september 2020
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘astronomi’

Den sorte tåge af Fred Hoyle

Den sorte tåge af Fred Hoyle

For efterhånden lang tid siden købte jeg en stor stak gamle science fiction romaner. Nogle af dem havde jeg læst før, andre kendte jeg kun af omtale. På det seneste er jeg begyndt at læse stakken, og det er allerede blevet til flere gode gensyn. Bl.a. med Den sorte tåge af Fred Hoyle.

Historien udspiller sig i 1964-65, men prologen åbner med et brev dateret d. 19. august 2020 (altså i år!). En ung norsk astronom opdager under en rutineskanning af nattehimlen en mystisk sort plet, mens han er udstationeret på Mount Palomar, et astronomisk observatorium, beliggende i Californien. Han kontakter straks den ældre forsker, dr. Geoff Marlowe, som hurtigt indser plettens betydning.

Mens de amerikanske forskere og myndigheder overvejer situationen, har amatør astronomer i England opdaget et andet problem. De kan påvise, at planeterne Jupiter og Saturn er ude af position, og deres resultater bakkes op af Det Kongelige Observatorium. Astronomiprofessoren Chris Kingsley når frem til, at hvis disse beregninger er korrekte, betyder det, at en stor masse er trængt ind i solsystemet. Og det viser sig, at han har ret.

En stor sort tåge bevæger sig med utrolig fart direkte mod solen. Videnskabsmænd regner sig frem til, at tågen vil dække for solens stråler i en måned, og imens vil jorden blive udsat for voldsom kulde, der vil slå dyr, planter og mennesker ihjel. Men jo tættere tågen kommer på solen, jo mere går det op for videnskabsmændene, at tågen ikke følger naturlovene. Og så kommer professor Kingsley med en vild idé.

Den sorte tåge fortælles som sagt i et brev, der i tilbageblik beretter om begivenhederne. Forfatteren Fred Hoyle var selv astrofysiker og kendt for sine ind i mellem kontroversielle holdninger og teorier. Romanen er da også fyldt med videnskabelig snak, som heldigvis aldrig bliver docerende. Her er i stedet tale om en rigtig tjubang roman, der trods sine sort/hvide persontegninger, gammeldags udtryk som f.eks. elektronregnemaskiner og et lidt kliché-præget sprog alligevel skaber spænding på bedste vis.

Så jeg var godt underholdt under genlæsningen, hvor Hoyle opstiller en masse spændende spørgsmål og mulige svar. Mange af dem har jeg ingen forudsætninger for at vurdere sandhedsværdien af, men én af tågens følger er dog kommet tæt på vore dages virkelighed. Vi har i dag stor fokus på drivhus-effektens betydning for temperaturstigninger. Målet er at holde dem under 1,5 grader, da vi ellers risikere at havet vil stige helt op til 60 meter i løbet af nogle århundreder. I Den sorte tåge taler Hoyle om temperaturstigninger på 17-18 grader. Ganske vist giver det store problemer for menneskeheden, men ikke i form af de oversvømmelser vi i dag ved ville komme under de forhold.

Trods de mere end 50 år på bagen er Den sorte tåge stadig en læseværdig oplevelse. Efter min mening en klassiker som jeg bestemt kan anbefale.

Uddrag af romanen:

I de sidste dage af juni og i hele juli steg temperaturen støt over hele jorden. På De Britiske Øer klatrede kviksølvsøjlen langsomt i vejret, først stod den i tyverne, så i trediverne, og til sidst nåede den op i nærheden af 40-stregen, hvor den blev stående. Folk besværede sig over varmen, men der opstod ingen uro. Det var varmt, men det var til at udholde.

I De Forenede Stater indtraf kun forholdsvis få dødsfald, hovedsageligt fordi man i de foregående år og måneder havde fået bygget effektiver luftkonditioneringsanlæg overalt. Temperaturen steg til den dødelige grænse over hele landet, og folk var nødt til at opholde sig indendørs i ugevis. Engang imellem svigtede et luftkonditioneringsanlæg, og det var faktisk mest ved sådanne uheld, at varmen kostede menneskeliv.

