus på den gode fortælling både i form af ord og billeder.

Godt gået. Jeg glæder mig allerede til vol. 4.

Om Read.Die.Repeat vol. 3:

Udgivelsesår: 15.05.2022
Forlag: Read.Die.Repeat, 182 sider
Forside: Jan Jensen

Indhold:

Jan Jensen: Forsideillustration
Jonas Aagaard Dinesen: Redaktørens hjørne (artikel)
Jacob Krogsøe: En god gyser (artikel)
Aske Munk-Jørgensen: En hvisken i dit øre (artikel)
Charlotte T. Frobenius: Where did she go (illustration)
Barbara Beatrice Davidsen: Jeg er her stadig (novelle)
Kat Lassen: Den glemte park (novelle)
David Garmark: Rekviem for en spejder (novelle)
Kasper Thorup Nielsen og Jonas Aagaard Dinesen: Fatal Error (tegneserie)
C.C. Thybro: Limbo (novelle)
Anne-Mette Brandt: Tynde vægge (lyrik)
Lauge Eilsøe-Madsen: Afgrundens hersker (illustration)
Jette Kjær Petersen: Mareridtet der aldrig døde (novelle)
Maria Aagaard: Galgetræet (novelle)
Karsten Brandt-Knudsen: Lust for Life (illustration)
Marie Louise Pedersen: Den inderste cirkel (lyrik)
Louise Willingsøe: Love Me-Chan (novelle)
Pelle Gedtek: Mareridt (illustration)
Nis Sperling: En mand tager form (novelle)
Freddy E. Silva: Slaven i skyggerne (novelle)
Mariane Mide: Syndikatet: Mærkeren (novelle)
Karsten Brandt-Knudsen: Life Support (tegneserie)
Jonas Aagaard Dinesen: Rotter i rummet (novelle)
Christina Larsen: Rotter i rummet (illustration)
Christina Larsen: Bagsideillustration “Voodoo”

  • Mareridt af Pelle Gedtek fra Read.Die.Repeat vol. 3
  • Voodoo af Christina Larsen fra Read.Die.Repeat vol. 3

Frygtelige fynske fortællinger 2 – Alt godt fra havet / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Frygtelige fynske fortællinger 2 - Alt godt fra havet / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Det er svært ikke at være imponeret over den gejst og glæde for de fantastiske genrer, som forlaget Ildanach udviser. Siden de udgav første bind af horror antologien Frygtelige fynske fortællinger i 2020, er det blevet til yderligere en science fiction antologi i 2 bind samt en fantasy antologi i 2021, og her i starten af 2022 kommer Frygtelige fynske fortællinger 2 – Alt godt fra havet.

Hvor forfatterne i første bind skulle forbinde deres fortælling med Fyn og ellers havde frit valg i forhold til tematik og indhold, har redaktør Nils Anker Tønner-Oldefar tilføjet et benspænd denne gang. Alle noveller i Alt godt fra havet skal bruge havet som et element i fortællingen.

“[Havet] er stort, ukendt og lige så meget en kilde til forundring, som til forfærdelse. Indenfor min egen levetid har forskere opdaget arter, der i århundreder blev opfattet som sagndyr (eksempelvis gigantblæksprutten og opdagelsen af antikke byer der blev opslugt af havet), og mens vi gennem science-fiction har kigget mod stjernerne og planlagt vores rute dertil, så har havet, hvorfra al liv oprinder, beholdt sin mystik.” (side 10 i forordet)

De forskellige forfattere har tolket benspændet meget forskelligt. Nogen har brugt det som det afgørende element i fortællingen, mens andre næsten blot har havet med i en bisætning. Det giver en antologi, der trods et enslydende udgangspunkt serverer 16 meget forskellige noveller for læserne. Jeg ville have elsket en lidt skarpere vinkel på brugen af havet, og for mig er de bedste noveller i antologien, dem der netop udnytter havets potentiale. Men det er en smagssag, og betyder ikke at de øvrige noveller er dårlige. De har bare et andet fokus end havet.

