Indlæg tagget med ‘antologi’

Flere chok udvalgt af Alfred Hitchcock

Flere chok udvalgt af Alfred Hitchcock

Flere chok består af 12 noveller om mystiske dødsfald og sære hændelser udvalgt af Alfred Hitchcock.

“I denne samling vil De komme ud for mord begået ved dolkning, strangulering, hængning, overfald og skydning. Når De begynder at læse, må jeg så anbefale Dem at vælge et tidspunkt, hvor De er alene i huset. Hvis der er andre til stede, så se at blive dem kvit. Bogen er fuld af forslag om, hvorledes dette kan lade sig gøre…” Alfred Hitchcock

Jeg er vild med antologier som Flere chok, der samler små novelle-perler af forskellige forfattere. Den originale antologi indeholdt 25 noveller. I dansk oversættelse er den delt op i to bind. Historierne her i Flere chok er oprindeligt udgivet fra 1907 til 1958.

Et par af novellerne kendte jeg på forhånd. ‘Voksfiguren’ af A.M. Burrage findes også i antologien Gysets mestre i udvalg ved Bjarne Nielsen, mens ‘Oktoberleg’ af Ray Bradbury kan læses i Min bedste gysere ved Dave Allen. Jeg har også tidligere læst noget af William Hope Hodgson, som Serieklubben sidste år udgav en samling af: Den okkulte detektiv – de samlede Carnacki-fortællinger. Hans novelle ‘Stemmen i natten’ er i øvrigt en af de mest skræmmende i samlingen, og også den eneste “rigtige” horror-novelle. Jeg elsker, at historier som er skrevet for over 100 år siden, stadigvæk kan påvirke en læser i dag. Det er godt gået.

Flere af forfatterne var dog nye for mig, og de fleste af novellerne er også nærmere thrillere. Men de er nu vældigt underholdende alligevel. Så falder du over Flere chok på biblioteket eller antikvarisk, så snup den med og få et par timers uhyggelig hyggelig underholdning.

Om Flere chok:

Udgivelsesår: 1967
Forlag: Steen Hasselbalch, 247 sider
Omslag: Dick Gale
Originaltitel: Stories they wouldn’t let me do on TV
Oversættere:  Poul Ib Liebe, Ivar Heiberg og Lorentz Albeck-Larsen

Indhold:

Alfred Hitchcock: Forord
Margaret St. Clair: Perfektionisten, 1946
Quentin Patrick: Miss Lucy møder kærligheden, 1958
Philip MacDonald: Blødende ligger kærligheden, 1950
William Hope Hodgson: Stemmen i natten, 1907
Stanley Ellin: Afgørelsens øjeblik, 1955
James Francis Dwyer: Junglelærlingen, 1910
C.P. Donnel jr.: Opskrift på mord, 1946
Richard Connell: Farligt storvildt, 1924
A.M. Burrage: Voksfiguren, 1931
Ray Bradbury: Oktoberlegen, 1948
Robert Bloch: Ved søens bred, 1956
Robert Arthur: Spasmageren, 1952

Read.Die.Repeat – Horror og weirdart for voksne, vol. 3

Read.Die.Repeat vol. 3

I april 2021 udkom første bind af Read.Die.Repeats magasin med horror og weirdart for voksne. Dengang var forlaget helt nyoprettet, og selvom indholdet var godt i første bind, manglede magasinet lidt finish. Nu er Read.Die.Repeat vol. 3 på gaden, og denne gang er det et magasin i topform.

Magasinet er fyldt med noveller, illustrationer, tegneserier, digte og artikler fra en række danske kunstnere.

I redaktørens hjørne ser Jonas Aagaard Dinesen nærmere på monstrets rolle i gyset og i eventyret. Jacob Krogsøe kommer med et bud på, hvad der definerer en god gyser. Mens Aske Munk-Jørgensen skriver om zombien – set i forhold til de tidlige kristne tekster. Det var en vinkel, jeg aldrig har set før, og det er en uhyre interessant artikel.

Flere dygtige illustratorer medvirker i Read.Die.Repeat vol. 3. Jeg blev især fanget af ‘Mareridt’ af Pelle Gedtek, der gav mig mindelser til Edvard Munchs ‘skriget’; samt bagsiden ‘Voodoo’ af Christina Larsen, der også stod for forside-illustrationen på det første nummer af Read.Die.Repeat. Hun har bare en streg, der appelerer til mig.

Denne gang er der to tegneserier med: ‘Fatal Error’ tegnet af Kasper Thorup Nielsen med tekst af Jonas Aagaard Dinesen; samt ‘Life Support’ af Karsten Brandt-Knudsen. Førstnævnte er i farver og overvejende i rene streger. Historien handler om en mand, der når sit bristepunkt, og jeg kan vældig godt lide, hvordan det grafiske skifter mellem meget rent og mere skraveret, som plottet skrider frem. Jeg kunne godt have ønsket, at tekstboblerne var med lidt større skrift, men det er nok fordi, jeg er ved at være gammel.

‘Life Support’ af Karsten Brandt-Knudsen er holdt i sort/hvid, og stilen minder nærmest om linoleumstryk. Historien åbner med en scene, hvor en person, der giver associationer til fortidens pestlæger, bolter en dør til på vej ud. En rigtig fin fortælling med et fedt twist.

Jeg er ikke den store lyriklæser, men der er også et par bidrag med herfra. Anne-Mette Brandt bidrager med den lyriske ‘Tynde vægge’, mens Marie Louise Pedersen har skrevet et længere digt med titlen ‘Den inderste cirkel’.

11 noveller har også fundet vej til magasinet, og her er både navne jeg kendte og nye forfattere.

‘Jeg er her stadig’ af Barbara Beatrice Davidsen fortælles af en person begravet under en græsplæne. Novellen er både klam og morsom, og jeg var stærkt underholdt under læsningen.

I ‘Den glemte park’ af Kat Lassen er et kærestepar på ferie på Samos, hvor der ligger en helt særlig forlystelsespark.

David Garmark er en meget produktiv forfatter med flere romaner bag sig. Her byder han ind med novellen ‘Rekviem for en spejder’ med en (for mig) meget overraskende fortæller. Jeg skulle tænke mig lidt om undervejs, før sammenhængen gik op for mig, men det gør jo bare læseoplevelsen mere interessant.

Der er mange gode noveller med, men min yndlingshistorie må være ‘Limbo’ af C.C. Thybro. Her følger vi en taxichauffør, der skal oplære en ny chauffør til at køre i en helt særlig zone. Jeg er vild med oplægget til historien. Jeg er vild med stemningen. Og jeg er vild med plottet og måden Thybro fortæller på. Jeg har tidligere læst flere noveller af Thybro, bl.a. ‘Skimmel’ fra Pulp Horror Fiction, der udkom i 2021, og hun er helt sikkert en forfatter, der er værd at holde øje med.

‘Mareridtet der aldrig døde’ er skrevet af Jette Kjær Petersen. Her flytter Daniel ind i en nyrenoveret lejlighed hos en gårdejer sammen med sin hund og sin kat. Tæt på ligger en skov, og rygtet siger, at den er hjemsøgt.

Sorg, jalousi og et gammelt egetræ er blandt ingredienserne i Maria Aagaards novelle ‘Galgetræet’. Og jalousien går igen i Louise Willingsøes ‘Love Me-Chan’, hvor Magnus og Liv netop er gået fra hinanden. Kort efter møder han Hong et ret uventet sted.

Nis Sperling debuterede med den vellykkede Skaberværk i 2021. En science fiction roman om Teófilo Reyes, der er skyggebokser. Hans novelle ‘En mand tager form’ er en rå, men velskrevet fortælling, som jeg læser som en slags forløber til universet i Skaberværk.

Også Freddy E. Silva er et kendt navn efterhånden. ‘Slaven i skyggerne’ er den tredje novelle om krigeren Morgion, som denne gang ender i ørkenlandet Adhorran, hvor en ældgammel og grusom hemmelighed lurer i ødemarken. Silva beskriver selv novellerne som dark fantasy/lovecraftian/sword & sorcery, og historierne er vældig underholdende.

‘Syndikatet: Mærkeren’ er skrevet af Mariane Mide. Novellen følger et væsen, der får til opgave at finde et menneske og mærke ham. Novellen er velfortalt, uhyggelig og meget stemningsfuld, og selvom jeg ikke er helt sikker på, om jeg forstår den, så var jeg godt underholdt.

Sidste novelle i denne omgang er ‘Rotter i rummet’ af Jonas Aagaard Dinesen. Her følger vi et ægtepar, der er på vej til Lunar Resort 1 – verdens ældste og mest luksuriøse månestation. Glimrende science fiction novelle med en temmelig irriterende hovedperson, der får som fortjent.

Nyeste nummer af Read.Die.Repeat kan varmt anbefales, hvis du interesserer dig det mindste for horror og weirdart. Både indholdet og layoutet er vokset siden første nummer, og børnesygdommene er nu stort set væk. I stedet er der kommet spændende nyt indhold til i form af artikler og lyrik, og samtidig er der stadig fokus på den gode fortælling både i form af ord og billeder.

Godt gået. Jeg glæder mig allerede til vol. 4.

Om Read.Die.Repeat vol. 3:

Udgivelsesår: 15.05.2022
Forlag: Read.Die.Repeat, 182 sider
Forside: Jan Jensen

Indhold:

Jan Jensen: Forsideillustration
Jonas Aagaard Dinesen: Redaktørens hjørne (artikel)
Jacob Krogsøe: En god gyser (artikel)
Aske Munk-Jørgensen: En hvisken i dit øre (artikel)
Charlotte T. Frobenius: Where did she go (illustration)
Barbara Beatrice Davidsen: Jeg er her stadig (novelle)
Kat Lassen: Den glemte park (novelle)
David Garmark: Rekviem for en spejder (novelle)
Kasper Thorup Nielsen og Jonas Aagaard Dinesen: Fatal Error (tegneserie)
C.C. Thybro: Limbo (novelle)
Anne-Mette Brandt: Tynde vægge (lyrik)
Lauge Eilsøe-Madsen: Afgrundens hersker (illustration)
Jette Kjær Petersen: Mareridtet der aldrig døde (novelle)
Maria Aagaard: Galgetræet (novelle)
Karsten Brandt-Knudsen: Lust for Life (illustration)
Marie Louise Pedersen: Den inderste cirkel (lyrik)
Louise Willingsøe: Love Me-Chan (novelle)
Pelle Gedtek: Mareridt (illustration)
Nis Sperling: En mand tager form (novelle)
Freddy E. Silva: Slaven i skyggerne (novelle)
Mariane Mide: Syndikatet: Mærkeren (novelle)
Karsten Brandt-Knudsen: Life Support (tegneserie)
Jonas Aagaard Dinesen: Rotter i rummet (novelle)
Christina Larsen: Rotter i rummet (illustration)
Christina Larsen: Bagsideillustration “Voodoo”

  • Mareridt af Pelle Gedtek fra Read.Die.Repeat vol. 3
  • Voodoo af Christina Larsen fra Read.Die.Repeat vol. 3

Exteria – pandemiantologi / red. Carl-Eddy Skovgaard

Exteria - pandemiantologi / red. Carl-Eddy Skovgaard

I starten af 2020 besluttede Science Fiction Cirklen sig for at lave en science fiction-antologi med pandemier og virus som emne. Man ville dog vente til COVID-19 var kommet under kontrol. Resultatet af indkaldelsen er Exteria, der består af 23 noveller skrevet af danske forfattere i perioden marts-juli 2021.

Jeg har altid høje forventninger til novelle-antologierne fra Science Fiction Cirklen, og jeg bliver sjældent skuffet. Der kan godt være enkelte noveller i samlingerne, som jeg ikke er så begejstrede for, men det overordnede indtryk plejer altid at være godt. Det er det så absolut også her i Exteria.

Samfundssind blev kåret som Årets Ord i 2020. Ikke overraskende fylder det også en del i flere af novellerne i Exteria. Her bliver begrebet samfundssind i flere tilfælde strakt til det ekstreme, bl.a. i form af invasive indgreb, der skal sikre, at samfundssindet sættes over individet.

Andre noveller ser nærmere på, hvordan isolationen i forbindelse med epidemier påvirker mennesket, og hvordan det kan ændre den mellemmenneskelige interaktion. Nogle kommer med bud på scenarier, hvor pandemien løber ud af kontrol, og atter andre ser på, hvorfor virus i første omgang bryder ud. Og så er der novellerne der sætter fokus på vores forhold til teknologien, som nogle gange næsten føles som en virus. Og det er blot et lille udvalg af de mange vinkler, der gives i antologien.

Som altid er forfatterne, der medvirker, en blanding af debutanter, mere kendte navne og alt der i mellem. Her er eftertænksomme noveller, actionfyldte noveller, morsomme noveller og mere lyriske noveller. Bagerst er indsat en kort introduktion til alle de medvirkende forfattere.

Jeg blev hurtigt grebet af læsningen, hvor mange af novellerne satte solide aftryk i mig. COVID-19 lurer stadig i horisonten, hvilket gør antologien ekstra vedkommende, idet den omhandler så mange almenmenneskelige problemstillinger. Jeg kan derfor kun varmt anbefale Exteria – også hvis du normalt ikke læser science fiction.

Den sidste december af Freddy E. Silva

Verden er blevet ramt af en sygdom med høj smittefaktor. Ofrene får feber, og hvis de overlever, forvandles de til morderiske galninge. Et halvt år inde i pandemien forsøger Trine at finde vej ind til Rådhuspladsen, hvor rygterne siger, at der er hjælp at finde. På vejen samler hun den lille dreng Sander op. Men vejret er frysende koldt, og i skyggerne lurer de Feberramte.

Freddy Silva er et af de efterhånden velkendte navne. Her giver han os en kuldslået, dyster novelle uden meget håb.

LoveBUG2 af Vibeke Vestergaard

Ragna arbejder for PIA, Pandemic Intelligence Agency, som netop har afsluttet sin sidste rapport om smitteopsporing i forbindelse med H1N1-influenzaen. Sammen med sine kollegaer glæder hun sig til at kunne slappe lidt af igen. Men i stedet bliver de kastet ud i en ny opgave.

Der er sket en eksplosiv stigning i selvmord og depressioner i Skandinavien. Noget, der ikke umiddelbart kan forklares ved Den Store Pandemi. Afdelingen får nu til opgave at finde ud af, om man har overset en ny epidemi, eller om der er tale om et fænomen forårsaget af andre forhold.

Ragna kaster sig sammen med de andre over opgaven, men finder umiddelbart ingen sammenhænge. Til gengæld bliver hun irriteret af en lille plet på hendes skærm, og Intern Sikkerhed har tilsyneladende ikke travlt med at komme og hjælpe hende.

‘LoveBUG2’ er mit første bekendtskab med Vibeke Vestergaard, og her er tale om en velskrevet novelle i et interessant set-up med skræmmende konsekvenser.

Samfundssind af Nadia Kebaier

Samira blev færdiguddannet som sygeplejerske for et halvt år siden. Nu er hun på vej til sin første jobsamtale på Højebakken Hospital. Hun drømmer om at bidrage til samfundet og gøre en forskel. Og så vil hun gerne have empati og omsorg tilbage blandt folk, efter at Den Usynlige spredte død og angst for hinanden. Men hvordan viser man bedst samfundssind? Hvordan sikrer man at redde så mange borgere som muligt?

Jeg har ikke tidligere læst noget af Nadia Kebaier, der lader sin novelle udspille sig i en ikke nærmere defineret fremtid. Her er en verdensomspændende pandemi bragt under kontrol, men med hvilke konsekvenser?

41 af Mette Werner

Hvis man foretrækker science fiction, som udspiller sig i rummet og har masser af action, er ’41’ af Mette Werner et godt bud.

Mai Paterson 2515 bor på moderskibet Anaxagoras, men drømmer om at komme til at udforske universet. Hver persons plads på rumstationen er baseret på deres evner i forhold til at kolonisere en planet. Hvis ikke man har nogle evner, der kan bruges på rumstationerne eller som missionsspecialist, har man ingen eksistensberettigelse. Og Mai er endnu en gang dumpet til sin Transporter Eksamen. For at undgå aflivning siger Mai ja til en mission. Hun skal i hemmelighed flyve en transport for Future Homes ApS og nå det indenfor et kort aftalt tidsrum. Det siger hun ja til, og med det starter en kædereaktion.

Jeg var vældig underholdt af Mette Werners novelle, der både bringer noget eftertænksomhed ind, omkring hvordan man beregner et menneskes værdi, og som samtidig er både actionfyldt, humoristisk og med et skønt skær af pulp.

Konspirationsteorier af Jasmin Hansen

i ‘Konspirationsteorier’ er hovedpersonen Amalie, der ikke lader sig snyde af statens propaganda om pandemien, der har ramt dem. Hun er overbevist om, at Porphyria-26 ikke er fremkaldt af sprøjtemidler, og at det forvandler sine ofre til vampyrer. Ingen vil dog høre på hende, selvom hun forsøger at råbe folk op.

Noget af det fede ved novellen er, at vi efterlades uden at vide, om Amalie har ret. Er ofrene forvandlet til vampyrer, eller ser hun konspirationer ud af det blå?

Manden med den røde butterfly af Jon Terje Østberg

Jeg har tidligere læst en række noveller samt romandebuten Tropika – Ainukka Heikkinens forandring af Jon Terje Østberg. Her i ‘Manden med den røde butterfly’ befinder vi os i en fremtid, hvor man har måtte acceptere virussens tilstedeværelse som et vilkår. Alle er pålagt at bære mundbind, og samfundssind er blevet en slags pligt og lov. Så da hovedpersonen tager på ferie, er det ikke som vi gør det i dag.

Kort, men fin novelle.

Flokimmuniteten der udeblev af Johannes Lundstrøm

Johannes Lundstrøm tager os 100.000 år ud i fremtiden. Verdenens befolkning er blevet decimeret til ca. 240 millioner, efter at menneskenes immunforsvar var for svækket til at modstå den bølge af nye sygdomme, der ramte dem i midten af det 21. århundrede efterfulgt af en række naturkatastrofer. Frank Frazer den 4102 med speciale i Jordens fortidige historie bliver sendt til den nordligste grænse sammen med en gruppe ødemarksrangere. Her skal han undersøge tilstedeværelsen af noget overraskende, som en satellit har opfanget.

Et særligt interessant træk i ‘flokimmuniteten der udeblev’ er konklusionen, der handler om livets hemmelighed.

Spind af Nanna Grønbech Petersen

En journalist opsøger en kendt pianist i hendes afsidesliggende hus for at interviewe hende. Mens Virus2040 hærger, forelsker de to sig, men det viser sig, at de har meget forskellige syn på, hvordan staten skal håndtere epidemien.

‘Spind’ er en af de mere lyriske noveller i Exteria, og overlader en del af tolkningen til læseren.

Drømmerier i koleraens tid af Karin Pagter Duparc

Året er 2371. Et nyt koleraudbrud har ramt Kystslummen. Der kommer jævnligt koleraudbrud og andre sygdomme som tyfus, tuberkulose og andre infektioner på grund af de dårlige sanitære forhold. Men denne gang er noget anderledes. Minna hører i radioen, hvordan koleraen synes at sprede sig alt for hurtigt, og endda til de rige kvarterer. Og til sidst bliver koleraen erklæret for en pandemi.

Det er dog nogle uforklarlige synsfænomener, der for alvor vækker Minnas interesse. For det viser sig, at folk i områderne med koleraudbrud ser ting, der dukker op ud af det blå og forsvinder sporløst. Er det mon de afdøde folk ser?

Jeg kan især godt lide det overraskende twist, Karin Pagter Duparc bringer ind i historien, og så er universet, som novellen udspiller sig i, meget overbevisende.

Exteria af Sari Arent

I titelnovellen er samfundet opdelt i to: Interia og Exteria. Befolkningen i Interia har bedre levevilkår, flere penge og bedre jobs. Privilegierne kommer dog med en pris. En pris som folk i Interia anser som ubetydelig, mens den for folk i Exteria er ubetalelig.

For at rejse mellem de to samfund kræves der et grænsepas, som skal udskrives af en læge. Sådan et pas har Libera fået for at kunne komme på praktik i Exteria. Hun har altid drømt om at opleve mere af verden. Herovre forelsker hun sig i samboen Kervo, der engang var danser. Nu er han syg, og medicinen findes kun i Interia. Så Libera beslutter sig for at skaffe den til ham.

Meget tankevækkende novelle hvor samfundssind atter er i fokus i en ekstrem form.

Total Delirium af Niels Kjærgaard

I 2023 rammer en virus landsbyen Dølgstrup. Pludselig smelter mennesker sammen med deres mobiler, tablets og computere. Smitten spreder sig uhæmmet, og i 2037 lever der kun få frie mennesker mellem datadæmonerne.

Jeg har efterhånden store forventninger, når jeg støder på navnet Niels Kjærgaard, og heldigvis lever ‘Total Delirium’ op til dem. Her er tale om en samfundssatirisk historie, der ovenikøbet tager læseren med på en tidsrejse. Både morsom og underholdende.

For en sikkerheds skyld af Sinus Reuss

Lærke vil så gerne holde en rigtig fest på sin 18-års fødselsdag. Men på grund af restriktionerne, der stadig ligger over samfundet, selvom det er tre år siden, pandemien kom under kontrol, må man ikke samles mere end fem personer.

