juli 2018
M T O T F L S
« jun    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘antologi’

Når mørket kommer krybende / red. Lars Grill Nielsen

Når mørket kommer krybende - 5 horrornovellerFem forfattere, fem noveller, fem mareridt …

I forbindelse med Krimimessen 2018 udgav forlaget Enter Darkness mini-antologien Når mørket kommer krybende bestående af fem horror-noveller skrevet af Morten Carlsen, Patrick Leis, A. Silvestri, Teddy Vork og Gudrun Østergaard. Bortset fra Teddy Vorks novelle “Svarthdel”, der oprindelig udkom i “Hvor skyggen falder“, er her tale om nye noveller.

“Brændingen” af Morten Carlsen indleder samlingen. Her vender fortælleren tilbage til sin fødeegn efter faderens død. Huset skal ryddes, men under arbejdet finder han noget i kælderen – og barndommens mareridt om væsenerne i marehalmen vender tilbage. Jeg har læst mig til, at Lesia Solots stemningsfulde forside netop er inspireret af Morten Carlsens fortælling.

Hvor et dødsfald er omdrejningspunkt i “Brændingen”, handler det om “Et drømmebarn” hos Patrick Leis. Daniella drømte som lille pige om et prinsesseliv, men er i stedet endt med skolekæresten Tommy og en helt almindelig gennemsnitlig tilværelse. Glæden er alligevel stor, da hun opdager, at hun er gravid. Men langsomt forvandles glæden til frygt. Hvad nu, hvis der er noget galt med barnet? Hvad nu, hvis Daniella ikke er en god mor? Patrick Leis har skrevet en fremragende novelle om de tanker, mange nybagte forældre formentlig pines af. Er det en fødselsdepression? Eller noget helt andet?

Teddy Vorks novelle “Svarthdel” har som sagt været udgivet tidligere under titlen “Den forsvundne risengrød”. Det gør nu ikke spor, for jeg nød at genlæse historien om Katrine, som for nyligt er flyttet ind i et nyt hus sammen med sin mand og sønnen Peter. Det er snart jul, og Katrine stresser for at få alt klart til en rigtig hyggelig højtid i familiens skød. Bl.a. sørger hun på opfordring fra Peter for at stille risengrød til nissen op på loftet. Dog undrer hun sig over, hvor deres kat er blevet af? Og over hvem der dog spiser alt den risengrød?

Gudrun Østergaards novelle hedder “Et barndomshjem”, men der er ikke meget nostalgisk hygge at finde her. Cecilie har lovet sin tante at passe hendes planter i to uger, mens tanten er på ferie. Det burde ikke være noget problem, så længe hun følger tantens huskeliste. Tanten er dog noget forvirret, og Cecilie forstår ikke helt, hvorfor det er så vigtigt, at hun holder alle dørene lukket. Hele tiden. Jeg elskede “Et barndomshjem”, hvis atmosfære fangede mig fra første side, og som har en perfekt slutning.

A. Silvestri lukker og slukker ballet med “Blinde killinger”. Efter sigende var hans novelle nødt til at være sidst, da redaktøren ellers var bange for, at folk ikke ville læse antologien færdig. Sikkert er det i hvert fald, at Silvestri endnu engang serverer en grum og anderledes fortælling for læseren. Fortælleren vokser op på en gård sammen med sin far. Moren døde under fødslen, og de to ældre brødre forlod hjemmet, så snart de fik muligheden. Faren er en fåmælt, praktisk mand, og der er ikke meget varme at hente fra ham. Måske er det derfor fortælleren, leder efter følelser andre steder?

Når mørket kommer krybende er en herlig lille perle, som desværre er alt for hurtigt læst. Novellerne er vidt forskellige, men selvom jeg har mine favoritter, synes jeg ikke, at nogen af dem falder helt udenfor. I hvert fald var jeg godt underholdt hele vejen, og kan kun anbefale samlingen til alle, som holder af kontante gys i novelleform.

Om Når mørket kommer krybende:

Udgivelsesår: 19.03.2018
Forlag: Enter Darkness, 74 sider
Omslag: Lesia Solot

Læs også:

Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket
Rustkammeret – fortællinger fra mørket 2
Undergang
Pix – nygotiske skæbner
Vampyr

 

Djævelens tunger / red. Mogens Toft

Djævelens tunger / red. Mogens ToftDjævelens tunge er en del af serien En SV gyser og består af 12 noveller.

Indhold:

M. S. Waddell: Menneskehud
Rosemarie Timperley: Harry
Hester Holland: Biblioteket
Rene Morris: Den levende skygge
Oscar Cook: Hans smukke hænder
John D. Keefauver: Det sidste eksperiment
Walter Winward: Djævelens tunger
Adobe James: Hævnen
Bram Stoker: Squaw
Alan Wykes: Mareridt
Richard Davis: Lemmet
Sir Frederick Treves: Elefant-mennesket

Om Djævelens tunger:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkær, 177 sider
Omslag: Ole Vedel
Originaltitel: The Pan Books of Horror Stories

Fra en død mands lommer / red. Mogens Toft

Fra en død mands lommer / red. Mogens ToftFra en død mands lommer tilhører serien En SV gyser. Antologien indeholder 11 noveller.

Indhold:

L. P. Hartley: W.S.
C. S. Forrester: Angstens fysiologi
H. G. Wells: Pollock og Porroh-manden
Jack Finney: Fra en død mands lommer
Oscar Cook: Bid for bid
Flavia Richardson: Bag den gule dør
Geoffrey Household: Tabu
Martin Waddell: Den gamle Adam
Abraham Ridley: Min lille mand
John D. Keefauver: Ræk mig din kolde hånd
A. L. Barker: Under vandet

Om Fra en død mands lommer:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkær, 192 sider
Originaltitel: The Pan Book of Horror Stories

De glæder med gys: Poe-Klubben skriver / red. Tage la Cour

De glæder med gys: Poe-Klubben skriver / red. Tage la CourDe glæder med gys består af 13 kriminoveller skrevet af medlemmer af Poe-Klubben, et kriminallitterært selskab der blev oprettet i 1964, men nu er ophørt.

Indhold:

Andersen Bodelsen: Julemandens overraskelse
Bernhard Borge: Det var nat i øde oktober
John Dickson Carr: Den tomme lejlighed
Ib Christensen: Tre lig i en båd
Else Fischer: Den gamle dame
Mogens Mugge Hansen: En tiger til madame
Orla Johansen: Improvisation
Ellery Queen: Anonymt brev til Brylluppet
Frits Remar: Promille
Georges Simenon: Liget i Rue Sainte-Catherine
Vic Suneson: Mord på dybt vand
Poul-Henrik Trampe: Spionen fru Nielsen
Erik Vendel: Taget af elven

Om De glæder med gys:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Lademann, 302 sider

Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen

Rustkammeret -Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill NielsenFra Grønland til Guatemala og fra litterære gengangere til babalawo præster. De 15 noveller i Rustkammeret tager læseren på en tur ud i alle mørkets udkanter

For anden gang udgiver enmandsforlaget Enter Darkness en antologi med nyskreven dansk horror under seriefortegnelsen Fortællinger fra mørket. Første bind hed Hvis jeg overlever natten og udkom i 2016. Den var jeg begejstret for, og heldigvis lever Rustkammeret op til standarden. Lige fra den flotte forside af Lesia Solot over korrekturen til selve indholdet.

Som sidst er forfatterene i antologien en blanding af garvede stemmer og debutanter. Det kan godt give en lidt uens kvalitet i novellerne, men jeg synes nu alligevel godt om konceptet, som giver nye forfattere en chance for at blive læst. Og heldigvis er der her i samlingen også fine noveller fra debutanterne.

Men lad mig starte med en af veteranerne, Jonas Wilmann, der har skrevet titelnovellen: ‘Rustkammeret’, som hører til samlingens bedste. Jeg-fortælleren fortæller om dengang han skrev sit speciale om Johannes V. Jensens roman ‘Kongens fald’, og var taget til Sønderborg Slot hvor en stor del af romanens handling udspiller sig. Fortælleren håber på at finde den virkelige historie bag romanens fiktion, men de lokale virker ikke særligt optaget af emnet. Desværre for fortælleren er der dog noget om ordsproget “Krage søger mage”. Wilmann skriver forrygende, og får levendegjort det umiddelbart tørre litterære oplæg, så man som læser lynhurtigt fanges ind af historien.

En anden favorit er David Garmarks novelle ‘Kleinmanns sidste nætter’. Historien fortælles dels gennem den forsvundne Erling Kleinmanns efterladte noter, og dels af en privatdetektiv som undersøger hans sag. Før sin forsvinden begyndte Kleinmann at lide af hypersomni, det modsatte af søvnløshed. Herefter begynder han tilsyneladende også at gå i søvne, for når han vågner, er ting flyttede eller ødelagte. Efterhånden bliver Kleinmanns tilstand alvorligt bekymrende, og så er han pludselig forsvundet. Novellen er velskrevet og lader læseren være i tvivl om, hvad der sker lige til sidste side. Det er godt lavet, og slutningen sidder lige i skabet.

‘Besynderlig frugt’ af Teddy Vork skal også fremhæves. Novellen fortælles som en række dagbogsnoter skrevet af en kvinde. Hun er gift med Jacob, har sønnen Gustav og arbejder i en børnehave, men har også fået udgivet en børnebog. Man fornemmer hurtigt, at hun ikke har det helt godt, og efterhånden som dagene skrider frem bliver hun mere og mere trist. Indtil hun får en ny idé til en bog. Spørgsmålet er bare, om idéen er grebet ud af den blå luft? Teddy Vork er en fantastisk forfatter, og han har en særlig evne til at skildre de lidt ødelagte sind. Det gør han også her i novellen, som næsten gav mig tårer i øjnene.

Jeg kan også varmt anbefale ‘Harmløs’ af P. Schulz, som fortæller historien om en yngre spinkel kvinde, der vågner op i en forladt skole. Hun er slået til blods, og nu dukker voldsmanden op igen. En fin historie med et godt twist.

En lidt spøjs novelle (på den gode måde) er ‘Den enøjede kat’ af Mikkel Stolt. Her lejer en lidt skummel personage et hus langt ude i ingenting. Med huset følger en kat som udlejeren dog bedyrer ikke behøver pasning. Historien er velfortalt og spiller meget virkningsfuldt på forventningens gru.

‘Forbandelsen’ af Flemming Johansen fangede mig også med sin tur ind i asetroen, ligesom A. Silvestris ‘Mandsmørke’ om artisten der foragter sit publikum fascinerer med sit blik ind i mørket. Jeg er også nødt til at nævne Gudrun Østergaards ‘Nocebo’, om Einar der må sande, at ord betyder noget, samt ‘Phallos’ af Morten Carlsen der satte nogle meget ubehagelig billeder på min nethinde.

Enkelte af novellerne sagde mig ikke så meget. Jeg synes, der mangler noget kontekst i ‘Stemmer der hvisker’, og jeg forstod simpelthen ikke ‘Majs og blod’. Men selvom ikke alle historier fangede mig 100% her i Rustkammeret, så håber jeg, at Lars Grill Nielsen fortsætter serien, for langt de fleste noveller er som sagt rigtig gode.

Jeg synes, det er så fedt, at ildsjæle som Lars Grill Nielsen gør så meget for dansk horror. Og hvis Fortællinger fra mørket kunne blive en pendant til Science Fiction Cirklens årlige antologi Under overfladen, så er jeg en lykkelig kvinde med et fast julegaveønske for fremtiden.

Indhold:

Stemmer der hvisker af Michael Ganz Andersen
Rustkammeret af Jonas Wilmann
Forbandelsen af Flemming Johansen
Det af Maria Nissen Byg
Den enøjede kat af Mikkel Stolt
Mandsmørke af A. Silvestri
Phallos af Morten Carlsen
Nocebo af Gudrun Østergaard
Kleinmanns sidste nætter af David Garmark
Harmløs af P. Schulz
To af en slags af Julie Midtgaard
Besynderlig frugt af Teddy Vork
Buddhas blindveje af Martine Cardel Gertsen
Blod og majs af Luna Dantoft
Ukendt afsender af Hanne Rump

Om Rustkammeret:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Enter Darkness, 328 sider
Omslag: Lesia Solot

 

Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard

Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard

Det handler om kunstig intelligens, religion, rumrejser og udforskning af nye verdener, atomkrig, klima-nedsmeltning, alternate history, tidsrejser, virtual reality og meget mere i Science Fiction Cirklens lækre mastodont udgivelse.

Hvad gør du, hvis din kontorstol tilfredsstiller din kæreste bedre end dig selv? Hvordan reagerer du, hvis du finder ud af, at dit liv blot er en simulation, som genstartes hver dag? Hvad sker der, hvis tre atombomber falder samtidigt? Hvordan beholder du din tilknytning til jorden, hvis der går 30 år, mellem hver gang du er “hjemme”? Det er blot nogle få af de spørgsmål, forfatterne stiller i Den Store Science Fiction-bog.

Niels Dalgaard har udvalgt og oversat de 22 noveller, der her er samlet. I forordet forklarer Dalgaard, at han ikke har gjort noget forsøg på at lave en systematisk antologi i forhold til science fiction genrens motiver, historiske udvikling el. lign. Den Store Science Fiction-bog indeholder simpelthen noveller udgivet i årene 1952 til 2011, udvalgt efter det indtryk de har sat i ham som læser.

Med en så subjektiv indgang til en antologi kan der være fare for, at samlingen ikke føles relevant for andre. Det er dog ikke tilfældet her. Selvom der er enkelte af novellerne, jeg ikke er så vild med, så mærkes både Dalgaards store kendskab til genren, men ikke mindst hans kærlighed for de gode historier – i alle science fiction genrens afskygninger.

For her er virkelig tale om forskellige fortællinger. I ”Og tallerkenen løb væk med skeen” af Paul Di Filippo er vi i en fremtid, hvor hvor møbler, tøj, alt – indeholder intelligente chips for at forbedre forbrugerens oplevelse. Ind i mellem forsøger genstandene at forbinde deres processorkraft og skabe nye uafhængige enheder, populært kaldet blebs. Fortælleren er rædselsslagen for disse blebs (hans forældre blev slået ihjel af én) og begynder derfor at overvåge sin kæreste for at passe på hende. Og en dag går hans værste frygt i opfyldelse …

Paul Di Filippo bruger humor til at tage livtag med teknologiens indtog i vores verden, og gør det både underholdende og velskrevet. Novellen er fra 2003 og omhandler også temaet overvågning, idet fortælleren arbejder for TANTE – en instans der overvåger alt og alle. Det er nærliggende at tænke George Orwell 1984, men også Niels E. Nielsen har en tante (tante kluk) i Troldmandens sværd fra 1967.

Flere af novellerne ser nærmere på religion. I “Ashkelons gader” af Harry Harrison er John Garth det eneste menneske på Weskers verden. Han er handelsmand og har været på planeten et år, kun i selskab med Weskerne. De er et rent logisk folk som aldrig har haft nogen form for religion, myter eller andre overleveringer ud over rene fakta. Da et rumskib sætter en anden passager af, er Garth først glad for selskabet, indtil han opdager, at den nyankomne er præst. For Garth ønsker ikke Weskerne ‘forurenet’ af religion.

I “Oceanisk” af Greg Egan er novellens fortæller drengen Martin. Hans storebror har sluttet sig til Den Dybe Kirke og ønsker at Martin skal følge ham. Martin er også troende, men ikke så inderligt. Alligevel vælger han at følge broren, og oplever samme religiøse vækkelse. Men som voksen begynder hykleriet og videnskaben at ændre hans tro.

Begge noveller er interessante, og har hver deres indgangsvinkel til diskussionen tro. Harrisons novelle fra 1962 er relativ kort og med en meget tydelig pointe, mens Egans novelle er fra 1998, og gør meget ud af også at introducere verdenen og baggrunden for religionen.

Udforskning af nye verdener er også udgangspunkt for et par af novellerne, der pudsigt nok begge er skrevet i 1950’erne. I “Overfladespænding” af James Blish er et udsåningsskib nødlandet på vandplaneten Hydrot. Besætningen har ingen chance for at overleve ret længe, men de kan nå at modificere deres menneskelige efterkommere, så de har en chance for at overleve. Og ligesom deres forfædre udforsker også disse efterkommere universet.

Fem år efter James Blishs novelle udkom, udgav H. Beam Piper “Universalordbogen”. Her er mennesket i fuld gang med at udforske Mars, og hovedpersonen Martha Dane har sat sig for at lære at læse marsiansk. Men det er mere end vanskeligt, da intet skriftligt af betydning tilsyneladende er bevaret.

Ingen af novellerne virker på nogen måde bedagede, hverken sprogligt eller idémæssigt. Nærmest kun de mange cigaretter der ryges i Pipers novelle afslører novellens alder.

Selve rumrejsen er udgangspunktet i Tom Godwins “De kolde ligninger”, der handler om en redningsmission der opdager en blind passager. Reglerne er ganske klare. Den ekstra vægt øger forbruget af brændstof, således at man ikke når frem. Derfor skal den blinde passager forlade rumskibet. Men hvad nu hvis den blinde passager er en ung teenagepige?

Lidt mere spidsfindigt undersøger John Varley rumrejsens tidsparadoks i “Pusheren”, hvor vi følger en voksen mands forsøg på at komme i nærkontakt med en lille pige på en legeplads.

I “At græde i regnen” af Tanith Lee er klimaet gået amok. De privilligerede bor under beskyttende kupler, mens resten må klare sig så godt de kan udenfor. En enlig mor kæmper for at passe godt på sine børn og sikre dem en bedre fremtid. Men betingelserne er barske. Jeg var meget betaget af Lees novelle, som jeg finder ualmindelig smuk, og som både er sørgmodig  men også fuld af håb for menneskehedens fremtid.

Novellen “Weinachtsabend” af Keith Roberts er en alternate history fortælling, hvor England og Tyskland er allierede, og der Führer regerer sammen med kongen. Charles Stross hovedperson er tidsrejseagent i “Palimpsest”. Og i “Forskellige slags mørke” af David Langford er vi næsten ovre i sci fi-horror. Her mødes en gruppe elever på en skole i deres hemmelige Gyserklub, hvor de bl.a. udfordrer hinanden i at se på et uhyggeligt billede. Hvor uhyggeligt det er, går først op for læseren mod slutningen.

Som det forhåbentlig anes, er Den Store Science Fiction-bog fyldt med spændende, anderledes, sjove, sørgelige, eftertænksomme, udfordrende og velskrevne historier, som alle viser forskellige aspekter af genrens spændvidde. Så selvom det ikke var et mål for Dalgaard, viser antologien alligevel genrens store bredde og kvalitet. Samtidig introduceres nye forfattere på dansk, ligesom koryfæerne også er repræsenteret.

Efter min mening er Den Store Science Fiction-bog derfor nærmest et must for science fiction fans. Og for de læsere, der endnu ikke ved, at de er science fiction fans, så er den et godt sted at starte. Hellere i dag end i morgen …

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Den Store Science Fiction-bog:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 534 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Paul Di Filippo: Og tallerkenen løb væk med skeen (2003)
Harry Harrison: Ashkelons gader (1962)
Gene Wolfe: Mars’ skjolde (2002)
Paolo Bacigalupi: Fløjtepigen (2003)
James Blish: Overfladespænding (1952)
Vernor Vinge: Cookie monster (2003)
Malcolm Edwards: Efterbilleder (1983)
Tanith Lee: At græde i regnen (1987)
Greg Egan: Oceanisk (1998)
H. Beam Piper: Universalordbogen (1957)
Connie Wilis: Et brev fra familien Cleary (1982)
Ian R. MacLeod: Nyt lys på Drakes ligning (2001)
Keith Roberts: Weihnachtsabend (1972)
Bruce Sterling: Maneki Neko (1998)
Tom Godwin: De kolde ligninger (1954)
Charles Stross: Palimpsest (2009)
David Langford: Forskellige slags mørke (2000)
Richard Cowper: Derude hvor de store skibe sejler (1979)
Ken Liu: Et helt andet sted, uhyre flokke af rensdyr (2011)
John Varley: Pusheren (1981)
Pat MacEwen: Hjem, kære BioHjem (2011)
Brian W. Aldiss: Et skin af liv (1976)

Fantastiske virkeligheder / redigeret af Knud Larn

Fantastiske virkelighederSandsynlige drager, nye verdener, krig og ære er blot nogen af temaerne i denne SF antologi fra 4 af genrens store forfattere.

I september 2007 blev science fiction festivallen Eurocon for første gang afholdt i Danmark. Her var 3 æresgæster inviteret: Anne McCaffrey, Zoran Zivkovic og Stephen Baxter. Alle 3 kendte i udlandet, men knap så godt repræsenteret i danske oversættelser. Sammen med Stanislaw Lem bliver de introduceret til danskerne i antologien Fantastiske virkeligheder fra Science Fiction Cirklen.

Alle 4 forfattere præsenteres først med en kort gennemgang af deres forfatterskab efterfulgt af 2 noveller, som er udvalgt for at vise bredden i forfatterskabet. Det er 4 meget forskellige forfattere, som skriver indenfor forskellige områder af science fiction genren. Dermed giver antologien både en smagsprøve på hver forfatter, men også på forskellige subgenrer.

Af de 4 forfattere havde jeg kun stiftet bekendtskab med Stanislaw Lem, før jeg læste Fantastiske virkeligheder. Han har skrevet romanen Solaris, som er blevet filmatiseret flere gange. Stanislaw Lem bevæger sig både i den hårde science fiction, men også skriver mere fabulerende historier. Her repræsenteret med novellen ”Sandsynlighedsdragerne”.

Anne McCaffrey har fået 4 romaner oversat til dansk. Bøgerne er en del af Pernsagaen, om planeten Pern som befolkes af drager og deres riddere. Karakteristisk for McCaffreys bøger er en stærk kvindelig heltinde.

Zoran Zivkovic skriver surrealistiske flot konstruerede historier, som kommer ind på moral og etik. På dansk er tidligere udkommet Biblioteket i 2006.

Den hårde science fiction er repræsenteret ved Stephen Baxter, som jeg glæder mig til at læse mere af. Baxter bliver kaldt Arthur C. Clarkes arvetager, og han har også skrevet et par romaner sammen med Clarke. På dansk findes også novellesamlingen Det himmelske tyranni. I antologien er han repræsenteret med novellerne ”Ombord på Orion Linien” og ”Stillehavets mysterium”.

I den første er menneskene i krig med en fremmed race, man kalder spøgelser, og hovedpersonen er den 15-årige rumskibsmatros, Case, som er klar til at ofre sit liv i kampen. ”Stillehavets mysterium” foregår derimod i en alternativ verden, hvor Hitler vandt 2. verdenskrig, og hvor Stillehavet ikke kan krydses.

Alle 4 forfattere fortjener at blive læst langt mere på dansk, og jeg håber, at Science Fiction Cirklen kan inspirere andre forlag til at udgive flere titler fra dem.

Om Fantastiske virkeligheder:

Udgivelsesår: 2007
Forlag: Science Fiction Cirklen, 274 sider

Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket / red. Lars Grill Nielsen

Hvis jeg overlever natten - fortællinger fra mørketFra bagsiden:
En afrikansk dæmon, en helhest, Satans yngel, syge sind med skæbnesvangre følger, udenjordisk liv og en lind strøm af edderkopper er hvad de syv noveller i Hvis jeg overlever natten udsætter sine læsere for.”

Enter Darkness er et nyt dansk forlag. Manden bag er Lars G. Nielsen, der beskriver Enter Darkness som et “enmands- og fritidsforetagende drevet af en passion for bøger og fortællinger fra især de fantastiske genrer.”

Antologien Hvis jeg overlever natten er både forlagets første udgivelse og første bind i serien Fortællinger fra mørket med horror og science fiction noveller af både etablerede og nye forfattere. Blandt bidragsyderne denne gang ses garvede kræfter som A. Silvestri og Lars Ahn Pedersen, men også en debutant (Savanna Lind) er repræsenteret – endda med titelnovellen.

A. Silvestri får lov til at åbne ballet med “In uteri”:
Om morgenen, når jeg løfter min nøgne krop ud af sengen, og ser på mig selv i det mandsstore spejl, der som en rude ind til andre verdener dominerer den modsatte væg, er det første jeg lægger mærke til mit kønsorgan. Min pik. Min ynglepind, min pumpestok. Mit fede spermelem fyldt med slimet sæd.

Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. “In uteri” er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen.

Titelnovellen “Hvis jeg overlever natten” er som sagt skrevet af debutanten Savanna Lind. Det er historien om Alice, der er blevet forladt af Rasmus, og nu sidder alene i deres tomme lejlighed, som skal sælges. Alice vil så gerne ud, men gulvet er glat, og så er der også stemmen.

Når det kommer til noveller, er Lars Ahn en af mine favoritforfattere. Her bidrager han med “Hvor hesten ligger begravet”. Laust er arkitekt, og som nyuddannet får han tilbud om at tegne et hus for it-millionærern Krøyer, der dog har et specielt ønske. Under huset skal en hvid, trebenet hest begraves levende! Laust bryder sig ikke om det, men tanken, om alt det jobbet kan føre med sig af anerkendelse, bliver for stor. Desværre er der også andre, der kender til aftalen.

Ahn fortæller på sin hjemmeside, at novellen er inspireret af myten om helhesten. Jeg kendte godt til helhesten, men vidste ikke at den var et sagnvæsen fra kristen tid og forbundet med opførelsen af kirker og kirkegårde. Ahn har ført historien op til nutiden, og serverer her et drama om ambitioner, lidenskab og hævn.

“Der er ingen bånd der binder mig” er skrevet af Susanne Thrane, af hvem jeg tidligere har læst novellerne “Lige børn leger bedst” samt “Vrangside“. Her handler det om en utilpasset teenagedreng, hvis mor er meget kontrollerende og besat af renlighed. Han er kun godt tilpas, når han er sammen med kammeraten Tobber, for Tobber lader ikke nogen konventioner styre sit liv.

Kasper Grandetoft har skrevet novellen “Fobi”, og den skal man ikke læse, hvis man er bange for edderkopper. Martin er murer, men nu er han blevet fyret. For at gøre indtryk på kæresten Louise beslutter han sig for at fælde et gammelt træ, som de længe har talt om. Det går ikke helt efter planen, og pludselig bryder Martins fobi for edderkopper ud i lys lue. Grandetoft (som også har skrevet den vellykkede “Klong Prem“) formår virkelig at få Martins angst ud over siderne og ind i læseren. Det er fedt gjort.

Klaus bliver opsøgt af sin gamle ven Frederik i “Babusjkaernes herre” af Morten Carlsen. Frederik har været udstationeret med Læger Uden Grænser i Nigeria. Da han opsøger Klaus, er han nærmest blot en gusten kopi af sit gamle jeg. Under besøget fortæller han hvorfor, men det er en historien, der er svær at tro på.

Den sidste novelle i Hvis jeg overlever natten er skrevet af Flemming Johansen (“Utak er verdens løn“) og hedder “Den tavse zone”. Historien kan katalogiseres som scifi-horror og er fortællingen om rumskibsbesætningen, der undersøger planeten Kepler-726 i jagten på sjældne mineraler og metaller. Indtil videre har de ikke fundet det store. Til gengæld er et af besætningsmedlemmerne kommet til skade og skal sendes retur til jorden. Men før de får sendt redningskapslen af sted, finder de noget helt uventet. En snigende novelle, der både er velskrevet og underholdende med en grum slutning.

Jeg kan ikke andet end at tage hatten af for ildsjæle som Lars G. Nielsen, der aktivt arbejder for at udgive ny dansk horror. Især når resultatet bliver godt. Hvis jeg overlever natten indeholder gode noveller, men er også en flot og professionel udgivelse. Her er arbejdet både med korrekturen og layoutet, og forsiden af Lesia Solot fanger virkelig blikket. En stor anbefaling herfra, og så glæder jeg mig til de kommende udgivelser fra Enter Darkness, som har indkaldt bidrag til både en splatter-kortroman og noveller til bind 2 i Fortællinger fra mørket med udgivelse i 2017.

Indhold:

In uteri af A. Silvestri
Hvis jeg overlever natten af Savanna Lind
Hvor hesten ligger begravet af Lars Ahn
Der er ingen bånd der binder mig af Susanne Thrane
Fobi af Kasper Grandetoft
Babusjkaernes herre af Morten Carlsen
Den tavse zone af Flemming Johansen

Om Hvis jeg overlever natten:

Udgivelsesår: 23. december 2016
Forlag: Enter Darkness, 231 sider
Omslag: Lesia Solot

Lidenskab og lysår – Lige under overfladen 11 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Lidenskab og lysår - Lige under overfladen 11Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger.

Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ‘sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om Lidenskab og lysår:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Sku ikke hunden på hårene – og 10 andre noveller om ordsprog

Skuikkehunden

Sku ikke hunden på hårene er en fin antologi for unge, som både indeholder gys og lidt grin i forskellige grader

I sommeren 2015 afholdt forlaget Silhuet en novellekonkurrence, hvor præmissen var at tage udgangspunkt i et ordsprog eller en talemåde og herudfra skrive en gyser/spændings-novelle rettet mod unge (12+). Silhuet modtog i alt 67 noveller, og ud af disse blev 11 noveller udvalgt af dommerpanelet, der bestod af en ungdomsforfatter, en børnebibliotekar, Silhuets redaktør samt en 13-årig dreng som repræsentant for målgruppen.

Forfatterne er en blanding af debutanter og erfarne forfattere, og hver novelle er forsynet med et gyser-barometer på op til fem kranier, så læseren på forhånd advares om uhygge-niveauet.

Gudrun Østergaard er en af de mere garvede forfattere med flere bidrag til diverse novelleantologier samt romanen ”Regnfaldet” udgivet på forlaget Kandor og novellesamlingen ”Tidsfordærv” udgivet på Science Fiction Cirklen. Hun åbner ballet med ”Sku ikke hunden på hårene”, der får fire kranier, og handler om drengen Baldur som en dag tager med sin kammerat Vilgot ud til byens ydergrænse for at se bæsterne, som lurer på at komme ind i byen og dræbe dem alle. Men oplevelsen bliver helt anderledes end Baldur troede, og novellen er både barsk og velskrevet og rammer ordsproget lige på kornet.

Annette Skibby debuterer med den mere humoristiske ”Den der ler sidst ler bedst”, som får to kranier. Jonas deler værelse med storebroren Morten, som altid driller ham og fortæller uhyggelige historier. Da Jonas en nat hører nogle mærkelige lyde, fortæller Morten ham, at det er ‘Dødstoget’ som samler de døde for at køre dem til Helvede. Jonas bliver virkelig bange, men da Morten skal i praktik på jernbanen med skolen, får han en særlig opgave, som heller ikke han synes er så sjov.

”Med ondt skal ondt fordrives” er skrevet af Maria Kjær-Madsen, som både har en række krimier samt novellebidrag på CV’et. Her er vi oppe på tre kranier, og historien handler om Frederik, hvis kammerat Januz får en hund. Men hunden er ikke en nuttet lille hvalp, og Januz er ikke den samme længere.

Flemming Johansen har skrevet ”Utak er verdens løn”, som har fået tre kranier, og handler om kammeraterne Vincent og Thor som har væddet med to piger fra klassen om, at de kan sove en nat på den gamle forladte skovkro. Midt om natten hører Vincent dog en lyd, og da han undersøger det nærmere, opdager han kroens ukendte beboer. Også Johansens novelle hører til blandt mine favoritter, for selvom den ‘kun’ får tre kranier, så sætter historien sig i læseren og illustrerer meget tydeligt og ondt sit ordsprog.

I Francesca Kurtains ”Blind høne kan også finde korn” (to kranier) har en 15-årig dreng mistet sine forældre i en ulykke, og er nu for første gang alene i hjemmet. Mens han samler mod til at gå ind, går han en tur ud på marken som omgrænser grunden. Her falder han i staver, og da han vågner igen, kan han hverken se huset eller andet han kender. Og så dukker pigen Isa op. Kurtains novelle er nok den, jeg mindst synes rammer essensen i sit ordsprog, da den for mig i langt højere grad handler om at komme gennem sorgen, end om med lidt held at kunne løse en opgave. Historien er dog udmærket, omend mere symbolistisk end de øvrige noveller.

Michael Ganz Andersen bidrager med ”Det stille vand har den dybe grund” (tre kranier) om Amanda, som bliver mobbet frygteligt i skolen. Men måske kan hendes bedstemors hemmelige gave hjælpe?

”Farlig er den, der intet har at miste” får også tre kranier og er skrevet af Pernille Grand Moestrup. Lines veninde Olivia har begået selvmord efter at nogen har postet et nøgenbillede af hende på Facebook. Line burde være ked af det, men i stedet venter hun bare på, at Olivia bliver begravet. Det gør Olivias mor også.

Susanne Thranes novelle ”Lige børn leger bedst” om pigen Sif fra Lilleø får fire kranier, og hører også til blandt samlingens bedste. En dag får øens skole en ny pedel, og samtidig begynder alle omkring Sif at opføre sig mere og mere mærkeligt. Selvom ordsproget måske bruges en smule kunstigt, så er selve historien både uhyggelig og velskrevet med en slutningen, der virkelig overrasker.

Veteranen A. Silvestri bidrager med novellen ”Klæder skaber folk” (et kranie), hvor drengen Thorkild besøger sin bedstefar og her hører en temmelig besynderlig historie om en familiehemmelighed.

Også Nikolaj Johansen har tidligere fået udgivet flere noveller samt romanen ”Skygger fra Oktoberland”. Hans fortælling ”Hvor ådslet er, der vil gribbene flokkes” får fem kranier, og er da også samlingens mest blodige fortælling. Den er også virkelig skræmmende og hører til blandt mine favoritter. Drengene Snarre og Esben er på tur, da de pludselig hører et voldsomt brag og ser en lastbil drøne forbi dem. Da de går tilbage, opdager de en lille personbil, som er blevet slynget af vejen og ligger fuldstændigt smadret på en mark. Esben vil have Snarre til at ringe efter politiet, men Snarre skal først lige tage nogle billeder med sin mobil. Passagererne er jo alligevel døde.

Dette ordsprog var det eneste, jeg ikke lige umiddelbart havde hørt før, men et tjek viser, at det stammer fra biblen, Matthæusevangeliet 24,28 og bruges i forbindelse med Apokalypsen.

Samlingen afsluttes med Sofie Boysens novelle ”At slå tiden ihjel”, som slet ikke får nogen kranier. Det er nu ellers en ret uhyggelig historie for en voksen læser, for i novellen finder politiet et lig, som viser sig at være Tiden.

”Sku ikke hunden på hårene” er en rigtig underholdende og generelt velskrevet antologi, som nok er rettet mod unge, men som bestemt også indeholder noveller en voksen læser kan hygge sig med. Jeg kunne godt ønske mig, at forlaget havde lavet et kort forord til hver novelle med en beskrivelse af de enkelte ordsprog og hvorfor forfatterne har valgt netop dem. Men det er slet ikke sikkert, at målgruppen vil synes, det mangler.

Oprindeligt anmeldt på Himmelskibet.dk, nr. 48

Om bogen:

Udgivelsesår: 02-05-2016
Omslag: EGGS libris
ISBN-13: 9788799809417
Sideantal: 245
Forlag: Silhuet

Indhold:

Gudrun Østergaard – “Man skal ikke skue hunden på hårene”
Annette Skibby – “Den der ler sidst”
Maria Kjær-Madsen – “Med ondt skal ondt fordrives”
Flemming Johansen – “Utak er verdens løn”
Francesca Kurtain – “Blind høne kan også finde korn”
Michael Ganz Andersen – “Det stille vand har den dybe grund”
Pernille Grand Moestrup – “Farlig er den, der intet har at miste”
Susanne Thrane – “Lige børn leger bedst”
A. Silvestri – “Klæder skaber folk”
Nikolaj Johansen – “Hvor ådslet er…”
Sofie Boysen – “At slå tiden ihjel”