Min yndlingsnovelle i Alt godt fra havet er Sophie Vahls ‘Sundfarten’. Veninderne Trine og Sandra tager på en hygge-rundfart med M/S Helge en dejlig sommerdag. Pludselig ændrer stemningen sig dog, da motoren går ud, og vejret slår om. Novellen udnytter havet som scene på allerbedste vis, og er samtidig underholdende og velfortalt.

“Hørte du det?” spurgte jeg med munden fuld af chokoladekiks.
Trine rynkede brynene. “Ja, hvad fanden var det?”
Jeg rejste mig fra det læderbetrukne sæde og kiggede ud ad vinduet bag os. De store tunge regndråber var blevet til en tæt finregn. Det gav en tågeagtig effekt, der gjorde det svært at se kysten, selvom jeg vidste, at den ikke var langt væk. Jeg lagde min hånd på Trines skulder.
“Se lige vandoverfladen. Er det normalt?” spurgte jeg.
Trine vendte sig om for at kigge. Vandoverfladen omkring M/S Helge opførte sig som en rytmisk pulserende membran. Som på en højtaler i lav frekvens.
“Nej, det der er ikke normalt,” sagde en stemme bag os.
(side 242)

En anden novelle, der skal fremhæves, er Karina Sund Laustsens ‘Gensyn’. Iben deltager i en spirituel workshop, som afholdes af Hekate Cassiopeia (den fynske shaman) og som skal ende i en genfødsel af deltagerne i Det Sydfynske Øhav. Historien bruger havet aktivt i plottet og tager en overraskende drejning undervejs. Samtidig trækker fortællingen en tråd til forfatterens novelle i første bind af Frygtelige fynske fortællinger, hvilket jeg synes er en fin gimmick.

Hun vendte sig halvt om mod os og pegede ud mod det natblå hav med en fejende armbevægelse.
“Under overfladen finder vi alt godt fra havet,” sagde hun, “ligesom vi finder alt det gode og vigtige hos os under overfladen. I kan mærke det. Vi befinder os midt i den portal, så mange har valfartet til siden fordums tid. En portal mellem denne verden og den anden virkelighed. Og en portal er altid en åbning til sandheden.
” (side 80)

Ingen horror antologi med hav-tema er fuldendt uden en hilsen til H.P. Lovecraft. Den står Torben Magnild Husum for med sin vellykkede novelle ‘Før vi vågner’. Historien udspiller sig i den lille fynske by Nedre Dyreborg i 1839. Her finder man liget af en lille pige med nogle mærkelige tegn tatoveret. Siden dukker endnu et barnelig op i vandkanten, og de lokale mistænker Maren Havkat for at stå bag de ugudelige mord. Det tror betjent Villumsen dog ikke på, men hvem har så dræbt børnene?

“Har hun lidt druknedøden?”
“Jo, det vil jeg bestemt mene. Der er store mængder saltvand i hendes lunger. Men der er også disse besynderlige mærker på halsen.” Han pegede under hagen på liget med en spids finger og berørte et par sår på halsen, der mest af alt lignede tatoveringer lavet af en amatør med en kniv og en håndfuld kul eller andet sortnet materiale. De snørklede mærker var stort set udvisket efter et ophold af ukendt varighed i Faaborg fjords kølige favn. “Det ligner tegn eller runeskrift af en art, men havets nådesløse hærgen har bearbejdet dem i en sådan grad, at de er uigenkendelige som sligt.”
“Særdeles fascinerende,” sagde landbetjenten. Han gravede en rund metalbrille på en lille stang op af lommen og studerede sårene på barneliget nærgående. “Har De set den slags før, Hr. Doktor?”
“Det kan jeg med sikkerhed benægte. Men det er heller ikke hver dag, der skyller barnelig i land i vores lille søvnige del af verden.”
(side 211)

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve i denne omgang, er Niels Kjærgaards ‘Skadedyr’. Parret Hjalte og Agnes har købt et forfaldent strandhotel på Langeland, som de vil sætte i stand. Hotellet viser sig dog at have nogle uvelkomne beboere, og Agnes må finde en helt ny side frem af sig selv. Historien er en spændende revenge-fortælling, og selvom havet kun bruges perifert, var jeg vældig underholdt under læsningen.

Han trækker vejret dybt. Der er helt stille udenfor døren. Ingen ved, at hun er her. Forsigtigt bevæger hun sig hen mod døren, men noget får hende til at stoppe. Sorgen bobler i hendes mave. Vreden koger i blodbanerne. Hun vender sig om, går hen til madrassen og trækker langsomt puden væk under Firbenets hoved. I nogle sekunder står hun med den i favnen. Stirrer ned på det forfærdelige menneske, der grinede af Hjaltes død.” (side 116)

Jeg kunne sagtens fremhæve flere noveller, og Alt godt fra havet er overordnet set en underholdende antologi for alle, der elsker gode gys. Det tæller bestemt heller ikke ned, at prisen er mere end rimelig. Det er ikke ret tit, at man får næsten 300 siders uhygge for 159,-

Underholdende antologi om havets sære væsener, menneskelig ondskab og portaler til andre verdener.

Reklame: Tak til forlaget Ildanach som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Alt godt fra havet:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Ildanach, 273 sider
Omslag: René Kovac
Vignetter: Karsten Brandt-Knudsen

lndhold:

Forord af Nils Anker Tønner-Oldefar
Hvad havet bragte af Maria Sofie Henriksen
Fjorden af Gry Oustrup
Nedad af Christine Godman
Sten, stumper og det salte skum af Karsten Brandt-Knudsen
Enebærodde af A. Silvestri
Gensyn af Karina Sund Laustsen
Skarpretteren af Thomas Stodal
Skadedyr af Niels Kjærgaard
Lige til at spise af Kasper Grandetoft
Iglens mærke af Niels Kjærgaard
Portenes tavle af Jakob Alexander Brahm
Hunderups hævn af Jane Mondrup
Før vi vågner af Torben Magnild Husum
Sundfarten af Sophie Vahl
En frygtelig kærlighedshistorie af Anne-Mette Brandt
Fru Virosa af R.H. Jørgensen

Læs også:

Uhyret af Peter Benchley
Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
Tidevandet af Nick Clausen
Frygtelige fynske fortællinger 1
Fyrtårnet af Nikolaj Johansen
Hvisken fra dybet af Patrick Leis
Skyggen over Innsmouth af H. P. Lovecraft
Spøgelsesbåden af George E. Simpson og Neal R. Burger

Adventskalender fra Read.Die.Repeat

Adventskalender fra Read.Die.Repeat,  illustreret af Pelle Gedtek

Her i weekenden har jeg været til julefrokost, og i den anledning stod jeg i kø til en kviktest. Jeg brugte ventetiden til at læse prologen i Read.Die.Repeats adventskalender, og pludselig var spildtid forvandlet til fed underholdning.

Så er julen næsten skudt i gang. Det har vi tænkt os af fejre hos Read.Die.Repeat, og vi gør det ikke alene. Vi har allieret os med en række forfattere og en illustrator for at give jer en tidlig julegave. Det er nemlig blevet tid til året første og mest uhyggelige adventskalender. I går udkom prologen, og hele vejen frem mod jul kan I læse med, når ikke julehyggen, men Jordens undergang nærmer sig kapitel for kapitel.

I prologen møder vi Tove. Hun arbejder som eventkoordinator, og i dag skal hun byde velkommen til paneldebatten ‘Eksperimentel astrofysik forklaret’. Aftenen forløber over al forventning, og da Tove tager hjem, glæder hun sig til en fræk aftale med Hr. Follett og en flaske Ribera del Duero i et karbad.

På vejen hjem sker der dog noget. Og nok har Tove ikke forstand på det, de forsker i i laboratoriet under kongrescenteret, men hun ved nok til at stikke af så hurtigt remmer og tøj kan bære. Spørgsmålet er så, om hun er i sikkerhed hjemme i lejligheden?

Historien fortælles af syv forfattere, og starter med en fælles prolog for at blive opsamlet og afsluttet juleaftensdag. Indtil videre har jeg læst prologen og første kapitel, og de tegner ualmindeligt lovende …

Medvirkende:

21. november – Prolog af Jonas Aagaard Dinesen
28. november – Første søndag i advent af Freddy E. Silva
5. december – Anden søndag i advent af Anne-Mette Brandt
12. december – Tredje søndag i advent af Mariane Mide
19. december – Fjerde søndag i advent af Karina Sund
24. december – Afslutning af Karsten Brandt-Knudsen

Alle afsnit er illustreret af Pelle Gedtek.

Adventskalenderen kan bestilles ganske gratis hos Read.Die.Repeat.

Read.Die.Repeat – Horror og weirdart for voksne, vol. 1

Read.Die.Repeat - Horror og weirdart for voksne, vol. 1

Read.Die.Repeat startede som en lille hyggeprojekt, der anmeldte bøger, skrev artikler og havde som mission at sprede glæde for gyset og at udbrede horrorgenren på det danske, litterære marked. I januar 2021 oprettedes Read.Die.Repeat som et forlag, og i april udkom så første nummer af magasinet Read.Die.Repeat – Weirdart for voksne fyldt med noveller, illustrationer og tegneserier. Forlaget har også andre udgivelser på beddingen, og er bl.a. i gang med udgivelsen af to e-føljetoner af henholdsvis Helle Pierrier (Mørke over motorvejen) og Karsten Brandt-Knudsen (Rust og Støv).

Her skal det dog handle om første nummer af magasinet, der indeholder 12 noveller, 1 tegneserie og en række illustrationer. Bidragsyderne er en blanding af kendte og nye navne (i hvert fald for mig), og det overordnede indtryk er rigtig godt. Allerede forsideillustrationen af Christina Larsen fangede mit øje med den kludedukke-agtige pige iført en blodig machete.

Jeg kan i det hele taget godt lide, at illustrationer har fået en plads i magasinet. Der er enkelte af novellerne der har tilknyttede illustrationer, men magasinet indeholder også enkeltstående tegninger, som er medtaget i egen ret. De har alle forskellige udtryk, som giver øjnene en spændende udfordring. Skal jeg fremhæve én, må det blive ‘Horrormink’ af Pia Smith og Anders Fjølvar, fordi den lige rammer mig i mit funny bone, samtidig med at den er flot tegnet. Men som sagt – ingen af illustrationerne falder på nogen måde igennem.

Den enlige tegneserie, der er medtaget, er af Lauge Eilsøe-Madsen. I ‘Stranded’ reagerer en skib på et nødsignal. Et andet skib er tilsyneladende stødt på et rev i meget dybt farvand. Kaptajnen og mandskabet går ombord på det strandede skib, og her læser kaptajnen skibsloggen. Men noget er helt galt …

Jeg har tidligere læst bidrag af Eilsøe-Madsen i bl.a. Forlaget Afkoms Absurd-serie, og han er en glimrende historiefortæller. ‘Stranded’ bringer mindelser om både Lovecraft og filmserien Alien, og er et fint lille sort/hvidt gys.

Af novellerne er jeg nødt til at fremhæve Teddy Vork, der indleder bladet med ’Dragkisten’. Et gedigent gys om parret som køber en gammel herregård for at sætte den i stand til kursusvirksomhed og økologisk landbrug. Mens renoveringen stadig er i gang, kommer nogle venner på besøg, og Peter foreslår en gang gemmeleg med børnene. Han finder alletiders gemmested i en gammel dragkiste. Eller gør han? Vork er altid værd at læse, og denne gang kaster han sig over en ’hjemsøgt herregårds-fortælling’.

Mariane Mide, som har skrevet ’Patientjournal’, er et nyt bekendtskab for mig, men også den novelle skal fremhæves. Her følger vi udviklingen hos patienten Mikkel, der er blevet indlagt efter et længere forløb. Mikkel har mistet appetitten, han mister langsomt evnen til at se ansigter, og i det hele taget lider han af en række usædvanlige symptomer, der tilsyneladende ingen mening er med. Historien fortælles med skiftevise indføringer i journalen af henholdsvis Mikkel og lægerne, og det er rigtig interessant at følge lægernes forsøg på at opklare, hvad der er galt med Mikkel. En glimrende novelle der gav mindelser til f.eks. Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen.

Sidste novelle, jeg vil nævne her, er ’SVIRP’ af Helle Perrier med illustration af Félix Perrier. Fortælleren arbejder som minerydder for MANEKI-CORP i det ydre rum. Hver dag er hun ude i sin POD og vender så tilbage til rumstationen, hvis eneste anden beboer er makkeren Dean. Hver dag er rutine, indtil en dag hun opdager en lille bums på sin ene hånd. Novellen er skarp, underholdende og en af den slags science fiction fortællinger, jeg bare holder utroligt meget af.

Indholdsmæssigt er jeg med andre ord godt underholdt af magasinet Read.Die.Repeat. Skulle jeg komme med et ønske til fremtidige numre, er det at arbejde lidt mere med selve magasin-formen. For eksempel kunne jeg ønske mig, at illustrationerne bredes mere ud i stedet for at være samlet i midten. Ved at lade dem indgå mellem novellerne tror jeg, at man får mere ’ro’ til at nyde den enkelte illustration, fremfor at øjet hurtigt vandrer videre til næste billede.

Et andet ønske kunne være at lade artikler, små portrætter af kunstnerne, lister over inspirationskilder osv. indgå på lige fod med det nuværende indhold. Det ville være med til at gøre indholdet mere magasin-agtigt. Det nuværende format minder for mig nemlig på mange måder om det bibliotekerne kalder en antologi, dvs. en bog med bidrag fra forskellige forfattere. Der er intet galt i antologier, tværtimod holder jeg personligt meget af dem. Men hvis Read.Die.Repeat søger at være et magasin, kunne det være fedt at det skinnede mere igennem i det visuelle udtryk.

Afslutningsvis vil jeg dog endnu en gang rose Read.Die.Repeat for at sætte fokus på de fantastiske genrer på dansk. Hvor er det bare fedt, at så mange brænder for det weird og anderledes. Tusind tak til både forlag og bidragsydere. Jeg glæder mig meget til næste nummer.

Om Read.Die.Repeat:

Udgivelsesår: april 2021
Forlag: Read.Die.Repeat, 98 sider
Forsideillustration: Christina Larsen
Bagsideillustration: Aiden Kvarnstöm

Indhold:
Dragkisten af Teddy Vork
Nefilim af Anne-Mette Brandt
Blodsved af Rasmus Wichmann med illustration af Mike Dominic
Patientjournal af Mariane Mide
Refleksion af Sara Farag
Dans med mig af Luna Harley
Lupus af Ane Gudrun (illustration)
Cthulhu af NMAAR (illustration)
Pest af Matt Chiri (illustration)
Stranded af Lauge Eilsøe-Madsen (tegneserie)
Horrormink af Pia Smith og Anders Fjølvar (illustration)
Three’s a tree af Christina Larsen (illustration)
Alf af Stina Øhrberg (illustration)
Danse, danse, dukke min af Savanna Lind
Rævegraven af Karina Sund
SVIRP af Helle Perrier med illustration af Félix Perrier
I syv sind af Karsten Brandt-Knudsen
Morket i Puort Assant af Freddy E. Silva
Ansigtsflænseren af Jonas Dinesen med illustration af Ane Gudrun

Frygtelige Fynske Fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Frygtelige fynske fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Fyn er fin. Fyn er fantastisk. Fyn er rædselsvækkende og frygtelig.” Sådan indledes Frygtelige Fynske Fortællinger, en ny horror-antologi fra det fynske forlag Ildanach.

Under Skrækfest 2020 i Odense talte jeg med den nyslåede forlægger Nils Anker Tønner-Oldefar bag forlaget Ildanach, hvis første udgivelse er horror-antologien Frygtelige Fynske Fortællinger. Den var jeg naturligvis nødt til at købe, og nu har jeg også fået læst den.

Samlingen indeholder ti noveller af ni forskellige forfattere.

Mest kendt er A. Silvestri, der indleder samlingen. Novellen ‘Havet sneen himlen’ handler om Tobias, der mister sin kæreste kort efter, at hun har født deres lille datter. Historien fortælles i to spor, dels af Tobias og dels gennem samtaler mellem Birthe og Axel, der ejer campingpladsen, hvor Tobias tager hen. Silvestris bidrag er en mørk og kuldslået fortælling om sorg, tab og kærlighed, som efterlader læseren lettere rystet.

‘Sct. Hans skolen’ er skrevet af R. H. Jørgensen, som jeg ikke umiddelbart har læst andet af. Også denne novelle er vellykket med sin fortælling om drengen Viktor, der bliver mobbet. Historien udspiller sig i gangene under skolen, hvor Viktor skal hente mælk til klassen, og hvor Mark og hans slæng har stor fornøjelse af at forskrække og mobbe ham. Men måske er de ikke det eneste, der venter i mørket?

Tredje novelle hedder ‘Det gamle teglværk’ og er skrevet af Karsten Brandt-Knudsen. Historien gav mig mindelser til film som Hostel og Texas Chainsaw Massacre, men er alligevel sin egen. En barsk og velfortalt novelle. Brandt-Knudsen har jeg tidligere læst science fiction novellen ‘Farmer’ af i antologien Sandsynlighedskrydstogt.

Jeg var desværre ikke så vild med ‘Dullahan’ af Christine Godman. Novellen handler om tre veninder, som efter en glad nat i byen har en skræmmende oplevelse på vej hjem, hvor den ene veninde dør. Idéen bag historien er god, men jeg synes ikke at udførelsen er helt vellykket. Christine Godman har dog også skrevet samlingens sidste novelle ‘Valdemars slot’, og her rammer hun 100% rent. En gruppe venner skal på rundtur med efterfølgende overnatning på Valdemars slot på Tåsinge. Fortælleren Martin tror overhovedet ikke på spøgelser, men det gør veninden Marie til gengæld. Og måske har hun ret?

‘Svendborg by Night’ af Karina Sund er endnu en af de noveller, der skal fremhæves. Mikkels forældre blev skilt, da han var barn. Faren flyttede til Svendborg, og kontakten med ham blev mindre og mindre. Da han dør, beslutter Mikkel og søsteren Iben sig for, at de vil tømme hans lejlighed i fællesskab. Mikkel ankommer en dag for tidligt og beslutter sig for at gå i byen i Svendborg i stedet for at vente i farens lejlighed. Det bliver dog en bytur med overraskelser.

Også de sidste fire noveller i Frygtelige Fynske Fortællinger er underholdende læsning.

I ‘Molly?’ af Sophie Vahl har et ægtepar mistet deres datter i en ulykke. I ‘Dobbelt halvstik’ af Niels Kjærgaard møder Michael tilfældigt sin ex-kæreste i byen, eller er det tilfældigt? I ‘Morfars historier’ af Charlotte Deigaard Hansen er Ditte sikker på, at morfars historier om åmanden i Odense Å bare er eventyr. Og i ‘Frøbjerg-Bavnehøj’ af Anne-Mette Brandt opdager den religionsstuderende Estrid, at hun måske har lovet mere, end hun kan holde.

Som udgangspunkt er jeg altid begejstret, når jeg får en horror-antologi i hænderne. Jeg elsker den slags små kompakte gys, og jeg er glad for, at der efterhånden udkommer en del af den slags antologier herhjemme. Frygtelige Fynske Fortællinger er en fin tilføjelse med gennemgående gode noveller, og så koster bogen ikke en formue.

Nu er det jo Ildanachs første udgivelse, så jeg er sikker på, at forlaget fremadrettet vil arbejde lidt mere med korrekturen. Jeg ved godt, at jeg er lidt pernitten med den slags, men jeg ærgrer mig sådan over slåfejl, mærkelig orddelinger og ikke mindst en fejl i en titel i sidehovedet. Til gengæld er jeg begejstret for brugen af vignetter og den stemningsfulde forside af Alejandro Mirabal. Og ikke mindst er de fleste af novellerne rigtig gode.

Har du lyst til at høre vide lidt mere om forlaget og arbejdet med Frygtelige Fynske Fortællinger, så læs interviewet med Nils Anker Tønner-Oldefar.

Om Frygtelige Fynske Fortællinger:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Ildanach, 172 sider
Omslag: Alejandro Mirabal

Indhold:

Havet sneen himlen af A. Silvestri
Sct. Hans skolen af R. H. Jørgensen
Det gamle teglværk af Karsten Brandt-Knudsen
Dullahan af Christine Godman
Dobbelt halvstik af Niels Kjærgaard
Frøbjerg-Bavnehøj af Anne-Mette Brandt
Morfars historier af Charlotte Deigaard Hansen
Molly? af Sophie Vahl
Svendborg by Night af Karina Sund
Valdemars slot af Christine Godman