En novelle, som spidder de forhold, en hel ungdomsgeneration måtte leve i under COVID-19 nedlukningerne. Og så giver Sinus Reuss lige fortællingen et twist til slut, ligesom han gjorde i novellen ‘Ormegården’ fra Noget er på vej, der bestemt også kan anbefales.

Abrahams byrde af Andrias Andreasen

En virus hærger Danmark. En mutation bryder ud i Nordjylland, som vil få hele landet til at kollapse, hvis den slipper ud af kontrol. Militærmanden John får til opgave at inddæmme smitten – uanset hvad. Alligevel lykkes det journalisten Johanna at slippe ind i karantæneområdet. Hun anser det for sin demokratiske ret at oplyse folket om, hvad der foregår bag kulisserne. Desværre er John ikke af samme mening.

En novelle med et twist, der tegner et grumt billede af, hvor galt det kan gå, hvis en dødelig virus slipper løs.

Zombier i køkkenhaven af Clara Robin

Fortælleren erklærer i begyndelsen, at hun er den sidste, der er tilbage. Resten af verden er overtaget af klimabevidste zombier. Kun ved at undgå nærkontakt med andre kan man undgå at blive smittet. Men fortælleren er nødt til at skaffe mad, og for at få det må hun forlade lejligheden.

En velskrevet novelle med flere interessante pointer bl.a. menneskets ødelæggelse af jordens klima. Og så fik den mig til at tænke på klassikeren Invasion of the Body Snatchers.

Stjernehermelin af Mariane Mide

Dahli arbejder med at indfange stjernehermeliner (eller PeRCs som Dahlia kalder dem), der sælges som kæledyr på jorden. Nu har hendes veninde Chobina også købt en stjernehermelin, der hurtigt er blevet det mest populære kæledyr på jorden og andre terrakopier. Men Dahli bryder sig på ingen måde om PeRCs, og det er der en grund til.

Mariane Mide hører også til de forfattere, jeg efterhånden har høje forventninger til, og ‘Stjernehermelin’ lever heldigvis op til dem. Novellen har en anderledes indgangsvinkel til sit emne, som mod slutningen giver læseren en synkende fornemmelse i maven.

La Redoute du Soleil af Ditlev Viðstein Petersen

På en ø i internationalt farvand har en gruppe rige mennesker skabt en by, helt uafhængig af den omkringliggende verden. Her bor de, opvartet af særligt udvalgte teknikere, læger, frisører og andre tjenende ånder. Da en pandemi bryder løs, er det nemt at lukke øen ned og undgå smitten. Men hvad så derfra? Og hvad med de familiemedlemmer og venner der befinder sig på fastlandet, da øen lukkes ned?

Ditlev Viðstein Petersens novelle handler ikke så meget om selve sygdommen, men snarere om de følgevirkninger den får for en privilligeret gruppe mennesker.

Frisk luft af Sara Windfeldt Thorsen

Efter coronapandemien har folk lukket sig inde i deres huse. Ingen bevæger sig udenfor mere, og droner sørger for at levere, hvad man har brug for. Men en dreng, som bor alene med sin mor, drømmer om at komme ud og mærke den friske luft.

En novelle der tager isolationsreglerne fra COVID-19 til det yderste.

Gaudium Ex Tristitia af Ida Maria Bonnevie

Efter at have set et mærkeligt videoklip på Facebook af en familie der morer sig hjerteligt under en alvorlig oversvømmelse, tager Journalisten Karolina ud til området, hvor alt står under vand. Hun bliver fundet af redningsmandskabet, som tager hende for en af de lokale og evakuerer hende til byens skole. Her bliver Karolina overvældet over den positive stemning, der strømmer fra de andre evakuerede. Hvorfor er de ikke mere påvirkede af situationen?

Vellykket novelle med en ubehagelig slutning.

Langdistance af Maria Pilh Bengtsen

Savannah har de sidste seks måneder været online sammen med Jesper. Han har forelsket sig i hende, men hun vil stoppe deres forhold. Når de ikke kan mødes i virkeligheden pga. pandemien, kan det ikke blive til noget, er hendes konklusion. Men så sker der noget fuldstændigt uventet, og Savannah tvinges til at genoverveje alt.

Jeg har tidligere læst et par noveller af Maria Pihl Bengtsen, der plejer at være velskrivende og overraskende. Det er hun også her i ‘Langdistance’, som udover pandemi-vinklen også tager fat i et andet interessant emne. I dag har mange af os venner og bekendte, som vi aldrig har mødt i virkeligheden. Er den slags venskaber ‘virkelige’, for hvor godt kender man egentlig hinanden?

Svinet skal dø af Helene Toksværd

Fortælleren har været slagteriarbejder, men nu er han én af de få immune for svinepesten, der hærger overalt. Efter at have mistet sit job har han sagt ja, til at lægerne må bruge ham i forsøget på at finde en vaccine. Tiden er dog ved at rinde ud.

‘Svinet skal dø’ er kun på knap 5 sider, men det var en ubehagelig novelle at læse med sine beskrivelser af svinenes forhold på slagteriet. Helene Toksværd har også tidligere skrevet noveller om dyrevelfærd, bl.a. ‘I Danmark spiser vi hunde’, og hun er ekspert i at dreje vinklen på sine historier, så de både overrasker og vækker til eftertanke.

Glemmer du, så husker vi af Anders Olesen

For fem år siden blev verden ramt af MEMOVID-19, et virus der overførtes fra sociale medier til mennesker og medførte, at de smittede af fysiologiske årsager ikke længere genkendte andre mennesker. Alt andet huskede man, men ikke forældre, børn, ægtefæller, venner, kollegaer osv.

Allan var en af de første, der blev ramt, men han fik det bedste ud af situationen. Han opfandt programmet TrueRelations, som tilbød brugerne et aktivt netværk, der reagerede positivt på deres onlineaktiviteter. En måde at give brugerne en følelse af at blive set og anerkendt, som ellers forsvandt sammen med hukommelsen. Nu er han på vej til at sælge sin opfindelse til et konsortium. På vejen ser han dog en kvinde, og det mærkelige er, at han føler, han genkender hende …

En meget interessant novelle om hukommelse og betydningen af menneskelig interaktion. Og så har den en overraskende slutning.

Skuret i baghaven af Jesper Goll

En virus, der efterlader sine ofre som ‘hylere’, har ramt Danmark. En mor bor alene i sit hus sammen med sin 12-årige datter, Maria. En dag dukker to af Marias venner op i deres have. De er blevet ramt af sygdommen, og der er intet at gøre for dem. Men Maria kan ikke lade være med at give dem mad, og næste dag er der fem hylere i haven. Det er farligt at komme i nærkontakt med hylerne, så mor og datter finder på en plan for at slippe af med dem. Men det kræver at moren går udenfor.

Jesper Goll har skrevet flere noveller til Science Fiction Cirklens serie Lige under Overfladen, ikke mindst et par af mine all time favourites ‘Farvel min astronaut‘ og ‘Betydningen af små ting‘. ‘Skuret i baghaven’ er en lavmælt, men stærk fortælling om overlevelse og kærlighed.

Ambrotos af Jane Mondrup

Det er ikke så længe siden, jeg læste Jane Mondrups debutroman Zeitgeist fra 2019. En kompleks, men også spændende roman. ‘Ambrotos’ er ligeledes en kompleks fortælling, men også meget vigtig idet den stiller nogle helt centrale spørgsmål til den måde, vi f.eks. griber klimaforandringerne an.

Lea er sammen med fire andre fra organisationen Ambrotos taget til en ensomt beliggende hytte i det nordlige Canada. De skal diskutere og færdiggøre det sidste på et kæmpe projekt, de har arbejdet på i mange år. Et projekt, der får langvarige følger, men som er for det fælles bedstes skyld. Lea har dog ind i mellem betænkeligheder ved det hele.

Måske min yndlingsnovelle i Exteria.

Om Exteria:

Udgivelsesår: 15.04.2022
Forlag: Science Fiction Cirklen, 421 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:
Forord
Den sidste december af Freddy E. Silva
LoveBUG2 af Vibeke Vestergaard
Samfundssind af Nadia Kebaier
41 af Mette Werner
Konspirationsteorier af Jasmin Hansen
Manden med den røde butterfly af Jon Terje Østberg
Flokimmuniteten der udeblev af Johannes Lundstrøm
Spind af Nanna Grønbech Petersen
Drømmerier i koleraens tid af Karin Pagter Duparc
Exteria af Sari Arent
Total Delirium af Niels Kjærgaard
For en sikkerheds skyld af Sinus Reuss
Abrahams byrde af Andrias Andreasen
Zombier i køkkenhaven af Clara Robin
Stjernehermelin af Mariane Mide
La Redoute du Soleil af Ditlev Viðstein Petersen
Frisk luft af Sara Windfeldt Thorsen
Gaudium Ex Tristitia af Ida Maria Bonnevie
Langdistance af Maria Pilh Bengtsen
Svinet skal dø af Helene Toksværd
Glemmer du, så husker vi af Anders Olesen
Skuret i baghaven af Jesper Goll
Ambrotos af Jane Mondrup
Om forfatterne

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den spanske syge af Tommy Heisz
Den blege rytter af Klaus Larsen
Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og Poul Duedahl

De rensede af Søren Staal Balslev
Puls af Stephen King
Martyrens sang af Stephen Miller
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kimære af Gert Nygårdshaug
Undergang af Søren Poder
Rød sne af Thomas Ringstedt

28 dage senere
Besat
Cabin Fever
Carriers
Contagion
The Crazies
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic
[REC]
Sorgenfri

Fantastiske fabulationer 1 / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Fantastiske fabulationer 1 / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Af de fantastiske genrer er fantasy det, jeg læser mindst af. Men når jeg så alligevel giver genren en chance, bliver jeg ofte positivt overrasket. Det blev jeg f.eks. over Fantastiske fabulationer 1.

Antologien består af 14 noveller, som viser et bredt spektrum af genren, lige fra klassisk fantasy over satire og en genfortolkning af eventyret om Rapunzel til det helt grænsesøgende. Det giver en novice som mig et spændende indblik i, hvad der sker i genren, men betyder også at ikke alle novellerne nødvendigvis falder i alles smag.

Jeg vidste egentlig godt, at antologien var udkommet, men havde ikke fået læst den. Men så så jeg et opslag fra bloggeren Skriverkarl, som kaldte Fantastiske fabulationer 1 for årets Mest Undervurderede Værk 2021. Helt så vidt går jeg ikke, men her er bestemt nogle gode noveller imellem.

Lad mig starte med ‘Den udvalgte’ af Karin Dammark, som i den grad gav mig et godt grin. Peter elsker at læse fantasy. En dag gør hans lillesøster Erika dog nar af hans bog, og i irritation ønsker han sig at være den udvalgte, som redder hele verden. Stor er hans overraskelse, da han vågner i en anden verden og skal hjælpe med at dræbe en drage og overvinde en ond troldmand. Heldigvis er Erika også endt i samme verden, for det er alligevel ikke helt let at være den udvalgte. Karin Dammark tager alle klichéerne i fantasy-genren og vrider dem en omgang, så alle fordomme går i opfyldelse, men med et kærligt og respektfuld glimt i øjet. Jeg var særdeles godt underholdt.

En anden perle er ‘Panzerchokolade’ af Niels Kjærgaard, som i den grad vendte mine forestillinger om fantasy på hovedet. Novellen blander fantasy-elementer med nazister og smider korrekte, delvist fordrejede historiske detaljer ind. Hitler er kejser for nazisterne, der har besat Porfyr. Dr. M. udfører magiske eksperimenter på fanger for at skabe en udødelighedseliksir til soldaterne. Indtil da må de nøjes med panzerchokolade fyldt med amfetamin. Gorm har overlevet Dr. M.’s eksperimenter og søger hævn. Men for at få den må han igennem en verden af smerte. En virkelig interessant novelle, ikke mindst på grund af det enestående univers den udspiller sig i.

De to garvede forfattere A. Silvestri og Lars Ahns bidrag skal også fremhæves. Silvestris hedder ‘Vejrvandrer’ og handler om en landsby der trues af tørke. En vejrvandrer kommer forbi og tilbyder sin tjeneste, men landsbyældsten er yderst skeptisk, for hvad er prisen? Sproget er smukt og stemningen vemodig.

Ahns novelle er helt anderledes. ‘Skjoldmøen og uhyret’ er en ny historie om Svana Slagteren, en kvindelig kriger der kæmper mod uhyrer og ondskab for gylden mønt. Ahn har skrevet flere noveller med Svana, og her er tale om et underholdende actionfyldt eventyr i stil med f.eks. Conan universet. Læs mere på Lars Ahns hjemmeside.

Også Freddy E. Silvas novelle ‘Rædslen i Tres Torres’ bringer mindelser til Conan universet godt mikset med H.P. Lovecrafts Cthulhu myter. Krigeren Morgion overlever et skibsbrud. Sammen med skibskokken og en enkelt matros lykkes det ham at redde sig i land på klippeøen Tres Torres, om hvilken der går grufulde rygter. Historien er den anden fortælling om Morgion, som du kan læse mere om HER.

Jeg kunne sagtens fremhæve flere af novellerne, f.eks. ‘De gyldne’ af Mariane Mide, ‘Biblioteket’ af C.C. Thybro og ‘Fantasiens grænser’ af Karsten Brandt-Knudsen. Sidstnævnte er en sær, men insisterende fortælling, der bestemt heller ikke lever op til den gængse forestilling om en fantasy-novelle.

Jeg ved, at forlaget Ildanach er et con amore projekt for forlægger Nils Anker Tønner-Oldefar, og jeg har stor respekt for den ildhu og kærlighed til de fantastiske genrer, forlaget lægger for dagen. Men en lidt skarpere redaktionel pen ville have pyntet på et par af novellerne, hvor historiens kerne er virkelig god, men udførelsen halter lidt. Det er så ærgerligt. Men måske er det bare mig, der lader mig irritere for let. I hvert fald har jeg set andre helt igennem positiver omtaler af Fantastiske fabulationer 1, og jeg var da også for størstedelens vedkommende rigtig godt underholdt.

Reklame: Tak til forlaget Ildanach der har foræret mig bogen til anmeldelse

Andre skriver:

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Dette er en herlig blanding af fantastiske noveller, som repræsenterer fantasygenren rigtig flot. Sproget er gennemgående godt og flydende, og de enkeltstående fortællinger fungerer. Her er besynderlige verdener, klassiske helte og anderledes virkeligheder i et skønt virvar. Læseren præsenteres for den spændvidde der er indenfor fantasy, hvor alt fra klassisk sværd og trolddom til den mere underfundige fantastik er med. De bidragende forfattere er en blanding af nye og etablerede og er man fantasyforbruger og interesseret i et indblik i genren netop nu, så er der rigeligt at komme efter her.

Mit liv, min blog:
Fantasy og fantasien generelt kan tage os mange veje. Der er noget for enhver derude. Denne antologi er kun en meget lille visning hvad fantasy kan indeholder og brede sig over. Og giver en netop følelsen at mulighederne er uendelige, for fra novelle til novelle springer historierne, stilen og subgenrer så abrupt at man ikke kan lade være med at lægge mærke til det. (Læs hele anmeldelsen HER)

Vinderen af Mest Undervurderede Værk 2021
Se bloggeren Skriverkarls video HER

Om Fantastiske fabulationer 1:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Ildanach, 300 sider
Omslag: Jeppe Lindrup Mygh

Indhold:
Glemte vande af Tobias Dahl.
Og tænderne tikker af Silvia Ludenberg.
De gyldne af Mariane Mide.
Totem af Leon Dantoft.
Rædselen i Tres Torres af Freddy E. Silva.
Den udvalgte af Karin Dammark.
Vejrvandrer af A. Silvestri.
Skjoldmøen og uhyret af Lars Ahn.
Biblioteket af C.C. Thybro.
Panzerchokolade af Niels Kjærgaard.
Tårerne fra en håbløs romantiker af Astrid G. Thomsen.
Lyras sø af Maria Aagaard.
Fantasiens grænser af Karsten Brandt-Knudsen.
Ahura Mazdas hårkur af M.C. Gertsen

Læs også:

Ind i det ukendte – danske fantasynoveller
Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann
Til deres dages ende / redigeret af Nikolaj Højberg

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen
Spejlkabinettet af Per Jacobsen
Dragens øjne af Stephen King
Djævlens hjerte af Lars Kramhøft
Odinsbarn af Siri Pettersen
Miraklets fald af Christian Reslow
De III udvalgte: Mogthunheims forbandelse af Paul Anthony Sørensen
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen
Svovlild af Jonas Wilmann
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

1900 – et århundredes tusmørke

1900 - et århundredes tusmørke / red. Henrik S. Harksen og Steen Langstrup

1900 – et århundredes tusmørke er en antologi, der har været længe undervejs, og som jeg har glædet mig til at læse, siden jeg første gang fik nys om den.

Henrik S. Harksen er idémanden bag antologien. I 2017 kontaktede han 10 af Danmarks bedste horrorforfattere og bad dem om at skrive en novelle for hvert årti i det 20. århundrede. Det er blevet til 10 meget forskellige fortællinger. Alle mørke, foruroligende og velskrevne. Alle værd at læse. Og alle et tusmørkebillede af det Danmark vi kender.

Den anerkendte horrorforsker Mathias Clasen har skrevet forordet. Her kommer han bl.a. omkring horrorgenrens evne til at give os indsigt i den menneskelige psykes afkroge, samt genrens rummelighed og fleksibilitet der tydeligt afspejles i 1900 – et århundredes tusmørke.

“Denne samling spænder fra det klassiske til det eksperimenterende, fra det psykologiske til det overnaturlige og paranormale, fra den afdæmpede og snigende uhygge til den slags horror, der sprøjter detaljerede rædselsscenarier, mareridtsbilleder, direkte ind i læserens psyke.” (side 7)

1900’erne: Det metafysiske eksperiment af Thomas Strømsholt
Omkring 1900-tallet var interessen for spiritisme stor. Troen på, at man kunne få kontakt med de afdødes ånder, voksede, og videnskaben forsøgte at forstå fænomener som telepati, clairvoyance og liv efter døden ved hjælp af objektive, videnskabeligt baserede studier. Det er i denne kontekst, Thomas Strømsholts novelle udspiller sig. Her besøger forfatteren Johannes Sand en seance som et videnskabeligt eksperiment.

1910’erne: Hvide piger i lygternes skær af Steen Langstrup
1. verdenskrig udspillede sig i årene 1914 til 1918 og krævede over 9 millioner soldaters liv. Men krigen i al sin grusomhed kostede dog kun en femtedel af de dødsofre, som den efterfølgende influenza-epidemi krævede. Op mod 50 millioner mennesker døde verden over af den spanske syge i årene 1918 til 1920. I Danmark anslås det, at ca. 15.000 mennesker, svarende til ca. 1/2 % af hele befolkningen, døde. Steen Langstrup lader sin novelle udspille sig på bagsiden af et sygdomsramt og delvist affolket København, hvor en læge begiver sig helt ind i mørket for at hjælpe en patient.

1920’erne: Under blodbøgen af Teddy Vork
I USA kaldes 1920’erne ‘de brølende tyvere’. Forholdene i det krigshærgede Europa var noget mere afdæmpede. Ikke desto mindre oplevede Danmark både økonomisk vækst og øget industrialisering samt teknologiske udvikling i perioden. I denne oplyste tid lader Teddy Vork sin novelle udspille sig, hvor en præst beslutter sig for at gå i fodsporene på de store folkemindesamlere og nedskrive egnens skikke og sagn, før de forsvinder i rationalitetens lys.

1930’erne: Ræve af Martin Wangsgaard Jürgensen
I 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler i Tyskland, og herfra kom 2. verdenskrig nærmere dag for dag. I 1944 etablerede SS-leder Heinrich Himmler et underjordisk terrornetværk, de såkaldte Werwolf, der skulle fortsætte modstandskampen i Europa, hvis Tyskland skulle blive besat. I Danmark skulle mindst 100 varulve stå klar til at udøve terror. Det kan være disse varulve Martin Wangsgaard Jürgensen har fundet inspiration hos i sin novelle om kærlighed, jalousi og ræve.

1940’erne: Hvor Danmark er allersmukkest af Martin Schjönning
Danmark blev besat af Nazityskland i 1940. Regeringen indledte en samarbejdspolitik, som kørte indtil 29. august 1943. Den betød bl.a. at kommunistpartiet blev gjort ulovligt, og at danske kommunister blev interneret. Frikorps Danmark blev oprettet den 29. juni 1941 i samarbejde mellem SS og det danske nazistparti DNSAP. I 1943 blev Frikorps Danmark opløst for at indgå i den nyoprettede SS Pansergrenaderdivision Nordland. De danske frivillige blev derved regulære Waffen-SS-tropper. Regeringen accepterede oprindeligt hvervningen som led i samarbejdspolitikken, men i efterkrigstiden blev de frivillige alligevel retsforfulgt. I Martin Schjönnings novelle hører vi om en af disse frivilliges oplevelser under og efter krigen.

1950’erne: Djævelens musik af Carina Evytt
1950’erne var årene, hvor rock’n’roll slog igennem. Musikken havde rødder i de sorte amerikaneres musik, og var fra starten udskældt for sit oprør mod det etablerede samfund. Elvis Presleys hoftevrid var alt for sexede til tiden, ligesom teksterne skar i ørene på de religiøse samfund. Carina Evytts novelle handler om organisten Jørgen, der afskyr djævelens musik.

1960’erne: Hvem mon bli’r dit næste offer af A. Silvestri
Allerede i 1950’erne eksperimenterede CIA ulovligt i USA med brugen af LSD i et forsøg på at finde et sandhedsserum. Fra starten af 1960’erne spredte idéen om at behandle psykiatriske patienter med LSD sig i Danmark, hvor lægerne mente, at det kunne kurere en bred vifte af psykisk lidelser. Det er på denne baggrund A. Silvestris novelle om den lægestuderende Anne udspiller sig.

1970’erne: I feel love af Sheila Eggenberger
Det første diskotek i Danmark var Geels Kro ved Holte i 1966. I løbet af 1970’erne blev diskoteker dog udbredt til hele landet, og filmen Saturday Night Fever fra 1977 cementerede diskotekernes popularitet. Sheila Eggenbergers novelle tager udgangspunkt i åbningen af det første diskotek, Disco Inferno, i en lille provinsby.

1980’erne: Den sidste udvej af Christian Reslow
I Danmark blev den første patient behandlet med det hvide snit i 1939. Det sidste hvide snit blev udført på Rigshospitalet i 1983, da der var begyndt at lyde kritiske røster i offentligheden. Mindst 4471 hjerneoperationer er blevet foretaget i Danmark frem til 1983. Ingen andre lande har så høje tal i forhold til befolkningens størrelse. I Christian Reslows novelle hører vi om en psykisk syg ung mand.

1990’erne: Manifest af Jonas Wilmann
I løbet af 1990’erne fik internettet en enorm udbredelse, og siden 2004 har Facebook udviklet sig til at være en af de mest benyttede hjemmesider i verden. Jonas Wilmanns novelle handler om konsekvenserne af den digitale udvikling set fra en svindlers perspektiv.

Jeg har været begejstret under læsningen af 1900 – et århundredes tusmørke, der helt har levet op til mine forventninger. Antologien har 100% været værd at vente på. Min eneste anke er, at det kunne have været sjovt at høre forfatternes tanker omkring deres historier og årtier. Men det er langt fra sikkert at andre synes, det er ligeså interessant som jeg.

Under alle omstændigheder kan jeg kun varmt anbefale 1900 – et århundredes tusmørke. Her er virkelig tale om en sort perle af høj kvalitet, lige fra den flotte forside til de overraskende og velskrevne historier.

Om 1900 – et århundredes tusmørke:

Udgivelsesår: 24.02.2022
Forlag: 2 Feet Entertainment, 288 sider
Omslag: Steen Langstrup
Idé og tilrettelægning: Henrik S. Harksen
Redaktion: Steen Langstrup og Henrik S. Harksen

Læs om vejen fra idé til udgivelse

Indhold:
Forord af Mathias Clasen
1900’erne: Det metafysiske eksperiment af Thomas Strømsholt
1910’erne: Hvide piger i lygternes skær af Steen Langstrup
1920’erne: Under blodbøgen af Teddy Vork (om novellen)
1930’erne: Ræve af Martin Wangsgaard Jürgensen
1940’erne: Hvor Danmark er allersmukkest af Martin Schjönning (om novellen)
1950’erne: Djævelens musik af Carina Evytt
1960’erne: Hvem mon bli’r dit næste offer af A. Silvestri (om novellen)
1970’erne: I feel love af Sheila Eggenberger
1980’erne: Den sidste udvej af Christian Reslow
1990’erne: Manifest af Jonas Wilmann

Læs også:

10 danske gysere / red. Tage La Cour
DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu / red. Kristian Nordestgaard & Jette Holst
PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen
Skygger / red. Steen Langstrup
Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri

Frygtelige fynske fortællinger 2 – Alt godt fra havet / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Frygtelige fynske fortællinger 2 - Alt godt fra havet / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Det er svært ikke at være imponeret over den gejst og glæde for de fantastiske genrer, som forlaget Ildanach udviser. Siden de udgav første bind af horror antologien Frygtelige fynske fortællinger i 2020, er det blevet til yderligere en science fiction antologi i 2 bind samt en fantasy antologi i 2021, og her i starten af 2022 kommer Frygtelige fynske fortællinger 2 – Alt godt fra havet.

Hvor forfatterne i første bind skulle forbinde deres fortælling med Fyn og ellers havde frit valg i forhold til tematik og indhold, har redaktør Nils Anker Tønner-Oldefar tilføjet et benspænd denne gang. Alle noveller i Alt godt fra havet skal bruge havet som et element i fortællingen.

“[Havet] er stort, ukendt og lige så meget en kilde til forundring, som til forfærdelse. Indenfor min egen levetid har forskere opdaget arter, der i århundreder blev opfattet som sagndyr (eksempelvis gigantblæksprutten og opdagelsen af antikke byer der blev opslugt af havet), og mens vi gennem science-fiction har kigget mod stjernerne og planlagt vores rute dertil, så har havet, hvorfra al liv oprinder, beholdt sin mystik.” (side 10 i forordet)

De forskellige forfattere har tolket benspændet meget forskelligt. Nogen har brugt det som det afgørende element i fortællingen, mens andre næsten blot har havet med i en bisætning. Det giver en antologi, der trods et enslydende udgangspunkt serverer 16 meget forskellige noveller for læserne. Jeg ville have elsket en lidt skarpere vinkel på brugen af havet, og for mig er de bedste noveller i antologien, dem der netop udnytter havets potentiale. Men det er en smagssag, og betyder ikke at de øvrige noveller er dårlige. De har bare et andet fokus end havet.

Min yndlingsnovelle i Alt godt fra havet er Sophie Vahls ‘Sundfarten’. Veninderne Trine og Sandra tager på en hygge-rundfart med M/S Helge en dejlig sommerdag. Pludselig ændrer stemningen sig dog, da motoren går ud, og vejret slår om. Novellen udnytter havet som scene på allerbedste vis, og er samtidig underholdende og velfortalt.

“Hørte du det?” spurgte jeg med munden fuld af chokoladekiks.
Trine rynkede brynene. “Ja, hvad fanden var det?”
Jeg rejste mig fra det læderbetrukne sæde og kiggede ud ad vinduet bag os. De store tunge regndråber var blevet til en tæt finregn. Det gav en tågeagtig effekt, der gjorde det svært at se kysten, selvom jeg vidste, at den ikke var langt væk. Jeg lagde min hånd på Trines skulder.
“Se lige vandoverfladen. Er det normalt?” spurgte jeg.
Trine vendte sig om for at kigge. Vandoverfladen omkring M/S Helge opførte sig som en rytmisk pulserende membran. Som på en højtaler i lav frekvens.
“Nej, det der er ikke normalt,” sagde en stemme bag os.
(side 242)

En anden novelle, der skal fremhæves, er Karina Sund Laustsens ‘Gensyn’. Iben deltager i en spirituel workshop, som afholdes af Hekate Cassiopeia (den fynske shaman) og som skal ende i en genfødsel af deltagerne i Det Sydfynske Øhav. Historien bruger havet aktivt i plottet og tager en overraskende drejning undervejs. Samtidig trækker fortællingen en tråd til forfatterens novelle i første bind af Frygtelige fynske fortællinger, hvilket jeg synes er en fin gimmick.

Hun vendte sig halvt om mod os og pegede ud mod det natblå hav med en fejende armbevægelse.
“Under overfladen finder vi alt godt fra havet,” sagde hun, “ligesom vi finder alt det gode og vigtige hos os under overfladen. I kan mærke det. Vi befinder os midt i den portal, så mange har valfartet til siden fordums tid. En portal mellem denne verden og den anden virkelighed. Og en portal er altid en åbning til sandheden.
” (side 80)

Ingen horror antologi med hav-tema er fuldendt uden en hilsen til H.P. Lovecraft. Den står Torben Magnild Husum for med sin vellykkede novelle ‘Før vi vågner’. Historien udspiller sig i den lille fynske by Nedre Dyreborg i 1839. Her finder man liget af en lille pige med nogle mærkelige tegn tatoveret. Siden dukker endnu et barnelig op i vandkanten, og de lokale mistænker Maren Havkat for at stå bag de ugudelige mord. Det tror betjent Villumsen dog ikke på, men hvem har så dræbt børnene?

“Har hun lidt druknedøden?”
“Jo, det vil jeg bestemt mene. Der er store mængder saltvand i hendes lunger. Men der er også disse besynderlige mærker på halsen.” Han pegede under hagen på liget med en spids finger og berørte et par sår på halsen, der mest af alt lignede tatoveringer lavet af en amatør med en kniv og en håndfuld kul eller andet sortnet materiale. De snørklede mærker var stort set udvisket efter et ophold af ukendt varighed i Faaborg fjords kølige favn. “Det ligner tegn eller runeskrift af en art, men havets nådesløse hærgen har bearbejdet dem i en sådan grad, at de er uigenkendelige som sligt.”
“Særdeles fascinerende,” sagde landbetjenten. Han gravede en rund metalbrille på en lille stang op af lommen og studerede sårene på barneliget nærgående. “Har De set den slags før, Hr. Doktor?”
“Det kan jeg med sikkerhed benægte. Men det er heller ikke hver dag, der skyller barnelig i land i vores lille søvnige del af verden.”
(side 211)

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve i denne omgang, er Niels Kjærgaards ‘Skadedyr’. Parret Hjalte og Agnes har købt et forfaldent strandhotel på Langeland, som de vil sætte i stand. Hotellet viser sig dog at have nogle uvelkomne beboere, og Agnes må finde en helt ny side frem af sig selv. Historien er en spændende revenge-fortælling, og selvom havet kun bruges perifert, var jeg vældig underholdt under læsningen.

Han trækker vejret dybt. Der er helt stille udenfor døren. Ingen ved, at hun er her. Forsigtigt bevæger hun sig hen mod døren, men noget får hende til at stoppe. Sorgen bobler i hendes mave. Vreden koger i blodbanerne. Hun vender sig om, går hen til madrassen og trækker langsomt puden væk under Firbenets hoved. I nogle sekunder står hun med den i favnen. Stirrer ned på det forfærdelige menneske, der grinede af Hjaltes død.” (side 116)

Jeg kunne sagtens fremhæve flere noveller, og Alt godt fra havet er overordnet set en underholdende antologi for alle, der elsker gode gys. Det tæller bestemt heller ikke ned, at prisen er mere end rimelig. Det er ikke ret tit, at man får næsten 300 siders uhygge for 159,-

Underholdende antologi om havets sære væsener, menneskelig ondskab og portaler til andre verdener.

Reklame: Tak til forlaget Ildanach som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Alt godt fra havet:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Ildanach, 273 sider
Omslag: René Kovac
Vignetter: Karsten Brandt-Knudsen

lndhold:

Forord af Nils Anker Tønner-Oldefar
Hvad havet bragte af Maria Sofie Henriksen
Fjorden af Gry Oustrup
Nedad af Christine Godman
Sten, stumper og det salte skum af Karsten Brandt-Knudsen
Enebærodde af A. Silvestri
Gensyn af Karina Sund Laustsen
Skarpretteren af Thomas Stodal
Skadedyr af Niels Kjærgaard
Lige til at spise af Kasper Grandetoft
Iglens mærke af Niels Kjærgaard
Portenes tavle af Jakob Alexander Brahm
Hunderups hævn af Jane Mondrup
Før vi vågner af Torben Magnild Husum
Sundfarten af Sophie Vahl
En frygtelig kærlighedshistorie af Anne-Mette Brandt
Fru Virosa af R.H. Jørgensen

Læs også:

Uhyret af Peter Benchley
Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
Tidevandet af Nick Clausen
Frygtelige fynske fortællinger 1
Fyrtårnet af Nikolaj Johansen
Hvisken fra dybet af Patrick Leis
Skyggen over Innsmouth af H. P. Lovecraft
Spøgelsesbåden af George E. Simpson og Neal R. Burger

Komplekskuller – klimafiktion / red. Carl-Eddy Skovgaard

Komplekskuller - klimafiktion / red. Carl-Eddy Skovgaard

Komplekskuller – klimafiktion består af 24 nye science fiction noveller med fokus på klimaet skrevet af danske forfattere. Den udkom i april 2021, men jeg er håbløst bagud i forhold til at få læst, så derfor kommer der først en omtale nu.

De 24 noveller kommer langt omkring, lige fra oversvømmelser, over tørke og ildstorme, til istid og alt der i mellem. Flere af forfatterne kendte jeg på forhånd, men der er også en række nye navne repræsenteret. Det er noget af det jeg holder af ved Science Fiction Cirklens antologier, at de også giver plads til upcoming-forfattere.

Bagerst findes en kort introduktion til hver enkelt forfatter.

Novellerne er generelt af høj kvalitet, og flere af dem giver stof til eftertanke. Jeg ved ikke, om det er upassende at sige, at jeg var godt underholdt under læsningen, men uanset er Komplekskuller en relevant udgivelse som er helt på højde med Science Fiction Cirklens anden klimaudgivelse i 2021: 48 timer i Massachusetts-havet.

En overgang af Jesper Goll
Forhenværende biolog Aksel Rose er en af de overlevende. Havene omkring Danmark er steget og har langsomt oversvømmet store dele af landet. Oveni har en influenza-epidemi krævet mange dødsofre. Vandet er begyndt at stige i hans stuelejlighed, så nu er han rykket op på 2. sal i bygningen, til en lejlighed hvis ejer er død. En dag begiver han sig længere ind i landet på jagt efter mad, men finder i stedet noget helt uventet.

Hobbyer af Lars Nisted
På en togtur forbereder Svend Holmstrup sig på et foredrag, han skal holde om aftenen. Han foretrækker fred og ro, og bliver derfor irriteret da en yngre kvinde sætter sig overfor ham. Det bliver dog ikke kvinden, der udøver de største forstyrrelser på togturen. En velskrevet og meget ubehagelig novelle, der udspiller sig i en fremtid, hvor atmosfæren er giftig og elektriske storme hærger.

Kuplen af Hanne Rump
Kasia bor alene med sin mor. Hendes far døde sidste år i en arbejdsulykke, mens han servicerede kuplen. Moren er taknemmelig for livet i kuplen, men Kasia er overbevist om, at der er noget fordækt ved farens død. Jeg kom til at tænke på Niels E. Nielsens roman Troldmandens sværd, og det er jo ikke en dårlig sammenligning.

Løbet ud i sandet af Sara Weisdorf
En ganske kort, nærmest bevægende novelle der udspiller sig i en verden ramt af tørke.

Klima Noir af Niels Kjærgaard
Jeg har efterhånden læst flere noveller af Niels Kjærgaard, og som oftest er han garant for en humoristisk fortælling med satirisk bid. Det er også tilfældet i den vældigt underholdende ‘Klima Noir’, hvor temperaturene har nået 90 grader, og folk er nødt til at bruge medicin eller implantater for at overleve. Her får privatdetektiven Jonny Stormlund til opgave at finde videnskabsmanden Karl Strøm, der tilsyneladende har opfundet en maskine, der vil medfører en katastrofe for samfundet.

Havudsigt af Rune Nyholm Nøhr
Havene er steget, og nu ligger Steins hus på en lille ø i stedet for på toppen af en bakke. En dag ser han en robåd, der kæmper sig over det oprørte hav. Ombord er en præst, og han har et overraskende spørgsmål til Stein. En novelle om at overleve klimakatastrofen med et uforudsigeligt twist til slut.

Bunker fem af Sofie Boysen
Pigerne Nina og Una er vokset op i Bunker Fem langt under jordens overflade, som er ramt af en ny istid. Bunkeren styres af den avancerede droide Q, som pigerne begge frygter. En dag sker der et uheld i bunkeren, og pludselig er Nina og Una de eneste tilbage sammen med butlerbotten Smiley og den frygtede Q.

Knappen af Maria Pilh Bengtsen
En tsunami truer med at udslette Danmark. En mand har mulighed for at redde Danmark – men med hvilke omkostninger …

Komplekskuller af C.C. Thybro
Astrid bor alene efter hendes forældres død. Hun lider af gigt, som gør at hun ikke kan bidrage med arbejde i komplekset, hvor hun bor. På nettet har hun fundet et fællesskab med andre, der som hun bliver betragtet som unyttige snyltere. Her forelsker hun sig i Tia, selvom de to aldrig vil kunne mødes. ‘Noget’ udenfor husene forhindrer nemlig folk i at gå ud. Titelnovellen er velskrevet og sørgeligt troværdig, for hvor meget overskud er der til at tage sig af de svage, når det gælder liv og død for flertallet?

Lortejob! af A. Silvestri
I 2047 er fortælleren i gang med at lave en bodycast, hvor der dykkes ned i fire af tidens lortejobs. De fordeler sig på servicemedarbejder ved et træningscenter, en inkassomedarbejder, en slags it-udvikler og en marinebiolog. Vi følger besøgene hos hver person, og deres jobindhold er ikke som nutidens. Som altid leverer A. Silvestri høj kvalitet. Her leger han med formen af fortællingen ved at skrive den som et manus. Jeg kan også godt lide den indirekte facon klimaændringernes konsekvenser beskrives på igennem kendte jobtypers nye indhold.

En opsang af Tim Sørensen
Den dansk-russiske Vasilij Jensen har i mange år forsøgt at råbe verdens magthavere op og få dem til at gøre noget ved klimaforandringerne. Nu har han mistet tålmodigheden. Under et foredrag truer han med alvorlige konsekvenser, hvis ikke verden sænker CO2-udledningen, stoppe skovfældninger, standse alle krige og forbyde fiskeri. Men er hans trusler bare varm luft?

Langtidshukommelse af Cindy Lynn Brown
Sol er rejst nordpå for at studere pizzlyer og forsøge at genskabe deres langtidshukommelse, der er forsvundet som et resultat af mange års ophobet mikroplast i bjørnenes kost. Men jo mere bevidst pizzlyen bliver, jo mere får Sol lyst til at komme væk fra glasboblen.

Til sidste dråbe af Andreas Olesen
Fortælleren er en ornitolog, der er sendt ud af Statens Genum Institut for at undersøge, om observationerne af en han-solsort er korrekte. I en tid hvor kønsbalancen er alvorligt forstyrret er handyr i fare for at uddø. En novelle der desværre slet ikke er så utænkelig, når man ser på nutidens faldende sædkvalitet.

Vandtæt af Sonja Winckelmann Thomsen
Stigende vandstand sender store dele af Danmarks befolkning på flugt. Mange søger tilflugt i Norge, hvor de indkvarteres i overfyldte flygtningelejre. Det er altid godt at forsøge at sætte sig i andres sted, og her giver Sonja Winckelmann Thomsen et bud på, hvordan vi danskere måske en gang får brug for andres hjælp. Og hvordan det er let at forfalde til at hade ‘de andre’ for at få det bedre med sig selv.

Vejrskifte af Gudrun Østergaard
I en verden plaget af alvorlige klimakonsekvenser rejser de allerrigeste jorden rundt foran tørkeperioder, regntid osv. for at nyde det bedste af alle verdener. Salima er en af disse privilegerede, og hun står foran at skulle gifte sig med Edwin, der ligeledes tilhører en af de gamle familier. Ved at lade Salima være fortælleren hører vi om katastroferne som ubelejligheder for Salima og hendes venner, som når de ikke kan få deres jordbær. Jeg blev nærmest rasende på personerne i fortællingen, og det er vel ikke den værste anbefaling. Gudrun Østergaard har tidligere skrevet om klimaet i novellesamlingen Ord har hærget, som bestemt også er værd at læse.

Den store mindedag af Jon Terje Østberg
Historiens fortæller er adfærdskonsulenten Martin Johansen. Han hjælper folk, der har det psykisk skidt. En dag ser han navnet Kai Werner Stellenberg på sit skema. Stellenberg var tidligere CEO for Nordisk Råstof, Olie og Metal, men hans symptomer er de samme som mange andre af Martins klienter. Der er flere gode overraskelser i Jon Terje Østbergs novelle, og jeg kan også anbefale at læse hans roman Tropika fra 2017.

Én nat på tre døgn af Rasmus Hebsgaard
En begivenhed har sendt jorden i en evig bunden rotation om Solen, således at 90% af overfladen potentielt bliver ubeboelig. Eskil Østergaard-Vig er folketingets formand, og historien udspiller sig, mens han afventer statsministerens beslutning for, hvad Danmark skal gøre. En lavmælt og lidt sørgmodig novelle som greb mig overraskende stærkt.

Koben af Helene Toksværd
Jeg-fortælleren står med et koben i hånden ved novellens begyndelse. Udenfor er heden ekstrem, men også i laden er varmen tæt. Fortælleren skal i gang med at slagte de sidste dyr, men tanker om frihed forstyrrer.

Præsentation af ‘Kulturel-antropologisk diskussion af fund fra informationstidsalderen’ af Ea-Katrine Lystbæk Thomsen
Sarah er arkæolog. Mange af tidligere tiders fund er dog gået tabt gennem de sidste århundreders oversvømmelser og brande, så nutidens arkæologer må ty til affaldsdepoter i verdenshavene og afbrændte genbrugsstationer indlands. Der er ikke direkte fokus på klimaforandringerne i denne novelle. I stedet lader forfatteren os tænke selv, når Sarah fortæller om de forskellige fund og arkæologernes konklusioner. Det fungerer godt, og giver stof til eftertanke i forhold til ens eget forbrug.

Udenfor skyggen af Martin Møller Geertsen
I en fremtid er befolkningen opdelt i sletteboere og lysbyer. Førstnævnte bor under jorden og kan kun bevæge sig oppe, når solen er nede. De to grupper handler med hinanden. Bl.a. køber sletteboerne ilt i lysbyerne.

Æggebakkebjergene af J.M. Larsen
For at beskytte byen mod den stigende vandstand opførte regeringen for år tilbage en kæmpestor dæmning. I novellen beretter fortælleren om et forholdsvist begivenhedsløst liv under et styre, der langsomt bliver mere og mere totalitært i sine bestræbelser på at ‘tjene’ folket. Tankevækkende novelle, især set i lyset af den nuværende samfundssituation med Covid-19 og de mange debatter om, hvorvidt regeringen går for vidt i restriktioner m.m.

Nord af Trine J. Cederlöf
En stor del af verden ligger under vand. Forskeren Anna Tranenberg har fået bevilliget penge til en ekspedition til Svalbard i et samarbejde mellem fire nordiske universiteter. Hun har fundet nogle oplysninger i en gammel dagbog, som kan føre til et fantastisk fund – hvis de er korrekte. Vellykket novelle om tiden efter katastrofen med en slutning der lugter lidt af karma.

Tommelfjeld af Majbrit Høyrup
Ellen og Bjarke er ansat af Skandinavisk Raastofudvindning. De er blevet sendt til den lille ø Skágrund for at undersøge undergrunden for råstoffer. Skágrund er dog et specielt samfund, og der er særlige regler, der skal overholdes.

Under himlen, over jorden af Heidi Bobjerg
Da havene steg, blev det for risikabelt at bo i husene ved kysterne. Mange byggede derfor deres huse om, så de kunne flyve væk fra vandet. Novellen følger Inuk og Robin i deres hus på jagt efter et sted, hvor de kan tanke vand.

Om Komplekskuller:

Udgivelsesår: 15.04.2021
Forlag: Science Fiction Cirklen, 397 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Jesper Goll: En overgang
Lars Nisted: Hobbyer
Hanne Rump: Kuplen
Sara Weisdorf: Løbet ud i sandet
Niels Kjærgaard: Klima Noir
Rune Nyholm Nøhr: Havudsigt
Sofie Boysen: Bunker Fem 121
Maria Pilh Bengtsen: Knappen
C. C. Thybro: Komplekskuller
A. Silvestri: Lortejob!
Tim Sørensen: En opsang
Cindy Lynn Brown: Langtidshukommelse
Anders Olesen: Til sidste dråbe
Sonja Winckelmann Thomsen: Vandtæt
Gudrun Østergaard: Vejrskifte
Jon Terje Østberg: Den Store Mindedag
Rasmus Hebsgaard: Én nat på tre døgn
Helene Toksværd: Koben
Ea-Katrine Lystbæk Thomsen: Præsentation af ‘Kulturel-antropologisk diskussion af fund fra informationstidsalderen’
Martin Møller Geertsen: Udenfor Skyggen
J. M. Jensen: Æggebakkebjergene
Trine J. Cederlöf: Nord
Majbrit Høyrup: Tommelfjeld
Heidi Bobjerg: Under himlen, over jorden
Om forfatterne

Læs også:

48 timer i Massachusetts-havet
Verden under vand af J.G. Ballard
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Den sorte tåge af Fred Hoyle
Den hvide fjende af Niels Meyn
Troldmandens sværd af Niels E. Nielsen
Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Noget er på vej – 24 fortællinger om nordisk folketro / red. Helle Perrier

Noget er på vej - 24 fortællinger om nordisk folketro / red. Helle Perrier

Noget er på vej er en utrolig flot udgivelse fra forlaget Krabat bestående af 24 noveller med udgangspunkt i den gamle nordiske folketro. Samlingen indledes af et kort forord om sagn og mærkelige væsener af arkivar Lene Vinther Andersen, og hver fortælling prydes af en smuk illustration i gråtoner. Bagerst er en kort introduktion til de 23 medvirkende forfattere. Med sine godt 400 sider er det en udgivelse, der både fylder og pynter på boghylden. Og heldigvis er indholdet også godt.

Enkelte af historierne foregår i “gamle dage”, men de fleste af dem er flyttet op i nutiden. Det er dog ingen hindring for uhyggen i de gamle sagn, som det i det store hele lykkes forfatterne at integrere i det moderne liv.

I det hele taget synes jeg, at niveauet af historierne er højt, men jeg har dog alligevel nogle favoritter. Af dem vil jeg blot fremhæve et par stykker her i omtalen.

Det er ikke så længe siden, jeg læste antologien Pulp Horror Fiction, hvor Lars Ahns novelle ‘Døden i kloakken’ var en af mine favoritter. Det samme kan siges om hans novelle ‘E. Høj‘ her i Noget er på vej.

Ahns novelle handler om en ellepige, der i mange år har levet i menneskenes verden. Her tjener hun staten og sørger for, at uønskede elementer skaffes af vejen i al ubemærkethed. Men en aften opdager hun, at hendes offer er beskyttet af magi, og det bliver starten på en omvæltende opdagelse. Historien er velskrevet, og jeg synes, twistet med at indsætte en ellepige i vores nutid og endda lade hende være en slags lejemorder for staten er både overraskende og godt fundet på. Du kan læse mere om tankerne bag novellen på Lars Ahns hjemmeside.

Jeg var også ret begejstret for ‘Mørkeræd‘ af Andrias Andreasen. Her introduceres vi for en række gamle sagn og myter, idet hovedpersonen får fortalt de uhyggelige fortællinger en mørk aften på turen hjem fra sin mormor. Slutningen vender op og ned på vores forventninger om, hvad der er uhyggeligt, og det fungerer rigtig godt.

Det er ikke så tit, at træer er hovedpersonen, men det er tilfældet i ‘Hyldemor‘ af Maria Pilh Bengtsen. Her fortæller et gammelt hyldetræ om fortiden og afslører til sidst en grum hemmelighed. Hyldetræer blev i folketroen betragtet som et træ med særlige evner. Hvis man behandlede træet med respekt, passede det på husstanden. Men ve dem der kom på tværs af et hyldetræ.

Draugens døtre‘ af Thea Marie Munk Pedersen handler om Frida og hendes mor og søstre. Deres far druknede for noget tid siden, og nu vender han tilbage som en draug, der ønsker at trække de levende med ham ud til havet. Jeg kendte ikke sagnet om draugen, der stammer fra Norge (læs mere her), men historien er velfortalt og slutningen grum.

Sinus Reuss’ novelle ‘Ormegården‘ handler om teenageren Mikkel, der er dødssyg af kræft. Familien flytter derfor ind i et gammelt hus med en forfalden have for at komme tættere på hospitalet. Deres nye nabo Pil er ikke som folk er flest, og hun fortæller Mikkel om hultræet i haven. En rigtig fint fortalt historie hvor slutningen endnu en gang overrasker.

Naturligvis (fristes jeg til at skrive) hører Teddy Vorks novelle ‘Skiftning‘ også til blandt de bedste i Noget er på vej. Hovedpersonen er drengen Knud, der kender en masse af de gamle fortællinger. En dag hører han et råb om hjælp ude i skoven, og finder Skiftningen, som landsbyen kalder ham, fanget i et gammelt egetræ. Skiftningen sidder fast og beder Knud om hjælp. Men kan og vil Knud hjælpe? Vork skriver altid godt og formår at blande uhygge med eftertænksomhed. Og så kom jeg til at tænke på hans roman Diget, der ligeledes har en sagnkyndig Knud i hovedrollen.

De nævnte historier er blandt mine favoritter, men jeg kunne sagtens have fremhævet flere. Som sagt synes jeg i den grad, at her er tale om en kvalitetsudgivelse, både indholdsmæssigt og håndværksmæssigt. Historierne kan læses fra +12 år, og jeg var glimrende underholdt, selvom jeg nærmer mig de 50 🙂

Om Noget er på vej:

Udgivelsesår: 06.11.2021
Forlag: Krabat, 408 sider
Omslag: Joanna De Romanus

Indhold:

Forord af Lene Vinther Andersen, cand.mag. i historie og dansk
Ormegården af Sinus Reuss
Skifting af Teddy Vork
Draugens døtre af Thea Marie Munk Pedersen
Bare grave af Nicoline Kjærsgaard Møller
Nis af Alexandra Vinther
Har du mønt? af Rikke Havner Alrø
Bortledt af Thea Astrid
Usynlig af Mette Engel-Holm
Hesten af vand af Silja Bødker
Den vilde jagt af Signe Fahl
Glemslens sø af Kat Lassen
Fantomlys af Helle Jakobsen
Aqua sapiens af Mariane Mide
Hyldemor af Maria Pihl Bengtsen
Maren af Summer Ema
E. Høj af Lars Ahn
Mod lyset af Rasmus Vestergaard
Lilli-Rose af Malene Fabricius Holm
Løftet af Alexandra Vinther
Mørkeræd af Andrias Andreasen
Æ krochmand af Judith Annette Sølvkjær
Klokkedybet 2.0 af Pernille Thorenfeldt
Alt var hvidt af Gudrun Østergaard
Made in Denmark af Barbara Beatrice Davidsen

Læs også:

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Nordiske guder af Johan Egerkrans
De udøde af Johan Egerkrans
Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack
Spøgelseshistorier af Lafcadio Hearn
Mennesker og mosevæsner af Jens S. Holt
Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann
Blodets bånd af Christian Kronow
Diget af Teddy Vork

Read.Die.Repeat – Horror og weirdart for voksne, vol. 2

Read.Die.Repeat vol. 2 forsideillustration af Charlotte Frobenius

Read.Die.Repeat vol. 2 er et glimrende magasin for alle, der holder af gys, science fiction og alt hvad der er weird.

Tre måneder forsinket får jeg endelig skrevet om Read.Die.Repeat vol. 2, der udkom i september 2021. Hvor jeg i vol. 1 havde lidt bemærkninger vedrørende selve magasinets layout, er der ros hele vejen rundt denne gang. Der er arbejdet med visuelt at udtrykke magasin-formen. Der er både noveller, illustrationer, tegneserier, et digt, en artikel og en krydsogtværs med, samt en indledende side af redaktøren Jonas Aagaard Dinesen, så indholdet føles mere magasin-agtig. Og bedst af alt er indholdet stadig interessant og med klamme gys imellem, både visuelle og skrevne.

Blandt mine favoritter i Read.Die.Repeat vol. 2 er bl.a. to illustrationer: Christina Larsens ‘Tankespind’ samt Ane Gudruns ‘Like Hunt’. De er tegnet i forskellige stilarter, men begge udøver en umiddelbar tiltrækning af øjet, og begge bliver blot mere interessante, når man giver sig tid til at studere motivet i dybden.

Også flere af novellerne kan fremhæves. Jeg vil dog nøjes med at nævne et par stykker. Først ‘Ann-agram’ af Mariane Mide hvis slutning jeg simpelthen elsker. Ann har overlevet mødet med en seriemorder, og under en kaffe-date med veninden Lucia åbner hun for første gang op for sine oplevelser.

Men også ‘Ghostwriter’ af Freddy E. Silva samt ‘Labyrintens logik’ af Jane Mondrup. Begge handler om forfattere og deres relation til virkeligheden kontra deres skriverier. Silva og Mondrup griber temaet an på hver sin måde, så historierne er ganske forskellige, men begge yderst velskrevne og begge ret skræmmende.

Jeg er imponeret over det lille forlag, der nu har et år på bagen. Udover de to numre af magasinet har de udgivet en gratis adventskalender i december, og udgiver løbende to føljetoner af henholdsvis Helle Perrier og Karsten Brandt-Knudsen. Derudover åbner de op for at udgive romaner her i det nye år, så har du en weird roman liggende i skuffen, har du nu muligheden for – måske – at se den på tryk.

Det er så fedt at opleve, hvordan horrorgenren blomstrer herhjemme i disse år. Små forlag som Enter Darkness, Afkom, Ildanach, Read.Die.Repeat m.fl. dukker op, og der udgives regelmæssigt dansk horror. Også på de etablerede forlag. Det er en ren fornøjelse for os fans, og her er Read.Die.Repeat vol. 2 et glimrende bud til alle, der holder af gys, science fiction og alt hvad der er weird.

Om Read.Die.Repeat vol. 2:

Udgivelsesår: September 2021
Forlag: Read.Die.Repeat, 97 sider
Forsideillustration: Charlotte Frobenius
Bagsideillustration: Karsten Brandt-Knudsen

Indhold:
Redaktørens side af Jonas Aagaard Dinesen
Labyrintens logik af Jane Mondrup
Destruction af Jens Jo Jensen
Ghostwriter af Freddy E. Silva
Tankespind af Christina Larsen
Klarsyn af C.C. Thybro
Ressurrection at the Lake af Freddy E. Silva
Natmad af Malene Fabricius Holm
Ann-agram af Mariane Mide
Uterpus af Christina Larsen
Gargoilen af Mja Devilli
Like Hunt af Ane Gudrun
Snavs af Nicoline Kjærsgaard Møller
Everybody Needs Somebody af Karsten Brandt-Knudsen
Niels Meyn – den første dansker i rummet af Rasmus Wichmann
Huset af Sinus Reuss
Nogle ting hører til i kælderen af Jonas Aagaard Dinesen
Illustration til “Nogle ting hører til i kælderen” af Kent Overby Stück
Læserbrev af Kristina Aagaard Dinesen
The Great Dragon af NMAAR
Kryds & Tværs af Jonas Aagaard Dinesen

Pulp Horror Fiction / red. Lars Grill Nielsen

Pulp Horror Fiction redigeret af Lars Grill Nielsen

Pulp Horror Fiction er en udgivelse, jeg har glædet mig virkelig meget til. Jeg fik nemlig lov til at smuglæse nogle af novellerne før udgivelsen, og det var en ren fornøjelse.

Antologien består af 11 nyskrevne danske noveller inspireret af fortidens kiosklitteratur. Hver novelle indledes med en illustration af Karsten Brandt-Knudsen.

Pulp var historier fyldt med tjubang, horror, science fiction, helte og storbarmede kvinder trykt i farvestrålende hæfter, og jeg synes, at Pulp Horror Fiction rammer stemningen lige på kornet. Her er både monstre, scifi-horror, hårdkogte privatdetektiver og masser af splat, så what’s not to like 🙂

Samlingen indledes med ‘Døden i kloakken‘ af altid velskrivende Lars Ahn, der denne gang præsenterer læseren for en vildt underholdende, sjov og ulækker historie om Stefan, der ejer en krokodillezoo. Han bliver kontaktet af politiinspektør Niels Sommer, der vil have ham til at undersøge en kloak. To mænd fra forsyningsselskabet er stødt på noget dernede, og kun den ene kom op igen. Stefan véd, at krokodiller ikke kan overleve i en kloak, men går alligevel ned efter at have set et foruroligende billede. Her viser det sig, at kloakken indeholder mere end bare fedtbjerge, og Stefan må tage sagen i egne hænder for at sone en fejltagelse i fortiden.

Karsten Brandt-Knudsen, der romandebuterede med Dan lærer at leve i 2021, har hele to noveller med i Pulp Horror Fiction. Den første er ‘Knælernes nat‘. En vild fortælling fuld af action, monstre og sexede lejemordere der bruger alle midler for at nå deres mål. Historien udspiller sig i et København, der er opdelt mellem banderne Slangerne og Tranerne. Hovedpersonerne er de to lejemordere, Myggen og Larven, der bliver sendt af sted for at lukke et narkolaboratorium, Slangerne har åbnet i Tranernes territorium. Det viser sig dog, at laboratoriet ikke producerer narko, men noget langt værre, og snart står Myggen og Larven i problemer til langt op over halsen.

Kim Michael Schrewelius har jeg tidligere læst novellesamlingerne Justitia og Dukkemageren af. Her er han aktuel med novellen ‘Dominicus‘, der udspiller sig i den lille amerikanske by Jeremiah Town. To drenge forsvinder sporløst i 1949, og det er blot begyndelsen. Snart forsvinder der flere børn. Noget ondt har slået sig ned i byen.

For ikke så længe siden læste jeg novellesamlingen Galgeleg af Alice Aagaard, som har skrevet næste novelle: ‘Velkommen til Monarch‘. En fed novelle fuld af splat og tempo, samt ikke mindst kæmpe-edderkopper! Lasses bil går i stå på motorvejen. Mens han venter på vejhjælpen, går han ind på den nærmeste Monarch for at købe en kop kaffe. Det skulle han ikke have gjort…

Mikala Rosenkilde står bag podcasten De Mystiske Dyr og har også skrevet romanen Kongamato, hvor flyveøgler pludselig dukker op i Afrika. I Pulp Horror Fiction bidrager hun med den vildt underholdende ‘I morgen er der atter en dag‘. Lars er en ældre herre, der bor alene i en ældrebolig med sin puddelhund, Perle. En dag ser han et ukendt flyvende objekt, som senere omtales i nyhederne. Under udsendelsen bliver journalisten pludselig grebet af noget der minder om en kæmpemæssigt blæksprutte-arm, og snart opdager Lars, at hans hus er blevet belejret af et tilsvarende væsen. Hvad gør man så?

I ‘En røst fra graven‘ af Tue Omø handler det om vampyrer. Henning Liguster forsker sammen med doktor A.F. Sindig i vampyrisme. Da Sindig findes død i sit laboratorium, tror politiet først, at Henning er morderen. Men Henning hjælper i stedet med at finde et skjult rum i laboratoriet fyldt med lig. Og det er blot begyndelsen …

En af samlingens mere dystre fortællinger er ‘Skimmel‘ af C. C. Thybro, der handler om drengen David og Rosemarie, som har et detektivbureau. De påtager sig en sag om en ungt forsvundet par, Oscar og Hanne. Sammen med Oscars storebror og vennen Emil tager de til landsbyen Sengerup, hvor parret forsvandt. Men byen er en øde ruin, dækket af en mærkelig sort skimmelsvamp, og da de endelig finder Oscar, er han en skygge af sig selv. Historien er både creepy og velskrevet, og jeg gad godt læse mere om detektivbureauet og deres tidligere sager, som vi får løftet en smule af sløret for.

Der er flere detektiver i ‘Melba, for helvede‘ af Arnulf Rasmussen. Privatdetektiven Peter Hammer, en tidligere politimand, er i gang med at indtale sine erindringer. Undervejs bliver han opsøgt af en ung kvinde, der vil hyre ham til at finde nogle kufferter med arvestykker, som en fætter nægter at udlevere. Hammer synes, hun minder ham om en tidligere klient – eller rettere, en tidligere klients syndebuk. Historien er uforpligtende underholdning fuld af noir stemning og et herligt strejf af okkultisme.

Morten Carlsen serverer en rå omgang scifi horror i ‘Asimovs mareridt‘. Schou arbejder som produktudvikler hos Goldstrom AI Products, Inc., der er ved at udvikle en ny androidmodel. Ved novellens start sidder han fastbundet et ukendt sted i stærke smerter, mens han tænker tilbage på dagens start.

I ‘Sidste job inden fyraften‘ af Niels Kjærgaard får blikkenslageren Henry Blake en opgave i et ødebeliggende hus ejet af den ældre mand. Mr. Milton. Han skal lave rørene i kælderen, men da han er færdig, kan bilen ikke starte. Mr. Milton tilbyder Blake at overnatte, og det bliver starten på et mareridt.

Sidste novelle i samlingen er Karsten Brandt-Knudsens anden historie: ‘Koffein og sukker‘, som er mindst ligeså underholdende som den første. Politimanden Bent nærmer sig pensionsalderen, og hustruen Ingrid forsøger at få ham til at spise sundt. Men så snart Bent har muligheden spiser han alt mulig junkfood og kager. På vej til arbejde bliver han bedt om at stoppe en selvmorder. Det lykkes Bent at stoppe manden, men det starter en kædereaktion af ulykker og dødsfald. En herlig actionfuld novelle fuld af splat og humor.

Pulp Horror Fiction er en underholdende, velskrevet og fandenivoldsk novelleantologi, der i det store hele lykkes med at genoplive det bedste fra pulp-litteraturen. Her er masser af tjubang, gys og grin, monstre og privatdetektiver, aliens, ghouls og kæmpeedderkopper pakket ind i et farvestrålende, iøjnefaldende cover der matcher det kulørte indhold. Jeg har kun én ting at sige – læs den!

Om Pulp Horror Fiction:

Udgivelsesår: 16.12.2021
Forlag: Enter Darkness, 326 sider
Omslag: armstranger
Illustrationer: Karsten Brandt-Knudsen

Indhold:

Døden i kloakken af Lars Ahn
Knælernes nat af Karsten Brandt-Knudsen
Dominicus af Kim Michael Schrewelius
Velkommen til Monarch af Alice Aagaard
I morgen er der en ny dag af Mikala Rosenkilde
En røst fra graven af Tue Omø
Skimmel af C. C. Thybro
Melba, for helvede af Arnulf Rasmussen
Asimovs mareridt af Morten Carlsen
Sidste job inden fyraften af Niels Kjærgaard
Koffein og sukker af Karsten Brandt-Knudsen

Læs også:

Den gale doktors vanvidsmikstur af Lasse Bo Andersen
Occidentens stjerne af Benni Bødker
Det kom fra en anden verden af John W. Campbell Jr.
Rakelsminde af David og Stephan Garmark
Djinn af Tom Holland
Thulesingulariteten af Torben Magnild Husum
Fluernes hvisken af Steen Langstrup
Spøgelsestoget af Stephen Laws
Hvisken fra dybet af Patrick Leis
En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter Snejbjerg
Pandaemonium af A. Silvestri
Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum