november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘atomkrig’

Lilleputternes oprør af Niels E. Nielsen

Lilleputternes oprør af Niels E. Nielsen3. verdenskrig er brudt ud. En provokation fra Kina har fået USA og Sovjetunionen til at trykke på knappen, og nu har i de automatiske våbensystemer sat gang i en uendelig række gengældelsesaktioner. Millioner døde, og menneskeheden trues af en total udslettelse.

Da New York rammes af fire abomber, som slipper igennem missilforsvaret, er det blot et kedeligt tilbageslag for militærets øverste kommando. Men for New Yorks indbyggere er det dødelig alvor. Selv de, der umiddelbart har overlevet, har fået så meget stråling, at de snart dør uanset.

Skæbnen fører umiddelbart efter angrebet fire tilfældige overlevende sammen: den fordrukne læge Doc, havneluderen Fanny, den deserterede soldat Max og filmstjernen Rock. Gruppen beslutter sig for at opsøge USA’s præsident og få ham til at stoppe krigen. Men vil det lykkes?

Lilleputternes oprør udkom oprindeligt i 1978 midt under den kolde krig, og før Sovjetunionens sammenbrud. I Niels Dalgaards informative efterord fortæller han nærmere om Niels E. Nielsens forfatterskab og sætter det i kontekst til samtiden.

Nielsen kan virke lidt antikveret i dag, og Lilleputternes oprør er på nogle områder også ret naiv. Om man kan lide hans lidt altmodische skrivestil er op til den enkelte. Personligt kan jeg godt, selvom det ind i mellem bliver lidt for vidtløftigt. Men her i romanen er hans scenarier for atomkrig og magtspillet bag kulisserne både skræmmende og præcise på trods af det lidt bedagede sprog, så selvom løsningen bliver noget usandsynlig, så er romanen alligevel interessant.

Lilleputternes oprør hører ikke til blandt Nielsens bedste romaner efter min mening. Alligevel er den en genlæsning værd. Ikke mindst fordi vi i disse måneder måske igen kan begynde at frygte atomkrig som en mulighed med de stigende spændinger mellem USA og Nordkorea.

Om Lilleputternes oprør:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science fiction cirklen, 253 sider
Omslag: Manfred Christiansen
Efterord af Niels Dalgaard

Andre bøger af Niels E. Nielsen:

Akerons porte, 1976/2016
Den beske magt, 1952/2015
Troldmandens sværd, 1967/2014

Warday – Krigens dag og tiden derefter af Whitley Strieber og James Kunetka

Warday - Krigens dag og tiden derefterFra bagsiden:
Det hele startede klokken 16.20. 36 minutter senere var krigen forbi. I de minutter var en stor del af verden blevet tilintetgjort. 7 millioner amerikanere døde, da atombomberne eksploderede. Tre store amerikanske byer –  Washington DC, New York og San Antonio – var så godt som udslettede. I de følgende fem år ville endnu 70 millioner mennesker dø af radioaktivitet, sult og sygdom.”

I Whitley Strieber og James Kunetkas roman Warday – Krigens dag og tiden derefter  fra 1984 har USA og USSR udkæmpet en ganske kort atomkrig, som har efterladt begge lande i kaos. I USA forsvandt stort set hele den amerikanske regering, da Washington DC blev ramt og blot efterlod sig et sortsvedent, radioaktivt landskab. Men også i områderne, som ikke direkte blev berørt af bomberne, opstod kaos, da alle telefoner, computere og andet elektronik stoppede med at virke. Ligeledes opstod der hungersnød og epidemier i kølvandet på krigen.

De to forfattere har overlevet de første fem år efter krigens dag, og beslutter sig nu for at drage på en rejse rundt i USA for at beskrive følgerne af krigen og forholdene for de overlevende. Det er dog ikke en simpel sag at rejse gennem USA. Nye stater er opstået. Andre har lukket sig om sig selv med strenge indrejse-forbud for at undgå krigens mange flygtninge. Derudover er der knaphed på alt, lige fra mad til biler, og ikke alle er lige interesserede i at få fortalt krigens historie.

Warday – Krigens dag og tiden derefter fortælles i en blanding af forfatternes personlige noter, interviews med folk de møder og officielle papirer, som de indsamler under turen. Her er f.eks. dokumenter, som beskriver, hvordan sundhedsvæsnet oprettede sorteringen kaldet Triage, der inddeler mennesker i forskellige trin for at afgøre, om de kan få behandling eller tilbydes euthanasi. Andre dokumenter beskriver den radioaktive strålings beregnede langtidseffekter, ligesom der er indsat fortrolige dokumenter vedr. Californiens indvandringspolitik, der håndhæves strengt af statens egen hær. Endelig er der også statistiske oplysninger og indsatte opinionsundersøgelser om amerikanernes tro på fremtiden m.m.

Da Strieber og Kunetka skrev Warday – Krigens dag og tiden derefter var den kolde krig mellem USA og USSR på et højdepunkt. Under Ronald Reagans første præsidentperiode var forholdet præget af en kraftig oprustning og nedfrysning af øst-vest-kontakterne, og i efteråret 1983 var der tegn på, at den sovjetiske ledelse anså en krig for en realistisk mulighed (DSD).

Romanen kan ses som et opråb til både politikere og privatpersoner om, at det er på tiden at stoppe galskaben. At ideologierne, der skiller de to befolkninger ad, er mindre end det menneskelige fællesskab, vi alle tilhører. Undervejs kommer Striber og Kunetka med forskellige bud på samfund og grupperinger, der opstår efter krigen, hvor det for mig var bemærkelsesværdigt, at der stort set ikke er vrede mod USSR, men snarere mod de amerikanske politikere for at lade det komme så vidt.

Romanen er velment og sætter fingeren på mange aktuelle punkter. Mens jeg skriver dette, er der f.eks. stor vrede i USA over politiets mange nedskydninger af ubevæbnede sorte, mens der i romanen er et afsnit om, hvordan den sorte befolkning bliver forholdsvist langt hårdere ramt af krigens følgevirkninger, fordi de som befolkningsgruppe er fattigst. Her er også interessante betragtninger over, hvordan verdensordenen ville se ud efter en atomkrig. I romanen hjælper Storbritannien og Japan f.eks. i stor stil USA, men gør de det uden bagtanker?

Så der er ingen tvivl om, at jeg fandt Warday – Krigens dag og tiden derefter interessant og sympatisk. Men når det er sagt, er romanen ikke nogen stor læseoplevelse. Den fragmentariske opbygning som blander forfatternes oplevelser og interviews med officielle dokumenter kunne være spændende. I stedet ender det med at være så upersonligt, at jeg slet ikke blev fanget ind. Personerne bliver aldrig levende, og krigens tragiske følger bliver ikke andet end ord på papir.

Bogen er i mine øjne mere et debatindlæg end et skønlitterært værk, og som sådan er det et interessant indlæg i litteraturhistorien. Men rigtig medrivende bliver Warday aldrig. Det er ungdomsromanen Skyggeulv, som Whitley Striber udgav året efter i 1985 til gengæld. Så hvis du vil bevæges, så læs den i stedet for.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1984
Originaltitel: Warday and the journey onward
Forlag: Erichsen, 380 sider
Omslag: Designgrafik

Metro 2033 af Dmitrij Gluchovskij

metro-2033En atomkrig har tvunget de få overlevende mennesker under jorden. Her har de søgt skjul i Moskvas metro, hvor hver dag er en kamp for at overleve. Dels en evig kamp for føde, men også en kamp mod de mange mærkelige mutationer, som er dukket op som følge af krigens radioaktive efterladenskaber.

På stationen VDNKh bor den unge Artjom sammen med soldaten Sukhoj, som reddede Artjom fra at blive spist af rotter, da han var en lille dreng. Stationen er truet af mutanter, der nedbryder menneskenes psyke og virker umulige at stoppe. Da stationen får besøg af stalkeren Hunter, ender det med, at Artjom involveres i en plan for at bremse mutanterne.

Det fører Artjom ud på en lang og farefuld rejse, hvor han må krydse hele metronettet for at nå frem til Polis – metroens hovedstad. En opgave, der ikke kun er farlig pga. skjulte væsner i mørket, men i lige så høj grad pga. de mange forskellige ideologier, der befolker hver station.

Ifølge forlaget startede “Metro 2033” først som en blog på Internettet. Siden blev den overført til bogform, ligesom der nu også findes computerspil af historien, og der skulle være en filmatisering på vej. Sikkert er det dog, at Dmitrij Gluchovskij leverer en utrolig spændende og samtidig ganske tankevækkende historie, der udspiller sig i et dystert, klaustrofobisk miljø.

Udover at være en elementær spændingsroman er romanen nærmest også en slags dannelsesroman, hvor vi følger Artjoms udvikling fra dreng til mand. På sin rejse oplever han de mange måder de forskellige stationer har indrettet sig på efter krigen. Nogle er religiøse, andre er kommunistiske eller fascistiske, enkelte er blevet kannibaler, og andre har ophøjet viden til Gud. Men fælles for dem alle er, at de ikke accepterer andres ideologi særligt godt, så der er stadig krig i verden, selvom næsten hele jordens befolkning er død.

“Metro 2033” er altså både spændende og interessant, selvom den dog til tider bliver lidt langtrukken. Man aner også fortiden som blog en smule, idet der nogle gange kastes bolde op i luften, som ikke helt bliver grebet igen. Det afholdt mig dog ikke fra at blive fanget fuldstændig ind af romanen, som jeg absolut kan anbefale. Også hvis du normalt ikke er til dystopiske science fiction romaner.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Cicero, 502 sider

Skyggeulv af Whitley Striber

Skyggeulv aka Wolf of Shadows af Whitley Strieber“Skyggeulv” er ikke en rigtig gyser, men jeg kan godt lide Whitley Stribers bøger, så den kommer alligevel med her.

“Skyggeulv” er historien om den store sorte ulv, der lever i udkanten af flokken, fordi han ikke vil underkaste sig førerulven. Han drager langt omkring og opdager, at verden er større end ulvenes territorium, og den viden kommer hele flokken til gode, da en atomkrig gør deres del af verden ubeboelig for både mennesker og dyr.

Skyggeulv overtager flokken og fører dem sydpå, hvor chancerne for at overleve er større. Efter flokken følger en kvinde og hendes datter. De slap nærmest ved et tilfælde væk fra byen, og da kvinden er dyrepsykolog, tager de chancen og bliver en del af ulveflokken. De hjælper med at skaffe mad (fra dåser og lukkede bygninger), og til gengæld sover de med ulvene og får del i deres jagtbytte.

Undervejs møder de mange trusler udover de katastrofale følger af atomnedfaldet. De mennesker, de møder, er desperate og vil gøre alt for at stjæle tøj og mad fra dem, men ulvene fungerer som et godt jagtværn.

Som tiden går, bliver der færre og færre byttedyr, og flokken består til sidst kun af Skyggeulv, hans mage og en grå hanulv samt de to mennesker.

Whitley Strieber har skrevet en roman, der ser på, hvad der sker med verden, hvis vi fortsætter med at mishandle den uden at tænke os om. Han viser, hvilke konsekvenser det får, ikke bare for menneskene, men for alle klodens væsner. Og det gør han godt.

Da her er tale om en ungdomsroman, er fortællingen lidt unuanceret, men alt i alt er det dog en velskrevet advarsel om at passe på jorden, mens vi stadig har den.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1987
Forlag: Gyldendal, 122 sider
Originaltitel: Wolf of shadows (1985)