I hele det tropiske bælte var der fortvivlede forhold, hvilket fremgår alene af den kendsgerning, at i alt 7.943 plante- og dyrearter uddøde fuldstændigt. At mennesker kunne overleve i disse forhold, skyldtes udelukkende, at de havde været i stand til at grave sig ned i kølige jordhuler eller opholdt sig i kælderrum. Intet kunne her gøres for at mildne den kvældende lufttemperatur. Hvor mange mennesker, der gik til grunde i netop denne fase af udviklingen, vides ikke. Det kan kun siges, at over syv hundrede millioner mennesker mistede livet som følge af de forskellige klimaændringer den sorte tåge fremkaldte. Og kun på grund af visse heldige omstændigheder, som endnu ikke er omtalt, blev det kolossale tab af menneskeliv ikke større. (side 127-128)

Note: I 1960 var verdens befolkning på ca. tre milliarder mennesker, så Hoyle forestiller sig i romanen, at næsten en fjerdedel af jordens befolkning dør på grund af klimaændringerne. (dst.dk)

Om Den sorte tåge:

Udgivelsesår: 1967
Forlag: Stjernebøgerne Vintes Forlag, 237 sider
Omslag: Thore Furulund
Originaltitel: The Black Cloud (1957)
Oversætter: Grete Dunker

Læs Morten Hildings artikel i Information: “En anden slags formørkelse”
Lån Den sorte tåge via bibliotek.dk.

Læs også:

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann
Mørke af Torben Pedersen
Syndfloden af Carl S. Torgius
The Martian af Andy Weir

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Arkitektur, intelligente våben og fremmede verdeners økologi er blot nogle af temaerne i Tidssonde

Tidssonde består af 11 noveller udvalgt af Arthur C. Clarke. Hver enkel novelle er valgt ud fra ønsket om, at den udover at underholde også belyser en videnskab eller teknologi. Hver novelle indledes med et kort forord af Clarke, hvor han fortæller om forfatteren samt historien.

Det firedimensionale hus (1941)
Quintus Teal drømmer om at bygge et hus, der vil revolutionere arkitekturen. En samtale med vennen Homer Bailey fører til, at Teal bygger et hus formet som en tesserakt (en kvadratisk figur med fire dimensioner, ligesom en terning har tre og et kvadrat har to). Huset lykkes så godt, at da Teal viser det frem for mr. og mrs. Bailey, opstår der uforudsete problemer. Novellen er skrevet af Robert A. Heinlein, som blandt andet kendes for Starship Troopers, der blev filmatiseret i 1997.

Vralteren (1942)
Vi følger en flyvemaskine, som smider sin last af våben ud over havet. Våbnene er delvist bevidste maskiner, der følger et programmeret instinkt om at nå et bestemt sted hen for at detonere deres indbyggede bomber. Novellen er skrevet af Will F. Jenkins under pseudonymet Murray Leinster.

Meteorologen (1962)
I fremtiden forudsiger meteorologerne ikke bare vejret. Den magtfulde Meteorologiske Kongres styrer det, og er ikke bleg for at straffe ulydige lande med tørke eller andre vejr-katastrofer. I kongressen sidder rådsmand Jonathan H. Wilburn, der drømmer om at komme længere op ad karrierestigen. Så da den 126-årige George Andrews fra Californien ønsker at opleve snevejr en sidste gang, før han dør, giver det Wilburn en mulighed.

Kulturgenstande på samlebånd (1957)
Jarrell er arkæolog på planeten Voltus. Alt han finder, bliver dog solgt til rige samlere, for sådan har verden udviklet sig. Men Jarrell hader, hvordan arkæologien er blevet gjort kommerciel. Så da kollegaen Darby støder på en hemmelighed, er Jarrell ikke sen til at støtte ham i at bringe den for lyset. Det får dog uforudsete og vidtrækkende følger.

Bedstefar (1955)
Cord er kolonistuderende på planeten Sutang, hvor han sammen med det 2000 mand store kolonihold har til opgave at studere og tæmme naturen på planeten i løbet af 20 år, så en gruppe kolonister kan slå sig ned her. Denne dag skal Regenten vises rundt, men et ellers ufarligt væsen viser sig pludselig fra en helt ny side.

Ikke så sikkert igen! (1941)
Nicholas Orloff er koloni-kommissær på Ganymedes, en af Jupiters måner. Befolkningen på Ganymedes har i mange år bedt om penge til forsvar, da de er overbeviste om, at Jupiter pønser på at udslette dem. Jorden har ikke tænkt sig at støtte dem. Men så hører Orloff endelig efter. Novellen er skrevet af Isaac Asimov, der især er kendt for at være faderen til robotikkens tre love. Her serverer han en bidende novelle med et twist.

Den lille sorte taske (1950)
I fremtiden er lægerne udstyret med en sort taske med udstyr, der stort set kan klare enhver medicinsk situation. Ved et uheld ender én af disse sorte tasker i 1940’erne, hvor en fordrukken læge uden autorisation pludselig vågner ved siden af den. Nærmest tilfældigt opdager han taskens evner, og snart er han atter respekteret. Men andre har også øje for de muligheder, tasken giver.

Blindheden (1946)
I 1987 vender Halleys komet tilbage. Astronomerne på Kernen, en institution til udforskning af blandt andet astrofysik, holder nøje øje med den, mens verden er på randen af fjerde verdenskrig. Som kometen nærmer sig, bryder civile uroligheder ud, der udvikler sig til regulær krig. Det får dog ingen indflydelse på astronomernes hverdag, indtil kometens nærhed pludselig får uforudsete konsekvenser. Robert S. Richardson har skrevet novellen under pseudonymet Philip Latham.

Tag en dyb indånding (1957)
En astronaut ombord på en kommunikations-satellit beretter, om den gang han og nogle kollegaer var ude for et uheld. Deres beboelseskvarter blev adskilt fra resten af stationen, og selvom et redningsfartøj kunne nå frem til dem, ville de ikke kunne kobles sammen. Hvad gør man så i det lufttomme rum? Novellen er Arthur C. Clarkes eget bidrag til Tidssonde, og bunder i Clarkes interesse i dykning.

Pottemagerne på Firsk (1950)
Som ung var Thomm udstationeret 19 måneder på Firsk for Ministeriet for planetare spørgsmål. Hans overordnede, George Covill, gik kun halvhjertet ind for ministeriets filosofi om at forbedre de indfødtes levestandard indenfor deres egen kulturs rammer. Så da Thomm hører om pottemagerne og deres ritualer, forlanger Covill, at han stopper det. Problemet er bare hvordan?

Vævskultur-kongen (1926)
Under en ekspedition i Afrika bliver fortælleren taget til fange af en stamme. I landsbyen møder han den hvide forsker, dr. Hascombe, som i mange år har levet sammen med stammen. Her har han med udgangspunkt i stammens religion udført eksperimenter på stammefolket både i krop og sind. Fortælleren er umiddelbart imponeret over Hascombes resultater, men forsøger alligevel at overtale ham til at flygte sammen med sig. Novellen er den ældste i Tidssonde, og fik mig til at tænke på Doktor Moreaus Ø af H. G. Wells.

Om Tidssonde:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 266 sider
Omslag: Ole Vedel
Originaltitel: Time Probe (1966)
Oversætter: Arne Herløv Petersen

Indhold:
Robert A. Heinlein: Det firedimensionale hus (And He Built a Crooked House, 1941) Matematik
Murray Leinster: Vralteren (The Wabbler, 1942) Kybernetik
Theodore L. Thomas: Meteorologen (The Weather Man, 1962) Meteorologi
Robert Silverberg: Kulturgenstande på samlebånd (The Artifact Business, 1957) Arkæologi
James H. Schmitz: Bedstefar (Grandpa, 1955) Exobiologi
Isaac Asimov: Ikke så sikkert igen! (Not Final, 1941) Fysik
Cyril Kornbluth: Den lille sorte taske (The Little Black Bag, 1950) Medicin
Philip Latham: Blindheden (The Blindness, 1946) Astronomi
Arthur C. Clarke: Tag en dyb indånding (Take a Deep Breath, 1957) Fysiologi
Jack Vance: Pottemagerne på Firsk (The Potters of Firsk, 1950) Kemi
Julian Huxley: Vævskultur-kongen (The Tissue-Culture King, 1926) Biologi

Dommedagskometen af Erik Juul Clausen

Dommedagskometen af Erik Juul ClausenDa astronomen Freydis Ängström ved Gaurinsankar Oberservatoriet opdager en ny komet med retning mod jorden, får det stor medieopmærksomhed. Særligt da et af de offentliggjorte billeder viser den nye komet som et lysende øje i Hestehovedtågen. Aviserne fyldes med overskrifter som “Ny Betlehem-stjerne” og “Dragens øje kommer til jul”, og medierne svælger i historier om kometer og dommedag.

Og ikke kun i den vestlige verden vækker den ny komet opsigt. I den iranske by Qum  reagerer organisationen Troens Vogtere øjeblikkeligt. At tage billeder af kometen er blasfemi og vil blive straffet, hvis ikke observatoriet straks tilintetgører dem.

Historien fortælles gennem forskellige vinkler. Vi følger Freydis og hendes to kollegaer på det ensomt beliggende observatorium i Himalayabjergene. Nyhedsmediernes vinkel følges bl.a. gennem den tyske Georg Friedrich Bischoff, der som den første journalist aner potentialet i Freydis fotos. Endeligt er der Troens Vogtere, hvor vi introduceres til organisationen og følger deres bestræbelser på at tilintetgøre billederne af kometen.

Jeg var godt underholdt af Dommedagskometen, der er en interessant blanding af videnskab og spændingsroman. Måske er plotdrejningen med de muslimske ekstremister lidt søgt, men da Erik Juul Clausen ret spændende fortæller om oprindelsen af den berømte snigmorder sekt Assassinerne, og i øvrigt holder en god balance mellem de forskellige plottråde, så gør det ikke spor.

Erik Juul Clausen er en effektiv skribent, som sprogligt har fokus på indhold fremfor form. Resultatet er blevet en interessant spændingsroman fyldt med faktaoplysninger om kometer, undergang og meget mere. I min verden herlig underholdning der passer perfekt til en eftermiddag i hængekøjen.

Uddrag af Dommedagskometen:

Hvad er – videnskabeligt set – chancen/risikoen for verdens undergang? Kan verden “gå under”, altså blive pludseligt udslettet?

Det kommer an på, hvad man forstår ved verden. Hvis verden defineres som en civilisation i en by eller et land, er svaret: Ja. Mange byer og nogle lande er pludselig forsvundet, enkelte som om de bogstaveligt taget er sunket i jorden.

Vandskælv fremkaldt af vulkanen Thera, hvis synlige rester i dag er øen Santorini, bortskyllede den minoiske kultur på Kreta og efterlod kun legender om Atlantis. Kulturlag med potteskår under metertykke lerlag i Abrahams fødeland Kaldæa – stjernetydernes og drømmetydernes land – vidner om oversvømmelser, som den lokale befolkning må have oplevet som verdens undergang.

Indbyggerne i Pompeji og Herkulanum må have troet, at verden gik under. Også i dette århundrede har vi et eksempel på, at en by er blevet udslettet så brat som Bibelens Sodoma og Gomorra. Kun én af St. Pierres 30.000 indbyggere, en straffefange i en underjordisk celle uden vinduer, overlevede den ildsky, som i et par minutter efter eksplosionen kl. 07.59 den 8. maj, Kristi Himmelfartsdag 1902, indhyllede hovedbyen på Martinique.

Det, der er sket før, kan ske igen. Vulkanerne er ikke døde, de sover kun, og de vil vågne igen. Vulkaner, jordskælv og oversvømmelser vil med uforudsigelige mellemrum fremkalde lokale udgaver af “jordens undergang”. Dette må betragtes som 100% sikkert.

Men hvis man ved verden forstår hele menneskeheden, altså alle de civilisationer, der omslutter kloden, stiller sagen sig helt anderledes. Den kan ikke udslettes af nogen af de kendte former for naturkatastrofer; det er umuligt alene af den grund, at de er lokale, mens menneskeheden er global. Også dette er 100% sikkert.

Så eksisterer der altså ikke i naturen noget, der med ét hug kan ramme hele menneskeheden? 

Jo. Men ikke her på jorden. (side 127-128)

Om Dommedagskometen:

Udgivelsesår: 2000
Forlag: Hovedland, 318 sider
Omslag: Jørgen Sparre

Monsun af stjerner af Katrine Williams

Monsun af stjerner af Katrine Williams16-årige Stella er lidt af en enspænder. Hendes bedste (og eneste) veninde er Veronica, og de to piger hænger sammen som ærtehalm. En ulykke fører dog til Veronicas død, mens Stella kun med nød og næppe overlever.

Ulykken efterlader Stella i dyb sorg. Hun kan ikke tro, at Veronica er død, så hun forestiller sig, at veninden stadig er i live et sted. Men resten af byen er ikke tvivl om, at Veronica er død – og at det er Stellas skyld! Så på en måde kommer flytningen til Australien på et godt tidspunkt.

Stella skal nemlig flytte ind hos morens tvillingesøster i Australien, mens moren falder på plads i forbindelse med et nyt job. Selvom Stella ikke er specielt begejstret, falder hun dog til hos mosteren og på sin nye skole. Her bliver hun venner med goth-pigen Nena og den smukke Alyssa (der også gemmer på en hemmelighed), og hun møder fætrene Castor og Jared.

Men der er noget sært ved de to fætre. De virker bekendte, selvom Stella aldrig har set dem før. Samtidig begynder hun at modtage mærkelig breve fra nogen som tilsyneladende ved ting, hun aldrig har fortalt til nogen. Hun hjemsøges af underlige hallucinationer. Og har den perle, Stella fik under ulykken, noget med det hele at gøre?

Monsun af stjerner er første bind i Young Adult-serien Sjælealkymi og Katrine Williams debutroman, som har været seks år undervejs. Jeg blev kontaktet af forfatteren og spurgt, om jeg ville læse bogen, og når det sker, vil jeg altid allerhelst kunne skrive en ubetinget positiv anmeldelse. Men jeg blev desværre ikke 100% fanget.

Der er masser af gode elementer i romanen. Det er ikke tit, at jeg læser en dansk roman, der foregår i Australien,  men det, synes jeg, tilfører historien et vellykket eksotisk strejf. Fortællingen springer mellem romanens nutid i 1986 og 1835, hvor Stellas hallucinationer udspiller sig, og også det er vellykket. Stella fungerer godt som hovedperson, og der er nogle interessante tråde til alkymi og astronomi i plottet. Og så sker der en masse, ikke mindst på den romantiske front, ligesom slutningen er noget af en cliffhanger.

Målgruppen vil garanteret synes, at kærlighedshistorien i romanen er spændende, men det er et af de punkter, der trækker lidt ned hos mig. Jeg er simpelthen for gammel og kynisk, og har aldrig været stor fan af Paranormal Romance i det hele taget. Derudover synes jeg desværre, at sproget til tider er for affekteret og ind i mellem mangelfuldt. Formuleringer som “mit kropssprog stivnede” (s. 62) og “en stripdansers g-streng” (s. 154) skurer i mine øjne, og den slags småfejl bør en redaktør hjælpe med at luge ud.

Nå, jeg kan godt være lidt pernittengryn med den slags, og det tror jeg ikke nødvendigvis målgruppen er på samme måde. I hvert fald har jeg læst flere anmeldelser af Monsun af stjerner, som er helt igennem positive. Jeg tror derfor, at det er et af de tilfælde, hvor bogen er udmærket, men anmelderen forkert. Så er du til mystik, spænding og kærlighed, kan Monsun af stjerner være lige noget for dig.

Læs Cats, Books & Coffees anmeldelse af Monsun af stjerner

Læs et mini-interview med Katrine Williams

Reklame: Tak til forlaget mellemgaard som har sponseret læseeksemplaret

Om Monsun af stjerner:

Udgivelsesår: 09.02.2018
Forlag: mellemgaard, 355 sider
Omslag: Christina Tscherning Andersen

En lille bog om universet af Anja C. Andersen

En lille bog om universet af Anja C. AndersenAnja C. Andersen er astrofysiker. Allerede fra barnsben har hun været fascineret af universet. En interesse, der vågnede, da en fysik-astronomi-studerende besøgte hendes 7. klasse og fortalte om vores solsystem. Og da familien flyttede til Riyadh, hvor der ikke var meget at foretage sig for en ung kvinde, men hvor der til gengæld var fremragende forhold til at studere stjernehimlen, kom astronomien til at fylde mere og mere.

Andersens begejstring for universet og dets vidundere skinner tydeligt igennem i denne lille letlæste, men uhyre interessante indføring i universet.

Efter en kort personlig indledning tager Andersen os med på en tur gennem universet. Startende med planeterne i vores solsystem, over exo-planeter og dobbeltstjerner, til mørkt stof, sorte huller og Big Bang. Det hele fortalt originalt og forståeligt.

Personligt er jeg også dybt fascineret af tanken om universet og forskernes forsøg på at finde ud af, hvordan det er skruet sammen. Jeg synes, det er vildt at tænke på, at Opportunity i dag kører rundt på Mars og sender billeder tilbage til jorden, mens Voyager 1 befinder sig mere end 14 milliarder kilometer væk og stadig er i drift. Eller at det lys, der når frem til vores jord, kan være næsten helt tilbage fra Big Bang. Eller opdagelsen af, at universet udvider sig hurtigere og hurtigere, og ikke som man troede for få år siden, er ved at bremse op.

Jeg ser derfor gerne dokumentarudsendelser om universet, fordi det er så spændende, men jeg læser sjældent bøger om emnet, fordi det også er ret svært (i hvert fald for mig 🙂 ). Alligevel synes jeg, at det lykkes rigtig godt for Andersen at gøre et kompliceret stof tilgængelig. F.eks. lykkes det hende at forklare udtrykket begivenhedshorisont (event horizon), som jeg ellers har hørt forklaret gentagne gange uden at fatte det. Jeg vil ikke gå i dybden med Andersens gode forklaring. Blot citere en enkelt sætning: “Hvis jorden var et sort hul, ville dens begivenhedshorisont ikke fylde mere end en sukkerknald.”

I det hele taget får Andersen gjort komplekse emner forståelige, bl.a. ved at gøre dem personlige. F.eks. fortæller hun om, hvordan hun som fysik-astronomi-studerende var stærkt skeptisk overfor det på det tidspunkt nyopdagede mysterium, mørkt stof. En skepsis som blev gendrevet af observationer og målinger, som hun forklarer for os læsere, så vi også kan følge med.

NGC 1672: Barred Spiral Galaxy from Hubble Image Credit: Hubble Legacy Archive, NASA, ESA; Processing & Copyright: Steve CooperJeg vil ikke påstå, at jeg forstår alt i “En lille bog om universet”. Som Andersen selv skriver om sit studie, så er der forskel på at have læst en bog og at have forstået den. Men Andersen er en rigtig dygtig formidler, som med sin begejstring får meget af stoffet til at fremstå forståeligt. Sammen med bogens flotte illustrationer og en god ordliste bagerst gør det det til en fornøjelse at læse “En lille bog om universet”.

Kort om Anja C. Andersen:

Cand.scient. i astronomi og fysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, 1995
Ph.d. i astrofysik om stjernestøv, 1999
Lektor ved Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet, som arbejder med at kortlægge hvordan støv dannes i universet og hvilken indflydelse det har for planetdannelse, stjerneudvikling, samt for observationer af det tidlige univers.
Modtog i 2006 Rosenkjærprisen og kvitterede med 6 Rosenkjær-foredrag, som kan høres her.
Modtog i 2009 Mathildeprisen af Dansk Kvindesamfund.
Modtog i 2011 Det Naturvidenskabelige Fakultets Formidlingspris.

Om “En lille bog om universet”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 255 sider
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet